Betænkning af Capoulas Santos (A6-0162/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag fra Kommissionen har til formål at indarbejde i EU-lovgivningen de tekniske bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger, der er vedtaget af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), i hvilken EU er kontraherende part. Som i andre tilfælde af lovgivningsforenkling benytter Kommissionen anledningen til at ajourføre og samle bestemmelser, der er spredt over diverse forordninger, i en enkelt lovgivningstekst. Derudover har ordføreren bragt disse bestemmelser i overensstemmelse med andre tekster, der er blevet vedtaget efter Kommissionens forslag, navnlig reguleringen af TAC'er og kvoter for 2007.

Forenklingen er for så vidt påskønnelsesværdig. Vi mener dog, at de følger, som nogle af de foranstaltninger, der nu indarbejdes for fjernfiskerflåden, vil få for fiskeriet og dermed for medlemsstaternes økonomi, bør forebygges og forvaltes på fællesskabsniveau.

Jeg vil i øvrigt gerne minde om, at Portugal var et af de grundlæggende medlemmer af NAFO, repræsenteret af Fællesskabet efter dets tilslutning i 1986, hvilket ikke har indebåret særlige fordele - snarere tværtimod, som det synes at fremgå af de vanskeligheder, som dets fjernfiskerflåde står over for.

Betænkning af Coelho (A6-0204/2007)

  Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi har problemer med SIS-systemet, herunder navnlig med det planlagte SIS II-system, som vil skabe enorme databaser, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer beskyttelsen af privatlivets fred.

Denne betænkning indebærer imidlertid ikke en ændring af det nuværende system, idet det blot udvides til at omfatte nye medlemsstater. Uden adgang til SIS vil borgerne i disse lande ikke kunne rejse frit til de øvrige EU-lande.

Vi stemte derfor for betænkningen.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Europa-Parlamentets forslag til lovgivningsmæssig beslutning, som vi har vedtaget i dag, som Parlamentet allerede har vedtaget, og som jeg også stemte for, er en vigtig milepæl i udvidelsen af Schengen-området.

Denne beslutning vil bidrage til en hurtig gennemførelse af Fællesskabets acquis, eftersom den drejer sig om SIS i Slovakiet og de øvrige Visegrad Fire-lande samt de baltiske stater og Slovenien.

For et stykke tid siden opfordrede alle medlemmer fra Slovakiet Rådet til at afstå fra at udsætte udvidelsen af Schengen-området til den 17. december 2008, hvilket vi fandt uacceptabelt. Det lader til at denne henvendelse var en faktor, der bidrog til revurderingen og fremskyndelsen af en proces, som formentlig nu vil gøre Schengen-området til virkelighed for de slovakiske borgere inden udgangen af 2007.

Jeg glæder mig over, at gennemførelsen af den tekniske bistand samt SIS, SIS II og SISone4ALL, vil ske i henhold til tidsplanen, og at Europa-Parlamentet har gjort sig store anstrengelser for at sikre en aftale ved førstebehandlingen, hvorved man undgår risikoen for, at Parlamentet forårsager forsinkelser ved gennemførelsen af SIS II.

Borgerne i de nye medlemsstater ser frem til udvidelsen af Schengen-området, en handling, der generelt ses som den virkelige, endelige og fuldstændige afslutning på integrationen i EU.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Den fri bevægelighed for personer inden for Schengen-området er et synligt og praktisk eksempel på de grundlæggende rettigheder, der sikres i traktaten for Det Europæiske Fællesskab. For vores borgere er den fri bevægelighed for personer uden paskontrol et konkret eksempel på de fordele, der er forbundet med EU-medlemskabet.

Takket være det portugisiske forslag vil den europæiske grænse til Schengen-området fra den 1. januar 2008 blive flyttet østpå fra den tjekkisk-tyske grænse til den slovakisk-ukrainske.

Medlemsstaternes indenrigsministre blev enige om denne udvidelsesdato efter mange måneders forhandlinger og utallige diskussioner. I 2004 meddelte Kommissionen, at den på grund af tekniske forhindringer var nødsaget til at foreslå en ny tidsplan, hvor SIS II blev operationelt pr. 17. december 2008. Det skabte en risiko for, at den oprindelige udvidelsesdato kunne blive udskudt til 2009.

Jeg har stemt for betænkningen fra ordføreren, hr. Coelho, om forslaget til Rådets afgørelse om anvendelse af Schengen-reglernes bestemmelser om Schengen-informationssystemet i de nytiltrådte medlemsstater. Jeg tror, at de nye medlemsstater vil opfylde alle de væsentlige krav med henblik på at sikre de ydre Schengen-grænser, således som EP's ordfører anbefaler.

Selv om det har vist sig umuligt at iværksætte det nye SIS II i henhold til planen, vil den foreløbige indlemmelse af de nye medlemsstater i det nuværende system, SISone4ALL, give tilstrækkelig tid til at gennemføre SIS II.

Jeg er overbevist om, at overholdelsen af fristen for udvidelsen af Schengen-området vil vise sig at kunne give borgerne større tiltro til det europæiske projekt som helhed.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at afstå fra at stemme ved den endelige afstemning om Coelhos betænkning i dag. Den principielle kritik af Schengen-systemet gælder stadig, når det drejer sig om f.eks. personlig integritet og flygtninges muligheder for at søge om asyl. Den fortsatte opbygning af Fort Europa bliver nødt til snarest at ophøre. Derimod anerkender jeg selvfølgelig de enkelte medlemslandes ret til at tilslutte sig systemet, hvis det berørte land finder det magtpåliggende.

Betænkning af Böge (A6-0175/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min værdsatte kollega hr. Böge fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om anvendelsen af EU's Solidaritetsfond, hvor der bevilges ca. 24 millioner euro til vores ungarske og græske venner efter de oversvømmelser, der ramte disse medlemsstater og deres befolkninger i marts og april 2006. Selv om vi må beklage forsinkelserne, hvoraf mange skyldtes medlemsstaterne selv, bør vi glæde os over denne fonds store nytte, som hvert år tildeles et beløb på op til 1 milliard euro.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ikke mindst på baggrund af den fastlåste situation i Rådet, hvad angår revisionen af EU's Solidaritetsfond, er dens anvendelse til hjælp for ofrene for naturkatastrofer i Grækenland og Ungarn i 2006 en anledning til at bekræfte, at der fortsat bør kunne ydes hjælp ved regionale katastrofer under denne fond, og at den bør tilpasses, så den bedre modsvarer den hjælp, som de befolkninger behøver, der er ofre for denne type katastrofer.

Det er ligeledes en anledning til at bekræfte, at vi er imod, at Solidaritetsfondens anvendelsesområde udvides, uden at dens finansielle loft hæves, og tærsklen for dens anvendelse sænkes, så de EU-medlemsstater med det højeste BNP tilgodeses mest.

Vi vil også gerne fremhæve vores forslag, som Parlamentet har vedtaget, om at anerkende den særlige karakter af naturkatastroferne i Middelhavsområdet - og følgelig tilpasse Solidaritetsfonden, hvad angår frister og støtteberettigelse samt naturkatastrofernes karakter - og om at overveje muligheden af at oprette en landbrugskatastrofefond.

Betænkning af Elles (A6-0189/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget til EU's ændringsbudget nr. 2/2007 har til formål at anvende Solidaritetsfonden for at yde finansiel bistand til Ungarn og Grækenland med henblik på at hjælpe disse lande med at overvinde de alvorlige skader som følge af oversvømmelserne i perioden fra marts til april 2006.

Ud over den forsinkede gennemførelse af bistanden, hvis årsag bør undersøges, er et af de punkter, der straks påkalder sig opmærksomhed, at der er afsat et så beskedent beløb i forhold til de anslåede direkte skader. Fællesskabets samlede finansielle bistand i forbindelse med katastrofer er på ca. 24,4 millioner euro over for skader til næsten 900 millioner euro, hvoraf 520 millioner i Ungarn og 372 millioner i Grækenland.

Det er endnu et eksempel på afstanden mellem skadernes omfang og Fællesskabets bistand, hvilket bringer selve tanken om at yde de ramte regioners befolkninger effektiv solidaritet i fare. Det øger behovet for at revurdere den aktuelle Solidaritetsfond med henblik på at tilpasse støtteberettigelseskriterierne, så fonden bedre modsvarer den hjælp, som de befolkninger behøver, der er ofre for katastrofer.

Betænkning af Scheele (A6-0403/2006)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Ja, hr. formand! Jeg stemte for Europa-Parlamentets forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer, hvori man fastlægger procedurerne for udøvelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er overdraget til Kommissionen, og jeg støtter Rådets afgørelse af 17. juli 2006 vedrørende komitologi, der kan sammenfattes som en "lovgivningsprocedure med gennemgang".

Europa-Parlamentet har vedtaget en tekst, der giver mulighed for at give Kommissionen beføjelser til at træffe quasi-lovgivningsmæssige foranstaltninger, når det er nødvendigt. De pågældende foranstaltninger hjemles i artikel 2 i afgørelse nr. 468/1999, ændret ved afgørelse 512/2006, som indeholder procedurer for anvendelsen af de udøvende beføjelser, som er blevet overdraget til Kommissionen. I dette tilfælde er afgørelsen et skridt i den rigtige retning. Generelt gælder det imidlertid fortsat, at Europa-Parlamentet skal give sine medlemmer mulighed for at træffe demokratiske beslutninger om lovgivningsprocedurer.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Karin Scheeles betænkning, fordi jeg mener, at overdreven indtagelse af vitaminer og mineraler kan have skadelige følger for sundheden, og fordi det er meget vigtigt, at alle forbrugere let forstår oplysninger herom.

De vanskeligheder, som medlemsstaternes lovgivning rejser i denne forbindelse, mindskes med dette forslag om at harmonisere deres lovgivning og administrative bestemmelser om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.

Betænkning af Poli Bortone (A6-0404/2006)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Adriana Poli Bortones betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, fordi den har til formål at sikre mere information og beskyttelse af forbrugerne og fjerne fejlagtige ernærings- og sundhedsanprisninger, mindske disses skadelige følger og beskytte forbrugerne bedre.

Sundhed har ernæringen som grundlag. Sundhed er ikke kun ensbetydende med fravær af sygdom, men må også ses i sammenhæng med individets fysiske og psykiske velvære. Jeg finder derfor afgørende, at sundhedsanprisninger testes videnskabeligt efter vurdering hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Betænkning af Ludford (A6-0194/2007)

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Efter vedtagelsen af Prüm-traktaten, som er en opfølgning af Schengen-konventionen, informationssystemet SIS II og beslutningen om ukontrolleret og uhindret indsamling og udveksling af persondata - og om politiske, ideologiske, filosofiske og religiøse holdninger - har Europa-Parlamentet nu også godkendt visainformationssystemet (VIS).

Dette system, som gør det lovligt at indsamle, bearbejde og udveksle personlige og biometriske data for alle udlændinge, der søger om visum til et EU-land, og som politimyndigheder og hemmelige tjenester i alle medlemsstater har adgang til, er endnu et led i den kæde, som EU anvender til at kvæle individets rettigheder med.

EU's mål er, at VIS skal være den største biometriske database i verden. Med disse foranstaltninger vokser undertrykkelsen og de mekanismer, som bruges til at udføre den, til gigantisk størrelse, og registreringen af alle klodens indbyggere institutionaliseres. EU forvandles langsomt til en militærlejr og et fort for befolkningerne og tredjelandes borgere.

Jo mere kapitalen intensiverer sine undertrykkende foranstaltninger og kvælende begrænsninger af arbejdstagernes rettigheder for at konsolidere og sikre sit overherredømme, desto mere imidlertid styrkes modstanden, ulydigheden og den uundgåelige kamp for at vælte monopolernes og deres reaktionære unions magt.

Betænkning af Correia (A6-0207/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Hvad angår muligheden for udenlandske myndigheder for at få adgang til oplysninger fra svenske registre ifølge dette forslag, så forudsætter vi, at der forud for denne adgang er en henvendelse til de svenske myndigheder og en efterfølgende godkendelse. I lyset af dette modsætter vi os det såkaldte "hit-no hit"-system.

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om de konservative går ind for samarbejde mellem politistyrker, kan vi ikke støtte, at bestemmelserne i Prüm-traktaten indarbejdes i EU-lovgivningen. I lighed med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse er vi alvorligt bekymret over kravene vedrørende indsamling af data om individuelle borgere, der hverken er under mistanke eller har begået en strafbar handling. Vi er desuden meget bekymret over spørgsmålet om "forfølgelse" uden tilladelse fra politistyrkerne i andre medlemsstater. Konservative har den holdning, at det mellemstatslige samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af terror og alvorlig kriminalitet er af afgørende betydning, men føler, at der bør være en "opt-in"-klausul, der giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde deres traditionelle retssystemer.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for betænkningen, fordi jeg mener, at den har til formål at tilnærme medlemsstaternes lovgivning, så der kan iværksættes et tæt grænseoverskridende politisamarbejde med udveksling af oplysninger og strafferetlig efterforskning.

Det er et af EU's mål at tilbyde borgerne et højt niveau af beskyttelse, frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et effektivt internationalt samarbejde med udveksling af oplysninger, hvor retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger sikres, vil medvirke til at nå dette mål.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Prüm-aftalen blev undertegnet uden for EU's juridiske ramme af syv medlemsstater 27. maj 2005 med henblik på det såkaldte grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Siden har yderligere ni stater, heriblandt Portugal, tilkendegivet, at de agter at ratificere den.

Denne aftale indgår som led i de sikkerhedscentrerede foranstaltninger, som man har gennemført under dække af den såkaldte kamp mod terrorisme, og som indebærer alvorlige farer for borgernes rettigheder, friheder og garantier.

Det handler om at udforme en ramme for politisamarbejde med fælles operationer, gensidig bistand og sågar mulighed for, at en medlemsstat kan udføre politiaktioner på en anden medlemsstats territorium. Dette sidste synes dog at have givet anledning til kontrovers i Rådet, hvilket også gælder udveksling af et enormt antal informationer fra især personoplysninger. Det er her ganske bemærkelsesværdigt, at Parlamentets flertal har forkastet vores gruppes forslag om at forbyde behandling af personoplysninger vedrørende race og etnisk tilhørsforhold, politisk, religiøs, filosofisk og orientering, medlemskab af parti og faglig sammenslutning samt sundhedstilstand.

Vi har derfor stemt imod.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) I forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme er det højst mærkværdigt, at det den dag i dag fortsat skal være så vanskeligt for de nationale politistyrker og antiterrormyndighederne i de forskellige EU-medlemsstater at samarbejde og udveksle oplysninger.

Hvad, vi nu imidlertid med sikkerhed ved, er, at angrebene den 11. september i New York og den 11. marts i Madrid i hvert faldt delvist blev planlagt på europæisk jord. Disse angreb vidnede om ineffektiviteten i de europæiske instrumenter og politikker til bekæmpelse af terrorisme. Terrorismen kender ingen grænser. Bekæmpelsen af terrorisme skal heller ikke kende nogen grænser, og et regeringssamarbejde på dette område skal derfor styrkes så hurtigt som muligt.

Det samme gælder kontrollen ved medlemsstaternes grænser. Grænserne skal hurtigst muligt genindføres, fordi de udgør det absolutte minimum for en effektiv og virkningsfuld bekæmpelse af terrorisme.

Til sidst vil jeg gerne understrege en realitet, nemlig den nye terrorismes islamiske natur. En ny politisk og religiøs ideologi vinder frem i Europa og i den muslimske verden. Den giver en skræmmende grobund for terrorisme.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 43 om de såkaldte "foranstaltninger ved akut fare" i ovennævnte betænkning, da jeg ikke mener, at de foreslåede foranstaltninger er effektive midler til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Europa-Parlamentet har i dag givet grønt lys til at inddrage de mest grundlæggende bestemmelser i Prüm-traktaten, kendt som Schengen III, i det såkaldte EU's acquis og i medlemsstaternes nationale lovgivning med en forenklet procedure, dvs. uden de undertegnelses- og ratifikationsprocedurer, som kræves til internationale aftaler. Med disse bestemmelser forpligtes medlemsstaterne til at oprette dna-registre, og politimyndigheder får ret til at indsamle, lagre, bearbejde og automatisk udveksle oplysninger om dna, fingeraftryk og andre oplysninger og informationer, også om personer, der er mistænkes for at ville begå kriminalitet eller bringe den offentlige orden og sikkerhed i fare. Det fastsættes udtrykkeligt, at formålet med udvekslingen af disse oplysninger er at bevare den offentlige orden under internationale demonstrationer, især i forbindelse med EU-topmøder. Derfor gives der lov til fælles tiltag og fuldmagt, også til at anvende våben, til udenlandske politimyndigheder. KKE har fordømt den yderligere kriminalisering af politisk og faglig aktivitet, den forebyggende registrering og den intensivering af forebyggende undertrykkelse af folkebevægelser, som fremmes med traktatens bestemmelser. Befolkningerne er nødt til at fordømme denne traktat, der er så farlig for individets rettigheder og de demokratiske friheder, styrke kampen mod intensiveringen af de autokratiske foranstaltninger og EU's antidemokratiske og befolkningsfjendtlige politik i det hele taget.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det tyske formandskab ønsker at overføre visse dele af Prüm-aftalen til den tredje søjle. Denne tekst har det yderst vigtige formål at bekæmpe og beskytte mod terrortrusler. Jeg vil derfor ikke undlade at påpege, at Rådet ved at have pålagt Parlamentet at udtale sig hurtigst muligt har valgt en procedure, der har hindret de interinstitutionelle relationer i at udfolde sig hensigtsmæssigt.

Parlamentet har altid indtaget en klar og ansvarlig holdning, hvad angår bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og har støttet, at der skabes muligheder for at intensivere det grænseoverskridende samarbejde og udveksling af oplysninger mellem instanser med ansvar for forebyggelse og efterforskning af kriminelle handlinger. Kun på den måde vil vi effektivt kunne forebygge terrorhandlinger.

Det er overordentlig vigtigt at indføre procedurer, der muliggør hurtig og effektiv informationsudveksling, og jeg støtter derfor denne betænkning.

Betænkning af Roure (A6-0205/2007)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er aldeles påkrævet hurtigst muligt at få vedtaget denne rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger. Der må skabes en ny samlet retsramme for databeskyttelse under den tredje søjle svarende til de bestemmelser, der gælder i fællesskabsretten, for at sikre det samme beskyttelsesniveau.

Jeg glæder mig derfor over, at der endelig er nået en politisk aftale, idet jeg fremhæver ordføreren, Martine Roures, indsats og hendes store bidrag til dette resultat.

Bedre databeskyttelse under den tredje søjle forudsætter, at denne rammeafgørelse omfatter hele søjlen, herunder også Europol, Eurojust og toldinformationssystemet, der tilhører den tredje søjle. Jeg støtter således denne udvidelse og de ændringsforslag, som ordføreren har stillet, navnlig forslaget om at tilføje en evaluerings- og ændringsklausul for at give Kommissionens mulighed for at stille forslag til forbedring af teksten inden for en frist på tre år.

Jeg tilslutter mig også de 15 generelle principper, som kommissær Frattini, der sammenfatter det vigtigste fra fællesskabsretten inden for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod betænkningen, fordi den, på trods af de enkeltstående forslag til forbedringer af den nye version af Rådets rammeafgørelse, grundlæggende er udtryk for accept af en fundamental tankegang, hvor man give politimyndighederne og de repressive mekanismer ikke kun i EU-medlemsstaterne, men også i tredjelande (dvs. USA) og selv private ubegrænset og i praksis ukontrollable muligheder for at indsamle, bearbejde og udveksle alle personlige data om en hvilken som helst EU-borger, herunder data vedrørende borgernes politiske og faglige aktiviteter og deres ideologiske, filosofiske og religiøse holdninger.

Nu er alle EU-borgere i sigtekornet på de repressive mekanismer, da det bliver tilladt at indsamle og overføre persondata for en hvilken som helst person, som ikke engang behøver være mistænkt for en lovovertrædelse, men udelukkende af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed!

Tilføjelsen af 15 vejledende principper om beskyttelse af persondata er ikke andet end ønsketænkning og teoretiske idéer uden mulighed for at håndhæve, at de overholdes i praksis af de repressive mekanismer. I virkeligheden er der absolut ingen beskyttelse, da undtagelser fra denne beskyttelse bliver reglen blot med en ukontrolleret påberåbelse af hensynet til den offentlige sikkerhed, mens beskyttelse af dataene er undtagelsen, som det bliver næsten umuligt at effektuere.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I en tid med terrortrusler er balancen mellem retten til privatliv og beskyttelse af borgerne en konstant udfordring, som vi kun kan imødegå med klare og ansvarlige foranstaltninger.

Bestemmelserne om databeskyttelse i rets- og politisamarbejdet bør følgelig udformes, så de styrker tilliden mellem de involverede myndigheder, og dermed muliggør et mere effektivt europæisk samarbejde og sikrer borgerne størst mulig beskyttelse, hvad angår anvendelsen af disse oplysninger. De foranstaltninger, der skal træffes, skal således være præcise og dækkende samt beskytte de grundlæggende rettigheder og overholde bestemmelserne om ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger i chartret om grundlæggende rettigheder.

Jeg glæder mig derfor over den politiske aftale, der er nået med Rådet, og som vil muliggøre, at denne rammeafgørelse hurtigt kan vedtages.

Betænkning af Chmielewski (A6-0163/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) At skabe betingelser for genopretning af fiskebestande, i dette tilfælde torsk, er vigtigt ikke blot for at beskytte havenes naturressourcer, men også for at opretholde fiskeriet.

Målet må være at fiske mindre, når videnskabelig forskning og fiskerne selv konstaterer, at bestandene har behov for genopretning, så der kan fiskes i fremtiden og måske i større omfang.

Vi må dag tage højde for, at disse genopretningsplaner, der indfører begrænsninger for fiskeriet, har alvorlige økonomiske og sociale indvirkninger, der bør vurderes og forebygges. Vi støtter derfor betænkningens forslag herom. Der er imidlertid også behov for give fiskeriet finansiel kompensation for de økonomiske og sociale indvirkninger af indstillet aktivitet, og der må til det formål oprettes en særlig EU-kompensationsfond, så udøverne af den fælles fiskeripolitik påtager sig deres ansvar.

Vi stemmer imod ændringsforslag 20, 21 og 22, fordi vi mener, at Det Internationale Havundersøgelsesråds udtalelser ikke automatisk bør afspejle sig i beslutninger om TAC'er og kvoter. Andre faktorer, særlig økonomiske og sociale, bør også tages i betragtning, således som det i øvrigt sker i de regionale rådgivende råd.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Trods restriktionerne på fiskekvoterne, der er indført i løbet af de senere år, ligger nogle af torskebestandene i Østersøen nu under de acceptable, biologiske grænser. I betænkningen foreslår man ganske klogt en 8 % reduktion af antallet af havdage med brug af fiskeredskaber, strengere inspektion og navnlig en forhøjelse af grænsen, over hvilken fiskefartøjerne skal have tilladelse fra de kompetente myndigheder på lossestedet, til 300 kg. Desuden foreslår man, at mindstestørrelsen for torsk, der fiskes i Østersøen, hæves til 40 cm.

Ordføreren henviser ligeledes med rette til spørgsmålet om at opdele Østersøen i et østligt og vestligt område, eftersom der her er tale om to helt adskilte økosystemer. Der bør så indføres forskellige fiskekvoter for hvert af disse områder af Østersøen. Man bør prioritere det østlige område, eftersom bestandene der nu ligger under de acceptable, biologiske niveauer.

Planen om at udarbejde en betænkning om de sociale og økonomiske virkninger af gennemførelsen af den foreslåede forordning for denne sektor fortjener ligeledes vores støtte. I betænkningen bør man især fokusere på beskæftigelsesstrukturen og den økonomiske situation for fiskere, redere og virksomheder, der beskæftiger sig med fiskeri og forarbejdning af torsk.

Betænkning af Salinas García (A6-0183/2007)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker blot at påpege, at den irske delegation og mine kolleger i PPE-DE-Gruppen stemte for denne betænkning. Vi glæder os over betænkningens fokus på producentsammenslutningernes rolle og krisestyring.

Vi har imidlertid problemer med to ændringsforslag, ændringsforslag 11 og 111, som blev vedtaget samlet. Disse to ændringsforslag vil skabe særlige problemer for kartoffelavlere i Irland, der i øjeblikket mister betydelige enkeltbetalingsrettigheder, der overføres til den nationale reserve, fordi den jord, de anvender til dyrkning af kartofler, ikke er omfattet af enkeltbetalingsordningen, som det ser ud i dag.

Vi glæder os over Kommissionens forslag om at fjerne denne udelukkelse og om at rette op på denne skævhed, og vi håber, at Rådet vedtager Kommissionens forslag i stedet for forslaget som ændret her i formiddag.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte imod Salinas García-betænkning om markedsreformer inden for frugt- og grøntsagssektoren.

Kommissionen mener, at der er behov for en reform af sektoren, og det er jeg enig i. Men det, Kommissionen foreslår, er imidlertid ikke nogen reform. Det, der er brug for, er at bringe den unødvendige regulering af hele sektoren til ophør, at afskaffe eksportsubsidierne og kvoterne fuldstændig. Det er imidlertid ikke, hvad Kommissionen foreslår. Den foreslår i stedet mindre, kosmetiske ændringer, hvor man bevarer hele politikkens regulerende karakter. Hverken jeg selv eller de øvrige medlemmer af Europa-Parlamentet fra Det Tjekkiske Civile Demokratiske Parti (ODS) støtter denne fremgangsmåde, og vi har derfor stemt imod betænkningen.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for det meste i betænkningen af vores kollega fru Salinas García om forslaget til Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsager.

Denne vigtige sektor, som står for 17 % af EU's landbrugsproduktion, er i virkeligheden meget uensartet, skrøbelig og ramt af strukturproblemer, samtidig med at den udsættes for et stigende pres udefra. Sektoren fortjener støtte, ikke kun af hensyn til producenterne, men også af hensyn til folkesundheden - de europæiske forbrugeres sundhed - og af hensyn til levnedsmiddelindustrien. Kommissionens forslag udgør et indledende arbejdsgrundlag, som skal justeres og forbedres på mange områder. Ikke desto mindre bifalder jeg den særlige opmærksomhed, som EU har givet til denne vigtige sektor.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter reformen af den fælles landbrugspolitik, der indførte princippet om enkeltbetaling og banede vej for at afkoble produktionsstøtten, mener Kommissionen, at turen nu er kommet til frugt og grøntsager.

Med de sædvanlige argumenter om konkurrenceevne, markedets love, WTO osv. har Kommissionen fremsat forslag, der, hvis medlemsstaterne bifalder dem, vil medføre mere produktionsopgivelse og større arbejdsløshed i fremtiden, og forbinde bistanden med "historiske" betalinger og enkeltbetalingsordningen, hvilket vi er imod.

I Portugal er produktionen af tomater til industriel brug en af de truede sektorer. Det er en sektor, hvor der har været foretaget store investeringer, så der er sket en god kvantitativ og kvalitativ udvikling, og hvor den overvældende del af produktionen sikrer arbejde for små og mellemstore landbrug, familiebruget og mange arbejdstagere direkte eller indirekte tilknyttet fødevarebranchen.

Hvis Kommissionens forslag går igennem, vil tusindvis af arbejdspladser blive bragt i fare i landbrug og industri, selv om der på kort sigt stadig sker betaling til landmændene, og er en overgangsperiode.

Selv om betænkningen indeholder forslag om foranstaltninger, som vi støtter, ændrer den ikke afgørende på Kommissionens forslag, og vi har derfor ikke kunnet stemme for.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om et tillæg til Kommissionens forslag er under al kritik. Vi tager bestemt afstand fra forslaget om at støtte kirsebær-, bær-, svampe- og frugtavlerne, at indføre arealstøtte til hvidløg, at undersøge muligheden for at indføre en EU-kvalitetsmærke, at oprette en EU-myndighed til kvalitetskontrol af frugt og grøntsager fra tredjelande, at indføre en sikringsfond for den nævnte dyrkningssektor samt skriverier om eksportbidrag og noget lignende for forbehandlede tomater, osv. osv.

Junilisten konstaterer igen, at det i denne situation er heldigt, at Parlamentet ikke har medbestemmelsesret i EU's landbrugspolitik, for så ville Unionen havne i en fælde af protektionisme og tunge subventioner til alle de forskellige grupper inden for landbrugserhvervet.

Derfor har vi stemt nej til denne betænkning.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Formålet med den foreslåede ændring af forordningen for frugt og grøntsager er at tilpasse den til den nye fælles landbrugspolitik, EU's finansielle overslag og WTO.

Når tilskuddene løsrives fra produktionen, EF-støtten reelt reduceres, og de resterende sparsomme eksporttilskud afskaffes, vil de medføre øget import og mindsket eksport, forarbejdningsindustrien vil skrumpe, og nogle af fabrikkerne vil blive omdannet til emballeringsvirksomheder til importerede råvarer, og der vil ske en drastisk indskrænkning eller fjernelse af visse afgrøder i sektorer, hvor støtten udgør en væsentlig del af landmændenes indtægt.

I Grækenland er ofrene først og fremmest producenterne af appelsiner beregnet til saft, industritomater og rosiner, som er landets vigtigste produkter.

Resultatet vil være, at frugt- og grøntsagsproduktionen koncentreres på nogle få hænder, der vil ske en voldsom afvandring blandt små og mellemstore landmænd, lokket af de afkoblede tilskud, og der vil være øget fortjeneste til handelssektoren, som sikres billige råvarer, både lokale og importerede.

Hvad producentorganisationerne angår, styrkes deres rolle ved hjælp af antidemokratiske ændringer, så alle tvinges til at deltage, også selv om de ikke vil.

Når landmændene ikke ønsker at være medlem af producentorganisationerne, skyldes det imidlertid deres rolle som mellemled mellem landmænd og handelsindustri, hvilket gavner handelsindustriens interesser.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer imod som udtryk for vores modstand, da de foreslåede ændringer endnu en gang rammer de små og mellemstore landbrug.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Denne betænkning justerer til en vis grad markedet for frugt og grøntsager, som er fuld af overdreven detaljeregulering, og udfaser eksportstøtte til denne sektor. Jeg stemmer derfor ikke imod betænkningen, men der er for små forbedringer til at stemme for den, så jeg afstår fra at stemme.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg undlod at deltage i afstemningen og stemte imod de ændringsforslag, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter havde stillet.

Disse ændringsforslag er i strid med de principper og den praksis, der ligger til grund for reformen af den fælles landbrugspolitik. Jeg udlod at deltage i afstemningen, hvor de britiske interesser tydeligvis ikke var på spil, men hvor forslagene helt klart var relevante for medlemsstaterne på fastlandet - nærmere bestemt i afstemningen om bestemmelserne om "forfølgelse".

Jeg stemte også imod otte ændringsforslag, der samlet set rent faktisk øgede midlerne til frugt- og grøntsagssektoren, hvilket ikke er foreneligt med det britiske Labour-Partis holdning til støttebetalinger, som vi mener, bør reduceres, og som er i strid med reformen af den fælles landbrugspolitik.

Betænkning af Barón Crespo og Brok (A6-0197/2007)

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Montesquieu sagde, at demokratier er baseret på ret, monarkier på ære og diktaturer på frygt. Eftersom vi er en demokratisk institution, vil jeg gerne sige, at jeg ikke er enig i retsakter, hvori der henvises til andre retsakter, der ikke er bindende. Jeg deler de synspunkter, som hr. Bonde har givet udtryk for om dette spørgsmål. I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at jeg stemte imod ændringsforslag 25 til betænkningen af hr. Crespo og hr. Brok. Hvis en fejl medfører, at det ser ud, som om jeg stemte for, bedes De bemærke, at jeg havde til hensigt at stemme imod.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! I dag har jeg stemt imod betænkningen, hvori man opfordrer til, at arbejdet med den nye unionstraktat, den nye forfatning for Europa, skal indledes hurtigst mulig med henblik på vedtagelsen af udkastet. Den Polske Familieliga, som jeg tilhører, modsætter sig oprettelsen af en ny europæisk superstat og enhver foranstaltning, der har til formål at fratage nationalstaterne deres suverænitet. Vi tror, at forsøget på at udarbejde en ny traktat baseret på udkastet til en forfatning for Europa, som visse medlemmer af Parlamentet har presset igennem med magt, vil ende i fiasko.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I modsætning til den foregående taler er Pensionistpartiet i høj grad tilhænger af et Europa, der også er politisk, og som lover fordele for borgerne, navnlig for de borgere, der ønsker en fremtid, fordi de arbejder nu, og for borgere, der ønsker en nutid, fordi de nu er gået på pension og har ret til et bedre liv end det, de ældre og pensionisterne tidligere har oplevet.

De retter blikket mod Europa for at få sikkerhed, for alt for ofte, om ikke altid, ignorerer staterne de reelle hverdagsproblemer, der betyder noget for borgerne, som f.eks. hvordan man overlever i et globalt samfund, der udelukkende fokuserer på "guldkalven" og ikke på mennesker i alle deres livsfaser, fra vugge til grav.

Derfor håber vi, at den europæiske forfatning vil blive vedtaget hurtigst mulig.

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske Socialdemokrater stemte for betænkningen, som er fundamental god. Vi vil dog komme med nogle præciseringer. Vi stemte for det, der står i punkt 8, da vi er for en styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er dog vigtigt at pointere, at vi ikke er for et fælles forsvar.

I punkt 12 fremhæves det for borgerne vigtige spørgsmål om det sociale Europa og kampen mod klimaændringerne. Vi modsætter os dog indførelsen af Københavnskriterierne i forfatningen. Vi synes, at Københavnskriterierne er vigtige, men vi vil ikke have dem skrevet ind i forfatningen, da dette ville besværliggøre den fortsatte udvidelse. Af samme grund modsætter vi os også andre hindringer, som kommer i vejen for kandidatlandene.

Desuden er vi mod, at religiøse samfund gives en særstatus i forhold til det øvrige civilsamfund i punkt 18.

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Forfatningstraktaten er et skelsættende dokument, der indeholder en strategi for et mere dynamisk og effektivt EU, styrker den demokratiske karakter af et udvidet EU og forbedrer vores beslutningsevne og muligheder for at handle globalt. Vi lægger stor vægt på at fastholde forfatningens indhold i videst muligt omfang.

Vi støtter denne betænkning. Vi er imod et Europa i to hastigheder.

Vi har imidlertid stemt imod punkt 11 om en mindsket beskyttelse af borgernes rettigheder, da ordlyden er vag. Hvordan og af hvem afgøres det, at beskyttelsen af borgernes rettigheder er blevet forringet?

Vi har også stemt imod punkt 20, hvori der stilles krav om, at medlemsstaterne koordinerer deres ratifikationsprocedurer, således at disse kan afsluttes samtidig. Hvordan kan vi koordinere medlemsstaternes forskellige procedurer, navnlig da ratifikationen i henhold til visse procedurer skal ske på grundlag af en folkeafstemning, hvorimod andre procedurer indebærer, at parlamentet ratificerer traktaten? Vi er nødt til at respektere de enkelte medlemsstaters ratifikationsprocedurer. Når det er sagt, opfordrer vi regeringerne til at nå til enighed og træffe afgørelse om så kort en tidsfrist som mulig, inden for hvilken de skal nå til enighed om og ratificere en traktat på grundlag af deres nationale procedurer.

Vi stemte for AC28, da ordlyden i højere grad afspejler virkeligheden end ændringsforslaget stillet af PSE om ratifikationen i Frankrig og Nederlandene.

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om Barón-Brok-betænkningen om køreplanen for Unionens forfatningsproces.

To medlemsstaters forkastelse af den europæiske forfatningstraktat annullerer rent faktisk det forslag, som blev fremlagt til ratificering af medlemsstaterne i 2005. Denne kendsgerning skal derfor tages i betragtning af stats- og regeringscheferne, som ikke kan bevare den oprindelige tekst selv "i en anden form".

På samme måde må udarbejdelsen af en ny traktat ikke ske på bekostning af det europæiske demokrati gennem en simpel regeringskonference.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Den Socialdemokratiske Gruppe har vedtaget denne beslutning med et overvældende flertal. Jeg vil gerne på vegne af Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet tilføje, at EPLP støtter betænkningens hovedkonklusion fuldt ud, nemlig "tilsagn om indkaldelse af en regeringskonference og fastlæggelse af en køreplan, der indeholder en procedure, et klart mandat og en målsætning om at nå frem til en aftale inden årets udgang". Vi mente dog, at det var uhensigtsmæssigt at fremhæve visse - men ikke andre - elementer i forfatningstraktaten som værende af afgørende betydning, da den nye traktat kun vil blive gennemført, hvis den accepteres i alle 27 medlemsstater.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for, da jeg mener, at det er helt afgørende og stadig mere påkrævet at finde løsninger på de problemer og udfordringer, som EU står over for, såvel internt som eksternt. Denne betænkning er afbalanceret og udgør et vigtigt bidrag til inden for den nærmeste fremtid at slippe ud af den institutionelle blindgyde, som Unionen befinder sig i. EU skal have midler til at imødekomme de bekymringer, som dens borgere nærer, hvad angår globaliseringens og klimaforandringernes udfordringer, og dermed styrke den demokratiske kontrol med dens beslutningsprocesser.

Den nye traktat bør uanset det navn og den udformning, som den måtte få, fastholde det væsentlige i den tekst, som flere medlemsstater allerede har ratificeret, og samtidig indeholde de ændringer, der behøves for at nå frem til den uomgængelige enighed. Med de rette lovgivnings- og budgetmæssige procedurer, der kan sikre, at EU får en mere effektiv politisk beslutningsevne, kan den nye traktat medvirke til at løse nogle af de alvorlige problemer, som Europa står over for.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vedtagelsen af denne betænkning er det endegyldige bevis på, hvordan man fuldstændigt ignorerer den franske og hollandske befolknings suveræne afgørelse, og viser endnu en gang, at Europa-Parlamentets begreb om demokrati ikke indbefatter respekt for befolkningernes suveræne afgørelser, som de kommer til udtryk gennem folkeafstemninger.

Denne beslutning fra Europa-Parlamentets flertal viser, at den såkaldte tænkepause blot har haft til formål at glemme de to folkeafstemningers uheldige resultat og undgå andre, der kunne forkaste den såkaldte europæiske forfatning.

To år efter udøves der igen pres for at fremme EU's kapitalistiske integration, neoliberale politik, stigende militarisering og centralisering af magten i overnationale institutioner, stadig længere væk fra borgerne og behersket af de store magter.

Vi kan ikke godtage, at Europa-Parlamentet forsøger at tilrane sig legitimitet, som det ikke besidder, blande sig i processens tidsplan og indhold, altså i de forskellige landes suveræne afgørelse, og koordinere ratificeringsprocesserne.

Vi ønsker et mere demokratisk, retfærdigt og solidarisk Europa, der fremmer fred og samarbejde med hele verdens folk, og som respekterer princippet om suveræne stater med lige rettigheder.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Europa-Parlamentets føderalistiske flertal er ikke ideologisk repræsentativt for dets vælgere i EU's forfatningsmæssige anliggender. Man gør nu alt, man kan, for at undgå at spørge vælgerne om deres meninger om Europas fremtid ved folkeafstemninger. Vi er for afholdelsen af folkeafstemninger om disse anliggender, men mener ikke, at Europa-Parlamentet er den rette instans til at få gennemført folkeafstemninger i medlemslandene.

Det føderalistiske flertal vil nu sikre så meget overstatslighed som muligt fra det gamle udkast til forfatningstraktaten ved blot at ændre titlen på udkastet til EU-forfatningen.

Vi har derfor stemt nej til den betænkning, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har præsenteret.

Unionen har brug for en traktat, som bygger på medlemsstaternes selvbestemmelse, hvor man sammen regulerer, hvordan man skal tage hånd om grænseoverskridende spørgsmål.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Punkt 6 er nok til begrunde, at beslutningen bør forkastes. Det lyder således: "bekræfter sit engagement i bestræbelser på at sikre, at Den Europæiske Unions igangværende forfatningsproces munder ud i en ordning, som er baseret på forfatningstraktatens indhold, evt. præsenteret i en anden form …".

Disse 31 ord viser til fulde det virkelige formål med de igangværende (intime) forhandlinger i Rådet, altså mellem den socialistiske regering i Portugal og CDU/SPD-regeringen i Tyskland med flere, og som blot går ud på igen at gennemtvinge essensen i det traktatudkast, som Frankrig og Holland har forkastet. Det er ensbetydende med dyb foragt for den demokratisk og suverænt udtrykte vilje, som disse to landes befolkninger har givet til kende ved en folkeafstemning.

Under debatten var der sågar nogen, der spurgte, om "de tror, at folk er idioter"? Det er, fordi de ikke tror, at "folk er idioter", at disse politiske kræfter fra højrefløjen og socialdemokraterne ligger i forhandlinger med hinanden "bag lukkede døre", da luskeriet ellers kan risikere ikke at virke, hvis det bliver for tydeligt.

Det tyske formandskab driver tingene frem for fuld fart, med den påstand, at det har "mandat" til at "bevare" indhold og "substans" i den såkaldte "europæiske forfatning" i det "nye" traktatudkast, der skal fremlægges inden december 2007 (!) og ratificeres inden 2009.

Kort og godt helt uantageligt!

  Dan Jørgensen (PSE), skriftlig. - Den danske socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet har stemt for initiativbetænkningen om køreplanen for Unionens forfatningsproces. Vi vil i den forbindelse gerne understrege, at spørgsmålet om, hvordan og hvornår det enkelte medlemsland vælger at ratificere en ny traktat, fortsat bør være et suverænt nationalt anliggende.

Vi finder det dog fornuftigt at koordinere ratifikationsprocessen på en sådan måde, at processen - uanset hvilken form den måtte antage i det enkelte medlemsland - gennemføres således, at den formelt vil kunne afsluttes samtidigt, sådan som det fremgår af betænkningens punkt 20.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg mener ikke, at flertallet i Parlamentet har tilstræbt at reagere over for det budskab, som blev udsendt af de EU-befolkninger, der forkastede forfatningstraktaten. Ved at forkaste ændringsforslag 1 har Parlamentet nægtet borgerne at blive hørt gennem folkeafstemning i forbindelse med enhver ny traktat. Faktum er, at dette element er afgørende, fordi borgernes mulighed for at få indført socialpolitikker eller politikker, der svarer til deres ambitioner, afhænger heraf. Det er en stor mangel ved EU. Derfor stemmer jeg imod denne betænkning.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod punkt 20 (den oprindelige tekst) i ovennævnte betænkning, da jeg mener, at forslaget om at gennemføre ratifikationsprocessen samtidig i alle EU-medlemsstaterne er upraktisk.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen er et forsøg på at genoplive den europæiske forfatning. Europa-Parlamentet ignorerer på provokerende vis den forkastelse og fordømmelse af den europæiske forfatning, som skete med den franske og hollandske befolknings folkeafstemninger og hos de øvrige befolkninger, som deres regeringer fratog retten til at give deres mening til kende.

Den velkendte alliance af kapitalens politiske talerør (de konservative, socialdemokraterne og de liberale) opfordrer sammen med De Grønne medlemsstaternes regeringer til at nå til enighed inden udgangen af 2007 og vedtage den europæiske forfatning og sætte den i kraft inden de europæiske valg i 2009 med det samme reaktionære indhold - måske blot i en anden indpakning - for at bedrage befolkningerne.

En progressiv "europæisk forfatning" for kapitalens imperialistiske EU er ikke mulig. En "forfatningstraktat" vil altid være en traktat, der befæster og fremmer EU's storkapitals interesser og ambitioner på samme måde som de gældende traktater for EU, tidligere EF.

Det europæiske plutokrati, imperialisterne og deres tjenere har brug for en europæisk forfatning, så de kan værne om deres magt. Så de kan sikre det kapitalistiske system. Så de kan bekæmpe arbejderklassens og de europæiske befolkningers interesser. Så de kan undertrykke folkebevægelserne, og så de kan optrappe den aggressive politik med invasioner og krige.

Befolkningernes interesse er en endelig begravelse af forfatningstraktaten og selve EU.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Kritikere beskriver ofte EU som en stærk organisation, der blander sig i for mange områder. Som medlem af Europa-Parlamentet for Slovakiet, en ny medlemsstat, der først for nylig er kommet med i Unionen, mener jeg, at vi bør have et stærkere Europa, der er i stand til at handle mere effektivt. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at få vedtaget et revideret forfatningsdokument, dvs. at få klare spilleregler. Unionen skal reformere de grundlæggende traktater på en måde, der nyder bred offentlig opbakning.

Jeg værdsætter kansler Angela Merkels indsats for at føre Unionen ud af dens forfatningskrise ved at indføre en køreplan, der rummer hensigtsmæssige løsninger på de problemer, som Den Europæiske Union står over for både internt og eksternt, samt problemerne med udvidelsen og uddybningen af EU's politiske dimension.

Et udvidet EU har brug for redskaber og metoder for at kunne fungere effektivt, for at styrke sin rolle i verden og for at finde løsninger på borgernes bekymring på baggrund af udfordringer, som bl.a. skyldes globalisering, klimaforandringer, behovet for at sikre energiforsyningen samt en aldrende befolkning. Mange af de spørgsmål, der vakte størst bekymring hos den europæiske offentlighed, såsom direktivet om tjenesteydelser på det indre marked og den finansielle ramme, er siden blevet løst.

Som det blev gentaget i Berlin-erklæringen i forbindelse med 50-året for underskrivelsen af Rom-traktaten, skal vi opbygge EU på et ny, fælles grundlag, og det skal ske inden valget til Europa-Parlamentet i 2009. Derfor har jeg stemt for betænkningen fra ordførerne Enrique Barón Crespo og Elmar Brok.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvis forfatningstraktaten havde været til folkeafstemning i Portugal, med det grundlag og den udformning, der var for to år siden, ville jeg have stemt for. Det er bl.a., fordi jeg mener, at den institutionelle stabilitet, som ville følge, havde været til gavn for EU. Efter de udtrykkeligt gældende forudsætninger er der så to lande, der har udøvet deres vetoret, hvilket betyder en afgørende ændring af omstændighederne, der nøder os til at handle efter kendsgerningerne og ikke imod dem.

Jeg mener fortsat, at den institutionelle arkitektur skal tilpasses for at modsvare et "Europa", der er udvidet til 27, og at den bedste løsning er maksimalistisk, hvad angår de vanskeligheder, der skal overvindes som følge af disse nye omstændigheder, men minimalistisk, hvad angår ændringer, der - hvor meget end forfatningsudkastets forfattere kan lide det eller ej - er blevet forkastet. Realisme er ikke ringere end idealisme.

Sluttelig mener jeg med hensyn til spørgsmålet om folkeafstemning - og muligheden af, at der afholdes en i Portugal - at jo mere den fundne løsning fjerner sig fra forfatningstraktaten, jo mindre påkrævet vil en folkeafstemning blive, og vice versa, selvfølgelig.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Ved afstemningen om en køreplan til et udkast til forfatningstraktaten afstod jeg fra at stemme om et ændringsforslag om, at alle lande "skal" gennemføre folkeafstemninger. Jeg er for folkeafstemninger, men det er noget, som hver medlemsstat selv skal tage stilling til. F.eks. anerkender den tyske grundlov ikke folkeafstemninger som et instrument.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) I lighed med mine kolleger fra EPLP undlod jeg at deltage i afstemningen om kritiske spørgsmål i denne betænkning, der er upassende på visse områder, om end der er tale om en egeninitiativbetænkning.

Punkt 5 indeholder en tvetydig henvisning til medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret traktaten. Betænkningen indeholder desuden upassende krav på en række områder og tomme trusler om at forkaste forhandlingerne i Rådet. Dertil kommer et krav om at gennemføre ratifikationsproceduren samtidig, hvilket kan skabe alvorlige problemer i mange medlemsstater.

Der var imidlertid andre vigtige spørgsmål, som kunne støttes, og det gjorde jeg i muligt omfang.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Dette er en meget betydningsfuld betænkning, som vil give Europa-Parlamentet mulighed for at få sine synspunkter om handlingsplanen for Den Europæiske Unions forfatningsproces hørt ved det kommende møde i Det Europæiske Råd i Juni.

Man bør gøre alt, hvad man kan, for at bevare indholdet af traktaten, idet man samtidig medtager bestemmelser om de nye udfordringer, som Europa står over for. Jeg kunne nævne klimaforandringer, det sociale Europa, krigen mod terror, den interkulturelle dialog og økonomisk forvaltning. Det er også vigtigt at påpege, at den såkaldte minitraktat ikke synes at give nogen løsning på denne vanskelige situation.

Det Europæiske Råd bør indkalde til en regeringskonference hurtigst mulig og nå et kompromis inden udgangen af 2007, således at man kan træffe beslutninger om ratificeringsprocessen inden udgangen af 2008. Dette ville give det nyvalgte Parlament i 2009 mulighed for at fungere inden for rammerne af den nye forfatningstraktat.

Forslag til beslutning B6-0234/2007

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Debatten om udformningen af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) afspejler sig tydeligt i både Europa-Parlamentets beslutning og Rådets konklusioner, hvor forsøg på at kontrollere og manipulere dette organ mere end tydeligt skinner igennem.

Det er i denne sammenhæng man skal forstå EU's kritik og pression, hvad angår forskellige forhold. Det gælder således den måde, hvorpå visse lande er blevet valgt til UNHRC, hvor man beklager det såkaldte tabula rasa-princip og ønsker indført medlemskabskriterier for valg. Det gælder endvidere den "særlige procedure" for øgning af mandattallet pr. land, muligheden for at oprette nye mandater ved simpelt flertal og den manglende "adfærdskodeks" for denne mekanisme samt metoderne for "den generelle periodiske status".

Vi skal derfor blive ved med at holde øje med, hvordan UNHRC dannes, ikke mindst fordi det er tydeligt, at USA og dets allierede vil forsøge at manipulere denne proces. Det skal vi også gøre som led i vores kamp for de store mål om frihed, grundlæggende rettigheder og friheder, socialt fremskridt, fred og solidaritet, en kamp, hvor vi vender os imod, at menneskerettighederne benyttes som dække for en politik, der består i indblanding og aggression over for suveræne folk og stater.

Betænkning af Gibault (A6-0199/2007)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som repræsentant for Pensionistpartiet stemte jeg for fru Gibaults betænkning om kunstneres arbejdsbetingelser og pensioner.

Der findes kunstnere, som bliver meget berømte, og som bestemt ikke behøver Europa-Parlamentet til at forbedre deres muligheder for at bevæge sig rundt og for at opnå bedre pensionsbetingelser, men der findes også fremragende kunstnere, som ikke har haft den store succes; sådanne kunstnere, og der er mange af dem, er ikke desto mindre mennesker - arbejdstagere og pensionister, der fortjener samme respekt som alle andre borgere.

Der findes kunstnere, som lever et liv med arbejde og fattigdom, uden beskyttelse af lovgivningen og uden at blive vist respekt. Dette er så meget desto alvorligere, når den pågældende, som man ikke udviser den fornødne respekt, har en følsom sjæl, hvilket kunstnere har.

Derfor stemte jeg for, og jeg håber, at Europa vil gøre mere for kunstnere overalt i Europa og i hele verden.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for Claire Gibaults betænkning om kunstneres sociale status. Jeg vil gerne støtte hendes prisværdige arbejde på dette område, eftersom hun, der selv er kunster, er opmærksom på de europæiske kunstneres levevilkår.

Vi ved naturligvis, at mange kunstnere i dag er afhængige af meget kortvarige kontrakter i forskellige lande i Europa. Derfor er det meget relevant at sørge for, at kunstnerne i Europa også får den rette sociale status og modtager sociale sikringsydelser og dermed pension til den tid, fordi det forholder sig sådan, at vi i Europa skal fremme uddannelse og kultur. Vi ønsker at fremme det europæiske kulturliv, fordi vi ved, at det er det vigtigste område inden for beslutningsprocessen i Europa. Hvis kulturen er sund, kan vi også opbygge et indre marked og en udenrigs- og sikkerhedspolitik på den.

Jeg stemte for denne betænkning som europæer, som finne og som medlem af det finske centerparti, Keskusta, der ligeledes repræsenterer den finske kulturbevægelse.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at der gives de europæiske kunstnere mulighed for at opnå et tilstrækkeligt niveau for integration i deres arbejdsliv.

EU's bestemmelser må finde anvendelse med henblik på en dynamisk og fornyende europæisk kulturpolitik på alle kunstens områder, så der kan tilbydes kunstnerne de sociale garantier, som alle andre europæiske arbejdstagere nyder godt af.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er klar over, at denne betænkning angår spørgsmål, der bør behandles med særlig omhu. Det gælder især to punkter, nemlig, at kunstnerne skal sikres sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, der tager hensyn til deres specifikke aktivitet og mulighed for fri ytring og kunstnerisk skaben.

Vi finder det derfor afgørende, at der tages hensyn til kunstnernes aktivitet, og at deres sociale status forbedres, selv om vi er kritiske over for nogle af forslagene i denne betænkning, som Europa-Parlamentet har haft til afstemning.

Vi er klar over, at demokratisering af kulturen forudsætter, at der skabes materielle betingelser for, at den kan finde sted, og at disse tider, der kendetegnes ved en stadig mere udbredt neoliberalisme, ikke er gunstige for en forbedring af de vilkår, der gælder for de fleste kunstneres arbejde og kunstneriske skaben. I Portugal er situationen også vanskelig på dette felt, med angreb på velerhvervede rettigheder og nedskæringer inden for kunst og kultur, hvilket alle taber på. Vi håber dog, at der kan gøres noget, og ikke mindst, at der kommer større synlighed om disse spørgsmål.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Kunstneres muligheder for at forsørge sig selv er et vigtigt emne, men det er medlemsstaternes ansvar at løse det politisk i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Derfor har vi stemt nej til denne betænkning.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Fru Gibaults betænkning havde til formål at forbedre ansættelsesbetingelserne for kunstnere og fortjener stor opbakning. De fleste problemer, som kunstnere støder på, når de arbejder i andre EU-lande end deres oprindelsesland, skyldes ikke kulturelle spørgsmål. De drejer sig f.eks. om bevægelighed, visumpolitik, sundhedspolitik, socialsikring, arbejdsløshed og pensioner.

I betænkning opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et europæisk erhvervspas for kunstnere. Et sådant pas vil indeholde oplysninger om den enkelte kunstners status, arten og varigheden af kontrakter sammen med oplysninger om arbejdsgiverne. Erhvervspasset vil gøre det muligt at overføre pensionsrettigheder og sociale ydelser, som kunstnere har optjent i tredjelande, når de vender tilbage til deres oprindelsesland. Det vil også gøre det muligt at tage hensyn til erfaringer, som man har fået gennem sit arbejde i en anden medlemsstat.

Udfordringen for den europæiske kulturpolitik består i at skabe et dynamisk kulturmiljø, der er kreativt og innovativt i forbindelse med alle former for kunst. Ved at støtte denne betænkning forpligter vi os til at sikre kunstnerne de samme sociale garantier som alle andre arbejdstagere.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Jeg stemmer for betænkningen om kunstneres sociale status. Jeg tror, at den vil være et skridt i retning af at løse dette problem, selv om vi kun lige kradser lidt i overfladen, og der er behov for mere arbejde med spørgsmålet.

Jeg har en fornemmelse af, at man i betænkningen implicit lægger vægten på udøvende kunstnere og nærmest overser litteraturen, som er en yderst kreativ og vigtig kunstart. I forbindelse med betænkningen er forfattere blot amatører, hvis arbejde sjældent klassificeres som en "professionel kunstnerisk aktivitet".

Med hensyn til de forhold, der hersker i f.eks. Den Tjekkiske Republik, kender jeg en enkelt forfatter, der "får lov" til at være en professionel kunstner. Der er desuden klare og tydelige beviser for, at det tjekkiske kulturministerium i årevis har lukket munden på Unie českých spisovatelů (den tjekkiske forfatterforening) - en venstredrejet organisation af forfattere i Tjekkiet - og kørt organisationen ud på et sidespor. Dette er blot et eksempel på den ringe støtte til litteraturen som kunstart.

I betænkningen definerer man heller ikke, hvad man forstår ved udtrykket "europæisk kunstner", selv om det bruges flere gange. Hører forfattere ind under denne kategori? Hvis det er tilfældet, kan de ikke måles på samme måde som de såkaldte udøvende kunstnere.

Betænkning af Itälä (A6-0202/2007)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, men med et vist forbehold over for forslaget om forhøjelse af udgifterne til information, da det relaterer til et forslag om at indbyde lokale journalister til Bruxelles. Vi skal have en hel klar strategi over for lokale journalister og sikre, at de oplysninger, som vi stiller til rådighed, er relevante for de borgere, der læser og lytter til lokale medier. Jeg mener ikke, at vi har gjort det særlig godt på dette område indtil videre, og vi har brug for mere viden om dette spørgsmål.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! I dag vedtog Parlamentet en beslutning om De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd og dets femte møde. Som en af forfatterne til denne beslutning glæder det mig, at alle de politiske grupper er blevet enige om en vurdering af det første års arbejde i FN's Menneskerettighedsråd, samt hvilke mangler der skal rettes op på. De har også givet Europa-Parlamentet tilladelse til en ad hoc-delegation, som i næste uge vil deltage i den femte plenarsamling i Menneskerettighedsrådet - en samling, der har særlig betydning for denne organisations fremtid.

Som en af forfatterne til denne beslutning og som medlem af delegationen, vil jeg gerne takke Parlamentet og mine kolleger for at have støttet denne beslutning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvad angår overslaget over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2008, nøjes vi med at fremhæve to af de mange punkter, der fortjener bemærkning.

Det første drejer sig om, at man i 2008 ønsker at øremærke 10.300.000 euro til "en oplysningskampagne med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2009" og 9.000.000 euro til gennemførelse af Parlamentets tv-kanal. Det sker, uden at der er nogen som helst oplysninger om eller begrundelser for anvendelsen af disse finansielle midler, eksempelvis: Hvordan skal de anvendes, og af hvem? Hvilke aktioner skal finansieres? Hvem træffer beslutninger om deres brug? Efter hvilke kriterier?

Mon en sådan "oplysningskampagne" i stil med det, der skete ved folkeafstemningerne om den nu kasserede forfatningstraktat, skal dække over, at der skandaløst bruges fællesskabsmidler til at finansiere propaganda for denne traktats essentielle indhold?

Det andet punkt gælder den reelle garanti for og praksis af flersprogethed i de europæiske institutioner og her særligt Europa-Parlamentet. Vi vil gerne påpege, at den stigende udlicitering af sprog- og oversættelsestjenesterne og de forskellige typer tidsbegrænsede kontrakter uundgåeligt påvirker tjenesternes kvalitet og undergraver leverandørernes rettigheder.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I det første ændringsforslag påpeger hr. Lundgren, at flyttecirkusset mellem de tre forskellige arbejdssteder resulterer i urimeligt høje udgifter. Så langt er jeg enig. Problemet kommer i selve anklagen i det tredje ændringsforslag om, at EU begiver sig i kast med tvivlsom ejendomsspekulation. Det forholder sig jo omvendt. Parlamentet sparer penge på at eje bygningerne. Eftersom der er dele af forslaget, jeg er enig i, afstod jeg derfor fra at stemme om det første og stemte imod det andet.

I det andet ændringsforslag udtrykker hr. Lundgren, at EU bør afholde sig fra at føre centraliserede kampagner. Selv om jeg også her er enig i, at det er usandsynligt, at europæerne vil være mere positivt indstillet over for EU på grund af Kommissionens kommunikationsstrategier. At EU derimod vælger at bruge ressourcer på at informere om sine aktiviteter før et valg til Europa-Parlamentet, har jeg derimod svært at opponere imod. Det er ved at arbejde konstruktivt især i vores egne lande mellem valgene, at vi bedst kan informere på lokalt niveau. At kommunikere politik godt gør man bedst ved at føre god politik.