Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2178(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0485/2008

Indgivne tekster :

A6-0485/2008

Forhandlinger :

PV 12/01/2009 - 22
CRE 12/01/2009 - 22

Afstemninger :

PV 13/01/2009 - 6.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Mandag den 12. januar 2009 - Strasbourg EUT-udgave

22. 22 – Den fælles fiskeripolitik og en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen (kortfattet forelæggelse)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0485/2008) af Pedro Guerreiro for Fiskeriudvalget om den fælles fiskeripolitik og en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen (2008/2178(INI)).

 
  
MPphoto
 

  Pedro Guerreiro, ordfører. – (PT) I Kommissionens meddelelse rejses der en bred vifte af spørgsmål som led i forhandlingen om en eventuel reform af den fælles fiskeripolitik inden udgangen af 2012.

I min betænkning, der er vedtaget af Fiskeriudvalget, fremhæves en række faktorer, som vi betragter som vigtige i denne forhandling.

Fiskeri er en fundamental aktivitet til sikring af menneskets ernæring og overlevelse, og det er den grundlæggende målsætning for enhver fiskeripolitik.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege betydningen af fiskeri i farvandene i hver enkelt medlemsstats eksklusive økonomiske zone med henblik på medlemsstaternes suverænitet og uafhængighed, navnlig på fødevareområdet.

Den fælles fiskeripolitik har til formål at fremme moderniseringen og den bæredygtige udvikling af fiskeriindustrien, sikre industriens socioøkonomiske bæredygtighed og fiskebestandenes bæredygtighed, forsyningen af fisk til befolkningen og fødevaresuverænitet og -sikkerhed, opretholde beskæftigelsen og forbedre levevilkårene for fiskere.

En fælles fiskeripolitik skal under hensyntagen til sine egne målsætninger således ikke være underlagt andre EU-politikker, der er defineret efterfølgende.

Med andre ord kan og skal en fiskeripolitik ikke være en politik for farvande og det maritime miljø.

Da fiskeriet er en aktivitet, der udnytter en egenfornyelig ressource, er fiskeriforvaltningens vigtigste opgave at kontrollere den samlede fiskeriindsats for at sikre den maksimale bæredygtige fangst.

En fiskeripolitik skal som udgangspunkt være baseret på formodningen om en indbyrdes afhængighed mellem fiskersamfundenes velfærd og økosystemernes bæredygtighed, hvoraf de er en integreret del, især under hensyntagen til de specifikke træk for og den særlige betydning af kystnært fiskeri og erhvervsfiskeri.

Anvendelsen af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen kræver multidisciplinære aktioner på tværs af sektorerne blandt de forskellige foranstaltninger, der har indvirkning på maritime økosystemer, og som er mere vidtrækkende og målrettede end de foranstaltninger, der er truffet på fiskeriområdet.

Forslaget om en økosystembaseret analyse af vurderingen af fiskeressourcerne skal være baseret på validerede videnskabelige beviser frem for formodninger baseret på forudindtagede idéer.

Det skal endvidere anerkendes, at der er stor forskel mellem de forskellige havområder og de ressourcer, som de pågældende områder indeholder, mellem de forskellige flåder og det udstyr, som benyttes, og mellem deres respektive indvirkning på økosystemer, og det betyder, at der skal træffes fiskeriforvaltningsforanstaltninger, som er diversificeret, specifikke og tilpasset den enkelte situation, og at fiskerne skal kompenseres for de socioøkonomiske konsekvenser, hvor det er nødvendigt.

For at sikre ressourcernes bæredygtighed, fiskeriaktiviteterne og fiskersamfundenes overlevelse mener vi, at det er uhyre vigtigt, at medlemsstaterne hver især udøver suverænitet over territorialfarvandets 12 sømil, og at man betragter det område, der svarer til de eksklusive økonomiske zoner i regionerne i den yderste periferi, som en eksklusiv adgangszone.

I denne sammenhæng er der nogen bekymring om forslagene om adgang til ressourcer, som har til formål at fremme et individuelt omsætteligt kvotesystem, der vil have konsekvenser i forhold til koncentrationen af fiskeriaktiviteterne og den individuelle bevilling af fiskerirettigheder.

Det skal endvidere understreges, at en politik til fremme af generel skrotning af fartøjer, hvor der ikke tages højde for de specifikke egenskaber i forbindelse med flåder, ressourcer, behov med hensyn til forbruget i hver enkelt medlemsstat og den socioøkonomiske virkning, er uhensigtsmæssig og uberettiget.

Endelig ønsker jeg at understrege, at den store nedgang i indtægter i industrien ikke blot skyldes restriktioner for fiskeriaktiviteterne, men især stagnationen i førstesalgsprisen ledsaget af de stigende produktionsomkostninger (diesel og benzin).

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Kommissionen bifalder den forelagte betænkning og den støtte, som vores perspektiver for en økosystembaseret tilgang har opnået.

Et af Kommissionens vigtigste budskaber i meddelelsen er, at fiskeriforvaltningen ikke kan overtage ansvaret for generel maritim forvaltning alene, selv om fiskeriet afhænger af sunde maritime økosystemer. Sunde maritime økosystemer kan udelukkende sikres gennem en politik, der omfatter alle sektorer, som påvirker de pågældende økosystemer.

Derfor opfatter Kommissionen den maritime politik og især miljøsøjlen hertil – havstrategirammedirektivet – som nøglen til gennemførelse af en økosystembaseret tilgang. Denne tilgang vil endvidere medføre en forsikring til fiskeriindustrien om, at der på en relevant og sammenhængende måde vil blive taget hensyn til al menneskelig indvirkning på maritime økosystemer ikke blot fiskeriets indvirkning. Det er også det gennemgående punkt i betænkningen, og vi bifalder aftalen om dette punkt.

Jeg ønsker at fremhæve, at det ikke betyder, at én politik er sekundær i forhold til en anden – og at vi ved at benytte denne tilgang etablerer et hierarki mellem f.eks. havstrategirammedirektivet og den fælles fiskeripolitik.

Havstrategirammedirektivet tjener den fælles fiskeripolitik ved at være det nødvendige integrerende instrument til at sikre ressourcegrundlaget for fiskeriet i fremtiden, og den fælles fiskeripolitik vil bidrage til havstrategirammedirektivet med gennemførelsen af de forvaltningstiltag, der er nødvendige for at støtte målsætningerne for sunde maritime økosystemer.

Som angivet i betænkningen er opfyldelse af fødevarebehov, sikring af fiskeriindustrien og fiskersamfundene og opretholdelse af bæredygtige økosystemer ikke uforenelige målsætninger. Tværtimod er der på lang sigt en synergi mellem disse målsætninger.

I betænkningen rejses der mange spørgsmål om de specifikke instrumenter, som skal benyttes i fremtiden. Der er tale om betydningsfulde og relevante spørgsmål, som vi vil drøfte i forbindelse med forhandlingen om reformen af den fælles fiskeripolitik. Jeg vil derfor ikke kommentere disse spørgsmål yderligere på nuværende tidspunkt.

Jeg ønsker dog at pointere, at der er et par punkter, hvor vi muligvis vil være uenige. Det foreslås i betænkningen, at de fiskere, der påvirkes af forvaltningsplaner og -foranstaltninger til beskyttelse af økosystemerne, skal støttes eller kompenseres. Vi mener ikke, at direkte støtte er den rette løsning, men at man skal hjælpe industrien med at være mere økonomisk fleksibel og hjælpe kystsamfundene med at sprede deres interesser til andre økonomiske aktiviteter.

Det er endvidere angivet i betænkningen, at fornyelse fra akvakulturen kan være et instrument til genopretning af vilde fiskebestande. Selv om dette kan være en mulighed i meget sjældne tilfælde, mener vi ikke, at det generelt er den rette løsning. Fiskebestandene skal genopbygges gennem relevant forvaltning af menneskelig påvirkning af de maritime økosystemer, herunder påvirkningen fra fiskeriet og andre sektorer.

Vi vil vende tilbage med en mere detaljeret forhandling om instrumenterne for fiskeriforvaltning inden for rammerne af forhandlingen og udviklingen af reformen af den fælles fiskeripolitik, som indledes med offentliggørelsen af en grønbog i april. I mellemtiden ønsker jeg at takke Parlamentet for støtten til vores tilgang som beskrevet i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. – (RO) De nuværende fiskebestande i farvandene i EU er fortsat faldende, både på grund af overdrevet fiskeri og anvendelse af udstyr, der ikke er velegnet, og på grund af den indvirkning, som andre sektorer, især turismen, har på det havbiologiske liv. Videnskabelig forskning med henblik på identifikation af de faktorer, der har indvirkning på de maritime økosystemer, herunder konsekvenserne af klimaændringerne, vil skabe mulighed for at klarlægge udviklingen af fiskeressourcer og sikre, at der træffes forebyggende foranstaltninger for at forhindre hurtig kontinuerlig udtynding af fiskebestandene.

Da fiskeri er uhyre vigtigt til sikring af menneskets ernæring og overlevelse, er forvaltningen af fiskeressourcerne af afgørende betydning på et tidspunkt, hvor den maritime biodiversitet er faldende. Derfor skal der tages højde for sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter i alle initiativer, som har til formål at fremme den bæredygtige udvikling af EU's kystområder.

 
Seneste opdatering: 15. april 2009Juridisk meddelelse