Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 10. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
MPphoto
 
 

  Formanden.

– Spørgsmål nr. 45 af Yiannakis Matsis (H-0095/09):

Om: Ulovlig tilegnelse af græsk-cypriotisk ejendom i den besatte del af Cypern med finansiel støtte fra Tyrkiet

Republikken Cyperns tidligere udenrigsminister, Erato Markoulli, har offentligt fremsat beskyldninger om, at der i storstilet omfang finder en ulovlig tilegnelse af græsk-cypriotisk ejendom sted på halvøen Karpasia i det besatte område med finansiel støtte fra Tyrkiet.

Inden for rammerne af drøftelser om en løsning på Cypern-spørgsmålet, som Markoulli deltager i, og også på grundlag af andre informationer er dette konkrete anliggende kommet frem i dagens lys. Tyrkiet, som er kandidatland til medlemskab af Den Europæiske Union, men som samtidig holder en del af Republikken Cypern, som er en EU-medlemsstat, besat, organiserer en ulovlig tilegnelse af ejendom, som tilhører europæiske borgere, hvorved det krænker folkeretten, menneskerettighederne samt EU's principper og værdier.

Hvorledes vurderer Kommissionen denne politik fra Tyrkiets side? Er denne politik i overensstemmelse med den politik, som et kandidatland til medlemskab af EU bør føre? Agter Kommissionen at træffe foranstaltninger over for Tyrkiet og i givet fald hvilke, for så vidt angår den ulovlige tilegnelse af græsk-cypriotisk ejendom i den besatte del af Cypern?

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik