Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0236/2009) af Hökmark for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets direktiv (Euratom) om en EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed (KOM(2008)0790 – C6-0026/2009 – 2008/0231(CNS)).

  Gunnar Hökmark, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg mener, det er rimeligt at sige, at vi nu befinder os i en ny æra med hensyn til energipolitik, hvor der er behov for, at energipolitikken er i overensstemmelse med en politik om standsning af klimaændringerne og samtidig kombineres med en politik om energisikkerhed. Disse tre ben – energipolitik, klimapolitik og energisikkerhed – skal fungere sammen.

Set med mine øjne understreger dette betydningen af kernekraft. Det er vigtigt, at de eksisterende kernekraftværker styres på en så sikker og tryg måde som muligt, men det er også vigtigt, at vi har klare regler for at sikre, at de fremtidige kraftværker i EU er så trygge og sikre som muligt.

Dette er ikke blot et spørgsmål om at gøde jorden for flere kernekraftværker. Jeg mener, der er temmelig stor – og stadig stigende – opbakning bag en sådan politik i EU, og at vi er nødt til at leve op til det ansvar, som dette giver os alle. Jeg respekterer dem, der er tøvende over for eller er imod anvendelse af kernekraft, men uanset hvilken holdning til og opfattelse af kernekraft vi har, kan der ikke være uenighed om behovet for, at reglerne skal være så sikre og trygge som muligt for den kernekraft, vi har.

Ud fra dette perspektiv vil jeg gerne fremlægge den foreliggende betænkning om EF-rammebestemmelserne for nuklear sikkerhed. Der er retsgrundlag for dette, og der har været forhandling i udvalget om, hvorvidt alle procedurerne var blevet overholdt. Der er sendt en skrivelse fra Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, hvori der står, at hvis det er et nyt forslag, er der behov for en ny udtalelse fra ekspertgruppen. Min holdning og holdningen hos flertallet i udvalget er, at dette er et revideret forslag, som vi har arbejdet med i EU i næsten syv år. Det er blevet ændret på grund af en udtalelse fra ekspertgruppen og på grund af udtalelsen fra Parlamentet, og jeg må sige, at det nu er på tide at nå frem til en afgørelse. Jeg håber, Rådet vil kunne tage denne beslutning i foråret.

Hvis vi ikke gør det, og hvis vi forsinker denne proces, vil vi i virkeligheden se, at der planlægges og bygges nye kernekraftværker uden disse EF-rammebestemmelser. Så tiden er inde til at handle. De, der forsøger at forpurre dette på grund af deres holdning til kernekraft, forhindrer i virkeligheden EU i at få nogle EF-rammebestemmelser om så sikre og trygge regler som muligt.

Jeg har forsøgt at perspektivere min betænkning på tre måder. Først og fremmest for at give en klar struktur med hensyn til medlemsstaternes og regeringernes samt licensindehavernes og de nationale tilsynsmyndigheders ansvarsområder. For det andet har jeg været meget tydelig omkring den uafhængighed, de nationale tilsynsmyndigheder vil få, og kravene til de nationale tilsynsmyndigheder skærpes, hvilket vil sige, at de skal kunne tage affære, når de ser en eventuel risiko for, at et kernekraftværk ikke overholder sikkerhedsbestemmelserne.

For det tredje vedlægger vi som bilag IAEA's regler som bindende regler, hvorved disse EF-rammebestemmelser gøres tydelige, strenge og faste – og med de ord vil jeg gerne afslutte mit indlæg.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Nuklear sikkerhed har, som ordføreren nævnte, topprioritet for EU, og jeg vil gerne takke ordføreren for en meget stærk, klar og omfattende betænkning.

Da anvendelse af kerneenergi i EU er en realitet og vil blive ved med at være det, og nuklear sikkerhed ikke lader sig indskrænke af nationale grænser, har vi brug for EF-rammebestemmelser, der sigter på at opnå, fastholde og hele tiden forbedre den nukleare sikkerhed i EU.

Dette er formålet med det reviderede forslag til direktiv om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed. Det grundlæggende mål i forslaget er at fastsætte en bindende lovgivning, hvilket er den eneste løsning, der giver garanti for, at politiske og erhvervsmæssige forpligtelser om uafbrudt at forbedre den nukleare sikkerhed følges op med konkrete foranstaltninger. De grundlæggende sikkerhedsprincipper fra Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og forpligtelserne i konventionen om nuklear sikkerhed udgør kernen i direktivet. De facto ville gennemførelse deraf i bindende fællesskabslovgivning bringe retssikkerhed.

Formålet med forslaget er også at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for nuklear sikkerhed, er uafhængige af ethvert beslutningstagende regeringsorgan og enhver anden organisation, som måtte have en interesse i nukleare anliggender. De kan således udelukkende koncentrere sig om sikkerheden på anlæggene.

Forslaget tager sigte på at styrke tilsynsmyndighedernes rolle ved at sikre, at medlemsstaterne giver dem tilstrækkelige beføjelser, kompetenceområder og humane og økonomiske midler til at opfylde deres ansvar.

I det reviderede forslag tages der højde for resultatet af en høringsproces, som begyndte i 2004 med Rådets arbejdsgruppe om nuklear sikkerhed. Det blev inden vedtagelse drøftet med European Nuclear Safety Regulators Group samt i andre fora. Forslaget afspejler også substansen af udtalelsen fra den videnskabelige ekspertgruppe, der henvises til i artikel 31 i Euratomtraktaten, og det nuværende forslag om nuklear sikkerhed er den anden udgave af det regionale forslag med hensyn til nuklear sikkerhed. I artikel 31 i Euratomtraktaten kræves der ikke nogen genfremsættelse af det reviderede forslag over for den videnskabelige ekspertgruppe. Desuden har et tæt samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation sikret overensstemmelse med international praksis.

Kommissionen er enig i de fleste af de foreslåede ændringsforslag, som styrker den afstukne kurs. I betænkningen erkendes det klart, at medlemsstaterne har pligt til at overholde de grundlæggende IAEA-sikkerhedsprincipper og bestemmelserne i konventionen om nuklear sikkerhed, og man søger at styrke den rolle, tilsynsmyndighederne med kernekraft har, og sikre deres uafhængige beslutningstagende rolle.

Jeg er således overbevist om, at Rådet vil tage Parlamentets holdning i betragtning, når Parlamentet bidrager til at forbedre og præcisere målsætningerne med direktivet.

  Rebecca Harms, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Parlamentet har i virkeligheden ikke noget at skulle have sagt på dette område. Parlamentet er blevet hørt, og det bliver brugt til at udarbejde et direktiv, som tjener til at opretholde usikkerheden frem for at være med til at øge sikkerheden med hensyn til kerneenergi. Direktivet er irrelevant for alle eksisterende kernekraftværker i EU. Det er også irrelevant for højrisikoprojekter som dem, der i øjeblikket planlægges i Bulgarien, Slovakiet og Rumænien. Der er absolut intet at hente i den henseende.

Hvis direktivforslaget ellers overlever, dvs. at det skal anvendes i forbindelse med kommende planlægning, som endnu ikke er begyndt, har man desuden ikke fastlagt de p.t. højeste videnskabelige og teknologiske standarder, der er tilgængelige, men anbefalet, at man overholder principperne.

Jeg spørger mig selv om, hvorfor vi i Parlamentet tillader, at vi bliver brugt på denne måde med denne symbolske gestus, hvilket ikke tjener til at sørge for borgernes sikkerhed.

  Herbert Reul, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den afgørelse, vi har truffet, er en klog beslutning, og den er blevet præsenteret mesterligt. Det er også en klog beslutning, at Parlamentet bidrager til harmonisering i Europa og fastsættelse af flere sikkerhedsbestemmelser. Det er vores pligt.

Jeg mener, fru Harms handler helt forkert ved på den ene side at forlange større og større sikkerhed på det nukleare område og beklage, at atomteknologier ikke er omgærdet med tilstrækkelige sikkerhedsgarantier, samtidig med at hun benytter enhver lejlighed til at forhindre sådanne beslutninger her i Parlamentet. Man kan ikke beklage sig over, at Europa-Parlamentet tager sig af dette område, og så derefter være utilfreds med, at atomteknologien ikke er sikker nok.

Vi har opfyldt vores forpligtelse i dag. Vi forsøger at bidrage til at tilvejebringe et minimumssikkerhedsniveau for atomteknologi i hele Europa, samtidig med at vi naturligvis også – ligesom vi med stort flertal ved andre beslutninger her i Parlamentet i fællesskab har fastslået – stabiliserer og understøtter atomteknologi som helhed som en af en række muligheder i energimixet. I den forbindelse er det også relevant at spørge, hvordan det står til med sikkerheden. Man bliver nødt til at give svaret. Vi kan ikke bare blive ved med at bede om det.

Dette forslag er fremsat i dag, og jeg håber, det vil blive vedtaget med flertal i morgen.

  Edit Herczog, for PSE-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Vi vil i morgen afslutte en særdeles vigtig forhandling med at stemme om dette forslag, som helt klart vil øge sikkerheden for Europas borgere og deres følelse af sikkerhed. Formålet med dette er ikke, at vi skal finde en løsning, men at vi skal gøre fremskridt i forhold til den nuværende situation. Jeg mener under alle omstændigheder, at udarbejdelse af fællesskabsbestemmelser markerer et seriøst skridt i den rigtige retning for de nationale bestemmelser. Vi giver derfor vores helt og aldeles uforbeholdne støtte til det direktiv, Kommissionen har fremsat, og til hr. Hökmarks betænkning. Vi har forsøgt at foretage nogle yderligere forbedringer via vores foreslåede ændringsforslag. Jeg mener, Europas borgere fortjener, at vi gør fremskridt vedrørende kerneenergi, som faktisk står for 32 % af vores elektricitetsforsyning. Lad os da gøre tingene sammen!

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Min gruppe støtter fuldt ud formålet med dette direktiv, som er at fastsætte nogle EF-rammebestemmelser for at sikre og opretholde den vedvarende forbedring af sikkerheden på nukleare anlæg i EU.

Parlamentet har altid lagt vægt på det akutte behov for at gennemføre en klar og streng lovgivning og indføre konkrete foranstaltninger på fællesskabsplan på områder i forbindelse med nuklear sikkerhed, håndtering af radioaktivt affald og nedlukning af nukleare anlæg.

Under vores forhandlinger er der opstået spørgsmål om bl.a. uddannelse og viden. Det er af afgørende betydning for Europa, som har ekspertise inden for atomteknologi, at bevare denne viden, ikke mindst ved at sikre, at sikkerhedsinspektører på nukleare anlæg er uddannet og kvalificeret.

Endelig glæder det mig, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi har accepteret et ændringsforslag til den lovgivningsmæssige beslutning om, at Kommissionen opfordres til at rådføre sig med ekspertgruppen, jf. artikel 31 i traktaten.

Jeg gentager, at vi forlanger gennemsigtighed, og vi ønsker en klar og streng lovgivning. Jeg siger tak til vores ordfører, hr. Hökmark.

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det fremsatte forslag skal hilses velkomment. Jeg vil gerne takke kommissær Piebalgs og hans forgænger, kommissær Palacio, som allerede indså, at det er vigtigt at tænke på sikkerheden. Jeg tror også, det er vigtigt at forøge de nationale tilsynsorganers uafhængighed.

Hvis tilsynsorganerne i alle de andre lande var lige så uafhængige som reguleringsmyndigheden i Frankrig, ville vi allerede have gjort en del fremskridt. Det ville naturligvis være endnu bedre, hvis vi havde en EU-dækkende tilsynsmyndighed, der havde mulighed for at få fjernet farlige kernekraftværker fra nettet ved peerevaluering. Det er også vigtigt at have strenge obligatoriske sikkerhedsnormer og via den europæiske tilsynsmyndighed sikre, at der sker nedlukning.

Sikkerhed og beskyttelse er særdeles vigtige punkter for folkesundheden og får vores fulde støtte. Der skal gøres mere på dette område i fremtiden.

  Atanas Paparizov (PSE). – (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne, hvor vigtigt Kommissionens forslag til et rammedirektiv om nuklear sikkerhed er. Jeg mener, dette dokument udgør et godt grundlag til at udarbejde bindende bestemmelser i EU om dette anliggende og berolige alle lande, herunder de lande, som ikke benytter sig af kerneenergi, med, at den kerneenergi, der produceres i EU, er sikker.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er glad for de ændringsforslag, der er blevet vedtaget, og som jeg fremsatte, for så vidt angår specifik præcisering af direktivets omfang, hvilket sikrer en regelmæssig udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og klarere ansvarsfordeling mellem landene, licensindehavere og tilsynsmyndigheden.

Jeg vil gerne understrege, at dette direktiv endnu en gang understreger ethvert lands ret til at vælge sit energimix – også selv om man ønsker at inkludere kerneenergi, som sparer os for kuldioxid og er gavnlig for miljøet.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som det ganske rigtigt blev nævnt, er formålet med dette forslag at etablere nogle EF-rammebestemmelser. Det var ikke let at opnå dette. Vi baserede vores arbejde på De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (WENRA) og på erfaringer i Den Europæiske Gruppe på Højt Plan om Nuklear Sikkerhed og Affaldshåndtering. Vi arbejdede også sammen med Rådet, som mere eller mindre havde drøftet de samme forslag i 2003.

Jeg tror, vi har fundet den rette balance på nuværende tidspunkt. Jeg mener, vi med forslaget giver de europæiske borgere en tydelig forståelse for, at der findes nogle EF-rammebestemmelser. Jeg er overbevist om, at disse rammebestemmelser vil udvikle sig efterhånden, men jeg ser meget positivt på hr. Hökmarks betænkning, fordi den styrker forslaget, samtidig med at der er den fornødne balance. Det er de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for sikkerheden på anlæggene i de respektive lande. Disse spørgsmål er så følsomme, at vi ikke kan og må feje dem til side, men vi har behov for konstant at forbedre sikkerhedsnormerne for kernekraft. Jeg mener, at vi med dette direktiv har denne mulighed.

  Gunnar Hökmark, ordfører. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest mener jeg, det er vigtigt at sige, at ingen bør være imod at øge sikkerhedsniveauet og styrke sikkerhedsreglerne. Der skal, blot fordi man ikke bryder sig om kernekraft og er imod brugen deraf, ikke være nogen tendens til at underspille betydningen af de bestemmelser, vi har behov for.

I den forstand mener jeg, det er et skridt i den rigtige retning, at vi har nogle fælles EF-rammebestemmelser, fordi det skaber sammenhæng, gennemsigtighed og mulighed for at sikre vores fælles udvikling hen imod højere standarder. Dette direktiv finder i virkeligheden anvendelse på eksisterende kraftværker, fordi man i direktivet tillægger de nationale tilsynsmyndigheder større betydning og øger deres uafhængighed – hvilket er afgørende – og det baner vejen for, at vi kan sikre stadig højere krav med henblik på at være med i "et kapløb om at være bedst" sikkerhedsmæssigt så at sige.

Lad os være meget åbenhjertige omkring dette. Vi vil blive ved med at have kernekraft i tiden fremover, uanset hvad vi alle her i dag måtte blive enige om. Efter min opfattelse er det vigtigt, at vi kan gøde jorden for at få flere kernekraftværker. De skal være tillidsvækkende, og man skal i offentligheden have tillid til dem, men allervigtigst skal der være væsentlig, reel sikkerhed ved drift af kernekraftanlæg, ligesom der bør være på ethvert andet område, vi har med at gøre.

De allerede eksisterende bestemmelser er gode og stærke, men vi gør dem mere konsekvente, og det er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil gerne takke Parlamentet for samarbejdet og drøftelsen. Jeg synes, vi er nået frem til et bedre resultat, og jeg håber, at Rådet vil lytte til denne udtalelse.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 22. april 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne rette min opmærksomhed mod miljøsituationen i Marsaxloqq Bay. Den mest maleriske bugt på Malta blev ødelagt, dengang man byggede et kraftværk. Dette har haft en sundhedsmæssig virkning på beboerne i regionen, navnlig i Marsaxloqq. Nu planlægger man at bygge et forbrændingsanlæg i denne bugt, og endnu en gang bliver indbyggere i denne region udsat for et miljømæssigt mareridt. Desuden er der en helbredsrisiko, som man ikke kan vurdere på forhånd.

Da jeg var advokat i en sag, hvor man forsøgte at forhindre byggeriet af et kraftværk i bugten, kunne jeg bevise, at udledningsprodukterne ikke alle sammen blev absorberet af atmosfæren. Det viste sig, at nogle af udledningsprodukterne var for tunge til at fordampe og faldt til jorden i nærheden af anlægget. Flisebelægninger på åbne områder blev synligt misfarvet af en rustfarvet substans. Facit var, at disse pletter var en følge af udledningen. Hvordan bliver situationen, når udledningsprodukter fra forbrændingsanlægget får lov til at stige op i atmosfæren?

  Vladimir Urutchev (PPE-DE), skriftlig. – (BG) Efter en forsinkelse på næsten seks år er EU i dag tæt på at vedtage et direktiv om nuklear sikkerhed, hvilket er et vigtigt politisk dokument for kerneenergien i Europa, som anvendes til at producere næsten en tredjedel af EU's elektricitet.

Medlemsstaterne har eksklusiv ret til selv at træffe afgørelse om, hvorvidt de vil benytte sig af kerneenergi. Både for lande, som accepterer, og for lande, som afviser denne energiform, er det nøjagtigt lige så vigtigt, at der gælder de højeste sikkerhedsnormer inden for kerneenergi.

Jeg ser positivt på, at IAEA's grundlæggende sikkerhedsprincipper indføjes som bilag til direktivet. Dette vil sikre, at de bedste udviklingstendenser inden for nukleare sikkerhedsnormer bliver en væsentlig del af den europæiske lovgivning, som medlemsstaterne således er forpligtet til at overholde.

De manglende generelt godkendte krav vedrørende nuklear sikkerhed i EU gjorde det for ikke så længe siden muligt, at nogle af de lande, der kom med i EU, fik pålagt politiske løsninger for deres kerneenergi, hvilket i vore dage ikke er i overensstemmelse med EU's målsætninger om at begrænse klimaændringerne og sikre energiforsyningen.

På et tidspunkt, hvor en række nye kernekraftværker er ved at blive bygget i EU eller er i planlægningsfasen, er rettidig vedtagelse af direktivet om nuklear sikkerhed ikke alene berettiget, men er obligatorisk på grund af de garantier, der er med hensyn til sikkerhed og ro i sindet for befolkningen.