Artikel
 

Det kommer ikke længere an på størrelsen i EU

Industri - 04-04-2007 - 08:01
Del/Gem
A man and a children in a supermarket

Fælles standarder for emballering

Den frie bevægelighed af varer er et EU-princip og nøglen til unionens økonomiske succes. En halv mia. borgere kan vælge frit mellem det brede udvalg af forbrugsvarer fra 27 lande. Fælles standarder – også for emballering – har været afgørende for at nå hertil. Men er tiden i virkeligheden kommet for at vende udviklingen, nu hvor det indre marked er kommet sikkert i havn? Udvalg er godt, men risikerer de ’små’ at forsvinde i dette ”supermarked”? Dette spørgsmål står Parlamentet nu overfor.

Europa-Kommissionen ønsker friere regler for pakkestørrelser på fødevarer. Mange love på dette område er over 30 år gamle, og med senere tilføjelser bliver de forvirrende og vanskelige at efterleve.
 
I 60’erne var det en stor hindring for varernes fri bevægelighed mellem medlemsstaterne, at der var forskellige nationale regler for størrelsen af pakker og flasker. Harmonisering hjalp med at fjerne denne hindring. I 2000 bestemte EF-domstolen imidlertid, at EU-lande ikke kunne afvise produkter fra andre EU-medlemmer på grund af andre pakkestørrelser, og dermed var lovgivningen overflødig.
 
Hvad ønsker forbrugerne?
 
En Eurobarometer-meningsmåling i oktober 2001 spurgte til forbrugernes oplevelse af butikkernes udvalg af produkter i forskellig emballage. De fleste var tilhængere af standardstørrelser, men de ønskede også et stort udvalg.
Oven på dette har Kommissionen i 2004 foreslået en næsten total fjernelse af reglerne om pakkestørrelser. EU-standarder skal skrottes til fordel for markedsmekanismerne. Kun vin, spiritus, pulverkaffe og hvidt sukker skal bevare deres standardstørrelser.
Parlamentet støtter i store træk Kommissionens forslag, men ønsker en bedre beskyttelse af forbrugerne og af de små og mellemstore virksomheder. Man mener, at handikappede og ældre kan blive forvirrede over, om en vare er pengene værd. Mange af forbrugerne i denne gruppe benytter lokale handlende, som ofte undlader at angive enhedspriser – noget supermarkederne er forpligtet til. Dertil kommer, at Parlamentet er bekymret for, om der vil påløbe omkostninger for mindre virksomheder, der pludselig står med umoderne udstyr beregnet på bestemte pakkestørrelser.
Parlamentet foreslår derfor, at listen over produkter, som er omfattet af loven, udvides til også at dække malet kaffe, smør, salt, ris, pasta og mælk.
Ministerrådet foretrækker en gradvis udfasning over fem år af de regler, der gælder produkterne foreslået af EP og over 6 år for hvidt sukker. I enighed med EP’s hårde linje for at beskytte forbrugere og mindre virksomheder, foreslår Rådet desuden:
  • regelmæssig opfølgning på, hvordan den ny lovgivning påvirker producenter og forbrugere
  • tydeligere mærkning for at hjælpe forbrugerne til bedre at kunne vurdere prisen
 
Hvad nu?
 
Bolden er igen spillet over til Parlamentet. Det virker sandsynligt, at EP vil godkende lovgivningen i maj, forudsat at der er enighed om, at den kan ændres, hvis det viser sig, at den har negativ effekt for forbrugerne eller producenterne.
 
Ref.: 20070323STO04523