Pressemeddelelse
 

Europa-Parlamentet når aftale om klimapakken

Valg 2009 - Miljø - 17-12-2008 - 12:59
EP Samling
Del/Gem

Efter 11 måneder med forhandlinger har Europa-Parlamentet ved samlingen i Strasbourg støttet EU's klimapakke, som sikrer, at EU når sine 2020-mål: nemlig en 20 % reduktion i brugen af drivhusgasser, 20 % forbedring i energieffektiviteten og en 20 % andel af vedvarende energi i EU's energisammensætning.

Forud for Europa-Parlamentets førstebehandling havde MEP'erne nået en uformel aftale med det franske formandskab om de seks direktiver, der falder under den fælles beslutningsproces, der gør at Europa-Parlamentet og Rådet placeres ligeligt.
 
Emissionshandelsordning
Avril DOYLE (PPE-DE, IR) er ordfører på direktivet om en fornyelse af EU's system til handel med emissioner, som blev vedtaget med 610 stemmer for, 60 imod, og 29 hverken for eller imod. Direktivet sætter begrænsninger for, hvor meget CO2, der kan udledes i atmosfæren. Industrien kan købe og sælge allokationer, alt efter hvor meget CO2 de udleder. I første og anden handelsperiode for udledninger (2005-2012) var langt størstedelen af allokationerne gratis, men med det nye direktiv skabes et auktionssystem fra 2013, dog med et antal undtagelser der blev indført af Rådet ved dettes topmøde den 12. december.
 
Ordføreren så frem til, hvilke skridt USA ville tage for at følge EU og bød desuden Australiens udkast til en emissionshandelsordning velkommen. Desuden sagde hun: "Vedtagelse ved førstebehandlingen må ikke blive normen, men vi ved at vi ikke har noget valg."
 
Byrdedeling
Satu HASSI (Verts/ALE, FI) er ordfører på direktivet om byrdedeling der opstiller mål for, hvor meget udledningen skal reduceres i sektorer, der ikke er dækket af emissionshandelsordningen (vej- og søtransport, byggeri, servicesektoren, mindre industrianlæg, landbrug og affald.) EU-Kommissionen har forslået en overordnet reduktion af drivhusgasserne på 20 % inden 2020, som vil blive opjusteret til 30 %, når en international klimaaftale for perioden efter 2012 er færdiggjort. Forslaget blev vedtaget med 555 stemmer for, 93 imod, og 60 hverken for eller imod.
 
Ordføreren var ikke helt tilfreds med, at EU måtte nøjes med en udvandet aftale, hvilket vil skade forhandlingerne på internationalt plan. Dog mente hun, at medlemslandene havde givet indrømmelser: "Europa-Parlamentet har formået at få indført nogle vigtige ændringer til den originale tekst: en 30 % reduktion vil træde i kraft efter en international aftale, og medlemslande bliver nødt til at nå målene, for ellers vil deres udledningsmål det følgende år blive sænket.
 
Johannes LEBECH (ALDE, DK) mente, at der var tale om en god aftale, men at man godt kunne have ønsket sig, at den var mere ambitiøs. Han sagde, at medlemslandene havde fået fleksibiliteten til at købe sig til CO2-reduktioner uden for Europa, men sagde samtidig at "fleksibilitetsmekanismerne skal ses som nødløsninger, ikke som midler til at nå målet" og tilskyndede medlemslandende til at levere. "Det kræver politisk vilje og lederskab."
 
Vedvarende energi
Direktivet om vedvarende energi har Claude TURMES (Verts/ALE, LU) som ordfører. Direktivet fastlægger nationalt bindende mål for at fremme brugen af vedvarende energi for at sikre, at mindst 20 % af EU's samlede energiforbrug er vedvarende energi i 2020. Desuden indeholder aftalen en målsætning om, at transportsektorens energiforbrug skal være mindst 10 % i 2020. Direktivet blev vedtaget med 635 stemmer for, 25 imod, og 25 hverken for eller imod.
 
Ordføreren sagde under tirsdagens debat, at direktivet er en kollektiv succes, som viser hvad Europa kan opnå. Han understregede, at de bindende mål sikrer investeringer og mente, at en "grøn energirevolution" er på vej.
 
Britta THOMSEN, der er skyggeordfører for den Socialistiske Gruppe, lagde vægt på aftalens vigtighed og erklærede, at få ville have troet på, at den var mulig for 22 måneder siden. Hun hæftede sig desuden ved de positive følger aftalen får: "og endelig har vi sikret fundament for en industri med to millioner nye job i Europa og forskning i grønne energiteknologier, så jeg tillader mig at være stolt i dag."
 
Geologisk lagring af kuldioxid
Europa-Parlamentet vedtog også et direktiv af Chris DAVIES (ALDE, UK) om CO2-lagring, der sigter mod at fremme opbevaring af drivhusgasser i undergrunden. CO2-lagring (CCS - carbon capture and storage) begrænser udledningen af CO2 i atmosfæren ved at separere denne gas ved udledningskilden og efterfølgende lagre den i undergrunden, hvor den ikke kan påvirke den globale opvarmning. Fordelen ved denne løsning er, at den afhjælper problemet med udledning af drivhusgasser allerede ved udledningskilden. Ordningen skal være køreklar i 2015. Direktivet blev vedtaget med 623 stemmer for, 68 imod, og 22 hverken for eller imod.
 
Chris Davies sagde selv, at CO2-lagring ikke er hans foretrukne valg, men at han ville have foretrukket at gå direkte ind i en ny tidsalder for vedvarende energi. Dog mente han ikke at man kunne afvise, hvor meget kul fylder i dagens energisammensætning.
 
Hanne DAHL (IND/DEM, DK) kaldte det for en "skam, at klimaplanen er blevet så udvandet efter Rådsmødet i sidste uge. Nu ligner det mest af alt industriens ønskedrøm." Hun gik videre og kaldte forslaget om lagring af CO2 for absurd, idet den baseres på at "gemme forurening til de kommende generationer" og sagde, at man kunne bruge pengene bedre.
 
Reduktion af drivhusgasser fra brændstoffer
Ændringen af direktivet om brændstofkvalitet, som Dorette CORBEY (PSE, NE) er ordfører for, har en dobbelt målsætning. Man ønsker en forbedring af luftkvaliteten ved at reducere udledningen af bl.a. svovl og polycykliske aromatiske kulbrinter og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringerne gennem reduktion af udledningen af drivhusgasser fra transportbrændstoffer. Denne anden målsætning er nået ud fra en ide om, at man skal beskæftige sig med hele livscyklussen: udvinding og produktionsfase, transport og distribution og slutanvendelse. Direktivet blev vedtaget med 670 stemmer for, 20 imod, og 25 hverken for eller imod.
 
Dorette Corbey kaldte direktivet for en nyskabelse, da det er første gang, at mål for udledningen er blevet tilknyttet produktionen af brændstof. Desuden mente hun, at 2014 er et godt år for en vurdering af direktivets gangbarhed, da man da kan vurdere, om den større brug af biobrændsel får negative konsekvenser for miljøet.
 
Bilers CO2-udledning
Direktivet af Guido SACCONI (PSE, IT) om bilers CO2-udledning blev vedtaget med 559 stemmer for, 98 imod, og 60 hverken for eller imod. Nye personbiler, som står for 12 % af alt CO2-udledning i EU, gennemsnitligt må udlede 120g CO2/km. Direktivet indeholdt et langsigtet mål om en reduktion til gennemsnitligt 95 g CO2/km i 2020. Desuden er der opsat delmål for, hvor stor en del af bilfabrikanternes biler, der skal have opfyldt målene. Et bødesystem gør, at fabrikanter bliver straffet, hvis ikke de opfylder målene.
 
Guido Sacconi mente, at EU havde opnået en aftale om bilers udledning på det mest besværlige tidspunkt, da bilindustrien gennemlever en stor krise. Han mente desuden, at direktivet indeholder den fornødne fleksibilitet overfor bilfabrikanterne men var samtidig ked af, at man ikke havde bemyndigelse til at inkludere nye instrumenter såsom grøn beskatning.
 
Ordførere: Claude TURMES (Verts/ALE, LU), Avril DOYLE (PPE-DE, IE), Chris DAVIES (ALDE, GB), Dorette CORBEY (PSE, NL) og Guido SACCONI (PSE, IT) / Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Førstebehandling (***I) / debat: 16.12.2008 / afstemning: 17.12.2008
Ref.: 20081216IPR44857