Tema
 

20 år efter Jerntæppets fald

Institutioner - 06-11-2009 - 11:39
Del/Gem
Hundredvis af mennesker demonstrerede i  Warszawa den 1. maj 1989

Hundredvis af mennesker demonstrerede i Warszawa den 1. maj 1989

Da det første direkte valgte Europa-Parlament trådte sammen i 1979, blev den kolde krig og opdelingen af Europa opfattet som en naturlig del af europæernes dagligdag. I Vesteuropa var man knyttet til USA, mens man i Østeuropa var knyttet til Sovjetunionen. Begrebet "Jerntæppet "blev almindelig kendt, efter at Churchill brugte det i en tale i Fulton, Missouri, USA, den 5. marts 1946.

For 20 år siden kollapsede Østeuropas kommunistiske regimer, og i dag er langt størstedelen af de østeuropæiske lande blevet medlemmer af Den Europæiske Union. Vi ser her tilbage på nogle af de begivenheder, der ændrede Østeuropas skæbne.
 
 
Ref.: 20091030FCS63488

Roza Thun om de demokratiske forandringer i Central- og Østeuropa

Sidens topNæste
 
For Róża Thun er udtryk som 'fald' eller 'kollaps'  ensbetydende med passivitet

For Róża Thun er udtryk som 'fald' eller 'kollaps' ensbetydende med passivitet

Den polske MEP Roza Thun var i 1980´erne et fremtrædende medlem af den polske solidaritetsbevægelse. Hun fortæller i dette interview om, hvordan Jerntæppets fald påvirkede udviklingen i Polen.
 
Du har tidligere sagt, at du ikke bryder dig om betegnelsen "Berlinmurens fald". Hvorfor egentlig ikke?
 
"Berlinmurens fald" er efter min opfattelse en meget vigtig og symbolsk begivenhed for tyskerne. Men det som virkelig forandrede Europa var, at det lykkedes for os i fællesskab at afvikle Jerntæppet, denne forfærdelige deling af Europa. For mig utrykker ord som 'fald' eller 'kollaps' passivitet. Muren "faldt" ikke. Vi demonterede den gennem en enorm indsats. Der blev udvist mod og visioner på begge sider af Jerntæppet.

Som tidligere Solidarnost-aktivist, var du personligt involveret i processen...

Jeg er efterhånden en gammel dame, og det er en meget lang historie (latter)... jeg var allerede i 70'erne involveret i den demokratiske bevægelse som såkaldt dissident. Det var før Solidarnost. Der kom et tidspunkt i min ungdom, hvor det gik op for mig og mine venner, at vi var ansvarlige for de ting, som foregik. At vi ikke var objekter, men subjekter. Det var op til os at beslutte, hvad der skulle ske. Vi indså, at vi kunne få indflydelse. Der var dog ingen af os, som troede på, at Europa ville ændre sig meget, og at Polen ville blive et frit og demokratisk land og senere medlem af Den Europæiske Union… vi  var ´frie´ og ´normale´, men vi levede i et fuldstændigt ´unormalt´ politisk system. Jeg var talsmand for en studenterorganisation med navnet "Studenterudvalget for Solidaritet". Det var en bevægelse, som eksisterede før Solidarnost. Bevægelser af denne type støttede fagforeningerne og de større bevægelser.

Selvom det var en meget vanskelig tid - vi blev konstant overvåget af det hemmelige politi og anholdt - har jeg mange gode minder. Først og fremmest fordi jeg var fri. Selvom jeg blev arresteret flere gange , var jeg stadig et frit menneske. Jeg havde nogle fantastiske venner,  jeg lærte en masse, og i dag lever jeg i et Europa, som har realiseret mere, end jeg nogensinde havde drømt om.
 
Hvilke af dine forventninger blev opfyldt, og hvad har skuffet dig, når du ser tilbage på de sidste 20 år?

Der er altid skuffelser og mennesker, som ikke klarer sig godt. Overgangen fra en lukket verden til en åben og fri markedsøkonomi var en stor udfordring. Polen har oplevet konstante forandringer. Det hele har ændret sig gennem de sidste 20 år - ikke kun indenrigspolitikken, men også udenrigspolitikken. Når man kigger på et kort over Europa, kan man se, at Polen har fået nye nabolande. Mod Øst havde vi tidligere Sovjetunionen, som ikke eksisterer mere. Mod Syd havde vi Tjekkoslovakiet, som ikke eksisterer mere. Mod Vest havde DDR, som ikke eksisterer mere.
 
Det sociale system i Polen er ikke udviklet nok til at tage sig af dem, som ikke kan klare sig selv. Så vi har mennesker, der er frustrerede... selvom polakkerne generelt står for det modsatte af frustration. Meningsmålingerne bekræfter, at polakkerne er glade for deres liv og de politiske beslutninger, som bliver truffet for dem, f.eks. beslutningen om at tiltræde Den Europæiske Union.
 
Hvad er dit budskab til den ny generation?

Lev livet aktivt og deltag. Når de unge bliver ældre, vil det være meget vigtigt for dem at kunne se tilbage og føle, at de har efterladt sig nogle positive spor i Europa.
 
Den gamle generation siger altid: "Da vi var unge, var ungdommen bedre." Jeg hader dette ordsprog. Hvis vi virkelig var bedre, ville vi ikke have tilladt disse systemer at overleve så længe.  Ikke alene er den næste generation god, men den lever også i velsignede tider. Jeg ønsker, at de unge vil vågne hver morgen med et smil på læben, nyde deres liv og tage et ansvar for deres tilværelse... Jeg ønsker, at de vil gifte sig, få børn og leve et normalt lykkeligt liv og viderebringe denne optimisme til den næste generation.
 
Sidens topNæste

Fra Hitler-Stalin Pagten til Berlinmurens fald

Sidens topNæsteForrige
 
Undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten den 23. august 1939© Belga

Undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten den 23. august 1939© Belga

I år er det 70 år siden, at Hitler og Stalin indgik den såkaldte Molotov-Ribbentrop-pagt, hvor Nazi-Tyskland og Sovjetunionen besluttede at opdele Østeuropa i to interessesfærer. Den 14. oktober var Europa-Parlamentet vært for en konference til minde om pagten.
Den tysk-sovjetiske pagt, der blev undertegnet den 23. august 1939, var "en frygtelig overenskomst mellem to totalitære regimer, nemlig nazismen og kommunismen", sagde Kommissionens næstformand Jacques Barrot, da han talte til mindekonferencen i Bruxelles.
 
Skabelsen af en fælles hukommelse

Konferencen fokuserede på behovet for at forene Europas historie og konsolidere en fælles forståelse af fortiden. "Vi har mere end nogensinde brug for at tale med én stemme",  sagde Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek.

Den lettiske historiker Aivars Stranga, der til daglig arbejder på universitetet i Riga, sagde, at manglen på en fælles europæisk hukommelse kan blive en hindring for forøget på at skabe en fælles fremtid. "Den Europæiske Union bør have en fælles historiefortælling", vurderede Stranga.
 
Flere af talerne opfordrede til, at man fra politisk side styrker det uddannelsesmæssige samarbejde med henblik på at øge kendskabet til europæisk historie. Den estiske MP Mart Laar opfordrede til, at man udarbejder en standardiseret historiemanual for de europæiske folkeskoler.

Destruktionen af et fængsel

Berlinmuren faldt for 20 år siden, men forstår vesteuropæerne egentlig, hvad der skete på den anden side af Jerntæppet?

Den litauiske MEP Vytautas Landsbergis sagde, "opbygningen af to Europaer - et demokratisk og et sovjetstyret - blev fuldendt med oprettelsen af den barske og blodige Berlinmur. De øst - og centraleuropæiske lande befandt sig i et enormt fængsel... med hundrede millioner af mennesker i fangenskab... Murens destruktion var også en destruktion af dette fængsel og en afsked med den politiske og kulturelle opdeling af Europa."

Flere talere hæftede sig ved det faktum, at mange vesteuropæere ikke forstår de lidelser, som millioner af mennesker på den anden side af Jerntæppet gennemlevede.  "Problemet opstår, når de (vesteuropæerne) forsøger at sammenligne de to totalitære regimer, sagde Kazimierz Woycicki, som arbejder på universitet i Warszawa. "Vi kan ikke tillade disse sammenligninger mellem Holocaust og Stalins regime."

Den svenske forsker Camilla Andersson mente også, at det er et problem med den slående mangel på viden i Vesten. Hun undrede sig blandt andet over, at flere unge vesteuropæere stadig tror, at Berlinmuren blev bygget af nazisterne.

Der var blandt konferencens deltagere bred enighed om behovet for et stærkere historisk samarbejde mellem EU-landenes uddannelsessektorer.
 
Læs mere om 20-året for Berlinmurens fald nedenfor.
 
Sidens topNæsteForrige

Werner Schulz: Vi væltede muren i fællesskab

Sidens topNæsteForrige
 
Werner Schulz har været MEP siden 2009 for Parlamentets grønne gruppe

Werner Schulz har været MEP siden 2009 for Parlamentets grønne gruppe

"Jeg tror, at man opfatter værdien af frihed på en helt anden måde, hvis man i årevis har længtes efter den", fortæller tyske Werner Schulz, der for 20 år siden var aktiv i organiseringen af de prodemokratiske demonstrationer i Østberlin. Han er overbevist om, at de folkelige protester mod DDR-styret var den direkte oversag til Berlinmurens fald.
 
Den 4. november 1989 blev der afholdt den hidtil største demonstration i Berlin. Mere end en 1 million mennesker deltog. Hvordan husker du dagen?

Det var den første store og frie demonstration, som jeg oplevede i Berlin. Folk kom alle steder fra med deres utroligt kreative og modige bannere med slogans og karikaturer. Imidlertid var der rygter om, at Stasi ønskede at fremprovokere en hændelse ved grænsen til Brandenburger Tor. Hensigten var at skabe en undskyldning for at undertrykke optøjerne med magt. Derfor bar flere af vennerne fra oppositionsgruppen "Neues Forum" bånd med påskriften "Ingen Vold". Det havde til formål at forhindre en provokation.
 
Faldt Berlinmuren den 9. november 1989 af sig selv, eller blev den væltet?
 
Den 9. november blev grænsen brudt og folk klatrede op på muren fra vestsiden, men muren blev først senere ødelagt og fjernet. Jerntæppet blev denne dag brudt - ikke ved en tilfældighed, men efter folkeligt pres. Folket blev mobiliseret, alt var i bevægelse og folk strømmede til grænseovergangene...
 
På Bornholmer Straße var der pludselig hundredvis af mennesker. Tidligere ville man have skudt på disse mennesker. Men grænsebetjentene var usikre og presset voksede. Folk skreg: "Macht auf, Macht auf!“, og da de åbnede, strømmede alle i retning mod Vestberlin.

Blev systemet væltet, eller var det allerede nedbrudt?

Systemet blev væltet! Systemer nedbrydes ikke så let. Dem, som siger, at DDR allerede var historie, bedrager sig selv. I Nordkorea så vi intet sammenbrud. Heller ikke på Cuba. Det til trods for, at det går befolkningen værre og værre. I forhold til Rumænien gik det stadig meget godt i DDR… Intet ville være brudt sammen så hurtigt. Nej, systemet blev simpelthen væltet.
 
Problemet var, at myndighederne ikke længere var i stand til at holde folk væk fra gaden. Den første store uautoriserede demonstration, som fandt sted den 9. oktober i Leipzig, efterlod staten handlingslammet. Den var ikke i stand til at forhindre en sådan demonstration. Det gav mange mennesker modet til at gøre det samme, og pludselig var der demonstrationer overalt.  Erich Honecker sagde i begyndelsen af 1989, at muren stadig ville være der de næste 50 eller 100 år - så længe årsagerne til muren stadig eksisterede.

Der blev aldrig tale om "den kinesiske løsning"...

Det er svært at sige, da de daværende ledere ikke er særligt ærlige i dag. ... På den ene side truede de med den "kinesiske løsning"... På den anden side, er jeg ikke sikker på, om de virkelig mente det alvorligt. Den gamle skole - dem fra Stalin-tiden, var af den opfattelse, at en modrevolution skulle tages i opløbet". Andre var mere tøvende. På same tidspunkt fandt der en form for "palads revolution" sted, hvilket betød at kommandolinjen fejlede.
 
I Leipzig (den 9. oktober) var det ikke nok at anvende knipler mod de 70.000 (demonstranter). Der ville de kun have været i stand til at skyde, hvilket ville have været ensbetydende med et blodbad.
 
Har begivenhederne fra 1989 stadig en betydning for dig i dag, hvor du arbejder som medlem af Europa-Parlamentet?

Absolut! Det præger en meget stærkt, hvis man har opnået både frihed og demokrati på egen hånd. I modsætning til vesttyskerne modtog vi ikke nogen gave. Jeg tror, at man opfatter værdien af frihed og demokrati på en helt anden måde, hvis man gennem årevis har længtes efter den. Jeg har også et meget følelsesbetonet forhold til de østeuropæiske stater, og jeg arbejder meget stærkt på forholdet til Rusland, da de (russerne) befinder sig i en situation, som ligner den vi var i. På en måde er deres situation endnu værre, da der er så meget rå magt... Derfor er jeg meget glad for, at Parlamentets Sakharov-pris i år går til Memorial.
 
Sidens topNæsteForrige

Jacques Santer om Berlinmurens fald

Sidens topForrige
 
Jacques Santer ser tilbage på 1989©Belga/L Heckler

Jacques Santer ser tilbage på 1989©Belga/L Heckler

Den tidligere luxembourgske statsminister og kommissionsformand Jacques Santer fortæller i dette mini-interview om hans minder fra Berlinmurens fald i 1989.
 
Hvordan husker du begivenhederne i 1989? Var du på nogen måde involveret?

På det tidspunkt var jeg statsminister i Luxembourg, og i 1990 havde vi formandskabet for Den Europæiske Union. Vi var - som alle andre - både overraskede og glade over Berlinmurens fald. Men på daværende tidspunkt havde vi allerede oplevet flere lignende begivenheder, som dem i Ungarn, Polen og Tjekkoslovakiet.

Dagen efter murens fald, var der masser af "Trabis" (trabanter) langs den luxembourgske grænse. De luxembourgske toldere ringede og spurgte mig, hvad de skulle gøre med alle disse biler... Flere af bilisterne ønskede at se Radio Luxembourg. Jeg gav dem tilladelse til at køre ind, og de fik lov til at se radioen. Efterfølgende måtte de køre tilbage igen, da ingen af dem havde opholdstilladelse.
 
Derefter var der megen debat og uenighed blandt de kristelige demokrater. Som formand for EPP, indkaldte jeg til et topmøde for kristendemokraterne i Pisa. Her besluttede vi at stå bag den tyske kansler Helmut Kohls ønske om en strategi til forsvar for Tysklands genforening.
 
Hvordan ser situationen ud nu tyve år efter? Har reformerne været vellykkede?
 
Jeg synes, at der har været tale om en succeshistorie. Jeg er stadig stolt af to begivenheder fra min tid som kommissionsformand. For det første var der indførelsen af euroen den 1. januar 1999. Vi ved ikke, hvordan EU i dag ville se ud uden euroen. For det andet, var det den første Kommissionen, som fremlagde udvidelsesstrategien, som førte til udvidelserne i 2004 og 2007. Jeg er meget glad for på denne måde at have bidraget til foreningen af vores kontinent, som nu lever i frihed og fred.
 
Sidens topForrige