FORSLAG TIL BESLUTNING om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA)
16.11.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Carl Schlyter, Eva Lichtenberger, Sandrine Bélier, Malika Benarab‑Attou, Judith Sargentini, Franziska Keller, Jan Philip Albrecht, Michail Tremopoulos, Christian Engström, Margrete Auken for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0617/2010
B7‑0617/2010
Europa-Parlamentets beslutning om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den konsoliderede ordlyd af 15. november 2010 til handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA),
– der henviser til strategien for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om gennemsigtighed i og status for ACTA-forhandlingerne,
– der henviser til sin skriftlige erklæring 0012/2010 om manglen på en gennemsigtig procedure i forbindelse med handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA),
– der henviser til plenarforhandlingerne den 20. oktober 2010 om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning,
– der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 90/2009(JD)OV om adgang til ACTA-dokumenter,
– der henviser til den svenske justitsministers udtalelser af 21. oktober 2010 om ACTA,
– der henviser til udtalelser fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om Den Europæiske Unions igangværende forhandlinger om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning og skrivelse fra Arbejdsgruppen om Databeskyttelse til Europa-Kommissionen,
– der henviser til direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel, direktiv 2001/29/EC om informationssamfundet og Kommissionens meddelelse om en digital dagsorden for Europa,
– der henviser til rapporten om nytænkning vedrørende kreative rettigheder i internettets tidsalder, der er udarbejdet af Europarådets udvalg om kultur, videnskab og uddannelse (Dok. 12101 af 7. januar 2010),
– der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning (2003/C321/01),
– der henviser til Rådets konklusioner om udviklingsvenlig politikkohærens (PCD),
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003,
– der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret (TRIPS),
– der henviser til Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, som WTO vedtog den 14. november 2001,
– der henviser til WTO-sag DS409, Den Europæiske Union og en medlemsstat - Beslaglæggelse af generiske lægemidler i transit,
– der henviser til WTO-sag DS362, Kina - Foranstaltninger med indvirkning på beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,
– der henviser til WTO-medlemmers indlæg om ACTA på WTO-Rådets møde den 26.-27. oktober 2010,
– der henviser til WTO's pressemeddelelse om TRIPS-Rådets møde den 8.-9. juni 2010,
– der henviser til Wienerkonventionen om traktatretten, som vedtoges i Wien den 23. maj 1969,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at ACTA-forhandlerne har understreget, at en virkningsfuld håndhævelse af den intellektuelle ejendomsret er afgørende for at kunne opretholde den økonomiske vækst inden for alle industrier og på globalt plan; der henviser til, at ACTA-forhandlerne den 6. oktober 2010 offentliggjorde den næsten færdiggjorte tekst, hvorefter Kommissionen underrettede Parlamentet og dets ansvarlige udvalg; der henviser til, at en endelig pakkeaftale til løsning på forbeholdene i ACTA-teksten efter Tokyorunden blev accepteret af de tilbageværende parter, hvorefter teksten blev offentliggjort den 15. november 2010,
B. der henviser til, at Kommissionen gentagne gange har understreget betydningen af at håndhæve beskyttelsen af geografiske betegnelser, der henviser til, at parterne er blevet enige om, at ACTA skal indeholde bestemmelser om håndhævelsen af geografiske betegnelser i de generelle afsnit, samt i afsnittene om civilretlige, toldmæssige og digitale foranstaltninger,
C. der henviser til, at Kommissionen har henvist til ombudsmandens afgørelse som begrundelse for, at ACTA forhandles som en handelsaftale og ikke som en fuldbyrdelsesoverenskomst; der henviser til, at ombudsmanden fandt, at indgåelsen af ACTA meget vel kunne gøre det nødvendigt for EU at foreslå og vedtage lovgivning, og at ACTA i så fald ville være den eneste eller langt overvejende årsag til gennemførelsen af en sådan lovgivning, hvorfor borgerne havde en klar interesse i at blive orienteret om ACTA; der henviser til, at nogle regeringer mener, at ACTA vil nødvendiggøre ændringer i national ret, hvormed politiet vil få styrkede beføjelser til at handle på eget initiativ for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder,
D. der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om ACTA tillægger ACTA-udvalget myndighed vedrørende, blandt andet, gennemførelse og anvendelse af aftalen, ændringer til aftalen, ikke-statslig deltagelse og afgørelser vedrørende udvalgets regler og procedurer, der henviser til, at artikel 21 i EU-traktaten tilskynder EU til at fremme demokratiet,
E. der henviser til, at Wienerkonventionen om traktatretten fastlægger betydningen af forarbejder for fortolkningen af traktater; der henviser til, at udtalelser fra Kommissionen om elementer i ACTA, især om "three strikes"-foranstaltninger (tre advarsler), modsiger de få forarbejdstekster, der er blevet offentliggjort,
F. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 19. oktober 2010 anførte, at der ikke må kunne sættes en finger på EU's handlinger, hvad angår grundlæggende rettigheder, og at Unionen i denne sammenhæng skal være et foregangsbillede; og til, at Kommissionen på plenarmødet den 20. oktober 2010 udtalte, at ACTA endnu ikke er godkendt, og at det er Kommissionens privilegium som forhandler at fastsætte, på hvilket tidspunkt forhandlingerne teknisk set er afsluttet, og hvornår aftalen kan godkendes,
G. der henviser til, at direktiv 2001/29/EF har til formål at sikre harmoniserede retlige rammer for ophavsret og hermed forbundne rettigheder; der henviser til, at direktivets artikel 5 indeholder en udtømmende liste over mulige undtagelser og begrænsninger og begrænser medlemsstaternes muligheder for at træffe bestemmelse om nye undtagelser og begrænsninger, og at Europarådet har beskrevet denne tilgang som en fiasko; der henviser til, at ACTA ikke omhandler muligheden for at udvide de eksisterende undtagelser og begrænsninger og vil kunne indskrænke de nationale domstoles frihed til at foretage en fleksibel fortolkning af de eksisterende undtagelser; der henviser til, at teknologiske fremskridt har mangedoblet og skabt variation i mulighederne for skabelse, fremstilling og udnyttelse af kreative værker og en rimelig balance mellem rettighedshavernes og brugernes interesser kræver nye tilgange til en mere fleksibel adgang til disse værker gennem digitale teknologier; der henviser til, at Kommissionen forbereder et lovgivningsforslag om såkaldte forældreløse værker for at fremme digitaliseringen og udbredelsen af kulturværker i Europa,
H. der henviser til, at ACTA-parterne er blevet enige om, at patenter omhandles i det civilretlige afsnit på valgfri basis; og til, at ACTA-forhandlere har fastslået, at ACTA ikke vil være til hinder for grænseoverskridende transit af legale generiske lægemidler; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning og skriftlige erklæring har erklæret, at enhver foranstaltning, der har til formål at styrke beføjelserne til grænseoverskridende kontrol og beslaglæggelse af varer, ikke bør påvirke den globale adgang til legale, økonomisk overkommelige og ufarlige lægemidler; og til, at Rådets forordning 1383/2003, hvis bestemmelser er genstand for drøftelser i forbindelse med en WTO-tvist, fastlægger grænsehåndhævelsesforanstaltninger for transitvarer; der henviser til, at virksomheder, producenter af generiske lægemidler og fortalere for global sundhed har advaret mod at inddrage patenter i ACTA og mod de mulige skadelige virkninger for den teknologiske innovation, adgangen til lægemidler og konkurrencen fra generiske lægemidler,
I. der henviser til, at Parlamentet er af den opfattelse, som fremgår af dens skriftlige erklæring, at internetudbyderes ansvar for de data, de formidler eller opbevarer via deres servicer, ikke skal være så vidtgående, at det ville kræve forudgående overvågning eller filtrering af disse data; og til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i sin udtalelse om ACTA advarer om, at internetudbydere måske vil indføje klausuler i deres kundekontrakter, der vil gøre det lovligt at overvåge kundernes data og afbryde deres opkobling,
J. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 10 marts udtrykte dyb bekymring over, at der ikke var fastlagt noget retsgrundlag forud for indledningen på ACTA-forhandlingerne; der henviser til, at afsnittet om strafferetlige regler i ACTA-aftalen indeholder bestemmelser om strafferetlige procedurer, strafferetligt ansvar, strafbare handlinger, strafferetlig håndhævelse og sanktioner, der henviser til, at Rådets formandskab har forhandlet om de strafferetslige håndhævelsesbestemmelser i ACTA; der henviser til, at definitionen af "erhvervsmæssig størrelsesorden" i ACTA's strafferetlige foranstaltninger er bredere end WTO's fortolkning i den kinesiske håndhævelsessag,
K. der henviser til, at ACTA-parterne har forpligtet sig til at håndhæve forpligtelserne i artikel 7 i TRIPS-aftalen for at bidrage til at fremme den teknologiske innovation; der henviser til, at grundlæggende EU-politikker vedrørende interoperabilitet hviler på bestemmelser i den etablerede EU-ret, der støtter baglæns konstruktion,
L. der henviser til, at der er indføjet en række vigtige sikkerhedsmekanismer i den seneste version af ACTA, i forordet såvel som i selve tekstens bestemmelser; der henviser til, at ACTA-bestemmelserne stadig kan hæmme anvendelsen af lovbefalede undtagelser i henhold til national ret, nødvendiggøre lovændringer til overholdelse af forhøjede standarder for skadeserstatning og andre sanktioner eller udelukke etableringen af tilgange baseret på erstatningsansvar til begrænsning af afhjælpningsmulighederne ved overtrædelser; der henviser til, at aftalens artikel 1.2 fastsætter, at hver part frit kan fastlægge den hensigtsmæssige metode til at gennemføre aftalens bestemmelser inden for rammerne af eget retssystem og retspraksis; der henviser til, at der ikke er nogen overordnede bestemmelser, der tillader en part at tilsidesætte specifikke forpligtelser indeholdt i ACTA,
M. der henviser til, at målet for forhandlingsparterne er at udvide ACTA til at omfatte udviklingslande og vækstlande, der er samarbejdspartnere; der henviser til, at vigtige handelspartnere i WTO TRIPS-Rådet har fremført, at ACTA kan være i modstrid med TRIPS-aftalen og andre WTO-aftaler, kan udgøre en risiko for WTO-regler og -procedurer ved at fungere uden for WTO's juridiske rammer, undergrave den ligevægt mellem rettigheder, forpligtelser og fleksibilitet, der omhyggeligt er blevet forhandlet på plads igennem en række WTO-aftaler, forvride handlen eller skabe handelsbarrierer og undergrave den fleksibilitet, som er indbygget i TRIPS og Doha-erklæringen om TRIPS og folkesundhed, f.eks. hvad angår sundhed og handel med generiske lægemidler,
1. roser Kommissionen for dens bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden i ACTA-forhandlingerne og dens engagement til fordel for beskyttelsen af EU's innovation og konkurrenceevne; anerkender, at en nøje balance mellem rettighedshavernes og samfundets overordnede interesser er afgørende for at sikre EU's førende rolle i den videnbaserede økonomi; glæder sig over det konstruktive samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet i den ånd, der er indeholdt i den revidere rammeaftale;
2. støtter Kommissionens ambition om at sikre fuldstændig håndhævelse af den etablerede EU-ret vedrørende geografiske betegnelser, men beklager, at der savnes betydelige forbedringer vedrørende håndhævelsen af disse betegnelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde aktivt for at sikre europæiske varers fremgang i verdensøkonomien gennem virkningsfuld håndhævelse af geografiske betegnelser i ACTA og ligebehandling af disse i forhold til andre intellektuelle ejendomsrettigheder;
3. tager ombudsmandens afgørelse til efterretning og finder, at borgerne har en klar interesse i at blive informeret og i overvågning, såfremt det er i offentlighedens interesse, og navnlig hvis ACTA nødvendiggør lovgivning; anerkender den offentlige kritik af fortroligheden omkring ACTA-forhandlingerne som et klart signal om, at den valgte forhandlingsprocedure ikke er politisk holdbar; minder Kommissionen om dens traktatmæssige forpligtelser til, jf. artikel 15 i TEUF, "at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse" og til at udføre sit arbejde "så åbent som muligt"; pålægger Kommissionen at skabe mulighed for at modtage og behørigt overveje indlæg om aftaleteksten fra EU-borgerne, inden den godkendes;
4. er af den opfattelse, at ACTA-udvalget bør arbejde på en åben, inklusiv og gennemskuelig måde; pålægger Kommissionen at forelægge henstillinger om den demokratiske styring af ACTA-udvalget forud for den foreløbige godkendelse af aftalen, navnlig hvad angår interessehaveres deltagelse, og til at skitsere de specifikke procedurer, der skal følges ved ændring af aftalen, herunder procedurer til sikring af gennemsigtighed, bidrag fra offentligheden i overensstemmelse med EU's forpligtelser som fastsat i artikel 15 i TEUF og til at udspecificere Parlamentets rolle;
5. opfordrer Kommissionen til at gøre alle forarbejder offentligt tilgængelige med det formål at gøre det muligt for Parlamentet at træffe en velfunderet politisk beslutning om forståelsen af aftaleteksten;
6. fastholder, at Kommissionen ikke skal foretage en godkendelse af ACTA, inden der er gennemført og offentliggjort en analyse af aftalens indvirkning på de grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med dens meddelelse af 19. oktober 2010;
7. opfordrer Kommissionen til, i god tid før den foreløbige godkendelse af aftalen, at forsyne de ansvarlige udvalg med skriftlig dokumentation for, at ACTA ikke vil indskrænke harmoniseringen af undtagelser og begrænsninger vedrørende ophavsret og dermed forbundne rettigheder i EU, ikke vil indskrænke muligheden for fremtidig udvidelse af undtagelserne og begrænsningerne ud over, hvad der fremgår af listen i direktiv 2001/29/EF, ikke vil udelukke fremtidige politiske valgmuligheder eller retslige skridt, der har til formål at udvide adgangen til kreative værker som følge af teknologiske fremskridt gennem anvendelsen af undtagelser, ikke vil begrænse de lovgivningsmuligheder, som Kommissionen overvejer vedrørende forældreløse værker, eller forhindre medlemsstaterne i at indføre lovgivning, der udvider adgangen til forældreløse værker beskyttet af ophavsret, der begrænser midler til afhjælpning af overtrædelse af ophavsretten for disse værker;
8. bemærker, at patenter utvivlsomt stadig er en del af anvendelsesområdet for mange af afsnittene i ACTA; konstaterer, at anvendelsen af civilretslige foranstaltninger i ACTA vedrørende patenter i alvorlig grad kan hæmme adgangen til legale, økonomisk overkommelige, livsnødvendige stoffer og fungerer som et middel til at forsinke markedsføringen af generiske lægemidler og til at forvride konkurrencen; fastholder, at mærkbare forhøjelser af skadeserstatninger og alvorlige sanktioner for eventuelle overtrædelser af den intellektuelle ejendomsret vil øge den juridiske usikkerhed og virke afskrækkende på producenter og tredjeparter med del i produktion, salg eller distribution af generiske lægemidler, såsom producenter af aktive lægemiddelbestanddele, humanitære organisationer, finansieringskræfterne bag sundhedsprogrammer og lægemiddelkontrollerende myndigheder, især hvis disse bestemmelser gøres gældende for transitvarer;
9. konstaterer, at patentsager ofte er handelstvister, og udtrykker bekymring over, at anvendelse af ACTA's civilretslige håndhævelsesbestemmelser i patentsager kan øge investeringsrisikoen og markedsusikkerheden og kan true teknologisk innovation, især inden for sektorer, hvor brud på ophavsretten er svært at påvise, sinker udbredelsen af grøn teknologi, der har afgørende betydning for bekæmpelsen af klimaændringer, er en trussel mod virkningsfuld vidensdeling, udvikling af den fælles økonomi og dynamikken i offentligheden og forskubber balance til ulempe for den offentlige interesse for håndhævelse af patenter på levende væsener, oprindelige varer og traditionelle lægemidler; anmoder Kommissionen om, forud for godkendelsen af aftalen, at tage hånd om de bredtfavnende klagepunkter, der fremgår af dette beslutningsforslag, hvad angår muligheden for at anvende civilretslige foranstaltninger i patentsager og herefter forelægge en beretning for Parlamentet;
10. pålægger Kommissionen forud for godkendelse af aftalen at forelægge parlamentet en juridisk analyse af betydningen, lovligheden og håndhævelsesmulighederne for de i ACTA ønskede politiske tiltag vedrørende samarbejde mellem tjenesteudbydere og rettighedshavere, især om hvordan en fælles indsats inden for erhvervslivet ikke vil begrænse borgernes grundlæggende rettigheder, herunder privatlivets fred, ytringsfrihed og retten til retfærdig rettergang; minder Kommissionen om, at den ved den interinstitutionelle aftale af 2003 er udelukket fra at støtte selv- og medregulerede mekanismer, såfremt grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfriheden, er på spil; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt ACTA overordnet set vil ændre den nuværende balance i EU-retten mellem tjenesteudbydernes juridiske forpligtelse til at beskytte personfølsomme oplysninger om slutbrugere og at fremlægge sådanne data for intellektuelle ejendomsrettighedshavere eller forvaltningsmæssige og retslige myndigheder;
11. gentager sin dybe bekymring, som blev udtrykt den 10. marts, over det manglende fastlagte retsgrundlag; pålægger Kommissionen at afklare kompetencefordelingen mellem Rådet og Kommissionen vedrørende ACTA's strafferetslige afsnit, herunder i forhold til godkendelsen af aftalen; insisterer på, at Parlamentet forelægges dokumentation for, at retsgrundlaget for ACTA-forhandlingerne er i fuld overensstemmelse med Lissabontraktaten, inden aftalen godkendes; pålægger Rådet og Kommissionen at foretage en juridisk vurdering inden godkendelse af aftalen af, hvorvidt ACTA's definition af "erhvervsmæssig størrelsesorden" er i overensstemmelse med WTO-afgørelsen i Kina-sagen, er fuldstændig i tråd med EU-principperne om proportionalitet og subsidiaritet og ikke vil begrænse medlemsstaternes anvendelse af nationale undtagelser i forbindelse med strafferetslige foranstaltninger;
12. anmoder Kommissionen om direkte og i god tid inden godkendelse af aftalen at bekræfte, at ACTA's bestemmelser ikke berører bestemmelserne i den etablerede EU-ret, såsom i direktiv 91/250/EØF om edb-programmer og direktiv 2001/29/EF om informationssamfundet eller medlemsstaternes gennemførelse heraf, der i visse tilfælde tillader baglæns konstruktion af computerprogrammer og omgåelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at muliggøre interoperabilitet og dermed fremme konkurrence og innovation;
13. glæder sig over de forbedringer i ACTA-udkastet, der opstiller flere sikkerhedsmekanismer for privatlivets fred, sundhed og nogle af beskyttelsesmekanismerne indeholdt i TRIPS-aftalen; pålægger Kommissionen at vurdere, hvorvidt ACTA-bestemmelserne om sikkerhedsmekanismer kan håndhæves på ensartet vis i forhold til håndhævelsesbestemmelserne; anmoder Kommissionen om at fremlægge dokumentation for, at ACTA ikke vil forhindre medlemsstaterne eller EU i at ty til fleksibilitetsmekanismer i TRIPS-aftalen for at sikre sig en bred vifte af politiske valgmuligheder i fremtiden; anmoder Kommissionen om at fremlægge en juridisk vurdering af, hvorvidt ACTA reelt vil være en bindende aftale, og hvorvidt dens artikel 1.2 fastsætter generel fleksibilitet for ethvert element i national ret, der kan være i modstrid med ACTA; anmoder Kommissionen om at redegøre for de mekanismer, der på fleksibel vis gør det muligt for parterne at vedtage legitime undtagelser til forpligtelserne i aftalen, idet de gøres tilgængelige i form af indhold i selve aftaleteksten eller i procedurerne for ACTA-udvalget;
14. er af den opfattelse, at Kommissionen bør være fortaler for, at procedurerne og betingelserne for tiltrædelse af ACTA er tilstrækkelig fleksible og tager hensyn til udviklingsniveauet, behovene og målsætningerne for de tiltrædende stater i tråd med Rådets konklusioner om sammenhæng i udviklingspolitikken; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om den potentielle virkning af ACTA for EU's udenrigs- og udviklingspolitik med særlig tanke på dens rolle inden for WTO og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og TRIPS-plus-bestemmelserne i ACTA;
15. gentager sin opfordring af 10. marts til Kommissionen om at gennemføre en konsekvensundersøgelse af ACTA vedrørende de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, de igangværende EU-bestræbelser på at harmonisere håndhævelsesforanstaltningerne for intellektuel ejendomsret og elektronisk handel, forud for godkendelse af aftalen; anmoder yderligere om en vurdering af de mulige omkostninger ved at omfordele håndhævelsesressourcerne til civilretslige tiltag gennem det internationale ACTA-netværk, i lyset af aftalens hovedformål om at bekæmpe udbredelsen af falskneri og piratvirksomhed;
16. minder Kommissionen og Rådet om, at Parlamentets godkendelse af ACTA er afhængig af et fuldstændigt og ligeværdigt samarbejde med Parlamentet og en uindskrænket imødekommelse af denne beslutning, især hvad angår godkendelsen af aftalen og under behørig hensyntagen til Parlamentets synspunkter;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og regeringerne og parlamenterne i de stater, der er parter i ACTA-forhandlingerne.