Forslag til beslutning - B7-0287/2011Forslag til beslutning
B7-0287/2011
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om handelsforbindelserne mellem EU og Japan

4.5.2011

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0220/2011
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

Jarosław Leszek Wałęsa, Daniel Caspary, Sandra Kalniete for PPE-Gruppen
Metin Kazak, Johannes Cornelis van Baalen, Marielle De Sarnez for ALDE-Gruppen
Syed Kamall, Robert Sturdy, Jan Zahradil for ECR-Gruppen


Procedure : 2011/2625(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0287/2011
Indgivne tekster :
B7-0287/2011
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B7‑0287/2011

Europa-Parlamentets beslutning om handelsforbindelserne mellem EU og Japan

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020[1],

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[2],

–   der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om styrkelse af de europæiske SMV'ers rolle i international handel[3],

–   der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel[4],

 

–   der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om handel med tjenesteydelser[5],

–   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om handel med råvarer og råstoffer[6],

–   der henviser til sin beslutning af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder[7],

–   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen[8],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handel, vækst og verdensanliggender – Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" (KOM(2010)0612/3),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen ”Det globale Europa: i konkurrence på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

–   der henviser til Kommissionens rapport om "Handels- og investeringshindringer", som blev offentliggjort den 10. marts 2011 (KOM(2011)0114),

–   der henviser til den fælles erklæring af 18. juli 1991 om forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Japan, som blev udfærdiget i Haag,

–   der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan om gensidig anerkendelse, som blev indgået i 2001[9],

–   der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japans regering om samarbejde vedrørende konkurrencebegrænsende aktiviteter, som blev indgået i 2003[10],

–   der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japans regering om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, som blev indgået i 2008[11],

–   der henviser til den tiårige handlingsplan, som blev vedtaget på det 10. topmøde mellem EU og Japan, som fandt sted i Bruxelles den 8. december 2001,

–   der henviser til den fælles erklæring fra det 19. topmøde mellem EU og Japan, som fandt sted i Tokyo den 28. april 2010,

–   der henviser til den fælles erklæring fra det 18. topmøde mellem EU og Japan, som fandt sted i Prag den 4. maj 2009,

–   der henviser til rapporten fra Copenhagen Economics med titlen "Assessment of barriers to trade and investment between the EU and Japan", som blev offentliggjort den 30. november 2009,

–   der henviser til resultaterne af Kommissionens offentlige høring om handelsforbindelserne mellem EU og Japan, som blev offentliggjort den 21. februar 2011,

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2011,

–   der henviser til det planlagte topmøde mellem EU og Japan, som skal finde sted i Bruxelles den 25. maj 2011,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem, som er etableret via Verdenshandelsorganisationen (WTO), er den mest passende ramme til at regulere og fremme åben og fair handel,

B.  der henviser til, at det er vigtigt at betragte multilaterale, plurilaterale og bilaterale aftaler som elementer i en fælles udenrigspolitisk værktøjskasse og således som standardelementer i afbalancerede og komplementære politiske og handelsmæssige forbindelser,

C.  der henviser til, at EU fortsat målrettet bør satse på at opnå et afbalanceret udfald af Doha-udviklingsdagsordenen (DDA) som sin foretrukne strategi, hvilket ville fremme integreringen af udviklingslandene i det internationale handelssystem, og at EU sideløbende bør arbejde videre på bilaterale og plurilaterale handelsaftaler med andre industrialiserede lande, hvor det er realistisk at opnå gensidige fordele og økonomisk vækst inden for en kortere tidsramme,

D. der henviser til, at EU og Japan i 2009 tilsammen tegnede sig for over en fjerdedel af det globale BNP og over 20 % af verdenshandelen,

E.  der henviser til, at Japan og EU gensidigt investerer i hinandens økonomier med samlede udenlandske direkte investeringer til en værdi af 200 mia. EUR i 2009,

F.  der henviser til, at den samlede bilaterale handel mellem EU og Japan, den tredjestørste nationale økonomi på verdensplan med hensyn til BNP, i 2010 havde en værdi af 120 mia. EUR, og at Japan er EU’s sjettestørste handelspartner, mens EU er Japans tredjestørste handelspartner,

G. der henviser til, at både Rådet og Kommissionen har noteret sig, at Japans evne til at fjerne reguleringsmæssige handelshindringer er en forudsætning for, at der iværksættes forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Japan, hvilket vil fremme tættere økonomisk integration mellem disse to strategiske handelspartnere,

H. der henviser til, at EU og Japan står over for de samme udfordringer som f.eks. Kinas politiske og økonomiske fremgang, den økonomiske afmatning i kølvandet på den globale finanskrise, demografisk tilbagegang og et presserende behov for at få adgang til råstoffer og energikilder og samtidig sikre stabile priser på dette punkt for at skabe fremgang for deres respektive industrier,

I.   der henviser til, at åben og fair handel fungerer som et vigtigt redskab til at fremme vækst og social velfærd, fordi der tages udgangspunkt i hver økonomis relative fordele og de potentielle synergier, der hidrører fra øget økonomisk integration og nye input i en videnbaseret økonomi,

J.   der henviser til, at både EU og Japan generelt har lav told på varer, idet over to tredjedele af EU’s eksportværdi til Japan er afgiftsfri, hvilket også gælder for over en tredjedel af Japans eksportværdi til EU,

K. der henviser til, at den bilaterale handel mellem EU og Japan trods disse lave tariffer har et mindre omfang end EU’s handel med andre vigtige handelspartnere, først og fremmest fordi Japans ikke-toldmæssige handelshindringer (NTB’er) har negative konsekvenser for de europæiske virksomheders markedsadgangsmuligheder,

L.  der henviser til, at det anslås i undersøgelsen fra Copenhagen Economics fra november 2009, at de handelsmæssige omkostninger, der er forbundet med ikke-toldmæssige handelshindringer, er højere end de eksisterende toldniveauer, og at størstedelen af de potentielle økonomiske gevinster kan opnås ved at fjerne disse NTB’er; der henviser til, at det anslås i undersøgelsen, at EU kan øge sin eksport til Japan med 43 mia. EUR, og at Japan kan øge sin eksport til EU med 53 mia. EUR, hvis told og ikke-toldmæssige foranstaltninger mindskes mest muligt,

M. der henviser til, at Kommissionen i sin rapport med titlen "Handels- og investeringshindringer" har indkredset forhindringer med hensyn til adgang til offentlige udbud, utilstrækkelig anerkendelse af internationale standarder hvad angår medicinsk udstyr samt fortrinsbehandling af nationale markedsledere inden for finansielle tjenesteydelser (f.eks. postvæsenet) som tre centrale anliggender for EU hvad angår Japans NTB'er,

N. der henviser til, at beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendomsret anses for at være af høj kvalitet i Japan; der henviser til, at Japan og EU har fælles mål og strategier med hensyn til intellektuel ejendomsret bortset fra geografiske betegnelser, og at begge har engageret sig i den plurilaterale bekæmpelse af forfalskning og piratvirksomhed ved at undertegne handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA),

O.  der henviser til, at ikt-industrien er en sektor med høj merværdi og en kilde til vækst både i EU og i Japan, særlig hvad angår fortsat udvikling af smartprodukter og ‑tjenesteydelser,

 

P.  der henviser til, at spørgsmål vedrørende investeringer i og handel med tjenesteydelser bør stå på dagsordenen for alle handelspolitiske drøftelser med Japan for at sikre, at åbningen af markederne ikke undergraver hverken de europæiske eller de japanske regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser og kulturel mangfoldighed,

Q. der bekræfter sin solidaritet med det japanske folk efter de nylige naturkatastrofer,

1.  mener, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå åben og fair samhandel på verdensplan; mener, at EU og Japan i fællesskab bør bidrage til en vellykket afslutning af forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen;

2.  understreger, at Parlamentet konsekvent går ind for en frihandelsaftale mellem EU og Japan, men ikke er tilfreds med de meget beskedne fremskridt, der er gjort i gruppen på højt plan i de seneste år; mener, at Japan i væsentlig grad må forpligte sig til at fjerne ikke-toldmæssige hindringer for adgang til offentlige udbud i Japan, inden der iværksættes forhandlinger;

3.  understreger, at en liberalisering af handelen mellem EU og Japan bør sameksistere med – snarere end hindre – regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser og kulturel mangfoldighed og fremme reguleringsmæssig konvergens og tilslutning til multilaterale standarder i de tilfælde, hvor de allerede eksisterer;

4.  understreger, at det går ind for at styrke handelsforbindelserne mellem EU og Japan ved at fokusere på eliminering af ikke-toldmæssige hindringer for handel og investeringer, herunder talrige restriktive bestemmelser og reguleringsmæssige foranstaltninger, som forhindrer EU-virksomheder i at få adgang til det japanske marked;

5.  mener, at Kommissionen i handelsforhandlingerne med Japan som en prioriteret målsætning bør fokusere på at fjerne disse hindringer, der i allerhøjeste grad afholder europæiske SMV'er fra at opnå markedsadgang;

6. mener, at en nedsættelse eller eliminering af japanske toldtariffer på ikt-produkter, herunder ikt-dele og -komponenter, ville øge konkurrenceevnen og skabe nye job af høj kvalitet i EU; går desuden ind for, at det gensidige F&U-samarbejde mellem EU og Japan intensiveres, særlig hvad angår håndhævelse af intellektuel ejendomsret, for at fremme informationsdeling om patenter mellem de respektive patentkontorer;

 

7. mener, at Kommissionens ambitionsniveau med hensyn til en frihandelsaftale mellem EU og Japan og særlig øget markedsadgang for europæiske virksomheder bør suppleres af et vidtgående engagement i bæredygtig udvikling, som parterne aftaler i fællesskab;

8. understreger, at en frihandelsaftale mellem EU og Japan ikke blot ville være en fordel på grund af den øgede bilaterale handel med varer og tjenesteydelser, men også ville fremme et samarbejde om EU’s horisontale prioriteringer som f.eks. samarbejde inden for innovation, reguleringsmæssigt samarbejde og bekæmpelse af markedsmisbrug og sidst, men ikke mindst, et samarbejde om at imødegå større miljømæssige udfordringer;

9. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til som led i alle handelsdrøftelser med Japan at støtte og fremme initiativer, der tager sigte på at fremme menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder;

10. mener, at en omfattende bæredygtigheds- og konsekvensanalyse ville bidrage til at kvantificere de eksisterende fordele og indkredse de områder, hvor der kan gøres yderligere fremskridt i de eksisterende handelsforbindelser mellem EU og Japan, særlig med henblik på øget jobskabelse i hvert enkelt land; opfordrer Kommissionen til at forelægge en detaljeret, sektoropdelt analyse af denne type for både Parlamentet og Rådet og således bane vejen for en fælles indsigt i fælles interesser og uudnyttet potentiale på en åben måde;

11. henstiller, at der inkorporeres effektive bilaterale sikkerhedsforanstaltninger i en frihandelsaftale mellem EU og Japan for at undgå en stærkt forøget import, der ville eller kunne forårsage alvorlig skade i industrien i EU og Japan, navnlig inden for følsomme sektorer som bil-, elektronik-, fly- og maskinindustrien;

12. er overbevist om, at en frihandelsaftale mellem EU og Japan potentielt kan være til fordel for begge parter og gavne begge økonomier;

13. understreger, at Parlamentet vil blive anmodet om at give sit samtykke til en eventuel frihandelsaftale mellem EU og Japan;

14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Japans regering og parlament.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik