FORSLAG TIL BESLUTNING om bekæmpelse af homofobi i Europa
21.5.2012 - (2012/2657(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Cornelis de Jong, Mikael Gustafsson, Cornelia Ernst, Younous Omarjee, Marie-Christine Vergiat, Søren Bo Søndergaard, Marisa Matias, Alda Sousa, Nikolaos Chountis, Patrick Le Hyaric, Willy Meyer for GUE/NGL-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0234/2012
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen om barnets rettigheder og konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
– der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 6, 7, 21 og 27 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til værktøjssættet til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle, som Rådets Menneskerettighedsgruppe har vedtaget,
– der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1728 af 29. april 2010 om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og Europarådets Ministerkomités anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet,
– der henviser til rapporten fra november 2010 fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet,
– der henviser til sin beslutning af 18. april 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder virkninger for EU's strategiske menneskerettighedspolitik,
– der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om det kommende topmøde mellem EU og Rusland,
– der henviser til sin beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i De Forenede Nationer,
– der henviser til sin beslutning af 19. januar 2011 om krænkelse af ytringsfriheden og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i Litauen,
– der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om homofobi, navnlig af 26. april 2007 om homofobi i Europa, af 15. juni 2006 om stigende racistisk og homofobisk vold i Europa og af 18. januar 2006 om homofobi i Europa,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og forsvarer og fremmer disse værdier i forbindelserne med den øvrige verden;
B. der henviser til, at homofobi er en irrationel frygt for og aversion mod homoseksualitet og lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, som er baseret på fordomme i lighed med racisme, fremmedhad, antisemitisme og sexisme; der henviser til, at homofobi kommer til udtryk i både det private og det offentlige rum under forskellige former som f.eks. hadefulde udtalelser og incitamenter til forskelsbehandling, latterliggørelse, verbal, psykisk og fysisk vold, forfølgelse og mord, forskelsbehandling i overtrædelse af ligestillingsprincippet og uberettigede og urimelige begrænsninger af rettigheder, som ofte er skjult bag begrundelser, der henviser til den offentlige orden, religionsfriheden og retten til militærnægtelse,
C. der henviser til, at der i Rusland blev indført strafferetlige og administrative love mod ”propaganda for homoseksualitet” i regionerne Ryazan i 2006, Arkhangelsk i 2011 og Kostroma og Skt. Petersborg i 2012, og at regionerne Novosibirsk og Moskva i øjeblikket overvejer at indføre sådanne love; der henviser til, at disse love fastsætter forskellige bøder på op til 1 270 EUR for enkeltpersoner og op til 12 700 EUR for sammenslutninger og virksomheder samt til, at den føderale Duma overvejer at indføre en lignende lov;
D. der henviser til, at parlamentet i Ukraine er i færd med at undersøge to lovforslag, som blev fremsat i 2011 og 2012, og som vil gøre det til en strafbar handling at "udbrede homoseksualitet", herunder ved at "afholde møder, parader, aktioner, demonstrationer og masseforsamlinger, der tilsigter bevidst formidling af enhver form for positiv information om homoseksualitet", og som indeholder bestemmelser om bøder og op til fem års fængsel; der henviser til, at det ukrainske udvalg for ytringsfrihed støtter dette lovforslag;
E. der henviser til, at distriktsrådene og de lokale myndigheder i Bălți, Anenii Noi, Chetriş og Hiliuţi i Moldova i 2012 har vedtaget love om at forbyde ”homoseksuel propaganda og muslimske aktiviteter”; der henviser til, at statskancelliet i Chetriş allerede forinden havde erklæret sådanne foranstaltninger forfatningsstridige;
F. der henviser til, at det i Litauen fortsat er uklart juridisk uklart, om oplysninger til offentligheden må fremme accept af homoseksualitet, jf. loven til beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden som ændret i 2010;
G. der henviser til, at et medlem af byrådet i Riga i Letland for nylig fremlagde et lovforslag om at forbyde ”propaganda for homoseksualitet” med det formål at forhindre den baltiske Pride-parade 2012 i at finde sted; der henviser til, at dette forslag endnu ikke er blevet behandlet;
H. der henviser til, at det højreradikale parti ”Jobbik” i Ungarn for nylig fremlagde adskillige lovforslag med henblik på at gøre ”udbredelse af seksuelle adfærdsforstyrrelser” til en strafbar handling, og at Fidesz-partiet i Budapests byråd har fremlagt et lokalt dekret om at ”begrænse utugtige marcher” forud for Gay Pride-paraden i Budapest; der henviser til, at disse forslag efterfølgende blev opgivet, selv om de muligvis vil blive genoptaget i de nationale og lokale parlamenter;
I. der henviser til, at delegationen EU-Moldova har givet udtryk for ”dyb beklagelse og bekymring" over disse tilkendegivelser af intolerance og forskelsbehandling;
J. der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at den forpligter sig til at sikre overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i EU og har udtalt, at homofobi ikke hører hjemme i Europa,
K. der henviser til, at homofobi fortsat kommer til udtryk i medlemsstater og tredjelande, herunder i form af mord, forbud mod gay pride-parader og ligestillingsmarcher, offentlig brug af provokerende, truende og hadefuldt sprog, manglende tiltag fra politiets side for at yde passende beskyttelse, homofobiske gruppers tilladte voldelige demonstrationer og udtrykkeligt forbud mod anerkendelse af eksisterende partnerskaber mellem personer af samme køn;
L. der henviser til, at Europa-Parlamentet fortsat fuldt ud bakker op om lighed og ikke-forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet i EU og navnlig støtter vedtagelsen af Rådets forslag til direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, der blokeres som følge af indsigelser fra visse medlemsstater, kommende forslag om gensidig anerkendelse af civilstandsdokumenters virkninger, den kommende revision af rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad med det formål at inkludere homofobisk kriminalitet og en omfattende køreplan for ligestilling uanset seksuel orientering og kønsidentitet;
Homofobiske love og ytringsfrihed i Europa
1. udtrykker alvorlig bekymring over disse udviklinger, som begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden på grundlag af misforståelser omkring homoseksualitet og transseksualitet;
2. beklager, at disse love allerede nu bliver brugt til at arrestere eller give bøder til borgere, herunder heteroseksuelle, som giver udtryk for støtte til eller tolerance eller accept af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT); beklager desuden, at disse love legitimerer homofobi og i visse tilfælde vold, f.eks. det voldelige angreb mod en bus med LGBT-aktivister den 17. maj 2012 i Skt. Petersborg;
3. understreger, at termen "propaganda" kun sjældent defineres; konstaterer med bekymring, at visse medier beviseligt udøver selvcensur, at borgere intimideres og er bange for at give udtryk for deres holdninger, og at sammenslutninger og selskaber, der bruger homovenlige symboler som f.eks. regnbuer, risikerer retsforfølgning;
4. fremhæver, at disse love er i strid med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som beskytter seksuel orientering mod diskriminerende love og praksisser[1], og som Rusland, Ukraine, Moldova, Litauen, Letland og Ungarn har tiltrådt;
5. fremhæver desuden, at uddannelse spiller en central rolle, og at der derfor er behov for en god, tilgængelig og respektfuld seksualundervisning; fastslår, at børn, som er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transpersoner, skal have adgang til information om deres seksualitet; beklager, at disse love gør adgangen til en sådan information besværlig og endog ulovlig;
6. fremhæver endelig, at nationale og internationale domstole konsekvent har fastslået, at hensynet til den offentlige sædelighed ikke retfærdiggør forskelsbehandling, herunder i tilknytning til ytringsfriheden; henviser til det store flertal af europæiske lande, som ikke har sådanne love, og hvis samfund er velfungerende, mangfoldige og respektfulde;
7. opfordrer de relevante myndigheder i Rusland, Ukraine, Moldova, Litauen, Letland og Ungarn til at udvise og sikre respekt for princippet om ikkeforskelsbehandling og til at tage disse love op til fornyet overvejelse i lyset af den internationale menneskerettighedslovgivning og deres forpligtelser i medfør heraf;
8. opfordrer Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at tage disse forbud til efterretning og fordømme dem, navnlig på områderne indre anliggender, bilateral dialog og den europæiske naboskabspolitik; opfordrer endvidere Rådet for Den Europæiske Union og EU-Udenrigstjenesten til at tage spørgsmålet op i relevante internationale fora som f.eks. Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og De Forenede Nationer;
Situationen i Den Europæiske Union
9. beklager, at LGBT-personers grundlæggende rettigheder selv i EU ikke altid respekteres fuldt ud; fordømmer på det kraftigste enhver form for forskelsbehandling, hadske udtalelser eller vold på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet;
10. opfordrer Kommissionen til at revidere rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad med henblik på at styrke og udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte homofobi og transfobi;
11. beklager den omstændighed, at institutionaliseret forskelsbehandling stadig praktiseres i en række medlemsstater, herunder Frankrig, og opfordrer følgelig til at fjerne transseksualitet fra psykiatrien;
12. opfordrer Rådet for Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at indlede førstebehandlingen af forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;
13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at direktiv 2004/38/EF om ret til at færdes og opholde sig frit gennemføres uden nogen form for forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til gensidig anerkendelse af civilstatusdokumenters virkninger baseret på princippet om gensidig anerkendelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå foranstaltninger til beskyttelse af (adoptiv-) børn i familier, hvor forældrene er af samme køn, ved flytning til en anden medlemsstat;
14. henleder opmærksomheden på de resultater, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder nåede frem til i sin rapport om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i videst muligt omfang at gennemføre de konklusioner, der er indeholdt i rapporten;
15. opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at behandle de kommende resultater af Agenturet for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse om bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner og til at træffe de nødvendige foranstaltninger;
16. opfordrer Kommissionen til at sikre, at årsberetningen om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder en strategi, som skal styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU, herunder fuld og omfattende information om forekomsten af homofobi i medlemsstaterne samt forslag om løsninger og foranstaltninger til bekæmpelse heraf;
17. gentager sin anmodning til Kommissionen om at udarbejde en omfattende køreplan for ligestilling uanset seksuel orientering og kønsidentitet;
18. mener, at LGBT-personers grundlæggende rettigheder vil være bedre beskyttet, hvis de har adgang til juridisk anerkendte samlivsformer som papirløse parforhold, registreret partnerskab eller ægteskab; udtrykker tilfredshed med, at dette i øjeblikket tilbydes i 16 medlemsstater, og opfordrer andre medlemsstater til at overveje at indføre lignende foranstaltninger;
19. opfordrer medlemsstaterne til at give asyl til personer, som forfølges på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Ruslands og Ukraines nationale regeringer og parlamenter samt de regionale russiske parlamenter og moldoviske lokalråd, der er nævnt i denne beslutning.
- [1] Toonen v. Australia, Communication No 488/§992, UN Doc. CCPR/C/50/D/488/1992 (1994); Young v. Australia, Communication No 941/2000, UN Doc. CCPR/C/78/D/941/2000 (2003); X v. Columbia, Communication No 1361/2005, UN Doc. CCPR/C/89/D/1361/2005 (2007).