FORSLAG TIL HENSTILLING TIL RÅDET om udkast til Unionens retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed
12.4.2013
Laima Liucija Andrikienė for PPE-Gruppen
B7‑0164/2013
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Unionens strategiske ramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati, som Rådet vedtog den 28. juni 2012,
– der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009[1] og EU's menneskerettighedspolitik og af 13. december 2012 om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 1,
A. der henviser til, at der til de ledende principper for hele Unionens optræden udadtil hører respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatslige forhold, og til, at religions- og trosfrihed udgør en ufravigelig del af de grundlæggende rettigheder;
B. der henviser til, at det gentagne gange har opfordret til indførelse af en ambitiøs samling instrumenter til fremme af retten til religions- og trosfrihed i Unionens optræden udadtil;
C. der henviser til, at det i den forbindelse har udtrykt tilfredshed med Unionens tilsagn om at udarbejde retningslinjer om religions- og trosfrihed i overensstemmelse med Unionens handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati og understreget behovet for, at Parlamentet og civilsamfundsorganisationerne bliver inddraget i udarbejdelsen af disse retningslinjer;
1. retter følgende henstilling til Rådet:
a) Begrundelse
Religions- og trosfrihed er en vigtig og grundlæggende menneskerettighed, som skal respekteres. Der forekommer stadig forskelsbehandling på grund af religion eller tro i alle dele af verden, og personer, som tilhører bestemte trossamfund, herunder religiøse mindretal, nægtes stadig deres menneskerettigheder i mange lande;
b) Formål og anvendelsesområde
EU-retningslinjerne har følgende formål og anvendelsesområde: fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, indarbejdelse af religions- og trosfrihed i Unionens politik og indsats på menneskerettighedsområdet samt udvikling af klare benchmarks, kriterier og standarder for at styrke indsatsen til fordel for religions- og trosfrihed i de nationale embedsmænds og EU-embedsmændenes arbejde;
c) Definitioner
En vellykket gennemførelse af retningslinjerne vil afhænge af anvendelsen af klare definition, herunder på retten til religiøs uddannelse af børn, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, udtryksfrihed, retten til militærnægtelse af samvittighedshensyn, retten til asyl og den grundlæggende ret til beskyttelse af ejendom;
d) Operationelle retningslinjer
De grundlæggende principper for Unionens optræden udadtil i forbindelse med religions- og trosfrihed samt de prioriterede indsatsområder er fastsat i 2. del af udkastet til Unionens retningslinjer. Retningslinjerne er underbygget af folkeretten og traktater, som anerkendes af det internationale samfund og er ratificeret af medlemsstaterne;
e) Den kollektive dimension af religions- og trosfrihed
En ufravigelig del af religions- og trosfrihed er retten til at udøve denne frihed i fællesskab med andre. Det omfatter friheden til at etablere og opretholde kultsteder, at etablere og opretholde hensigtsmæssige institutioner med status af juridiske personer og retten til at udnævne ledere af disse institutioner uden indblanding fra statens side;
f) Støtte til og inddragelse af civilsamfundet
Det er af afgørende betydning for fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed at inddrage civilsamfundet i gennemførelsen af retningslinjerne;
g) Anvendelse af Unionens eksterne finansinstrumenter
Unionens eksterne finansinstrumenter bør anvendes både som incitament og som afskrækkende middel (indefrysning af støtte) i forbindelse med religions- og trosfrihed i et givet land idet de skal knyttes tæt til evalueringen af menneskerettighedssituationen som helhed i landet;
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0489.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503.