Forslag til beslutning - B7-0030/2014Forslag til beslutning
B7-0030/2014

FORSLAG TIL BESLUTNING om EU-borgerskab til salg

13.1.2014 - (2013/2995(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Timothy Kirkhope, Roberts Zīle for ECR-Gruppen

Procedure : 2013/2995(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0030/2014
Indgivne tekster :
B7-0030/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B7‑0030/2014

Europa-Parlamentets beslutning om EU-borgerskab til salg

(2013/2995(RSP))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 5, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at spørgsmål vedrørende ophold og statsborgerskab i henhold til EU-traktaterne henhører under medlemsstaternes enekompetence;

B.  der henviser til, at et stigende antal medlemsstater udsteder midlertidige opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der foretager direkte investeringer, herunder i fast ejendom, virksomheder eller via bankindskud; der henviser til, at der i nogle medlemsstater kan opnås fast opholdstilladelse, der giver adgang til hele Schengenområdet, og at der i visse medlemsstater tages skridt, der i realiteten kan indebære salg af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat;

C. der henviser til, at nogle lande synes at konkurrere med hinanden, når det gælder programmer for investering i fast ejendom, hvilket afstedkommer en nedsættelse af det minimumsinvesteringsbeløb, der kræves for at opnå opholdstilladelse;

D. der henviser til, at investeringsprogrammer af denne art i nogle medlemsstater kan have uheldige følgevirkninger, som f.eks. at der sker forvridninger af de lokale boligmarkeder;

E.  der henviser til, at der også er udtrykt tvivl, hvad angår kvaliteten af undersøgelsesprocedurerne og tilknyttede sikkerhedsspørgsmål, da de retshåndhævende myndigheder i nogle medlemsstater angiveligt ikke altid er i stand til på korrekt måde at håndtere det stigende antal ansøgninger om opholdstilladelse, der fremsættes via disse programmer;

F.  der henviser til, at en væsentlig del af ansøgningerne om opholdstilladelse i nogle medlemsstater indgives af tredjelandsstatsborgere, der ikke altid samarbejder godt med de retshåndhævende myndigheder om udveksling af oplysninger og baggrundskontrol;

1.  noterer sig de forskellige programmer, som medlemsstater har gennemført for at tiltrække investeringer, og erkender, at disse programmer har mulighed for at tilføre kriseramte økonomier frisk kapital;

2.  er af den opfattelse, at spørgsmål om ophold og statsborgerskab fortsat bør henhøre under medlemsstaternes enekompetence;

3.  understreger sine bekymringer om sikkerheden i hele Schengenområdet og betoner, at mangfoldigheden af de programmer og procedurer for udstedelse af opholdstilladelse, der er gennemført i medlemsstaterne, har en direkte indvirkning på adgangen til Schengenområdet som helhed;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at opretholde den højeste standard, når det gælder baggrundskontrol, for at forebygge, at kriminelle og personer, der hvidvasker penge, misbruger ordningerne;

5.  konstaterer, at konkurrence om mere attraktive investeringsvilkår kan resultere i, at normerne for og kravene til erhvervelse af opholdstilladelse i Schengenområdet mindskes; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre investorprogrammer, som deres borgere og økonomier kan høste de største fordele af;

6.  giver udtryk for bekymring over de forvridninger, der er iagttaget inden for visse områder af den økonomiske virksomhed i nogle medlemsstater, som f.eks. boligmarkedet; er desuden bekymret over, at visse medlemsstater er særlig sårbare over for kunstigt oppustede priser på aktiver og illoyal konkurrence om kommercielle lån, hvilket stiller den lokale befolkning ringere og kan skabe sociale spændinger;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at udvise varsomhed ved udøvelsen af deres kompetencer på dette område og tage højde for eventuelle følgevirkninger;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde effektivt med hinanden og med relevante EU-organer såsom Europol for at forebygge kriminelle aktiviteter i forbindelse med deres investorprogrammer;

9.  opfordrer Kommissionen til at overvåge de forskellige nationale programmer og analysere mulige finansielle, kriminelle og sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med disse programmer;

10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.