FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Ukraine
4.2.2014 - (2014/2547(RSP))
forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Rebecca Harms, Mark Demesmaeker, Werner Schulz, Tarja Cronberg, Raül Romeva i Rueda, Indrek Tarand for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0138/2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om resultaterne af topmødet i Vilnius og fremtiden for det østlige partnerskab, især med hensyn til Ukraine[1],
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod en styrkelse af partnerskabet. Europa-Parlamentets holdning til rapporterne for 2012[2],
– der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om det pres, som Rusland udøver på landene i det østlige partnerskab[3],
– der henviser til den fælles erklæring fra det østlige partnerskabs topmøde af 29. november 2013 med titlen "Eastern Partnership: the way ahead" (det østlige partnerskab: vejen frem),
– der henviser til de fælles erklæringer fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, af 22. januar 2014 om vold og dødsfald blandt demonstranter i Kiev og af 17. januar 2014 om udviklingen i det ukrainske parlament,
– der henviser til Rådets konklusioner om Ukraine, som blev vedtaget på mødet i Rådet for Udenrigsanliggender den 20. januar 2014,
– der henviser til topmødet mellem EU og Rusland, der blev afholdt den 28. januar 2014,
– der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine, som trådte i kraft den 1. marts 1998, og til den nye associeringsaftale, som blev paraferet den 30. marts 2012,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at hundredtusindvis af mennesker efter den ukrainske regerings beslutning om ikke at undertegne associeringsaftalen spontant samledes på gaderne i hele landet til støtte for valget af Europa; der henviser til, at demonstranter i Kiev på fredelig vis har besat Independence Square og kræver en stærk politisk forandring med henblik på at få regeringen til at revurdere sin beslutning;
B. der henviser til, at situationen de seneste uger er blevet yderligere forværret med mennesker, der går på gaden for at forsvare demokratiet og borgerrettighederne efter brutale overgreb fra uropolitiet Berkut på demonstranter, menneskerettighedsaktivister og journalister;
C. der henviser til, at politik intimidering, undertrykkelse og vold mod demonstranter ikke er stoppet trods det internationale pres, med det resultat, at yderligere arrestationer har fundet sted, mere end 2 000 mennesker er blevet såret, mange bortført og mindst seks dræbt;
D. der henviser til, at premierminister Mykola Azarov og hans regering trådte tilbage den 28. januar 2014; der henviser til, at Verkhovna Rada samme dag afskaffede de love, der blev vedtaget i al hast den 16. januar, og som begrænsede forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og indskrænkede civilsamfundsorganisationers aktiviteter;
E. der henviser til, at det ukrainske parlament den følgende dag vedtog en lov om amnesti uden forudgående aftale med oppositionen om vilkårene i loven og anvendelsen af den og uden at tage fat på spørgsmålet om den nuværende udbredte straffrihed blandt ordensmagten;
F. der henviser til, at Ukraine stod højt på dagsordenen for topmødet mellem EU og Rusland, som fandt sted i Bruxelles den 28. januar 2014;
1. udtrykker sin stærke støtte til, og sympati og solidaritet med alle de mennesker, der er gået på gaden i løbet af de sidste to måneder i Ukraine for at udtrykke deres støtte til valget af Europa, demokrati og respekt for menneskerettighederne;
2. fordømmer på det kraftigste det ukrainske politis specialstyrkers brutale angreb på demonstranter, ordensmagtens konstante intimidering og chikane, bortførelsen af demonstranter, vilkårlige anholdelser og ulovligt lange varetægtsfængslinger samt strategien for provokation, og opfordrer til, at gerningsmændene bliver retsforfulgt;
3. opfordrer præsident Yanikovych til at standse denne praksis og kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse og politisk rehabilitering af alle de demonstranter og politiske fanger, der er ulovligt tilbageholdt, herunder Julia Timosjenko; opfordrer til oprettelse af et undersøgelsesudvalg for at undersøge alle de menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted, siden demonstrationerne begyndte;
4. glæder sig over Verkhovna Radas afstemning den 28. januar 2014, som tilbagekaldte de antidemokratiske love af 16. januar, efter at der var indgået en aftale mellem flertallet og oppositionen, men beklager, at det ikke var muligt at nå frem til en sådan aftale om loven om amnesti; opfordrer i denne forbindelse til en fortsættelse af dialogen mellem de politiske ledere, og håber, at denne dialog snart vil føre til en fredelig løsning på krisen;
5. er af den opfattelse, at et af de vigtige spørgsmål, der skal behandles med henblik på at løse krisen i Ukraine, er udjævningen af institutionernes beføjelser og en eventuel tilbagevenden til 2004-forfatningen, der blev ulovligt afskaffet i 2010 af forfatningsdomstolen, som gik uden om det ukrainske parlament;
6. er af den opfattelse, at den aktive tilstedeværelse af medlemmer af Europa-Parlamentet i Kiev kunne forhindre en yderligere eskalering af krisen, og opfordrer i denne forbindelse til, at der indsættes en fast EP-repræsentation i Ukraine, som også inddrager de nationale parlamenter med henblik på at mindske spændingen og fremme dialogen mellem parterne;
7. påpeger, at tilbuddet om at undertegne associeringsaftalen stadig står ved magt, og at EU er parat til at underskrive den, så snart den nuværende politiske krise er løst, og så længe de benchmarks, som Rådet for Udenrigsanliggender fastsatte i december 2012, er opfyldt;
8. forventer, at Rådet og Kommissionen indfrier deres løfter og fortsætter med at hjælpe Ukraine med at overvinde denne dybe politiske og økonomiske krise; opfordrer især Kommissionen til at finde måder at yde lægehjælp og støtte til alle ofre for vold under demonstrationerne;
9. opfordrer i denne forbindelse Rådet til at skride til øjeblikkelig handling, herunder øget diplomatisk pres og indførelse af individuelle målrettede foranstaltninger og sanktioner på rejser, fastfrysning af aktiver og ejendom for alle de ukrainske embedsmænd, lovgivere og deres forretningsmæssige sponsorer, der er ansvarlige for overgreb på og dødsfald blandt demonstranterne, samt at intensivere indsatsen for at bremse hvidvaskning af penge og skatteunddragelse blandt ukrainske virksomheder og erhvervsfolk i europæiske banker;
10. opfordrer Rådet og Kommissionen til især at intensivere deres bestræbelser på at inddrage IMF, Verdensbanken, EBRD og EIB med henblik på vedtagelse så hurtigt som muligt af en langsigtet pakke af konkrete finansielle støtteforanstaltninger for at hjælpe Ukraine med at tackle sin forværrede økonomiske og sociale situation og yde økonomisk støtte til at igangsætte de nødvendige dybe og omfattende reformer i den ukrainske økonomi;
11. mener, at færdiggørelsen af en aftale om visumfrihed mellem EU og Ukraine er den bedste tilgang til at reagere på opfordringerne fra det ukrainske civilsamfund og studerende, som i løbet af de seneste dage har demonstreret på landets pladser til støtte for Ukraines valg af Europa; påpeger, at denne aftale vil øge og lette udvekslinger og mellemfolkelige forbindelser mellem civilsamfundene og derved øge den gensidige forståelse og give den ukrainske offentlighed mulighed for at gøre sig bekendt med europæiske standarder og bedste praksis på alle områder; opfordrer i mellemtiden til øjeblikkelig indførelse af midlertidige, meget enkle og billige visumprocedurer;
12. opfordrer Moskva til at indtage en konstruktiv holdning og stoppe gengældelsesforanstaltninger og unødigt pres, der har til formål at underminere sine naboers suveræne ret til frit at bestemme deres fremtid; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at tale til Rusland med én stemme til støtte for de europæiske ambitioner hos de lande i det østlige partnerskab, der frit vælger at styrke deres forbindelser med EU; opfordrer i denne forbindelse EU til at optræde til støtte for Ukraine eller ethvert andet land i det østlige partnerskab i WTO eller andre internationale organisationer, såfremt der skulle opstå uenigheder med Den Russiske Føderation;
13. opfordrer navnlig Kommissionen til at samarbejde med de ukrainske myndigheder med henblik på at finde måder til at opveje virkningerne af de gengældelsesforanstaltninger, som Moskva vedtog for at standse undertegnelsen af associeringsaftalen;
14. opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen til civilsamfundsorganisationer i Ukraine betydeligt, og at udvikle en bæredygtig, country-skræddersyet og synlig strategi vedrørende støtte til civilsamfundet i Ukraine; mener, at der bør tildeles tilstrækkelige menneskelige ressourcer til forvaltning af et sådant civilsamfundsprogram;
15. mener desuden, at Ukraine bør tilbydes et ægte europæisk perspektiv, når landet i praksis viser, at det er rede til at engagere sig i reformer og vedtage og dele EU-værdier;
16. påpeger, at EU's kommunikationsstrategi i partnerlande stadig ikke er tilstrækkeligt effektiv; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at øge sine bestræbelser på at forklare de potentielle fordele ved associeringsaftalen for offentligheden i de pågældende lande;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Ukraines præsident, regering og parlament og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0595.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0383.