Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
6. juni 2006
O-0059/06
MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING jf. forretningsordenens artikel 108 af Luis Yañez-Barnuevo García, Miguel Martínez Martínez, Carlos Carnero González, Willy Meyer Pleite, Raül Romeva i Rueda, Ignasi Guardans Cambó, Josu Ortuondo Larrea, Bernat Joan i Marí, Inés Ayala Sender, Maria Badia I Cutchet, Enrique Barón Crespo, Joan Calabuig Rull, Rosa Díez González, Bárbara Dührkop Dührkop, Iratxe García Pérez, David Hammerstein Mintz, Antonio Masip Hidalgo, Manuel Medina Ortega, Emilio Menéndez del Valle, Javier Moreno Sánchez, Rosa Miguélez Ramos, Raimon Obiols i Germà, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Teresa Riera Madurell, María Salinas García, Antolín Sánchez Presedo, María Sornosa Martínez, Elena Valenciano Martínez-Orozco, André Brie, Evelyne Gebhardt, Lissy Gröner, Klaus Hänsch, Karin Jöns, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Helmut Kuhne, Heinz Kindermann, Constanze Krehl, Jo Leinen, Erika Mann, Helmuth Markov, Tobias Pflüger, Bernhard Rapkay, Heide Rühle, Martin Schulz, Frithjof Schmidt, Feleknas Uca, Ralf Walter, Sahra Wagenknecht, Gabriele Zimmer, Jörg Leichtfried, Hannes Swoboda, Karin Scheele, Johannes Voggenhuber, Philippe Busquin, Véronique De Keyser, Mia De Vits, Alain Hutchinson, Marc Tarabella, Adamos Adamou, Kyriacos Triantaphyllides, Ole Christensen, Poul Rasmussen, Vladimír Maňka, Borut Pahor, Mojca Drčar Murko, Toomas Ilves, Andres Tarand, Kader Arif, Marie-Hélène Aubert, Jean-Luc Bennahmias, Pervenche Berès, Guy Bono, Marie-Arlette Carlotti, Françoise Castex, Jean Cottigny, Harlem Désir, Anne Ferreira, Jean-Claude Fruteau, Catherine Guy-Quint, Jacky Henin, Pierre Moscovici, Gérard Onesta, Bernard Poignant, Marie-Line Reynaud, Catherine Trautmann, Gilles Savary, Yannick Vaugrenard, Bernadette Vergnaud, Francis Wurtz, Satu Hassi, Henrik Lax, Reino Paasilinna, Esko Seppänen, Stavros Arnaoutakis, Katerina Batzeli, Panagiotis Beglitis, Stavros Lambrinidis, Diamanto Manolakou, Dimitrios Papadimoulis, Nikolaos Sifunakis, Georgios Toussas, Marilisa Xenogiannakopoulou, Alexandra Dobolyi, Szabolcs Fazakas, Zita Gurmai, Gyula Hegyi, Edit Herczog, Csaba Tabajdi, Proinsias De Rossa, Mary McDonald, Vittorio Agnoletto, Giovanni Berlinguer, Giusto Catania, Giovanni Fava, Donata Gottardi, Umberto Guidoni, Lilli Gruber, Luisa Morgantini, Roberto Musacchio, Pasqualina Napoletano, Marco Rizzo, Guido Sacconi, Mauro Zani, Nicola Zingaretti, Aloyzas Sakalas, Robert Goebbels, John Attard-Montalto, Louis Grech, Joseph Muscat, Thijs Berman, Sophia in 't Veld, Joost Lagendijk, Kartika Liotard, Edith Mastenbroek, Erik Meijer, Margrietus van den Berg, Jan Wiersma, Genowefa Grabowska, Bogusław Liberadzki, Józef Pinior, Francisco Assis, Luis Capoulas Santos, Paulo Casaca, Manuel dos Santos, Edite Estrela, Emanuel Fernandes, Elisa Ferreira, Ilda Figueiredo, Ana Gomes, Pedro Guerreiro, Joel Hasse Ferreira, Jamila Madeira, Miguel Portas, Sérgio Sousa Pinto, Michael Cashman, Richard Corbett, Bairbre de Brún, Robert Evans, Richard Howitt, Glenys Kinnock, Caroline Lucas, David Martin, Linda McAvan, Arlene McCarthy, Peter Skinner, Terence Wynn, Richard Falbr, Jaromír Kohlíček, Jiří Maštálka, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Libor Rouček, Daniel Strož, Jan Andersson, Carl Schlyter, Jonas Sjöstedt, Eva-Britt Svensson, Åsa Westlund, Johan Van Hecke, Panayiotis Demetriou, Marios Matsakis, Marie Isler Béguin, Alain Lipietz, Marco Cappato, Lidia Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Pierre Schapira, Justas Paleckis, Riitta Myller, Giovanni Pittella, Bernadette Bourzai, Gary Titley, Vincenzo Lavarra, Neena Gill, Martine Roure, Glyn Ford, Alfonso Andria, Lapo Pistelli, Tatjana Ždanoka og Bronisław Geremek til Kommissionen

 Om: Fordømmelse af Franco-styret 70 år efter det af Franco ledede statskup

I år er det 75 år siden proklameringen af den Anden Republik i Spanien og 70 år siden Franco-tilhængernes opstand den 18. juli, hvor den demokratisk valgte republikanske regering blev styrtet, og der udløstes en borgerkrig, som senere blev afløst af et 40 år langt blodigt diktatur. Det diktatoriske styre, der under ledelse af general Franco kom til magten under anvendelse af våben og med hjælp fra det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien, havde bl.a. den skæbnesvangre følge for den spanske befolkning, at Spanien sakkede flere årtier bagud med hensyn til at blive inddraget i projektet med opbygningen af det Europa, der i dag har udviklet sig til EU.

Den eksemplariske overgang til demokrati, der fandt sted i perioden 1978-1982, byggede bl.a. på værdierne og idealerne fra den Anden Republik. Endnu i dag er ofrene for statskuppet og diktaturet ikke blevet holdt moralsk skadesløse. Over hundrede tusinde spaniere blev myrdet i årene 1939-1975, og mere end 35 000 personer er fortsat forsvundet, og deres jordiske rester hviler i grøfter og på marker i hele Spanien, hvilket bl.a. gælder den store digter Federico García Lorca. Tortur og udenretlige henrettelser samt andre massive krænkelser af menneskerettighederne var almindelig praksis under det langvarige diktatur. En halv million spaniere så sig nødsaget til at gå i eksil, herunder bl.a. nobelpristageren i litteratur Juan Ramón Jiménez, og hundrede tusindvis blev fængslet eller sendt i koncentrations- eller arbejdslejre - den sidste af disse blev lukket i 1962.

Europarådet har for nylig med stort flertal vedtaget en resolution, hvori det slog til lyd for en international fordømmelse af Franco-styret. Dette resulterede i den første internationale fordømmelse af dette styre. I den forbindelse er det vigtigt, at der i Takkula-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om programmet "Borgere for Europa" til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) henvises til ofrene for diktaturer i Europa, blandt hvilke Franco-styret i Spanien beklageligvis må siges at indtage en fremtrædende plads.

Ovennævnte medlemmer af Europa-Parlamentet går aktivt ind for, at ingen medlemsstat skal kunne opleve en gentagelse af et diktatur, som det Spanien led under i fire årtier. Vi er af den opfattelse, at den ånd, EU bygger på, respekten for retsstatsprincippet og principperne om frihed, demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder ville give omend endnu mere mening, hvis de uhyrligheder, der blev begået af de diktatoriske regimer i Europa, ikke bliver fortiet.

Finder Kommissionen det passende at udtale sig om fordømmelsen af Franco-styret? Agter den at træffe foranstaltninger til at hjælpe dem, der blev og stadig er ofre for dette styre?

Forespørgslens originalsprog: ES
Seneste opdatering: 26. juni 2006Juridisk meddelelse