Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
Ugen I Parlamentet
16-12-2002(s)
Status over København: Ros og anerkendelse til det danske formandskab!
Pressekonference i Strasbourg:Anders Fogh: - Min sidste optræden i EP!
Europa-Parlamentet og Københavns-topmødet:10 nye EU-kommissærer 1. maj 2004
Mund- og klovsyge-katastrofen 2001:Hvilken lære kan drages?
Gennemgribende EU-reform: Traktatændringer med ”dobbelt kvalificeret” flertal?
EU-budget 2003:97,5 mia. euro!
"Prestiges" forlis:Miljøkatastrofe i Galicien!
Sakharov-prisvinder 2002: Cubaneren Payá Sardiñas
Arbejdstagernes udsættelse for asbest: På vej mod enighed om EU-direktiv
Krigsforbrydelser: Efterforskning og strafforfølgning
Rettighedsfrakendelse:EP forkaster dansk forslag!
Schengen-informationssystemet: Bekæmpelse af terrorisme
Bestrålede levnedsmidler:Forbrugernes ve og vel
Rådet og dokumentadgang
Europaaftaler: Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien og Ukraine
Donorblod: Tillid til kvaliteten
Farlige stoffer: Begrænset markedsføring
Elektroskrot: Genbrug, genvinding m.m.
Offentlig adgang til miljøoplysninger:Større miljøbevidsthed?
Lønomkostningsindeks
Statiske oplysninger:Passagerflyvning m.m.
Toldinformationssystem: Beskyttelse af personlige data
2004: ”Europæisk sportsår":Sport forebygger social udstødelse!
EU-Hongkong: Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere:
Lige muligheder: Rammestrategi og handlingsplan
Kina:Dødsdomme over tibetanere
Hongkongs selvstyre:"Et land - to systemer"
Ødelæggelse af kulturarven i Hebron:Kritik af Israel

EUROPA-PARLAMENTET

Redaktion:

Jørn Damgaard Hansen

Sekretariat:

Hanne Kühnau

   

Bruxelles:

Strasbourg:

PHS 6A59

WIC M04/062

B-1047 Bruxelles

BP1024, F-67070 Strasbourg

Tlf. (32-2) 284 42 86/2530

Tlf. (33) 3 88 17 37 86/47 13

Fax (32-2) 284 91 71

Fax (33) 3 88 17 93 55

 

E-mail: presse-dk@europarl.eu.int

Internet: http://www.europarl.eu.int/press/index_publi_da.htm

 
 


Medlemmer af Europa-Parlamentet

Pr. 19.12.2002

 

B

DK

D

GR

E

F

IRL

I

L

NL

A

P

FIN

S

UK

I alt

PPE-DE

5

1

53

9

28

20

5

35

2

9

7

9

5

7

37

232

PSE

5

2

35

9

24

18

1

16

2

6

7

12

3

6

29

175

ELDR

6

6

   

3

1

1

8

1

8

   

5

4

11

54

GUE/NGL

 

4

7

7

4

15

 

6

 

1

 

2

1

3

 

50

Verts/ALE

7

 

4

 

4

9

2

2

1

4

2

 

2

2

6

45

UEN

 

1

     

3

6

10

     

2

     

22

EDD

 

2

     

9

     

3

       

3

17

NI

2

     

1

12

 

10

   

5

     

1

31

I alt

25

16

99

25

64

87

15

87

6

31

21

25

16

22

87

626

Afgående medlem: Michael John HOLMES (NI, UK) - Tiltrædende medlem: Graham H. BOOTH (EDD, UK)
Jean-Thomas NORDMANN (PPE-DE, F) har skiftet gruppe til ELDR

Partigrupper

PPE-DE

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Den Kristelig-Demokratiske Gruppe) og De Europæiske Demokrater (Det Konservative Folkeparti)

PSE

De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (Socialdemokratiet)

ELDR

Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe (Venstre og Det Radikale Venstre)

GUE/NGL

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe – Nordisk Grønne Venstre (Folkebevægelsen mod EU og Socialistisk Folkeparti)

Verts/ALE

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

UEN

Gruppen Union for Nationernes Europa (Dansk Folkeparti)

EDD

Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa (JuniBevægelsen)

NI

Løsgængere

Status over København: Ros og anerkendelse til det danske formandskab!
 

Onsdag den 18. december 2002 gjorde Europa-Parlamentet status over EU-topmødet i København - hvor udvidelsen faldt på plads - og det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002. Det danske formandskab fik ros og anerkendelse fra næsten alle sider i parlamentssalen. Flere talere pegede på, at det danske folk kunne være stolt over, hvad det danske formandskab havde gjort for Europa, og man håbede nu på, at Danmark ville tiltræde den fælles valuta - euroen.

Efter debatten om Københavns-topmødet vedtog EP en beslutning, hvori man udtrykker glæde over afslutningen af udvidelsesforhandlingerne. Man ser det som en enestående historisk milepæl, der gør det muligt at tilbyde disse lande velkommen som EU-medlemmer den 1. maj 2004. Dermed har demokratiets, frihedens og fredens kræfter opnået en afgørende sejr over sidste århundredes diktatoriske ideologier.

EU's principper
Europa-Parlamentet ser frem til at arbejde sammen med de nye medlemslandes borgere og regeringer og opbygge et udvidet EU baseret på principperne om

  • fred,
  • demokrati,
  • stabilitet,
  • retfærdighed,
  • social samhørighed,
  • økonomisk solidaritet,
  • social markedsøkonomi og
  • engagement for fuld beskæftigelse.

"Samtykke" fra EP!
EP erindrer om, at visse dele af den gældende EU-ret endnu ikke er gennemført på en tilfredsstillende måde i de kommende medlemslande. EP vil derfor nøje undersøge de fremskridtsrapporter Kommissionen fremlægger i tiden frem til tiltrædelsen den 1. maj 2004. Man erindrer i denne forbindelse om, at Europa-Parlamentet skal give "samtykke"/"samstemmende udtalelse" om hvert kandidatlands tiltrædelse inden tiltrædelsestraktaten kan undertegnes og ratificeres.

Europa-Parlamentet understreger behovet for en reform af EU's landbrugspolitik senest i 2006, idet en manglende reform vil få alvorlige følger for EU's budget.

Overvågningsproces
EP glæder sig over beslutningen om at overvåge de tilsagn, der er blevet givet, frem til tiltrædelsen, hvilket giver de nuværende medlemslande den fornødne garanti. EP opfordrer til, at overvågningsprocessen frem til tiltrædelsen, hvor der bl.a. skal foregå en kritisk evaluering af spørgsmål som fx,

  • demokratisk ansvar,
  • den offentlige forvaltnings integritet,
  • ikke-forskelsbehandling,
  • borgerlige frihedsrettigheder,
  • retsstatsprincippet m.m.

Undgå nye skillelinier!
EP opfordrer EU-Kommissionen til at opstille en liste over konkrete mål, som Tyrkiet skal nå for at opfylde de politiske Københavns-kriterier. Og man understreger nødvendigheden af at undgå nye skillelinier i Europa og at fremme fred og stabilitet - både inden og uden for EU's nye grænser efter den 1. maj 2004.

Dybtgående samarbejde
Ved starten af mødet sagde EP-formand Pat COX, at det havde været et privilegium for ham at repræsentere Europa-Parlamentet under EU-topmødet i København, der var et specielt øjeblik i EU's liv, og hvor man var blevet rørt over den historiske fornemmelse ved udvidelsesforhandlingernes afslutning. Pat Cox glædede sig over det gode, forbedrede og dybtgående samarbejde med det danske formandskab, hvor forbindelserne til EP's fagudvalg havde været ekstraordinært gode, og hvor forligsudvalgets møder havde dækket et stort terræn.

Mørkeste og blodigste
Statsminister Anders FOGH RASMUSSEN understregede, at med afslutningen af udvidelsesforhandlingerne i København var en fælles drøm gået i opfyldelse - man havde nået et fælles mål, som vi har kæmpet for sammen. De sidste 6 måneder har været et langdistanceløb, hvor vi har stået distancen, og hvor vi kom i mål i København. Dermed har vi lukket et af de mørkeste og blodigste kapitler i Europas historie. Vi har endelig taget afsked med Yalta og den kolde krig. Nu starter en ny æra med fred, frihed og velstand. Det bliver en æra med frihed og demokrati - en bedre fremtid for alle vore folk.

Resultater
Udvidelsen havde første prioritet under det danske formandskab, men man havde også løst opgaverne på andre områder:

  • Kampen mod den internationale terrorisme og illegal indvandring,
  • Asylpolitik: Man havde vedtaget Dublin II-forordningen,
  • Fuld åbning af el- og gasmarkedet,
  • Gennembrud i transportpolitikken med et fælles europæisk luftrum,
  • Man havde reageret på uventede katastrofer, først oversvømmelserne i Centraleuropa, hvor man havde oprettet en Solidaritetsfond med 1 mia. euro, og omkring "Prestiges" forlis med beslutningen om udfasningen af enkeltskrogede olietankere,
  • Enighed om handel med CO2-kvoter,
  • Beslutningen om genmodificerede fødevarer,
  • Kaliningrad-transitordningen og
  • Det positive samarbejde med Europa-Parlamentet om fælles beslutningstagen, og hvor man under 1. behandlingen af budgettet havde opnået enighed på en lang række punkter.

Alt dette viser, at EU kan levere varen og skabe en bedre og tryggere hverdag for vore borgere.

EU: Effektivt forhandlingsforum!
Anders Fogh Rasmussen vendte tilbage til Københavns-topmødet, som havde vist, at EU er et effektivt forhandlingsforum, hvor vi driver forretning og politik, og at EU ikke er nogen "snakkeklub". Tiltrædelsestraktaterne vil blive undertegnet i Athen den 16. april 2003. De 10 nye lande vil deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004, og de nye landes kommissærer indtræder i Kommissionen den 1. maj 2004, hvorefter det nyvalgte Europa-Parlament kan godkende den nye Kommission, som tiltræder den 1. november 2004.

Positivt signal til Tyrkiet
Tyrkiet havde været et centralt emne i København, hvor EU havde givet et afbalanceret og realistisk svar til Tyrkiet. Hvis det Europæiske Råd i december 2004 - på baggrund af en rapport fra Kommissionen - kan fastslå, at Tyrkiet opfylder de politiske Københavns-kriterier fra juni 1993, så vil man kunne give Tyrkiet en dato for tiltrædelsesforhandlinger. Dette er et stærkt positivt signal til Tyrkiet.

Anders Fogh Rasmussen fastslog, at de nye medlemslande vil deltage fuldt ud i regeringskonferencen, som følger efter Konventet. Her bør man fremhæve EU's værdier, udvidet anvendelse af kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen samt sikre, at samarbejdet sker under demokratisk kontrol.

Europa-Parlamentet
Statsministeren understregede, at det danske formandskab havde mødt EP med en fremstrakt hånd, og at EP havde mødt os i samme positive ånd. Der var vilje til kompromis, fremskridt og resultater. Han sluttede med at takke Pat Cox, som havde bidraget til det nære forhold mellem EP og Rådet.

Milepæl i EU's historie
Formanden for EU-Kommissionen Romano PRODI fastslog, at vi har oplevet en usædvanlig succes, og at København var en milepæl i EU's historie. Udvidelsen er således en af de største historiske milepæle - hvor det danske formandskab havde gjort et kæmpestort arbejde og hvor man koldblodigt havde holdt kursen. Han understregede også, at det var en stor personlig succes for den danske statsminister.

Hvor går Europas grænser?
Nu kommer tiden, hvor vi skal debattere, hvor Europas grænser gå - og det skal ske uden indblanding udefra! Debatten skal foregå i EP og i de nationale parlamenter - og det bliver en debat om vor identitet.

Lille mirakel!
Den tyske EU-udvidelseskommissær Günter VERHEUGEN var lykkelig for det fælles værk, og han mente at det var et lille mirakel, at det var lykkedes. Det havde været et privilegium at samarbejde med det danske formandskab - som havde udvist stor beslutsomhed. Anders Fogh Rasmussen havde således udvist en beundringsværdig beslutsomhed og målrettethed. Verheugen sluttede med at citere pave Johannes Paul II: - Europa kan nu ånde med begge lunger.

Ubegrænset anerkendelse!
Under ordførerrunden sagde den tyske kristelige demokrat Hans-Gert PÖTTERING, at det danske folk kunne være stolt over, hvad det danske formandskab havde gjort for Europa, og han udtrykte sin ubegrænsede anerkendelse. Han håbede nu, at Danmark ville tiltræde euroen. Det danske formandskab var et bevis på, at små lande kan have et stort formandskab, og Konventet burde overveje det danske formandskab meget grundigt.

Hurtigløb
Formanden for den socialistiske gruppe spanieren Enrique BARON fastslog, at man havde taget store historiske skridt, og at man kunne være tilfreds med det udførte arbejde. Bertel Haarder havde sagt, at det var et Marathonløb, men det danske formandskab havde i stedet lavet et hurtigløb.

Fremragende formandskab!
Formanden for den liberale gruppe, skotten Graham WATSON fandt, at det havde været en fremragende dansk formandskab, og sjældent havde man set så bred støtte fra Europa-Parlamentets side. Tyrkiet er nu klart på vej mod EU-medlemskab, og den liberale gruppe ville være glad for at hilse Tyrkiet velkommen, hvis de opfylder Københavns-kriterierne. Vi får nu et bredere Europa med et større ansvar for forsvar af frihed og demokrati, bl.a. i Mellemøsten.

Historisk etape!
Den franske kommunist Francis WURTZ understregede, at København havde været en historisk etape i EU's opbygning. Udvidelsen er vigtig for freden og udviklingen - og for Europas indflydelse på verdensscenen. Men der er ikke nogen fælles opfattelse af det integrerede Europa, og der er stadig åbne sår i Østeuropa, som man har behandlet med arrogance og som "2. klasses-medlemmer" under udvidelsesforhandlingerne. De rige har været arrogante over for de fattige familiemedlemmer, og der kan komme en boomerang efter ydmygelsen.

Stemning som i Tyskland?
Den franske grønne Daniel COHN-BENDIT erkendte, at man havde gjort et fremragende stykke arbejde, men realiseringen af udvidelsen bliver svær. Forhåbentlig får vi ikke en stemning som i Tyskland efter genforeningen. Det der er behov for her og nu er en reform af EU's landbrugspolitik.

Tyngdepunktet flyttet mod øst
Den franske UEN'er Charles PASQUA glædede sig over, at arbejdet var lykkedes, og at Anders Fogh Rasmussen havde undgået "pranger-forhandlinger" i København. Med østudvidelsen er tyngdepunktet i EU flyttet mod øst, men vi må ikke glemme Sydeuropa.

Gratis medlemskab?
Jens-Peter BONDE fra JuniBevægelsen sagde, at æres skal den, der æres bør, og Anders Fogh Rasmussen havde klaret sig bedre end euroen. Om Københavns-topmødet sagde Bonde, at aldrig før har så mange rige været så nærige over for så få fattige. Han mente, at landbrugsordningerne skal under radikalt eftersyn, så vi undgår 1 million arbejdsløse polske landmænd. Han opfordrede til at give de nye lande gratis medlemskab og længere overgangsordninger og større fleksibilitet.

Bonde fastslog, at udvidelsen vil ende galt uden radikale reformer. Han gik ind for, at medlemslandenes nationale parlamenter skal lovgive fremover, og at vi bør have et "demokratiernes og mangfoldighedens Europa". Han sluttede med ordene: - Tillykke og glædelig jul, Anders!"

Imponerende arbejde
Christian ROVSING fra De Konservative fastslog, at det var velfortjente lykønskninger, det danske formandskab havde fået, og man havde præsteret et imponerende administrativt og teknisk arbejde, som fortjente den allerstørste anerkendelse. Der havde været fremskridt omkring åbenhed, idet der havde været TV-transmissioner under Rådsmøder i København. Der havde været vilje til samarbejde og sammenhold, og han var imponeret over, at Kaliningrad-problemet var blevet løst.

Lad de små lande lede EU!
Pernille FRAHM fra SF mente, at det danske formandskab havde givet et signal om, hvordan man skal lede EU i fremtiden. Lad de små lande lede EU, fastslog hun. Omkring Danmarks eventuelle deltagelse i euroen sagde hun, at når de andre får vækst- og stabilitetspagten til at fungere, så kan Danmark genoverveje situationen på ny. Også hun mente, at Anders Fogh Rasmussen har klaret sig bedre end euroen. "Du har klaret det godt, Anders!". Hun pegede på, at udvidelsen vil føre til betydelige vanskeligheder i EU-samarbejdet, og at det nu bliver endnu sværere at gennemføre en landbrugsreform.

Groteske landbrugspolitik
Torben LUND fra Socialdemokratiet sagde et stort tillykke til det danske formandskabs fremragende indsats. Man kunne glæde sig over, at betingelserne var blevet fastlagt i København i 1993, og at man nu sluttede ringen 10 år senere. Han glædede sig også over, at vi nu får en Østersøregion med næsten udelukkende EU-medlemmer. De store opgaver bliver nu at få gennemført EU-lovgivningen i de nye lande, og at få reformeret den groteske landbrugspolitik. Torben Lund mente, at Tyrkiet havde fået en stor chance gennem beslutningerne i København. Bolden ligger nu hos den tyrkiske regering.

Dyb respekt
Freddy BLAK havde tabt et væddemål med Anders Fogh Rasmussen, som han nu skylder en øl. Han havde dyb respekt for lederskabet. Facaden til EU-huset er nu bygget, og nu skal møblerne på plads, og vi skal gennemføre den nødvendige landbrugsreform. Blak sluttede med at fastslå, at når Bonde er imod, så er det et bevis på, at der foreligger et godt resultat.

Europa er helet!
Karin RIIS-JØRGENSEN fra Venstre mente, at den dygtige planlægning og den politiske vilje havde været udslaggivende. Hun fastslog, at Polen havde været det mest mishandlede land. Men nu kan vi slå en streg over fortiden, idet Europa er helet. Nu gælder det retten, og ikke den rå magt, fastslog hun.

Karin Riis-Jørgensen understregede, at vi skal træffe beslutninger med kvalificeret flertal, og at EP skal være ligeværdig medlovgiver. Reglerne skal overholdes af alle, og dertil behøver vi en stærk Kommission. Hun sluttede med at fastslå, at vi politikere nu må ud og forklare borgerne begge sider af dette samarbejde.


Pressekonference i Strasbourg:Anders Fogh: - Min sidste optræden i EP!

Efter EP-debatten om Københavns-topmødet og status over det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002 holdt man et pressemøde i pressesalen i Strasbourg med deltagelse af statsminister Anders FOGH RASMUSSEN, EP-formand Pat COX, formanden for EU-Kommissionen Romano PRODI og den tyske EU-udvidelseskommissær Günter VERHEUGEN. Anders Fogh konstaterede - da det var mod slutningen af det danske formandskab - at det var hans sidste optræden i EP, hvorpå Prodi prompte svarede: - "You never know!".

1,3 millioner besøgende!
Anders Fogh Rasmussen understregede, at der havde været 1,3 millioner besøgende på det danske formandskabs website, og at man havde sikret en høj grad af åbenhed under formandskabet, fx. i forbindelse med GMO'er og energiliberaliseringen i EU. Det danske formandskab havde haft et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet, og man havde vedtaget 35 retsakter under codecision - fælles beslutningstagen/medbestemmelse - under det danske formandskab. Det har i sandhed været en fælles bestræbelse, fastslog Anders Fogh.

Europas grænser
Romano Prodi fastslog, at det har været et virkeligt godt samarbejde, men nu skal vi tænke på fremtiden, og udvidelsen må ikke udvande - men uddybe - EU. Han lagde stor vægt på, at nu skal vi have debatten om, hvor Europas grænser går. Vi skal også styrke forholdet til de nye nabolande, så vi i fred og velstand kan dele freden og velstanden med vore naboer.

"Landmark summit"!
Pat Cox understregede, at København havde været et "landmark summit" - "milepælstopmøde" - og at det var kulminationen på lang tids forberedelse, og at det derfor fortjente megen anerkendelse. Det danske formandskab havde skabt nye standarder for samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Rådet, fastslog Cox.

Udvidelsen: Cost-benefit
Günter Verheugen fastslog, at Kommissionen rent informationsmæssigt gerne ville hjælpe de kommende medlemslande, men vi vil ikke blande os politisk, men derimod stå til rådighed. Verheugen oplyste, at man nu vil nedsætte en arbejdsgruppe - med den tidligere hollandske premierminister Wim KOK som formand - der skal lave en cost-benefit-analyse - dvs. konsekvensberegninger - over fordele og ulemper ved den kommende udvidelse.

Tyrkiet-topmøde?
En tysk journalist spurgte den danske statsminister om hvilken lære man kunne drage af Københavns-topmødet, som jo blev et Tyrkiet-topmøde. Anders Fogh svarede, at han var dybt uenig, idet man blot havde brugt torsdag aften til at træffe Tyrkiet-beslutningen, medens hele fredagen var helliget udvidelsen med de 10 nye medlemslande. Det var derfor et udvidelses-topmøde! Anders Fogh uddybede og sagde, at Tyrkiet-beslutningen ikke havde skabt transatlantiske problemer, og at den amerikanske præsident George W. BUSH ikke ville blande sig i indre EU-anliggender.


Europa-Parlamentet og Københavns-topmødet:10 nye EU-kommissærer 1. maj 2004

"Med en vellykket afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne har EU opfyldt sit tilsagn om, at de 10 tiltrædende stater vil kunne deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer. I tiltrædelsestraktaten vil det blive fastsat, at kommissærerne fra de nye medlemsstater indtræder i den nuværende Kommission fra tiltrædelsen den 1. maj 2004. Efter det Europæiske Råds udnævnelse af en ny formand for Kommissionen vil det nyvalgte Europa-Parlament godkende en ny Kommission, der vil kunne tiltræde den 1. november 2004. Samme dato træder Nice-traktatens bestemmelser om Kommissionen og om afstemning i Rådet i kraft. De nødvendige høringer af Europa-Parlamentet om disse spørgsmål vil være afsluttet ved udgangen af januar 2003. Ovennævnte ordninger vil sikre de nye medlemsstaters fulde deltagelse i EU's institutionelle rammer"
. (Formandskabets konklusioner fra København 12.-13. december 2002, uddrag)

Thessaloniki juni 2003
På den baggrund sagde EP-formand Pat COX, at Københavns-topmødet indebærer en række beslutninger, som er vigtige for EP. Inden udgangen af januar 2003 skal EP have godkendt proceduren for udnævnelsen af de 10 nye kommissærer samt proceduren for udnævnelsen af den nye Kommission efter Prodi-Kommissionen. Det er endvidere vigtigt, at EP's forslag til Konventet foreligger i god tid, idet Konventets endelige rapport skal foreligge før EU-topmødet i Thessaloniki den 21. juni 2003.

Mundaflæsning i København?: Læs min tale!

Under mandagens 1-minut-indlæg sagde Ole KRARUP fra Folkebevægelsen mod EU, at han i dansk TV havde bemærket, at EP-formand Pat COX havde talt tæt sammen med statsminister Anders FOGH RASMUSSEN, og han mente at kunne mundaflæse, at de havde talt om 2 emner, nemlig

  • Tyrkiets optagelse og
  • Folkeafstemninger.

Krarup understregede i denne forbindelse, at den amerikanske krigspræsident George W Bush havde været en effektiv lobbyist for Tyrkiet. Krarup spurgte direkte om, hvad Cox og Fogh havde talt om. Pat Cox svarede, at Krarup ikke behøver at mundaflæse, han kunne blot læse en kopi af COX' tale i København.


Mund- og klovsyge-katastrofen 2001:Hvilken lære kan drages?
Ordfører: Wolfgang KREISSL-DÖRFLER (PSE, D)
Bekæmpelse af mund- og klovsygen i Den Europæiske Union i 2001 og om fremtidige præventive foranstaltninger til undgåelse og bekæmpelse af dyresygdomme i Den europæiske Union
Dok.: A5-0405/2002
Procedure: Den ikke-lovgivningsmæssige procedure
Forhandling: 17.12.2002
Afstemning: 17.12.2002

Under Europa-Parlamentets debat om mund- og klovsyge-katastrofen i 2001 - hvor mellem 6,5 og 10 millioner dyr blev nedslagtet alene i Storbritannien! - var der bred enighed om, at vi må drage en lære af denne traumatiske oplevelse med økonomisk ruin for mange landmænd og turisterhvervet i de ramte områder, kadaverafbrændinger og massegrave og den deraf følgende forurening af grundvandet. MEP'erne var således i det store og hele enige om

  • fremover må vi undgå sådanne uacceptable massenedslagtninger af sunde dyr,
  • det må aldrig ske igen - næste gang må vi være bedre forberedt,
  • man må forske sig frem til en bredspektret vaccine, som dækker flere virusarter af mund- og klovsyge,
  • det er nødvendigt med bedre grænsekontrol ved import af fersk kød og dyr fra tredjelande,
  • nødvaccination bør være første forholdsregel ved næste udbrud.

Europa-Parlamentet vedtog betænkningen fra det midlertidige udvalg om mund- og klovsyge, som var udarbejdet af den tyske socialdemokrat Wolfgang KREISSL-DÖRFLER. Betænkningen blev vedtaget med 481 stemmer mod 32, medens 13 undlod at stemme. EP vedtog et ændringsforslag - som var fremsat af den grønne gruppe - hvori man opfordrer EU-Kommissionen til - både på grundlag af erfaringerne fra 2001 og ud fra nye videnskabelige oplysninger - inden 1 år, at udarbejde en cost-benefit-analyse for en profylaktisk vaccination, som blev anvendt med gode resultater i en række medlemsstater før 1992. Undersøgelsen bør indeholde en analyse af fordele og ulemper i forhold til international handel, den offentlige mening og markedsmulighederne i EU.

Massenedslagtningsstrategi
Hovedproblemstillingen i betænkningen er, hvordan man skal bekæmpe mund- og klovsyge. Skal det ske ved nødvaccination eller som hidtil ved massenedslagtning af dyr? I 1991 besluttede EU at gå over til den nuværende massenedslagtningsstrategi. EU fører principielt en ikke-vaccinationspolitik ved et mund- og klovsygeudbrud, og det bygger primært på handelspolitiske bevæggrunde, idet tidsfristerne for at få status som "mund- og klovsyge-fri" - "MKS-fri" - efter en nødvaccination (beskyttelsesvaccination) er alt for lange - og dermed ødelægger de eksporten af dyr eller fersk kød til lande uden for EU.

Traumatiske oplevelser
MKS-krisen i 2001 har medført traumatiske oplevelser i de berørte områder - især i Storbritannien - hvor der blev nedslagtet mellem 6,5 millioner og 10 millioner dyr (kvæg, får, svin, geder og vildtlevende dyr). EP fastslår, at man i fremtiden bør tage hensyn til de sociale og psykologiske konsekvenser. Det store antal dyr, der blev slagtet gav enorme problemer med bortskaffelsen af dyrekadaverne, der kunne være reduceret ved vaccination af nabobesætninger.

Kadaverafbrændinger og massegrave
De TV-transmitterede billeder af kadaverafbrændinger og massegrave rystede borgernes opfattelse af passende omgang med dyr og havde katastrofale følger for turismen i de berørte områder. Det erkendes, at forbrændingen af døde dyr på bålene har medført udslip af kræftfremkaldende stoffer i atmosfæren.

Politisk - ikke videnskabelig!
Europa-Parlamentet erkender, at spørgsmålet om hvorvidt - og i hvilket omfang - der skal anvendes vaccination ved udbrud af MKS-smitte ikke kan besvares entydigt - heller ikke efter erfaringerne fra 2001. Som følge af de nuværende konsekvenser for den internationale handel er beslutningen om at anvende vaccination ikke videnskabelig - men politisk!

Massenedslagtninger uacceptable!
Ordføreren for betænkningen fra EP's midlertidige udvalg om mund- og klovsyge, den tyske socialdemokrat Wolfgang KREISSL-DÖRFLER pegede på, at man i februar 2001 havde oplevet det hidtil værste udbrud af mund- og klovsyge i Europa, og at over 6,5 millioner dyr var blevet nedslagtet i Storbritannien, medens de tilsvarende tal i Holland var 85.000 dyr og 65.000 dyr i Frankrig.

Følgerne havde været katastrofale for alle berørte parter, og sådanne massenedslagtninger af dyr kan ikke accepteres i fremtiden. Kreissl-Dörfler understregede, at udvalget ikke ville gøre sig til dommer, at man ikke ville støtte fordomme, ligesom man ikke havde villet blande sig i debatten mellem videnskabsmænd. Han mente endvidere, at striden mellem briter burde udkæmpes hjemme i Storbritannien - og ikke i Europa-Parlamentet.

Illegal import
Den irske EU-forbrugerkommissær David BYRNE erkendte, at massenedslagtningerne havde haft stor indflydelse på den offentlige opinion, og at udfordringen var at drage en lære af denne oplevelse. Byrne pegede på mund- og klovsygens internationale dimension, og han udtrykte bekymring omkring grænsekontrollen ved import af kød og dyr fra tredjelande - især den illegale import.

Katastrofal indvirkning
Under ordførerrunden sagde den britiske konservative Robert STURDY, at mund- og klovsygeudbruddet i 2001 havde haft en katastrofal indvirkning på folks levevis i de berørte områder, og vi må derfor forhindre, at det nogensinde sker igen. Den franske socialist Anne FERREIRA mente, at vi efter den triste erfaring i Storbritannien må være bedre forberedt næste gang. Hun håbede derfor, at den kommende rapport fra Kommissionen vil støtte Kreissl-Dörfler-betænkningens konklusioner.

Verdensomspændende strategi?
Den hollandske liberale Jan MULDER pegede på den manglende kontrol med flypassagerer i EU's lufthavne, hvor man knap nok bliver kontrolleret, og vi må derfor forbedre grænsekontrollen i lufthavnene. Han erkendte, at der ikke findes en vaccine, der dækker alle virus-arter, men det er ikke fornuftigt med nedslagtning af sunde dyr. Den tyske GUE'er Christel FIEBIGER pegede på, at mund- og klovsyge er udbredt overalt i verden, og at man må finde in verdensomspændende strategi til bekæmpelse af MKS.

Britiske regerings fejl
Den britiske grønne Caroline LUCAS sagde, at ved næste udbrud af MKS, så bør vaccination være vor første forholdsregel, idet man ikke automatisk bør nedslagte 10 millioner dyr, som man gjorde i Storbritannien. I Storbritannien havde man overtrådt reglerne om dyrevelfærd, og den britiske regering burde indrømme sine fejl. Den irske UEN'er Liam HYLAND var selv opvokset på landet, og han udtrykte sympati for de landmænd, som blev ødelagt i forbindelse med massenedslagtningen i Storbritannien.

Bredspektret vaccine?
Den britiske EDD'er Jeffrey TITFORD mente, at mange havde svigtet ved mund- og klovsyge-udbruddet i 2001 - både Kommissionen og de britiske myndigheder. Den franske løsgænger Dominique SOUCHET fastslog, at man ikke havde været godt nok forberedt, og at man burde forske mere i bredspektrede vacciner.

Politisk beslutning
Niels BUSK fra Venstre pegede på, at betænkningen ikke entydigt viser et alternativ til massenedslagtninger, idet der ikke findes vacciner som dækker alle virus-arter. Skal der træffes en beslutning, så er det derfor en politisk beslutning - som ikke har baggrund i videnskabelig forskning. Niels Busk mente, at Kommissionen bør arbejde på at få aftaler med tredjelande - og især USA - om, at når der opstår tilfælde af mund- og klovsyge i en region i EU, så stopper man ikke importen af al fersk kød fra hele EU, men kun fra den ramte region.


Gennemgribende EU-reform: Traktatændringer med ”dobbelt kvalificeret” flertal?
Ordfører: Jean-Louis BOURLANGES (PPE-DE, F)
Retsakternes typologi og normhierarkiet i Den Europæiske Union
Dok.: A5-0425/2002
Procedure: Den ikke-lovgivningsmæssige procedure
Forhandling: 16.12.2002
Afstemning: 17.12.2002

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning af den franske PPE'er Jean-Louis BOURLANGES om en gennemgribende reform af EU - hvorefter EU-retsakterne skal forenkles og demokratiseres gennem en styrkelse af de folkevalgtes beføjelser i beslutningsprocessen. Bourlanges-betænkningen blev vedtaget med 364 stemmer mod 149 - medens 16 undlod at stemme.

EP foreslår Konventet om EU's fremtid, at der i den kommende forfatningstraktat indføres 3 kategorier af retsakter:

  • en forfatningsblok,
  • en lovgivningsblok og
  • en gennemførende blok.

Forfatningsblokken
Forfatningsblokken skal bestå af en enkelt retsakt, der er opdelt i 2 dele:

  • Del A: Forfatningen skal definere hvilke grundlæggende rettigheder, der gælder i EU, EU's målsætninger og principper, EU's beføjelser og institutioner m.m. og
  • Del B: Skal omfatte samtlige EU-traktatens bestemmelser om de principper, der er retningsgivende for EU's sektorpolitikker.

Traktatændringer
Europa-Parlamentet mener, at ratificeringsproceduren for traktatændringer bør ændres for at undgå, at et lille mindretal kan modsætte sig ratificeringen af den kommende "forfatningstraktat" - fx. kan ratificering ske med dobbelt kvalificeret flertal, der omfatter mindst ¾ af medlemsstaterne, der igen repræsenterer mindst ¾ af EU's samlede befolkning. Stater, der ikke ratificerer traktatændringerne bør kunne forhandle sig frem til "særlige samarbejdsmodeller" med EU.

Medbestemmelse
Lovgivningsblokken skal bestå af alle EU-retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure/medbestemmelse - jvf. artikel 251 i EU-traktaten - hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet er ligeberettigede medlovgivere. EU-retsakterne opdeles i følgende kategorier:

  • love,
  • rammelove,
  • forfatningsudfyldende retsakter og
  • finanslove.

I en betænkning af den franske PPE'er Jean-Louis BOURLANGES anbefaler EP's forfatningsudvalg, at der foretages en gennemgribende reform af EU-retsakternes "typologi" efter 3 principper, nemlig forenkling, specialisering og demokratisering. Forfatningsudvalget foreslår Konventet om EU's fremtid, at der i den kommende forfatning indføres 3 kategorier af retsakter:

  • den forfatningsmæssige blok,
  • den lovgivningsmæssige blok og
  • den gennemførende blok.

"Særlige samarbejdsmodeller"?
I Bourlanges-betænkningen foreslår EP's forfatningsudvalg bl.a., at ratificeringsproceduren i forbindelse med traktatændringer bør ændres for at undgå, at et lille mindretal kan modsætte sig ratificeringen af den kommende "forfatningstraktat" - fx. kan ratificering ske med "dobbelt kvalificeret"-flertal, der omfatter mindst ¾ af medlemsstaterne, der igen repræsenterer mindst ¾ af EU's samlede befolkning. Stater, der ikke ratificerer traktatændringerne bør kunne forhandle sig frem til særlige samarbejdsmodeller med EU.

Forfatningsudvalget foreslår endvidere, at EU-retsakterne opdeles i følgende kategorier:

  • love,
  • rammelove,
  • forfatningsudfyldende retsakter og
  • finanslove.

Forenkle regelhierarkiet
Den franske EU-kommissær Michiel BARNIER fastslog, at den fremragende Bourlanges-betænkning er af stor betydning for Konventets arbejde, og at den dækker helt grundlæggende spørgsmål fra Laeken-topmødet i december 2001. Betænkningen har til formål at forenkle EU's regelhierarki, der er meget kaotisk i øjeblikket.

Utrættelig entusiasme
Helle THORNING-SCHMIDT fra Socialdemokratiet mente, at der var tale om en fin betænkning, som udstrålede en utrættelig entusiasme. Hun var dog uenig med Bourlanges-betænkningen på 2 punkter:

  • Helle Thorning-Schmidt var uenig i Bourlanges-betænkningens forslag om proceduren for traktatændringer. Medlemslandene er de bærende enheder i EU, og den nuværende procedure bør fastholdes. Hun var dog enig i, at man også fremover bør bruge et Konvent ved traktatændringer,
  • Hun var også uenig med forslaget om den sociale dialog, hvor lovgivningsmagten ikke bør blande sig i aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter.

Skabe lidt orden!
Under fremlæggelsen af sin betænkning sagde Bourlanges, at formålet var at skabe lidt orden i det sproglige og lovmæssige kaos - hvor man ikke kalder en lov for en lov. Den britiske liberale Andrew DUFF understregede, at betænkningen har stor interesse for arbejdet på Konventet, som også arbejder med disse spørgsmål.


EU-budget 2003:97,5 mia. euro!
Ordførere: Göran FÄRM (PSE, S), Per STENMARCK (PPE-DE, S) og Joan COLOM I NAVAL (PSE, E)
- Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003, modificeret af Rådet (alle sektioner)
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet (punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren)
Dok.: A5-0440/2002, A5-0445/2002
Procedure: Den ikke-lovgivningsmæssige procedure
Forhandling: 17.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

Torsdag den 19. december 2002 vedtog Europa-Parlamentet i Strasbourg EU-budgettet for 2003. Det lyder på 97,5 mia. euro (betalingsbevillinger). Der er dermed tale om et "livremsbudget", idet der er en margin på over 5,4 mia. euro op til finansieringsloftet, som er på 102,938 mia. euro for 2003. Ved afstemningen overholdt EP i det store og hele budgetaftalen med Rådet, og EU-budgettet ligger kun 606 mio. euro over Rådets budgettal fra 2. behandlingen.

Af EU-budgettet på 97,5 mia. euro er der afsat 44,78 mia. euro til landbrugspolitik og 33,173 mia. euro til strukturpolitik, som er de 2 hovedposter på EU-budgettet. (for øvrige tal se budgettabellen bagest!).

Pressekonference
Under pressekonference efter budgetafstemningen sagde formanden for EP's budgetudvalg, det britiske labourmedlem Terence WYNN, at det havde været en god budgetprocedure i år med et glimrende samarbejde. EP's 2. behandling var således næsten en formalitet, idet der ikke var så meget at diskutere.

Stift EU-budgetsystem
Den svenske budgetordfører Göran FÄRM understregede, at det er det sidste EU-budget med 15 medlemslande, og han var især glad for, at det var lykkedes af finde midler til forberedelse af udvidelsen. Han fastslog dog, at det er på høje tid at ændre det stive EU-budgetsystem, og at Konventet må fremlægge forslag herom. Vi må finde frem til et mere moderne og mere fleksibelt budgetsystem.

"Livremsbudget"
Den anden svenske budgetordfører Per STENMARCK fastslog, at det danske formandskab havde været meget effektivt, og at man havde haft 2 meget nyttige samråd i juli og i november, hvor man havde løst de fleste af problemerne. Den tyske EU-budgetkommissær Michaele SCHREYER pegede på, at der var en margin på 5,4 mia. euro op til finansieringsloftet - og at det derfor var et "livremsbudget".

Uudnyttede bevillinger
Den danske finansminister Thor PEDERSEN pegede på, at alle havde været indstillet på dialog og brugt kræfterne på at finde fælles løsninger. Michaele Schreyer mente, at der ville være ca. 1 mia. uudnyttede bevillinger på 2002-budgettet, men en budgetmedarbejder fra Finansministeriet mente, at dette beløb var langt højere - måske 10 mia. euro. I 2001 var der 15 mia. uudnyttede bevillinger - som blev betalt tilbage til medlemslandene.


"Prestiges" forlis:Miljøkatastrofe i Galicien!
Olietankeren Prestiges forlis
Dok.: B5-0665/2002, B5-0666/2002, B5-0667/2002, B5-0668/2002, B5-0669/2002, B5-0670/2002, B5-0671/2002
Procedure: Forslag til beslutning
Forhandling: 19.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

EP vedtog en beslutning om olietankeren "Prestiges" forlis ud for Galiciens kyst, hvilket har udviklet sig til en katastrofe med miljømæssige, økonomiske og sociale skadevirkninger i Galicien, og som truer med også at ramme Portugal og Frankrig. Man glæder sig over, at EU-Kommissionen så hurtigt har fremlagt nye initiativer til at forbedre sikkerheden til søs på europæisk og internationalt plan, og man afventer Kommissionens nye direktivforslag om søfartssikkerhed.

Europa-Parlamentet glæder sig også over, at det Europæiske Råd har tilsluttet sig transport- og miljøministrenes beslutninger i december om, at der hurtigst muligt bør vedtages nye forholdsregler for at forbedre søfartssikkerheden og forebygge forurening. Man mener dog ikke, at de foreslåede forholdsregler er tilstrækkelige til at forhindre tilsvarende katastrofer i fremtiden.

EU: Begrænsede beføjelser!
EP erkender, at EU kun har begrænsede beføjelser til at kontrollere skibe, der er på gennemsejling i EU-farvandene. Man opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at forhandle på alle 15 EU-landes vegne i den Internationale Søfartsorganisation med henblik på

  • indførelse af strengere regler for havnestatskontrol i tredjelande,
  • udvikling af en flagstatsrevisionsprocedure med henblik på at bekæmpe bekvemmelighedsflag,
  • effektiv gennemførelse af obligatoriske skibstransportruter og lodstvang og
  • begrænsning af skibstransport i udvalgte særligt følsomme havområder for at beskytte sårbare kyststrækninger.

Sakharov-prisvinder 2002: Cubaneren Payá Sardiñas

Tirsdag den 17. december 2002 overrakte EP-formand Pat COX Sakharov-prisen for 2002 til den cubanske menneskerettighedsforkæmper Oswaldo José PAYÁ SARDIÑAS, der er grundlægger af en demokratisk og ikke-voldelig bevægelse på Cuba. Europa-Parlamentet stiftede Sakharov-prisen i 1988, og den uddeles hvert år i december i Strasbourg til personer eller organisationer, som har udmærket sig i kampen for menneskerettighederne.

Diktaturer har ingen politisk farve!
I sin takketale sagde Payá Sardiñas, at EP hermed har tildelt Sakharov-prisen til det cubanske folk, som fortjener prisen i rigt mål. Han understregede, at diktaturer ikke har nogen politisk farve, de er hverken højre- eller venstre-orienterede - de er bare diktaturer. Han gik ind for indførelsen af menneskerettigheder, åbenhed, og frie valg på Cuba, hvor vi skal opbygge et retfærdigt, frit og demokratisk samfund - uden had og uden ønsker om hævn.

Ny "åndelig indstilling"
Payá Sardiñas fastslog, at vi har brug for en ny "åndelig indstilling" - snarere end nye samfundsmodeller. Denne nye åndelige indstilling skal give sig udtryk i solidaritet, samarbejde og retfærdighed i relationerne mellem landene og i en "humanisering af politik".

Sakharov-prisvinderen understregede, at man ikke havde valgt fredens vej af taktiske grunde, men fordi vold avler vold og at politiske forandringer gennem vold fører til ny undertrykkelse.

Europas historie
I sin velkomsttale sagde EP-formand Pat Cox, at Payá Sardiñas i dag er for cubanerne, hvad Sakharov var for sovjetrusserne i 1980'erne - han repræsenterer håbet. Han har været forfulgt og fængslet siden sin ungdom for sine meninger og kampen for demokratiet og menneskerettighederne på Cuba. Pat Cox fastslog, at Europa-Parlamentet er gået forrest i kampen for menneskerettighederne, og det sker på baggrund af de frygtelige lidelser man har oplevet i Europas historie. Vi har derfor forpligtet os til demokratiet, menneskerettighederne og retsstaten.


Arbejdstagernes udsættelse for asbest: På vej mod enighed om EU-direktiv
Ordfører: Elisa Maria DAMIÃO (PSE, P)
Indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest
Dok.: A5-0404/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Indstilling ved andenbehandling
Forhandling: 16.12.2002

EU er på vej mod vedtagelse af et EU-direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod udsættelse for asbest. I en betænkning af den portugisiske socialist Elisa Maria DAMIÃO fremlægger Europa-Parlamentet 3 ændringsforslag til Rådets fælles holdning om henholdsvis

  • de typer arbejde, hvor der bæres individuelt åndedrætsværn,
  • fastsættelsen af "sporadisk eksponering og eksponering af svag intensitet" under arbejdet og
  • regler om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af den nationale lovgivning - efter vedtagelsen af EU-direktivet.

"Risikosituationer"
Formålet med det ændrede direktiv er at styrke de forebyggende regler ved eksponering for asbest i risikosituationer - som nedrivning, vedligeholdelse eller reparation

Accept fra Kommissionen
Den portugisiske EU-kommissær Antonio VITORINO oplyste, at Kommissionen kan acceptere EP's 3 ændringsforslag under 2. behandlingen, idet beskyttelsen af arbejdstagerne udgør en vigtig del af vor dagsorden.

500.000 dødsfald!
Helle THORNING-SCHMIDT fra Socialdemokratiet understregede, at asbest er noget af det farligste arbejdstagerne kan udsættes for, og at 500.000 dødsfald i de kommende 35 år vil være forbundet med udsættelse for asbest. Hun var glad for, at alle store grupper i EP støtter forslaget, og at forsigtighedsprincippet tages meget alvorligt. Helle Thorning-Schmidt mente, at direktivet giver en bedre beskyttelse for arbejdstagerne, og at de 3 ændringsforslag gør det endnu bedre. Hun håbede derfor, at det kan træde i kraft så hurtigt som muligt.


Krigsforbrydelser: Efterforskning og strafforfølgning
Ordfører: Timothy KIRKHOPE (PPE-DE, UK)
Initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om efterforskning og strafforfølgning af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden mv.
Dok.: A5-0429/2002 og A5-0430/2002
Procedure: Høringsproceduren (*)
Forhandling: 16.12.2002
Afstemning: 17.12.2002

Med 434 stemmer mod 10, medens 15 undlod at stemme vedtog EP en betænkning af den britiske konservative Timothy KIRKHOPE, hvori man godkender et forslag fra Danmark om at styrke medlemslandenes muligheder for at efterforske og strafforfølge personer, der har fremmet eller deltaget i udførelsen af krigsforbrydelser eller lignende alvorlige forbrydelser - herunder terrorisme. EP mener dog ikke, at terrorisme bør være omfattet af Rådsafgørelsen, eftersom terrorisme ikke er det samme som krigsforbrydelser - og derfor fortjener en anden beslutning.


Rettighedsfrakendelse:EP forkaster dansk forslag!
Ordfører: Sérgio SOUSA PINTO (PSE, P)
Initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union vedrørende afgørelser om rettighedsfrakendelse
Dok.: A5-0430/2002
Procedure: Høringsproceduren (*)
Forhandling: 16.12.2002
Afstemning: 17.12.2002

EP vedtog en betænkning af den portugisiske socialist Sergio SOUSA PINTO, hvori man forkaster et dansk forslag om styrket samarbejde mellem medlemslandene om afgørelser om rettighedsfrakendelse ved dom. Baggrunden for forkastelsen er, at EP er skuffet over, at Danmark har begrænset forslaget til udveksling af detaljer, hvilket er utilstrækkeligt til at fremme bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.


Schengen-informationssystemet: Bekæmpelse af terrorisme
Ordfører: Carlos COELHO (PPE-DE, P)
Kongeriget Spaniens initiativ med henblik på vedtagelse af:
1. Rådets afgørelse om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, navnlig i forbindelse med terrorismebekæmpelse
[9408/2002 - C5-0317/2002 - 2002/0813(CNS)]
2. Rådets forordning om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, navnlig i forbindelse med terrorismebekæmpelse
Dok.: A5-0436/2002
Procedure: Høringsproceduren (*)
Forhandling: 16.12.2002
Afstemning: 17.12.2002

EP vedtog med 420 stemmer mod 48, medens 52 undlod at stemme, en betænkning af den portugisiske PPE'er Carlos COELHO, hvori man godkender et spansk forslag om at styrke Schengen-informationssystemet - især i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. Under debatten sagde Ole KRARUP fra Folkebevægelsen mod EU, at konsekvensen af forslaget er, at man styrker overvågningen samtidig med at man svækker retssikkerheden Han mente, at man brugte et uklart terrorismebegreb, og at retssikkerheden vil lide ubodelig skade.


Bestrålede levnedsmidler:Forbrugernes ve og vel
Ordfører: Hiltrud BREYER (Verts/ALE, D)
Meddelelse fra Kommissionen vedrørende levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er godkendt til behandling med ioniserende stråling i Fællesskabet
Dok.: A5-0384/2002
Procedure: Den ikke-lovgivningsmæssige procedure
Afstemning: 17.12.2002

Med 269 stemmer mod 180 - medens 5 undlod at stemme - vedtog EP en betænkning af den tyske grønne Hildur BREYER om et oplæg fra Kommissionen om fødevarer, som er godkendt til behandling med ioniserende stråling. EP er glad for Kommissionens oplæg, som opstiller en positivliste over fødevarer, der godkendes til stråling.


Rådet og dokumentadgang
Ordfører: Astrid THORS (ELDR, FIN)
Særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet efter forslag til henstilling til Rådet for Den Europæiske Union i klage 917/2000/GG – ”Statewatch”
Dok.: A5-0363/2002
Procedure: Den ikke-lovgivningsmæssige procedure
Afstemning: 17.12.2002

EP vedtog en betænkning af den finske liberale Astrid THORS om aktindsigt til Ministerrådets dokumenter, hvori man støtter EU-ombudsmandens henstillinger til Rådet om at udlevere en række Rådsdokumenter. Baggrunden er, at den britiske ikke-statslige organisation "Statewatch" havde klaget over Rådet for manglende aktindsigt, og at ombudsmanden havde taget sagen op.


Europaaftaler: Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien og Ukraine
Ordfører: Carlos WESTENDORP Y CABEZA (PSE, E)
- Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine
- Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side, om en forlængelse af den periode, der er anført i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen
- Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side, om en forlængelse af den periode, der er anført i artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen
- Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side, om en forlængelse af den periode, der er anført i artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen
Dok.: A5-0412/2002, 0413/2002, 0414/2002 og 0415/2002/2002
Procedure: Høringsproceduren (*)
Forhandling: 17.12.2002
Afstemning: 17.12.2002

EP vedtog 4 betænkninger af den spanske socialist Carlos WESTENDORP, hvori man godkender en række tillægsprotokoller til Europaaftalerne med Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien samt en samarbejdsaftale med Ukraine.


Donorblod: Tillid til kvaliteten
Ordfører: Giuseppe NISTICO (PPE-DE, I)
Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af Rådets direktiv 89/381/EØF (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)
Dok.: A5-0442/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure – Tredjebehandling (***III)
Forhandling: 17.12.2002
Afstemning: 18.12.2002

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning af den italienske PPE'er Giuseppe NISTICO, hvori man godkender Forligsudvalgets tekst til et EU-direktiv om standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, behandling, opbevaring og distribution af blod og blodkomponenter fra mennesker.

Direktivets mål er at

  • skabe almindelig tillid til kvaliteten af donorblod og beskyttelse af donorernes sundhed,
  • opnå selvforsyning i EU og
  • øge tilliden i medlemslandene til sikkerheden ved blodtransfusionskæden.

Højt minimumsniveau
Under debatten sagde Torben LUND fra Socialdemokratiet, at forligsresultatet vil betyde, at vi nu får fastsat et højt minimumsniveau for sikkerheden og kvaliteten af blod - fra tapning frem til den endelige anvendelse til transfusion. Det søges opnået ved at stille minimumskrav til det ansvarlige personales kvalifikationer, krav til blodbankernes drift, testning af donorblod, sporbarhed, og en effektiv overvågning og kontrol.


Farlige stoffer: Begrænset markedsføring
Ordfører: Frédérique RIES (ELDR, B)
Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (pentabromodiphenylether)
Dok.: A5-0437/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Tredjebehandling (***III)
Forhandling: 17.12.2002
Afstemning: 18.12.2002

EP vedtog en betænkning af den belgiske liberale Frederique RIES, hvori man godkender Forligsudvalgets tekst til et EU-direktiv om begrænsning af markedsføring af farlig stoffer og præparater (pentaBDE og octabromdiphenylether). Under debatten sagde Torben LUND fra Socialdemokratiet, at dette er et godt eksempel på, at Europa-Parlamentet kan bidrage til at fremme beskyttelse af miljø og sundhed i Europa. Efter krav fra EP er det lykkedes at udstrække forsigtighedsprincippet, så det endelige resultat også omfatter 2 yderligere brommerede flammehæmmere.


Elektroskrot: Genbrug, genvinding m.m.
Ordfører: Karl-Heinz FLORENZ (PPE-DE, D)
Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
Dok.: A5-0438/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Tredjebehandling (***III)
Forhandling: 17.12.2002
Afstemning: 18.12.2002

Europa-Parlamentet vedtog 2 betænkninger af den tyske CDU'er Karl Heinz FLORENZ om elektroskrot. Det ene direktiv sigter dels på at forebygge frembringelse af elektrisk og elektronisk udstyr og dels på genbrug, genvinding og nyttiggørelse af dette affald, så der skal bortskaffes mindre affald. Det andet direktiv skal sikre, at nyt elektronisk og elektrisk udstyr - der markedsføres fra den 1. juli 2006 - ikke indeholder bly, kviksølv, cadmium, chrom m.m.


Offentlig adgang til miljøoplysninger:Større miljøbevidsthed?
Ordfører: Eija-Riitta KORHOLA (PPE-DE, FIN)
Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF
Dok.: A5-0435/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Tredjebehandling (***III)
Forhandling: 17.12.2002
Afstemning: 18.12.2002

I en betænkning af den finske PPE'er Eija-Riitta KORHOLA godkender EP Forligsudvalgets tekst til et EU-direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger. I direktivet fastslås det, at øget offentlig adgang til miljøoplysninger medvirker til at skabe større miljøbevidsthed - og i sidste ende et bedre miljø.


Lønomkostningsindeks
Ordfører: Miguel MAYOL i RAYNAL (Verts/ALE, E)
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset
Dok.: A5-0420/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Andenbehandling (***II)
Forhandling: 18.12.2002
Afstemning: 18.12.2002

EP vedtog en betænkning af den spanske grønne Miquel MAYOL I REYNAL om at oprette et lønomkostningsindeks for at hjælpe den Europæiske Centralbank i overvågningen af inflationen og arbejdsmarkedets parter i forbindelse med lønforhandlinger.


Statiske oplysninger:Passagerflyvning m.m.
Ordfører: Samuli POHJAMO (ELDR, FIN)
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning
Dok.: A5-0416/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Andenbehandling (***II)
Forhandling: 18.12.2002
Afstemning: 18.12.2002

EP vedtog en betænkning af den finske liberale Samuli POHJAMO om statistiske oplysninger til brug for flytrafikken.


Toldinformationssystem: Beskyttelse af personlige data
Ordfører: Jorge Salvador HERNANDEZ MOLLAR (PPE-DE, E)
Betænkning om initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Belgien og Den Franske Republik med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om udarbejdelse af en protokol til ændring af konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet for så vidt angår oprettelse af et elektronisk sagsregister på toldområdet
Dok.: A5-0450/2002
Procedure: Høringsproceduren (*)
Forhandling: 18.12.2002
Afstemning: 18.12.2002

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning af den spanske PPE'er Jorge HERNANDEZ MOLLAR , hvori man går ind for styrket beskyttelse af personlige data i forbindelse med Toldinformationssystemet (CIS).


2004: ”Europæisk sportsår":Sport forebygger social udstødelse!
Ordfører: Doris PACK (PPE-DE, D)
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension 2004
Dok.: A5-0419/2002
Procedure: Den fælles beslutningsprocedure – Andenbehandling (***II)
Forhandling: 19.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

EP vedtog en betænkning af den tyske CDU'er Doris PACK, hvori man støtter Kommissionens forslag om at gøre 2004 til "Det Europæiske År for Sportens Pædagogiske Dimension". Der er afsat 11,5 mio. euro i 2003-2004 til aktiviteter i forbindelse med det europæiske sportsår 2004, hvor der i øvrigt er EM i fodbold i Portugal og Olympiske Lege i Athen.

Social udstødelse
I begrundelsen peger Kommissionen på, at idrætten lærer det enkelte menneske de regler, der gælder i samfundslivet, og den fremmer integreringen i en gruppe. Idrætten gør det også lettere at tilegne sig værdier som respekten for andre og respekten for regler. Idrætten kan også fremme uddannelse i en multikulturel sammenhæng, støtte ugunstigt stillede grupper, forebygge en nederlagspræget skolegang og forebygge social udstødelse.


EU-Hongkong: Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere:
Ordfører: Graham WATSON (ELDR, UK)
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Hongkong om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse
Dok.: A5-0381/2002
Procedure: Høringsproceduren (*)
Forhandling: 18.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

EP vedtog en betænkning af den britiske liberale Graham WATSON, hvori man støtter en aftale mellem EU og Hong Kong om tilbagesendelse af illegale indvandrere. Aftalen indgår i en samlet plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.


Lige muligheder: Rammestrategi og handlingsplan
Ordfører: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU (PPE-DE, GR)
Sjette årsberetning fra Kommissionen om lige muligheder for kvinder og mænd i Den Europæiske Union 2001
Dok.: A5-0403/2002
Procedure: Den ikke-lovgivningsmæssige procedure
Forhandling: 19.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning af den græske PPE'er Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU, hvori man støtter et forslag fra Kommissionen om en rammestrategi og en handlingsplan for lige muligheder for kvinder og mænd i perioden 2001-2005.

NB! Derudover vedtog Europa-Parlamentet en række betænkninger af mere teknisk art. Se protokollerne for 17., 18. og 19.12. 2002!


Kina:Dødsdomme over tibetanere
Dok.: B5-0642/2002/RC1
Procedure: Fælles beslutningsforslag
Forhandling: 19.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

EP vedtog en beslutning om menneskerettighedssituationen for den tibetanske etniske minoritet i Kina. EP gentager sin støtte til retsstatsprincippet og henstiller til den kinesiske regering øjeblikkeligt at forvandle dødsstraffen over Tenzin Delek og Lobsang Dhondup for påståede politiske forbrydelser. Det er første gang i mange år, at man har hørt om dødsdomme over tibetanere for påståede politiske forbrydelser!

EP anmoder om, at deres sager straks tages op igen og opfordrer de kinesiske myndigheder til at sikre, at de internationale menneskerettigheder og menneskeretsnormer overholdes, og navnlig sørge for, at anholdte sikres en international anerkendt retssag. EP opfordrer EU til at stille økonomisk støtte til rådighed i takt med fremskridtet i menneskerettighedssituationen for den tibetanske et etniske minoritet i Kina - herunder navnlig i Tibet.


Hongkongs selvstyre:"Et land - to systemer"
Dok.: B5-0643/2002/RC1
Procedure: Fælles beslutningsforslag
Forhandling: 19.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

EP vedtog en beslutning om situationen i Hong Kong, hvori man fastslår, at lovgivningen skal overholde den grundlovsfæstede politik for "et land - to systemer". Baggrunden er, at er der er fremsat et lovforslag, som risikerer at undertrykke oppositionen, begrænse tale-, presse- og trykkefriheden, forenings- og forsamlingsfriheden, demonstrationsfriheden m.m. EP gentager sit synspunkt om, at respekten for Hong Kongs fulde selvstyre er et af de nøglespørgsmål, som udviklingen af de fremtidige forbindelser mellem EU og Kina skal bygge på.


Ødelæggelse af kulturarven i Hebron:Kritik af Israel
 
Dok.: B5-0644/2002/RC1
Procedure: Fælles beslutningsforslag
Forhandling: 19.12.2002
Afstemning: 19.12.2002

Den israelske regering har en legitim ret til at beskytte sine borgere mod terrorangreb, men det kan ikke accepteres som grund til at ødelægge den palæstinensiske kulturarv. Det fastslår EP i en beslutning, hvori man uforbeholdent fordømmer alle terrorhandlinger og al tab af menneskeliv, men man mener, at nedrivningen af historiske steder i Palæstina er en uacceptabel form for kollektiv straf, der påføres det palæstinensiske folk. EP opfordrer derfor Israels regering til at standse den bebudede plan om nedrivning af dele af Hebrons gamle bydel og til at afstå fra yderligere tiltag, der underminerer Palæstinas kulturarv.

BILAG
EU-budgettet for 2003 (2.behandling)
         (i mio. euro)

 

EU-budget 2002

Finansieringsloft

Kommissionens budgetforslag

Rådets 2. behandling

EP's 2. behandling

 

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

1. LANDBRUGSPOLITIK

44.255

44.255

47.378

 

44.780

44.780

44.780

44.780

44.780

44.780

2. STRUKTURPOLITIK

33.838

32.129

33.968

 

34.027

33.538

33.980

33.023

33.980

33.173

          Strukturfonde

31.049

29.529

   

31.188

31.048

31.141

30.523

31.141

30.523

          Samhørigshedsfond

2.789

2.600

   

2.839

2.500

2.839

2.500

2.839

2.650

3. INTERNE POLITKKER

7.157

6.157

6.796

 

6.716

6.132

6.698

6.121

6.796

6.204

          Forskning

4.055

3.752

   

4.055

3.650

4.055

3.650

4.055

3.650

          transeuropæiske net

677

601

   

725

670

725

670

725

673

          Solidarietsfond

599

0

   

0

0

0

0

0

0

4. UDENRIGSPOLITIK

4.873

4.665

4.972

 

4.912

4.692

4.859

4.664

4.949

4.854

          Fødevarehjælp

455

421

   

455

396

427

396

426

447

          Asien

558

465

   

546

469

556

475

562

483

          Demokrati og menneskerettigheder

104

101

   

88

90

88

90

106

107

          Udenrigs- og sikkerhedspolitik

30

35

   

40

48

47

50

47

50

5. ADMINISTRATION

5.178

5.178

5.381

 

5.436

5.436

5.316

5.316

5.360

5.360

6. RESERVER

676

676

434

 

434

434

434

434

434

434

7. FØR-TILTRÆDELSESSTØTTE

3.457

2.595

3.386

 

3.386

2.857

3.386

2.557

3.386

2.707

I ALT
Procentdel af medlemslandens BNP

99.434

95.656

102.315

 

99.692

97.880
1,02%

99.454

96.896
1,01%

99.686

97.503
1,02%

*Afrundede tal


Seneste opdatering: 19. december 2002Juridisk meddelelse