BETÆNKNING om en ny strategi for bjergområderne
16. oktober 1998
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Giacomo Santini
Med skrivelse af 4. februar 1998 anmodede Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om tilladelse til at afgive betænkning om en ny strategi for bjergområderne.
På mødet den 13. marts 1998 meddelte Parlamentets formand, at Formandskonferencen havde givet udvalget tilladelse til at afgive betænkning om dette spørgsmål, og at Udvalget om Regionalpolitik var udpeget som rådgivende udvalg.
På mødet den 22. januar 1998 havde Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter valgt Santini til ordfører.
På møder den 22.-23. september og 28.-29. september 1998 behandlede det udkastet til betænkning.
På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning.
I afstemningen deltog: Colino Salamanca (formand), Santini (ordfører), Anttila, Cabezón Alonso (for Campos), Chesa, Filippi, Garot, Goepel, Iversen, Jové Peres, Kofoed, Ph. Martin, Mulder, Otila (for Trakatellis), Poisson (for Hyland), Redondo Jiménez, Rosado Fernandes, Sonneveld og Virgin (for Sturdy).
Udvalget om Regionalpolitik har vedtaget ikke at afgive udtalelse.
Betænkningen indgivet den 16. oktober 1998.
Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.
A. FORSLAG TIL BESLUTNING
Beslutning om en ny strategi for bjergområderne
Europa-Parlamentet,
- der henviser til forretningsordenens artikel 148,
- der henviser til Generaldirektoratet for Forsknings undersøgelse "Vers une politique européenne des zones de montagne - problèmes, impact des mesures et adaptations nécessaires",
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A40368/98),
der henviser til, at bjergområderne udgør ca. 20% af det udnyttede landbrugsareal i EU,
der henviser til, at landbrugsaktiviteterne er stærkt begrænset i disse områder på grund af en lang række faktorer som f.eks. højde, skrånende terræn, jordens ringe frugtbarhed, lav befolkningstæthed og opsplittede jordbesiddelser,
der henviser til, at der består et lignende problem i tørre og halvtørre områder på grund af den begrænsede og uregelmæssige nedbørsmængde og i arktiske områder på grund af den korte vækstperiode og det barske vejrlig,
der henviser til, at kommunikation og transport på grund af geomorfologiske hindringer støder på betydelige vanskeligheder, der forværres yderligere af afstanden til de mere befolkede egne og markederne,
der henviser til faren for en gradvis affolkning på grund af bjergbefolkningens aldring og de lidet fristende forhold for de unge, der måtte ønske at slå sig ned i bjergområderne, men som fratages lysten hertil på grund af de barske levevilkår, isolationen og de utilstrækkelige indtægtsperspektiver,
der henviser til, at bjergområderne og de tørre eller halvtørre områder rummer en uerstattelig rigdom i form af ressourcer, der er af vital betydning for hele EU, idet de sikrer fortsat eksistens af vandløb, skove, sjældne arter og levesteder samt både uforstyrrede områder og aktivitetsområder for fritiden,
der henviser til, at disse områder på grund af deres særegenhed og miljømæssige og sociale betydning ikke kan sidestilles med andre landzoner, men har behov for en særlig strategi, der er tilpasset deres behov, og at det derfor er nødvendigt at strukturere samtlige de foranstaltninger, der er rettet mod de ugunstigt stillede områder, på en fleksibel måde,
der henviser til, at der i forbindelse med aftalerne om grænseoverskridende transport er blevet fremsat forslag om, at der for bjergområder, navnlig alpepas, indføres en særlig bestemmelse, hvorefter disse områder betragtes som miljømæssigt "følsomme områder",
der henviser til, at de ydelser, som lokalsamfundene i bjergområderne, navnlig landbrugerne, stiller til rådighed for samfundet, ikke kompenseres tilstrækkeligt,
der henviser til farerne for de små landbrugsbedrifter, som har svært ved at hamle op med markedsglobaliseringen ved egen kraft,
der henviser til, at disse områder har brug for elementære infrastrukturer (skoler, veje, sociale ydelser) for at undgå den ørkendannelse, der er et irreversibelt fænomen på grund af den uundgåelige ødelæggelse, som områderne går i møde, hvis de forlades, og til problemerne med og udgifterne til at afværge denne udvikling,
der henviser til, at landbruget i bjergområderne og i tørre eller halvtørre områder på grund af de ovennævnte naturlige handicap ikke er i stand til at konkurrere med landbruget i lavlandet,
der henviser til, at de nationale myndigheders og EU's foranstaltninger i økonomisk henseende bør opmuntre lokale initiativer, der kan fremme en indefra kommende udvikling i form af oprettelse og spredning af virksomheder med produktioner, der er mest muligt knyttet til det pågældende område,
der henviser til, at disse foranstaltninger i miljømæssig henseende bør tilstræbe at udbrede det nødvendige kendskab og kompetence blandt alle interesserede hen imod en rationel forvaltning af naturressourcerne og en afbalanceret fysisk planlægning,
der henviser til, at de godtgørelser, EU indførte med direktiv 268/75, har haft en positiv virkning og mindsket landbefolkningens afvandring fra bjergområderne, men at det er nødvendigt at fortsætte med at afgrænse bjergområderne på grundlag af EF-kriterier, idet der i medlemsstaterne må foretages en intern differentiering baseret på graden af handicap,
der henviser til, at det i forbindelse med strukturfondene, EU-initiativer som LEADER og den nye strategi for udvikling af landdistrikterne er nødvendigt med særlige foranstaltninger for bjergområderne,
der henviser til, at den igangværende behandling af Agenda 2000 også kan give anledning til en frugtbar debat om problematikken omkring bjergområderne, der bør finde en opmærksomhed, der svarer til deres sociale, økonomiske og miljømæssige betydning,
opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de berørte regioner og regeringer at styrke de allerede eksisterede foranstaltninger til fordel for bjergområderne og med de fornødne tilpasninger for de tørre eller halvtørre områder og for de arktiske egne, navnlig på følgende områder:
1.1 indsamling og ajourføring af al disponibel information, periodisk offentliggørelse af rapporter og forelæggelse af en meddelelse til Rådet og Parlamentet om EU's bjergområder;
1.2 forelæggelse af en EU-handlingsplan for bjergområderne;
1.3 i forbindelse med de nye foranstaltninger for udviklingen af landzonerne udarbejdelse af et særprogram for bjergområderne - og ligeså i forbindelse med initiativerne inden for grænseoverskridende samarbejde;
1.4 med hensyn til strukturfondsreformen og navnlig det nye mål 2 styrkelse af procedurerne for vurdering og kontrol, nøje afgrænsning på kommunalt eller interkommunalt plan af modtagerområderne på grundlag af kriterier byggende på de seneste data; fremme af gennemførelsen af de nødvendige transport- og kommunikationsinfrastrukturer; forbedring af EU's kompensation for de miljøydelser, som befolkningen i bjergområderne og de øvrige omtalte områder stiller til rådighed for samfundet;
1.5 dispensation fra EF-bestemmelserne om statsstøtte for virksomheder, som arbejder i meget naturskønne områder som f.eks. nationalparker i bjergområderne;
1.6 for de bjergområder, der ikke falder ind under det kommende mål 2 tilskyndelse til nationale og regionale udligningsordninger med støtte fra EU gennem partnerskabsaftaler;
1.7 med hensyn til de eksisterende udligningsordninger vedligeholdelse og forhøjelse for at forbedre deres indvirkning på landbrugets udbytte, bl.a. for mere effektivt at modvirke tendensen til affolkning;
1.8 smidiggørelse af selve udligningsordningen, fordi den nuværende ordning set i forhold til arealet og antallet af dyr ikke muliggør en passende udligning, de naturbetingede handicap taget i betragtning;
1.9 indførelse eller såfremt sådanne allerede findes fastholdelse af særligt gunstige, differentierede takster for EU-støtten til investering, forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter og for alle strukturforanstaltninger;
1.10 støtte til bæredygtige produktionssystemer og lokale racer (som f.eks. opdræt af køer af høj genealogisk værdi, som ikke er bestemt til reproduktion på bedriften, men til salg til mælkeproducenter) og arter;
1.11 undersøgelse af muligheden for at fritage små mælkeproducenter i bjergområder fra mælkekvoteordningen, eftersom denne produktion næsten altid er den eneste, der kan sikre dem overlevelse, og da den anvendes til lokale produkter (smør, ost) af høj kvalitet; i den forbindelse skal der dog ikke sættes spørgsmålstegn ved videreførelsen af mælkekvoteordningen;
1.12 indførelse af særlige støttefonde under den fælles landbrugspolitik til fordel for produktionen af mælk, kød og avlskvæg, idet disse produkter traditionelt udgør grundpillen for landbruget i bjergområder, hvor de ofte er den eneste indtægtskilde;
1.13 land- og skovbruget i bjergområderne yder et nødvendigt bidrag til regionernes økologiske stabilitet og til bevarelse af naturbaserede kulturlandskaber, som i højere grad må godtgøres over EF-miljøprogrammer, der også må omfatte skovbrug; udvidelse af de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger til også at omfatte skovbrug; støtte til kommuner og til skovbrugsproducentorganisationer i bjergområder og tørre og halvtørre områder til forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande og til genplantning på grundlag af kriterier som miljøbeskyttelse, biologisk diversitet og landskab;
1.14 på grundlag af nærhedsprincippet forvaltning af alle støtteordninger og foranstaltninger på så decentralt et niveau som muligt;
1.15 i forbindelse med transportpolitikken, det flerårige turismeprogram og handlingsplanen for informationssamfundet særlig prioritering af bjergområderne i forbindelse med transport over korte afstande (navnlig for at gøre producenterne i afsides liggende områder konkurrencedygtige, idet transporten af deres produkter til forarbejdnings- og afsætningscentrene er forbundet med høje omkostninger), planlægning af forskellige former for turisme, lokalt samarbejde, udnyttelse af de lokale kulturer og traditioner samt de nye informationsteknologier;
1.16 udnyttelse af potentialet med hensyn til vedvarende energi i bjergområderne med udgangspunkt i landbruget, skovbruget og vinden gennem finansiel støtte og/eller skattebegunstigelse;
1.17 tilskyndelse til investering i små lokale produktionsenheder, traditionelt håndværk, støtte til iværksættervirksomhed blandt unge gennem skattelettelser for at sikre den traditionelle produktions fortsatte beståen, direkte markedsføring af produkter samt oprettelse af lagre til indsamling og distribution af disse produkter inden for en tilstrækkelig kort radius;
1.18 fremme af etablering af små enheder til tørring af foder;
1.19 hensyntagen til bjergområdernes problemer i forbindelse med forhandlingerne om de centralog østeuropæiske landes tiltrædelse bl.a. i form af støtte og bistand fra det finansielle førtiltrædelsesinstrument;
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
B. BEGRUNDELSE
(Betænkningen er udarbejdet på grundlag af konklusionerne i undersøgelsen "Vers une politique européenne des zones de montagne - problèmes, impact des mesures et adaptations nécessaires", som Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning er i færd med at offentliggøre.)
1. BAGGRUND
Bjergområderne har vist sig at rumme værdifulde ressourcer for Europas fremtid. For fuldt ud at kunne udnytte de europæiske bjergområders potentiale, så de kommer hele vores verdensdel til gode, er det imidlertid nødvendigt at forbedre rammen omkring EU's nuværende politikker.
En vigtig målsætning består i at få fastlagt en klarere, mere sammenhængende og effektiv strategi, der kan fremme en bæredygtig udvikling i EU's bjergområder.
Behovet for fastlæggelsen af en integreret strategi på EU-plan for bjergområdernes fremtid kan begrundes i følgende forhold:
- den fælles natur- og kulturarv, handelsstrømmen inden for turist- og transportsektorerne, infrastrukturer og projekter, for hvilke der er behov for et grænseoverskridende samarbejde, afvandring fra de ugunstigt stillede bjergområder til de mest udviklede regioner og byzoner nødvendiggør alt sammen en samordnet indsat mellem EU's medlemsstater;
- problemet med afvandring og affolkning er fortsat uløst, og der kan endda registreres en forværring i visse bjergområder i de nord- og sydeuropæiske lande; problemet vil blive yderligere forværret med tiltrædelsen af nye medlemsstater fra Central- og Østeuropa, såfremt der ikke i disse lande iværksættes en passende strategi i samarbejde med EU, og der er således tale om en alvorlig trussel mod samhørigheden i det fremtidige udvidede EU;
- de europæiske politikker spiller allerede en betydelig rolle i udviklingen af bjergområderne (landbrugspolitik, miljøpolitik, økonomisk og social samhørighed, transport), men der er behov for mere integration og samhørighed samt en bedre tilpasning til den særlige situation i visse bjergområder, til deres behov og muligheder;
- de faktiske muligheder for en bæredygtig udvikling i bjergområderne bør undersøges nøjere med det formål at opstille svar på de største udfordringer, som EU står over for, nemlig miljø og beskæftigelse, hvilket vil være af gensidig interesse for byområderne og bjergområderne.
EU har udarbejdet en politik til fordel for ugunstigt stillede områder, og generelt betragter EU landzonerne som en vigtig sektor, som man vil samle sine initiativer om i fremtiden. Der er tale om retningslinjer, der er afgørende for bjergområdernes fremtid.
Der bør imidlertid udvises en særlig opmærksomhed over for bjergområderne og udarbejdes en særlig strategi på EU-plan på grund af de sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Der er ikke i dette tilfælde tale om at skabe et modsætningsforhold mellem bjergområderne og andre kategorier af regioner, der er økonomisk følsomme såsom landzoner eller ugunstigt stillede områder, eller som har et følsomt miljø, som f.eks. vådområder, kystområder og arktiske områder. For alle disse områders vedkommende er der behov for en omhyggelig vurdering af virkningerne af EU-politikkerne og for målrettede foranstaltninger, der kan sikre, at mulighederne udnyttes, miljøet beskyttes og samhørigheden på EU-plan bevares.
Det drejer sig ikke om at udarbejde en ny speciel strukturpolitik eller en ny samhørighedspolitik, der fastlægger ens kriterier for alle bjergområder, men snarere om at tilpasse de eksisterende instrumenter til de lokale forhold med henblik på virkeliggørelse af den økonomiske og sociale samhørighed.
De vigtigste målsætninger for en EU-strategi for bjergområderne bør gå ud på at sikre en retfærdig udligning for de miljømæssige ydelser, der leveres samfundet som helhed, og på at udvikle ikke så meget en permanent støtteordning, men snarere en evne i befolkningerne og i lokalsamfundene i disse egne til selv at sikre en bæredygtig udvikling, og der bør således lægges særlig vægt på udvikling af de eksisterende muligheder - og ikke kun på problemerne - i en kontekst med mere samhørighed og konkurrence i Europa.
I øvrigt aftegner de nye retningslinjer for den fælles landbrugspolitik og strukturpolitikken efter EU's næste udvidelse, således som det kommer til udtryk i Agenda 2000, interessante perspektiver.
Alt i alt bør det understreges, at problemerne i bjergområderne falder ind under to områder, der er centrale for EU's udvikling efter år 2000, nemlig miljø og beskæftigelse. Den nye EU-strategi for en bæredygtig udvikling i bjergområderne bør koncentreres om disse to emner.
2. GRUNDLAGET FOR EN NY EU-STRATEGI FOR BJERGOMRÅDERNE - MILJØSAMHØRIGHED
Bjergområderne udgør en enestående miljøarv både i henseende til natur- og kulturværdier for hele Europa. Disse værdier rummer vitale ressourcer for EU's samfundsøkonomiske velbefindende, der bør beskyttes og forvaltes kyndigt.
Skal man kunne bevare denne enestående værdi og opretholde den hydrologiske og landskabsmæssige balance, den biologiske mangfoldighed, de åbne områder og kapaciteten til at modtage besøgende, der søger hvile, afslapning og adspredelse, er det helt nødvendigt at opretholde en permanent økonomisk bæredygtig befolkning.
Men hvis denne befolkning skal kunne skaffe sig tilstrækkelige midler til at klare sig på den moderne verdens og globaliseringens betingelser, må den både fastholde og genfinde grundlaget for en bæredygtig udvikling. Og udviklingen kan kun blive bæredygtig, hvis den hviler på en fornuftig forvaltning af de lokale naturlige og menneskelige ressourcer, den bør tage udgangspunkt i de lokale forhold og bygges op om en økonomi, der respekterer den lokale identitet, som finder sin styrke i befolkningens følelse af et tilhørsforhold til lokalsamfundet, dets historie og fremtid, og som kan finde beskæftigelse ved på markedet at udbyde varer og ydelser, der imødekommer den stigende efterspørgsel efter det oprindelige og efter kvalitet og skønhed fra mange forbrugere. Størstedelen af befolkningen i bjergområderne er allerede beskæftiget med udviklingen af landbrugs- og turistprodukter af høj kvalitet.
De miljøvenlige ydelser, bjergområderne leverer samfundet, bør til gengæld kompenseres med grundlæggende tjenester, der kan sikre bjergbefolkningens fortsatte eksistens.
Det er derfor nødvendigt, at bjergbefolkningen som anerkendelse af de ydelser, de bringer resten af samfundet, modtager en form for udligning, der ikke er vilkårlig, men nøje udmålt, og som skal sikre befolkningens opretholdelse - især i form af infrastrukturer og basale tjenester.
Der findes allerede udligningsforanstaltninger for bjerglandbruget, som oprindelig blev indført for at tage højde til de særlige problemer i disse områder, men som i dag i højere grad finder en berettigelse i anerkendelsen af den afgørende rolle, som landmændene udfylder i forbindelse med bevarelse af landskaberne og bjergenes økosystemer.
Det er tvingende nødvendigt, at der opretholdes landbrug, skovbrug og græsning, og bevarelsen af disse aktiviteter bør indgå som en af søjlerne i EU's indsats for bjergområderne. Men det problem, der melder sig nu, rækker videre. For hvad mening er der i at opretholde landbruget, hvis der ikke også kan tilbydes resten af befolkningen levevilkår, der kan sikre deres fortsatte eksistens i bjergområderne?
Den nødvendige udligningspolitik rækker således videre end til landbrugspolitikken og udviklingen af landdistrikterne, og det vil være rimeligt, om den principielt også kommer til at omfatte partnerskaber på regionalt, nationalt og EU-plan i betragtning af, at hele EU har adgang til bjergområdernes ressourcer.
Grundlaget for denne nye EU-udligningspolitik skal således findes i miljøhensyn, hvortil kommer betragtninger om økonomisk og social samhørighed. Det drejer sig altså om miljøsamhørighed, en ny målsætning, som man bør holde sig for øje på mellemlang og lang sigt, når man taler om EUsamhørighed. Eftersom EU ikke råder over redskaber, der er rettet mod denne målsætning, må løsningen i første omgang bestå i at foreslå de nødvendige tilpasninger af de eksisterende mekanismer, især inden for strukturfondene.
Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at EU udvikler en overordnet, integreret og sammenhængende strategi over for bjergområderne for bedre at kunne tage højde for de store forskelle, der kendetegner bjergområderne, hvilket ikke skal svække, men tvært imod styrke EUsamhørigheden, bl.a. gennem samarbejde og solidaritet mellem bjergområderne.
3. PRIORITEREDE RETNINGSLINJER
Som retningslinjer for en ny EU-strategi for bjergområderne kan der foreslås følgende:
- bjerglokaliteterne skal gøres økonomisk bæredygtige og tiltrækkende for lokalbefolkningerne og de økonomiske aktiviteter ved hjælp af en EU-strategi, der indebærer udligning for meget store udgifter;
- natur- og kulturarven i bjergene skal beskyttes og udnyttes; det strukturelle grundlag for en bæredygtig udvikling af lokalsamfundene i bjergområderne skal støttes og fremmes;
- handel og samarbejde mellem bjergsamfund skal udvikles på EU-plan og i første række mellem EU-lande og ansøgerlande.
Udviklingen af denne strategi bør foregå over tre etaper. Første etape er identisk med forhandlingsfasen, jf. Kommissionens forslag i Agenda 2000. Målsætningen herfor er en tilpasning af forordningerne til bjergområderne med en bedre definition af deres behov og muligheder navnlig i Kommissionens nye forslag til retsakter (strukturfondene, landbrugsreformen, førtiltrædelsesinstrumenter). Denne definition bør ledsages af principper for graduering afhængig af hver enkelt kontekst.
Anden etape bør følge umiddelbart efter og munde ud i et dokument, hvori Kommissionen redegør for sin holdning til forholdene i bjergområderne. Dokumentet kan tage form af en "Meddelelse til Rådet om EU's bjergområder" set i lyset af EU's udvidelse.
Tredje etape bør med udgangspunkt i Kommissionens dokument føre til vedtagelsen af en tværgående handlingsplan, der omsætter den nye EU-strategi for bjergområderne i operative termer.
Handlingsplanen skal bygge på redskaber, forordninger og foranstaltninger, der udelukkende er rettet mod bjergområderne, på programmer - eller elementer i programmer - der specifikt tager højde for bjergområderne i forbindelse med nye EU-initiativer, f.eks. grænseoverskridende, internationalt og interregionalt samarbejde og udvikling af landdistrikterne, og på de nye innovative aktioner under strukturfondene omfattende faglig bistand til nogle af de sektorer, der er centrale for bjergområdernes fremtid (turisme, transport, undervisning, uddannelse og forskning samt lige mulighed).
Alle de tre etaper, som udviklingen af strategien omfatter, bør hvile på en overordnet og sammenhængende, men også detaljeret og præcis vision af de målsætninger, der skal forfølges. Opstillingen af et sæt retningslinjer skal tjene til at sikre sammenhæng mellem de principper og forslag, der vil blive foreslået for de enkelte sektorer.
4. FORSLAG INDEN FOR ENKELTE SEKTORER
1. Information, kommunikation, kontrol og vurdering af EU-politikkerne set i forhold til bjergområderne
Som følge af den manglende gennemsigtighed og synlighed af EU's indgreb over for bjergområderne, manglen på let tilgængelige oplysninger til vurdering af behovene i de berørte områder og om virkningerne af de eksisterende politikker samt behovet for at styrke kontrollen med og vurderingen af alle EU-politikkerne foreslås det at indsamle og udarbejde tilgængelige oplysninger, således at man kan få adgang til lettilgængelig og regelmæssigt ajourført dokumentation, samt i én samlet udgivelse at offentliggøre de vigtigste forordninger, der har afgørende betydning for bjergområderne ("EU's bjergkodeks").
2. Integreret og lokalt orienteret strategi for bjergområderne
Erfaringerne med udvikling af landdistrikterne i forbindelse med LEADER-programmet og resultaterne af pilotprojekterne inden for regionaludvikling, der er gennemført under TERRAprogrammet, giver grundlag for at stille forslag om følgende: udvikling af en strategi til forbedring af den integrerede og lokalt orienterede strategi over for bjergområderne, en strategi, der også skal tage højde for interaktionerne mellem de forskellige beslutningsniveauer (vertikal integration), og afholdelse af et seminar om "bjergområderne og regionalplanlægning"; udarbejdelse af en "Kommissionens meddelelse til Rådet om EU's bjergområder", hvori metoden for kystområderne som præsenteret i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om integreret planlægning i kystområder udvides og tilpasses bjergområderne; på grundlag af denne meddelelse udarbejdelse og forelæggelse for Rådet af en "EU-handlingsplan for bjergområderne" indeholdende en tværgående præsentation af aktioner, som EU kunne iværksætte gennem forskellige forordninger, programmer og initiativer. Endelig er der som led i det nye initiativ for udvikling af landdistrikterne som påpeget i Agenda 2000 brug for et særligt underprogram for bjergområderne, der skal sikre, at de metodiske erfaringer af LEADER-programmet udnyttes i alle EU's bjergområder, og at der bliver lagt særlig vægt på nøglespørgsmål i forbindelse med bæredygtig udvikling i de berørte områder.
3. Udveksling og samarbejde mellem lokalsamfund i bjergområderne i EU
Der er behov for større aktivitet i befolkningen og lokalsamfundene i bjergområderne og for at give dem mulighed for mere direkte af nyde godt af foranstaltninger rettet mod dem. Der er ligeledes behov for, at der i højere grad tages højde for de positive virkninger af bløde foranstaltninger i forhold til infrastrukturer og produktionsstrukturer. Og endelig er der en erkendelse af, at øget knowhow gennem udveksling af erfaringer mellem regionerne er afgørende for de europæiske bjergområders fremtid. På denne baggrund foreslås det, at der som led i det nye initiativ for grænseoverskridende, internationalt og interregionalt samarbejde, der omtales i Agenda 2000, udarbejdes et særligt underprogram for bjergområderne, og at en passende andel af bevillingerne til bjergområderne afsættes til programmer, der har til formål at udbrede information og at sikre retfærdig konkurrence for de isolerede bjergområder.
4. Særlige behov og muligheder i bjergområderne i forbindelse med EU's økonomiske og sociale samhørighed
Med udgangspunkt i den særlige prioritering, der gælder mål 1, i definitionen af et nyt mål 2 og i bevarelsen af strukturfondene foreslås det at udbygge procedurerne for vurdering, kontrol, information og kommunikation i forbindelse med anvendelsen af fondene for at sikre, at der tages hensyn til bjergområderne i fornødent omfang, at befolkningerne i disse områder har kendskab til de eksisterende muligheder og til resultaterne af de gennemførte foranstaltninger, og at man ikke glemmer bjergområdernes sårbarhed. Desuden foreslås det, at der i forbindelse med det overordnede program, der skal vedtages for hver enkelt region, med særlig tanke på mål 1 gennemføres en detaljeret sammenlignende vurdering (forudgående og efterfølgende) af de anvendte foranstaltninger og af deres virkninger i bjergområderne set i en regional sammenhæng.
5. Forbedring af udligningsordningerne for ydelser, der tilbydes hele EU af lokalsamfund i bjergområder, i form af forvaltning og beskyttelse af naturressourcerne og de lokale ydelser
Det foreslås, at den kompensation, der via strukturfondene og Samhørighedsfonden ydes til de støtteberettigede områder, styrkes på kort sigt. Dette anses for påkrævet på grund af behovet for nye infrastrukturer og tjenester, der er nødvendige for at sikre opretholdelsen af en tilstrækkelig og ikke mindst en ung befolkning og for den sæsonbestemte modtagelse af besøgende, hvilket indebærer, at der i særlig grad må lægges vægt på lokale transportydelser, undervisning, sundhed, information og kommunikation.
6. Støtte til landbrug og skovbrug i bjergområderne
Under henvisning til de memoranda, som Østrig, Frankrig og Italien har sendt Kommissionen om alpint landbrug og skovbrug, Regionsudvalgets udtalelse om en bjergpolitik i Europa og den brede tilslutning til disse traditionelle aktiviteter, der betragtes som bærende søjler i enhver bæredygtig udvikling i bjergområderne foreslås det, at styrke indkomststøtten til landbrugsvirksomheder med udligningsgodtgørelser, og i forordningen om udvikling af landdistrikterne at bevare (eller genindføre) princippet om differentieret sats i bjergområderne for støtte til investeringer, industri, tekniske forbedringer samt forarbejdning og markedsføring af produkter (landbrugsaktiviteter, græsning, skovbrug og andre basale aktiviteter).
Der bør desuden ydes støtte til bestemte produktionssystemer, der ikke er omfattet af passende foranstaltninger, f.eks. opdræt af små mælkeproducerende drøvtyggere og kvæg tilhørende lokale racer eller arter, hvor det er i overensstemmelse med hensynet til en bæredygtig udvikling. De miljøvenlige foranstaltninger inden for landbruget bør udstrækkes til landbrugs-, skovbrugs- og græsningsbedrifter, der er forenelige med miljøet, og der bør tages hensyn til nøgleelementerne i en bæredygtig udvikling for landbrug og skovbrug i bjergområderne. Man må (gradvis, men hurtigt) gå over til positive tilskyndelsesforanstaltninger med hensyn til regionalforvaltning, kvalitetsprodukter og dyrkningsmetoder med et lavt energiforbrug og samle de bevillinger, der i øjeblikket afsættes til udligningsstøtte, på den ene side og ledsageforanstaltningerne på den anden side i én fælles betalingsordning, nemlig den nye udligningsordning for at skaffe tilstrækkelig gennemsigtighed og sikkerhed.
Endelig bør støtten til generhvervelse af landbrugsjord underordnes principper vedrørende beskyttelse og vedrørende forenelighed med en fornuftig balance, åbenhed og vedligeholdelse af landskabskvaliteten og med beskyttelse af miljøet og den biologiske mangfoldighed, og kommuner og lokalsamfund i bjergområderne bør inddrages blandt modtagerne af den støtte, der er afsat til foranstaltninger til opretholdelse af skovenes økologiske stabilitet og til beskyttelse imod og forebyggelse af skovbrande ved hjælp af græsningsarealer i skovene.
7. Markedsføring og mærkning af kvalitetsprodukter og -ydelser i bjergområderne
Markedsføring af klart identificerede varer og ydelser er, når der gives sikkerhed for oprindelsen, et middel til at opnå en anerkendt merværdi på markedet. For at fremme lokalbefolkningernes tiltro til deres eget udviklings- og eksportpotentiale og derigennem begrænse bjergområdernes økonomiske afhængighed kunne man derfor - i forbindelse med samhørighedspolitikkerne - indføre et EUbjergområde-mærke som et supplement til de eksisterende foranstaltninger, der kan fremme konkurrencen og samarbejdet mellem de europæiske bjergområder med henblik på eksport af deres produkter - varer og tjenesteydelser - på verdensmarkedet, og som kan medvirke til at opretholde høje kvalitetsnormer, der selvfølgelig er afpasset efter produktionsforholdene, hvilket kan indebære mindre restriktive regler for landbrugsprodukterne.
8. Fremme af anvendelsen af ny teknologi, telekommunikation og transport for at opmuntre befolkningen og navnlig de unge til at blive på stedet, af udvikling af miljøvenlig turisme og af oprettelse og tiltrækning af nye virksomheder og nye indtægtskilder.
9. Bjergområderne og EU's udvidelse
Under udarbejdelsen af den nye strategi for bjergområderne må der tages højde for den forestående udvidelse og for de betydelige fremskridt, der allerede kan konstateres, ligesom der må tages hensyn til de særlige forhold i bjergområderne i de fleste ansøgerlande. Under PHARE-programmet bør der derfor afsættes støtte til pilotprojekter til fremme af en bæredygtig integreret udvikling i bjergområderne.
Endelig bør man lige fra forhandlingernes begyndelse prioritere støtte til landbrug, skovbrug og udvikling af landdistrikterne i bjergområderne som element i førtiltrædelsesinstrumentet for landbruget, og samtidig lægge vægt på basale tjenesteydelser for befolkningen og på bæredygtig turisme.