Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

BETÆNKNING     
PDF 145kWORD 81k
23. november 2001
PE 307.567 A5-0419/2001
om Kommissionens grønbog om en integreret produktpolitik
(KOM(2001) 68 – C5-0259/2001 – 2001/2117(COS))
Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik
Ordfører: Cristina García-Orcoyen Tormo
PROTOKOLSIDE
 FORSLAG TIL BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI

PROTOKOLSIDE

Med skrivelse af 7. februar 2001 fremsendte Kommissionen sin grønbog om en integreret produktpolitik (KOM(2001) 68 – 2001/2117(COS)) til Parlamentet.

På mødet den 2. juli 2001 meddelte Parlamentets formand, at denne grønbog var henvist til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik som korresponderende udvalg og til Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som rådgivende udvalg (C5-0259/2001).

På mødet den 12. marts 2001 havde Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik valgt Cristina García-Orcoyen Tormo til ordfører.

På møder den 26. juni, 5. november og 21. november 2001 behandlede udvalget Kommissionens grønbog og udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: 24; imod: 17; hverken/eller: 0).

Til stede under afstemningen var: Caroline F. Jackson (formand), Guido Sacconi og Alexander de Roo (næstformænd), Cristina García-Orcoyen Tormo (ordfører), Per-Arne Arvidsson, María del Pilar Ayuso González, Hans Blokland, John Bowis, Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Nirj Deva (for Ria G.H.C. Oomen-Ruijten), Avril Doyle, Carlo Fatuzzo (for Jorge Moreira da Silva), Anne Ferreira, Marialiese Flemming, Karl-Heinz Florenz, Laura González Álvarez, Robert Goodwill, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez Cortines, Heidi Anneli Hautala (for Hiltrud Breyer), Marie Anne Isler Béguin, Christa Klaß, Paul A.A.J.G. Lannoye (for Patricia McKenna), Riitta Myller, Giuseppe Nisticò, Marit Paulsen, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Giacomo Santini, Karin Scheele, Ursula Schleicher (for Eija-Riitta Anneli Korhola), Horst Schnellhardt, Inger Schörling, Jonas Sjöstedt, Renate Sommer (for Peter Liese), María Sornosa Martínez, Catherine Stihler, Antonios Trakatellis, Kathleen Van Brempt (for David Robert Bowe) og Phillip Whitehead.

Udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning.

Betænkningen indgivet den 23. november 2001.

Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.


FORSLAG TIL BESLUTNING

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens grønbog om en integreret produktpolitik (KOM(2001) 68 – C5-0259/2001 – 2001/2117(COS))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens grønbog (KOM(2001) 68 – (C5-0259/2001),

–   der henviser til hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse (KOM(1993) 700) af 5. december 1993,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0419/2001),

A.   der henviser til, at en integreret produktpolitik, der bidrager til en bæredygtig udvikling, ikke blot bør være effektiv ud fra et økonomisk synspunkt, men først og fremmest bør være effektiv ud fra et miljømæssigt synspunkt, samt at den bør medvirke til at fremme social velfærd både i og uden for EU,

B.   der henviser til, at der er et presserende behov for at imødegå ikke-bæredygtige tendenser såsom udtømning af naturlige ressourcer, klimaændringer, omfattende emissioner af farlige kemiske stoffer og en stigende produktion af affald, navnlig farligt affald,

C.   der henviser til, at en integreret produktpolitik kan være et nyttigt supplerende redskab for lovgivningen,

D.   der henviser til, at forbrugerne træffer deres valg ikke blot på grundlag af produktkvaliteten, men også på grundlag af deres købekraft,

E.   der henviser til, at der bør tages højde for den nære sammenhæng mellem det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab 2001-2010, hvidbogen om en strategi for en ny kemikaliepolitik og Den Europæiske Unions strategi for en integreret produktpolitik,

F.   der henviser til, at programmerne for forskning og teknologisk udvikling og bevillingerne hertil bør bidrage til den konkrete gennemførelse af en integreret produktpolitik,

G.   der henviser til, at man endvidere bør gøre sig situationen i de forskellige medlemsstater klar ved udarbejdelsen af en integreret produktpolitik, som kan accepteres af alle,

H.   der henviser til, at en integreret produktpolitik bør tage udgangspunkt i et fælles ansvar, der påhviler hele produktions- og distributionskæden,

1.   mener, at Kommissionens forslag er utilfredsstillende, om end interessant, og finder, at det ville have været ønskeligt med et mere omfattende og gennemarbejdet forslag til en ny politik med tydeligere behørig hensyntagen til hvert enkelt led i produktionskæden, f.eks. råvarer, energiforbrug, emballage og transport; mere præcise og bedre koordinerede oplysninger kræver imidlertid en mere udtømmende undersøgelse af de positive og negative resultater af den nuværende integrerede produktpolitik (europæisk miljømærkning, EMAS, lovgivning efter den nye metode såsom direktivet om emballage osv.); fremover ville det desuden spare samtlige parter for meget unødigt arbejde, hvis Kommissionen udarbejdede mere præcise dokumenter som grundlag for Parlamentets arbejde;

2.   understreger behovet for en mere præcis definition af de nærmere betingelser for tildeling af og tilsyn med et fremtidigt europæisk miljømærke;

3.   regner med, at Kommissionen ikke forelægger nogen hvidbog om integreret produktpolitik, før den har taget nøje hensyn til Parlamentets synspunkter vedrørende grønbogen;

4.   beklager mangelen på klare målsætninger og frister for den integrerede produktpolitik, samt på metoder og indikatorer til måling af dens positive resultater, og henstiller til Kommissionen at fremme udviklingen heraf, da sådanne faktorer er af afgørende betydning for den integrerede produktpolitiks succes;

5.   henstiller, at den integrerede produktpolitik får en klar tidsplan og tager sigte mod en betydelig reduktion af den samlede miljøbelastning, der skyldes mængden og farligheden af de produkter, der er i omløb;

6.   understreger, at den integrerede produktpolitik skal supplere eksisterende retsakter, og at den under ingen omstændigheder må bruges til at erstatte eller svække EF-lovgivningen;

7.   opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af de positive og negative resultater af lovgivningen efter den nye metode for at se, om den er til støtte for sigtet med den integrerede produktpolitik;

8.   opfordrer Kommissionen til snarest muligt at indlede passende pilotprojekter

9.   er af den opfattelse, at det i lyset af den kompleksitet, der kendetegner samspillet mellem producenter, forbrugere og myndigheder, er vigtigt i forbindelse med udviklingen af den integrerede produktpolitik at være opmærksom på indvirkningerne på økonomi, uddannelse og det sociale område; navnlig skal en integreret produktpolitik bidrage til beskæftigelsen af en arbejdsstyrke, hvis viden kan indgå i og indvirke på en bæredygtig udvikling, bl.a. gennem arbejdstagernes inddragelse i viden og videnbaseret arbejde;

10.   understreger behovet for at inddrage tjenesteydelser i anvendelsesområdet for en integreret produktpolitik for at begrænse disses uønskede indvirkninger på miljøet; beklager, at den stadig større servicesektor ikke i tilstrækkelig grad er blevet inddraget, og anbefaler, at tjenesteydelsernes indvirkning på miljøet (især inden for transport og turisme) gøres til genstand for et lignende tiltag;

11.   anmoder Kommissionen om at undersøge de eksisterende forbrugsmønstre og at finde frem til, hvilke muligheder der er for en reduktion af materialeforbruget med henvisning til den rolle, tjenesteydelser vil kunne spille i stedet for produkter;

12.   understreger betydningen af at afklare de forskellige aktørers rolle, medens samarbejdsformerne bør overlades til de forskellige berørte grupper; og fastslår, at der skal tages større miljøhensyn i forbindelse med standardisering (CEN og ISO); støtter en videreførelse af projektet med en miljø-helpdesk (environmental help desk – EHD) på europæisk niveau; understreger, at inddragelsen af miljøhensyn i europæisk standardisering er et vigtigt element i en integreret produktpolitik; opfordrer kraftigt Kommissionen til at sikre, at alle interesserede parter repræsenteres korrekt i standardiseringsprocessen, herunder repræsentanter for miljø- og forbrugerorganisationer; tilskynder Kommissionen til – snarest muligt – at fremsætte et forslag til revision af den nye metode, der kan sikre reel inddragelse af miljøhensyn i standardiseringen;

13.   minder om, at myndighederne i forbindelse med udøvelsen af deres beføjelser klart bør definere deres rolle og fastlægge et minimumsniveau for miljøindikatorer, klare mål og tidsplaner; enhver form for frivillig aftale bør kun være vejledende, hvis staten samtidig har mulighed for at pålægge sanktioner; endelig skal den integrerede produktpolitik og alle former for frivillige aftaler ikke erstatte, men kun supplere den nuværende og den fremtidige lovgivning;

14.   understreger, at en integreret produktpolitik grundlæggende skal tage udgangspunkt i en flerdimensional helheds- og livscyklusorienteret indfaldsvinkel;

15.   mener ikke, at de begrænsninger, der følger af behovet for en renere produktion, må ende med at gå ud over små og mellemstore virksomheder (SMV), håndværksvirksomheder og traditionelle produktionsmetoder;

16.   anfører, at der med henblik på at reducere udgifterne til sådanne foranstaltninger og for ikke at udelukke små og mellemstore virksomheder bør fastlægges miljøindikatorer baseret på en forenklet vurdering af produkternes livscyklus; understreger, at det er vigtigt at fastlægge præcise og fælles parametre for denne livscyklusanalyse;

disse indikatorer bør være repræsentative og konsekvente, afspejle de vigtigste miljøpåvirkninger og de vigtigste miljøaspekter inden for hver produktgruppe; indikatorerne bør endvidere fastlægges efter fælles overenskomst (produktpaneler) i samarbejde med de forskellige interessegrupper for at nå frem til de mest relevante indikatorer og metoder til måling heraf; opmærksomheden skal imidlertid henledes på, at indikatorerne regelmæssigt bør tages op til revision med henblik på en eventuel ajourføring; understreger, at metoden med at foretage livscyklusanalyser stadig er vanskelig at anvende, først og fremmest hvad angår udnyttelsen af ressourcer, tidsfaktoren og resultaternes gennemskuelighed; vanskelighederne tiltager mærkbart, når der er tale om små og mellemstore virksomheder og om strukturelle forskelle landene imellem (f.eks. en anden energikildesammensætning);

17.   understreger nødvendigheden af at tilskynde virksomhederne til aktivt at udvikle enkle miljøindikatorer, der let kan anvendes i internationale produktionsnetværk og produktionskæder;

18.   understreger, at der på grundlag af en livscyklusanalyse og bæredygtige indikatorer kan opstilles en ramme, som de økonomiske beslutningstagere selvstændigt kan udfylde ved at inddrage miljøhensyn i deres udformning af strategier, deres produktdesign og deres produktion; ansvarlig handling og innovationskraft er vigtige elementer i opbygningen af en integreret produktpolitik;

19.   kræver, at produkternes priser nøjagtigt afspejler deres miljømæssige omkostninger, og at miljødesignede produkter fremmes; det bør opnås ved anvendelse af prismekanismer og vedtagelse af foranstaltninger til fremme af internalisering af eksterne omkostninger (en foranstaltning, der i sig selv vil tilskynde til fremstilling af mere miljøvenlige produkter);

20.   opfordrer Kommissionen til at reducere eller fjerne støtte, der modvirker formålet med den integrerede produktpolitik;

21.   er af den opfattelse, at der frem for enhver form for straffeforanstaltning bør ske prioritering af passende incitamentsinstrumenter og -foranstaltninger for såvel virksomheder som for privatpersoner, f.eks. økonomiske støtteordninger (til standardisering og tilpasning af produktionsmetoder) eller skattemæssige incitamenter (nedsatte momssatser);

22.   foreslår Kommissionen at undersøge muligheden for at forfølge den integrerede produktpolitiks mål på OECD-niveau og i WTO og anbefaler et intensivt samarbejde mellem Generaldirektoratet for Miljø og Generaldirektoratet for Handel om WTO-spørgsmålet; forventer, at Kommissionen analyserer følgerne af globale forsyningskæder for IPP, IPP's rolle i udviklingslandene, samt dens forenelighed med Verdenshandelsorganisationens regler, samt at den fremsætter forslag til ændringer af nødvendige lovgivningsbestemmelser på bi- og multilateralt plan;

23.   kræver, at de offentlige myndigheder fremmer udviklingen af mere miljøvenlige produkter ved at tilskynde til forskning på området og spredning af resultaterne heraf; mener, at denne forskning bør omfatte udvikling af detailkæden, således at den bevæger sig mod at imødekomme efterspørgselen ved at sælge en tjenesteydelse i stedet for at sælge besiddelsen af et produkt;

24.   anfører, at iværksættelsen af disse foranstaltninger bør ske gradvis, således at antallet af berørte produktkategorier udvides lidt efter lidt; alle foranstaltninger bør udvide producentens viden om, hvilken indvirkning de produkter, som han markedsfører, har på miljøet for derved at finde frem til mulighederne for at gøre disse mere miljøvenlige;

25.   forlanger, at konceptet for integreret produktpolitik udvikles for enkeltsektorer eller i givet fald for enkeltprodukter, således at konceptet kan gennemføres i praksis;

26.   glæder sig over, at der er tegn på en brugbar integreret produktpolitik baseret på livscyklusundersøgelser for enkeltprodukter i medlemsstaterne, og mener, at disse erfaringer skal indarbejdes i en fremtidig hvidbog og i den fremtidige lovgivning;

27.   betoner, at medlemsstaternes erfaringer med konceptet for integreret produktpolitik eller delområder skal gøres tilgængelige i hele EU, og at en sammenkobling i netværk og en intensivering af disse aktiviteter skal fremmes;

28.   understreger, at en integreret produktpolitik er baseret på kommunikation og samarbejde mellem de forskellige interesserede parter; det er vigtigt klart at definere de forskellige målgrupper, hvilket er forudsætningen for på behørig vis at kunne udforme de forskellige kommunikationsværktøjer såsom uddannelse af produktudviklere, procesoperatører og forbrugerinformation; denne kommunikation skal være produktspecifik og tilpasses de enkelte produkters specifikke krav;

29.   mener, at det er nødvendigt at fastlægge en fortløbende og mere langsigtet strategi til vejledning af producenterne og af forbrugerne under hensyntagen til børns og unges behov; dette kan kun opnås med en yderligere indsats med henblik på oplysning af borgerne, og derfor bør producenterne/tjenesteudbyderne på passende måde stille vigtig information om deres produkters/tjenesteydelsers samlede livscyklus til rådighed for forbrugerne;

30.   fastslår, at det intensiverede samspil mellem forbrugere, forbrugerorganisationer, handel og producenter har bidraget til at styrke forbrugernes rettigheder og tilvejebragt mere kontrollabel og gennemskuelig information;

31.   understreger, at konceptet for integreret produktpolitik bør gennemføres på grundlag af den gældende fællesskabsret, og at der kun skal indføres nye instrumenter, hvis reglerne er mangelfulde;

32.   anser det for nødvendigt, at der indføres en differentieret beskatning af produkter alt efter deres miljøvirkninger, og at dette sker inden for harmoniske europæiske rammer;

33.   understreger nødvendigheden af at indføre miljøkriterier for både produktionsprocessen og de endelige produkter i procedurerne for leverancer til de offentlige myndigheder, således at virksomheder med økologiske produkter og tjenesteydelser indtager en førende stilling på markedet; dette skal ske efter udarbejdelsen af tekniske bestemmelser, som gør det muligt at definere og kontrollere de fornødne miljøkriterier;

34.   gør opmærksom på, at man bør overveje en hensigtsmæssig kombination af de virkemidler, der foreslås i grønbogen, for at undgå risikoen for overlapning og konflikter, hvis alle virkemidler vedtages;

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


BEGRUNDELSE

Kommissionens initiativ stemmer nøje overens med de grundlæggende principper for en bæredygtig udvikling og ånden i konklusionerne fra Cardiff, som kommer til udtryk i det sjette miljøhandlingsprogram og i Den Europæiske Unions strategi for en bæredygtig udvikling.

Med den integrerede produktpolitik foreslås nye rammer for vurdering af aspekter vedrørende produkters livscyklus med henblik på en begrænsning af deres skadelige indvirkning på miljøet. De foreslåede foranstaltninger tager udgangspunkt i udarbejdelsen af initiativer til en forbedring af produkternes udformning, mere omfattende og fyldestgørende oplysninger igennem værditilvækstkæden og en tilpasning af priser og omkostninger.

Formålet er - uden at mindske medlemsstaternes indtjeningsmuligheder - at styre produktion og forbrug i retning af mere konsekvente synspunkter, som tager udgangspunkt i principperne om en bæredygtig udvikling.

Indførelsen af en integreret produktpolitik giver mulighed for at harmonisere de nationale politikker, uden at man glemmer, at det er vigtigt at vælge en fællesskabspolitik, der er tilstrækkelig fleksibel til, at alle medlemsstater fuldt ud kan deltage heri.

Med henblik herpå foreslår Kommissionen i første omgang en større inddragelse af alle interesserede parter i processen med særlig vægt på markedskræfternes rolle og virkemidler.

En heldig gennemførelse af initiativet vil i stor udstrækning afhænge af en korrekt identificering og anvendelse af de vigtigste instrumenter.

Forslagets grundlæggende målsætninger fokuserer på følgende:

* OPNÅELSE AF EN RIMELIG PRIS

Formålet er at opnå, at prisen på produkterne så nøjagtigt som muligt afspejler disses eksterne omkostninger. Dermed vil priserne være et signal til markedet om produkternes indvirkning på miljøet, og det vil således være muligt at styre efterspørgslen.

Sådanne foranstaltninger bør under alle omstændigheder være velfunderede for at vise, at de er til gavn for konkurrenceevnen, og at de ikke har uønskede virkninger. Internaliseringen af eksterne omkostninger, som ikke er velfunderede, kan skabe forvridninger på markedet, især hvis de ikke er globalt accepterede på internationalt plan.

Indførelsen af sådanne virkemidler kræver derfor en detaljeret og forudgående evaluering af deres eventuelle indvirkning på europæisk industris konkurrenceevne.

Alle aktører bør holdes ansvarlige for miljøvirkningerne af produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser. Udvinding af råmaterialer, produkters udformning, reklame, forbrugere, offentlige myndigheder, bortskaffelse af produkter osv. er alle vigtige elementer, som der bør tages højde for med henblik på at begrænse og forbedre produkternes indvirkning på miljøet i hele deres livscyklus.

*    GRØNT FORBRUG

Det er vigtigt, at drøftelserne koncentreres om de virkemidler, der er foreslået i grønbogen, til fremme af efterspørgsel efter miljøvenlige produkter. Efterspørgselsincitamenter er nøglen til mere miljøvenlige produkter. Det er derfor vigtigt vedvarende og omfattende at fremme forbrugernes adgang til ukomplicerede, let forståelige og pålidelige oplysninger.

Den integrerede produktpolitik bør ikke blot tage højde for, men også benytte de eksisterende markedskræfter. På hele produktmarkedet er der et kontinuerligt samspil mellem producenter og forbrugere, som på én og samme tid er komplekst, dynamisk og afbalanceret. Det er vigtigt ikke at skabe forvridninger og dermed forrykke denne balance på markedet.

Efterspørgslen efter miljøvenlige produkter er endnu ikke særlig stor, men forbrugerne foretager deres valg af produkter ud fra forskellige kriterier (pris, sikkerhed, kvalitet, miljøpræstationer osv.). En overdreven fokusering på en af disse faktorer giver et forvrænget billede af forbrugernes adfærd. Den integrerede produktpolitik bør derfor koncentreres om en vedvarende forbedring af alle ovennævnte kriterier, herunder miljøaspektet.

Forbrugerne vil kunne spille en meget mere aktiv rolle med deres valg og bortskaffelse af bestemte produkter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at forbrugerne bør informeres og oplyses, men ikke tvinges til at købe bestemte former for produkter. Der bør ikke skabes en kunstig efterspørgsel efter grønne produkter.

Der bør desuden gøres brug af informationsteknologien og dens forskellige tjenesteydelser til at informere forbrugerne, idet der med hensyn til oplysningsaspektet ikke er sket de store fremskridt på nuværende tidspunkt.

*    GRØNT UDBUD

Et tredje område, der bør fokuseres på, er udbuddet af grønne varer og tjenesteydelser. Inden for dette område bør der iværksættes foranstaltninger til fremme af produktion og dermed udbud af mere miljøvenlige produkter og tjenesteydelser.

Det viser sig derfor allerede, at de førende virksomheder, der kæmper for at opnå en førerstilling på det marked, hvor de konkurrerer, er de mest avancerede virksomheder med hensyn til produktion af grønne produkter, og der bør derfor satses på at gøre virksomhederne bevidst om de muligheder, som markedet frembyder.

Fremstillingen af miljøvenlige produkter vil medvirke til en mere bæredygtig industriel udvikling. Fremme af en sådan tendens kræver, at virksomhederne stimuleres, og at der udvikles bestemte redskaber, som de får stillet til deres rådighed. Sådanne incitamenter bør under alle omstændigheder fremmes på europæisk plan, men allerhelst, om muligt, på internationalt plan.

Med henblik på at fremme produktionen af mere miljøvenlige produkter er det vigtigt først at fokusere på produktdesign. Det bør understreges, at tendensen bør gå i retning af et mere begrænset forbrug af ressourcer i fremstillingsprocessen og en gradvis reduktion af forbruget af farlige stoffer. Der bør i højere grad satses på sådanne aktioner.

Det er nødvendigt, at virksomhederne kender konkrete og potentielle følger af deres produkters livscyklus. Der bør udfoldes bestræbelser på at indføre en enkel metode til analyse af produkternes livscyklus med henblik på at gøre denne tilgængelig og forståelig for selv små og mellemstore virksomheder.

Arbejdstagerne bør ligeledes deltage i denne proces med henblik på en mere effektiv inddragelse af de vigtigste aktører i udviklingen hen imod produktion og forbrug, der er mere miljøvenlig.

Virksomhederne bør frit kunne vælge de virkemidler, som vil kunne forbedre deres produkter optimalt, således at de kan vedtage de foranstaltninger, som passer bedst til deres behov.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI

6.november 2001

til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

om grønbog om en integreret produktpolitik

(KOM(2001) 68 – C5-0259/2001 – 2001/2117(COS))

Rådgivende ordfører: Caroline Lucas

PROCEDURE

På mødet den 11. juli 2001 valgte Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Caroline Lucas til rådgivende ordfører.

På møder den 15. oktober og 6. november 2001 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner.

Til stede under afstemningen var: Carlos Westendorp y Cabeza (formand), Peter Michael Mombaur (næstformand), Caroline Lucas (rådgivende ordfører), Konstantinos Alyssandrakis, Renato Brunetta, Giles Bryan Chichester, Christos Folias, Pat the Cope Gallagher, Norbert Glante, Alfred Gomolka (for Konrad K. Schwaiger), Michel Hansenne, Malcolm Harbour (for John Purvis), Roger Helmer, Hans Karlsson, Bashir Khanbhai (for Godelieve Quisthoudt-Rowohl), Constanze Angela Krehl (for Mechtild Rothe), Werner Langen, Albert Jan Maat (for W.G. van Velzen), Nelly Maes, Erika Mann, Hans-Peter Martin (for Rolf Linkohr), Eryl Margaret McNally, Angelika Niebler, Barbara O'Toole (for Harlem Désir), Reino Paasilinna, Elly Plooij-van Gorsel, Samuli Pohjamo (for Astrid Thors), Bernhard Rapkay (for Gérard Caudron), Imelda Mary Read, Paul Rübig, Ilka Schröder, Esko Olavi Seppänen, Claude Turmes (for Yves Piétrasanta), Alejo Vidal-Quadras Roca, Dominique Vlasto, Anders Wijkman, Myrsini Zorba og Olga Zrihen Zaari.

KORT BEGRUNDELSE

Begrebet "integreret produktpolitik" tager udgangspunkt i et ønske om at reducere miljøbelastningen fra produkter i hele deres livscyklus - lige fra udvinding af råmaterialer til produktion, distribution, anvendelse, vedligeholdelse, genbrug og affaldshåndtering. En række EU-politikker fokuserer allerede på spørgsmål vedrørende særlige stadier af produkternes livscyklus eller specifikke produkter, men der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke nogen generelle rammer herfor.

Grønbogen er første skridt hen imod et konkret tiltag på dette område i EU. Formålet hermed er en styrkelse af og en ny fokusering på produktrelateret miljøpolitik i erkendelse af behovet for en bred vifte af instrumenter, især i form af skatter og afgifter, skattebegunstigelser, lav moms på miljøvenlige produkter, fremme af nøje definerede miljømærker og offentlige miljøvenlige indkøb.

Kommissionen understreger nødvendigheden af dialoger med inddragelse af mange aktører i erkendelsen af, at et IPP-tiltag nødvendigvis kræver deltagelse af erhvervslivet, regeringer og forbrugere. Allerede i marts deltog adskillige aktører i en høring, der fokuserede på grønbogens tekniske og industrielle aspekter.

Ordføreren kan generelt tilslutte sig grønbogen, men peger i sin analyse på en række spørgsmål, som opmærksomheden i særlig grad bør henledes på.

I teknisk henseende er der grund til nogen bekymring med hensyn til grønbogens tidsplan. Kommissionen er allerede i færd med at planlægge offentliggørelsen af en hvidbog i december 2001, på trods af at det korresponderende udvalgs betænkning først opføres på dagsordenen for plenarforsamlingen i december. På den ene sider kræver grønbogen en dialog med inddragelse af mange aktører, medens den på den anden side i realiteten tilsidesætter Europa-Parlamentets synspunkter. Tidsplanen for dette forløb bør derfor tages op til fornyet seriøs overvejelse.

Grønbogens indhold giver ikke et tilstrækkeligt klart billede af, hvilke mål der ønskes opfyldt ved hjælp af integreret produktpolitik (IPP) - sigter grønbogen med andre ord mod producenter, der allerede er førende på området, eller mod de producenter (størstedelen), der eventuelt har behov for mere støtte til at gå over til en integreret produktpolitik? Udover generelle metoder og principper kræves der en række konkrete målsætninger, mål og indikatorer til måling af effektivitet. De mange innovative og interessante redskaber til fremme af grøn politik beskrevet i grønbogen har en tendens til at sløre nogle af de eksisterende hindringer for en effektiv anvendelse heraf, hvilket betyder, at grønbogen ikke helt følger sine egne konklusioner.

Desuden kræver forholdet mellem grønbogen og allerede eksisterende initiativer, herunder EU's strategi for en bæredygtig udvikling og det sjette miljøhandlingsprogram, en nærmere forklaring. En systematisk evaluering af allerede indhøstede erfaringer med produktpolitik ville ligeledes være nyttig med henblik på at undgå fejltagelser.

Grønbogens fokusering på produkter tilsidesætter betydningen af tjenesteydelser, hvorved eventuelle muligheder for at tilføre en stadig større sektor af vores økonomi, især transport- og turistsektoren, et grønt aspekt, går tabt. Desuden kan tjenesteydelser i højere grad end produkter gøres mere ressourcebesparende og kan i nogle tilfælde helt erstatte produkter.

Den foreslåede strategi har en tendens til i al for høj grad at tage udgangspunkt i frivillige aftaler; der gives ikke nogen definition på omfanget af sådanne aftaler som erstatning for eller supplement til lovgivning, og der henvises heller ikke til behovet for objektive evalueringsredskaber. Vi behøver derfor meget klarere benchmarks og målsætninger samt frister for eventuelle frivillige aftaler for at sikre gennemførelse heraf på linje med Kommissionens forberedelse af lovgivningsrammer for frivillige miljøaftaler, hvilket indebærer fastsættelse af kriterier, krav, kontrolordninger og sanktioner.

Ud over erhvervslivet fremhæver grønbogen ligeledes forbrugernes rolle og betydningen af deres købekraft, fordi de ved at vælge bæredygtige produkter kan reducere miljøbelastningen. Grønbogen fokuserer imidlertid på produkternes egenskaber og glemmer forbrugsaspektet. Omfanget af forbruget bør ligeledes indgå i et IPP-tiltag.

Henvisningen til reduceret moms på grønne produkter er næppe fyldestgørende, hvad angår omfanget af de nødvendige ændringer af momsdirektiver. Andre markedsbaserede instrumenter bør ligeledes overvejes, f.eks. skat på primære råmaterialer, hvilket vil fremme genbrug eller erstatningsprodukter; eller en form for omsættelig CO2-kredit med henblik på at øge reduktionen af CO2-emissioner; eller skat på emballage samt skattelettelser for tjenesteydelser og reparationer.

Ifølge grønbogen agter Kommissionen at gå i spidsen med hensyn til grønne offentlige indkøb. Den igangværende revision af direktiverne om offentlige indkøb omfatter imidlertid ikke den integrerede produktpolitiks tiltag med hensyn til produkters livscyklus. Til gengæld straffes bestræbelser på at indføre IPP, og der er allerede lagt sag an mod en række byer, der har forsøgt at føre en grøn politik i forbindelse med offentlige indkøb.

I grønbogen nævnes inddragelsen af miljøorganisationer i standardiseringsproceduren, hvilket imidlertid gøres afhængig af konsensus. Der er fare for, at en sådan høringsprocedure er mere lydhør over for større industrier med tilstrækkelige ressourcer, og at forbrugere og miljøorganisationer eller små og mellemstore virksomheder vil være meget dårligt stillet. Kommissionen bør derfor sørge for, at disse aktører gives tilstrækkelig støtte til at kunne deltage i processen.

En vigtig mangel ved grønbogen er imidlertid det utilstrækkelige kendskab til de mere vidtrækkende internationale handelsaspekter, i forbindelse med hvilke en række af forslagene uheldigvis ville have en tvivlsom lovgyldighed. Grønbogens effektivitet vil blive væsentlig reduceret, medmindre Kommissionen eksplicit anerkender det globale handelssystems reelle mekanismer og udarbejder sine strategier i overensstemmelse hermed .

Grønbogen giver det indtryk, at produkters livscyklus (fra produktion til forbrug og affaldshåndtering) begynder og slutter ved EU's grænser. En lang række produkter indeholder komponenter fra tredjelande, og mange flere produkter vil blive konsumeret eller håndteret som affald uden for EU. De videre følger af denne tilførselspolitik er ikke omfattet af grønbogen, og dens effektivitet vil i udstrakt grad blive reduceret af Verdenshandelsorganisationens regler.

Udviklingen af en integreret produktpolitik på europæisk plan er en nødvendig start, men er ikke tilstrækkelig til at tage de udfordringer op, der er forbundet med en økologisk produktpolitik og de mere generelle målsætninger for en bæredygtig udvikling, som rækker langt ud over nationale og regionale grænser.

KONKLUSIONER

Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   glæder sig over grønbogen om integreret produktpolitik som et bevis på EU's ønske om at fremme en bæredygtig udvikling og som en reaktion på behovet for at fastlægge en sammenhængende strategi for EU's forskellige politikker og tiltag med hensyn til princippet om, at forureneren betaler, processer og produktionsmetoder samt produkters livscyklus;

2.   understreger med henblik på en hvidbog behovet for klare målsætninger i forbindelse med IPP-strategien med hensyn til indhold, omfang og frister, samt fastlæggelse af effektive redskaber med henblik på måling af resultater; henstiller til Kommissionen at tilbageholde hvidbogen, indtil høringen af Parlamentet er blevet afsluttet;

3.   beklager, at den stadig større servicesektor ikke i tilstrækkelig grad er blevet inddraget, og anbefaler, at tjenesteydelsernes indvirkning på miljøet (især inden for transport og turisme) gøres til genstand for et lignende tiltag;

4.   anmoder Kommissionen om at undersøge de eksisterende forbrugsmønstre og at finde frem til, hvilke muligheder der er for en reduktion af materialeforbruget med henvisning til den rolle, tjenesteydelser vil kunne spille i stedet for produkter;

5.   mener, at hovedelementet i en politik, "der sigter mod de rigtige priser", må være en justering af prisstrukturen i samfundet - især med hensyn til arbejdskraft og naturressourcer - således at en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne bliver økonomisk attraktiv for fabrikanter, distributører og forbrugere;

6.   erkender, at hovedprincippet for en velfungerende markedsøkonomi er, at markedspriserne afspejler produkternes reelle omkostninger; slår derfor til lyd for indstilling af miljøskadelig støtte og indførelse af incitamenter - det være sig i form af afgifter og/eller fradrag - for at sikre ensartede konkurrencebetingelser og gøre ressourcebesparende foranstaltninger konkurrencedygtige på markedet;

7.   forventer, at Kommissionen udarbejder en analyse om nødvendige ændringer af lovgivningen i Europa, som hæmmer IPP (f.eks. miljøskadelig statsstøtte, moms eller offentlige indkøb), og forventer endvidere, at Kommissionen udarbejder en strategi for iværksættelse af aktioner på kort, mellemlang og lang sigt med henblik på opfyldelse af målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram og strategien for en bæredygtig udvikling;

8.   erkender, at frivillige aftaler med erhvervslivet har en vis betydning og kan være nyttige, fordi de er fleksible, men er af den opfattelse, at de kun kan supplere - og ikke erstatte - lovgivning, og at de derfor kræver fastlæggelse af konkrete målsætninger, mål, frister og benchmarks; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremsætte et forslag til rammelovgivning om frivillige miljøaftaler, der indeholder relevante kriterier vedrørende betingelser, kontrolforanstaltninger og opfyldelse;

9.   henstiller til Kommissionen at iværksætte foranstaltninger, der gør det lettere for forbrugerne allerede på købstidspunktet at danne sig et overblik over de samlede udgifter, der er forbundet med anvendelsen af et produkt, f.eks. ved at supplere eksisterende ordninger for mærkning;

10.   forventer, at Kommissionen analyserer følgerne af globale forsyningskæder for IPP, IPP's rolle i udviklingslandene, samt dens forenelighed med Verdenshandelsorganisationens regler, samt at den fremsætter forslag til ændringer af nødvendige lovgivningsbestemmelser på bi- og multilateralt plan; foreslår endvidere, at Kommissionen undersøger muligheden for at få opfyldt IPP-mål på OECD-plan, samt i Verdenshandelsorganisationens regi;

11.   anbefaler et mere intensivt samarbejde mellem Generaldirektoratet for hhv. Miljø og for Handel om Verdenshandelsorganisationen og foreslår en analyse af foreneligheden af de erklæringer, der allerede er sendt til Verdenshandelsorganisationens sekretariat vedrørende EU's synspunkter, med IPP;

12.   kræver, at den igangværende revision af EU-retten om offentlige indkøb gøres forenelig med IPP's principper om produkternes livscyklus, og foreslår, at det pålægges leverandører af offentlige varer og tjenesteydelser at indføre miljøforvaltningsordninger som f.eks. EMAS-systemet eller det internationale ISO 14000; foreslår endvidere, at der inden for rammerne af EU-institutionerne straks gennemføres et pilotprojekt med en sådan indfaldsvinkel til offentlige indkøb;

13.   er af den opfattelse, at offentlige myndigheder kan anvende kriterier for økomærkning som et nyttigt instrument til at gøre deres indkøb mere miljøvenlige med, og henstiller derfor til Kommissionen at fremsætte et forslag om revision af EF-forordningen om en EF-ordning for tildeling af et miljømærke og derved skabe mulighed for udvikling af kriterier for økomærkning, der også gælder for andre varegrupper end konsumvarer;

14.   henstiller, at Kommissionen lægger større vægt på de små og mellemstore virksomheders særlige behov for at praktisere IPP, især som leverandører i forbindelse med offentlige indkøb.

Seneste opdatering: 8. december 2001Juridisk meddelelse