BETÆNKNING om

1. Kongeriget Danmarks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger
(13875/2002 – C5‑0553/2002 – 2002/0823(CNS))  2. Kongeriget Danmarks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale
(13873/2002 – C5‑0555/2002 – 2002/0822(CNS))  3. Den Hellenske Republiks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg  (6314/2003 – C5‑0066/2003 – 2003/0806(CNS))

26. marts 2003 - *

Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Maurizio Turco

PROTOKOLSIDE

Med skrivelse af 20. november 2002 anmodede Rådet i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 39, stk. 1, Parlamentet om en udtalelse om Kongeriget Danmarks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger (13875/2002 – 2002/0823(CNS)).

Med skrivelse af 20. november 2002 anmodede Rådet i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 39, stk. 1, Parlamentet om en udtalelse om Kongeriget Danmarks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale (13873/2002 – 2002/0822(CNS)).

På mødet den 4. december 2002 meddelte Parlamentets formand, at disse initiativer var henvist til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som korresponderende udvalg (C5‑0553/2002, C5-0555/2002)).

På mødet den 10. december 2002 valgte udvalget Maurizio Turco til ordfører.

Med skrivelse af 28. februar 2003 anmodede Rådet i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 39, stk. 1, Parlamentet om en udtalelse om Den Hellenske Republiks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg (6314/2003 – 2003/0806(CNS)).

På mødet den 10. marts 2003 meddelte Parlamentets formand, at dette initiativ var henvist til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som korresponderende udvalg og Budgetudvalget som rådgivende udvalg (C5‑0066/2002).

På mødet den 19. marts 2003 valgte udvalget Maurizio Turco til ordfører og vedtog også at behandle dette sidstnævnte initiativ i betænkningen om de to danske initiativer.

På møder den 20. januar, 17. februar, 19. marts og 25. marts 2003 behandlede udvalget Kongeriget Danmarks initiativer og Den Hellenske Republiks initiativ og udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det forslagene til lovgivningsmæssig beslutning (for: 30; imod: 1; hverken/eller: 0.

Til stede under afstemningen var: Jorge Salvador Hernández Mollar (formand), Johanna L.A. Boogerd-Quaak og Giacomo Santini (næstformænd), Maurizio Turco (ordfører), Mary Elizabeth Banotti, Christian Ulrik von Boetticher, Alima Boumediene-Thiery, Kathalijne Maria Buitenweg (for Pierre Jonckheer), Mogens N.J. Camre (for Roberta Angelilli), Marco Cappato (for Mario Borghezio), Charlotte Cederschiöld, Carmen Cerdeira Morterero, Ozan Ceyhun, Carlos Coelho, Thierry Cornillet, Gérard M.J. Deprez, Giuseppe Di Lello Finuoli, Margot Keßler, Timothy Kirkhope, Eva Klamt, Alain Krivine (for Ole Krarup), Lucio Manisco (for Fodé Sylla), Claude Moraes (for Sérgio Sousa Pinto), Marcelino Oreja Arburúa, Elena Ornella Paciotti, Martine Roure, Heide Rühle, Olle Schmidt (for Baroness Sarah Ludford), Ilka Schröder, Patsy Sörensen, The Earl of Stockton (for Hubert Pirker), Joke Swiebel og Anna Terrón i Cusí.

Budgetudvalget vedtog den 24. marts 2003 ikke at afgive udtalelse.

Betænkningen indgivet den 26. marts 2003.

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Kongeriget Danmarks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger

(13875/2002 – C5‑0553/2002 – 2002/0823(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kongeriget Danmarks initiativ (13875/2002)[1],

–   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

–   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5‑0553/2002),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 106 og 67,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5‑0107/2003),

1.   forkaster Kongeriget Danmarks initiativ;

2.   opfordrer Kongeriget Danmark til at tage sit initiativ tilbage og forelægge et nyt;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Danmarks regering.

• [1] EFT C 286 af 22.11.2002DT(d.m.yyyy)@DATEMSG@, s. 19.

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Kongeriget Danmarks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale

(13873/2002 – C5‑0555/2002 – 2002/0822(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kongeriget Danmarks initiativ (13873/2002)[1],

–   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

–   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5‑0555/2002),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 106 og 67,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5‑0107/2003),

1.   forkaster Kongeriget Danmarks initiativ;

2.   opfordrer Kongeriget Danmark til at tage sit initiativ tilbage og forelægge et nyt;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Danmarks regering.

• [1] EFT C 286 af 22.11.2002DT(d.m.yyyy)@DATEMSG@, s. 20.

3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Den Hellenske Republiks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg

(6314/2003 – C5‑0066/2003 – 2003/0806(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Hellenske Republiks initiativ (6314/2003)[1],

–   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

–   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5‑0066/2003),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 106 og 67,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5‑0107/2003),

1.   forkaster Den Hellenske Republiks initiativ;

2.   opfordrer Den Hellenske Republik til at tage sit initiativ tilbage og forelægge et nyt;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Den Hellenske Republiks regering.

• [1] EFT C 52 af {22/11/2002}6.3.2003, s. 17.

BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet er blevet hørt om tre danske forslag og et græsk forslag vedrørende Europol: en retsakt om ændring af bestemmelserne om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger, en retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale, en afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg og en retsakt om ændring af Europol-konventionen.

Som Europa-Parlamentets ordfører for de tre førstnævnte dossierer foreslår jeg kollegerne at forkaste disse tre initiativer af nedenstående årsager:

1.   Sikkerhedsbeskyttelse og klassifikation af Europol-dokumenter

Kongeriget Danmarks initiativ vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger tager sigte på at harmonisere Europols klassifikationssystemer med Kommissionens og Rådets systemer. Det fastlægger tre klassifikationsniveauer, nemlig "top secret", "secret" og "confidential" som i forordning (EF) nr. 1049/2001.

Initiativet fastlægger desuden endnu et klassifikationssniveau, nemlig "restricted". Endelig opstiller det et generelt princip om, at alle Europol-dokumenter - undtagen dokumenter, der helt klart har offentlig karakter - mærkes "Europol Unclassified - not for public dissemination" og ikke må offentliggøres.

Det modsatte af sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger og dokumenter er aktindsigt. Europol har endnu ikke vedtaget bestemmelser om aktindsigt efter udstedelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, selv om der i den foreslåede protokol til Europol-konventionen er fastlagt en procedure, som dog kun kræver, at Europol skal tage hensyn til principperne i forordning (EF) nr. 1049/2001, og ikke er forbundet med nogen høring af Europa-Parlamentet.

Ordføreren konstaterer, at de foreslåede bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse og klassifikation af Europol-dokumenter strider mod principperne i forordning (EF) nr. 1049/2001, da mærket "restricted" ikke er nævnt i EF-forordningen, og da mærket "Europol Unclassified - not for public dissemination" strider mod principperne om aktindsigt, hvorefter offentligheden skal have adgang til alle dokumenter undtagen dokumenter, for hvilke der gælder specifikke undtagelser. Desuden har Europol endnu ikke vedtaget bestemmelser om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001. Ordføreren er godt klar over, at de oplysninger, Europol behandler, er af følsom karakter, men han minder om, at legalitetsprincippet må overholdes fuldt ud, således at EU-organernes interne bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001. Det danske forslag er tydeligvis for mangelfuldt og bør - efter ordførerens opfattelse - forkastes, også i betragtning af nedenstående overvejelser.

2.   Ændring af vedtægten for Europols personale

Trods Europa-Parlamentets gentagne anmodninger om at blive inddraget i proceduren vedrørende Europol-budgettet og i proceduren for udnævnelse og afskedigelse af Europols Styrelsesråd og for finansiering af Europol over fællesskabsbudgettet har intet ændret sig. Europa-Parlamentet anmodes atter om uden videre at godkende ændringer af vedtægten for Europols personale.

3.   Det uløste problem - demokratisk kontrol med Europol

Siden Europols oprettelse har der udspundet sig en bred debat om behovet for at styrke den demokratiske kontrol med Europol gennem øget parlamentarisk og retligt tilsyn, og der er fremsat gentagne anmodninger i denne forbindelse. Europol er underkastet en fragmenteret og indirekte kontrol fra de nationale parlamenters side, som under alle omstændigheder ikke hver for sig er i stand til at organisere et fyldestgørende parlamentarisk tilsyn med Rådet (retlige og indre anliggender) og Europol.

Ser vi på de forskellige former for demokratisk kontrol med politi- og efterforskningstjenester i demokratier, kan vi konstatere, at parlamenter - navnlig deres særudvalg for kontrol med politi- og efterforskningstjenester - ofte er udstyret med vidtrækkende beføjelser: udnævnelses- og afskedigelsesbeføjelser i forhold til ledende organer (USA); budgetbeføjelser (USA og Spanien); budgetkontrolbeføjelser (USA, Spanien og Det Forenede Kongerige); beføjelser til at fastlægge prioriterede indsatsområder

og til at fremme lovgivningsinitiativer og -forslag (USA og Italien); beføjelser til at kræve høringer og til at rekvirere dokumenter (Tyskland); beføjelser til at foretage kontrol på stedet og ransagning (Belgien og Tyskland) og beføjelser til at rekvirere dokumenter (Tyskland, Belgien og USA).

Europa-Parlamentet derimod har ingen af ovennævnte beføjelser i forhold til Europol - bortset fra en begrænset form for kontrolbeføjelse i form af en temmelig begrænset ret til at blive underrettet og hørt. Af denne grund har Europa-Parlamentet gentagne gange anmodet Rådet om at ændre Europol-konventionen for at åbne mulighed for konkret demokratisk kontrol med - og beføjelser i forhold til - Europol, navnlig i betænkninger af Nassauer, Karamanou, Turco og Deprez. I disse betænkninger krævedes der:

-   budgetbeføjelser: inddragelse af Europa-Parlamentet i Europol-budgetproceduren; finansiering af Europol over fællesskabsbudgettet

-   udnævnelsesbeføjelser: inddragelse af Europa-Parlamentet i udnævnelsen og afskedigelsen af Europols direktør og vicedirektører og deltagelse af to valgte repræsentanter for Europa-Parlamentet i Styrelsesrådets møder

-   informations- og høringsrettigheder: fuld overholdelse af Europa-Parlamentets ret til at blive underrettet og hørt; en interinstitutionel aftale om dette spørgsmål; udvidelse af den række af dokumenter, hvorom Europa-Parlamentet skal høres

-   revision af Europol-konventionen for at bringe den på linje med højere standarder for demokratisk kontrol og med metoder til gennemførelse af demokratisk kontrol

-   styrkelse af Domstolens retlige kontrol

-   i sidste instans, henlæggelse af Europol under Fællesskabets kompetence.

Kommissionen udtalte sig om spørgsmålet om demokratisk kontrol i en meddelelse om den demokratiske kontrol med Europol, hvori det foresloges at oprette "et blandet udvalg, bestående af medlemmer af både de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets udvalg med ansvar for politianliggender".

I oktober 2002 vedtog Europa-Parlamentet sin seneste betænkning om Europol - igen en betænkning af Deprez - hvori det forkastede et ukontroversielt forslag fra Rådet vedrørende Europols personale. Ordføreren redegjorde for årsagerne til forkastelse i sin begrundelse: "1. Rådets nonchalance [forslaget til retsakt var ikke ledsaget af en begrundelse] …2. Høringen: en skinmanøvre - Efter hvad vi ved i dag, vil Rådet sandsynligvis under alle omstændigheder ikke tage hensyn til Europa-Parlamentets eventuelle ændringsforslag … Europa-Parlamentet bør som den demokratiske institution, der repræsenterer de europæiske borgere, ikke gøre gode miner til slet spil. …3. Forkastelse som politisk handling". Efter at have forklaret, hvad Europa-Parlamentet anmodede om for så vidt angår reformen af Europol, hed det videre i begrundelsen: "Rådet har så vidt vides endnu ikke reageret på denne henstilling fra Parlamentet. Efter ordførerens opfattelse har Europa-Parlamentet, som hidtil på dette område kun har haft ubetydelig lovgivningsmæssig indflydelse, ingen interesse i også at fremstå som en politisk dværg."

Spørgsmålet om demokratisk kontrol med Europol er også for nylig blevet drøftet i arbejdsgruppe X om frihed, sikkerhed og retfærdighed under konventionen om reform af EU-traktaterne. Ifølge protokollen fra en høring arrangeret af arbejdsgruppen havde direktøren for Europol, Storbeck, udtalt, at der i øjeblikket herskede uklarhed omkring den demokratiske kontrol med Europol, at der var vanskeligheder forbundet med at være underlagt demokratisk kontrol fra for mange nationale parlamenters side, og at øget og mere effektiv demokratisk kontrol ville være i Europols egen interesse. Storbeck nævnte kontrol fra Europa-Parlamentets side som en mulig løsning. Ovennævnte arbejdsgruppe har følgelig udarbejdet en endelig rapport, hvori Europa-Parlamentets anmodninger støttes, og hvori det hedder, at Europols virksomhed i fremtiden må underlægges demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets og Rådets side samt retlig kontrol fra Domstolens side i overensstemmelse med de sædvanlige traktatbestemmelser.

På trods af Europa-Parlamentets, Kommissionens, Europol-direktørens (og nu også Konventionens arbejdsgruppe X's) ovennævnte gentagne anmodninger om og specifikke forslag vedrørende øget demokratisk kontrol med og øgede beføjelser i forhold til Europol løser Rådets forslag til en protokol til Europol-konventionen, som Parlamentet høres om, slet ikke disse spørgsmål. Resultaterne af en sammenligning mellem Europa-Parlamentets (eller de nationale parlamenters) nuværende beføjelser, for så vidt angår demokratisk kontrol med Europol, og protokollens forslag til reform er særdeles skuffende, idet Europa-Parlamentet kun ville opnå det "privilegium" at få tilsendt den fælles kontrolinstans' beretninger om databeskyttelse (artikel 24, stk. 6, som ændret), Styrelsesrådets beretninger om aktiviteter i forløbne år og dets planer vedrørende Europols fremtidige aktiviteter (artikel 28, stk. 10, som ændret) samt den femårige finansplan for Europol (artikel 35, stk. 4, som ændret). Det ville blive hørt (se artikel 34 som ændret) om en række afgørelser, der udtrykkeligt nævnes, men som Europa-Parlamentet normalt allerede nu høres om i overensstemmelse med de nugældende traktatbestemmelser om Rådets pligt til at underrette Europa-Parlamentet om de vigtigste foranstaltninger på området retlige og indre anliggender. I en yderligere bestemmelse åbnes der udtrykkeligt mulighed for, at Rådets formandskab eller dets repræsentant kan give fremmøde i Europa-Parlamentet, eventuelt bistået af Europols direktør.

Ordføreren konstaterer, at gentagne anmodninger og forslag om reel, forbedret demokratisk kontrol med og beføjelser i forhold til Europa-Parlamentet er blevet ignoreret, og at de foreslåede ændringer hovedsagelig er pynterettelser og latterliggør Europa-Parlamentet og EU-borgerne. Rådet har ikke imødekommet Europa-Parlamentets anmodninger om øgede beføjelser med hensyn til Europol-budgettet, udnævnelses- og afskedigelsesprocedurer og EP-repræsentanters deltagelse i Styrelsesrådets møder og med hensyn til at lære af - og implementere - højere standarder for demokratisk kontrol og nationale metoder til gennemførelse af demokratisk kontrol. Det har hverken fulgt Kommissionens forslag om et blandet udvalg bestående af repræsentanter for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter eller Europol-direktørens synspunkter vedrørende behovet for øget demokratisk kontrol.

Under disse omstændigheder vil Europa-Parlamentet bevare sin nuværende rolle hvad angår Europol - dvs. en rolle, der består i at debattere, uden at nogen lytter, og i at udarbejde betænkninger, uden at nogen retter sig efter de heri fremsatte forslag. Deprez' skrappe bemærkninger om ikke at gøre gode miner til slet spil gælder stadig helt og fuldt. Efter ordførerens opfattelse må Rådet overbevises om; at øget demokratisk kontrol med og øgede beføjelser i forhold til Europol er den eneste garanti for, at dette organ kan fungere og forvaltes efter hensigten i alles interesse, dvs. i Europols egen, i EU-institutioners og i EU-borgernes interesse.