Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

BETÆNKNING     
PDF 190kWORD 94k
16. juni 2003
PE 331.543 A5-0214/2003
om gender budgeting - offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv
(2002/2198(INI))
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Ordfører: Fiorella Ghilardotti
PROTOKOLSIDE
 FORSLAG TIL BESLUTNING
 BEGRUNDELSE

PROTOKOLSIDE

På mødet den 10. oktober 2002 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om "Gender Budgeting" - offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv

På mødet den 18. juni 2002 havde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder valgt Fiorella Ghilardotti til ordfører.

På møder den 17. marts, 20. maj og 10. juni behandlede udvalget udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning.

Til stede under afstemningen var: Anna Karamanou (formand), Marianne Eriksson og Jillian Evans (næstformænd), Fiorella Ghilardotti (ordfører), Regina Bastos, Johanna L.A. Boogerd-Quaak, Ilda Figueiredo (for Geneviève Fraisse), Lissy Gröner, Mary Honeyball, Astrid Lulling, Thomas Mann, Emilia Franziska Müller og Miet Smet .

Betænkningen indgivet den 16. juni 2003.


FORSLAG TIL BESLUTNING

Europa-Parlamentets beslutning om "Gender Budgeting" - offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv (2002/2198(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 2, artikel 3, stk. 2, artikel 13 og artikel 14, stk. 4,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 23, stk. 1(1),

–   der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW)(2) af 18. december 1979,

–   der henviser til erklæringen og handlingsprogrammet, som vedtaget af den internationale menneskerettighedskonference i Wien den 25. juni 1993(3),

–   der henviser til FN's internationale konference om befolkning og udvikling, som fandt sted i Kairo i 1994,

–   der henviser til Commonwealth Plan of Action on Gender and Development af 1995 og dets opdatering for perioden 2000-2005(4),

–   der henviser til handlingsplanen vedtaget af den fjerde internationale kvindekonference om "Ligestilling, Udvikling og Fred" i Beijing den 15. september 1995(5),

–   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2000 om opfølgningen af Beijing-handlingsplanen(6),

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 7. juni 2000 med titlen "På vej mod en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)" (KOM(2000)335) og sin beslutning af 3. juli 2001(7) om arbejdsprogrammet for 2001,

–   der henviser til sin beslutning af 8. april 2003 Europa-Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2001, særlig punkt 1 og 5(8),

–   der henviser til Europa-Parlamentets høring om "gender budgeting", tilrettelagt af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder den 23. januar 2003 i Bruxelles,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 163,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5‑0214/2003),

A.   der henviser til, at ligestilling af mænd og kvinder i henhold til traktatens artikel 2 er et grundlæggende princip i fællesskabslovgivningen og derfor en del af Fællesskabets gældende lovgivning; der endvidere henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er forankret i artikel 23 af chartret om de grundlæggende rettigheder,

B.   der henviser til, at Fællesskabet i henhold til traktatens artikel 3, stk. 2, skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine aktiviteter og at det skal bestræbe sig på at fjerne uligheder,

C.   der henviser til, at Wien-erklæringen om menneskerettigheder entydigt forpligter til fremme af kvinders fulde og ligeberettigede deltagelse i det politiske, civile, økonomiske, sociale og kulturelle liv på nationalt, regionalt og internationalt plan, og fastslår, at afskaffelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn er et prioriteret mål for det internationale samfund (punkt 18),

D.   der henviser til, at Beijing-handlingsplanen stadfæster gender mainstreaming som en effektiv strategi for at fremme ligestilling og erklærer, at regeringer og andre aktører bør fremme en aktiv og synlig politik for at inddrage ligestillingsaspektet i alle politikker og programmer, således at der, inden beslutningerne træffes, først gennemføres en analyse af indvirkningerne på henholdsvis kvinder og mænd,

E.   der henviser til, at sigtet med gender mainstreaming er at integrere lige muligheder for kvinder og mænd i alle EF-politikker og aktiviteter, og at dette er blevet gennemført i Kommissionens virke som led i EU's beskæftigelsesstrategi, EU's strategi for social integration, forskningspolitikken, strukturfondene, samt politikken for udvikling og samarbejde og eksterne forbindelser,

F.   der henviser til, at Kommissionen siden 1996 fører en politik for gender mainstreaming og inkorporering af lige muligheder for kvinder og mænd i alle EF-aktiviteter og politikker,

G.   der henviser til, at gender budgeting kan defineres som anvendelse af gender mainstreaming i budgetlægningen, og at den derfor fokuserer på en analyse af indvirkningerne af de offentlige politikker på kvinder og mænd, at ligestillingsaspektet inddrages på alle niveauer af den offentlige budgetlægning, samt at den fører frem mod en omlægning af indtægter og udgifter med henblik på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder,

H.   der henviser til, at Kommissionen i den sammenhæng har vist sin vilje ved sin beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe under Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med henblik på at undersøge situationen i medlemsstaterne og at fremme gennemførelsen af gender budgeting i EU-budgettet og de nationale budgetter,

I.   der henviser til, at Kommissionen i denne sammenhæng har givet udtryk for sin vilje i den erklæring, som kommissær Schreyer fremsatte i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder i anledning af udvalgets høring om gender budgeting,

J.   der henviser til, at også Europarådet har nedsat en arbejdsgruppe af sagkyndige om gender budgeting og at denne gruppe har udarbejdet et foreløbigt baggrundsdokument,

K.   der henviser til, at det belgiske formandskab i samarbejde med OECD, UNIFEM, Commonwealth og Nordisk Råd tilrettelagde et seminar om dette emne i oktober 2001,

L.   der henviser til, at der allerede i flere medlemsstater er indledt initiativer med hensyn til gender budgeting på såvel nationalt som regionalt plan (herunder Irland, England og Skotland og Spanien) og på lokalt plan (i visse italienske kommuner) og at sådanne initiativer i andre dele af verden (herunder Australien, Canada og Sydafrika) allerede har været i gang i mange år; der endvidere henviser til, at der i en række asiatiske, afrikanske og latinamerikanske lande gennemføres forsøg med gender budgeting inden for specifikke sektorbestemte politikker,

Gender Budgeting - definition, mål og rækkevidde

1.   tilslutter sig den definition af gender budgeting, hvori begrebet defineres som anvendelse af gender mainstreaming i budgetlægningen som foreslået af det uofficielle netværk om gender budgeting iværksat af Europarådet; påpeger, at dette medfører en kønsbaseret evaluering af budgetter, hvor ligestillingsperspektivet inddrages i alle niveauer af budgetlægningen og hvor der sker en omlægning af indtægter og udgifter med henblik på at fremme ligestilling;

2.   understreger, at målet med gender budgeting ikke er at udarbejde separate budgetter for kvinder, men at gribe ind i de offentlige budgetter, som ikke er kønsneutrale, eftersom de indvirker forskelligt på kvinder og mænd både på indtægts- og udgiftssiden; understreger, at gender budgeting indebærer, at indtægter og udgifter indenfor programmer, handlingsplaner og budgetpolitikker bør evalueres og omlægges for at sikre, at der tages hensyn til kvinders prioriteter og behov på lige fod med mændenes og med det endelige mål at skabe lighed mellem mænd og kvinder;

3.   fremhæver, at myndighederne ved fastlæggelsen og gennemførelsen af budgetpolitikker tager specifikke politiske beslutninger, der indvirker på samfundet og økonomien; minder om, at offentlige budgetter ikke blot er finansielle og økonomiske redskaber, men at de udgør den grundlæggende ramme for udformningen af den socioøkonomiske udviklingsmodel samt fastlægger kriterierne for omfordeling af indtægter og prioriteterne for de politiske målsætninger;

4.   gør opmærksom på, at strategier for gender budgeting må føres inden for en bredere makroøkonomisk kontekst, som styrker udviklingen af menneskelige ressourcer og menneskelig kapital; minder om, at social udvikling og muligheden for ligelig deltagelse i samfundet (human empowerment) i henhold til principperne og målsætningerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon skal fremmes som langsigtede investeringer inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsespolitik og politikken for økonomisk vækst for at tilvejebringe en konkurrencedygtig videnbaseret europæisk økonomi;

5.   understreger, at en positiv gennemførelse af gender budgeting forudsætter en politisk vilje til at opnå ligestilling; mener, at dette indebærer, at alle institutioner, der fastlægger offentlige politikker, skal fremme politisk og institutionel repræsentation af kvinder på alle niveauer, støtte øget tilstedeværelse af kvinder i alle beslutningsprocesser både i den offentlige og den private sektor og udvikle den offentlige bevidsthed og opmærksomhed med hensyn til lige muligheder og udvikling af menneskelig kapital;

6.   understreger, at den makroøkonomiske politik kan være med til at mindske eller øge kønskløften hvad angår økonomiske ressourcer og indflydelse, undervisning og uddannelse samt sundhed; mener, at ved at fremme ligestilling og ved at gennemføre politikker inden for rammerne af gender budgeting kan offentlige budgetter også opnå vigtige politiske målsætninger, herunder:

- ligebehandling: rimelige og afbalancerede budgetpolitikker, der tager sigte på at formindske ulighederne og at fremme lige muligheder i overensstemmelse med de forskellige roller, som kvinder og mænd indtager i økonomien og samfundet,
- effektivitet: mere effektiv anvendelse af ressourcerne, større kvalitet og effektivitet inden for offentlige tjenester i overensstemmelse med de forskellige behov, som mandlige og kvindelige borgere har;
- transparens: øget forståelse blandt borgerne med hensyn til offentlige indtægter og udgifter og derved større gennemskuelighed og mulighed for at drage nationale og regionale myndigheder til ansvar;

Gender budgeting - redskaber og metoder

7.   slår på ny til lyd for en mere effektiv anvendelse af offentlige midler, både på EU-plan og i medlemsstaterne, og for et mere effektivt indre marked; understreger behovet for at fremme beskæftigelsen, som krævet under topmødet i Lissabon, at styrke ligestillingsperspektivet i alle politikker, at fremme kvinders deltagelse i beslutningsprocessen og at forbedre det indre markeds funktion; mener, at gender budgeting på disse punkter er midlet til på en mere effektiv måde at opnå disse mål og samtidig kan fremme en mere ligelig fordeling blandt borgerne af finansielle byrder og ydelser;

8.   understreger, at offentlig budgetlægning ud fra et ligestillingsperspektiv er ensbetydende med, at

- det undersøges, hvordan forskellige borgere nyder godt af offentlige udgifter og bidrager til offentlige indtægter, idet der ved hjælp af kvalitative og kvantitative data og benchmarking fokuseres på forskellene mellem kvinder og mænd,
- det evalueres, hvordan budgetpolitikker og omfordeling af ressourcer indvirker forskelligt på kvinder og mænd for så vidt angår penge, tjenesteydelser, tid og arbejde i samfundet og inden for familien /social reproduktion,
- der foretages en analyse af indvirkningen på kønnene i alle sektorer, hvor der ydes offentlig støtte, og at der gradvis indføres gender budgeting i alle politikker, herunder uddannelse, velfærd og sociale tjenesteydelser, sundhedspleje, aktioner og foranstaltninger til fordel for beskæftigelses-, transport- samt boligområdet, m.m.,
- der foretages en budgetlægning, der starter nedefra, med inddragelse og deltagelse af alle borgere - både mænd og kvinder - og de berørte aktører (sammenslutninger og ngo'er) for at udpege forskellige specifikke behov og udarbejde hensigtsmæssige politikker og foranstaltninger for at opfylde disse behov,
- det sikres, at tildeling af ressourcer på behørig og ligelig vis opfylder de forskellige behov og krav hos kvinder og mænd,
- det sikres, at der i samtlige faser af budgetlægningen tages hensyn til vurderingerne af indvirkningen på de to køn, både i udkastfasen, under fastlæggelsen, gennemførelsen, overvågningen og i forbindelse med evalueringen,
- det offentlige budget benyttes for at fastlægge vigtige politiske prioriteter og udpege særlige redskaber, mekanismer og aktioner for at tilvejebringe ligestilling for kvinder og mænd gennem offentlige politikker,
- der fastlægges nye prioriteter og tildelingen af de offentlige udgifterne lægges om og ikke nødvendigvis, at det offentligt budgets samlede størrelse øges,
- der føres tilsyn med og aflægges beretning om, hvorvidt de offentlige udgifter er hensigtsmæssige og effektive for så vidt angår de generelle prioriteter og forpligtelser og mere specielt med hensyn til respekten for princippet om lige muligheder for kvinder og mænd i overensstemmelse med de forskellige forhold på lokalt, nationalt og europæisk plan;

9.   understreger, at gender budgeting kræver en koordinering mellem ministerierne, dvs. budget-, økonomi- og finansministerierne og ministeriet og/eller direktorater og organer for ligestilling, med inddragelse af alle ansvarlige og embedsmænd, som inden for deres respektive sektorer deltager i udarbejdelse af det offentlige budget, for at opnå, at ligestillingsaspektet indarbejdes i fastlæggelsen af indtægter og udgifter på alle budgetpolitiske områder;

10.   understreger, at strategier for gender budgeting bygger på komplicerede og forskellige metodikker, der omfatter ligestillingsmålsætninger, ‑redskaber, ‑aktioner og ‑foranstaltninger, der er specificeret efter den kontekst, hvori de gennemføres; gør opmærksom på; fastslår, at dette indebærer, at metodikken for gender budgeting kun kan være hensigtsmæssig og føre til et konkrete resultater på ligestillingsområdet, hvis den tager hensyn til de socioøkonomiske uligheder mellem kvinder og mænd på grundlag af de forskellige forhold på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;

11.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde og videreudvikle kønsspecifikke oplysninger for samtlige politikker;

Betænkningens mål

12.   opfordrer medlemsstaterne til at analysere og overvåge indvirkningerne af de makroøkonomiske og økonomiske reformpolitikker på kvinder og mænd, samt gennemførelsen af strategierne, mekanismerne og de korrigerende foranstaltninger til eliminering af den kønsspecifikke uligevægt på centrale områder med det mål at skabe bredere økonomiske og sociale rammer for en effektiv gennemførelse af gender budgeting;

13.   opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelse af et europæisk net af personer, som beskæftiger sig med gender budgeting, og eksperter/ledere inden for dette område, navnlig kvinder, som skal stå i forbindelse med nettet for de parlamentariske udvalg for lige muligheder; mener, at dette net kan bidrage til at udvikle og udbrede kendskab til metoder, processer og redskaber for gender budgeting, fremme udveksling af bedste praksis og gode erfaringer, og give regeringer, parlamenter og budgetmyndigheder en handlingsramme og en strategi for at benytte erfaringer, der medvirker til at inddrage ligestillingsmålsætningen i alle politikker, programmer og budgetpolitikker;

14.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder til at anvende gender budgeting; understreger nødvendigheden af, at strategien for gender budgeting bliver "normal parlamentarisk procedure" inden for Europa-Parlamentet, de nationale og regionale parlamenter og hos de lokale myndigheder, navnlig i kandidatlandene; fastslår at de parlamentariske udvalg for kvinders rettigheder i den sammenhæng må spille en central rolle;

15.   opfordrer Kommissionen til at anvende resultaterne og principperne i udtalelsen fra arbejdsgruppen under Kommissionens Rådgivende Komite på EU-budgettet;

16.   opfordrer Kommissionen til, med det formål at sikre, at viden om strategier og metoder for gender budgeting udbredes i alle institutioner på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, at udarbejde og i et stort oplag udsende en brochure om gender budgeting, der giver oplysning om redskaber og metoder for at integrere ligestillingsaspektet i den offentlige budgetlægning, og giver alle aktører, som måtte beskæftige sig med budgetlægning og -politikker - dvs. institutioner, regeringer, offentlige myndigheder og forvaltninger, foreninger og ngo'er - en vejledning med oplysning om mål, strategier, mekanismer og redskaber for gender budgeting;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at anvende og fremme anvendelsen af redskaber og metoder for gender budgeting (ledsaget af kønsopdelte statistikker, ligestillingsindikatorer og -benchmarks), således at budgetpolitikker, der vedrører opkrævning og fordeling af midler, struktureres og gennemføres med det mål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

18.   opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende oplysning om temaet gender budgeting, som henvender sig til offentligheden, regeringerne og de nationale og regionale parlamenter, at udsende brochuren om gender budgeting og at udbrede oplysninger om udvikling og gennemførelse af gender budgeting i overensstemmelse med resultaterne fra Kommissionens arbejdsgruppe om gender budgeting;

19.   opfordrer Kommissionen til senest om to år at fremlægge en meddelelse om gender budgeting, samt indikatorer hhv. benchmarks med inddragelse af resultaterne fra arbejdsgruppen om gender budgeting, for at give et overblik over processen og at udforme en handlingsstrategi for EU og medlemsstaterne; opfordrer endvidere til at medtage en politik for gender budgeting i gennemførelsen af den anden del af det femte program for lige muligheder efter midtvejsevalueringen i december 2003 som et led i målsætningerne, redskaberne og mekanismerne for rammestrategien for ligestilling;

20.   opfordrer Parlamentet, og navnlig Budgetudvalget til ved budgetanliggender at anvende gender budgeting i forbindelse med udarbejdelsen af EU-budgettet med henblik på at udvikle en budgetpolitik inden for EU, hvor der tages hensyn til ligestillingsproblematikken; pålægger sit ansvarlige udvalg at fremme og overvåge gennemførelsen af gender budgeting i EU-budgettet i forbindelse med fastlæggelse, udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af samtlige EU-budgetpolitikker;

21.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og medlemsstaterne.

(1)EFT C 364 af 18.2.2000, s. 1.
(2)http://www.unifem.org
(3)http://www.unhcr.ch/huridocda/huridoca.nsf
(4)http://www.thecommonwealth.org/gender
(5)http://www.un.org/womenwatch
(6)EFT C 59 af 23.02.2001, s. 258
(7)EUT C 65 af 14.03.2002, s. 22
(8)P5_TA-PROV(2003)0150.


BEGRUNDELSE

INDLEDNING

Begrebet og metoden bag gender budgeting er blevet kendt og udbredt takket være Beijing Platform for Action i forbindelse med FN's fjerde internationale kvindekonference, der fandt sted i Peking i 1995. I platformen henvises der således udtrykkeligt til "gender sensitive budgets" og ønsket om en strategi til fordel for gender mainstreaming i alle politikker understreges, med det formål at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder, ligesom der peges på en række strategiske mål for regeringerne, hvorunder:

omstrukturering og omdefinering af de offentlige udgifter for at fremme kvinders økonomiske muligheder og adgang til produktionsressourcer samt anerkendelse af deres grundlæggende behov på det sociale område, på uddannelsesområdet og på sundhedsområdet,
fremme på flere niveauer af mere gennemskuelige og tilpassede budgetprocesser, der integrerer ligestillingsaspektet i planlægningen og i budgetpolitikkerne og programfinansieringen af aktioner for ligestilling mellem mænd og kvinder.

På internationalt plan er en række aftaler om ligestilling undertegnet, hvoriblandt

konventionen om fjernelse af enhver form for forskelsbehandling af kvinder (CEDAW Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women - 1979)
Wien-erklæringen om menneskerettigheder (1993)
FN's internationale konference om befolkning og udvikling i Kairo (1994)
handlingsplanen for udvikling i et ligestillingsperspektiv (Plan of Action on Gender and Development - 1995),
handlingsplatformen fra Peking (Beijing Platform for Action og Regional platform for Action - 1995).

Australien og Sydafrika har været foregangslande i indførelsen af Gender Budget Auditing og af gender budget, i det første tilfælde allerede i 1984 og i det andet tilfælde fra 1994. Siden da er initiativer for at gennemføre gender budgeting blevet spredt overalt, både blandt regeringer og i lokale administrationsmyndigheder, såvel i den økonomisk udviklede del af verden (navnlig Canada, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Sverige, Italien og Schweiz) som i mange udviklingslande.

I Europarådet har Udvalget for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i Generaldirektoratet for Menneskerettigheder nedsat en ekspertarbejdsgruppe om gender budgeting, der har bebudet en rapport og udgivet en foreløbig undersøgelse(1).

EU har fastsat som et grundlæggende princip, at der skal skabes ligestilling mellem mænd og kvinder (traktatens artikel 2) og har forankret fjernelse af uligheder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder blandt sine målsætninger (traktatens artikel 3, stk. 2). Europa-Kommissionen anvender - ikke mindst gennem fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder og det dertil hørende rammeprogram - en strategi for gender mainstreaming, der har givet positive resultater i forskellige sektorpolitikker - fra den europæiske beskæftigelsesstrategi til strategien om social inddragelse, anvendelse af strukturfondene og selv inden for udenrigspolitikken og udviklingspolitikken.

Kommissionen behandlede første gang gender sensitive budgets i forbindelse med et seminar om gender mainstreaming inden for rammerne af de overordnede økonomiske retningslinjer i oktober 2001. I denne forbindelse tilrettelagde det belgiske formandskab en konference om "Gender responsive budgeting: a global vision to strengthen economic and financial governance" i samarbejde med OECD, UNIFEM og Nordisk Ministerråd, som startede debatten på europæisk niveau om de offentlige budgetter og ligestillingsperspektivet. Mere præcist har Europa-Kommissionen hvad angår gender budgeting nedsat en arbejdsgruppe bestående af nationale eksperter i gender budgeting inden for Det Rådgivende Udvalg om Ligestilling, som skal udarbejde et dokument, der indsamler de vigtigste erfaringer, der er gjort i spørgsmålet, giver metodiske oplysninger og fremhæver de nationale indgreb, der er nødvendige for på fællesskabsplan og internt i medlemsstaterne at anvende principperne. Denne arbejdsgruppe af nationale eksperter om gender budgeting forventes om kort tid at aflevere et analysedokument.

DEFINITION OG MÅLSÆTNINGER

I henhold til en almindeligt accepteret definition i internationale organisationer som Europarådet og Commonwealth er gender budgeting anvendelse af princippet om gender mainstreaming(2) i budgetproceduren. Det består i at vurdere de ligestillingsmæssige indvirkninger i forbindelse med budgetpolitikken og indarbejde ligestillingsaspektet i alle budgetprocedurer samt omstrukturere indtægter og udgifter med henblik på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Behovet for at analysere og opbygge de offentlige budgetter ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv - i den endelige hensigt at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder - skyldes det forhold, at budgetterne ikke er neutrale instrumenter, men afspejler den eksisterende magtfordeling i samfundet. Når de fastsætter politikker for indtægter og udgifter, foretager de offentlige budgetmyndigheder på alle niveauer en række politiske valg; budgetterne er ikke blot økonomiske værktøjer, men også et nøgleelement, hvormed de politiske myndigheder definerer den socioøkonomiske udviklingsmodel og omfordelingskriterierne internt i samfundet og fastsætter prioriteringer med hensyn til de politiske mål og borgernes behov, og i denne forbindelse påvirker dem på forskellig måde alt efter om der er tale om mænd eller kvinder.

De offentlige myndigheders ansvar - og herunder budgetmyndighedernes ansvar - består netop i at fastlægge de generelle retningslinjer og træffe præcise politiske valg med hensyn til offentlige politikker, og ikke så meget i selve forvaltningen af disse politikker. De offentlige myndigheder er i de valg, de træffer, ansvarlige for udviklingen af velfærden for deres egne samfund og borgere, der i deres roller som mænd og kvinder har specifikke behov i forhold til deres rolle i det politiske, økonomiske, sociale, samfundsmæssige og familiemæssige liv.

Den måde, som de offentlige budgetter normalt er opbygget på, tager ikke hensyn til de forskellige roller, ansvar og evner, som kendetegner mænd og kvinder, og der indgår ikke kønsmæssige oplysninger i størstedelen af de indikatorer og data, der anvendes. Selv om de offentlige budgetter foregiver at være et neutralt økonomisk værktøj, afspejler de og reproducerer i virkeligheden på denne måde de socioøkonomiske uligheder, der i forvejen er til stede i et samfund. En analyse af budgetpolitikkerne med udgangspunkt i den ligestillingsmæssigt forskellige indvirkning vil derfor afmystificere de offentlige udgifters såkaldte neutralitet og navnlig føre til, at de i højere grad opfylder kravene om lighed, økonomisk rentabilitet og effektivitet: et offentligt budget er effektivt og retfærdigt, når det er i stand til at fremme udviklingen og muligheden for, at alt potentiale i alle elementer i samfundet kan gøre sig gældende.

Der skal derfor vedtages en filosofi, hvorefter økonomisk og social udvikling - også internt i en åben og globaliseret markedsøkonomi - er to uadskillelige aspekter, der gensidigt nærer hinanden. En økonomi kan ikke være konkurrencedygtig, dynamisk og sund over tid, hvis der ikke bag produktionsprocesserne og de handelsmæssige og økonomiske processer er et stabilt, sammenhængende og retfærdigt samfund, hvor rettigheder, ressourcer og menneskelige evner er udviklet i passende omfang. Styrkelse, modernisering og omlægning af de offentlige interventioner (og dermed budgetpolitikkerne) i retning af social udvikling er i virkeligheden en immateriel investering i kapacitet, empowerment, ressourceskabelse og muligheder, der er helt uundværlige for økonomier, der ønsker at være dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede økonomier (sådan som Det Europæiske Råd besluttede i Lissabon).

Gender mainstreaming og gender budgeting er strategier, der er indrettet på at indføre lighed, effektivitet og gennemskuelighed i de offentlige udgifter. For at nå princippet om lighed bør regeringerne og de offentlige administrationer tage spørgsmål i forbindelse med ligestilling alvorligt og reducere ulighederne mellem mænd og kvinder under hensyn til det forhold, at mænd og kvinder spiller forskellige roller i samfundet og i økonomien, hvorfor de økonomiske politikker påvirker dem forskelligt. For konkret at virkeliggøre effektivitetsprincippet økonomisk og samfundsmæssigt bør budgetmyndighederne i forbindelse med definitionen af indtægter og udgifter tage hensyn til den ubetalte økonomi (arbejde i hjemmet og plejearbejde) og dermed til virkningerne af de offentlige politikker og budgetpolitikker på de forskellige funktioner og ansvar, også i form af forpligtelser i tid, som mænd og kvinder har. Hvis man skal gøre borgerne bevidste om resultaterne af gennemførelsen af budgetpolitikkerne (Hvilke virkninger afføder budgetpolitikker? Hvilken kategori stilles bedst? Hvilke alternativer er der til bevilling af givne midler? Hvorfor koster nogle valg mere end andre?), så må man også følge et gennemskuelighedsprincip og konkret anvende den demokratiske metode på alle styrende niveauer (både centralt og lokalt).

For at gennemføre gender budgeting må der samtidig gennemføres et bredere arbejde i form af gender mainstreaming, der er baseret på en række forskellige og supplerende aktioner:

fremme af den politiske vilje på alle niveauer til at nå frem til ligestilling mellem kvinder og mænd,
øget kvindelig tilstedeværelse i beslutningsprocessen på alle niveauer både i det offentlige og det private,
inddragelse af ligestillingsperspektivet i definition af politikker, programmer og offentlige aktioner under regeringer og lokalmyndigheder, både i planlægningsfasen, i udviklingsfasen, i gennemførelsesfasen, i overvågningsfasen og i vurderingsfasen,
udarbejdelse af kønsopdelte data og statistikker, således at der findes frem til operative indikatorer til måling af virkningen og effektiviteten af de offentlige politikker og af budgetpolitikkerne.

Med hensyn til EU kan der endnu ikke siges at være indført en gender budgeting-strategi, selv om det femte rammeprogram for lige muligheder mellem mænd og kvinder for en stor dels vedkommende vedrører fastlæggelse af en ligestillingsstrategi med henblik på at nå målet om ligestilling på det økonomiske og sociale område, men der omtales ikke direkte i den del, der vedrører mekanismer og gennemførelsesværktøjer, specifikt at de offentlige budgetter på europæisk, nationalt og lokalt plan skal omlægges og ligestillingsaspektet inddrages i den forbindelse. Her skal man huske på, at EU-budgettet, til forskel fra de nationale og lokale budgetter i medlemsstaterne, er kendetegnet ved kun at indeholde udgiftspolitikker, eftersom indtægterne er givet på forhånd og ikke kan ændres, medmindre der gennemføres interinstitutionelle aftaler. I dette tilfælde vil en gender budgeting-strategi derfor måtte koncentrere sig udelukkende om udgifterne, og dermed lægge hovedvægten på fordelingen af midlerne i forhold til budgettets sektorpolitikker.

Der skal dog mindes om, at selv om EU ikke har en egentlig gender budgeting-politik, anvender det alligevel i en række sektorer en gender mainstreaming-tilgang til programmer og finansieringer til medlemsstaterne og udviklingen i landdistrikterne. De mest interessante og betydningsfulde eksempler på horisontal integrering af ligestillingspolitikken mellem mænd og kvinder i anvendelsen af EU-midlerne findes internt i programmer og ressourcer under strukturfondene(3), den europæiske beskæftigelsesstrategi (navnlig gennem den fjerde søjle, de årlige retningslinjer og de nationale handlingsplaner) og for også at nævne de eksterne aktioner, MEDA-programmet inden for Euro-Middelhavspartnerskabet. Integrering af ligestillingsaspektet i EU-budgettet er således hidtil sket gennem indgreb i specifikke budgetposter og gennem integrering af målsætningerne om ligestilling mellem mænd og kvinder i forskellige anmærkninger til budgetposterne.

Med hensyn til de specifikke mål for denne betænkning om gender budgeting - opbygning af offentlige budgetter med ligestillingsperspektiv - finder ordføreren det afgørende, at betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (gennem dens vedtagelse på plenarmødet) bliver i stand til at

skabe en politisk vilje internt i institutionernes politiske miljøer til at definere offentlige udgifter på alle niveauer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan,
sensibilisere den offentlige mening og de politiske og økonomiske aktører på europæisk, nationalt og lokalt niveau omkring ligestillingsaspektet og målet om integrering af lige muligheder i alle offentlige valg og politikker,
udbrede kendskabet til strategien bag og metoden for gender budgeting internt i EU's og medlemsstaternes institutioner og på alle administrative, nationale, regionale og lokale niveauer,
anmode om, at Kommissionen(4) udarbejder og spreder så bredt som muligt en informationsbrochure om gender budgeting, der kan fungere som vejledning og give de aktionsværktøjer, der er nødvendige til alle aktører, der er involveret i fastlæggelse af budgetpolitikker i EU og medlemsstaterne,
anmode Kommissionen og medlemsstaterne - både på nationalt regeringsplan og hvad de regionale og lokale administrationer angår - om at introducere gender budgeting-strategier i deres offentlige politikker og budgetpolitikker,
anmode Kommissionen om i forbindelse med midtvejsevalueringen af det femte rammeprogram for lige muligheder, der skal finde sted i december 2003, at sikre, at anden del af gennemførelsen af rammestrategien for ligestilling fører til en konkret indførelse af gender budgeting-politik i programmets målsætninger og værktøj og mekanismer,
anmode Kommissionen om inden 2 år at fremægge en meddelelse om Gender Budgeting, hvori der tages hensyn til resultaterne fra arbejdet i ekspertgruppen, og fremlægge en vurdering af fænomenet internt i EU og medlemsstaterne samt forelægge en handlingsplan for fremtidige tiltag,
anmode Kommissionen og medlemsstaterne om at oprette et netværk til spredning og videregivelse af bedste praksis med hensyn til gender budgeting, med det formål at indsamle og videregive de allerede eksisterende erfaringer på området, og som navnlig retter sig til de lokale områder,
anmode Europa-Parlamentet om at tage konkrete skridt til fastlæggelse af et EU-budget, hvori også De Europæiske Fællesskabers budget bliver gjort gender responsive, og om at pålægge Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder at overvåge gennemførelsen af gender budgeting internt i EU-budgettet både i planlægnings- og i gennemførelsesfasen,
fremlægge værktøjer, indikatorer og præcise forslag til metoder og aktioner, der skal gennemføres for at få realiseret og vurderet gender budgeting-politikker for aktører og beslutningstagere i budgetpolitikker på alle niveauer - med særlig henblik på de særlige kendetegn for og forskellene mellem de forskellige territoriale og socioøkonomiske virkeligheder, der gælder for EU's borgere,
fremlægge en aktionsramme for gennemførelse af gender budgeting, der fokuserer på græsrodsdeltagelse og inddragelse af de nationale aktører, ngo'erne og kvindeorganisationer, der arbejder lokalt.

METODER OG INSTRUMENTER

Enhver vurderingsmetode af offentlige udgifter må indeholde mulighed for systematisk at behandle de socioøkonomiske uligheder mellem mænd og kvinder og de magtbestemte uligheder med hensyn til administration og fordeling af offentlige ressourcer. Spørgsmålet om de kønsbestemte uligheder bør ses i forbindelse med de generelle spørgsmål om levevilkår for befolkningerne og betragtes i et udvidet begrebsmæssigt apparat på det økonomiske område. En tilgang, der er centreret omkring livskvalitet, vil gøre det muligt at anbringe spørgsmålet om vurdering af de offentlige udgifter i en bredere og mere generel ramme, hvor kvinders erfaring og bidrag er centralt.

Når man derfor skal analysere de økonomiske og budgetmæssige politikkers virkning på ligestillingsaspektet - på kvinders og mænds daglige liv - må man tage hensyn til den økonomiske sammenhæng, ikke blot på det rent økonomiske område, men også hvad livskvalitet angår(5). Det ulønnede sociale reproduktionsarbejdes rolle og betydning (arbejde i hjemmet og plejearbejde) bør inddrages på lige fod med det lønnede arbejde, når der udarbejdes økonomiske analyser over de politiske valg og beslutninger, der skal træffes i forbindelse med regeringers og lokale administrationers politiske valg.

Når man iværksætter et gender budgeting-arbejde - når man vil opbygge et offentligt budget med integrering af ligestillingsperspektivet - skal der handles på en række grundlæggende punkter, hvorfor man skal:

–   identificere, hvem der er modtagere af udgifterne og hvem, der bidrager til indtægterne,

–   forstå, hvorledes indtægter og udgifter er delt op på hhv. mænd og kvinder,

–   vurdere de forskellige virkninger på mænd og kvinder af budgetpolitikker og politikker for ressourcefordeling både økonomisk og tidsmæssigt og med hensyn til det ulønnede arbejde,

–   sikre, at ressourcetildelingen på en passende/hensigtsmæssig måde svarer til de forskellige behov, som mænd og kvinder har,

–   overvåge, at kønsforskellene får den fornødne opmærksomhed i de forskellige faser: planlægning, definering og anvendelse af budgettet,

–   fastlægge specifikke prioriteter og aktioner til at begrænse ulighederne mellem mænd og kvinder gennem budgettet.

Grundlæggende er gender budgeting ensbetydende med, at man er i stand til at efterprøve effektiviteten af budgetudgifter i forhold til de ønskede mål, navnlig med hensyn til fordelingen af ressourcerne og tjenesteydelserne, der er henvendt til mænd og kvinder. Det er nødvendigt at efterprøve, om kvinders behov imødekommes og løses af de offentlige udgifter, om de tilbudte tjenesteydelser er tilfredsstillende og om den kønsbestemte asymmetri imødegås på passende vis.

Alt dette bør klart vise, at gender budgeting og gender auditing ikke blot består i udarbejdelse af et separat budget til indgreb og aktioner til fordel for det ene køn, og at der ikke er tale om at producere separate budgetter til kvinder og til mænd.

Gender budgetings målsætning om at begrænse de socioøkonomiske uligheder mellem kvinder og mænd kan nås gennem en række forskellige metoder, aktioner og konkrete tiltag. En sådan fremgangsmåde tvinger deltagerne til at vurdere ligestillingsaspektet (og kønnenes betydning) i forhold til alle offentlige politikker og især i forhold til alle budgetpolitikker. Den nødvendiggør en konstant overvågning af virkningerne af de offentlige politikker i forhold til et ligestillingsmæssigt synspunkt. Den indebærer en inddragelse og en aktiv involvering af kvinder i identificeringen af deres behov og fastlæggelsen af specifikke foranstaltninger. Den medfører en mere effektiv og gennemskuelig anvendelse af offentlige midler. Den forpligter til fastlæggelse af klare målsætninger (politiske valg og offentlig ansvarlighed for de politiske myndigheder) snarere end en forøgelse af udgifterne på flere budgetposter. Den understreger behovet for at omlægge og omdefinere de offentlige udgifter snarere end at ændre det samlede budgetbeløb. Endelig indebærer iværksættelsen af gender budgeting deltagelse og inddragelse af kvinder, kvindeorganisationer og ngo'er efter en såkaldt bottom-up-tilgang.

Med hensyn til metodespørgsmålet og hvilke værktøjer, der bør finde anvendelse, skal det bemærkes, at en række undersøgelser og eksempler på gender budgeting tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne på de offentlige budgetter og en inddeling i første række efter nogle basiskategorier:

–   udgifter uden direkte tilknytning til køn,

–   udgifter, der er forskellige og rettet til mænd eller kvinder,

–   udgifter, der specifikt følger af programmer og foranstaltninger på ligestillingsområdet.

Det er klart, at størstedelen af budgetudgifterne indgår i denne sidste kategori, og at analysen af budgettet efter ligestillingsaspektet i særlig grad bør centreres omkring disse udgifter.

På dette tidspunkt bør der vedtages en række præcise værktøjer til at gennemføre gender budgeting, som ifølge undersøgelser for nylig og eksempler fra forskellige lande, der allerede nu arbejder i denne retning, vil kunne bestå af en række foranstaltninger:

kønsopdelt vurdering af budgetprioriteter og bevillingsstrømme til offentlige tjenester (på denne måde kontrolleres det, om udgiften imødekommer vigtige behov hos borgerne, og der anvendes dataindsamling og opinionsanalyser af borgernes meninger ved hjælp af undersøgelsesteknikker, hvor der tages hensyn til kvantitative og kvalitative målsætninger, f.eks. på transport- og uddannelsesområdet),
kønsopdelt analyse af modtagerne af udgifterne (for at fremhæve, hvem der hovedsagelig modtager de offentlige midler og for at undersøge, om de offentlige udgifter fordeles ligeligt og gennemskueligt, f.eks. gennem en beregning af enhedsprisen for ydelse af en tjeneste og ved at efterprøve, hvorvidt der er kønsbaserede forskelle i brugsmønsteret),
kønsbaseret evaluering af udgifter til forskellige sektorpolitikker over budgettet (sektorer som transport, uddannelse, sundhed, socialområdet og beskæftigelsen undersøges og virkningen for mænd og kvinder kontrolleres, ligesom en evalueringsproces indledes, hvori forskellige ministerier, departementer og udgiftscentre i form af forskningsinstitutioner, ngo'er og lokalmyndigheder inddrages),
samlet analyse af budgettet fra et ligestillingsperspektiv, hvor det undersøges, i hvilket omfang de offentlige udgifter samlet og sektoropdelt anvendes til at begrænse ulighederne mellem kønnene (dette kan endog bestå i et generelt og samlet dokument, der kan betragtes som et alternativt officielt budget, og som indeholder en samlet vurdering fra et kvindesynspunkt over et længere tidsrum, fra tre til fem år),
integrering af ligestillingsperspektivet, når økonomiske og beskæftigelsesmæssige politikker på mellemlang og lang sigt udstikkes (efter policy mix-metoden) (således at budgetpolitikkerne indgår i den økonomiske politiks bredere ramme, hvorfor en kønsopdelt analyse af de makroøkonomiske variabler i form af vækst, beskæftigelse, arbejdsløshed, offentligt investeringsniveau, inflation og budgetunderskud må gennemføres, i hvilken forbindelse der også bør tages hensyn til forskellen mellem den lønnede og den ulønnede økonomi),
en analyse af virkningen af de offentlige midler for tidsforbruget (her tænkes på virkningerne af budgetpolitikkerne for det ikke-lønnede arbejde, social reproduktion, hjemmearbejde og pleje til familie og samfund, osv., hvorfor udtrykket "tidsbudget" er valgt for at udtrykke en vurdering af borgeres og familiernes egentlige levevilkår og for at nå frem til passende svar med hensyn til ressourcer og tjenester, der kan gennemføres ved hjælp af budgetpolitikkerne).

KONKLUSIONER

Disse begrundelser udgør den konceptuelle og metodologiske baggrund og viser de grundlæggende målsætninger i initiativbetænkningen om gender budgeting, som ordføreren forelægger Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder.

Slutmålet med dette dokument er at fremme diskussionen om gender budgeting, således at der kan indsamles idéer og forslag, der kan indgå i udarbejdelsen af den endelige betænkning og dens begrundelse.

(1)K. Bellamy: "Gender Budgeting. A Background paper for the Council of Europe's Informal Network of Experts on Gender Budgeting", november 2002, Europarådet.
(2)Gender mainstreaming består i at omlægge, udvikle og vurdere de politiske processer (og processerne bag deres formulering) med henblik på at indarbejde ligestillingsaspektet blandt alle de besluttende aktører i alle faser og niveauer af de offentlige politikker.
(3)Europa-Parlamentet vedtog på mødet den 13. marts 2003 betænkning af Aviles Perea om målsætningerne om ligestilling af mænd og kvinder ved anvendelse af strukturfondene.
(4)Ikke mindst i sammenhæng med EU's budgetkommissær, Schreyer, der i forbindelse med høringen om gender budgeting i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder den 23.1.2003 udtalte sig i denne retning.
(5)Der henvises til en socioøkonomisk vurderingsmetode, der inddrager den menneskelige og sociale udvikling, som det er tilfældet i forbindelse med den sammensatte H.D.I. -indikator (Human Development Index), som FN og OECD anvender til at placere staterne på en udviklingsskala.

Seneste opdatering: 25. juni 2003Juridisk meddelelse