BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet)

24.10.2006 - (KOM(2005)0505 – C6-0346/2005 – 2005/0211(COD)) - ***I

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Marie-Noëlle Lienemann

Procedure : 2005/0211(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0373/2006
Indgivne tekster :
A6-0373/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet)

(KOM(2005)0505 – C6-0346/2005 – 2005/0211(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0505)[1],

–       der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C6‑0346/2005),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A6-0373/2006),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslagÆndringsforslag

Ændringsforslag 1

Betragtning 1 a (ny)

 

(1a) Europa er omgivet af fire have, Middelhavet, Østersøen, Nordsøen og Sortehavet, og af to oceaner, Atlanterhavet og Det Arktiske Hav.

Ændringsforslag 2

Betragtning 1 b (ny)

 

(1b) Fællesskabets landterritorium har i virkeligheden form af en halvø med kyststrækninger på mange tusinde kilometer, og Fællesskabets søterritorium er større end dets landterritorium.

Ændringsforslag 3

Betragtning 1 c (ny)

 

(1c) Det er klart, at presset på havenes naturressourcer og havmiljømyndighederne, f.eks. absorberingen af affald, er for stort, og at Fællesskabet må reducere belastningen af havene i og uden for Fællesskabet.

Ændringsforslag 4

Betragtning 1 d (ny)

 

(1d) I betragtning af det særlig følsomme økosystem i Østersøen som følge af dens lukkede og brakagtige karakter bør de medlemsstater, der omgiver Østersøen, med største hast søge at imødegå truslerne mod Østersøen, herunder eutrofiering, indførelse af invasive arter og overfiskning.

Ændringsforslag 5

Betragtning 2 a (ny)

 

(2a) Den tematiske strategi for havmiljøet baseret på en integreret tilgang bør efter behov omfatte kvalitative og kvantitative mål og tidsplaner, der vil gøre det muligt at sammenligne og evaluere de fastsatte tiltag. Foranstaltninger til strategiens gennemførelse skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Der bør ligeledes overvejes øget inddragelse af berørte parter og bedre anvendelse af de forskellige EU-finansieringsinstrumenter, der er direkte eller indirekte forbundet med beskyttelse af havmiljøet.

Begrundelse

Havmiljøstrategien bør indbefatte en horisontal tilgang, som omfatter alle de politikker, der direkte eller indirekte er forbundet med havmiljøet. Der bør ligeledes tages hensyn til den korrekte anvendelse af og forbindelser mellem de forskellige finansieringsinstrumenter og subsidiaritetsprincippet.

Ændringsforslag 6

Betragtning 2 b (ny)

 

(2b) Udviklingen og gennemførelsen af strategien bør sikre, at økosystemet bevares. Denne tilgang bør omfatte overvejelser om, hvilke biogeografiske områder der skal beskyttes, samt om menneskelige aktiviteter, som har indflydelse på havmiljøet.

Ændringsforslag 7

Betragtning 2 c (ny)

 

(2c) Det er nødvendigt fortsat at opstille biologiske og miljømæssige mål samt referencerammer, der tager hensyn til målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter1 (habitatdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger2 samt andre internationalt aftalte målsætninger.

 

___________________

EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

2 EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

Ændringsforslag 8

Betragtning 4

(4) Med opfyldelsen af disse målsætninger for øje er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme, der kan danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

(4) Med opfyldelsen af disse målsætninger for øje er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme, der omfatter en definition af "god miljøtilstand" og er forbundet med principperne i den fælles fiskeripolitik, og som kan danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

Begrundelse

"God miljøtilstand" bør defineres i direktivet snarere end senere gennem komitologiproceduren.

Ændringsforslag 9

Betragtning 6

(6) Derfor bør hver medlemsstat for sine europæiske havområder opstille en havstrategi, som på én gang er specifik for dens egne havområder og samtidig afspejler de overordnede perspektiver for den pågældende havregion. Havstrategier bør munde ud i gennemførelsen af indsatsprogrammer, der er udformet med henblik på at opnå en god miljøtilstand.

(6) Derfor bør medlemsstater, som deler en havregion, sikre, at der udarbejdes en enkelt, fælles havstrategi pr. region eller subregion for de vandområder, der hører under deres overhøjhed eller jurisdiktion. Hver medlemsstat bør for sine europæiske havområder opstille en havstrategi, som på én gang er specifik for dens egne havområder og samtidig afspejler de overordnede perspektiver for den pågældende havregion. Havstrategier bør munde ud i gennemførelsen af indsatsprogrammer, der er udformet med henblik på at opnå en god miljøtilstand.

Begrundelse

Ændringsforslaget er på linje med ordførerens ændringsforslag 14, hvori det understreges, at medlemsstaterne bør sikre, at der opstilles en samlet, fælles havstrategi efter region eller subregion.

Ændringsforslag 10

Betragtning 8 a (ny)

 

(8a) På grund af samspillet af interesser hos skibsfarts- og fiskerinationerne og deres fartøjer og aktiviteter i havmiljøet er det af afgørende vigtighed at koordinere bestræbelserne på at beskytte havmiljøet mod risici i forbindelse med disse fartøjers aktiviteter i havregionen med flagstaterne. I de tilfælde, hvor tredjelandsfartøjer opererer i havregionen, bør medlemsstaterne koordinere deres bestræbelser for at beskytte havmiljøet inden for rammerne af de eksisterende organer og institutioner.

Begrundelse

Aktiviteter, der udføres af andre landes fartøjer i en medlemsstats havområde, kan have væsentlige følger for miljøet i et sådant havområde på grund af forurening fra skibe eller følgerne af andre aktiviteter for havmiljøet. Medlemsstaterne bør anvende de eksisterende institutionelle strukturer til at koordinere beskyttelsen af havmiljøet.

Ændringsforslag 11

Betragtning 10 a (ny)

 

(10a) Der skal defineres en rationel tilgang til den fulde gennemførelse af Natura 2000-netværket for så vidt angår havmiljøet. Denne tilgang bør omfatte forslag til tilpasning af de bilag til habitatdirektivet, som omhandler marine levesteder og arter, og indebære gennemførelse og tilpasning af de nødvendige tekniske og finansielle tiltag.

Begrundelse

Det er vigtigt at fokusere på havmiljøet i Natura 2000-netværket i forbindelse med habitatdirektivet med henblik på at etablere nye kriterier og ledsagende tekniske og finansielle tiltag.

Ændringsforslag 12

Betragtning 11 a (ny)

 

(11a) Det er nødvendigt at opfordre nabolande til at deltage i denne proces og udvikle partnerskaber med dem, især i Østersø-, Middelhavs- og Sortehavsområdet, idet der bl.a. må tages hensyn til de partnerskabsinitiativer, der iværksættes i forbindelse med FN-verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling.

Begrundelse

Strategien til bevarelse af havmiljøet bør gribes an ud fra et globalt perspektiv. Strategiens succes afhænger således også af, hvorvidt tredjelande deltager eller ej.

Ændringsforslag 13

Betragtning 11 b (ny)

 

(11b) Der bør ligeledes tages hensyn til biodiversitet og muligheden for havforskning i dybhavsmiljøer ud for regioner i Fællesskabets yderste periferi, og der bør som led i specifikke programmer ydes støtte til udarbejdelsen af videnskabelige undersøgelsesrapporter med henblik på en bedre beskrivelse af dybhavsøkosystemer.

Begrundelse

Manglen på viden om dybhavsmiljøer har allerede vist sig at være et alvorligt problem i forbindelse med behandlingen af en række spørgsmål med relation til dette emne. Det er vigtigt at skabe et incitament til at udarbejde videnskabelige undersøgelsesrapporter med henblik på en bedre beskrivelse af dybhavsøkosystemer, hvoraf mange er fuldstændig ukendte.

Ændringsforslag 14

Betragtning 11 c (ny)

 

(11c) For at sikre en effektiv beskyttelse af havmiljøet bør medlemsstaterne etablere rammer og platforme, der muliggør en tværsektoriel tilgang til havanliggender. Bestræbelserne til forbedring af havmiljøets tilstand bør derfor ikke kun omfatte en miljømæssig angrebsvinkel, men ud over de naturvidenskabelige aspekter inddrage områdets økonomiske, sociale og administrative situation.

Begrundelse

En ny form for tilgang til beskyttelsen af havmiljøet kræver, at man opgiver den traditionelle sektorbundne tænkemåde. Miljøsektoren, den naturvidenskabelige sektor, sundhedssektoren samt handels- og erhvervslivet bør inddrage anliggender, der traditionelt har tilhørt en række andre sektorer.

Ændringsforslag 15

Betragtning 12

(12) Eftersom de indsatsprogrammer, der gennemføres i henhold til havstrategierne, kun vil være effektive, hvis de udformes på grundlag af et godt kendskab til havmiljøets tilstand i et givet område og for hver medlemsstats vedkommende bedst muligt tilpasses det pågældende havområdes behov under hensyn til den pågældende havregions overordnede perspektiv, er det nødvendigt på nationalt niveau at skabe en egnet ramme for vedtagelse af politiske beslutninger på et velinformeret grundlag.

(12) Eftersom de indsatsprogrammer, der gennemføres i henhold til havstrategierne, kun vil være effektive og så vidt muligt omkostningseffektive, hvis de udformes på grundlag af et godt videnskabeligt kendskab til havmiljøets tilstand i et givet område og for hver medlemsstats vedkommende bedst muligt tilpasses det pågældende havområdes behov under hensyn til den pågældende havregions overordnede perspektiv, er det nødvendigt på nationalt niveau at skabe en egnet ramme for vedtagelse af politiske beslutninger på et velinformeret grundlag, herunder havforsknings- og overvågningsaktiviteter.

Begrundelse

Videnskabens og forskningens betydning for, at politikformuleringen bliver så rammende og omkostningseffektiv som mulig, bør understreges.

Ændringsforslag 16

Betragtning 13

(13) Som et første skridt bør medlemsstater inden for en havregion analysere deres havområders karakteristika, identificere de fremherskende miljøbelastninger og påvirkninger af disse vandområder, deres økonomiske og sociale udnyttelse samt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.

(13) Som et første skridt bør medlemsstater inden for en havregion analysere deres havområders karakteristika og funktioner, identificere de fremherskende miljøbelastninger og påvirkninger af disse vandområder, deres økonomiske og sociale udnyttelse samt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.

Begrundelse

Sammen med havområdernes karakteristika er det også vigtigt at analysere, hvorledes havområderne fungerer i praksis.

Ændringsforslag 17

Betragtning 14 a (ny)

 

(14a) Fællesskabet bør skabe de nødvendige betingelser for at give medlemsstaterne mulighed for at få gavn af kvaliteten af den forskning og viden, som produceres på universiteter, der arbejder med havforskning. De videnskabelige og tekniske oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de forskellige trin i dette direktiv, bør således komme fra pålidelige kilder, og bæredygtigheden i kystområder, hvor sådanne læreanstalter normalt ligger, bør sikres.

Begrundelse

Europæiske universiteter, som har specialiseret sig i havforskning, producerer viden af høj kvalitet, som bør udnyttes. De bør ligeledes støttes som led i fremme af bæredygtig udvikling i kystområder. Dette gør det muligt at forfølge to mål på én gang: bæredygtighed i kystområder og indhentning af den viden, der er nødvendig for direktivets gennemførelse.

Ændringsforslag 18

Betragtning 14 b (ny)

 

(14b) Det syvende rammeprogram for forskning og udvikling bør indeholde bestemmelser om støtte til forskning i havmiljøet.

Begrundelse

Europæiske universiteter og forskningslaboratorier, som har specialiseret sig i havforskning, producerer viden af høj kvalitet, som bør udnyttes. De bør ligeledes støttes som led i fremme af bæredygtig udvikling i kystområder. Dette gør det muligt at forfølge to mål på én gang: bæredygtighed i kystområder og indhentning af den viden, der er nødvendig for direktivets gennemførelse.

Ændringsforslag 19

Betragtning 17 a (ny)

(17a) Planlægningen, gennemførelsen og forvaltningen af indsatsprogrammerne kan medføre betydelige omkostninger. Da indsatsprogrammerne er midler til at nå dette direktivs mål, bør Fællesskabet afholde en del af medlemsstaternes udgifter under forberedelsen, gennemførelsen og koordinationen af disse programmer.

Begrundelse

Indsatsprogrammerne er det grundlæggende redskab til at nå direktivets mål. De har indvirkning på fællesskabsniveau, og der bør derfor indføres bestemmelser om et fællesskabsbidrag til medlemsstaternes udgifter.

Ændringsforslag 20

Betragtning 26

(26) Kommissionen bør fremlægge sin første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget alle indsatsprogrammer og senest i 2021. Efterfølgende kommissionsrapporter bør offentliggøres hvert sjette år derefter.

(26) Kommissionen bør fremlægge sin første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget alle indsatsprogrammer og senest i 2017. Efterfølgende kommissionsrapporter bør offentliggøres hvert sjette år derefter.

Ændringsforslag 21

Betragtning 28

(28) Foranstaltninger til regulering af fiskeriforvaltningen kan kun træffes inden for den fælles fiskeripolitik,[13] jf. Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, på grundlag af videnskabelig rådgivning, og de er derfor ikke omfattet af dette direktiv. Kontrollen med udledninger og emissioner som følge af anvendelsen af radioaktive materialer reguleres af Euratom-traktatens artikel 30 og 31, og er derfor ikke omfattet af dette direktiv.

(28) Foranstaltninger til regulering af fiskeriforvaltningen kan bl.a. træffes inden for den fælles fiskeripolitik,[13] jf. Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, på grundlag af videnskabelig rådgivning, og de er derfor også omfattet af dette direktiv. Kontrollen med udledninger og emissioner som følge af anvendelsen af radioaktive materialer reguleres af Euratom-traktatens artikel 30 og 31, og er derfor ikke omfattet af dette direktiv.

Begrundelse

Aktiviteter såsom fiskeri har en kraftig indvirkning på havmiljøet og hører derfor også ind under dette direktiv.

Ændringsforslag 22

Betragtning 28 a (ny)

 

(28a) Der bør i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik tages hensyn til fiskeriets miljøvirkninger og direktivets målsætninger.

Begrundelse

Ubæredygtigt fiskeri udgør en af de største trusler mod Europas have.

Ændringsforslag 23

Betragtning 29 a (ny)

 

(29a) Medlemsstaternes tiltag bør baseres på forsigtighedsprincippet og tage udgangspunkt i økosystemet.

Ændringsforslag 24

Artikel 1

Ved dette direktiv skabes en ramme for opstillingen af havstrategier med henblik på at opnå en god miljøtilstand i havmiljøet [senest i år 2021] og sikre en fortsat beskyttelse og bevaring af dette miljø samt forebygge forringelser.

Ved dette direktiv skabes en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal opnå en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2017 og træffe foranstaltninger, der

I dette direktiv forstås ved "miljøtilstand" miljøets overordnede tilstand i havområder under hensyn til de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de naturlige fysisk-geografiske, geografiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske og kemiske forhold, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i det pågældende område.

a) beskytter og bevarer havmiljøet eller gør det muligt at genoprette det eller, når det er muligt, genopretter den marine biodiversitets og de marine økosystemers funktion, processer og strukturer

 

b) forebygger og gradvist eliminerer forureningen i havmiljøet for at sikre, at der ikke er nogen betydelige virkninger eller risici for den marine biodiversitet, de marine økosystemer, menneskers sundhed eller legitime anvendelser af havet

 

c) begrænser aktiviteterne i havmiljøet til niveauer, der er bæredygtige, og som ikke indebærer en risiko for kommende generationers anvendelser og aktiviteter eller for de marine økosystemers evne til at reagere på ændringer fremprovokeret af naturen og mennesker.

Ændringsforslag 25

Artikel 2

Dette direktiv gælder for alle europæiske vandområder på søsiden af den basislinje, hvorfra bredden af de territoriale farvande måles, til den yderste grænse af det område, der hører under medlemsstaternes overhøjhed eller jurisdiktion, herunder havbunden og undergrunden i alle disse vandområder, i det følgende benævnt "europæiske havområder".

Dette direktiv gælder for alle europæiske havområder og tager hensyn til behovet for at sikre kvaliteten af associerede staters og ansøgerlandes havmiljø.

Ændringsforslag 26

Artikel 2 a (ny)

 

Artikel 2a

 

Bestående forpligtelser, tilsagn og initiativer

 

Dette direktiv berører ikke:

 

a) medlemsstaternes eller Fællesskabets bestående forpligtelser og tilsagn på fællesskabsplan eller internationalt plan med hensyn til beskyttelse af miljøet i de europæiske havområder

 

b) medlemsstaternes kompetence i eksisterende internationale institutionelle strukturer.

Begrundelse

Dette ændringsforslag søger at afklare medlemsstaternes rolle i konventionerne om Europas regionale have.

Ændringsforslag 27

Artikel 2 b (ny)

 

Artikel 2b

 

Definitioner

 

I dette direktiv forstås ved:

 

1) "europæiske havområder":

 

- alle europæiske vandområder på søsiden af den basislinje, hvorfra bredden af de territoriale farvande måles, til den yderste grænse af det område, der hører under medlemsstaternes overhøjhed eller jurisdiktion, herunder havbunden og undergrunden i alle disse vandområder

 

- alle tidevande - enten i eller grænsende til medlemsstaterne - hvorfra bredden af de territoriale farvande måles, og alt fastland eller al havbund, der oversvømmes kontinuerligt eller intermitterende af sådanne tidevande

 

2) "miljøtilstand": miljøets overordnede tilstand i de pågældende vandområder under hensyn til:

 

a) de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer

 

b) de bestanddele, betingelser og faktorer, det være sig akustiske, biologiske, kemiske, klimatiske, geografiske, geologiske, fysiske eller fysisk-geografiske, der påvirker hinanden og bestemmer de i litra a) omhandlede marine økosystemers betingelser, produktivitet, kvalitet og tilstand.

 

De i litra b) omhandlede bestanddele, betingelser og faktorer omfatter dem, der skyldes menneskelige aktiviteter, uanset om de udøves i eller uden for de pågældende europæiske havområder

 

3) "god miljøtilstand": miljøets tilstand, når:

 

a) de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer gør det muligt for disse økosystemer at fungere fuldt selvvedligeholdende, således som det er givet fra naturens hånd. De marine økosystemer bevarer deres naturlige modstandsdygtighed over for mere omfattende miljøændringer

 

b) alle menneskelige aktiviteter i og uden for den pågældende sektor udøves på en måde, der gør deres samlede pres på de marine økosystemer foreneligt med en god miljøtilstand. Menneskelige aktiviteter i havmiljøet må ikke overstige, hvad der er geografisk bæredygtigt, hvilket skal kunne evalueres. Potentialet for kommende generationers anvendelser og aktiviteter i havmiljøet opretholdes

 

c) biodiversiteten og de marine økosystemer beskyttes, forværring heraf undgås, restitution er mulig, og deres funktioner, processer og struktur så vidt muligt genoprettes

 

d) forurening og energi, herunder støj, i havmiljøet konstant reduceres med henblik på at sikre, at virkningerne eller risiciene for havets biodiversitet, de marine økosystemer, menneskers sundhed eller de legitime anvendelser af havet minimeres

 

e) alle de i bilag I opregnede betingelser er opfyldt

 

4) "forurening": direkte eller indirekte tilførsel, som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer eller energi, herunder støj, til havmiljøet, som resulterer i eller kan føre til skadelige virkninger, som kan forringe havets biodiversitet og de marine økosystemer, forvolde risici for menneskers sundhed og udgøre en hindring for legitime anvendelser for havet

 

5) "beskyttede havområder": områder, hvor aktiviteter, der identificeres som udøvende et stort pres/eller havende væsentlige følger for havmiljøet, begrænses eller forbydes. Beskyttede havområder kortlægges af medlemsstaterne under forberedelsen af havstrategien og tilhører et system af fysisk planlægning på havet, der er sammenhængende på europæisk, regionalt og regionalt plan og i overensstemmelse med internationale forpligtelser, som Fællesskabet har indgået.

Ændringsforslag 28

Artikel 3, stk. 1

1. Medlemsstaterne tager under opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold dette direktiv behørigt hensyn til, at deres europæiske havområder udgør en uadskillelig del af følgende havregioner:

1. Medlemsstaterne gennemfører dette direktiv under henvisning til følgende havregioner:

a) Østersøen

a) Østersøen

b) det nordøstlige Atlanterhav

b) det nordøstlige Atlanterhav

c) Middelhavet.

c) Middelhavet

 

ca) Sortehavet.

Ændringsforslag 29

Artikel 3, stk. 2, indledning

2. For at tage hensyn til særlige forhold i et givet område kan medlemsstaterne gennemføre dette direktiv under henvisning til underopdelinger af de i stk. 1 nævnte havområder under forudsætning af, at sådanne underopdelinger er forenelige med følgende subregioner:

2. For at tage hensyn til særlige forhold i et givet område kan medlemsstaterne gennemføre dette direktiv under henvisning til underopdelinger af de i stk. 1 nævnte havområder under forudsætning af, at sådanne underopdelinger er i overensstemmelse med internationale aftaler og forenelige med følgende subregioner:

Begrundelse

Det Internationale Havundersøgelsesråd har allerede fastlagt klart udstukne grænser, der navnlig anvendes til fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder i fiskerisektoren. Af hensyn til effektiviteten bør eventuelle underopdelinger af subregioner afspejle de eksisterende grænser.

Ændringsforslag 30

Artikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii

ii) i Adriaterhavet, havområderne henhørende under Italiens og Sloveniens overhøjhed eller jurisdiktion

ii) i Adriaterhavet, havområderne henhørende under Italiens, Sloveniens og Kroatiens overhøjhed eller jurisdiktion

Begrundelse

Der bør også tages hensyn til Kroatiens situation i den adriatiske subregion.

Ændringsforslag 31

Artikel 3, stk. 2 a (nyt)

 

2a. De berørte medlemsstater opnår for hver havregion en god miljøtilstand i de europæiske havområder i den pågældende region senest i [2017] gennem opstilling og gennemførelse af en enkelt havstrategi for regionen i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser.

 

Medlemsstaterne fastlægger egnede forvaltningsenheder i deres europæiske havområder for de enkelte havregioner eller subregioner. Forvaltningsenhederne tager efter omstændighederne hensyn til eksisterende forvaltnings-, overvågnings- og referenceenheder og bestemmes ved koordinater i den relevante havstrategi.

 

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke forvaltningsenheder de har fastlagt, senest inden den dato, der er anført i artikel 23, stk. 1, første afsnit.

Ændringsforslag 32

Artikel 4, stk. -1 (nyt)

 

-1. Medlemsstaterne opnår en god miljøtilstand gennem opstilling og gennemførelse af havstrategier.

Ændringsforslag 33

Artikel 4, indledning

Hver medlemsstat opstiller for hver relevant havregion en havstrategi for sine europæiske havområder i overensstemmelse med følgende handlingsplan:

1. Medlemsstater, der deler en havregion, sikrer, at der udarbejdes en enkelt, fælles havstrategi pr. region eller subregion for de vandområder, der hører under deres overhøjhed eller jurisdiktion inden for den pågældende region. Hver medlemsstat opstiller for hver relevant havregion en havstrategi for sine europæiske havområder i overensstemmelse med følgende handlingsplan:

Ændringsforslag 34

Artikel 4, litra a

a) Forberedelse:

a) Forberedelse:

i) en indledende vurdering, der skal foreligge senest [4 år efter ikrafttrædelsesdatoen], af den nuværende miljøtilstand i de pågældende vandområder og miljøpåvirkningen af disse som følge af menneskelige aktiviteter, jf. artikel 7

i) en indledende vurdering, der skal foreligge senest [to år efter ikrafttrædelsesdatoen], af den nuværende miljøtilstand i de pågældende vandområder og miljøpåvirkningen af disse som følge af menneskelige aktiviteter, jf. artikel 7

ii) en beskrivelse af god miljøtilstand for de pågældende vandområder, der skal foreligge senest [4 år efter ikrafttrædelsesdatoen], jf. artikel 8, stk. 1

ii)en beskrivelse af god miljøtilstand for de pågældende vandområder, der skal foreligge senest [to år efter ikrafttrædelsesdatoen], jf. artikel 8, stk. 1

iii) opstilling, senest [5 år efter ikrafttrædelsesdatoen], af en række miljømål, jf. artikel 9, stk. 1

iii) opstilling, senest [tre år efter ikrafttrædelsesdatoen], af en række miljømål, jf. artikel 9, stk. 1

iv) opstilling og gennemførelse, senest [6 år efter ikrafttrædelsesdatoen], medmindre andet gælder ifølge den relevante fællesskabslovgivning, af et overvågningsprogram med henblik på løbende vurdering og regelmæssig ajourføring af mål, jf. artikel 10, stk. 1

iv) opstilling og gennemførelse, senest [tre år efter ikrafttrædelsesdatoen], medmindre andet gælder ifølge den relevante fællesskabslovgivning, af et overvågningsprogram med henblik på løbende vurdering og regelmæssig ajourføring af mål, jf. artikel 10, stk. 1

Ændringsforslag 35

Artikel 4, litra b

b) Indsatsprogrammer:

b) Indsatsprogrammer:

i) udarbejdelse senest i 2016 af et indsatsprogram med henblik på at opnå en god miljøtilstand, jf. artikel 12, stk. 1, 2 og 3

i) udarbejdelse senest i 2012 af et indsatsprogram med henblik på at opnå en god miljøtilstand, jf. artikel 12, stk. 1, 2 og 3

ii) iværksættelse senest i 2018 af det i punkt i) nævnte program, jf. artikel 12, stk. 6

ii) iværksættelse senest i 2014 af det i punkt i) nævnte program, jf. artikel 12, stk. 6

Ændringsforslag 36

Artikel 4, stk. 1 a (nyt)

 

1a. Såfremt medlemsstater, der deler en bestemt havregion eller subregion, aftaler at gennemføre de skridt, der er beskrevet i stk.1, litra a) og b), hurtigere end anført, underretter de Kommissionen om den ændrede tidsplan og handler derefter.

 

De pågældende medlemsstater modtager passende støtte fra EU til deres øgede bestræbelser for at forbedre miljøet ved at gøre området til et pilotområde.

 

Bestemmelserne i litra a) og b) hindrer ikke medlemsstaterne i at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger.

Ændringsforslag 37

Artikel 4, stk. 1 b (nyt)

 

1b. Medlemsstaterne indfører passende mekanismer med henblik på at sikre, at de i stk. 1 beskrevne skridt i relation til artikel 7, 8, 9, 10 og 12 udvikles og gennemføres i overensstemmelse med artikel 5 og på en sådan måde, at der tilvejebringes en enkelt, fælles havstrategi pr. region og fælles rapportering om de i de nævnte artikler anførte komponenter.

 

Medlemsstaten eller den kompetente myndighed fremsender for hver havregion inden for en frist på tre måneder den udarbejdede rapport til Kommissionen og til de berørte medlemsstater.

Ændringsforslag 38

Artikel 4, stk. 1 c (nyt)

 

1c. Østersøregionen kunne udgøre et pilotområde til gennemførelse af havstrategien. Helsingfors-Kommissionens (Helcom) kommende Østersø-handlingsplan kunne udgøre et nyttigt redskab, hvor Østersøen gøres til et pilotområde til gennemførelse af havstrategien.

 

Medlemsstaterne i området udvikler senest i 2010 et fælles indsatsprogram for Østersøregionen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, nr. i) og ii), med henblik på at opnå en god miljøtilstand i Østersøregionen.

Begrundelse

Det er velkendt, at miljøtilstanden i Østersøen kræver en hasteindsats. Otte ud af ni stater omkring Østersøen er medlemmer af EU. Østersøregionen kunne derfor egne sig som pilotområde for gennemførelse af havstrategien.

Ændringsforslag 39

Artikel 4 a (ny)

 

Artikel 4a

 

Beskyttede havområder

 

1. Medlemsstaterne fastlægger i deres strategier foranstaltninger til beskyttelse af områder for hver region og subregion, der betegnes som "beskyttede havområder".

 

Som led i strategierne efter region og subregion træffer medlemsstaterne om nødvendigt også foranstaltninger til etablering af lukkede marine naturreservater med det formål at beskytte og bevare de mest sårbare marine økosystemer og biodiversiteten.

 

2. En medlemsstat, der opstiller et indsatsprogram, sikrer, at programmets foranstaltninger omfatter anvendelsen af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, som omfatter, men ikke er begrænset til anvendelsen af særlige bevaringsområder i henhold til direktiv 92/43/EØF, anvendelsen af særlige beskyttelsesområder i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle2 og beskyttede havområder som vedtaget ved afgørelse VII/5 truffet af partskonferencen for konventionen om den biologiske mangfoldighed, og er i overensstemmelse med andre internationale eller regionale aftaler, som Fællesskabet er part i.

 

3. Medlemsstaterne sikrer, at disse områder senest i 2012 bidrager til et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder, hvilket omfatter områder af tilstrækkelig størrelse, som er fuldt beskyttet mod al udvindingsvirksomhed, med henblik på bl.a. at bevare gydeområder, ynglepladser og fourageringsområder og sikre, at økosystemernes integritet, struktur og funktion opretholdes eller genoprettes.

 

4. Medlemsstaterne etablerer et eller flere registre over de pågældende beskyttede havområder, som skal være færdiggjort senest tre år efter dette direktivs ikrafttræden.

 

5. De i registret eller registrene indeholdte oplysninger er offentligt tilgængelige.

 

6. Registret eller registrene over de beskyttede havområder revideres og ajourføres for hver havregion eller subregion.

 

___________________

2 EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

Ændringsforslag 40

Artikel 5, overskrift

Samordning og samarbejde

Samordning med tredjelande

Begrundelse

De aktiviteter, der udføres af indlandsstater og lande, som driver fartøjer i en medlemsstats vandområder, kan have væsentlige følger for disse områders miljøtilstand på grund af landbaseret forurening og forurening fra skibe. Det hedder i direktivet, at medlemsstaterne, "hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt", bør anvende de eksisterende institutionelle strukturer til at sikre en indbyrdes samordning.

Ændringsforslag 41

Artikel 5, stk. 1

1. Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv samordner medlemsstater, hvis havområder ligger inden for samme havregion eller subregion, deres indsats.

1. Medlemsstater, hvis havområder ligger inden for samme havregion eller subregion, samarbejder og samordner deres indsats med henblik på gennemførelsen af dette direktiv.

Hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne de eksisterende institutionelle strukturer, som findes i den pågældende havregion eller subregion.

Hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne de eksisterende institutionelle strukturer, som findes i den pågældende havregion eller subregion, og så vidt muligt de programmer og aktiviteter, der dér træffes beslutning om, idet de understreger, at de navnlig skal tilpasses kravene i artikel 18.

Ændringsforslag 42

Artikel 5, stk. 2, afsnit 1

2. Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv bestræber medlemsstaterne sig mest muligt for inden for hver havregion eller subregion at samordne deres indsats med tredjelande, der har overhøjhed eller jurisdiktion over vandområder i samme region eller subregion.

2. Med henblik på etableringen og gennemførelsen af en havstrategi gør medlemsstaterne alt, hvad der er muligt for at samordne deres indsats med:

 

a) tredjelande, der har overhøjhed eller jurisdiktion over havområder i den pågældende havregion

 

b) tredjelande, hvis skibe opererer i den pågældende havregion

 

c) tredjelande, der er indlandsstater, men som på deres område har punktvise eller diffuse forureningskilder, der overføres til den pågældende havregion gennem floder eller atmosfæren.

Begrundelse

De aktiviteter, der udføres af indlandsstater og lande, som driver fartøjer i en medlemsstats vandområder, kan have væsentlige følger for disse områders miljøtilstand på grund af landbaseret forurening og forurening fra skibe. Det hedder i direktivet, at medlemsstaterne, "hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt", bør anvende de eksisterende institutionelle strukturer til at sikre en indbyrdes samordning.

Ændringsforslag 43

Artikel 5, stk. 2, afsnit 2 a (nyt)

 

Medlemsstaterne og Kommissionen fremmer i forbindelse med internationale og regionale aftaler, som EU har indgået med organisationer og tredjelande, der har overhøjhed eller jurisdiktion

 

- over vandområder, der grænser op til europæiske havområder

 

- over skibe, der opererer i europæiske havområder

 

- over landområder, der kan medføre forurening af europæiske havområder

 

vedtagelsen af foranstaltninger og programmer for havstrategier i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II og III.

Begrundelse

Det anses for nødvendigt at fremme internationalt samarbejde med tredjelande og internationale eller regionale organisationer med henblik på at vedtage havstrategier for regioner eller subregioner med europæiske havområder.

Ændringsforslag 44

Artikel 5, stk. 2 a (nyt)

 

2a. Kommissionen udformer senest i 2007 et regelværk, der fokuserer på miljøkriterier, så det sikres, at alle relevante interessenter høres, inden der iværksættes større infrastrukturprojekter i havmiljøet.

Begrundelse

Den planlagte gasledning gennem Østersøen fra Viborg i den russiske del af Den Botniske Bugt til Greifswald i Tyskland illustrerer behovet for bedre konsekvensvurdering og koordinering. Der er kun få nærmere regler i EU's miljølovgivning om, hvilke forholdsregler der bør træffes forud for sådanne infrastrukturprojekter fra et miljømæssigt synspunkt. Hvad er fra en europæisk miljøsynsvinkel minimumskravene til en interessent, der f.eks. ønsker at lægge en rørledning i et allerede stærkt forurenet havområde, hvor ødelæggelser forårsaget i forbindelse med anlægsarbejdet og i tilfælde af et uheld kan have enorme følger for miljøet? Der vil desuden blive rodet op i giftigt bundsediment, og der er dødbringende efterladenskaber, som har ligget på havbunden siden verdenskrigene, herunder tusinder af delvis tærede miner og kemiske våben.

Ændringsforslag 45

Artikel 5, stk. 2 b (nyt)

 

2b. Støtte fra EU, f.eks. inden for rammerne af landbrugspolitikken, kan kun tildeles interessenter, som kan godtgøre, at deres aktiviteter udviser en balance med hensyn til næringsstoffer, dvs. at de ikke er forbundet med udledning i stort omfang af næringsstoffer til vandrecipienter.

Begrundelse

Flere af EU's havressourcer lider kraftigt under eutrofiering. Med henblik på etablering af en sammenhængende EU-politik og -lovgivning bør det sikres, at landbrugsstøtte og anden støtte ikke indirekte eller direkte ødelægger andre vigtige EU-ressourcer gennem EU-støtte.

Ændringsforslag 46

Artikel 6, overskrift

Ansvarlige myndigheder

Ansvarlige nationale myndigheder

Ændringsforslag 47

Artikel 7, stk. 1, indledning

1. Medlemsstaterne gør deres europæiske havområder til genstand for en indledende vurdering, der omfatter følgende:

1. Medlemsstaterne gør for hver havregion deres europæiske havområder til genstand for en indledende vurdering, der omfatter følgende:

Ændringsforslag 48

Artikel 7, stk. 1, litra a)

a) en analyse af vandområdernes væsentlige karakteristika og nuværende miljøtilstand på grundlag af den ikke-udtømmende liste i tabel 1 i bilag II omfattende naturtyper, biologiske komponenter, fysisk-kemiske egenskaber og hydromorfologi

a) en analyse af vandområdernes væsentlige karakteristika, funktioner og nuværende miljøtilstand på grundlag af den ikke-udtømmende liste i tabel 1 i bilag II omfattende naturtyper, biologiske komponenter, fysisk-kemiske egenskaber og hydromorfologi

Begrundelse

Sammen med havområdernes karakteristika er det også vigtigt at analysere, hvorledes havområderne fungerer i praksis.

Ændringsforslag 49

Artikel 7, stk. 1, litra b

b) en analyse af de fremherskende belastninger og påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af disse vandområders karakteristika og miljøtilstand på grundlag af den ikke-udtømmende liste i tabel 2 i bilag II omfattende kvalitative og kvantitative belastninger samt mærkbare udviklingstendenser

b) en analyse af de fremherskende belastninger og påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, der

 

i) er baseret på den ikke-udtømmende liste i tabel 2 i bilag [II]

 

ii) omfatter de kumulative og synergistiske virkninger samt mærkbare udviklingstendenser

 

iii) tager hensyn til relevante vurderinger, der er udarbejdet i medfør af gældende fællesskabslovgivning.

Ændringsforslag 50

Artikel 7, stk. 2

2. De i stk. 1 nævnte analyser skal inddrage aspekter vedrørende kystvande, overgangsvande og territorialfarvande, der er omfattet af de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF med henblik på en samlet vurdering af havmiljøets tilstand.

2. De i stk. 1 nævnte analyser skal inddrage aspekter vedrørende kystvande, overgangsvande og territorialfarvande, der er omfattet af de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF samt relevante bestemmelser i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF2 og det foreslåede direktiv om miljøkvalitetskrav og emissionskontrol inden for vandpolitikken3 med henblik på en samlet vurdering af havmiljøets tilstand.

 

___________________

1 EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.

2 EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37.

3 KOM(2006)0397.

Begrundelse

Vurderingen af de i bilag II beskrevne elementer med henblik på bestemmelse af god miljøtilstand og de i stk. 1 omhandlede analyser skal bygge på og supplere gældende og kommende lovgivning for at undgå dobbeltarbejde.

Ændringsforslag 51

Artikel 7, stk. 2 a (nyt)

 

2a. Ved udarbejdelsen af de i stk. 1 omhandlede vurderinger bestræber medlemsstaterne sig på ved hjælp af den i medfør af artikel 4, stk. 1a, etablerede samordning for hver havregion at sikre, at

 

a) der er overensstemmelse mellem vurderingsmetoderne i de medlemsstater, der hører til samme havregion

 

b) der tages hensyn til de grænseoverskridende virkninger og forhold

 

c) der tages hensyn til de synspunkter, der fremføres at de medlemsstater, der tilhører samme havregion.

Ændringsforslag 52

Artikel 7, stk. 2 b (nyt)

 

2b. De oplysninger, der fremkommer ved den indledende vurdering, stilles til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur og de relevante søfarts- og fiskeriorganisationer og -konventioner senest tre måneder efter færdiggørelsen af vurderingen til brug for paneuropæiske vurderinger af havmiljøet, navnlig gennemgangen af havmiljøets tilstand i Fællesskabet i henhold til artikel 19, stk. 2, litra b).

Ændringsforslag 53

Artikel 8, stk. 1

1. Under henvisning til den indledende vurdering, jf. artikel 7, stk. 1, beskriver medlemsstaterne for hver havregion kendetegnene for en god miljøtilstand på grundlag af de generiske, kvalitative deskriptorer og kriterier og standarder, der er fastlagt i stk. 3.

1. Under henvisning til den indledende vurdering, jf. artikel 7, stk. 1, beskriver medlemsstaterne for hver havregion de særlige kendetegn for en god miljøtilstand på grundlag af de generiske, kvalitative deskriptorer og kriterier og standarder, der er fastlagt i bilag I og II.

De inddrager de aspekter, der er anført i bilag II og især naturtyper, biologiske komponenter, fysisk-kemiske egenskaber og hydromorfologi.

De inddrager især de aspekter, der er anført i bilag I og II om naturtyper, biologiske komponenter, fysisk-kemiske egenskaber og hydromorfologi.

Ændringsforslag 54

Artikel 8, stk. 3

3. Senest [2 år efter ikrafttrædelsesdatoen] fastlægger Kommissionen efter høring af alle berørte parter, i overensstemmelse med proceduren i artikel [22, stk. 2], og på grundlag af bilag II generiske, kvalitative deskriptorer og detaljerede kriterier og standarder for, hvad der kendetegner en god miljøtilstand.

udgår

Ændringsforslag 55

Artikel 9, stk. 1

1. På grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 7, stk. 1, opstiller medlemsstaterne for hver havregion et omfattende sæt miljømål og tilhørende indikatorer for alle deres europæiske havområder under hensyn til den ikke-udtømmende liste over karakteristika i bilag III.

1. På grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 7, stk. 1, opstiller medlemsstaterne for hver havregion i fællesskab et enkelt omfattende sæt miljømål, som er udformet med henblik på senest i [2017] at opnå en god miljøtilstand, og tilhørende indikatorer for alle deres europæiske havområder under hensyn til den ikke-udtømmende liste over karakteristika i bilag III.

Ved opstillingen af disse mål og indikatorer tager medlemsstaterne hensyn til, at eksisterende miljømål, der er fastsat for samme vandområder på nationalt niveau, fællesskabsniveau eller internationalt niveau, stadig finder anvendelse.

Ved opstillingen af disse mål og indikatorer tager medlemsstaterne hensyn til, at eksisterende miljømål, der er fastsat for samme vandområder på nationalt niveau, fællesskabsniveau eller internationalt niveau, stadig finder anvendelse, og sikrer, at der også tages hensyn til relevante grænseoverskridende virkninger og forhold.

Begrundelse

Dette ændringsforslag følger princippet om at fastlægge en enkelt havstrategi pr. havregion eller subregion, som ordføreren har indført. Det tjener til at sikre, at der aftales et enkelt sæt mål og indikatorer for hver havregion eller subregion, hvilket fremmer sammenhæng og sikrer samme vilkår og letter overvågningen og vurderingen af miljøtilstanden i hele regionen. I havmiljøet skal der i endnu højere grad end i landmiljøet tages hensyn til grænseoverskridende virkninger og forhold.

Ændringsforslag 56

Artikel 10, stk. 1, afsnit 2

Disse programmer skal være indbyrdes overensstemmende inden for hver havregion eller subregion og skal bygge på vurderings- og overvågningsbestemmelser, som er fastlagt i den relevante fællesskabslovgivning eller i henhold til internationale aftaler.

Disse programmer skal være indbyrdes overensstemmende inden for hver havregion eller subregion og skal bygge på vurderings- og overvågningsbestemmelser, som er fastlagt i den relevante fællesskabslovgivning, navnlig Rådets direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF, eller i henhold til internationale aftaler eller på baggrund af fællesskabsinitiativer om infrastruktur for geodata og GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning), navnlig inden for marine tjenester, for så vidt som sådanne krav vedrører medlemsstaternes europæiske havområder i ovennævnte havregion.

Begrundelse

For at sikre overensstemmelse med fugle- og habitatsdirektivet.

Ændringsforslag 57

Artikel 10, stk. 2

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om overvågningsprogrammerne senest tre måneder efter, at de er udarbejdet.

For hver havregion eller subregion udarbejder medlemsstaterne et overvågningsprogram i overensstemmelse med stk. 1 og træffer af hensyn til koordineringen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at

 

a) overvågningsmetoderne er sammenhængende i alle medlemsstater og bygger på klart fastlagte fælles mål

 

b) der tages hensyn til relevante grænseoverskridende virkninger og forhold.

Begrundelse

Formålet med dette ændringsforslag er at forbedre koordineringen og sammenhængen i de tjek, der gennemføres under programmerne. Målet er at sikre, at der tages hensyn til karakteristiske grænseoverskridende virkninger og faktorer i overvågningsfasen.

Ændringsforslag 58

Artikel 10, stk. 3 a (nyt)

 

3a. De oplysninger, der fremkommer ved disse overvågningsprogrammer, stilles til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur og de relevante søfarts- og fiskeriorganisationer og -konventioner senest tre måneder efter færdiggørelsen af programmerne til brug for paneuropæiske vurderinger af havmiljøet, navnlig gennemgangen af havmiljøets tilstand i Fællesskabet i henhold til artikel 19, stk. 2, litra b).

Ændringsforslag 59

Artikel 10 a (ny)

 

Artikel 10a

 

Havforurening

 

Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger og programmer til sporing af havforurening.

Ændringsforslag 60

Artikel 12, stk. 1, afsnit 2

Disse foranstaltninger udformes på grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 7, stk. 1, under henvisning til miljømålene, jf. artikel 9, stk. 1, og under hensyntagen til de typer af foranstaltninger, der er opført i bilag V.

Disse foranstaltninger udformes på grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 7, stk. 1, under henvisning til miljømålene, jf. artikel 9, stk. 1, under hensyntagen til de typer af foranstaltninger, der er opført i bilag V, og relevante grænseoverskridende virkninger og forhold og baseres på følgende miljøprincipper:

 

i) forsigtighedsprincippet og principperne om, at der skal træffes præventive foranstaltninger, at miljøskader først og fremmest skal udbedres ved kilden, og at forureneren betaler

 

ii) en økosystembaseret tilgang.

Begrundelse

En udtrykkelig henvisning til miljøprincipperne i EU's bevaringspolitik vil styrke anvendelsen af disse og sikre sammenhæng med de videre retningslinjer for EU's miljøpolitik.

Ændringsforslag 61

Artikel 12, stk. 1, afsnit 2 a (nyt)

 

Medlemsstaterne afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 10a vedrørende sporing af havforurening.

Begrundelse

Det anses for nødvendigt, at der vedtages foranstaltninger vedrørende sporing af havforurening for at lokalisere forureningskilden øjeblikkeligt og fjerne den effektivt.

Ændringsforslag 62

Artikel 12, stk. 1 a (nyt)

 

1a. Medlemsstaternes indsatsprogrammer inkluderer geografiske beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger omfatter, men er ikke begrænset til anvendelsen af særlige bevaringsområder i henhold til direktiv 92/43/EØF, særlige beskyttelsesområder i henhold til direktiv 79/409/EØF og beskyttede havområder som vedtaget ved afgørelse VII/5 truffet af partskonferencen for konventionen om den biologiske mangfoldighed og i overensstemmelse med andre internationale eller regionale aftaler, som Fællesskabet er part i.

 

Medlemsstaterne sikrer, at disse områder senest i 2012 bidrager til et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder. Nettet skal omfatte områder af tilstrækkelig størrelse, så de er fuldt beskyttet mod al udvindingsvirksomhed, med henblik på bl.a. at bevare gydeområder, ynglepladser og fourageringsområder og sikre, at økosystemernes integritet, struktur og funktion opretholdes eller genoprettes.

Ændringsforslag 63

Artikel 12, stk. 2

2. Medlemsstaterne samler de foranstaltninger, der er fastlagt i henhold til stk. 1, i et indsatsprogram, hvori der tages hensyn til foranstaltninger, der kræves ifølge den relevante fællesskabslovgivning eller internationale aftaler.

2. Medlemsstaterne samler de foranstaltninger, der er fastlagt i henhold til stk. 1, i et indsatsprogram, hvori der tages hensyn til foranstaltninger, der kræves ifølge den relevante fællesskabslovgivning eller internationale aftaler. Medlemsstaterne tager navnlig behørigt hensyn til de positive virkninger af gennemførelsen af direktiv 91/271/EØF, direktiv 2006/7/EF og det foreslåede direktiv om miljøkvalitetskrav og emissionskontrol inden for vandpolitikken og om ændring af direktiv 2000/60/EF.

Begrundelse

Opfyldelsen af kravene i vandrammedirektivet og dets datterdirektiv om miljøkvalitetsnormer og forureningskontrol, det reviderede badevandsdirektiv og direktivet om rensning af byspildevand vil specifikt have en positiv indvirkning på havmiljøet og bidrage til opfyldelsen af havstrategidirektivets miljømål. En bedre koordinering og sammenhængende anvendelse af foranstaltningerne vil minimere risikoen for overlap eller udeladelse over hele spektret af foranstaltninger, sikre en sammenhængende anvendelse over hele det geografiske område, der er omfattet af foranstaltningen, og fremme en sammenhængende tidsplan for gennemførelsen.

Ændringsforslag 64

Artikel 12, stk. 2 a (nyt)

 

2a. Indsatsprogrammerne omfatter:

 

a) foranstaltninger vedrørende territorialfarvande, overgangsvande og kystvand i medfør af direktiv 2000/60/EF

 

b) foranstaltninger til beskyttelse af beskyttede havområder i medfør af artikel 4a.

Ændringsforslag 65

Artikel 12, stk. 6 a (nyt)

 

6a. Efter at have hørt alle interesserede parter vedtager Kommissionen senest [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] i overensstemmelse med den i artikel [22, stk. 2] omhandlede procedure detaljerede kriterier og normer for anvendelsen af principperne om forsvarlig havforvaltning.

Begrundelse

Det er vigtigt, at der vedtages klare kriterier og normer, der præcist angiver, hvad principperne om forsvarlig havforvaltning går ud på, således at medlemsstaterne ved, hvilke krav de skal opfylde, og de kan udforme strategierne på grundlag af disse principper.

Ændringsforslag 66

Artikel 13

Særlige områder

Undtagelser

1. Når en medlemsstat udpeger et område inden for sine europæiske havområder, hvor miljømålene af en af følgende grunde ikke kan opfyldes ved foranstaltninger truffet af denne medlemsstat, identificerer den tydeligt dette område i sit indsatsprogram og forelægger Kommissionen den nødvendige dokumentation til underbygning af sit synspunkt:

1. Når en medlemsstat, der har udarbejdet et indsatsprogram i medfør af artikel 12, stk. 1, udpeger et tilfælde, hvor der af en af følgende grunde er tale om, at miljømålene ikke kan opfyldes og der ikke kan opnås en god miljøtilstand ved foranstaltninger truffet af denne medlemsstat, identificerer den tydeligt dette tilfælde i sit indsatsprogram og forelægger Kommissionen de nødvendige begrundelser til underbygning af sit synspunkt:

 

a) miljømålet er ikke relevant for den pågældende medlemsstat under hensyn til dets karakter, som indebærer, at medlemsstaten ikke er berørt

 

b) kompetencen til at vedtage den eller de pågældende foranstaltninger tilkommer ikke den pågældende medlemsstat alene i medfør af fællesskabsretten

 

c) kompetencen til at vedtage den eller de pågældende foranstaltninger tilkommer ikke den pågældende medlemsstat alene i medfør af folkeretten

a) en anden medlemsstats eller et tredjelands handlinger eller undladelser

ca) en anden medlemsstats, et tredjelands, Det Europæiske Fællesskabs eller en anden international organisations handlinger eller undladelser

b) naturlige årsager eller force majeure

cb) naturlige årsager eller force majeure

 

cc) klimaforandring

c) ændringer i havområders fysiske egenskaber på grund af foranstaltninger, truffet af hensyn til almenhedens interesse, som tillægges større vægt end de negative miljøpåvirkninger.

cd) ændringer i havområders fysiske egenskaber på grund af foranstaltninger, truffet af højere prioriterede hensyn til almenhedens interesse.

Den pågældende medlemsstat skal dog træffe passende ad hoc-foranstaltninger for at forebygge yderligere forringelser i de berørte havområders tilstand og afbøde de skadelige påvirkninger inden for den pågældende havregion.

2. Enhver medlemsstat, der påberåber sig begrundelsen i stk. 1, litra b), c), ca), cb) eller cc), medtager i sit indsatsprogram passende ad hoc-foranstaltninger, som er forenelige med fællesskabsretten og folkeretten, for at minimere det omfang, hvori der ikke kan opnås en god miljøtilstand i de europæiske havområder inden for den pågældende havregion.

2. I den situation, der er omhandlet i stk. 1, litra c), sikrer medlemsstaten, at ændringerne ikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i den pågældende havregion.

3. Enhver medlemsstat, der påberåber sig begrundelsen i stk. 1, litra cd), sikrer, at ændringerne ikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i den pågældende havregion.

3. I den situation, der er omhandlet i stk. 1, litra c), sikrer medlemsstaten, at ændringerne ikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i den pågældende havregion.

3a. Når en medlemsstat påberåber sig begrundelsen i stk. 1, litra b), og Kommissionen accepterer begrundelsens gyldighed, træffer Kommissionen hurtigst muligt alle nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af sine beføjelser for at sikre, at det pågældende miljømål nås.

Ændringsforslag 67

Artikel 18, stk. 1 a (nyt)

 

1a. I henhold til stk. 1 inddrager medlemsstaterne om muligt berørte parter under anvendelse af de eksisterende forvaltningsorganer eller -strukturer, herunder regionale havkonventioner, videnskabelige rådgivende organer og regionale rådgivende råd (RRR).

Begrundelse

I de tilfælde, hvor de eksisterende strukturer kan udnyttes til fremme af høring, bør dette ske. Især dialogen med fiskeriindustrien bør koordineres gennem regionale rådgivende (fiskeri)organer, og høringen af det videnskabelige samfund bør ske gennem f.eks. ICES og de regionale konventioner.

Ændringsforslag 68

Artikel 18, stk. 1 b (nyt)

 

1a. Medlemsstaterne etablerer en struktur for høring og regelmæssig informationsudveksling, hvori de inddrager relevante lokale myndigheder, eksperter, ngo'er og alle berørte brugere i havregionen eller subregionen. Denne struktur skal forbindes direkte med de regionale rådgivende råd for fiskere, som EU har været fortaler for.

Begrundelse

Formålet med dette er at sikre mere gennemsigtige informationer.

Ændringsforslag 69

Artikel 19, stk. 1, afsnit 1

1. Kommissionen offentliggør sin første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget alle indsatsprogrammer, dog senest i 2021.

1. Kommissionen offentliggør sin første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget alle indsatsprogrammer, dog senest i 2017.

Ændringsforslag 70

Artikel 19, stk. 1 a (nyt)

 

1a. Kommissionen offentliggør [fire år efter ikrafttrædelsesdatoen] en rapport om eventuelle konflikter eller komplementariteter mellem forbedringer af dette direktiv og de i artikel 2a omhandlede forpligtelser og tilsagn.

 

Rapporten forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Begrundelse

Sigtet med dette ændringsforslag er at sikre, at eventuelle konflikter mellem forbedringen af eksisterende fællesskabspolitikker, såsom den fælles fiskeripolitik, og naturbevaringspolitikken kortlægges og afhjælpes, og at eventuelle komplementariteter udnyttes.

Ændringsforslag 71

Artikel 19, stk. 2 a (nyt)

 

2a. Kommissionen forelægger senest [to år efter dette direktivs ikrafttræden] en rapport om havmiljøets tilstand i arktiske farvande af betydning for Fællesskabet og fremsætter om nødvendigt over for Europa-Parlamentet og Rådet forslag til relevante foranstaltninger til beskyttelse af disse farvande med henblik på at gøre Arktis til et beskyttet område på linje med Antarktis og med status som et "naturreservat viet fred og forskning".

 

Medlemsstater, der har europæiske havområder, som omfatter havområder i Arktis, gør resultaterne af den indledende vurdering af disse havområder tilgængelige for Det Arktiske Råd.

Begrundelse

Arktis er et enestående økosystem. Risiciene ved nuværende og fremtidige udnyttelsesaktiviteter i området bør nøje vurderes, navnlig under hensyntagen til virkningerne af klimaændringer, som fører til, at større og større dele af området omdannes fra et isdækket område til et hav.

Ændringsforslag 72

Artikel 19 a (ny)

 

Artikel 19a

 

Rapport om fremskridtet vedrørende beskyttede områder

 

Senest [24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] rapporterer Kommissionen om fremskridtet med etableringen af et globalt net af beskyttede områder og indførelsen af tids- og områdelukninger til beskyttelse af ynglepladser og -perioder på linje med forpligtelsen i henhold til afgørelse VII/5 under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Fællesskabets bidrag til etableringen af et sådant net.

 

På dette grundlag foreslår Kommissionen efter omstændighederne i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i traktaten, eventuelle nødvendige supplerende fællesskabsforanstaltninger til opfyldelse af målsætningen om senest i 2012 at etablere et repræsentativt net af beskyttede havområder.

Begrundelse

Det Europæiske Fællesskab er som signatarpart til konventionen om den biologiske mangfoldighed forpligtet til at etablere et repræsentativt net af beskyttede havområder senest i 2012 og indføre tids- og områdelukninger til beskyttelse af ynglepladser og -perioder. I forbindelse med videreudviklingen af Fællesskabets net af beskyttede områder vurderer Kommissionen Fællesskabets bidrag til et repræsentativt globalt net af beskyttede havområder og foreslår om nødvendigt yderligere foranstaltninger.

Ændringsforslag 73

Artikel 20

Kommissionen tager dette direktiv op til fornyet undersøgelse senest [15 år efter ikrafttrædelsesdatoen] og foreslår om nødvendigt ændringer hertil.

1. Kommissionen tager dette direktiv op til fornyet undersøgelse senest [ti år efter ikrafttrædelsesdatoen] og foreslår om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet ændringer hertil for at

 

a) gøre det lettere at opnå en god miljøtilstand i de europæiske havområder, hvis en sådan tilstand ikke er opnået i 2017

 

b) gøre det lettere at opretholde en god miljøtilstand i de europæiske havområder, hvis en sådan tilstand er opnået i 2017.

 

2. Kommissionen tager bl.a. hensyn til den første evalueringsrapport udarbejdet i medfør af artikel 19, stk. 1.

Ændringsforslag 74

Artikel 20 a (ny)

 

Artikel 20a

 

Fællesskabsfinansiering

 

1. I betragtning af prioriteringen af fastlæggelsen af en havstrategi støttes gennemførelsen af dette direktiv med Fællesskabets finansielle instrumenter fra 2007.

 

2. De programmer, der udarbejdes af medlemsstaterne, samfinansieres af EU i overensstemmelse med de eksisterende finansielle instrumenter.

Ændringsforslag 75

Artikel 21, stk. 1

1. Bilag II, III og IV tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel [22, stk. 2], under hensyn til fristerne for revision og ajourføring af havstrategierne, jf. artikel 16, stk. 2.

1. Bilag II, III og IV tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel [22, stk. 2a], under hensyn til fristerne for revision og ajourføring af havstrategierne, jf. artikel 16, stk. 2.

Begrundelse

Efter indførelsen af de nye komitologibestemmelser (Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006) er der behov for at tilpasse den verserende lovgivning. Hvad angår havstrategidirektivet bør den nye forskriftsprocedure med kontrol gælde for tilpasningen af bilag II, III og IV til de videnskabelige og tekniske fremskridt, da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i basisretsakten, jf. afgørelse 2006/512/EF.

Ændringsforslag 76

Artikel 21, stk. 2, indledning

2. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage følgende efter proceduren i artikel [22, stk. 2]:

2. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage følgende efter proceduren i artikel [22, stk. 2a]:

Begrundelse

Efter indførelsen af de nye komitologibestemmelser (Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006) er der behov for at tilpasse den verserende lovgivning. Hvad angår havstrategidirektivet bør den nye forskriftsprocedure med kontrol gælde for vedtagelsen af normer for anvendelsen af bilag II, III og IV og indførelsen af tekniske formater med henblik på fremsendelse og behandling af data, herunder statistiske og kartografiske data. Der er tale om generelle foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i basisretsakten, jf. afgørelse 2006/512/EF.

Ændringsforslag 77

Artikel 22, stk. 2 a (nyt)

 

2a. Henvises der til dette stykke, finder artikel 5a og 7 i afgørelse 1999/468/EF som ændret ved afgørelse 2006/512/EF anvendelse.

Begrundelse

Efter indførelsen af nye komitologibestemmelser (Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006) er der behov for at tilpasse den verserende lovgivning. Med dette ændringsforslag indføres den nye "forskriftsprocedure med kontrol" for havstrategidirektivets vedkommende.

Ændringsforslag 78

Artikel 22 a (ny)

 

Artikel 22a

 

Farvande uden for de europæiske havområder

 

Europa-Parlamentet og Rådet eller, efter omstændighederne, Rådet vedtager fællesskabsforanstaltninger med henblik på at forbedre miljøtilstanden i farvande uden for de europæiske havområder, når en sådan forbedring er mulig ved hjælp af de kontrolbeføjelser, der tilkommer Fællesskabet eller medlemsstaterne.

 

Foranstaltningerne vedtages efter forslag fra Kommissionen, der fremsættes inden [fire år efter dette direktivs ikrafttræden] i overensstemmelse med de i traktaten fastlagte procedurer.

Ændringsforslag 79

Artikel 23, stk. 1, afsnit 1

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [tre år efter datoen for dets ikrafttræden]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [to år efter datoen for dets ikrafttræden]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Ændringsforslag 80

Bilag I (nyt)

 

BILAG -I

 

Betingelser som omhandlet i artikel 2b og 8

 

a) på grundlag af oplysninger om tendenser bevares (når tendenserne er stabile) og genoprettes (når der er registreret en nedadgående tendens) biodiversiteten i en havregion, herunder økosystemer, habitater og arter, idet der gives særlig opmærksomhed til dem, der er mest sårbare over for virkningerne af menneskelige aktiviteter, på grund af bestemte økologiske karakteristika: skrøbelighed, følsomhed, langsom vækst, lav formeringsevne, lang levetid, placering i udkanten udbredelsesområdet, ringe genstrøm og genetisk forskellige subpopulationer

 

b) populationer af alle levende havressourcer er blevet genoprettet til og er bevaret på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne , idet disse frembyder en alder og størrelsesfordeling, der vidner om en sund bestand

 

c) fordelingen og tætheden af arter, som ikke udnyttes direkte, må ikke (i væsentlig grad) påvirkes af menneskelig aktivitet

 

d) fiskeriets negative virkninger for havmiljøet er blevet reduceret, herunder virkningerne for havbunden og bifangster af andre arter end målarterne og af unge fisk

 

e) populationerne af de små "foderfisk", som er på et lavere niveau i fødekæden, er bæredygtige, navnlig under hensyn til deres betydning for de rovfisk, der er afhængige af dem, herunder fisk, der har en handelsværdi, og med henblik på en bæredygtig opretholdelse af økosystemerne og deres ressourcegrundlag

 

f) koncentrationerne af menneskeskabte økotoksiske stoffer (herunder syntetiske stoffer og kemikalier, der forstyrrer hormonfunktionen) er nær nul og sikrer, at de hverken direkte eller indirekte kan skade miljøet eller den menneskelige sundhed

 

g) koncentrationerne af naturligt forekommende økotoksiske stoffer er tæt på økosystemets naturlige niveauer

 

h) følgerne af organiske miljøgifte og gødningsstoffer fra floder eller landbaserede kilder, fra akvakultur eller fra udledninger fra kloakker og andre udslip er under de niveauer, som kan påvirke miljøet, den menneskelige sundhed eller den legitime anvendelse af hav og kyster

 

i) eutrofiering forårsaget f.eks. ved udledning af næringsstoffer, herunder fosfor og kvælstof, er blevet nedbragt til et niveau, hvor den ikke længere har nogen skadelige virkninger, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden

 

j) virkningerne for hav- og kystøkosystemerne, herunder habitaterne og arterne, som følge af udforskning eller udnyttelse af havbunden, undergrunden eller sedentære arter, er blevet minimeret og har ingen negativ indvirkning på de bentiske økosystemers og dermed forbundne økosystemers strukturelle og økologiske helhed

 

k) mængden af affald i hav- og kystmiljøerne er blevet bragt ned på et niveau, der sikrer, at det ikke udgør en trussel mod havets arter og habitater, menneskers sundhed og kystsamfundenes sikkerhed og økonomi

 

l) de regelmæssige olieudledninger fra platforme og pipelines og anvendelsen af skadeligt boreslam er ophørt, og de tilfældige udslip af sådanne stoffer er blevet minimeret

 

m) skadelige driftsudslip og udslip fra skibe er blevet elimineret, og risikoen for ulykker, der kan medføre skadelige udslip, er blevet reduceret til et minimum

 

n) bevidst tilførsel af eksotiske arter til hav- og kystmiljøet er forbudt, tilfældige tilførsler er blevet reduceret til et minimum, og ballastvand er blevet elimineret som mulig kilde til tilførsel. Anvendelse af nye arter (herunder eksotiske og genetisk modificerede arter) i akvakultur er forbudt uden forudgående konsekvensanalyse

 

o) menneskelige konstruktioners indvirkning på havenes og kysternes habitater og arter er blevet reduceret til et minimum og har ingen negative virkninger for de bentiske økosystemers og dermed forbundne økosystemers strukturelle og økologiske helhed eller for havenes og kysternes habitaters og arters evne til at tilpasse deres udbredelsesområde til klimaforandringen

 

p) støjforurening fra (f.eks.) skibsfarten og akustisk undervandsudstyr er blevet reduceret til et minimum med henblik på at forebygge skadevirkninger på det marine liv, den menneskelige sundhed eller den legitime anvendelse af hav og kyster

 

q) enhver lagring af kuldioxid i havbunden og havundergrunden er forbudt, medmindre der er givet tilladelse i henhold til folkeretten, der forinden er foretaget en vurdering af indvirkningen på miljøet i overensstemmelse med direktiv 85/337/EØF og relevante internationale konventioner, og der er indført regelmæssig overvågning og kontrol

 

r) den systematiske/overlagte udledning af faste, flydende eller luftformige stoffer i vandsøjlen eller havbunden/havundergrunden gøres til genstand for en konsekvensvurdering og er betinget af en forhåndstilladelse

 

s) i hver region udgør arealet af de havområder, der beskyttes mod potentielt skadelige menneskelige aktiviteter, og forskelligartetheden af de enkelte økosystemer, som er til stede i disse områder, en tilstrækkelig garanti for et effektivt bidrag til et regionalt og globalt net af beskyttede havområder.

  • [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Det Europæiske Fællesskab må føre en stærk politik til beskyttelse af havmiljøet for at forhindre, at yderligere biodiversitet går tabt, og at havmiljøet forringes, og for at skabe grundlag for en genoprettelse af balancen i havøkosystemet. Den skal udformes som en integreret plan for beskyttelse og genoprettelse af det europæiske havmiljø, hvor der tages hensyn til alle eksisterende belastninger og fastsættes klare operationelle tiltag og målsætninger.

To tredjedele af vores planet er dækket af hav. Havmiljøet indeholder livsvigtige ressourcer, og dets økosystem har nogle helt nødvendige funktioner som f.eks. regulering af klimaet, næringsstoffers kredsløb, optagelse af affald og produktion af ilt. Havøkosystemerne repræsenterer også 80 % af livet på vores planet, hvorfor havmiljøet er et af grundlagene for vores sociale og økonomiske velstand og for vores sundhed.

Europa er omgivet af fire have og to oceaner. De strækker sig fra Sortehavet (lukket) til det nordøstlige Atlanterhav (åbent), omfatter forskellige typer økosystemer og dækker flere biogeografiske regioner. Den europæiske kyst er 100.000 kilometer lang, og Fællesskabets søterritorium er større end dets landterritorium. Mindst 16 % af de europæiske borgere bor ved kysten, og mange af dem er afhængige af havet for at kunne arbejde, mens havet for andre benyttes til rekreation eller sportslige aktiviteter eller er en kilde til forbrugsvarer eller inspiration.

Ødelæggelsen af det marine økosystem er blevet åbenbar i alle dele af verden - i den henseende er de europæiske have ingen undtagelse. Truslerne er ofte grænseoverskridende og kommer i det væsentlige fra overfiskeri, destruktive fiskemetoder, dumpning af affald og udledning af forurenende stoffer fra kysterne, støjgener fra skibene, søtransportinfrainstrukturer, tømning af bundtanke og undersøiske akustiske redskaber, men også fra invaderende arter, virkningerne af klimaforandringen, udvinding af grus, olieboringer og urbanisering af kysten. Forureningsrisikoen er særlig stor, når der er tale om lukkede eller delvis lukkede have som Sortehavet, Østersøen og Middelhavet.

Overfiskeriet, anvendelsen af destruktive fiskemetoder og den globale klimaforandring anses for at være de største trusler mod havmiljøet på verdensplan, mens de kommercielle fiskebestande i Europa er ved at nå et kritisk niveau. Fiskeriets økonomi er afhængig af, at havøkosystemerne er sunde og kan regenerere. Det skønnes, at to tredjedele af de vigtigste rovfisk, såsom tun og sværdfisk, er gået tabt inden for de sidste 50 år, hvilket klart viser, at det haster med at få truffet foranstaltninger til beskyttelse af havets biodiversitet. Eutrofiering (næringsforurening), udviklingen af kysterne og de mange aktiviteter, der er afhængige af havet, er sammen med den prekære situation for havøkosystemerne de direkte årsager til svækkelsen af den økologiske kapital, som havmiljøet indeholder.

De miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved en bæredygtig anvendelse af havets ressourcer og økosystemernes funktioner er betydelig. Det er meget dyrere at genetablere økosystemernes ødelagte funktioner end at beskytte økosystemerne. Det er imidlertid almindeligt anerkendt, at de eksisterende foranstaltninger til at kontrollere og reducere presset på og truslerne mod de europæiske have er slået fejl. De hidtil udviklede politikkers sektorbaserede karakter har hidtil ført til en overlapning af nationale, regionale og internationale politikker, lovgivningsforanstaltninger, programmer og handlingsplaner, hvilket har gjort det umuligt at skabe en integreret forvaltningsramme. De fremskridt, der er opnået ved hjælp af foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet individuelt på nationalt plan, er blevet forstyrret af forsinkelser hos lande, der støder op til samme havregion. Tilsvarende har resultaterne af det internationale samarbejde, navnlig inden for rammerne af konventionen om regionale have (Regional Seas Convention), været blandede på grund af de begrænsede beføjelser til at træffe bindende afgørelser og den manglende kontrol med ikke-kontraherende parter, som svækker effektiviteten af og mulighederne for at nå de aftalte målsætninger.

Forslaget til havstrategidirektivet er hensigtsmæssigt og ventet og skal gøre det muligt at integrere og styrke den eksisterende politiske ramme for beskyttelse af havmiljøet i Europa. Dets effektivitet vil være afgørende for Europas haves sundhedstilstand i fremtiden, og det har det potentiale, der er nødvendigt for at sikre det nødvendige miljømæssige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og funktioner, i og uden for Europa. Der foreslås derfor i denne betænkning en række ændringer med henblik på at styrke Kommissionens forslag, inden for rammerne af den ambitiøse, men nødvendige opgave, den har påtaget sig. Den foreslåede ramme er hverken tilstrækkelig krævende for så vidt angår de mål, der skal nås, eller tilstrækkelig klar til virkelig at kunne fungere, når det drejer sig om at skabe det nødvendige samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande med henblik på at opfylde målsætningerne.

Kommissionen har også foreslået, at havstrategidirektivet bliver det miljømæssige grundlag for den nye europæiske havpolitik, som i øjeblikket diskuteres, og hvorom der vil blive offentliggjort en grønbog næste år. Kun et forstærket direktiv vil således kunne give et tilstrækkeligt grundlag for udviklingen af en bæredygtig europæisk havpolitik.

2. Sammenfatning af forslaget

Den tematiske strategi for havmiljøet er blevet udviklet i henhold til det sjette miljøhandlingsprogram (6. MHP) vedtaget af Rådet og Parlamentet for perioden 2002-2012 som et vigtigt redskab til at nå programmets målsætninger. Kommissionens forslag til havstrategidirektivet (KOM(2005)0505) blev vedtaget i oktober 2005 og er en integrerende del af den europæiske tematiske havstrategi. Forud for forslaget er gået tre års høringer og Kommissionens meddelelse med titlen "Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet" (KOM(2002)0539).

Direktivet skal udfylde det tomrum, der findes i den europæiske miljøpolitik, som er centreret omkring forvaltning af territorier, idet der foreslås en ramme for udvikling af strategier med henblik på at nå en god miljøtilstand inden 2021. Der oprettes i dette øjemed i henhold til direktivet en række forvaltningsenheder, "europæiske havregioner", som forudsætter, at medlemsstaterne udvikler havstrategier, der omfatter en indledende vurdering af landenes havmiljø, opstilling af miljømål, indførelse af et program for kontrol med de igangværende vurderinger og regelmæssige revurderinger af målene og udarbejdelse af et indsatsprogram med henblik på at opnå en god miljøtilstand. Medlemsstaterne skal også definere, hvad der forstås ved en god miljøtilstand for vandområder, der hører under deres jurisdiktion.

Direktivet angiver også en række undtagelser, for hvilke det ikke vil være muligt at nå en god miljøtilstand ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af direktivet. Når en indsats er mulig, kræves det af medlemsstaterne, at de samarbejder aktivt indbyrdes og med de berørte tredjelande med henblik på at nå en god miljøtilstand.

3. Sammenfatning af ordførerens bemærkninger

Ordførerens mål har været at forkorte gennemførelsesfristerne og at sikre, at god miljøtilstand defineres rigorøst og ambitiøst, at handlingsstrategierne faktisk gennemføres af havregionerne og subregionerne, og at samarbejdet mellem medlemsstaterne indbyrdes og med tredjelande er effektivt og foreneligt med eksisterende internationale konventioner og aftaler.

4.      Detaljerede kommentarer til ændringsforslagene

I henhold til direktivforslagets artikel 1 skabes der en ramme for opstillingen af havstrategier "med henblik på at opnå en god miljøtilstand i havmiljøet". Dette indebærer ikke, at der i henhold til direktivet pålægges medlemsstaterne en forpligtelse til at skabe en god miljøtilstand. På baggrund af den hurtige forringelse af havmiljøet har ordføreren fremsat ændringsforslag med henblik på at styrke denne målsætning med udgangspunkt med en pligt for medlemsstaterne til at skabe en god miljøtilstand, samtidig med at der fastsættes visse undtagelser. Sådanne undtagelser er nødvendige i de tilfælde, hvor havenes miljøtilstand ikke udelukkende er undergivet de berørte medlemsstaters kompetence eller er under deres kontrol.

Dette er f.eks. tilfældet, hvis medlemsstaterne deler deres beføjelser med Det Europæiske Fællesskab eller en international organisation, eller når forringelsen af havmiljøet skyldes belastninger, der helt eller delvis ligger uden for medlemsstaternes kontrol (f.eks. klimaforandring).

Ordføreren understreger sin hensigt om at udforme begrebet god miljøtilstand, således at det klart beskrives, hvilken type foranstaltninger der er nødvendige for at nå frem hertil. Ændringsforslagene bygger til dels på konklusionerne fra høringen af de berørte parter, bl.a. for så vidt angår de aftalte målsætninger om at beskytte, forebygge forringelser og give grundlag for regenerering og genoprettelse af havøkosystemernes funktioner, forhindre forurening og holde de marine tjenester, varer og samtlige aktiviteter på bæredygtige niveauer, der ikke indebærer nogen risiko for kommende generationers udnyttelse af havet eller for havøkosystemernes evne til at reagere på naturlige forandringer eller forandringer fremprovokeret af mennesker. Endvidere er ændringsforslagene udtryk for et ønske om ikke at udsætte definitionen af en god miljøtilstand, da de indeholder en liste over betingelser, der giver grundlag for en sådan definition.

Eftersom de fleste eller alle belastninger af havmiljøet er af grænseoverskridende karakter, kan man kun nå en god miljøtilstand for de europæiske havregioner, hvis medlemsstaterne samarbejder eller koordinerer deres indsats indbyrdes og med tredjelande.

Bestemmelserne i forslaget er blevet styrket og videreudviklet, i det omfang det har vist sig nødvendigt, bl.a. ved at kræve, at medlemsstaterne fastlægger passende mekanismer med henblik på at gøre det lettere at nå frem til en fælles og koordineret havstrategi og en fælles rapport pr. region.

I betragtning af Rumæniens og Bulgariens forestående tiltrædelse af Den Europæiske Union er Sortehavet blevet medtaget som en af de regioner, der skal være omfattet af det foreslåede direktiv. Endvidere har ordføreren ønsket at medtage en henvisning til den arktiske region og de øvrige internationale og eksterne farvande, som fortjener at blive behandlet yderligere og præciseret under Parlamentets forhandlinger med henblik på en eventuel forbedring af opfølgningen på beskyttelsesforanstaltningerne for disse farvande.

Mange af disse farvande er stadig intakte og udgør et særlig sårbart økosystem. Eksisterende og nye trusler, såsom overfiskeriet, de toksiske forureninger som følge af (langdistance-) transport af miljøfarlige stoffer, klimaforandringen, som fører til, at havenes overfladetemperatur stiger, og at indlandsisen smelter, og den stigende udnyttelse af ressourcerne, herunder olie og naturgas, kan få alvorlige miljøkonsekvenser for disse økosystemer. Disse farvande, herunder ikke mindst Det Arktiske Hav, er en kilde til bekymring for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

I øvrigt er oprettelsen af beskyttede havområder (Marine Protected Areas (MPAs)) et vigtigt redskab med henblik på at beskytte havøkosystemerne, bevare havenes biodiversitet og styrke havøkosystemernes modstandsdygtighed på lang sigt.

Direktivet skal anerkende behovet for, udforme og sikre en fuldstændig forbedring af EU-lovgivningen og de internationale aftaler. Visse ændringsforslag præciserer sammenhængen mellem gennemførelsen af disse aftaler og direktivet.

Endelig er de af Kommissionen fastsatte frister for lange i betragtning af problemernes uopsættelighed. Kommissionen fastsætter en målsætning om en god miljøtilstand i 2021, og ordføreren foreslår at ændre denne frist til 2017 og at forkorte de forskellige faser frem mod dette mål: Fristen for den indledende vurdering og beskrivelsen af god miljøtilstand kan være to år i stedet for fire år, fristen for opstilling af miljømål og gennemførelse af et overvågningsprogram tre år i stedet for hhv. fem og seks år, fristen for udarbejdelse af et indsatsprogram 2012 i stedet for 2016 og fristen for iværksættelse af programmet 2014 i stedet for 2018.

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (7.9.2006)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet)
(KOM(2005)0505 – C6‑0346/2005 – 2005/0211(COD))

Rådgivende ordfører: Ioannis Gklavakis

KORT BEGRUNDELSE

Udviklingen af en særskilt strategi som led i det sjette miljøhandlingsprogram med henblik på at forbedre havmiljøet er et vigtigt kommissionsinitiativ, som går hånd i hånd med målene inden for den fælles fiskeripolitik.

Der er et presserende behov for at udvikle en integreret politik til beskyttelse af havene, da forskellige former for forurening og ødelæggelsen af biodiversiteten bidrager til forringelsen af havmiljøet, som er accelereret i de seneste år til trods for forsøg på at bekæmpe den. Hidtil har de politikker, der er blevet udarbejdet med henblik på at løse problemet med forurening og forringelse af de marine økosystemer, været fragmenterede og adskilte med det resultat, at deres mål meget ofte er indbyrdes inkompatible. Kommissionens beslutning om at konsolidere politikker inden for miljø, fiskeri, shipping, transport, landbrug, forskning og regionaludvikling inden for en fælles ramme er et dynamisk svar på det problem, der rejses i havstrategidirektivet.

Konsekvensanalysen[1] for det foreslåede direktiv konkluderede, at havforureningen fra land- og havaktiviteter i sidste ende har direkte og indirekte konsekvenser for fiskeri. Havforurening ændrer navnlig sammensætningen af marine økosystemer ved at ændre deres biologiske komponenter og de forskellige trin i fødekæden, hvilket har indflydelse på økosystemernes fiskepopulationer. På samme måde har forurening af vandet med visse forurenende stoffer indflydelse på fiskenes sundhed og reproduktion og, hvad der er endnu værre, på menneskers sundhed som følge af den eventuelle indtagelse af forurenede fisk.

Lignende fænomener findes i Østersøen, Sortehavet, det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet på grund af affald fra landbrug, industri og byer. Marine økosystemer forringes især i væsentlig grad af olieudslip som følge af det øgede antal skibsforlis. I en række tilfælde suspenderes fiskeri i kystområder helt i lange perioder på grund af olieudslip. Omkostningerne for fiskeriet og afhængige aktiviteter er således alvorlige. Det er en kendsgerning, at de ansatte i denne sektor nu opfordrer til, at der handles.

På grund af havets grænseoverskridende karakter er det ikke muligt at nå en god miljøtilstand for Europas havmiljø ved udelukkende at gennemføre politikker på fællesskabsniveau. Der skal ligeledes træffes foranstaltninger på regionalt niveau. Samtlige involverede stater skal samarbejde for at samordne deres indsats og harmonisere de politikker, som de gennemfører i deres havregioner. I et sådant samarbejde skal der under hensyntagen til hver regions særlige karakteristika indsamles biologiske data, så vidt muligt i overensstemmelse med fælles standarder. Dette vil føre til en meget detaljeret vurdering af hver enkelt regions behov, en sammenligning af forskningsresultater og en bedre evaluering af strategiens betydning.

Et andet vigtigt element, der skal undersøges, er, hvordan tiltagene som led i strategien skal finansieres. Det vurderes, at de administrative udgifter for de første to år vil beløbe sig til 90 mio. EUR årligt, mens de efter de første to år vil falde til 70 mio. EUR årligt. Den kendsgerning, at der ikke henvises til medlemsstaternes finansieringsmetode, er et stridspunkt.

Endelig skal de mest udsatte havregioner behandles særlig grundigt. Medlemsstater i disse regioner vil sandsynligvis blive nødt til at gennemføre yderligere undersøgelser af større omfang, end hvad der er fastlagt i direktivet, hvilket vil medføre større udgifter.

Konklusioner

Marin biodiversitet bidrager til økonomisk udvikling og social velstand, hvilket gør det afgørende at udvikle havmiljøstrategien.

Konsekvensanalysen af strategien viser, at fiskeri påvirkes direkte af omfattende havforurening fra menneskelige aktiviteter. Den indbyrdes sammenhæng mellem den fælles fiskeripolitik og strategien bør derfor understreges. Direktivet bør danne grundlag for fremtidige fællesskabspolitikker om havmiljø.

Som følge af de europæiske havregioners forskelligartede karakter er det vigtigt, at strategien sikrer fleksibilitet i de berørte stater, men der bør samtidig vedtages fælles standarder for indsamling af biologiske data. Havforskning er et redskab i denne henseende. Der er ligeledes behov for en samordnet indsats med henblik på at overvåge strategiens gennemførelse og evaluere resultaterne for at nå det ultimative mål, nemlig en god miljøtilstand for Europas havmiljø inden 2021.

Endelig skal det understreges, at et af de grundlæggende mål for den fælles fiskeripolitik er at opnå en balance mellem fiskeri og miljømæssige målsætninger. Denne hårfine balance bør tages i betragtning i alle fællesskabspolitikker, der påvirker fiskeri, hvilket er et princip, der omgående skal anvendes i denne strategi.

ÆNDRINGSFORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[2]Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

Betragtning 3 a (ny)

 

(3a) Der er behov for at definere en tematisk strategi for havmiljøet, der er baseret på en integreret tilgang, og som efter behov bør omfatte kvalitative og kvantitative mål og tidsplaner, der vil gøre det muligt at sammenligne og evaluere de fastsatte tiltag. Foranstaltninger til strategiens gennemførelse skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Der bør ligeledes overvejes øget inddragelse af berørte parter og bedre anvendelse af de forskellige EU-finansieringsinstrumenter, der er direkte eller indirekte forbundet med beskyttelse af havmiljøet.

Begrundelse

Havmiljøstrategien bør indbefatte en horisontal tilgang, som omfatter alle de politikker, der direkte eller indirekte er forbundet med havmiljøet. Der bør ligeledes tages hensyn til den korrekte anvendelse af og forbindelser mellem de forskellige finansieringsinstrumenter og subsidiaritetsprincippet.

Ændringsforslag 2

Betragtning 3 b (ny)

 

(3b) Udviklingen og gennemførelsen af strategien bør sikre, at økosystemet bevares. Denne tilgang bør omfatte overvejelser om, hvilke biogeografiske områder der skal beskyttes, samt om menneskelige aktiviteter, som har indflydelse på havmiljøet.

Ændringsforslag 3

Betragtning 3 c (ny)

 

(3c) Det er nødvendigt fortsat at opstille biologiske og miljømæssige mål samt referencerammer, der tager hensyn til målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter1 (Habitat-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger2 samt andre internationalt aftalte målsætninger.

 

___________________

EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

2 EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

Ændringsforslag 4

Betragtning 4

(4) Med opfyldelsen af disse målsætninger for øje er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme, der kan danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

(4) Med opfyldelsen af disse målsætninger for øje er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme, der er forbundet med principperne i den fælles fiskeripolitik, og som kan danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

Ændringsforslag 5

Betragtning 4

(4) Med opfyldelsen af disse målsætninger for øje er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme, der kan danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

(4) Med opfyldelsen af disse målsætninger for øje er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme, der omfatter en definition af "god miljøtilstand", og som kan danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

Begrundelse

"God miljøtilstand" bør defineres i direktivet snarere end senere i forbindelse med komitologiproceduren.

Ændringsforslag 6

Betragtning 10 a (ny)

 

(10a) Der skal defineres en rationel tilgang til den fulde gennemførelse af Natura 2000-netværket for så vidt angår havmiljøet. Denne tilgang bør omfatte forslag til tilpasning af de bilag til habitatdirektivet, som omhandler marine levesteder og arter, og indebære gennemførelse og tilpasning af de nødvendige tekniske og finansielle tiltag.

Begrundelse

Det er vigtigt at fokusere på havmiljøet i Natura 2000-netværket i forbindelse med habitatdirektivet med henblik på at etablere nye kriterier og ledsagende tekniske og finansielle tiltag.

Ændringsforslag 7

Betragtning 11 a (ny)

 

(11a) Det er nødvendigt at opfordre nabolande til at deltage i denne proces og udvikle partnerskaber med dem, især i Østersø-, Middelhavs- og Sortehavsområdet, idet der bl.a. må tages hensyn til de partnerskabsinitiativer, der iværksættes i forbindelse med FN-verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling.

Begrundelse

Strategien til bevarelse af havmiljøet bør gribes an ud fra et globalt perspektiv. Strategiens succes afhænger således også af, hvorvidt tredjelande deltager eller ej.

Ændringsforslag 8

Betragtning 11 b (ny)

 

(11b) Der bør ligeledes tages hensyn til biodiversitet og muligheden for havforskning i dybhavsmiljøer ud for regioner i Fællesskabets yderste periferi, og der bør som led i specifikke programmer ydes støtte til udarbejdelsen af videnskabelige undersøgelsesrapporter med henblik på en bedre beskrivelse af dybhavsøkosystemer.

Begrundelse

Manglen på viden om dybhavsmiljøer har allerede vist sig at være et alvorligt problem i forbindelse med behandlingen af en række spørgsmål med relation til dette emne. Det er vigtigt at skabe et incitament til at udarbejde videnskabelige undersøgelsesrapporter med henblik på en bedre beskrivelse af dybhavsøkosystemer, hvoraf mange er fuldstændig ukendte.

Ændringsforslag 9

Betragtning 13 a (ny)

 

(13a) Fællesskabet bør skabe de nødvendige betingelser for at give medlemsstaterne mulighed for at få gavn af kvaliteten af den forskning og viden, som produceres på universiteter, der arbejder med havforskning. De videnskabelige og tekniske oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de forskellige trin i dette direktiv, bør således komme fra pålidelige kilder, og bæredygtigheden i de kystområder, hvor sådanne læreanstalter normalt ligger, bør sikres.

Begrundelse

Europæiske universiteter, som har specialiseret sig i havforskning, producerer viden af høj kvalitet, som bør udnyttes. De bør ligeledes støttes som led i fremme af bæredygtig udvikling i kystområder. Dette gør det muligt at forfølge to mål på én gang: bæredygtighed i kystområder og indhentning af den viden, der er nødvendig for direktivets gennemførelse.

Ændringsforslag 10

Betragtning 13 b (ny)

 

(13b) Det syvende rammeprogram for forskning og udvikling bør indeholde bestemmelser om støtte til forskning i havmiljøet.

Begrundelse

Europæiske universiteter og forskningslaboratorier, som har specialiseret sig i havforskning, producerer viden af høj kvalitet, som bør udnyttes. De bør ligeledes støttes som led i fremme af bæredygtig udvikling i kystområder. Dette gør det muligt at forfølge to mål på én gang: bæredygtighed i kystområder og indhentning af den viden, der er nødvendig for direktivets gennemførelse.

Ændringsforslag 11

Betragtning 16 a (ny)

(16a) Planlægningen, gennemførelsen og forvaltningen af indsatsprogrammerne kan medføre betydelige omkostninger. Da indsatsprogrammerne er midler til at nå dette direktivs mål, bør Fællesskabet afholde en del af medlemsstaternes udgifter under forberedelsen, gennemførelsen og koordinationen af disse programmer.

Begrundelse

Indsatsprogrammerne er det grundlæggende redskab til at nå direktivets mål. De har indvirkning på fællesskabsniveau, og der bør derfor indføres bestemmelser om et fællesskabsbidrag til medlemsstaternes udgifter.

Ændringsforslag 12

Betragtning 30 a (ny)

 

(30a) Det er nødvendigt at dække de økonomiske og sociale omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af direktivet.

Ændringsforslag 13

Artikel 1, overskrift

Genstand

Genstand og anvendelsesområde

Ændringsforslag 14

Artikel 1, stk. 2

I dette direktiv forstås ved "miljøtilstand" miljøets overordnede tilstand i havområder under hensyn til de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de naturlige fysisk-geografiske, geografiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske og kemiske forhold, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i det pågældende område.

I dette direktiv forstås ved "miljøtilstand" miljøets overordnede tilstand i havområder under hensyn til de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de akustiske, biologiske, kemiske, geologiske, naturlige fysisk-geografiske, geografiske og klimatiske faktorer, som interagerer med og bestemmer de marine økosystemers vilkår, produktivitet, kvalitet og tilstand. De komponenter, vilkår og faktorer, der skal tages i betragtning, omfatter dem, der skyldes menneskelige aktiviteter.

 

Ved "god miljøtilstand" forstås den tilstand, hvor samtlige de i bilag Ia anførte betingelser er til stede i de pågældende europæiske havområder.

Begrundelse

Ændringsforslaget udvider antallet af de faktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med havmiljøet, og understreger, at menneskelige aktiviteter uden for det pågældende havområde kan have indflydelse på havmiljøets tilstand. Endelig indføres der med ændringsforslaget en beskrivelse af "god miljøtilstand", som senere defineres nærmere i det foreslåede nye bilag Ia.

Ændringsforslag 15

Artikel 3, stk. 2, indledning

2. For at tage hensyn til særlige forhold i et givet område kan medlemsstaterne gennemføre dette direktiv under henvisning til underopdelinger af de i stk. 1 nævnte havområder under forudsætning af, at sådanne underopdelinger er forenelige med følgende subregioner:

2. For at tage hensyn til særlige forhold i et givet område kan medlemsstaterne gennemføre dette direktiv under henvisning til underopdelinger af de i stk. 1 nævnte havområder under forudsætning af, at sådanne underopdelinger er i overensstemmelse med internationale aftaler og forenelige med følgende subregioner:

Begrundelse

Det Internationale Havundersøgelsesråd har allerede fastlagt klart udstukne grænser, der navnlig anvendes til fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder i fiskerisektoren. Af hensyn til effektiviteten bør eventuelle underopdelinger af subregioner afspejle de eksisterende grænser.

Ændringsforslag 16

Artikel 7, stk. 2 a (nyt)

2a. Vurderingen af hver havregions tilstand skal udføres af medlemsstaterne, om muligt på grundlag af harmoniserede metoder under hensyntagen til de tekniske tilpasninger, som er omhandlet i artikel 21.

Begrundelse

Vurderingen af hver havregions tilstand afhænger af indsamlingen af data, jf. bilag II. Vurderingen skal ske på grundlag af fælles standarder, således at konklusionerne er troværdige og sammenlignelige.

Ændringsforslag 17

Artikel 19, stk. 1, afsnit 2 a (nyt)

Kommissionen undersøger de finansielle følgevirkninger af nærværende direktiv og muligheden for samfinansiering, idet de mest udsatte regioner gives førsteprioritet.

Begrundelse

Da Kommissionen allerede har modtaget alle indsatsprogrammerne, kan den vurdere direktivets finansielle følgevirkninger og muligheden for at samfinansiere medlemsstaternes tiltag, især i de mest udsatte regioner.

Ændringsforslag 18

Kapitel IV a (nyt), artikel 20 a (ny)

 

Kapitel IVa

 

Finansieringsmekanismer

 

Artikel 20a

 

Samfinansiering

 

De programmer, der udarbejdes af medlemsstaterne, samfinansieres af EU i overensstemmelse med de finansielle instrumenter under den fjerde EF-støtteramme.

Ændringsforslag 19

Kapitel IV b (nyt), artikel 20 b (ny)

 

Kapitel IVb

 

Fællesskabsfinansiering

 

Artikel 20b

 

Opførelse på fællesskabsbudgettet

 

I betragtning af prioriteringen af fastlæggelsen af en havstrategi opføres dette direktiv på fællesskabsbudgettet fra 2007.

Ændringsforslag 20

Kapitel IV c (nyt), artikel 20 c (ny)

 

Kapitel IVc

 

Finansiering

 

Artikel 20c

 

Finansieringskriterier

 

1. De programmer, der forelægges af medlemsstaterne, samfinansieres af Fællesskabet under hensyntagen til følgende kriterier:

 

a) størrelsen af de forskellige medlemsstaters eksklusive økonomiske zoner

 

b) de bathymetriske forhold i de biogeografiske områder, som er omfattet af programmerne og

 

c) de samfundsøkonomiske konsekvenser af de foranstaltninger, der foreslås i programmerne.

Ændringsforslag 21

Bilag I a (nyt)

 

Bilag Ia

 

Definitionen af "god miljøtilstand" er baseret på principperne om bæredygtig udvikling.

 

Den omfatter, men er ikke begrænset til, følgende princip:

 

Den kommercielle udnyttelse af populationer af fisk og skaldyr bør fortsat ske inden for sikre biologiske grænser, og fiskeripraksissers konsekvenser for havmiljøet bør minimeres.

Begrundelse

"God miljøtilstand" bør defineres i direktivet.

PROCEDURE

Titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet)

Referencer

KOM(2005)0505 – C6-0346/2005 – 2005/0211(COD)

Korresponderende udvalg

ENVI

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

PECH
15.11.2005

Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Ioannis Gklavakis

14.12.2005

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

23.2.2006

20.6.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

28.8.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Iles Braghetto, Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez, Alfred Gomolka, Heinz Kindermann, Henrik Dam Kristensen, Albert Jan Maat, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Willi Piecyk, Dirk Sterckx, Struan Stevenson, Margie Sudre

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Dorette Corbey og Carl Schlyter

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

  • [1]  SEK(2005)1290.
  • [2]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

PROCEDURE

Titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet)

Referencer

KOM(2005)0505 – C6-0346/2005 – 2005/0211(COD)

Dato for høring af EP

24.10.2005

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI
15.11.2005

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

PECH
15.11.2005

TRAN
15.11.2005

 

 

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

TRAN
22.11.2005

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Marie-Noëlle Lienemann

14.12.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Forenklet procedure - dato for afgørelse

 

Anfægtelse af retsgrundlaget
  Dato for udtalelse fra JURI

 

 

 

Ændring af bevillingsrammen
  Dato for udtalelse fra BUDG

 

 

 

Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet

 

Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet

 

Behandling i udvalg

30.5.2006

13.9.2006

10.10.2006

 

 

Dato for vedtagelse

10.10.2006

Resultat af den endelige afstemning

+

0

52

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Irena Belohorská, John Bowis, Frieda Brepoels, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jens Holm, Mary Honeyball, Marie Anne Isler Béguin, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Eija-Riitta Korhola, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Marie-Noëlle Lienemann, Linda McAvan, Marios Matsakis, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Vittorio Prodi, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Bairbre de Brún, Hélène Goudin, Henrik Lax, Miroslav Mikolášik, Amalia Sartori, Pál Schmitt, Bart Staes

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
til stede ved den endelige afstemning

Fausto Correia

Dato for indgivelse

24.10.2006

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)

...