BETÆNKNING om hvidbogen "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013"

16.9.2008 - (2008/2115(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Alojz Peterle

Procedure : 2008/2115(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0350/2008

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om hvidbogen "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013"

(2008/2115(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til EF-traktatens artikel 152 og artikel 163-173,

–       der henviser til Kommissionens hvidbog "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013" (KOM(2007)0630),

–       der henviser til Rådets konklusioner om hvidbogen "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013",

–       der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om hvidbogen "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013",

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)[1],

–       der henviser til Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer[2],

–       der henviser til Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004 om indgåelse af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning[3],

–       der henviser til Rådets konklusioner om kvinders sundhed[4],

–       der henviser til Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013),

–       der henviser til hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (KOM(2007)0279),

–       der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler [5],

–       der henviser til WHO's retningslinjer i rammestrategien for "Health for All in the 21st Century" (sundhed for alle i det 21. århundrede),

–       der henviser til sin beslutning af 22. april 2008 om organdonation og -transplantation: EU's politikforanstaltninger[6],

–       der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union[7],

–       der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012[8],

–       der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om foranstaltninger til bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme[9],

–       der henviser til sin beslutning af 6. september 2007 om forbedring af befolkningens mentale sundhed - På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union[10],

–       der henviser til sin beslutning af 23. februar 2005 om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010[11],

–       der henviser til sin erklæring af 27. april 2006 om diabetes[12],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0350/2008),

A.  der henviser til, at sundhed er noget af det dyrebareste i livet, at vort mål er sundhed for alle, og at vi må sikre et højt sundhedsniveau,

B.  der henviser til, at det i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder[13] hedder, at forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve samt etnisk eller social oprindelse er forbudt, og at det i artikel 35 hedder, at enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp, og at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau,

C.  der henviser til, at udviklinger på sundhedsområdet har den positive virkning, at flere og flere mennesker lever længere,

D.  der henviser til, at øget forekomst af kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, reumatiske sygdomme, psykiske sygdomme, overvægt og fedme sammen med fejl- og underernæring, hiv/aids, miljøets dårlige kvalitet og visse sygdommes genopdukken i forbindelse med voksende social ulighed samt nye udfordringer i stigende grad truer sundheden i og uden for EU, og at der således opstår et større behov for forebyggelse og formelle og uformelle sundhedsydelser samt rehabilitering efter sygdom,

E.  der henviser til mulige nye grænseoverskridende trusler mod sundhed, f.eks. pandemier, nye mønstre for overførbare sygdomme, tropiske sygdomme og biologisk terrorisme, og til følgerne af klimaændringer og globalisering, navnlig hvad angår vand, fødevarer, voksende fattigdom og migration, samt af allerede eksisterende trusler såsom miljøforurening, der bliver stadig alvorligere,

F.  der henviser til, at patientvenlige sundhedssystemer er et vigtigt element i den europæiske sociale model, og at social- og sundhedsydelser af almen interesse varetager opgaver af almen interesse og dermed i høj grad bidrager til social retfærdighed og social samhørighed,

G.  der henviser til, at befolkningens aldring ændrer sygdomsmønstrene og dermed øger behovet for formelle og uformelle sundhedsydelser og lægger pres på sundhedssystemernes bæredygtighed, at såvel den offentlige som den private sektor derfor må lægge særlig vægt på støtte til forskning og innovation, og at det er nødvendigt med stærke politiske tiltag til støtte for livets første faser, navnlig i visse medlemsstater,

H.  der henviser til, at der med hensyn til sundhedsydelser er store forskelle mellem medlemsstaterne og inden for de enkelte medlemsstaters egne grænser,

I.  der henviser til, at borgerne i stadig højere grad forventer en fælles effektiv indsats på sundhedsområdet,

J.  der henviser til, at medlemsstaternes kompetencer på sundhedsområdet og deres frihed til selv at afgøre, hvilke sundhedsydelser de ønsker at tilbyde, må respekteres i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, og at man i den forbindelse bl.a. også må respektere de forskellige forvaltningssystemer og de specifikke strategier, som medlemsstaterne har valgt til at integrere offentlige og private sundhedsydelser,

K.  der henviser til, at det i tilfælde af etisk begrundede betænkeligheder fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence at afgøre, hvorvidt en bestemt ydelse er en sundhedsydelse eller ej,

L.  der henviser til, at der er områder, hvor medlemsstaterne ikke kan handle effektivt på egen hånd, og at EU ønsker at indføre en fælles sundhedspolitik, hvormed det kan skabe merværdi (f.eks. udveksling af information og god praksis),

M.  der henviser til, at investeringer i sundhed er afgørende for den menneskelige udvikling og har indirekte indvirkning på de forskellige økonomiske sektorer,

N.  der henviser til, at der stadig er uudforskede muligheder for sygdomsforebyggelse,

O.  der henviser til, at antibiotika bliver mere og mere nytteløse, efterhånden som antibiotikaresistensen vokser, at resistensniveauerne varierer inden for EU som følge af forskellige holdninger til brugen af og kontrollen med antibiotika (tre til fire gange større forbrug af antibiotika i visse medlemsstater end i andre), at antibiotikaresistens er et europæisk problem, eftersom høj mobilitet, herunder turisme, øger risikoen for spredning af resistente bakterier, og at der derfor bør føres kontrol med uhensigtsmæssig brug af antibiotika samt opfordres til forsigtig brug af disse; der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er det rette agentur til koordinering af disse aktiviteter,

P.  der henviser til, at 40 % af de samlede sundhedsudgifter er forbundet med en usund livsstil (f.eks. som følge af alkoholindtagelse, tobak, manglende fysisk aktivitet og dårlig kost),

Q.  der henviser til, at effektiv beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen kan forhindre erhvervsulykker, forebygge forekomsten af erhvervssygdomme og reducere det antal personer, der bliver varigt handicappede af arbejdsmæssige årsager,

R.  der henviser til, at fejlernæring, som berører et betydeligt antal EU-borgere, herunder skønsmæssigt 40 % af patienterne på hospitaler og mellem 40 % og 80 % af de ældre på plejehjem, koster de europæiske sundhedssystemer nogenlunde det samme som fedme og overvægt,

S.  der henviser til, at helbredet ikke kun påvirkes af alkohol, tobak, inaktivitet, kost og lignende eksterne faktorer, og at der derfor bør rettes større opmærksomhed mod den psykosomatiske dimension af mange sygdomme samt mod de dybere årsager til, at et stigende antal mennesker rammes af depression og andre psykiske lidelser,

T.  der henviser til, at medlemsstaterne bør fremme bistand til personer med kroniske sygdomme og/eller handicap yderligere for at give dem mulighed for at blive så integreret i samfundet som overhovedet muligt,

U.  der henviser til, at den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser i mange medlemsstater skaber et presserende behov for at gøre en aktiv indsats for at ansætte og holde på sundhedspersonale samt for at tilvejebringe støttemuligheder og faciliteter for slægtninge og venner, som plejer pårørende uden at modtage betaling herfor,

V.  der henviser til, at EU's sundhedsstrategi i højere grad bør fokusere på langtidspleje med anvendelse af ny teknologi, pleje af personer med kroniske sygdomme og pleje i hjemmet for ældre og personer med fysiske eller psykiske handicap samt støttemuligheder og faciliteter for dem, der plejer dem; der henviser til, at der i denne forbindelse bør skabes synergi mellem sundhedsvæsener og sociale myndigheder,

1. glæder sig over ovennævnte hvidbog fra Kommissionen om en EU-sundhedsstrategi for perioden 2008-2013 og støtter de heri opstillede værdier, principper, strategiske målsætninger og specifikke aktioner;

2. mener, at der, eftersom der er opstået nye trusler mod sundhed, er behov for at behandle sundhed som et centralt politisk spørgsmål i Lissabonstrategien og i den forbindelse bl.a. for at give borgerne adgang til anstændige sundhedsydelser af højest mulig kvalitet for at sikre en sund og konkurrencedygtig arbejdsstyrke;

3. beklager, at hvidbogen ikke fastsætter specifikke kvantificer- og målbare mål, hvis opfyldelse kunne frembringe konkrete resultater, og henstiller, at der fastsættes sådanne mål;

4. understreger, at sundhedsydelser har brug for støtte fra effektive politikker på alle områder og på alle niveauer i medlemsstaterne og EU ("health in all policies" - integration af sundhedsaspektet i alle politikområder) og på globalt plan;

5. understreger den grundlæggende betydning af at anerkende mænds og kvinders ret til øget selvbestemmelse hvad angår deres sundhed og plejen heraf samt børns ret til ubetinget beskyttelse af deres sundhed på grundlag af de overordnede principper om universalitet, lighed og solidaritet;

6. bemærker, at kroniske sygdomme, navnlig slagtilfælde og hjertesygdomme, i henhold til WHO støt er på vej til at overhale infektionssygdomme;

7. henstiller, at man som led i sygdomsforebyggelsesindsatsen i vid udstrækning indfører praksis med at foretage sundhedskonsekvensanalyser, eftersom det kan lade sig gøre at måle den indvirkning, som afgørelser truffet af beslutningstagende organer på forskellige niveauer, herunder lokale og regionale myndigheder og nationale parlamenter, har på menneskers sundhed;

8. understreger, at handlingsplaner navnlig bør tage fat på årsagerne til visse sygdomme og behovet for at begrænse og forebygge epidemier og pandemier; pointerer, at der også findes kønsrelaterede problemer som f.eks. prostatakræft for mænds vedkommende og livmoderhalskræft for kvinders, og at der bør udarbejdes specifikke politikker vedrørende disse;

9. henstiller, at ECDC's mandat udvides til også at omfatte ikkeoverførbare sygdomme;

10. foreslår, at Kommissionen gør en begrænsning af undgåelige sundhedsmæssige uligheder og uretfærdigheder mellem medlemsstaterne og inden for de enkelte medlemsstaters egne grænser samt mellem forskellige sociale grupper og befolkningsgrupper, herunder mænd og personer med psykiske problemer, til et prioriteret mål; opfordrer desuden medlemsstaterne til fuldt ud at håndhæve sådan fællesskabslovgivning som f.eks. direktivet om gennemsigtighed (89/105/EØF);

11. understreger, at foranstaltninger til begrænsning af sundhedsmæssige uretfærdigheder bør omfatte målrettet sundhedsfremme, uddannelse og oplysning samt forebyggelsesprogrammer;

12. mener, at der, hvor der findes effektive produkter, bør gøres en betydelig større indsats med hensyn til sygdomsforebyggelse og vaccinationskampagner; henstiller derfor indtrængende til Kommissionen at udarbejde en ambitiøs plan for forebyggende foranstaltninger for hele femårsperioden; er enig i, at udgifter til sundhed, navnlig til forebyggelse og tidlig diagnosticering af sygdomme, ikke kun er at betragte som en omkostning, men også som en investering, der kunne evalueres under anvendelse af Healthy Life Years (HLY) (sunde leveår uden tab af funktionsevne) som en Lissabon-strukturindikator;

13. understreger, at sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot manglende sygdom eller svagelighed;

14. understreger, at adgang til pålidelige, uafhængige og sammenlignelige oplysninger om sunde vaner, sygdom og behandlingsmuligheder er en forudsætning for en effektiv sygdomsforebyggelsesstrategi;

15. understreger, at ønsket om sygdomsforebyggelse ikke må resultere i et samfundsmæssigt klima, der ville forhindre, at der fødes børn med kroniske sygdomme eller handicap; anmoder Kommissionen om at fremme konkret bistand til forældre til børn med en kronisk sygdom og/eller et handicap;

16. understreger endvidere, at det med henblik på at fremme investeringer i sundhed er afgørende at måle effektiviteten af hidtidige investeringer og offentliggøre resultaterne;

17. understreger betydningen af at gennemføre velorganiserede, omfattende og effektive screeningprogrammer for at fremme tidlig opdagelse og øjeblikkelig behandling af sygdom og dermed reducere dødelighed og sygelighed;

18. mener, at borgernes ret til adgang til sundhedsydelser og deres ansvar for deres eget helbred bør være grundlæggende principper i et EU, hvor der gælder høje standarder for sundhed og fødevaresikkerhed gennem hele borgernes liv, og kræver yderligere investeringer i forskning i sundhedskompetence for at identificere de mest hensigtsmæssige strategier til håndtering af dette spørgsmål på tværs af de forskellige befolkningsgrupper; tilskynder alle samfundsgrupper til at føre en sund livsstil;

19. understreger, at begrebet "sund livsstil" (dvs. en sund kost, intet stofmisbrug og tilstrækkelig fysisk aktivitet) må suppleres med en psykosocial dimension (dvs. en afbalanceret tilgang til arbejde og familieliv); mener, at en sund livsstil omfatter et godt psykisk og fysisk helbred, og at disse faktorer også er vigtige for at bevare en konkurrencedygtig økonomi;

20. forventer, at Kommissionen navnlig fokuserer på spørgsmålet om sundhedssystemers bæredygtighed og i den forbindelse også på lægemiddelindustriens rolle og ansvar;

21. glæder sig over Kommissionens hensigt om at definere grundlæggende sundhedsværdier og etablere et system med sundhedsindikatorer (på nationalt og subnationalt plan) og om at fremme sundhedskompetenceprogrammer og programmer til forebyggelse af helbredsproblemer;

22. understreger, at forbuddet mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sådan, som nævnt i artikel 3 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, bør betragtes som et ledende princip på sundhedsområdet, særligt inden for celle-, vævs- og organdonation og -transplantation;

23. glæder sig over Kommissionens hensigt om i ånd med princippet om sundhed for alle at fremme sundhed og sygdomsforebyggelse blandt alle aldersgrupper; understreger behovet for at sætte fokus på centrale sundhedsrelaterede spørgsmål som f.eks. ernæring, fedme, fejlernæring, fysisk aktivitet, alkoholindtagelse, narkotika, tobak og miljørisici, herunder luftforurening, både på arbejdspladsen og i hjemmet og i overensstemmelse med princippet om lighed mellem mænd og kvinder, og for i denne sammenhæng at yde støtte til sund aldring og begrænse byrden med kroniske sygdomme;

24. opfordrer indtrængende Kommissionen til at benytte en mere holistisk tilgang til ernæring og parallelt med fedme gøre fejlernæring til en central prioritering på sundhedsområdet ved overalt, hvor dette er muligt, at indarbejde denne prioritering i EU-støttede forsknings-, uddannelses- og sundhedsfremmeinitiativer og i partnerskaber på EU-niveau;

25. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af EU's sundhedsstrategi at arbejde hen mod udarbejdelsen af retningslinjer for en fælles definition af handicap, som lader personer med kroniske sygdomme eller kræft omfatte heraf, og opfordrer i mellemtiden de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at lade sådanne personer omfatte af deres nationale definitioner af handicap;

26. kræver endvidere, at sikring af handicappedes lige adgang til sundhedsydelser prioriteres, og at der ydes støtte hertil for at afspejle dette fokus;

27. kræver effektive foranstaltninger til bekæmpelse af antibiotisk resistens, herunder foranstaltninger med henblik på at gøre antibiotika receptpligtige, retningslinjer for begrænsning af udskrivninger af recept på antibiotika, således at der kun sker udskrivning i tilfælde, hvor der virkelig er brug for et antibiotikum, bestræbelser på at forbedre markørtest for at tilskynde til en forsigtigere brug af antibiotika, og, hvis relevant, hygiejnekodekser; kræver, at der rettes særlig opmærksomhed mod meticillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA)-bakterien; påpeger, at ECDC bør overvåge og evaluere anvendelsen af disse retningslinjer og kodekser;

28. henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for at støtte forskning og fremme forebyggelse, tidlig diagnosticering og passende behandling af kroniske sygdomme for at sikre de ramtes vel og livskvalitet;

29. erkender, at plejere spiller en afgørende rolle for sundhed og sundhedsydelser, og henstiller derfor, at der rettes opmærksomhed mod politikker, der støtter plejere og beskytter deres helbred sideløbende med helbredet hos de personer, de plejer;

30. konstaterer, at udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem deres respektive tilsynsorganer for sundhedspersonale har central betydning for fremme af sundhedspersonalets mobilitet og sikring af patientsikkerheden overalt i EU;

31. kræver, at der som led i EU's sundhedsstrategi sker en mere effektiv udveksling inden for EU af bedste praksis på alle sundhedsydelsesområder, navnlig i forbindelse med screeningsprogrammer samt diagnosticering og behandling af alvorlige sygdomme som f.eks. kræft;

32. mener, at EU bør tage yderligere skridt til at beskytte sundhedspersonale mod ulykker og arbejdsskader, hvor der er videnskabeligt eller medicinsk belæg for, at der er behov herfor;

33. mener, at dårlig anvendelse af fællesskabets miljølovgivning også indvirker negativt på EU-borgernes sundhedstilstand;

34. understreger, at EU-borgerne i visse situationer konfronteres med sundhedsproblemer såsom luftforurening, der udgør en betydelig sundhedsfare, påvirker børns rette udvikling og reducerer den forventede levetid i EU[14];

35. mener, at foranstaltninger til fremme af en sund livsstil i familien og i skolen samt på hospitaler, plejehjem, arbejdspladser og fritidsfaciliteter er meget vigtige for en vellykket sygdomsforebyggelse og et godt psykisk helbred; erkender, at familien har afgørende betydning for etableringen af en sund livsstilsmodel, som ofte kopieres senere i livet;

36. henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder, hvori det kræves, at de lovgivende organer skal lade barnets tarv komme i første række, hvilket bl.a. kan gøres ved at tage de nødvendige skridt til at sørge for barsels- og forældreorlov, sundhedsbeskyttelse og adgang til sundhedsydelser i barselsperioden, navnlig i betragtning af den indvirkning, som forældrenes tilstedeværelse og kærlighed samt moderens amning af sit barn kan have på spædbørns psykiske og fysiske udvikling;

37. understreger behovet for at forbedre sundhedsydelser gravide og ammende kvinder og den information, de gives om risiciene i forbindelse med indtagelse af alkohol, narkotika og tobak under graviditet og amning;

38. understreger behovet for at øge borgernes viden om reproduktiv og seksuel sundhed for at forebygge uønskede graviditeter og spredning af seksuelt overførte sygdomme og mindske de sociale og sundhedsmæssige problemer, som skyldes sterilitet;

39. støtter foranstaltninger vedrørende specifikke sygdomstyper og mener, at der, for at de kan blive mere effektive, må findes frem til passende arbejdsmetoder og strukturer med henblik på at forbedre interinstitutionelt samarbejde;

40. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se på, hvorledes integrerede social- og sundhedspolitikker (socialt relevante sundhedsydelser) kunne bidrage til en moderne tilgang til fremme og beskyttelse af sundhed, navnlig for de mest sårbare befolkningsgrupper såsom små børn og personer, der ikke kan klare sig selv;

41. mener, at EU i stigende grad bør samle de bestræbelser, det gør sig som led i forskningsprogrammer, omkring vigtige, men ofte forsømte patientgrupper såsom personer med psykiske sundhedsproblemer og mænd;

42. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som led i strategien yderligere at udforske synergierne mellem, på den ene side, den videnskabelige og teknologiske forskning, navnlig ny forskning på medicinske områder, der i øjeblikket er underfinansierede, og, på den anden, udviklingen af nye medicinske sektorer og behandlinger for at give alle borgere adgang til disse behandlinger, da de kan have en meget positiv indvirkning på EU-borgernes sundhedstilstand og medvirke til at øge systemets effektivitet;

43. glæder sig over den fremgangsmåde, som Kommissionen foreslår benyttet med henblik på en effektiv bekæmpelse af forfalskning af medicin, og opfordrer Kommissionen til at fremme udarbejdelsen af en international konvention om dette spørgsmål eller udarbejdelsen af en tillægsprotokol til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermokonventionen);

44. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til for hver vigtig sygdomsgruppe at etablere topforskningscentre, der kan fungere som referencepunkter samt yde information til og vejlede patienter og deres familier, læger, sundhedspersonale, industrien og andre;

45. understreger, at det i mange medlemsstater er sådan, at det ofte er de regionale og lokale sundhedsmyndigheder, der er ansvarlige for planlægning, forvaltning, drift og udvikling af sundhedssektoren, og at disse myndigheder ligeledes hyppigt bærer det finansielle ansvar for sektoren, har et indgående kendskab til og en tilbundsgående forståelse af den og er vigtige partnere i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af sundhedspolitik;

46. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til kurbades anerkendte positive indvirkning på rekonvalescens og bevarelsen af et godt helbred;

47. opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af e-sundhed, nye sundhedsydelsesteknologier og brugerstyret innovation inden for medicinsk udstyr;

48. glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre en mekanisme for struktureret samarbejde på EU-plan og om at etablere et snævrere samarbejde med berørte aktører, herunder civilsamfundet; understreger behovet for at inddrage arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i partnerskaber;

49. opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at anvende samarbejdsmekanismen til at forbedre udvekslingen af bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at være proaktiv i forbindelse med fastlæggelsen af retningslinjer og henstillinger baseret på en sådan god praksis;

50. er enig i, at aktionerne i denne strategi skal støttes over eksisterende finansielle instrumenter indtil udløbet af den nuværende finansieringsramme (2007-2013) og ikke må få yderligere budgetmæssige konsekvenser;

51. opfordrer Kommissionen til at henstille til medlemsstaterne, at de ved fastlæggelsen af nationale sundhedsstrategier inkluderer prioriteringer, der skal forfølges inden for andre projekter, der ikke er begrænset til folkesundhedsområdet;

52. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

  • [1]  EUT L 301 af 20.11.2007. s. 3.
  • [2]  EUT C 146 af 22.6.2006, s. 1.
  • [3]  EUT L 213 af 15.6.2004, s. 8.
  • [4]  EUT C 146 af 22.6.2006, s. 4.
  • [5]  EUT C 303E af 13.12.2006, s. 754.
  • [6]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0130.
  • [7]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0121.
  • [8]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0009.
  • [9]  EUT C 175E af 10.7.2008, s. 561.
  • [10]  EUT C 305E af 14.12.2006, s. 148.
  • [11]  EFT C 304 E af 1.12.2005, s. 264.
  • [12]  EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 273.
  • [13]  EFT C 364, af 18.12.2000, s. 1.
  • [14]  Se resumé af rapporten "Europas miljø — fjerde samlede vurdering" fra Det Europæiske Miljøagentur (10. oktober 2007).

BEGRUNDELSE

I slutningen af 2007 vedtog Kommissionen en EU-sundhedsstrategi med titlen "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013", som er baseret på en forpligtelse fra medlemsstaternes og EU's side til at respektere de fælles værdier og principper for sundhedspolitik, til at give borgerne de rette betingelser for udøvelse af rettigheder og ansvar for så vidt angår deres eget helbred gennem hele livet, til at involvere sig aktivt i beslutningsprocesserne og processerne med at tilpasse sundhedsydelserne til patienternes behov, til at begrænse sundhedsmæssige uligheder mellem forskellige samfundsgrupper, medlemsstater og regioner, til at betragte investeringer i sundhed som en forudsætning for økonomisk udvikling og til konsekvent at integrere sundhedsaspektet i alle politikker på alle niveauer.

Sundhed er en af de vigtigste værdier i borgernes liv. Bekymrende sundhedsmæssige tendenser, navnlig øget forekomst af kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme, betyder, at denne værdi trods behandlingsmæssige fremskridt i stadig højere grad er en truet værdi.

Endvidere bringer befolkningens aldring, klimaændringer og globalisering nye udfordringer med sig. Der tales om mulige pandemier og biologisk terrorisme. WHO forudser en kræftepidemi i de kommende år. I mellemtiden stiger efterspørgslen efter mobilitet for patienter og sundhedspersonale.

Sundhedssystemerne og finansieringen af dem udsættes for stadig større pres. I de senere år er udgifterne til medicin steget hurtigere end de samlede sundhedsudgifter, hvilket har skabt bekymring i offentligheden med hensyn til lige adgang til sundhedsydelser og med hensyn til sundhedssystemernes bæredygtighed. En række medlemsstater forsøger at reformere deres sundhedssystemer.

Der er store sundhedsmæssige uligheder mellem EU's medlemsstater og inden for de enkelte medlemsstaters egne grænser. Med hensyn til kræft er forskellene mellem de nye og de gamle medlemsstater for så vidt angår overlevelse så store, at man kan tale om et "sundhedsjerntæppe". I henhold til Eurostat varierer den forventede levetid ved fødslen i de forskellige medlemsstater og trods befolkningens generelle aldring med ni år for kvinder og 13 for mænd, mens småbørnsdødeligheden varierer seksfold. På dette område må EU intensivere bestræbelserne på at begrænse ulighederne, navnlig gennem udveksling af god praksis på forskellige områder og målrettet fremme af og uddannelse og oplysning med henblik på bedre sundhedsydelser.

Sundhed blev allerede nævnt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og er blevet tillagt stadig større betydning med hver efterfølgende traktat. Selv om sundhed i henhold til Amsterdamtraktatens artikel 152 henhører under medlemsstaternes kompetence, søger EU under anvendelse af fællesskabsmetoden og metoden med mellemstatsligt samarbejde at nå frem til en effektiv politik på de områder, hvor medlemsstaterne ikke kan handle effektivt på egen hånd. Overholdelse af subsidiaritetsprincippet bør være et af udgangspunkterne for samarbejde og ikke en undskyldning for ikke at handle i fællesskab.

Det er klart, at sundhedssektoren har brug for en langsigtet strategisk og bred indfaldsvinkel, og det kræver, at alle hovedaktører i medlemsstaterne og på EU-plan arbejder sammen. Hvis vi ønsker at forbedre samarbejdet, må vi finde frem til, hvilke former for interinstitutionelt samarbejde der kan øge effektiviteten af vore fælles bestræbelser.

Der er brug for et vigtigt strategisk gennembrud inden for sygdomsforebyggelse. Selv om betydningen af sygdomsforebyggelse er blevet understreget i mange år, afsættes der stadig kun 3 % af sundhedsbudgetterne hertil. Samtidig ved vi, at der med en forebyggelsespolitik kunne opnås langt bedre resultater, eftersom 40 % af sygdomme er forbundet med en usund livsstil, og en tredjedel af alle kræfttilfælde kan forebygges.

Lissabonstrategien gør det klart, at sundhed er en særdeles vigtig økonomisk faktor. Penge investeret i sundhedsydelser bør ikke kun betragtes som en omkostning, men også som en del af investeringen i kvaliteten af menneskelig kapital.

Sundhed må derfor betragtes som et af de centrale sociale og politiske spørgsmål, som EU's fremtid afhænger af. Hvis vi ønsker at forbedre det generelle sundhedsniveau, må vi snarest muligt indføre en sammenhængende tværsektoriel sundhedspolitik, der er kendetegnet ved koordinering mellem de forskellige niveauer (integration af sundhedsaspektet i alle politikområder). Det betyder, at sundhedspolitik må integreres i reformen af den fælles landbrugspolitik (med vægt på produktionen af sunde fødevarer) samt i miljøbeskyttelsespolitik, industripolitik, transportpolitik, udviklingspolitik, forskning og teknologisk innovation, uddannelse, sport og social velfærd.

Formålet med en sådan politik skal være sundhed for alle og alles mulighed for at vælge vejen til bedre sundhed.

I den forbindelse kan Kommissionens hvidbog og Rådets konklusioner fra december 2007 danne grundlag for flere fælles bestræbelser på at nå frem til en effektiv udvikling af sundhedspolitikken. Vi må definere de grundlæggende sundhedsværdier, opstille et system med EU-sundhedsindikatorer og finde midler til begrænsning af sundhedsmæssige uligheder. Endvidere må vi udarbejde et program for analytiske undersøgelser af sundhedstilstand, for investering i sundhed og for økonomisk vækst og udvikling, vedtage foranstaltninger til fremme af sundhed i alle aldersgrupper, træffe foranstaltninger vedrørende tobak, ernæring, alkohol, mental sundhed og andre faktorer, der påvirker sundheden, styrke mekanismer til kontrol af og reaktion på sundhedstrusler, støtte innovation inden for sundhedssystemer og foreslå mekanismer til iværksættelse af et struktureret samarbejde mellem EU-institutionerne.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (26.6.2008)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om "Sammen om sundhed: En strategi for EU 2008-2013"
(2008/2115(INI))

Rådgivende ordfører: Milan Cabrnoch

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Europa-Parlamentet,

A.  der henviser til, at omsorgsfulde sundhedssystemer er et væsentligt element i den europæiske sociale model, og social- og sundhedsydelser af almennyttig interesse varetager almennyttige opgaver, hvilket yder et stort bidrag til social retfærdighed og social samhørighed,

B.  der henviser til, at sundhedspleje er en grundlæggende ret, som er fastsat i artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og sikring af lige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet er en helt central opgave for medlemsstaternes offentlige myndigheder,

C.  der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for organisering af sundhedsplejen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 152, stk. 5,

D.  der henviser til, at alle EU-borgere har ret til at modtage sundhedspleje,

E.  der henviser til, at et godt helbred og sundhedsbeskyttelse på et højt niveau har en positiv indvirkning på sikring af beskæftigelsen og borgernes velfærd og bidrager til øget produktivitet og bedre konkurrenceevne på nationalt og på EU-plan,

F.  der henviser til den strategiske betydning af sundhedssektoren i de nationale økonomier på grund af det store antal mennesker, som på nuværende tidspunkt er ansat i denne sektor, og dens enorme beskæftigelsespotentiale hvorfor den kan skabe et øget vækstpotentiale for nationale økonomier,

G.  der henviser til, at sundhedspleje bør være tilpasset EU's befolknings ændrede behov og karakteristika, og bør være baseret på principper som forebyggelse, sundhedsbeskyttelse og fremme af en god sundhedstilstand – både fysisk og psykisk – og på at fremme en sund livsstil fra en tidlig alder,

H.  der henviser til, at effektiv beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kan forhindre erhvervsulykker, forebygge forekomsten af erhvervssygdomme og reducere antallet af personer, som er varigt handicappede af arbejdsmæssige årsager,

I.  der henviser til, at EU's sundhedsstrategi i højere grad bør fokuseres på langvarig pleje med anvendelse af ny teknologi, pleje af mennesker med kroniske sygdomme, og mulighed for, at ældre og mennesker med fysiske og psykiske handicap kan blive plejet i hjemmet samt støttemuligheder og faciliteter for dem, der plejer dem; der henviser til, at der i denne forbindelse bør skabes synergi mellem sundhedsvæsenet og sociale myndigheder,

J.  der henviser til, at pleje udført af familiemedlemmer eller pårørende udgør en nødvendig, men i vid udstrækning ikke-anerkendt del af vores sundhedssystem og samfund,

K.  der henviser til, at EU's sundhedsstrategi og grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen i sundhedssektoren på det politiske, administrative, medicinske, uddannelsesmæssige, tekniske og videnskabelige område ikke må resultere i, at solidaritetsordninger og det offentlige ansvar på sundhedsområdet undergraves økonomisk eller organisatorisk,

L.  der henviser til, at den stigende efterspørgsel efter sundhedstjenesteydelser i mange medlemsstater skaber et presserende behov for at gøre en aktiv indsats for at ansætte og holde på sundhedspersonale samt yde støttemuligheder og faciliteter til støtte for familiemedlemmer og venner, som ubetalt plejer pårørende,

1.  er enig med Kommissionen i, at EU kan skabe merværdi i en række grænseoverskridende aspekter, herunder sundhedspersonalets mobilitet, samarbejde mellem offentlige og private organer og den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og patienter;

2.  bemærker imidlertid, at udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og deres forskellige tilsynsorganer for sundhedspersonale er af afgørende betydning for at øge sundhedspersonalets mobilitet og sikre patientsikkerhed i hele EU;

3.  mener, at patienternes rettigheder skal styrkes, og at der i denne forbindelse bør opstilles informationsstrategier, så patienterne kan informeres tilstrækkeligt om deres rettigheder og pligter, herunder deres ret til fri bevægelighed med det formål at modtage sundhedspleje, der svarer til de plejestandarder, der er garanteret i hele EU og er i overensstemmelse med de nationale sundhedssystemer, hvilket vil sætte dem i stand til i stigende grad at blive aktive individer i stedet for blot objekter, der skal have sundhedspleje og skabe den personlige modenhed, som vil gøre befolkningsgrupperne i stand til selv at kunne afhjælpe visse sundhedsbehov og påtage sig aktivt ansvar for disse;

4.  opfordrer Kommissionen til ikke at overse den rolle, som pleje udført af familiemedlemmer og pårørende spiller i samfundet, og anmoder Kommissionen om at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at denne form for pleje kommer til at indgå i den kommende formulering af politikken;

5.  bemærker, at Kommissionen med henblik på at støtte disse hjemmeplejere i kommende politiske initiativer bør udarbejde ajourførte oplysninger og statistikker om disse plejere;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af EU's sundhedsstrategi at arbejde hen mod udarbejdelsen af retningslinjer for en fælles definition af handicap, som kan omfatte personer med kroniske sygdomme eller kræft og, de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det muligt for sådanne personer at blive omfattet af deres nationale definitioner af handicap, til at gøre dette hurtigst muligt;

7.  mener, at sundhedspersonalets uddannelse bør tilpasses dynamikken i sundhedsplejen, og at dette forudsætter fremme af livslang læring for de ansatte, så de til fulde kan drage fordel af udviklingen i informations-, kommunikations- og teknologisektoren og den nye medicinske, videnskabelige og teknologiske udvikling, og endvidere forudsætter udviklingen af solide uddannelsesstrukturer, der kan muliggøre en sådan livslang læring med mulighed for anerkendelse i hele Europa; lægger endvidere særlig stor vægt på initiativer fra institutioner og universiteter, som med bidrag fra en række eksperter har gennemført omfattende uddannelseskurser med sigte på at udvikle en metode til integrering af sundhedsforanstaltninger, navnlig med hensyn til langsigtede sundhedsbehov; understreger endvidere, at arbejdsvilkårerne i sundhedssektoren, herunder beskyttelsen af arbejde og helbred, skal forbedres;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at garantere patienternes adgang til livsvigtige lægemidler, også selv om de er dyre, med henblik på at garantere retten til sundhed for alle;

9.  anmoder medlemsstaterne om inden for rammerne af EU's sundhedsstrategi at indføre en ordning med sundhedsmæssig og social opbakning bag sundhedspersonale og uformelle plejere, idet støtte til disse vil medføre pleje af højere kvalitet;

10.  mener, at Den Europæiske Union bør tage yderligere skridt til at beskytte sundhedsansatte mod ulykker og arbejdsskader, hvor der er videnskabeligt eller lægeligt belæg for et sådant behov; bifalder Kommissionens hensigt om i slutningen af 2008 at fremlægge et forslag til direktiv til ændring af direktiv 2000/54/EF om biologiske agenser under arbejdet med henblik på at sikre, at personer, der arbejder i sundhedssektoren, er beskyttet mod infektion som følge af kanylestik eller skader fra andre medicinske nåle;

11.  opfordrer inden for strategiens rammer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at nedbringe den betydelige fare for at tilegne sig infektioner på hospitalet, f.eks. MRSA, som de ansatte i sundhedssektoren og patienterne er udsatte for ved at forbedre udvekslingen af bedste praksis, for eksempel ved gennemførelse af effektive screeningsprogrammer samt ved obligatorisk isolering af inficerede patienter og sundhedsansatte;

12.  kræver, inden for strategiens rammer, flere effektive udvekslinger af bedste praksis i Den Europæiske Union inden for alle områder af sundhedsplejen, navnlig i forbindelse med screeningsprogrammer samt diagnosticering og behandling af alvorlige sygdomme, som f.eks. kræft, men også til overvejelser af bedste praksis i tilfælde, hvor medlemsstaterne med succes har integreret sundheds- og socialydelser, så andre medlemsstater kan lære af dette;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, inden for rammerne af strategien, yderligere at undersøge synergierne mellem på den ene side den videnskabelige og teknologiske forskning, navnlig med hensyn til nye forskningsmetoder på de medicinske områder, som på nuværende tidspunkt underfinansieres, og på den anden side udviklingen af nye medicinske sektorer og behandlingsformer, med henblik på at kunne give alle borgere adgang til disse behandlingsformer, da de kan have en meget positiv effekt på EU-borgernes sundhed, samt medvirke til at øge systemets effektivitet;

14.  understreger, at enhver fællesskabsindsats på sundhedsområdet skal overholde solidaritetsprincippet, der gælder for de nationale sundhedssystemer, hvormed det sikres, at patienterne behandles lige; mener, at adgang til pleje skal garanteres gennem effektiv godtgørelse med udgangspunkt i en skadesforsikringspool.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

25.6.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Alejandro Cercas, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Proinsias De Rossa, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Roger Helmer, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Raymond Langendries, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Maria Matsouka, Elisabeth Morin, Juan Andrés Naranjo Escobar, Csaba Őry, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean Marie Beaupuy, Petru Filip, Donata Gottardi, Marian Harkin, Rumiana Jeleva, Sepp Kusstatscher, Roberto Musacchio, Csaba Sógor, Patrizia Toia, Glenis Willmott

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (17.7.2008)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om ”Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013”
(2008/2115(INI))

Rådgivende ordfører: Siiri Oviir

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at der i EU's charter om grundlæggende rettigheder[1] står, at forskelsbehandling på grund af køn, race, farve samt etnisk eller social oprindelse er forbudt (artikel 21), at enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp, og at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau (artikel 35),

1.  understreger den grundlæggende betydning af at anerkende mænds og kvinders ret til i højere grad selv at træffe beslutninger vedrørende deres sundhed og sundhedspleje samt børns ret til ubetinget beskyttelse af deres sundhed på grundlag af de overordnede værdier universalitet, lighed og solidaritet;

2.  bifalder Kommissionens hvidbog: ”Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013” (KOM(2007)0630), men beklager den manglende analyse og integration af kønsdimensionen i det fremlagte forslag, hvad angår principper, aktioner og mål; opfordrer Kommissionen til i den kommende strategi at integrere kønsdimensionen tydeligt på hvert enkelt område;

3.  understreger behovet for at integrere folkesundhedsspørgsmål i alle EU's politikområder, herunder anvendelse af konsekvensanalyse og evalueringsredskaber med henblik på at øge synligheden og forståelsen såvel som den effektive håndtering af sundhedsspørgsmål på EU-plan med vedtagelsen af en langsigtet strategi, samt behovet for at styrke integrationen af kønsaspektet inden for folkesundhedspolitikken;

4.  kritiserer Kommissionen for ikke at tage tilstrækkeligt højde for kønsaspektet i sin hvidbog;

5.  påpeger, at integreringen af kønsaspektet er med til at identificere og klarlægge forskellene mellem kvinder og mænd, piger og drenge, og viser, hvordan disse forskelle påvirker sundhedstilstanden, adgangen til og interaktionen med sundhedssystemet;

6.  påpeger, at patienters køn er den afgørende faktor for, hvordan læger og sundhedspersonale forstår symptomer, stiller diagnoser og sørger for behandling - selv når kvinders og mænds symptomer er nøjagtig de samme og ingen biomedicinske kendsgerninger berettiger nogen forskelsbehandling;

7.  opfordrer Kommissionen til ud fra Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger at forelægge en beretning om kvinders og børns sundhedssituation med henblik på at træffe foranstaltninger og foretage analyser af adgangen og eventuelle udgifter til ydelser samt deres indvirkning på de forskellige samfundsgrupper i forskellige regioner, idet der tages højde for demografiske ændringer og miljømæssige faktorer;

8.  er overbevist om, at sundhedsmæssig trivsel hos erhvervsaktive, ældre og børn sikres gennem såvel kvinders som mænds omfattende viden om sundhed og erhvervelse af mindstekompetencer til beskyttelse heraf gennem livslang læring;

9.  opfordrer til at lade spørgsmålet om solidaritet spille en mere fremtrædende rolle, hvilket indebærer støtte til de kvinder, mænd, piger og drenge, der lider af et dårligt helbred eller et handicap; opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger i den retning i sin sundhedsstrategi;

10.  understreger, at sundhed er en tilstand af fuldstændigt fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot manglende sygdom eller invaliditet;

11.  understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de miljøfaktorer, der har indflydelse på kvinders, mænds, pigers og drenges sundhed, f.eks. luftforurening, farlige kemikalier og giftige pesticider; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at tage højde for miljøfaktorerne i deres sundhedspolitiske strategi og overordnede politikstrategier, så der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau;

12.  gør Kommissionen og medlemsstaterne opmærksom på artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder, hvori det kræves, at de lovgivende organer skal lade barnets tarv komme i første række, hvilket bl.a. kan gøres ved at tage de nødvendige skridt til at sørge for barsels- og forældreorlov, sundhedsbeskyttelse og adgang til sundhedsydelser i barselsperioden, idet der tages særligt hensyn til den indvirkning, det kan have på spædbørns psykiske og fysiske udvikling, at en forælder er i nærheden, og at barnet behandles kærligt og ammes;

13.  minder om, at der i absolutte tal arbejder betydeligt flere kvinder end mænd i sundhedssektoren, men at kvinderne er kraftigt underrepræsenteret i beslutningstagende organer; understreger, at dette også skal bringes i fokus og analysere ud fra et kønsperspektiv i den kommende strategi;

14.  beklager, at unge piger og kvinder udsættes for en stadig mere effektiv og målrettet reklame for bl.a. alkohol;

15.  understreger behovet for at fremme befolkningens viden om reproduktiv og seksuel sundhed for at forebygge uønskede graviditeter og udbredelse af seksuelt overførte sygdomme samt mindske de sociale og sundhedsmæssige problemer, som skyldes sterilitet;

16.  understreger, at der er sårbare grupper, såsom gravide og ammende kvinder, børn og unge piger, hvis sundhed især er truet af farlige miljøfaktorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre disse sårbare grupper et højt beskyttelsesniveau i deres sundhedspolitiske strategi og overordnede politikstrategier;

17.  understreger behovet for at fremme sundhedsplejen for og informationen til gravide og ammende kvinder, hvad angår risiciene i forbindelse med indtagelse af alkohol, narkotika og tobak under graviditet og amning;

18.  beklager, at der stadig er en nær sammenhæng mellem risici i forbindelse med gravides sundhedsadfærd (høj procentdel provokerede og gentagne aborter, rygning under graviditeten), mødrenes uddannelsesniveau og spædbørnsdødeligheden efter den 28. dag, og at teenageres graviditet og moderskab stadig betyder en forhøjet risiko for nyfødte, og at sygdomssymptomer blandt nyfødte er blevet hyppigere;

19.  mener, at dels kønsorienterede forebyggende foranstaltninger, der tager hensyn til videnskabelig dokumentation samt lokale og aldersmæssige uligheder og fremmer sundhed og behandling, dels brugen af informations- og kommunikationsteknologi, adgang til sundhedstjenester og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed bidrager til at reducere tilfælde af mere alvorlige sygdomme og dødelighed blandt kvinder og forbedre deres livskvalitet i EU.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.7.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

0

14

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Edit Bauer, Emine Bozkurt, Hiltrud Breyer, Edite Estrela, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Esther Herranz García, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Roselyne Lefrançois, Astrid Lulling, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Karin Resetarits, Eva-Britt Svensson, Anne Van Lancker, Corien Wortmann-Kool og Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gabriela Creţu, Lena Ek, Iratxe García Pérez, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Anna Hedh, Christa Klaß, Marusya Ivanova Lyubcheva, Maria Petre, Zuzana Roithová og Heide Rühle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Manolis Mavrommatis

  • [1]  EFT C 364, af 18.12.2000, s. 1.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

9.9.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Caroline Jackson, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Marie-Noëlle Lienemann, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Amalia Sartori, Carl Schlyter, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Giovanni Berlinguer, Iles Braghetto, Bairbre de Brún, Duarte Freitas, Genowefa Grabowska, Jutta Haug, Alojz Peterle, Donato Tommaso Veraldi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Armando França