BETÆNKNING om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet

25.2.2009 - (PE-CONS 3722/2008 – C6‑0045/2009 – 2005/0239(COD)) - ***III

Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget
Delegationsformand: Rodi Kratsa-Tsagaropoulou
Ordfører: Dirk Sterckx

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet

(PE-CONS 3722/2008 – C6‑0045/2009 – 2005/0239(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3722/2008 – C6‑0045/2009),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0589),

–   der henviser til sin holdning ved andenbehandling[2] til Rådets fælles holdning[3],

–   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0829),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

–   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6‑0100/2009),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 533.
• [2]  Vedtagne tekster af 24.9.2008, P6_TA(2008)0443.
• [3]  EUT C 184 E af 22.7.2008, s. 1.

BEGRUNDELSE

I. Baggrund

I. 1 Den tredje søfartspakke

Den tredje søfartspakke (bedre kendt som Erika III-pakken) blev forelagt af Kommissionen i slutningen af 2005. Denne pakke var opfølgningen på Erika I og II-pakkerne, der blev fremsat efter Erika-katastrofen i 1999 ud for den franske Atlanterhavskyst. Den efterfulgte også Parlamentets beslutning af 21. april 2004, som blev udarbejdet af det midlertidige udvalg om højnelse af søfartssikkerheden (MARE), der blev nedsat efter Prestige-ulykken i 2002.

Det overordnede mål med den tredje søfartspakke er at styrke den eksisterende EU-lovgivning på sikkerhedsområdet yderligere og gennemføre vigtige internationale instrumenter i fællesskabsretten. Pakkens syv forslag sigter mod at forhindre ulykker (gennem en forbedring af kvaliteten i de europæiske flagstater, en ændring lovgivningen om havnestatskontrol og trafikovervågning af skibsfart og forbedring af reglerne for klassifikationsselskaber) og sikre en effektiv reaktion i tilfælde af ulykker (gennem etablering af en harmoniseret ramme for undersøgelse af ulykker, indførelse af regler for erstatning til passagerer i tilfælde af ulykker og indførelse af regler om rederes erstatningsansvar sammen med en obligatorisk forsikringsordning).

I. 2 Dette forslag

Forslaget til direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet blev vedtaget af Kommissionen den 23. november 2005. Formålet med forslaget er at afspejle de teknologiske fremskridt, hvad angår overvågning af skibe, og forbedre proceduren for modtagelsen af skibe i "nødområder". Navnlig har sidstnævnte været en politisk prioritet for Parlamentet i lang tid. De hidtidige katastrofer og hændelser har vist, at der ofte går en del tid tabt, fordi det ikke er klart, hvem der er ansvarlig for hvad, eller fordi personerne med beslutningskompetence først skal indhente sagkyndig bistand fra en gruppe, som ofte må sammensættes på ad hoc-basis. I den beslutning, som MARE har udarbejdet, har Parlamentet derfor foreslået, at uafhængige myndigheder får beføjelser og kundskab til at træffe bindende afgørelser om et nødområde.

II. Lovgivningsproceduren inden forligsfasen

II. 1 Første- og andenbehandling af den tredje søfartspakke

I Parlamentets øjne har søfartspakken altid været en pakke, og de enkelte procedurer er derfor altid blevet behandlet sammen. Førstebehandlingen af de syv forslag fandt sted i marts/april 2007. Rådet indgik en politisk aftale om seks af de otte forslag (en af procedurerne blev delt op i et direktiv og en forordning) på møderne i juni og november 2007. To af procedurerne (om flagstaternes forpligtelser og privatretligt ansvar) forblev dog blokerede, fordi medlemsstaterne ikke var villige til at vedtage en sådan lovgivning på EU-plan.

I april 2008 gjorde man et forsøg på at genåbne forhandlingerne om disse procedurer, men det lykkedes dog ikke.

Medlemsstaterne forsøgte at lægge pres på Parlamentet for at få det til at fortsætte behandlingen af de lovgivningsmæssige procedurer om de resterende seks procedurer ved at forelægge fælles holdninger. Parlamentet accepterede til sidst denne fremgangsmåde for at komme videre.

Efter forelæggelsen af de fælles holdninger i juni 2008 blev Parlamentet dog ved med at lægge pres på Rådet for at komme videre med de to resterende procedurer (the "missing two"). Dette skete ved, at indholdet af disse procedurer blev indarbejdet i nogle af de aktive lovgivningsmæssige procedurer i pakken gennem ændringsforslag.

Parallelt hermed fortsatte forhandlingerne om de seks procedurer ved andenbehandlingen uden held. På grund af de to manglende procedurers skæbne samt vanskelighederne i nogle af de andre procedurer blev det besluttet ikke at indgå en andenbehandlingsaftale om nogen af procedurerne. På plenarmødet genfremsatte Parlamentet sine førstebehandlingsændringsforslag til alle procedurerne samt de ændringsforslag, der indarbejdede indholdet af "the missing two". De seks procedurer gik derefter til forlig.

II.2. Første- og andenbehandlingen af dette forslag

Ved førstebehandlingen støttede Parlamentet fuldt ud forslaget og anmodede kun om nogle præciseringer og fremhævelser. Der er tale om

· eksperters uafhængighed og opgaverne for de myndigheder, der er ansvarlige for modtagelsen af nødstedte skibe

· gennemførelsen af IMO-retningslinjerne for retfærdig behandling af søfarende i tilfælde af en ulykke

· forpligtelsen til også at modtage skibe uden forsikring i nødområder

· oplysninger, som afskiberen under dennes ansvar skal forelægge, for alle skibe, der anløber en havn i EU

· kompensationen til havne og nødområder for skader

· fortrolighedskrav til trafikdata.

Hvad angår forpligtelsen til at udstyre fiskefartøjer med identifikationssystemer, forsøgte Parlamentet at opnå større fleksibilitet ved at udelukke skibe på mindre end 24 meter.

Eftersom Rådet vedtog en fælles fremgangsmåde flere måneder før Parlamentets førstebehandling, eftersom det som følge deraf ikke kunne tage Parlamentets holdning og ændringer i betragtning, og eftersom det forkastede en række af Kommissionens forslag, anbefalede ordføreren ved andenbehandlingen en næsten fuldstændig genetablering af Parlamentets holdning ved førstebehandlingen.

Der blev gjort store fremskridt i løbet af forhandlingerne under andenbehandlingen, hvor de fleste af problemerne kunne løses. Dette gælder især for alle aspekterne af den myndighed, der træffer afgørelse om modtagelse af nødstedte skibe.

Proceduren gik derefter til forlig med en begrænset række uafklarede spørgsmål og adskillige ændringsforslag med genfremsættelse af henvisninger til og indholdet af "the missing two".

III. Forlig

III. 1 Forlig om den tredje søfartspakke

På grundlag af afstemningen ved andenbehandlingen den 24. september 2008 og den politiske vilje til at afslutte forligsproceduren under det franske formandskab blev Parlamentets delegation til Forligsudvalget nedsat allerede den 7. oktober 2008.

Parallelt hermed begyndte det pres, som Parlamentet havde lagt på Rådet for at indgå en aftale om "the missing two", at give resultater. Efter et uformelt møde i Rådet, hvor spørgsmålet blev drøftet under tilstedeværelse af TRAN-formanden Paolo Costa, blev der indgået politiske aftaler om begge procedurer den 9. oktober 2008.

Parlamentet og Rådet afholdt to triloger (den 4. november og den 2. december) og et uformelt møde om de vanskeligste procedurer op til Forligsudvalgets møde den 8. december, hvor forhandlingerne blev afsluttet. Parlamentets delegation mødtes to gange (den 5. november og den 3. december) ud over møderne i forhandlingsgruppen, der undtagelsesvist - på grund af pakkens omfang - omfattede TRAN-koordinatorerne.

Den 8. december blev der indgået en aftale om de sidste uafklarede spørgsmål i den vanskeligste procedure (Paolo Costas procedure). Den aften gav Parlamentet også formandskabet nogle skrivelser, hvori det bekræftede, at det var villigt til hurtigst muligt at indgå en andenbehandlingsaftale om "the missing two", hvilket gjorde det muligt for Rådet at vedtage de to fælles holdninger på mødet den 9. december.

På Forligsudvalgets møde var Rådet repræsenteret af Dominique Bussereau, formand for Rådet og fransk transportminister. Næstformand Tajani repræsenterede Kommissionen. Dette viste endnu en gang, at inddragelse af personer på højeste politiske plan og dynamik på forligsmødet er af afgørende betydning for, om der kan indgås en aftale i tilfælde af meget vanskelige forhandlinger.

Det overordnede resultat af forligsproceduren er positivt for Parlamentets vedkommende. Ikke blot blev der parallelt indgået en aftale om "the missing two", der blev også foretaget mange forbedringer af teksterne under forligsproceduren. Dette skyldes primært solidariteten mellem medlemmerne, der nægtede at afslutte en procedure, uden at der blev indgået en overordnet aftale om dem alle sammen

De særlige omstændigheder omkring søfartspakken viste dog, at det ikke er ideelt, når det er det samme formandskab, der er ansvarligt for forhandlingerne ved anden- og tredjebehandlingen. I Coreper var det tilsyneladende vanskeligt for formandskabet at få medlemsstaterne til at gøre endnu et forsøg, eftersom forhandlingerne psykologisk set allerede havde varet alt for længe. For Parlamentet var der dog indledt en helt ny fase med forligsproceduren, mens det i Rådet med det samme formandskab blev anset for en fortsættelse af den samme fase.

III. 1 Forligsproceduren for dette forslag

Efter andenbehandlingsforhandlingerne var der kun tre uafklarede spørgsmål:

· kompensationen til havne for mulige skader, når de mister beføjelsen til at træffe beslutninger om, hvorvidt de skal modtage nødstedte skibe eller ej, til en myndighed, der træffer uafhængige afgørelser

· spørgsmålet om, hvordan man kan sikre fair behandling af søfarende i tilfælde af en ulykke på en sådan måde, at besætningen på et nødstedt skib umiddelbart søger assistance, uanset hvilke i farvande de befinder sig i og

· den mængde bunkerolie, der ikke skal opgives.

Disse spørgsmål kunne løses efter de to triloger den 4. november og den 2. december 2008.

IV. Hovedpunkter i aftalen

· Udpegelse af en uafhængig kompetent myndighed

Det lykkedes Parlamentet at få Rådet til at præcisere definitionen på den myndighed, der har beføjelse til at træffe afgørelser i tilfælde af en ulykke. Ordføreren kævede ikke, at medlemsstaterne fuldstændigt skulle opgive deres interne struktur, men ønskede at sikre, at den kompetente myndighed har den nødvendige (maritime) ekspertise til uafhængigt at træffe afgørelser vedrørende den bedste fremgangsmåde for så vidt muligt at undgå eller begrænse en katastrofe. Myndighedens varige beskaffenhed var i denne henseende et vigtigt element.

· Begrebet "skib med behov for hjælp" i forhold til "nødstedt skib"

Kommissionen anvendte med Parlamentets opbakning udtrykket "nødstedt skib". Rådet anvendte med udgangspunkt i IMO-retningslinjerne om modtagelse af skibe med behov for hjælp udtrykket "skib med behov for hjælp". Ordføreren var for så vidt enig med Rådet, men var ikke tilfreds med Rådets definition, som risikerede at tilsidesætte betydningen af menneskeliv i forbindelse med modtagelsen af skibe i nød. Forbindelsen til den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning fra 1979 (SAR-konventionen) blev derefter præciseret.

· Fair behandling af skibsfører og besætning i tilfælde af en ulykke

Efter at have drøftet de juridiske muligheder blev der fundet en løsning på, hvordan IMO-retningslinjerne om fair behandling af søfarende i tilfælde af en ulykke kunne indarbejdes: Der er en betragtning, der skitserer betydningen af fair behandling af søfarende i tilfælde af en ulykke af hensyn til søfartssikkerheden, og i en artikel er der fastsat krav til medlemsstaterne om at tage de relevante bestemmelser i IMO-retningslinjerne om emnet i betragtning.

· Konsekvenser af manglende forsikringsattest eller finansiel sikkerhed

Det blev præciseret, at manglen på en passende forsikringsattest ikke i sig selv kunne anses for tilstrækkelig grund til ikke at tage imod et nødstedt skib. I medfør af den politiske aftale om proceduren om privatretligt ansvar (en af "the missing two") kunne henvisningerne hertil genindføres.

· Kompensationsordning for nødområder og havne

Modtagelsen af et skib kan i sjældne tilfælde påføre de berørte havne skader og omkostninger, der ikke er dækket af eksisterende fonde og konventioner. Parlamentet har i de seneste år gentagne gange foreslået, at der udarbejdes en kompensationsordning for sådanne tilfælde, idet det kan bidrage til at begrænse havnenes modvilje mod at modtage skibe, der har behov for hjælp. Eftersom Rådet ikke kunne acceptere en sådan ordning, blev der indgået et kompromis, og Kommissionen blev anmodet om at undersøge og foreslå andre politiske muligheder i en rapport, der skal fremlægges inden udgangen af 2011.

· Bunkerolie

Der blev indgået et kompromis om, at der skal gives meddelelse om bunkerolie på skibe med en bruttotonnage på over 1000.

· Indførelse af et automatisk identifikationssystem (AIS) for fiskerfartøjer

Parlamentet var enigt med Rådet om, at små fiskerfartøjer på over 15 meter skulle udstyres med AIS. Dette er tydeligvis værdifuldt for små fiskerfartøjer, eftersom det er den skibskategori, der oftest er involveret i kollisioner med dødelig udgang for besætningen.

V. Konklusion

Da den indgåede aftale går langt videre end det, der var muligt på tidligere stadier i proceduren, anbefaler delegationen, at Parlamentet godkender det fælles udkast ved tredjebehandling.

Med godkendelsen af denne tekst opnår Parlamentet fastsættelsen af en vigtig del af den lovgivningsramme, der er nødvendig for at undgå en gentagelse af de hidtidige skibskatastrofer med Erika og Prestige. Hvis en redningsindsats skal lykkes, er det først og fremmest et spørgsmål om tid. Dette direktiv vil tvinge medlemsstaterne til at udarbejde et fuldstændigt "scenario" for, hvad der sker i forbindelse med en ulykke. Ordføreren håber, at medlemsstaterne ikke venter indtil 2011 med at træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre dette direktiv. Endvidere afspejler dette direktiv de fremskridt, der sket, hvad angår harmonisering af den elektroniske dataudveksling, og det vil muliggøre yderligere optimering og integrering af det europæiske trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfart.

PROCEDURE

Titel	Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet
Referencer	PE-CONS 3722/2008 – C6-0045/2009 – 2005/0239(COD)
Delegationsformand: Næstformand	Rodi Kratsa-Tsagaropoulou
Korresponderende udvalgFormand:	TRANPaolo Costa
Ordfører	Dirk Sterckx
Kommissionens forslag	KOM(2005)0589 - C6-0004/2006
Dato for EP's førstebehandling - P-nr.	25.4.2007			P6_TA(2007)0146
Kommissionens ændrede forslag
Rådets fælles holdning   Dato for meddelelse på plenarmødet	5719/3/2008 - C6-0225/2008 19.6.2008
Kommissionens holdning(art. 251, stk. 2, 2. afsn., 3. led)	KOM(2008)0310
Dato for EP's andenbehandling - P-nr.	24.9.2008			P6_TA(2008)0443
Kommissionens udtalelse(art. 251, stk. 2, 3. afsn., litra c)	KOM(2008)0829
Dato for Rådets modtagelse af andenbehandlingen	10.10.2008
Dato for Rådets skrivelse om, at det ikke kan godkende alle EP's ændringer	27.11.2008
Møder i Forligsudvalget	8.12.2008
Dato for EP-delegationens afstemning	8.12.2008
Afstemningsresultat	+: -: 0:	14 0 0
Til stede – medlemmer	Paolo Costa, Emanuel Jardim Fernandes, Luis de Grandes Pascual, Georg Jarzembowski, Anne E. Jensen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Rosa Miguélez Ramos, Gilles Savary, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Silvia-Adriana Ţicău, Dominique Vlasto, Corien Wortmann-Kool
Til stede - stedfortrædere	Inés Ayala Sender, Renate Sommer
Til stede - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
Dato for enighed i Forligsudvalget	8.12.2008
Enighed ved brevveksling
Dato, hvor Forligsudvalgets formænd konstaterede, at det fælles udkast var godkendt, og fremsendte det til EP og Rådet	3.2.2009
Dato for indgivelse	25.2.2009
Bemærkninger(foreligger kun på ét sprog)	…

FORLÆNGELSE AF FRISTER

Frist for Rådets andenbehandling	0.0.0000
Frist for indkaldelse af udvalget   Initiativtager – dato	0.0.0000[ Rådet] – 0.0.0000
Frist for udvalgets arbejde   Initiativtager – dato	3.2.2009 Parlamentet – 19.1.2009
Frist for vedtagelse af retsakten         Initiativtager – dato	0.0.0000[ Rådet] – 0.0.0000