BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96
11.2.2010 - (KOM(2009)0361 – C7‑0125/2009 – 2009/0106(CNS)) - *
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Adina-Ioana Vălean
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96
(KOM(2009)0361 – C7‑0125/2009 – 2009/0106(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure - Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0361),
– der henviser til EF-traktatens artikel 284 og Euratom-traktatens artikel 187, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0125/2009),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),
– der henviser til artikel 337 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelsen fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7‑0016/2010),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes artikel 293, stk. 2, og Euratomtraktatens artikel 106a;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Henvisning 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 284, |
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især artikel 194, stk. 1 og 2, |
Begrundelse | |
Den nye forordning bør være baseret på det nye retsgrundlag vedrørende energi, der er indeholdt i artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da den tjener de formål, der er nævnt heri. Ifølge denne nye artikel er det den fælles beslutningsprocedure, der anvendes, idet den muliggør fuld inddragelse af Europa-Parlamentet som medlovgiver. | |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Henvisning 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 187, |
udgår |
Begrundelse | |
Den nye forordning bør være baseret på det nye retsgrundlag vedrørende energi, der er indeholdt i artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da den tjener de formål, der er nævnt heri. Ifølge denne nye artikel er det den fælles beslutningsprocedure, der anvendes, idet den muliggør fuld inddragelse af Europa-Parlamentet som medlovgiver. | |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(1) Fællesskabet har sat sig som mål at indføre en fælles energipolitik, der sigter mod at sikre dets energiforsyninger, at gå over til et kulstoffattigt energisystem og at få energimarkederne til at fungere på konkurrencevilkår. |
(1) EU har sat sig som mål at indføre en fælles og solidarisk energipolitik, der sigter mod at sikre dens energiforsyninger, at realisere overgangen til et højeffektivt og kulstoffattigt energisystem og at sikre en solidarisk funktion af energimarkederne, der inden for rammerne af det indre marked bygger på principperne for fair konkurrence. |
Begrundelse | |
Det er ikke kun et spørgsmål om at gennemføre konkurrenceprincippet på markederne. På det indre marked må der herske fair konkurrence, hvortil det er nødvendigt med en solidarisk energipolitik, der støtter sig på højeffektive teknologier, som garanterer lave emissioner. | |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) En af hovedbestanddelene i en sådan politik er at tegne et samlet billede af udviklingen i energiinvesteringerne i Fællesskabet. Derved bliver Fællesskabet i stand til at foretage de fornødne sammenligninger og evalueringer og at træffe de relevante foranstaltninger på grundlag af korrekte tal og analyser, især vedrørende den fremtidige balance mellem udbud og efterspørgsel af energi. |
(2) Det er en forudsætning for udviklingen af EU's energipolitik at tegne et samlet billede af udviklingen i energiinvesteringerne i EU. Derved bliver Kommissionen i stand til at foretage de fornødne sammenligninger og evalueringer og at foreslå de relevante foranstaltninger på grundlag af korrekte tal og analyser, især vedrørende den fremtidige balance mellem udbud og efterspørgsel af energi. Enhver foranstaltning, der foreslås eller træffes på EU-plan, bør være neutral og ikke udgøre et markedsindgreb. |
Begrundelse | |
Det politiske formål med denne forordning bør fremgå direkte. Dette er et vigtigt instrument til udviklingen af den fælles energipolitik. | |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Energimæssigt har situationen i og uden for Fællesskabet ændret sig væsentligt i de senere år, hvilket betyder, at investeringer i energiinfrastruktur er blevet helt centrale for, at Fællesskabet kan sikre sine energiforsyninger, at det indre marked kan fungere, og at Fællesskabet kan gennemføre den overgang til et lavkulstofenergisystem, som det har påbegyndt. |
(3) Energimæssigt har situationen i og uden for EU på området for forsyning ændret sig betragteligt i negativ retning i de senere år, hvilket betyder, at investeringer i energiinfrastruktur er blevet helt centrale for, at EU kan sikre stabile energiforsyninger, at det indre marked kan fungere gnidningsløst, og at EU kan gennemføre den overgang til et højeffektivt lavkulstofenergisystem, som det har påbegyndt. |
Begrundelse | |
Det skal understreges, at energisituationen ikke kun er undergået ændringer, men at disse ændringer har været negative, hvorved der er opstået forstyrrelser i de stabile energiforsyninger på EU's indre marked. | |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Den nye energisituation kræver betydelige investeringer i infrastrukturen i alle energisektorer og i udvikling af nye infrastrukturformer og nye teknologier, der vinder udbredelse på markedet. Med liberaliseringen af energisektoren og den fortsatte integration af det indre marked får de økonomiske operatører en mere fremtrædende rolle i investeringssammenhæng, og samtidig vil de nye politikkers krav til eksempelvis brug af forskellige brændsler og brændstoffer ændre på medlemsstaternes politikker for etablering af ny og/eller mere moderne energiinfrastruktur. |
(4) Den nye energisituation kræver betydelige investeringer i infrastrukturen, især på områderne for vedvarende energikilder og energieffektivitet og i udvikling af nye infrastrukturformer og nye teknologier, der vinder udbredelse på markedet. Med liberaliseringen af energisektoren og den fortsatte integration af det indre marked får de økonomiske operatører en mere fremtrædende rolle i investeringssammenhæng, og samtidig vil de nye politikkers krav til eksempelvis brug af forskellige brændsler og brændstoffer ændre på medlemsstaternes politikker for etablering af ny og/eller mere moderne energiinfrastruktur. |
Begrundelse | |
Energibesparelser og energieffektivitet er de mest omkostningseffektive midler til nedbringelse af kulstofemissionerne i EU. EU's økonomi bør være fuldstændig baseret på vedvarende energikilder inden 2050. | |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4a) Medlemsstaterne bør til dette formål altid overveje at reducere energiforbruget i overensstemmelse med EU’s 20 %-mål for energieffektivitet, som er det mest omkostningseffektive middel til at nå dens mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner, og forbedre og udbygge den eksisterende infrastruktur, inden der investeres i ny infrastruktur. Investeringsprojekterne for energiinfrastruktur bør fuldt ud være i overensstemmelse med målet for 2020 om, at mindst 20 % af energien skal komme fra vedvarende energikilder. |
Begrundelse | |
Forordningen bør ses inden for rammerne af EU's gældende klimalovgivning, og de afledte scenarier bør fuldt ud tilpasses de gældende fællesskabsmål og bidrage til at nå disse mål. | |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) På baggrund af de nye politikmål og udviklingen på markederne bør investeringer i energiinfrastruktur i Fællesskabet få større opmærksomhed, især med henblik på at forebygge problemer, fremme bedste praksis og opnå større gennemsigtighed med hensyn til energisystemernes fremtidige udvikling i Fællesskabet. |
(5) På baggrund af de nye energipolitiske mål og udviklingen på markederne bør investeringer i energiinfrastruktur i EU prioriteres højere, især med henblik på at forebygge problemer i forbindelse med forsyningssikkerheden fra energikilderne, fremme bedste praksis og opnå større gennemsigtighed med hensyn til de indbyrdes forbundne energisystemers fremtidige udvikling i EU. |
Begrundelse | |
Det skal fastlægges, hvilke investeringer, der skal behandles med højeste prioritet, da forsyningssikkerheden afhænger af dem, også med henblik på videreledning mellem medlemsstaternes systemer. | |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 6 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(6) Kommissionen og især markedsobservatoriet for energi bør derfor råde over nøjagtige data og oplysninger om investeringsprojekter, herunder nedlukninger, i de vigtigste dele af Fællesskabets energisystem. |
(6) Kommissionen og især dets markedsobservatorium for energi bør derfor med henblik på at garantere de vigtigste investeringer, råde over nøjagtige data og oplysninger om igangværende og kommende investeringsprojekter, herunder nedlukninger af en del af den eksisterende infrastruktur, i de vigtigste dele af EU's energisystem. |
Begrundelse | |
De vigtigste investeringer på området for overvåget infrastruktur bør tage hensyn til såvel igangværende som kommende planlægninger samt midlertidige eller endelige nedlukninger. | |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 7 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(7) Data og oplysninger om den forventede udvikling i produktions-, transport- og lagerkapacitet og om projekter i de forskellige energisektorer har Fællesskabets interesse. Det er derfor nødvendigt at sikre, at Kommissionen underrettes om de investeringsprojekter, hvor arbejdet allerede er påbegyndt eller efter planen skal påbegyndes inden for fem år, eller hvor der tages infrastruktur ud af drift inden for tre år. |
(7) Data og oplysninger om den forventede udvikling i produktions-, transport- og lagerkapacitet og om projekter i de forskellige energisektorer har interesse for EU's kommende investeringsprojekter. Der skal derfor skabes forudsætninger for, at Kommissionen og især dens tjenestegrene for markedsobservation underrettes om de investeringsprojekter og -planer, hvor arbejdet allerede er påbegyndt eller efter planen skal påbegyndes inden for fem år, eller hvor hele den eksisterende infrastruktur eller en del heraf tages ud af drift inden for tre år.
|
Begrundelse | |
Af planlægningsmæssige hensyn er en tidramme på tre år bedre end en på fem. | |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
9a) De oplysninger, som Kommissionen tilsendes i medfør af denne forordning, kan anvendes til at føre tilsyn med medlemsstaternes efterlevelse af specifik lovgivning inden for rammerne af fællesskabsretten, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder1 |
|
______ 1 EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(10) Medlemsstaterne bør med dette for øje give Kommissionen data og oplysninger om de på deres område planlagte og igangværende investeringsprojekter vedrørende produktion, oplagring og transport af olie, naturgas, elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer og kuldioxid. Det bør pålægges de pågældende virksomheder at indberette sådanne data og oplysninger til medlemsstaterne. |
(10) Medlemsstaterne bør med dette for øje give Kommissionen data og oplysninger om de på deres område planlagte og igangværende investeringsprojekter inden for energiinfrastruktur vedrørende produktion, oplagring og transport af olie, gas, kul, vedvarende energi, elektricitet såvel som større projekter vedrørende fjernvarme og ‑køling og kuldioxid-opsamling, -transport og ‑lagring, inklusive sammenkobling med tredjelande. Det bør pålægges de pågældende virksomheder at indberette sådanne data og oplysninger til medlemsstaterne, således at Kommissionen sættes i stand til at overvåge EU's energiinfrastruktur. Medlemsstaterne og Kommissionen bør være forpligtede til at sikre fortrolighed i omgangen med de data, som virksomhederne indberetter. |
Begrundelse | |
Dette ændringsforslag udvider og præciserer forordningens anvendelsesområde, så alle energikilder og den samlede infrastruktur for de forskellige energikilder er dækket ind. | |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 12 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(12) For at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder og minimere omkostningerne for medlemsstaterne og virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder, bør forordningen give mulighed for at undtage medlemsstater og virksomheder fra indberetningspligten, hvis Kommissionen modtager tilsvarende oplysninger i medfør af lovgivning, der er specifik for Fællesskabets energisektor og vedtaget af EU's institutioner, og hvis mål er konkurrencebaserede energimarkeder i Europa, et bæredygtigt europæisk energisystem og sikre energiforsyninger til Det Europæiske Fællesskab. |
(12) For at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder og minimere omkostningerne for medlemsstaterne og virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder, bør forordningen give mulighed for at undtage medlemsstater og virksomheder fra indberetningspligten, hvis Kommissionen modtager tilsvarende og sammenlignelige oplysninger i medfør af lovgivning, der er specifik for Fællesskabets energisektor og vedtaget af EU's institutioner, og hvis mål er konkurrencebaserede energimarkeder i Europa, et bæredygtigt europæisk energisystem og sikre energiforsyninger til EU. En overlapning af indberetningskrav, som er fastlagt i den tredje liberaliseringspakke for energimarkedet (direktiv 2009/72/EF1, direktiv 2009/73/EF2, forordning (EF) nr. 713/20093, forordning (EF) nr. 714/20094 og forordning (EF) 715/20095) bør derfor undgås. Kommissionen bør præcisere anvendelsen af denne undtagelse med henblik på mærkbart at lette indberetningsbyrden og tydeliggøre, hvilket indhold, hvilken opstilling og hvilke frister, som indberetningspligten indebærer, og hvilken person eller hvilket organ, som pligten påhviler, og hvem der er ansvarlige for forvaltningen af indberetningssystemet. |
|
______ 1 EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55. 2 EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94. 3 EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1. 4 EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15. 5 EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 12 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12a) Medlemsstaterne, deres beskikkede enhed eller, hvis relevant, organer, som er ansvarlige for energisektorspecifikke EU-investeringsplaner, bør sikre de data og oplysninger, de indberetter til Kommissionen, med hensyn til kvalitet, relevans, nøjagtighed, utvetydighed, aktualitet og indbyrdes overensstemmelse, idet de sikrer fortroligheden af kommercielt følsomme data og oplysninger. |
Begrundelse | |
For at sikre overensstemmelsen med artikel 6, skal der tilføjes en betragtning, ifølge hvilken medlemsstaterne, deres beskikkede enhed eller hvis relevant de organer, der er ansvarlige for energisektorspecifikke EU-investeringsplaner, er ansvarlige for at sikre kvaliteten og relevansen af de indgivne data, idet de samtidig sikrer fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger eller data. | |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(13) Af hensyn til databehandlingen og en enkel og sikker dataindberetning bør Kommissionen og i særdeleshed dens markedsobservatorium for energi have mulighed for at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger hertil, navnlig benytte integrerede it-værktøjer og -procedurer. |
(13) Af hensyn til databehandlingen og en enkel og sikker dataindberetning bør Kommissionen og i særdeleshed dens markedsobservatorium for energi have mulighed for at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger hertil, navnlig benytte integrerede it-værktøjer og -procedurer. Kommissionen bør sikre, at disse it-ressourcer sikrer fortrolig omgang med de data og oplysninger, som indberettes til Kommissionen. |
Begrundelse | |
De data og oplysninger, som Kommissionen anmoder om, er yderst følsomme for de økonomiske aktører, og Kommissionen skal derfor kunne garantere den højeste grad af databeskyttelse i omgangen med disse data og oplysninger. | |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Betragtning 14 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14a) Bestemmelserne om adgang til miljøoplysninger er fastsat i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer1, såvel som i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger2. Nærværende forordning ændrer ikke ved disse bestemmelser. |
|
1EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13. |
|
1EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26. |
Begrundelse | |
Formålet med dette ændringsforslag er at bringe forordningens bestemmelser i overensstemmelse med Århuskonventionen og de relevante gennemførelsesinstrumenter på fællesskabs‑ og medlemsstatsniveau, nemlig Århusforordningen og direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger. | |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Kommissionen og især markedsobservatoriet for energi bør regelmæssigt foretage en tværsektoriel analyse af udviklingen i Fællesskabets energisystems struktur og dets udsigter og, hvor det er relevant, en mere fokuseret analyse af bestemte aspekter af energisystemet. Især bør analysen medvirke til at påpege eventuelle infrastruktur- og investeringsmangler og dermed opretholde balancen mellem energiudbud og -efterspørgsel på lang sigt. |
(15) Kommissionen og især dens markedsobservatorium for energi bør regelmæssigt foretage en tværsektoriel analyse af udviklingen i EU's energisystems struktur og dets udsigter og, hvor det er relevant, en mere fokuseret analyse af bestemte aspekter af energisystemet. Denne analyse bør supplere nationale tilgange, udvikle regionale dimensioner og især bidrage til at øge energisikkerheden ved at påpege eventuelle infrastruktur- og investeringsmangler og dermed forbundne risici og dermed opretholde balancen mellem energiudbud og—efterspørgsel på lang sigt. Denne analyse bør også være et bidrag til en løbende debat på EU-plan om behovet for energiinfrastrukturer, og bør derfor fremsendes til de parter, der deltager i debatten. |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15a) Små og mellemstore virksomheder bør have mulighed for at få gavn af overvågning og indberetning af investeringsprojekter, der er et resultat af denne forordning, gennem hvilken de indsamlede data vil blive gjort tilgængelige for offentligheden og på længere sigt bidrage til nye og bedre koordinerede investeringstendenser. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Betragtning 16 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(16) Kommissionen kan bistås af sagkyndige fra medlemsstaterne og andre kompetente sagkyndige med henblik på at nå frem til en fælles opfattelse og bidrage til at gøre den fremtidige udvikling mere gennemsigtig, hvilket særlig er i nye markedsaktørers interesse. |
(16) Kommissionen kan bistås af sagkyndige fra medlemsstaterne og andre kompetente sagkyndige med henblik på at nå frem til en fælles opfattelse af de potentielle infrastrukturmangler og de dermed forbundne risici og bidrage til at gøre den fremtidige udvikling mere gennemsigtig, hvilket særlig er i nye markedsaktørers interesse. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. I denne forordning fastsættes der ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for olie, naturgas, elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer samt investeringsprojekter vedrørende kuldioxid, der produceres i disse sektorer.
|
1. I denne forordning fastsættes der ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for olie, gas, kul, vedvarende energi og elektricitet og om større investeringsprojekter vedrørende fjernvarme og -køling og angående opsamling og lagring af kuldioxid, der produceres i disse sektorer. |
Begrundelse | |
Dette ændringsforslag udvider og præciserer forordningens anvendelsesområde, så alle energikilder og den samlede infrastruktur for de forskellige energikilder er dækket ind. | |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Forordningen anvendes på de i bilaget anførte investeringsprojekttyper, som er påbegyndt eller efter planen skal påbegyndes inden fem år, eller som er planlagt at blive taget ud af drift inden tre år. |
2. Forordningen anvendes på de i bilaget anførte investeringsprojekttyper, hvor anlæggelsen er påbegyndt eller efter planen skal påbegyndes inden fem år, eller som er planlagt at blive taget ud af drift inden tre år. |
Begrundelse | |
Den nuværende formulering (projekter "som er påbegyndt eller efter planen skal påbegyndes inden fem år") er for vag og kan, især for olie- og naturgassektorens vedkommende forstås således, at der skal indberettes om projekter på et for tidligt stadie. Dette kan øge usikkerheden om de prognoser, Kommissionen skal fremlægge. | |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1) "investeringsprojekter": enhver type anlæg eller del af anlæg med relation til produktion, transport eller oplagring af energi eller kuldioxid |
1) "investeringsprojekter": enhver type anlæg eller del af anlæg med relation til produktion, transport eller oplagring af energi og energikilder eller kuldioxid |
Begrundelse | |
Energi kan i fysisk forstand lagres, dvs. som varmeenergi, elektrisk energi eller potentiel energi (f.eks. vand) og kemisk via de stoffer, som er indeholdt i energikilderne, såsom kuloxider, kul, brint. | |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 2 – litra c | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
c) nedlæggelse af eksisterende infrastruktur. |
c) nedlæggelse af hele eller en del af den eksisterende infrastruktur. |
Begrundelse | |
Nedlæggelse kan være definitiv eller blot midlertidig, f.eks. som følge af vedligeholdelsesarbejder eller endda tilsigtet afbrydelse af driften. | |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 2 – litra c a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ca) udvikling af nye forbindelsesledninger til energioverførselssystemer mellem Den Europæiske Union og tredjelande, |
Begrundelse | |
Det er vigtigt, at også forbindelsesledningerne for energioverførselssystemerne mellem EU og nabolandene optages i bestemmelsen. | |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3) investeringsprojekter, enten inden anlæggelsen er påbegyndt og der er påløbet kapitalomkostninger, eller inden nedlæggelsen er reel; investeringsprojekter, hvis hovedtræk (placering, entreprenør, virksomhed, tekniske kendetegn osv.) stadig kan blive ændret helt eller delvis eller ikke er endeligt godkendt, er også omfattet |
3) investeringsprojekter, enten inden anlæggelsen er påbegyndt og der er påløbet kapitalomkostninger, eller inden nedlæggelsen er reel; herunder investeringsprojekter, for hvilke den oprindelige anmodning om tilladelse er modtaget af den kompetente myndighed, men hvis hovedtræk (placering, entreprenør, virksomhed, udvalgte grundlæggende tekniske og driftsmæssige kendetegn osv.) stadig kan blive ændret helt eller delvis eller ikke er endeligt godkendt |
Begrundelse | |
Driftsmæssige data er som regel ikke forretningshemmeligheder, men dette kan være tilfældet for visse tekniske data. | |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 7 – indledning | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
7) "transport": transmission af energikilder, energiprodukter eller kuldioxid via et ledningsnet, nærmere bestemt |
7) "transport": transmission af elektricitet, gas, flydende brændstoffer eller kuldioxid via et ledningsnet, nærmere bestemt |
Begrundelse | |
Transporten omfatter ikke blot energikilder som gas og flydende eller endog faste brændstoffer, men også elektricitet. | |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 7 – litra b a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) gennem fjernvarme‑ eller fjernkølingsledninger |
Begrundelse | |
Begreberne fjernvarme og fjernkøling mangler i forslagets definition af begrebet transport. Selv om det i forbindelse med fjernvarme‑ og fjernkølingsnet drejer sig om lokale, begrænsede net, bør fjernvarme og fjernkøling nævnes, fordi den fordel, der stammer fra disse net, kommer hele EU til gode i form af højere forsyningssikkerhed, forbedret energieffektivitet og lavere emissioner. Desuden står de høje investeringsomkostninger i vejen for fjernvarme og ‑køling i Europa, selv om infrastrukturomkostningerne blot afløser omkostningerne til brændstoffer takket være varmegenvinding. | |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 8 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
8) "oplagring": permanent eller midlertidig lagring af energikilder eller kuldioxid over eller under jorden eller i geologiske strukturer |
8) "oplagring": permanent eller midlertidig lagring af varmeenergi eller elektricitet eller energikilder over eller under jorden eller i geologiske strukturer eller permanent indeslutning af kuldioxid i underjordiske geologiske strukturer |
Begrundelse | |
Definitionen af oplagring af kuldioxid bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006. | |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 8 – litra a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
8a) "oplagringssted": et system af lukkede oplagringstanke eller en bestemt geologisk struktur, der udgør et lukket lager |
Begrundelse | |
Oplagringssteder er også rent fysisk en del af infrastrukturen. | |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 10 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
a) primære energikilder såsom olie, naturgas og kul og omdannede energikilder såsom elektricitet |
a) primære energikilder såsom olie, naturgas, kul eller nukleart brændsel og omdannede energikilder såsom elektricitet |
Begrundelse | |
Nukleart brændsel er også en primær energikilde. | |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 10 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
10a) "aggregerede data": data, der er blevet aggregeret på nationalt eller regionalt niveau; hvis aggregeringen på nationalt niveau vil medføre afsløring af forretningsmæssigt følsomme data og oplysninger om en bestemt virksomhed, kan aggregeringen ske på regionalt niveau. |
Begrundelse | |
En aggregering på nationalt niveau ville ikke være tilstrækkelig i nogle medlemsstater, fordi der dér kun er én virksomhed, der falder ind under denne forordning. Derfor skal forordningen også give mulighed for, at data ligeledes kan aggregeres på regionalt niveau. Kommissionen bør fastsætte det passende regionale niveau på grundlag af et fælles forslag fra de pågældende medlemsstater eller fra disses beskikkede enheder, så det ikke overlades de enkelte virksomheder at beslutte, på hvilket niveau disse data skal aggregeres. | |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 10 b (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
10b) "specifikt organ": et organ, som på grundlag af EU-forskrifter for energisektoren er blevet pålagt at udarbejde og modtage flerårige udviklings‑ og investeringsplaner for energiinfrastrukturnet på EU-plan, som f.eks. Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Elområdet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling1 eller Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Gasområdet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet2. |
|
1EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15. |
|
1EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36. |
Begrundelse | |
I forslaget til forordning henvises der flere steder til sådanne specifikke organer (jf. artikel 3, stk. 2). Det skal præciseres, at denne bestemmelse henviser særligt til de organer hos transmissionssystemoperatørernes, der er fastsat i den tredje liberaliseringspakke for energimarkedet, der blev vedtaget i foråret/sommeren 2009. Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Elområdet og Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Gasområdet bør derfor nævnes eksplicit i forordningen. Det sker bedst og nemmest i forbindelse med definitionerne, hvor der også kan foretages præciseringer gældende for hele forordningen. | |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 10 c (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
10c) "fjernvarme" eller "fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling. |
Begrundelse | |
I forordningen bør fjernvarmeproduktion, kombineret kraftvarmeproduktion samt fjernvarme og ‑køling nævnes hver især. De fleste af de nævnte muligheder under elektricitet er mest effektive, når de leverer varme eller både varme og elektricitet. Definitionen svarer til ordlyden af artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF. | |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne eller den enhed, den beskikker dertil, samler fra begyndelsen af 2010 og derefter hvert andet år alle de i denne forordning krævede data og oplysninger, uden dog at indsamlings- og indberetningsbyrden gøres uforholdsmæssigt stor. |
1. Medlemsstaterne eller den enhed, den beskikker dertil, samler fra begyndelsen af 2011 og derefter hvert andet år alle de i denne forordning krævede data og oplysninger, uden dog at indsamlings- og indberetningsbyrden gøres uforholdsmæssigt stor. |
Begrundelse | |
Eftersom forordningen først vedtages i 2010, er det urealistisk at stille krav om indberetning allerede fra 2010. For så vidt angår bekymringer vedrørende indberetningen fra de specifikke organer i henhold til stk.2, litra b), er det ikke muligt, at de tiårsplaner for udviklingen af nettene på fællesskabsplan, der skal godkendes af Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Elområdet og Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Gasområdet, allerede vil være klar i 2010, fordi de respektive forordninger først vil være gældende fra 3. marts 2011. | |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
De indberetter de aggregerede data og relevante projektoplysninger til Kommissionen i 2010, som er det første indberetningsår, og derefter hvert andet år. |
De indberetter de aggregerede data og relevante projektoplysninger til Kommissionen i 2011, som er det første indberetningsår, og derefter hvert andet år. |
Begrundelse | |
Eftersom forordningen først vedtages i 2010, er det urealistisk at stille krav om indberetning allerede fra 2010. For så vidt angår bekymringer vedrørende indberetningen fra de særlige organer i henhold til stk.2, litra b), er det ikke muligt, at de tiårsplaner for udviklingen af nettene på fællesskabsplan, der skal godkendes af Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Elområdet og Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Gasområdet, allerede vil være klar i 2010, fordi de respektive forordninger først vil være gældende fra 3. marts 2011. | |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Bestemmelsen i første afsnit finder dog ikke anvendelse, hvis den pågældende medlemsstat beslutter at anvende andre midler til at give Kommissionen de i artikel 3 omhandlede data eller oplysninger. |
Bestemmelsen i første afsnit finder dog ikke anvendelse, hvis den pågældende medlemsstat beslutter at anvende andre midler til at give Kommissionen de i artikel 3 omhandlede data eller oplysninger, forudsat at der indberettes sammenlignelige og tilsvarende data og oplysninger. |
Begrundelse | |
Selv om det ville være hensigtsmæssigt at undgå dobbeltarbejde inden for indberetningsmekanismerne, såfremt virksomheder benytter alternative måder til at indberette data til Kommissionen, så skal det sikres, at disse på anden måde indberettede oplysninger og data er forenelige og sammenlignelige med de data og oplysninger, der indsamles via indberetning. Dette element er vigtigt for at forbedre gennemførelsen af den gamle forordning ved hjælp af den nye. | |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne skal undgå dobbelt indsamling af data og minimere virksomhedernes omkostninger. |
2. Medlemsstaterne skal undgå dobbelt indsamling af data, der allerede er påkrævet som følge af eksisterende EU-lovgivning, og minimere virksomhedernes omkostninger. |
Begrundelse | |
Det er nødvendigt at understrege målet om at undgå dobbelt indberetning og overflødige administrative byrder. | |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra a | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(a) den kapacitet, der er planlagt eller under anlæg |
a) tal for den kapacitet, der er planlagt eller under anlæg |
Begrundelse | |
I samme artikels stk. 3 findes henvisning til "tal for den installerede kapacitet". Det skal tydeliggøres, at ordet "kapacitet" i stk. 1 henviser til den samme oplysning. | |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) placering, navn, type og vigtigste kendetegn for infrastruktur eller kapacitet, der planlagt eller under anlæg |
b) placering, navn, type og vigtigste kendetegn for infrastruktur eller kapacitet, der planlagt eller under anlæg, samt oplysninger om, hvilke kapaciteter der er i planlægningsfasen, og hvilke der allerede er under opførelse |
Begrundelse | |
For bedømmelsen af energisikkerheden er det væsentligt at skelne mellem investeringsprojekter, der kan betragtes som sikre, og som på kort sigt kan bidrage til førstnævnte, og projekter, der blot befinder sig i planlægningsfasen. I forbindelse med produktionen kan denne usikkerhed måske føres tilbage til beslutningsprocessen, og i forbindelse med transport kan årsagen være komplicerede godkendelsesprocedurer. | |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra b a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) datoen for den kompetente myndigheds modtagelse af den oprindelige anmodning om tilladelse og den forventede dato for tildeling af alle nødvendige byggetilladelser |
Begrundelse | |
Som foreslået i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse (TEN/411), bør forordningen også sigte mod at undersøge de fremskridt, der er sket i de anmeldte projekter, med hensyn til tidsplanen. | |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra f a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fa) midlertidig tilstand af manglende rådighed over eller afbrydelse af driften af en infrastruktur i en periode på mere end tre år |
Begrundelse | |
Dette ændringsforslag har til formål at forhindre udstyr i ikke at stå til rådighed og at forhindre følgerne af en sådan tilstand i forbindelse med større investeringer. | |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(b) forventet tidspunkt for nedlæggelse. |
b) forventet tidspunkt for nedlæggelse og, hvis det er relevant, skæringsdatoerne for det gradvise ophør af infrastrukturens drift. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt at have oplysninger om, præcist hvilket stadie, der er nået i udviklingen af ny energiinfrastruktur. | |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) en fortegnelse over de planlagte foranstaltninger for genopretning af miljøet, når denne er obligatorisk i medfør af specifik lovgivning. |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 3 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. I indberetninger efter artikel 3 skal der angives tal for den installerede kapacitet ved det pågældende indberetningsårs begyndelse. |
3. I indberetninger efter artikel 3 skal der angives tal for den installerede produktions‑, transport‑ og lagerkapacitet, der er til rådighed ved det pågældende indberetningsårs begyndelse. |
Begrundelse | |
Præcisering. | |
Ændringsforslag 45 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 3 – afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne, deres beskikkede enheder eller det specifikke organ i artikel 3, stk. 2, skal i deres indberetninger tilføje bemærkninger af enhver art såsom bemærkninger til forsinkelser af investeringsprojekter eller hindringer for gennemførelsen af dem. |
Hvis medlemsstaterne er i besiddelse af oplysninger om forsinkelser og/eller hindringer for gennemførelsen af investeringsprojekter, skal deres beskikkede enheder eller det specifikke organ i artikel 3, stk. 2, lade disse oplysninger indgå i den indberetning, der foretages i henhold til artikel 3. |
Begrundelse | |
Det skal gøres klart, at såfremt medlemsstaterne har oplysninger om forhold, der kan forsinke eller forhindre gennemførelsen af investeringsprojekter, er de forpligtede til lade det fremgå af deres indberetninger. | |
Ændringsforslag 46 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne, deres beskikkede enhed eller, hvis relevant, organer, som er ansvarlige for energisektorspecifikke EU-investeringsplaner, skal sikre de data og oplysninger, de indberetter til Kommissionen, med hensyn til kvalitet, relevans, nøjagtighed, utvetydighed, aktualitet og indbyrdes overensstemmelse. |
1. Medlemsstaterne, deres beskikkede enhed eller, hvis relevant, specifikke organer, som er ansvarlige for energisektorspecifikke EU-investeringsplaner, skal sikre de data og oplysninger, de indberetter til Kommissionen, med hensyn til kvalitet, relevans, nøjagtighed, utvetydighed, aktualitet og indbyrdes overensstemmelse. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkeligt præcise eller fyldestgørende, kan Kommissionen udbede sig yderligere oplysninger fra disse organer. |
Begrundelse | |
Den tidligere forordning blev ikke gennemført korrekt, og Kommissionen havde ikke altid sammenhængende og sammenlignelige data til rådighed. Det skal fremgå klart, at de oplysninger, der indberettes til Kommissionen, skal være tydelige og fyldestgørende, og såfremt det ikke er tilfældet, har Kommissionen ret til at udbede sig præciseringer. | |
Ændringsforslag 47 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
For så vidt angår organer, som er ansvarlige for energisektorspecifikke EU-investeringsplaner, skal de data og oplysninger, de indberetter, ledsages af passende bemærkninger fra medlemsstaterne om kvaliteten af de indsamlede data og oplysninger. |
For så vidt angår specifikke organer, som er ansvarlige for energisektorspecifikke EU-investeringsplaner, skal de data og oplysninger, de indberetter, ledsages af passende bemærkninger fra medlemsstaterne om kvaliteten og relevansen af de indsamlede data og oplysninger. |
Begrundelse | |
Medlemsstaterne, deres beskikkede enhed eller, hvis relevant, organer, som er ansvarlige for energisektorspecifikke EU-investeringsplaner, skal ikke blot sikre kvaliteten, men også relevansen af de indsamlede data. | |
Ændringsforslag 48 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Kommissionen kan offentliggøre data og oplysninger, den har modtaget i medfør af denne forordning, særlig analyserne i artikel 10, stk. 3, hvis det sker i aggregeret form, således at der ikke afsløres oplysninger om de enkelte virksomheder. |
2. Kommissionen offentliggør aggregerede data og oplysninger, den har modtaget i medfør af denne forordning, særlig analyserne i artikel 10, stk. 3, hvis det sker i aggregeret form på nationalt eller regionalt niveau (navnlig når blot ét selskab af denne art er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat), således at der ikke afsløres eller udledes oplysninger om de enkelte virksomheder. |
|
Denne offentliggørelse sker uden anfægtelse af relevante bestemmelser i national ret og fællesskabsretten vedrørende offentlig aktindsigt, især vedrørende miljøoplysninger, offentligt registrerede selskaber eller information om offentlig finansiering af investeringsprojekter. |
Begrundelse | |
Formålet med dette ændringsforslag er at bringe forordningens bestemmelser i overensstemmelse med Århuskonventionen og de relevante gennemførelsesinstrumenter på fællesskabs‑ og medlemsstatsniveau, nemlig Århusforordningen og direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger. | |
Ændringsforslag 49 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne eller deres beskikkede enheder har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme data og oplysninger. |
Medlemsstaterne, deres beskikkede enheder og Kommissionen har hver især ansvaret for at sikre tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme data og oplysninger i deres varetægt. |
Begrundelse | |
Det er nødvendigt at tydeliggøre, hvem der har ansvaret for at sikre fortroligheden af de data, de opbevarer. | |
Ændringsforslag 50 Forslag til forordning Artikel 7 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, herunder særlig beregningsmetoder, tekniske definitioner samt form, indhold og andre nærmere forskrifter for indberetning af de i artikel 3 omhandlede data og oplysninger. |
Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Disse foranstaltninger omfatter særlige beregningsmetoder, tekniske definitioner samt form, indhold og andre nærmere forskrifter for indberetning af de i artikel 3 omhandlede data og oplysninger, herunder anvendelse af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede undtagelse og især tidsfrister og indhold vedrørende indberetningerne, og de enheder, der er pålagt indberetningspligt. |
Begrundelse | |
For at undgå en administrativ byrde er det nødvendigt at tydeliggøre, hvordan undtagelsen i tilfælde af dobbelt indberetning finder anvendelse. | |
Ændringsforslag 51 Forslag til forordning Artikel 8 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen er ansvarlig for at udvikle, være vært for, forvalte og vedligeholde de it-ressourcer, der er nødvendige for at modtage, opbevare og foretage enhver behandling af data og oplysninger, som indberettes til Kommissionen i medfør af denne forordning. |
Kommissionen er ansvarlig for at udvikle, være vært for, forvalte og vedligeholde de til planlægningsformål bestemte it-ressourcer, der er nødvendige for at modtage, opbevare og foretage enhver behandling af data og oplysninger om energiinfrastrukturen, som indberettes til Kommissionen i medfør af denne forordning. |
Begrundelse | |
Det skal tilføjes, hvad formålet er med forarbejdningen af disse oplysninger. | |
Ændringsforslag 52 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen sikrer også, at de it-ressourcer, der anvendes til de i stk. 1 omtalte formål, sikrer fortroligheden af de data og oplysninger, som indberettes til Kommissionen i henhold til denne forordning. |
Begrundelse | |
De data og oplysninger, som Kommissionen anmoder om, er yderst følsomme for de økonomiske aktører, og Kommissionen skal derfor kunne garantere den højeste grad af databeskyttelse i omgangen med disse data og oplysninger. | |
Ændringsforslag 53 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Kommissionen foretager mindst hvert andet år en tværsektoriel analyse af udviklingen i Fællesskabets energisystems struktur og dets udsigter på grundlag af de indberettede data og oplysninger og eventuelle andre datakilder, herunder indkøbte data; analysen har især til formål |
1. Kommissionen foretager mindst hvert andet år en tværsektoriel analyse af udviklingen i Fællesskabets energisystems struktur og dets udsigter på grundlag af de indberettede data og oplysninger og eventuelle andre datakilder, herunder indkøbte data; analysen har især til formål |
(a) at konstatere, hvor der i fremtiden kan opstå huller i efterspørgsel og udbud |
a) at konstatere, hvor der i fremtiden kan opstå huller og/eller overskud i efterspørgsel og udbud med særlig vægt på eventuelt kommende fejl og mangler i infrastrukturen til produktion og overførsel, især dem som skyldes almindelig slitage |
(b) at påpege hindringer for investeringer og anvise bedste praksis for at overvinde dem |
b) at overvåge udviklingen af investeringsprojekter fra datoen for indberetning til den faktiske gennemførelse og især udviklingen af kilder til vedvarende energi, og fremme bedste praksis til håndtering af opståede hindringer |
(c) at øge gennemsigtigheden for markedsaktørerne. |
c) at øge gennemsigtigheden for markedsaktørerne og potentielle aktører |
|
ca) at overvåge EU-investeringsprojekter i tredjelande med betydning for EU's energimarked og energisikkerhed |
|
cb) at påpege de risici, der er forbundet med for stor afhængighed af en enkelt energiinfrastruktur såvel som risici forbundet med sammenkobling med tredjelande |
|
cc) at afklare investeringsbehovene med henblik på at forbedre det indre marked for energi (f.eks. vending af strømretning og samkøringslinjer). |
Begrundelse | |
De indsamlede data og oplysninger skal især bruges til at spore de mangler vedrørende investeringer i infrastruktur, der kan besværliggøre gennemførelsen af lovgivning om det indre marked for energi såvel som direktivet om vedvarende energi. Indberetningsinstrumentet skal anvendes som et middel til tidlig varsling om infrastrukturmangler, der truer den vellykkede gennemførelse af EU's fælles energipolitik. | |
Ændringsforslag 54 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Kommissionen kan ved udarbejdelsen af analyserne i stk. 1 lade sig bistå af sagkyndige fra medlemsstaterne og/eller andre sagkyndige med specifik kompetence på det pågældende område. |
2. Ved udarbejdelsen af analyserne i stk. 1 koordinerer Kommissionen sin indsats med de specifikke organer, der har ansvaret for investeringsplaner for EU's energisektor, og kan lade sig bistå af sagkyndige fra medlemsstaterne og/eller andre sagkyndige, grupper eller sammenslutninger med specifik kompetence på det pågældende område. |
Ændringsforslag 55 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Kommissionen kan drøfte analyserne med interesserede parter. Kommissionen sender analyserne til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og offentliggør dem. |
3. Kommissionen drøfter analyserne med interesserede parter. Kommissionen sender analyserne til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og offentliggør dem. |
Begrundelse | |
Indberetningsproceduren bør have et politisk formål, især i form af udarbejdelsen af en analyse, der kan bidrage til en løbende debat på EU-plan om behovene inden for energiinfrastruktur. Derfor skal Kommissionen pålægges at drøfte analyserne med de interesserede parter. | |
Ændringsforslag 56 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 3 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3a. For at sikre overensstemmelse mellem de forskellige oplysninger til offentligheden med hensyn til overvågning tager Kommissionen hensyn til de flerårige investeringsprojekter på området energiinfrastruktur, der er udarbejdet af de specifikke organer, som er oprettet i overensstemmelse med andre relevante retsforskrifter, f.eks. forordning (EF) nr. 714/2009. |
Begrundelse | |
Det skal sikres, at der foretages korrektion af uoverensstemmelser i de indberettede data. | |
Ændringsforslag 57 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at forbedre datakvaliteten undersøger Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede analyser om nødvendigt de minimumsværdier, der er fastsat i bilaget, og kan i den forbindelse kræve, at medlemsstaterne redegør for de vigtigste karakteristika ved den infrastruktur eller den kapacitet, der er planlagt eller under anlæg. |
Begrundelse | |
Der er behov for en plan med de vigtigste karakteristika ved den infrastruktur eller den kapacitet, der er planlagt eller under anlæg, da disse "karakteristika" ganske vist nævnes i artikel 5, stk. 1, litra b), men ikke defineres. På den anden side ville et krav om en plan i det foreliggende forslag til forordning forsinke gennemførelsen. (Se også udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (TEN/411)) | |
Ændringsforslag 58 Forslag til forordning Bilag – punkt 1 – underpunkt -1.1 (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
-1.1. Produktion |
|
– Udvindingsanlæg med en kapacitet på mindst 20 000 tønder/dag. |
Begrundelse | |
For at skabe overensstemmelse med teksten i forslaget til forordning. | |
Ændringsforslag 59 Forslag til forordning Bilag – punkt 1 – underpunkt 1.2 – afsnit -1 (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Til sådanne projekter hører også investeringer i sanering og anvendelse af transportsystemer for olieprodukter, i etablering af systemer til styring og realtidsindsamling af data og i oprettelse og anvendelse af systemer til forbedring af forsyningssikkerheden for olieprodukter. |
Begrundelse | |
Også investeringer i sanering og anvendelse af transportsystemer for naturgas- og olieledninger, i etablering af systemer til styring og realtidsindsamling af data og i systemer til forbedring af forsyningssikkerheden for olieprodukter bør høre til disse projekter. | |
Ændringsforslag 60 Forslag til forordning Bilag – punkt 2 – underpunkt -2.1 (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
-2.1. Produktion |
|
– udvindingsanlæg med en kapacitet på mindst 0,1 m cm/dag |
Begrundelse | |
For at skabe overensstemmelse med teksten i forslaget til forordning. | |
Ændringsforslag 61 Forslag til forordning Bilag – punkt 2 – underpunkt 2.1 – led 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Rørledninger og projekter af fælles interesse, der er fastlagt ved retningslinjer, der er opstillet i medfør af EF-traktatens artikel 155. |
Rørledninger, der udgør et væsentligt led i nationale eller internationale forbindelsesnet, og rørledninger og projekter af fælles interesse, der er fastlagt ved retningslinjer, der er opstillet i medfør af EF-traktatens artikel 155, samt projekter, der er anført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet1.
|
|
________________ 1EUT L 200 af 31.7.2009, s. 31. |
Begrundelse | |
Efter høring af Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste. | |
Ændringsforslag 62 Forslag til forordning Bilag – afsnit 2 – punkt 2.2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2.2. LNG-terminaler |
2.2. LNG |
Terminaler til import af flydende naturgas (LNG). |
Terminaler til import og eksport af flydende naturgas (LNG). |
|
- Kapacitet til genforgasning og oplagring og fortætning. |
Begrundelse | |
Import og eksport bør begge være omfattet af forordningen, således at den bliver konsekvent. | |
Ændringsforslag 63 Forslag til forordning Bilag – punkt 2 – underpunkt 2.3 – led 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
– Software og hardware, som anvendes til overvågning af gaslagre og realtidsrapportering herom til EU's ansvarlige organer. |
Begrundelse | |
Indførelsen af et sådant it-system udgør en afgørende investering i den infrastruktur, der er absolut nødvendig for at forstærke og forbedre bestræbelserne på at etablere et velfungerende varslings- og forebyggelsessystem for sikkerheden i forbindelse med gasforsyning. På den måde bliver det også muligt at anvende N-1-programmet uden problemer. | |
Ændringsforslag 64 Forslag til forordning Bilag – punkt 2 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2a. STENKUL, BRUNKUL OG OLIESKIFER |
|
– Nye eller udvidede anlæg over jorden med en årlig produktion på 1 mio. ton eller derover |
|
– Nye eller udvidede underjordiske anlæg med en årlig produktion på 1 mio. ton eller derover. |
Begrundelse | |
Da kul nævnes under definitionen på "energikilder", bør der også indføjes et afsnit om kulinfrastrukturer i bilaget. | |
Ændringsforslag 65 Forslag til forordning Bilag – afsnit 3 – punkt 3.1 – led 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Vindmølleparker (med en effekt til havs på 20 MW eller derover og på land på 10 MW eller derover) |
Vindmølleparker (med en effekt til havs på 20 MW eller derover og på land på 5 MW eller derover) |
Begrundelse | |
Den tærskel på 10 MW, som Kommissionen har sat for vildmølleparker på land, vil være for høj til at kunne give et nøjagtigt billede af den overordnede udvikling af vindenergi i EU i de seneste år (36 % af al den el-producerende infrastruktur, der blev bygget i EU i 2008 var vindenergi, hvilket er mere end for nogen anden teknologi). Et instrument, som ikke er i stand til at overvåge så betydelig en del af el-produktionssektoren, ville ikke blot være meningsløst, men ville ligefrem give bagslag i forbindelse med politikudformningen. | |
Ændringsforslag 66 Forslag til forordning Bilag – punkt 3 – underpunkt 3.1 – led 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
– Anlæg på basis af fokuserende solfangere eller geotermisk energi samt solcelleanlæg (enheder med en effekt på 10 MW eller derover) |
– Anlæg på basis af fokuserende solfangere og geotermisk energi (enheder med en effekt på 10 MW eller derover) samt solcelleanlæg (med en effekt på 5 MW eller derover) |
Begrundelse | |
For solcelleanlæg forekommer den foreslåede grænseværdi at være alt for høj og ikke at tage højde for solcelleteknologiens decentraliserede karakter. En opretholdelse af grænseværdien på 10 MW ville ifølge skøn først og fremmest betyde, at under 10 % af solcelleanlæggene ville være dækket. | |
Ændringsforslag 67 Forslag til forordning Bilag – punkt 3 – underpunkt 3.1 – led 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
– Biomasse/affaldsfyrede kraftværksanlæg (enheder med en effekt på 10 MW eller derover) |
– Kraftværksanlæg fyret med biomasse/flydende biobrændsler/affald (enheder med en effekt på 5 MW eller derover) |
Ændringsforslag 68 Forslag til forordning Bilag – punkt 3 – underpunkt 3.1 – led 6 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
– decentraliserede anlæg til produktion af vedvarende energi, tilsluttet et elektricitetsnet eller omfattet af en købskontrakt med en virksomhed, hvis samlede produktionskapacitet overstiger 10 MW. |
Ændringsforslag 69 Forslag til forordning Bilag – punkt 3 – underpunkt 3.2 – led 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
– Luftledninger til transmission, såfremt de er konstrueret til en spænding på 150 kV eller derover |
– Luftledninger til transmission, såfremt de er konstrueret til en spænding på 100 kV eller derover |
Begrundelse | |
Den foreslåede grænseværdi på 150 kV kunne for nogle medlemsstater betyde, at mange planlagte ledninger på 110 kV ville være undtaget. | |
Ændringsforslag 70 Forslag til forordning Bilag – punkt 3 – underpunkt 3.2 – led 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
– Projekter af fælles interesse, der er fastlagt ved retningslinjer, der er opstillet i medfør af EF-traktatens artikel 155. |
– Projekter af fælles interesse, der er fastlagt ved retningslinjer, der er opstillet i medfør af EF-traktatens artikel 155, og projekter, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 663/2009. |
Begrundelse | |
Efter høring af Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste. | |
Ændringsforslag 71 Forslag til forordning Bilag – punkt 3 – underpunkt 3.2 – led 3 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
– Fjernvarmeledninger med en diameter på 300 mm eller derover. |
Begrundelse | |
Fjernvarmeinfrastrukturerne er af strategisk betydning for opfyldelse af 2020-målene om større effektivitet og øget brug af vedvarende energikilder på markederne for opvarmning og nedkøling. Disse infrastrukturer bør nævnes i forslaget. | |
Ændringsforslag 72 Forslag til forordning Bilag – punkt 3 – underpunkt 3.2 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3.2.a. Oplagringsanlæg/deponeringsanlæg |
|
– faciliteter til oplagring af elektricitet |
Ændringsforslag 73 Forslag til forordning Bilag – punkt 5 – underpunkt 5.2 – afsnit -1 (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Denne del gælder også for projekter vedrørende lagring af CO2 i geologiske strukturer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 663/2009. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt, at også projekter vedrørende lagring af CO2 i geologiske strukturer, der er omfattet af forordningen om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet, hører under dette punkt. |
BEGRUNDELSE
Baggrund / Kommissionens forslag
Dette er et forslag til Rådets forordning (via høringsproceduren), der har til formål at sikre, at Kommissionen regelmæssigt modtager præcise oplysninger om investeringsprojekter inden for EU's energiinfrastruktur, således at den kan varetage sine opgaver, i særdeleshed hvad angår dens bidrag til EU's energipolitik. Forordningen erstatter for så vidt en tilsvarende forordning fra 1996 (der ligeledes er en omarbejdelse af en tidligere forordning, fra 1972). Den ophævede forordning anses for forældet, idet den ikke afspejler de omfattende ændringer, der har fundet sted på energiområdet siden 1996 (EU-udvidelse, spørgsmål vedrørende forsyningssikkerhed, vedvarende energier, klimaforandringspolitik og EU's nye rolle på energiområdet i henhold til Lissabontraktaten).
Det fastsættes i forordningen, at medlemsstaterne (eller den enhed, de uddelegerer opgaven til) hvert andet år skal indsamle og indberette data og oplysninger om visse typer investeringsprojekter (udspecificeret i bilag til forordningen) vedrørende opførelse, modernisering, nedlukning af produktion, transport og oplagringskapacitet (planlagt eller igangværende). Disse omfatter olie, naturgas, elektricitet, biobrændsel samt den kuldioxid, der udvikles af disse kilder. Forordningen forpligter energiforetagender til at forelægge de nødvendige data for deres respektive medlemsstater. Endvidere udspecificeres det, hvilke oplysninger indberetningerne skal indeholde (kapacitet, placering, tidsplan, de teknologier der benyttes af hensyn til forsyningssikkerheden, CO2-opsamling eller eftermontering samt oplysninger om forsinkelser eller hindringer vedrørende projekternes gennemførelse).
For at undgå dobbelt indberetning fritages medlemsstaterne for at foretage indberetninger om investeringer, der er omfattet af indberetningspligt i henhold til anden specifik EU-lovgivning.
Disse oplysninger holdes fortrolige, mens Kommissionen vil have mulighed for at offentliggøre de sammenlagte (aggregerede) data[1]. Hvert andet år vil Kommissionen desuden fremlægge en tværsektoriel analyse af den strukturelle udvikling og perspektiverne i EU's energisystem og andre påkrævede specifikke analyser. Det vil give mulighed for at konstatere, hvor der i fremtiden kan opstå huller i efterspørgslen og udbuddet og hindringer for investeringer. Formålet med denne forordning er at gøre projekter om efterspørgsel og tilgængeligt (eller planlagt) udbud mere gennemsigtige.
Med sådanne analyser bliver Kommissionen bedre rustet til at fremme bedste praksis og øge gennemsigtigheden for markedsaktørerne. For at nå frem til en fælles indgangsvinkel til disse spørgsmål vil resultaterne af disse analyser blive drøftet med interesserede parter og offentliggjort.
Forordningen skal tages op til revision fem år efter sin ikrafttræden.
Ordførerens holdning
Ordføreren er af den mening, at dette er en yderst vigtig brik i sammenstykningen af den europæiske energipolitik. Det er ikke muligt på effektiv vis at fremme en energipolitik på EU-plan uden tilstrækkelige oplysninger om den fælles energiinfrastruktur. Samtidig er det essentielt, at fortroligheden af oplysningerne sikres, og at de forslag, der baseres herpå, er neutrale og ikke udgør et indgreb i markedet fra politisk hold. Det burde endvidere ikke volde vanskeligheder at opfylde indberetningsforpligtelserne, og de vil derfor ikke blive en unødvendig administrativ byrde for virksomhederne, medlemsstaternes forvaltninger eller Kommissionen.
Ordføreren vil derfor bestræbe sig på at sikre, at forordningen kan fungere i praksis (idet mange medlemsstater ikke efterkom indberetningsforpligtelserne i den gamle forordning) og blive så nyttig som mulig og tilvejebringe det bedst mulige overblik over den udvikling, der forventes inden for energiinfrastruktur.
Hvad proceduren angår, skal det bemærkes, at denne forordnings retsgrundlag bør være den nye artikel 194, der indføres med Lissabontraktaten, hvormed EU's kompetence på energiområdet styrkes. Dette vil medføre, at Parlamentet inddrages via den fælles beslutningsprocedure (den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til Lissabontraktaten).
Sigtet med de øvrige hovedændringer i udkastet til betænkning er at
- tydeliggøre, hvilken type af planlagte investeringsprojekter der er omfattet af indberetningspligten, og på hvilket trin i investeringsforløbet indberetningen skal finde sted for dermed at undgå tvivl om databeskyttelsen og tegne et nøjagtigt billede af den forventede udvikling ved at omfatte projekter, der med stor grad af sandsynlighed forventes at blive færdiggjort
- tydeliggøre definitionerne og hvilke oplysninger, indberetningerne skal indeholde
- styrke bestemmelserne vedrørende fortroligheden af de data, som Kommissionen offentliggør
- lette indberetningsbyrden, idet Kommissionen pålægges at tydeliggøre via en gennemførelsesbestemmelse, hvordan fritagelsen fra dobbelt indberetning (når indberetning om investeringsprojekter er påkrævet i henhold til anden EU-lovgivning) anvendes, især vedrørende hvad der skal indberettes, hvornår, af hvem, til hvem og på hvilken måde
- forbedre anvendeligheden af den analyse, som Kommissionen foretager på baggrund af de indberettede data, således at den kan benyttes som et middel til tidlig varsling om mangler i infrastrukturen, der kan hindre en vellykket gennemførelse af EU's fælles energipolitik
- inkludere udvindings-/produktionskapaciteten for olie og gas, selv om denne tydeligvis er af begrænset størrelse og aftagende inden for EU
- inkludere indberetningspligt for kapaciteten vedrørende fortættet naturgas, som ordføreren anser for meget vigtigt i fremtiden for at sikre differentieringen af EU's gasforsyning
- sænke tærsklen for indberetning af kapaciteten for landbaserede vindenergi, idet energiproduktion hos udflyttede, mindre enheder kan blive en vigtig del af energiproduktionen i EU.
- [1] Via energimarkedsobservatoriet - http://ec.europa.eu/energy/observatory/index_en.htm
UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
Herbert Reul
Formand
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Bruxelles
Om: Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96 (KOM(2009)0361 – C7-0125/2009 – 2009/0106(CNS))
Med skrivelse af 12. januar 2010 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om holdbarheden af retsgrundlaget for Kommissionens ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2.
Kommissionen har foreslået[1], at retsgrundlaget efter Lissabontraktatens ikrafttræden bør være artikel 337 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Euratomtraktatens artikel 187 (hvilket svarer nøjagtigt til det retsgrundlag, der oprindeligt blev foreslået inden Lissabontraktatens ikrafttræden: artikel 284 EF og Euratomtraktatens artikel 187), hvorimod Industriudvalgets ordfører og andre medlemmer har fremsat et ændringsforslag med henblik på at anvende det nye retsgrundlag i Lissabontraktatens artikel 194, stk. 2, i stedet for artikel 337 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 28. januar 2010.
Artikel 337 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Euratomtraktatens artikel 187 er identiske og har følgende ordlyd:
"Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser."
Disse to artikler[2] blev anvendt som retsgrundlag for Rådets forordning (EF) nr. 736/96 af 22. april 1996 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssektorerne[3]. Det omhandlede forslag til en forordning ville ophæve denne forordning med henblik på at nå dets mål mere effektivt. I sin begrundelse vurderer Kommissionen, at forordning nr. 736/96 "ikke længere anvendes systematisk og ikke passer til den seneste udvikling i energisektoren". Forslaget til en forordning betragtes dog tilsyneladende som en fortsættelse af forordning nr. 736/96, idet formålet er, at "det system, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 736/96 revideres og strammes op". Det er tilsyneladende derfor, at Kommissionen foreslår at beholde det samme retsgrundlag.
Lissabontraktaten, som nu er trådt i kraft, har et særligt afsnit (Afsnit XXI) om energi, hvori artikel 194 har følgende ordlyd:
Artikel 194
1. Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:
a) at sikre energimarkedets funktion
b) at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen
c) at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder. og
d) at fremme sammenkoblingen af energinet.
2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er nævnt i stk. 1, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i traktaterne ikke berøres herved. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
De berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel 192, stk. 2, litra c).
3. Uanset stk. 2 fastsætter Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet de deri nævnte foranstaltninger, hvis de er af hovedsagelig fiskal karakter.
Anvendelse af artikel 194 som retsgrundlag for den foreslåede forordning kan være berettiget, for så vidt at dette instrument vedrører "indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur".
I punkt XVI i bilag VII til forretningsordenen bestemmes, at Retsudvalgets sagsområde omfatter "fortolkning og anvendelse af EU-retten, EU-retsakternes overensstemmelse med den primære ret, navnlig valget af retsgrundlag …" For at handle i overensstemmelse med sit mandat, når det høres om et spørgsmål om retsgrundlaget, er udvalget derfor forpligtet til at fastslå det relevante retsgrundlag i lyset af traktaterne, uden at dets valg er begrænset til retsgrundlag, der er foreslået af Kommissionen og de kompetente udvalg.
I dette tilfælde fremgår det af en gennemgang af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at bestemmelserne i afsnit XVI om transeuropæiske net også kan finde anvendelse. Det hedder således i artikel 170, at Unionen "bidrager […] til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet".
Udvalget skal derfor fastslå, hvilket af disse tre retsgrundlag der skal vælges for den foreslåede forordning. Hver af de tre pågældende artikler har en forbindelse til den foreslåede forordning. Artikel 337[4] vedrører Kommissionens indhentning af oplysninger (i dette tilfælde oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur). Artikel 194 vedrører energipolitik og artikel 170 infrastruktur, navnlig inden for energiområdet.
På trods af den nyligt afsagte dom fra De Europæiske Fællesskabers Domstol[5], hvori det blev fastslået, at der er muligt at kombinere to retsgrundlag, der fastlægger forskellige procedurer, skal det tages i betragtning, at anvendelse af dobbelthjemmel bør være en undtagelse, eftersom det af Domstolens faste praksis følger, at en anvendelse af flere hjemler med uforenelige procedurer ikke er muligt[6]. Således fastslog Domstolen i 2006 i en dom[7], at "anvendelse af en dobbelthjemmel […] [er] udelukket, når de procedurer, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser, er uforenelige, og/eller når anvendelsen af flere hjemmeler samtidigt kan føre til en tilsidesættelse af Parlamentets rettigheder"
For så vidt angår artikel 337 træffer Rådet afgørelse på forslag af Kommissionen efter høring af Europa-Parlamentet. I modsætning hertil foreskriver artikel 194 og 170 anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure. Som følge heraf kan artikel 194 og 170 anvendes sammen, mens artikel 337 ikke kan kombineres med en af disse artikler.
I - Afvisning af anvendelsen af artikel 337
I henhold til retspraksis kan valget af hjemmelen for en retsakt "ikke foretages alene på grundlag af [institutionens] egen opfattelse"[8], men "skal foretages på grundlag af objektive forhold, som domstolen kan efterprøve … Sådanne forhold omfatter bl.a. retsakters formål og indhold"[9].
1. - Betragtninger om indholdet af den foreslåede retsakt
Hvad angår indholdet, fremgår det i lyset af overskrifterne til artiklerne og artiklernes indhold helt klart, at indberetning af oplysninger (om investeringsprojekter i infrastruktur) er det centrale element i forslaget.
Artikel 3 har således overskriften "Indberetning af data", artikel 4 "Datakilder", artikel 6 "Datakvalitet og offentliggørelse af data", artikel 8 "Databehandling" og artikel 9 "Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af oplysninger".
Hovedvægten af indholdet af disse artikler lægges i indhentning af oplysninger som omhandlet i artikel 337. I artikel 1 bestemmes, at formålet med denne forordning er at fastsætte "ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og oplysninger". I artikel 3 fastsættes, at de i denne forordning krævede data og oplysninger skal samles fra begyndelsen af 2010 og derefter hvert andet år. Af artikel 4 fremgår det klart, at medlemsstaterne skal sørge for, at de berørte virksomheder indberetter de pågældende data, med mindre medlemsstaterne beslutter at anvende andre midler til at få dem. I artikel 5 anføres, hvilke typer data – som f.eks. "forventet tidspunkt for idriftsættelse" – der skal forelægges om investeringsprojekter. I artikel 6 fastslås, at medlemsstaterne skal sikre de data og oplysninger, de indberetter til Kommissionen, med hensyn til kvalitet, relevans, nøjagtighed, utvetydighed, aktualitet og indbyrdes overensstemmelse. Derudover nævnes, at Kommissionen kan offentliggøre data, og at medlemsstaterne har "tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme data og oplysninger". I henhold til artikel 7 og 8 har Kommissionen bemyndigelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger og er ansvarlig for at udvikle, være vært for, forvalte og vedligeholde de it-ressourcer, der er nødvendige for at modtage, opbevare og foretage enhver behandling af data. Artikel 9 omhandler behandling af personoplysninger.
Forslaget til forordning omhandler imidlertid også spørgsmålet om energi. I artikel 3 bestemmes, at indberetningspligten ikke finder anvendelse på data, der allerede er indberettet "ifølge EF-lovgivning, der er specifik for energisektoren". Endvidere fremgår det klart af artikel 5, at den foreslåede forordning vedrører energisektoren. I artikel 5 henvises der eksempelvis til "benyttet type energikilde", "teknologier af betydning for forsyningssikkerheden" og "udstyr til CO2-opsamling". Endelig fremgår det af artikel 10 med overskriften "Overvågning og rapportering", hvad formålet med indsamlingen af disse oplysninger er. Oplysningerne skal gøre Kommissionen i stand til at foretage "en tværsektoriel analyse af udviklingen i Fællesskabets energisystems struktur og dets udsigter". Af denne artikels formulering fremgår, at dataene udelukkende er de nødvendige midler til at nå Kommissionens mål, eftersom det er "på grundlag af de indberettede data og oplysninger", at Kommissionen vil være i stand til at konstatere "hvor der i fremtiden kan opstå huller i efterspørgsel og udbud", "påpege hindringer for investeringer og anvise bedste praksis for at overvinde dem" og øge "gennemsigtigheden for markedsaktørerne". Disse artikler svarer til betragtning 1-5 og 15, der fastsætter rammen, inden for hvilken indsamlingen af oplysninger skal finde sted, nemlig for at "indføre en fælles energipolitik".
2. Overvejelser vedrørende formålet med den foreslåede foranstaltning
a) Den dispositive tekst
Af den foreslåede forordnings artikel 10 fremgår det, at formålet er at gøre det muligt for Kommissionen at:
a) konstatere, hvor der i fremtiden kan opstå huller i efterspørgsel og udbud på energiområdet,
b) påpege hindringer for investeringer og anvise bedste praksis for at overvinde dem,
c) øge gennemsigtigheden for markedsaktørerne.
Disse formål er helt bestemt knyttet til de formål, der er fastsat i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da der heri bestemmes, at Unionens politik på energiområdet skal "sikre energimarkedets funktion" (jf. litra b) og c)). I artikel 194 bestemmes endvidere, at Unionens politik er at "sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen", hvilket litra a) tydeligvis har til formål at fremme.
b) Præamblen
Betragtningerne redegør for grundene til, dvs. begrundelsen for, den foreslåede retsakt. I den første betragtning henvises til indførelsen af "en fælles energipolitik". Indførelsen af en sådan politik er et langsigtet projekt, der i lang tid ikke var mere end en utopi[10], og som ikke blev en realitet før indførelsen af det nye afsnit XXI i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som følge af Lissabontraktaten. I betragtning 1 henvises der således til, at "Fællesskabet har sat sig som mål at indføre en fælles energipolitik". I betragtning 2 knyttes der en direkte forbindelse mellem energipolitik og den foreslåede forordning, idet der anføres, at "[e]n af hovedbestanddelene i en sådan politik er at tegne et samlet billede af udviklingen i energiinvesteringerne i Fællesskabet". Det kan derfor anføres, at de første to betragtninger placerer den foreslåede forordning inden for området for den fælles energipolitik.
Mere specifikt fremgår det af de efterfølgende betragtninger, hvorledes indsamlingen af data om investeringsprojekter vil gøre det muligt at nå visse specifikke mål inden for Unionens energipolitik, navnlig således "at Fællesskabet kan sikre sine energiforsyninger" (betragtning 3), og at energimarkederne fungerer korrekt gennem "større gennemsigtighed" (betragtning 5). I betragtning 3 anføres endvidere, at et samlet overblik over investeringer i energiinfrastruktur også er af afgørende betydning for "[overgangen] til et lavkulstofenergisystem". Der bemærkes, at det af artikel 194 fremgår, at energipolitikken skal tage hensyn til miljøpolitikken og således bidrage til at "at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder".
Endelig fremgår det af betragtning 6, at datamaterialet skal være til rådighed for Kommissionen og "især markedsobservatoriet for energi", hvilket viser, at dataindsamlingen er uløselig forbundet med det område, som den vedrører, nemlig energi. Denne forbindelse mellem dataindsamlingen og deres formål er fremhævet i finansieringsoversigten, der er knyttet som bilag til forslaget. I punkt 5.2 i finansieringsoversigten anføres, at forordningen "skaber en ny ramme, hvor indberetning og overvågning (analyse) af investeringsprojekter i EU-energiinfrastruktur kombineres".
Denne analyse af præamblen til forslaget til en forordning med hensyn til formålene med forordningen fører til den konklusion, at den er direkte forbundet med Unionens energipolitik.
c) Mål der fremgår at dokumenter, der er knyttet som bilag til forslaget
Af kommentarer i den juridiske litteratur og forskellige dokumenter fra institutionerne fremgår det klart, at energipolitik i dag er et vigtigt mål for Unionen og ikke længere kan blive gennemført på en tilfældig måde i hver enkelt medlemsstat. Formidlingen af oplysninger på dette område bidrager til udformningen af en fælles energipolitik og en tilnærmelse af medlemsstaterne på dette område. Der er behov for formidling af oplysninger i forbindelse med denne nye politik. I den forstand forekommer det nødvendigt af hensyn til sammenhængen, at forordningen om indførelse af et "aktionsmiddel" er knyttet til artikel 194, som giver EU beføjelse til at handle for at nå de forskellige mål, som den har sat sig selv inden for energiområdet.
Begrundelsen bekræfter netop det indtryk, at forordningen bør placeres inden for energipolitikkens rammer. I begrundelse gøres det klart, at forordningen indgår som en del af "den nye energipolitik", og at "dette forslag er i overensstemmelse med EU's mål [og] i overensstemmelse med klima- og energipolitikken". I den forbindelse nævner Kommissionen endvidere Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) om en energipolitik for Europa. I denne handlingsplan blev det allerede planlagt, at der med henblik på gennemførelsen af denne nye politik var nødvendigt at identificere de investeringer, der var påkrævede for at opfylde EU's strategiske behov, samt at foretage en fornyet gennemgang af forsyningsinfrastrukturer. Her vil den foreslåede forordning spille en væsentlig rolle.
II. Konklusion
Det er nu nødvendigt at fastslå, hvilken af de to linjer i forslaget til forordning, der skal have forrang, idet det afhænger af, om det betragtes ud fra en indholdsmæssig synsvinkel (indsamling af oplysninger), eller ud fra dets målsætning (energimarked og energiforsyningssikkerhed).
For det første bemærkes, at artikel 337 findes i syvende del, "Almindelige og afsluttende bestemmelser", i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den kan betragtes som en artikel beslægtet med artikel 352, for så vidt der er tale om en slags "fleksibilitetsbestemmelse"[11], som kun må bruges med henblik på at kompensere for mangel på beføjelser, der udtrykkeligt eller implicit er tillagt EU-institutionerne ved specifikke bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det omfang sådanne beføjelser alligevel forekommer at være nødvendige for, at Fællesskabet kan udøve sine funktioner med henblik på at nå et af målene med denne traktat. Selv om artikel 337 omtaler indhentning af oplysninger og artikel 194 ikke gør det, fremgår det i dette tilfælde ikke desto mindre, at indsamling af oplysninger er blandt EU's opgaver, der er nedfældet i artikel 194, i det omfang oplysningerne bidrager til at nå de mål, som Unionen har sat sig i forbindelse med energipolitikken.
For det andet betyder det forhold, at artikel 337 er blandt de "almindelige og afsluttende bestemmelser", at det er muligt at henholde sig princippet lex specialis derogat, dvs. princippet om, at lex specialis går forud for en generel bestemmelse[12].
Endelig kan der, såfremt der stadig er tvivl, udledes et relevant argument af Domstolens afgørelse i sag C-176/03, Kommissionen og Parlamentet mod Rådet[13]. I denne dom skulle Domstolen træffe afgørelse om det korrekte retsgrundlag for Rådets rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Rådet havde baseret retsakten på artikler om retligt samarbejde i kriminalsager, der henhører under tredje søjle, mens Kommissionen, støttet af Europa-Parlamentet, havde anfægtet retsgrundlaget med den begrundelse, at spørgsmål henhørte under Fællesskabets kompetence. Kommissionen anførte, at "Harmonisering af nationale straffelove, i dette tilfælde de forhold, som udgør miljøkriminalitet, og som kan give anledning til strafferetlige sanktioner, er tænkt som et værktøj til fremme af den pågældende fællesskabspolitik"[14]. Domstolen anførte indledningsvist, at beskyttelsen af miljøet er et af Fællesskabets grundlæggende formål[15], og at foranstaltninger på dette område uundgåeligt indebærer, at fællesskabsinstitutionerne griber ind på områder som energi- og skattepolitik. Efter at Domstolen havde fastslået, at indholdet af rammeafgørelse primært vedrørte strafferetten, fastslog Domstolen imidlertid, at:
"Når det udgør en nødvendig foranstaltning til bekæmpelse af alvorlig skade på miljøet, at de nationale myndigheder anvender sanktioner… kan [denne] betragtning dog ikke hindre fællesskabslovgiver i at træffe foranstaltninger, der relaterer sig til medlemsstaternes strafferet, og som fællesskabslovgiver finder nødvendige for at sikre, at de bestemmelser, den vedtager på miljøbeskyttelsesområdet, er fuldt ud effektive."[16]
Det forholder sig tilsyneladende således, at når foranstaltninger er nødvendige for at nå et bestemt mål, vil Domstolen vælge den hjemmel, der vedrører dette mål, og således give forrang til fjernere mål (beskyttelse af miljøet) frem for et mere umiddelbart mål (harmonisering af strafferetten)[17].
Efter at have fastslået, at det af forslaget til forordning fremgår, at indsamling af oplysninger er af afgørende betydning for at skabe et samlet overblik over energimarkedet og dermed for opfyldelsen af målene fastsat i traktatens artikel 194, kan det derfor i det foreliggende tilfælde konkluderes, at retsgrundlaget for energi (nemlig denne artikel) bør have forrang frem for artikel 337, så meget desto mere fordi det ikke er et spørgsmål om, at et afsnit skal have forrang frem for et andet, men om en bestemmelse i et specifikt afsnit frem for en almindelig og afsluttende bestemmelse.
Efter at det er blevet fastslået, at forholdet til energi har forrang, er det endvidere nødvendigt at overveje, hvorvidt den specifikke karakter ved området, som indberetningen af oplysninger vedrører, nemlig "investeringsprojekter i energiinfrastruktur ", ikke kræver et mere specifikt retsgrundlag, dvs. artikel 170 og 171 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om transeuropæiske net. I henhold til artikel 170 skal EU bidrage "til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net" navnlig på energiinfrastrukturområdet. Med henblik på virkeliggørelsen af dette mål kan EU "støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstaterne" (artikel 171, tredje led) og skal "opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net" (artikel 171, første led). Dette kan omfatte indsamling, analyse og indberetning af oplysninger
Det vigtigste spørgsmål, der behandles under afsnittet om transeuropæiske net, er interoperabilitet og Kommissionens støtte til fælles projekter. I modsætning hertil skal Kommissionen i henhold til det foreliggende forslag til forordning indsamle oplysninger om nationale infrastrukturprojekter, således at den kan have et bedre billede af hele det europæiske energimarked. Indsamlingen af oplysninger, der er fastsat i den foreslåede forordning, går ud over den "transeuropæiske" dimension, eftersom den omfatter alle investeringer, herunder nationale investeringer, mens den nuværende forordning eksempelvis kun dækker grænseoverskridende gasnet[18].
Det er selvfølgelig muligt, at Kommissionen vil handle specifikt inden for transeuropæiske net efter sin analyse af de indsamlede data. Kommissionens mål er imidlertid ikke at handle på niveauet for transeuropæiske net, men kun i lyset af energi-investeringsprojekter at evaluere, hvilke foranstaltninger EU bør træffe for at løse eventuelle problemer. I begrundelsen nævnes det således, at forordningen er i overensstemmelse med EU's mål, som er "etablering af et indre marked og bæredygtig udvikling af et Europa, der bygger på afbalanceret økonomisk vækst og stabile priser. Det er ligeledes i overensstemmelse med klima- og energipolitikken, hvor en af søjlerne er energiforsyningssikkerhed". Derudover henviser betragtning 1 til en fælles energipolitik og betragtning 2 forklarer, at en af hovedbestanddelene i en sådan politik er at tegne et samlet billede af udviklingen i energiinvesteringerne i Fællesskabet. Heraf følger, at selv om forslaget til forordning finder anvendelse på energiinfrastrukturer, bør det placeres inden for rammerne af den fælles energipolitik, der er omfattet af artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne artikel dækker alle aspekter af forslaget til forordning, idet den omfatter både "sammenkobling af energinet" og energimarkedet, energiforsyningssikkerheden og energieffektiviteten.
III. Indstilling
På mødet den 28. januar 2010 vedtog Retsudvalget således enstemmigt med 19 stemmer for og ingen hverken/eller[19] at henstille følgende: Forslaget til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96 bør vedtages med hjemmel i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Med venlig hilsen
Klaus-Heiner Lehne
- [1] I sin meddelelse: "Følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer" (KOM(2009)665.
- [2] På det det tidspunkt var artikel 284 EF nummereret artikel 213.
- [3] EUT L 102 af 25.4.1996, s. 1.
- [4] Tidligere artikel 284 EF.
- [5] Dom af 3. September 2009 I sag C-166/07, Parlamentet mod Rådet, endnu ikke offentliggjort i Samlingen.
- [6] Se f.eks. sag C-164/97, Parlamentet mod Rådet, Sml. 1999-I, s. 1139, præmis 14.
- [7] Sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2006 I, s. 107, præmis 57.
- [8] Sag 45/86, Kommissionen mod Rådet (Generelle toldpræferencer ), Sml. 1987, s. 1493, præmis 11.
- [9] Sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet (Titandioxid), Sml. 1991-I, s. 2867, præmis 10.
- [10] Jf. Yves Petit, "A la recherche de la politique européenne de l'énergie", Revue trimestrielle de droit européen, Paris, Dalloz, 2006, v. 42, n. 4, s. 593-620.
- [11] Jf. i den forbindelse kommentaren til artikel 284 EF af Böse Böse – EU Kommentar – punkt V, s. 2048.
- [12] Jf. Bertrand Peter, “La base juridique des actes en droit communautaire”, Revue du marché commun et de l4union européenne, 1991, Editions techniques et économiques, No 378, maj 1994, s. 335.
- [13] Sml. 2005 I, s. 7879.
- [14] Ibid, præmis 19.
- [15] Ibid, præmis 41.
- [16] Idem, præmis 48.
- [17] Jf. Hubert Haenel – Communication sur les propositions de directives établissant des sanctions pénales – Sénat (France), møde den 17. juli 2007.
- [18] Jf. konsekvensanalysen, SEK (2009) 971, s. 6.
- [19] Følgende var til stede ved den endelige afstemning: Klaus-Heiner Lehne (formand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Evelyn Regner (næstformand), Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Antonio Masip Hidalgo, Bernhard Rapkay, Alexandra Thein, Diana Wallis, Cecilia Wikström, Christian Engström, Zbigniew Ziobro, Jiří Maštálka, Francesco Enrico Speroni, Piotr Borys, Vytautas Landsbergis, Kurt Lechner (ordfører), Arlene McCarthy, Sajjad Karim.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (29.1.2010)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96
(KOM(2009)0361 – C7‑0125/2009 – 2009/0106(CNS))
Rådgivende ordfører: Mario Pirillo
KORT BEGRUNDELSE
Sigtet med Kommissionens forslag er at ændre det nuværende system for indberetning af investeringsprojekter i energisektoren. Der skal indhentes relevante oplysninger om planlagte investeringer, så Kommissionen er i stand til at overvåge infrastrukturernes tilstand og forudse mulige problemer.
Selv om forslaget nærmest er af administrativ natur, giver det et signal om den forventede karakter og indholdet af de fremtidige investeringer. Det er derfor vigtigt at lægge endnu mere vægt på projekternes indvirkning på miljøet for at kunne yde garantier og yderligere tilskynde til anlæggelse og nedlæggelse af energiinfrastrukturer på en bæredygtig måde under behørig hensyntagen til miljøet.
Ordføreren henstiller derfor, at forslaget ændres efter følgende principper:
§ Der skal tages behørigt hensyn til de foreslåede projekters indvirkning på miljøet for at sikre, at energisystemet udvikles på en bæredygtig måde. Investeringsprojekterne bør ledsages af en relevant vurdering af indvirkningen på miljøet, således som det bl.a. kræves i direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet[1].
§ En infrastruktur kan nedlægges i flere faser ved gradvist at begrænse dens produktionskapacitet. I sådanne tilfælde skal ikke kun tidspunktet for den endelige lukning, men også de mellemliggende datoer for den gradvise nedlægning meddeles.
§ Når en infrastruktur tages ud af drift, kan der være behov for genopretning af miljøet på den pågældende lokalitet for at hindre forurening. I alle de tilfælde, hvor det er relevant og obligatorisk i medfør af specifikke lovgivningskrav, skal indberetningen derfor indeholde information om den planlagte genopretning.
§ For at undgå, at der bygges flere mindre anlæg til CO2-lagring, som befinder sig lige under grænsen, bør alle disse anlæg indberettes uanset deres kapacitet.
Mere generelt kan ordføreren konstatere, at den eksisterende EU-lovgivning allerede indeholder krav om rapportering og indberetning i forbindelse med investeringer og infrastrukturer. Det bør sikres, at anvendelsen af informationerne koordineres bedre for at undgå dobbeltarbejde ved rapporteringen.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 5 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) På baggrund af de nye politikmål og udviklingen på markederne bør investeringer i energiinfrastruktur i Fællesskabet få større opmærksomhed, især med henblik på at forebygge problemer, fremme bedste praksis og opnå større gennemsigtighed med hensyn til energisystemernes fremtidige udvikling i Fællesskabet. |
(5) På baggrund af de nye politikmål og udviklingen på markederne bør investeringer i energiinfrastruktur i Fællesskabet få større opmærksomhed, især med henblik på at forebygge problemer, fremme bedste praksis og opnå større gennemsigtighed med hensyn til energisystemernes fremtidige udvikling i Fællesskabet. Der skal tages behørigt hensyn til de foreslåede projekters indvirkning på miljøet for at sikre, at energisystemet udvikles på en bæredygtig måde. Når der er specifikke lovgivningskrav herom, bør investeringsprojekterne være ledsaget af en vurdering af indvirkningen på miljøet, ligesom der bør henvises til de planlagte foranstaltninger til genopretning af miljøet. |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra f a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
fa) en henvisning til vurderingen af investeringsprojektets indvirkning på miljøet, når en sådan vurdering er obligatorisk i medfør af specifik lovgivning. |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra b | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
b) forventet tidspunkt for nedlæggelse. |
b) forventet tidspunkt for nedlæggelse og, eventuelt slutdatoen for de forskellige faser, hvis infrastrukturens drift ophører gradvist |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra b a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
ba) en henvisning til vurderingen af indvirkningen på miljøet af projektet for nedlægning, når en sådan vurdering er obligatorisk i medfør af specifik lovgivning |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra b b (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
bb) en fortegnelse over de planlagte foranstaltninger for genopretning af miljøet, når denne er obligatorisk i medfør af specifik lovgivning. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Artikel 6 - stk. 2 - afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Medlemsstaterne eller deres beskikkede enheder har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme data og oplysninger. |
Medlemsstaterne eller deres beskikkede enheder har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme data og oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger1. |
|
1 EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26. |
Begrundelse | |
Sigtet med dette ændringsforslag er at skabe overensstemmelse mellem bestemmelserne i forordningen og i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger og Århuskonventionen. | |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Bilag – punkt 3.2 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3.2a Oplagring |
|
– Faciliteter til oplagring af elektricitet |
|
– Faciliteter til oplagring af radioaktivt affald |
PROCEDURE
Titel |
Investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab |
|||||||
Referencer |
KOM(2009)0361 – C7-0125/2009 – 2009/0106(CNS) |
|||||||
Korresponderende udvalg |
ITRE |
|||||||
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 14.9.2009 |
|
|
|
||||
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Mario Pirillo 9.9.2009 |
|
|
|||||
Behandling i udvalg |
4.11.2009 |
|
|
|
||||
Dato for vedtagelse |
27.1.2010 |
|
|
|
||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
56 0 1 |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
János Áder, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Milan Cabrnoch, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Esther de Lange, Bas Eickhout, Edite Estrela, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Renate Sommer, Bogusław Sonik, Catherine Soullie, Salvatore Tatarella, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Cristian Silviu Buşoi, Bill Newton Dunn, Crescenzio Rivellini, Struan Stevenson, Michail Tremopoulos, Anna Záborská |
|||||||
- [1] EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40, som ændret.
PROCEDURE
Titel |
Investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab |
|||||||
Referencer |
KOM(2009)0361 – C7-0125/2009 – 2009/0106(CNS) |
|||||||
Dato for høring af EP |
4.9.2009 |
|||||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 14.9.2009 |
|||||||
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 14.9.2009 |
|
|
|
||||
Ordfører Dato for valg |
Adina-Ioana Vălean 16.9.2009 |
|
|
|||||
Anfægtelse af retsgrundlaget Dato for udtalelse fra JURI |
JURI 28.1.2010 |
|
|
|
||||
Behandling i udvalg |
6.10.2009 |
3.12.2009 |
28.1.2010 |
|
||||
Dato for vedtagelse |
4.2.2010 |
|
|
|
||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
47 0 3 |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jean-Pierre Audy, Zoltán Balczó, Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Arturs Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Lara Comi, António Fernando Correia De Campos, Ilda Figueiredo, Françoise Grossetête, Ivailo Kalfin, Paweł Robert Kowal, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Vladko Todorov Panayotov, Peter Skinner, Hannu Takkula, Silvia-Adriana Ţicău, Hermann Winkler |
|||||||
Dato for indgivelse |
11.2.2010 |
|||||||