BETÆNKNING om Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 – alle sektioner

11.10.2010 - (12699/2010 – C7‑0202/2010 – 2010/2001(BUD))

og om ændringsskrivelse nr. 1/2011 (SEK(2010)1064), 2/2011 (SEK(2010)0000) og 3/2011 (SEK(2010)0000) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011
Del 1: Forslag til beslutning
Budgetudvalget
Ordfører: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (sektion III – Kommissionen)
Helga Trüpel – (øvrige sektioner)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 – alle sektioner (12699/2010 – (C7‑0202/2010 – 2010/2001(BUD)) og om ændringsskrivelse nr. 1/2011 (SEK(2010)1064), 2/2011 (SEK(2010)xxxx) og 3/2010 (SEK(2010)xxxx) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter[1],

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[2],

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[3],

–   der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om prioriteringer for 2011-budgettet, Sektion III - Kommissionen[4],

–   der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011[5],

–   der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 27. april 2010 (KOM(2010)0300),

–   der henviser til holdningen til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, vedtaget af Rådet den 12. august 2010 (12699/2010 – C7‑0202/2010),

–   der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2011 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 15. september 2010,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 75b,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7‑0284/2010),

SEKTION III

Vigtige spørgsmål og prioriteringer for 2011-budgettet

1.      er særdeles overbevist om, at budgetproceduren under den nye traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde kræver en nøje, politisk indsats på højt plan af alle de berørte institutioner; understreger, at forligsproceduren har til formål at skabe overensstemmelse mellem begge budgetmyndighedens parters holdninger, og at det fælles udkast til 2011-budgettet fortsat skal godkendes af begge parter i henhold til deres respektive bestemmelser og artikel 314, stk. 7, i traktaten;

2.      mener, at den skriftlige procedure til vedtagelse af Rådets holdning er særdeles uhensigtsmæssig for budgetproceduren og problematisk som følge af, at Rådet på ministerplan ikke offentligt og politisk klart har godkendt en afgørende EU-retsakt;

3.      er desuden temmelig bekymret over, hvordan Rådets holdning til forslag til budget (BF) for 2011 skal vurderes, idet de vedtagne nedskæringer ikke svarer til de klart fastsatte målsætninger, men derimod lader til at være fordelt vilkårligt og på gennemgribende vis i hele budgettet; mener, at vilkårlige nedskæringer i bevillinger ikke er i overensstemmelse med forsvarlig budgettering;

4.      mener, at TEUF's ikrafttrædelse, der styrker EU-politikkerne og opstiller nye kompetenceområder – især FUSP, konkurrenceevne og innovation, rummet, turisme, bekæmpelse af klimaændringer, socialpolitik, energipolitik, retsforhold og indenrigsforhold – betyder, at Lissabontraktaten får indvirkning på budgetproceduren og derfor fordrer, at begge budgetmyndighedens parter tilstræber sammenhæng og konsekvens, hvad angår øgede finansielle beføjelser;

5.      minder om, at trods en uafbrudt række af traktatændringer og overførsel af ansvarsområder til EU-niveau, svarer EU's budget kun til 1 % af BNI; er derfor imod de betydelige nedskæringer, som Rådet har vedtaget;

6.      forstår den bekymring, som nogle delegationer i Rådet har givet udtryk for, om at presset på medlemsstaternes budgetter er særdeles stort for regnskabsåret 2011, og at besparelser er så meget desto mere nødvendige, men mener ikke desto mindre, at vilkårlige nedskæringer i betalingsbevillinger ikke er i overensstemmelse med forsvarlig budgettering, og mener desuden, at vilkårlige nedskæringer i forpligtelsesbevillinger skader gennemførelsen af de politikker og programmer, som Unionen allerede har godkendt;

7.      minder endnu en gang om, at EU-budgettet på ingen måde bør betragtes eller vurderes som en enkel finansiel post, der tillægges som en byrde for de nationale budgetter, men derimod skal ses som en mulighed for at sætte fart i de initiativer og investeringer, som er af fælles interesse og skaber merværdi for hele EU, hvoraf de fleste er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet under den fælles beslutningsprocedure og dermed også godkendt på nationalt plan; opfordrer EU-institutionerne til at opstille en egentlig mekanisme til evaluering og bedømmelse af "omkostningerne ved ikke at etablere det indre marked", hvilket vil fremhæve de besparelser på de nationale budgetter, der fremkommer ved sammenlægning af ressourcer;

8.      gentager, at EU-budgettets supplerende karakter i forhold til de nationale budgetter og den herved skabte impuls, ikke bør kontrolleres og begrænses af vilkårlige nedskæringer, der udgør en forsvindende lille andel (mindre end 0,02 %) af de samlede budgetter for de 27 medlemsstater;

9.      minder om, at ungdoms-, uddannelses- og mobilitetsrelaterede politikker er blevet udpeget af Europa-Parlamentet som værende et af de vigtigste prioriteringsområder for 2011-budgettet, blandt flere som omhandles i Europa-Parlamentets beslutning om mandatet for trepartsmødet, der blev vedtaget i juni 2010, da de er væsentlige og nødvendige dele af EU's strategi for den økonomiske genopretning og EU 2020-strategien; understreger, at den foreslåede forhøjelse af bevillinger til en række udvalgte budgetposter er til fordel for strategier på både kort og lang sigt for EU's fremtid;

10.    gentager sin faste overbevisning om, at i en situation med knappe midler og den globale økonomiske afmatning bør finansieringen af EU's politikker overvåges nøje for at undgå alle overflødige udgifter, der ikke drives af en klar og identificerbar målsætning, idet der tages højde for EU-budgettets europæiske merværdi, da dette er et udtryk for solidaritet og effektivitet i form af sammenlægning af de finansielle ressourcer, som ellers ville være spredt på nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger ligeledes, at en overvældende del af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af de langsigtede investeringer, der er nødvendige for at stimulere den økonomiske vækst i EU;

11.    påpeger, at de margener, der følger af den flerårige finansielle ramme (FFR), ikke muliggør et reelt råderum, navnlig under udgiftsområde 1a og 3b og udgiftsområde 4, og mindsker EU's evne til at reagere på politiske ændringer og uforudsete behov og samtidig bevare sine prioriteringer; påpeger, at størrelsesordenen af de udfordringer, som EU står over for, kræver midler, der i betydelig grad overstiger de nuværende FFR-lofter; minder i denne forbindelse om, at en omfattende budgetrevision er absolut nødvendig, og at en øjeblikkelig revision af lofterne for den nuværende FFR samt af visse bestemmelser i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning er blevet gjort uundgåelig som følge af de forskellige udfordringer og nye prioriteringer, der er opstået;

12.    opfordrer indtrængende Rådet til i fuldt omfang at tage hensyn til de tydelige betingelser, der er fastsat i sin beslutning af 22. september 2010 om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2007-2013 (KOM(2010)0072 – C7-0000/2010 – 2010/0048(APP))[6], som lægges til grund for Parlamentets godkendelse af den nye FFR-forordning, jf. TEUF;

13.    minder om, at finansieringen af dets prioriteter og de nye politikker, som udspringer af traktatens ikrafttrædelse, ikke ville have været mulige inden for FFR's udgiftslofter; understreger, at det for at lette forhandlingerne i Forligsudvalget har foreslået finansieringen af disse politikker inden for lofterne, selv om prisen herfor er drastiske kompromiser; understreger ikke desto mindre, at dette kun kan gennemføres ved hjælp af en nedskæring i bevillingerne på andre specifikke og omhyggeligt udvalgte budgetposter;

14.    afviser med hensyn til betalingsbevillinger at betragte Rådets holdning om et samlet beløb som et endeligt mål, der er nået frem til ved at nedskære eller øge udgifterne på forskellige budgetposter uden en grundig vurdering af de reelle behov;

15.    minder om, at denne praksis fra Rådets side kan få indflydelse på udnyttelsesgraden for forpligtelser for det samme år ved, at hastigheden for indgåelsen af nye kontrakter nedsættes, især i sidste kvartal, hvilket derfor vil forstyrre EU-programmernes flerårige livscyklusser;

16.    indtager den generelle holdning, at de administrative udgifter til støtte for EU-programmer ikke bør nedskæres, således at der sikres en hurtig gennemførelse af dem og et passende niveau af kvalitet og overvågning; genopfører derfor alle Rådets nedskæringer i budgetposterne vedrørende den administrative forvaltning af disse programmer;

Underudgiftsområde 1a

17.    minder om, at Parlamentets horisontale prioriteter for 2011-budgettet, ungdom, uddannelse og mobilitet, kræver tværsektorielle, målrettede investeringer under de forskellige politikker for at fremme EU's vækst og udvikling; erklærer derfor sin vilje til at forhøje bevillingerne til alle programmer i forbindelse med disse prioriteringer, nemlig livslang læring, mennesker og Erasmus Mundus;

18.    mener især, at unges beskæftigelsesmobilitet er et vigtigt instrument for at sikre udviklingen af et konkurrencedygtigt og dynamisk arbejdsmarked i Europa, og at det som sådan skal styrkes; er derfor tilhænger af at øge bevillingerne til det europæiske arbejdsformidlingsnet og støtter kraftigt med henblik herpå lanceringen af den forberedende foranstaltning "Dit første EURES Job", som sigter mod at hjælpe unge mennesker ind på arbejdsmarkedet eller få adgang til specialiserede job i en anden EU-medlemsstat som et første skridt hen imod et specifikt ikke-akademisk program for unges mobilitet;

19.    anerkender den merværdi ved EU-finansieret forskning, der skaber en dynamik mellem de forskellige nationale bestræbelser og investeringer inden for forskning, og især forskning i energi, herunder i vedvarende energi, og den centrale rolle, som SMV'er spiller for europæisk vækst og beskæftigelse; gentager derfor sin støtte til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og især programmerne for iværksætterånd & innovation og intelligent energi ved at forhøje forpligtelses- og betalingsbevillingerne i en række udvalgte budgetposter; bemærker, at der bør sikres gnidningsfri gennemførelse af forsknings- og udviklingsprogrammerne for at undgå, at bevillingerne ved budgetperiodens udløb bliver overført til andre formål;

20.    er yderst bekymret over de utilstrækkelige ressourcer, der står til rådighed for finansieringen af de politikker, som udgør kernen i konkurrenceevnen for vækst og beskæftigelse, og over forværringen af denne situation som følge af den kommende finansiering af Europa 2020-strategien; minder om, at investeringer i politikker, såsom uddannelse, forskning, innovation, transport (navnlig transeuropæiske transportnet) og turisme, spiller en afgørende rolle for fremme af vækst og beskæftigelse;

21.    mener, at det er af afgørende betydning, at de nyoprettede europæiske finansielle myndigheder fra begyndelsen oprettes på en hensigtsmæssig og fyldestgørende måde, så de kan bidrage til et stabilt europæisk og internationalt finansielt system;

22.    er overbevist om, at finansieringen af fællesforetagendet for ITER under Euratom bør genovervejes i lyset af Kommissionens forslag om finansiering af ITER for årene 2012 og 2013; kan ikke acceptere omfordeling inden for det nuværende syvende rammeprogram for forskning med henblik på at finansiere stigende finansielle behov, der ikke længere er i tråd med det oprindelige forslag; mener i lyset af forsinkelser i gennemførelsen derfor, at en nedskæring på 47 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger på budgetpost 08 20 02 er den mest velegnede budgetmæssige mulighed for at indlede forhandlinger med Rådet om den fremtidige finansiering af ITER;

23.    støtter Kommissionens forslag om at indføre betalingsbevillinger under udgiftsområdet vedrørende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at forenkle de finansielle procedurer i forbindelse med ansøgninger, der er blevet godkendt af budgetmyndighedens to parter; genopfører som følge heraf det oprindelige beløb, men bemærker, at det kan vise sig at være utilstrækkeligt for behovet i 2011;

24     er overbevist om, at der er behov for et strategisk perspektiv på energisituationen i Europa; bemærker, at Kommissionen har udarbejdet en strategisk energiteknologiplan (SET-plan), hvorom der stadig hersker uklarhed, hvad finansieringen angår; har derfor oprettet poster med p.m. for flere områder i SET-planen, som forventes iværksat snart;

Underudgiftsområde 1b

25.    bemærker, at Rådets holdning ikke ændrer Kommissionens forslag med hensyn til niveauet for forpligtelser, og understreger, at denne holdning for forpligtelsesbevillingerne er i god overensstemmelse med de tildelinger, der er fastsat i FFR, idet der tages hensyn til den tekniske justering af den finansielle ramme for 2011 som er fastsat i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. juni 2006;

26.    beklager Rådets restriktive tilgang til betalinger, som blev nedskåret med 1075 mio. EUR (hvoraf halvdelen vedrører afslutningen af programperioden 2006-2010) i forhold til Kommissionens prognoser for betalingsbehovene for 2011; understreger, at Parlamentet allerede har anslået, at disse prognoser muligvis var undervurderede, og at Rådets tilgang kan true den nødvendige indhentning af tidsplanen for programmets gennemførelse efter dets langsomme start i begyndelsen af perioden 2007-2013 og de nylige lovgivningsmæssige ændringer, som Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan;

27.    genopfører derfor Rådets nedskæringer i betalingsbevillingerne til niveauet i BF, samtidig med at det fastholder sin oprindelige holdning om, at Kommissionen og Rådet hurtigt bør forelægge og vedtage et ændringsbudget i tilfælde af, at betalingsbevillingerne ikke er tilstrækkelige til at dække behovene; glæder sig over Rådets erklæring i denne henseende;

28.    minder om, at handlingsplanen for EU-strategien for Østersøområdet angiver, at de foreslåede foranstaltninger så vidt muligt bør finansieres gennem eksisterende midler, herunder strukturfondene og Samhørighedsfonden; påpeger, at Rådets konklusioner vedrørende EU-strategien for Østersøområdet angiver, at strategien bygger på en mere effektiv anvendelse af eksisterende EU-instrumenter og -midler samt på andre eksisterende ressourcer og finansielle instrumenter; understreger, at denne strategi skal have passende anerkendelse og finansiering;

Udgiftsområde 2

29.    påpeger, at den fælles landbrugspolitiks primære mål bør være at stabilisere markederne, fødevaresikkerheden, prissikkerheden for landbrugere, herunder beskyttelse af miljø og landskab, og opfordrer derfor Kommissionen til at afsætte de nødvendige midler som en finansiel stødpude i 2011-budgettet for at gøre adgangen til finansiering ukompliceret, såfremt der forekommer markedsudsving i 2011;

30.    er opmærksom på fordelene ved de 300 mio. EUR i ekstraordinære bevillinger til mejerisektoren, som blev afsat i 2010-budgettet; støtter oprettelsen af en ny budgetpost, der skal fungere som en mejerifond, der skal yde støtte til modernisering, diversificering og omstrukturering og til at forbedre markedsføringen; påpeger, at Kommissionen allerede har godkendt mejerifonden;

31.    mener, at det nationale støtteprogram for vinsektoren bør opretholdes, dog på et lavere niveau; påpeger, at Kommissionen på tidspunktet for reformen af markedsordningen for vin udtrykkeligt erklærede, at denne reform skulle være budgetneutral;

32.    understreger, at Parlamentet klart har givet udtryk for sin modstand mod anvendelsen af bevillinger til levende dyr, der skal bruges til tyrefægtning med dødelig udgang, og gør opmærksom på sin forventning til, at Kommissionen tager hånd om indførelsen af et sådant forbud;

33.    er opmærksom på, at skolefrugtordningen og skolemælksordningen er vigtige, når det drejer sig om at opmuntre børn til at spise sundt; glæder sig over Kommissionens forslag om at øge støtten til disse to ordninger og beslutter at øge bevillingerne hertil yderligere; understreger betydningen af programmet for dårligt stillede personer og beslutter at forhøje bevillingerne, idet det minder om, at det skal gennemføres i lyset af retsforhandlingerne ved Retten;

34.    støtter, i overensstemmelse med sine prioriteringer, oprettelsen af et pilotprojekt med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem unge landmænd, især i forhold til de udfordringer, som den europæiske landbrugssektor er stillet over for;

35.    er overbevist om, at LIFE+ (det finansielle instrument for miljøet – 2007-2013) bør styrkes mere for at supplere de yderligere foranstaltninger; understreger, at miljøhensyn er en prioritet i miljø- og landbrugspolitikken, og at en forhøjelse af midlerne er afgørende for at bevare naturen og biodiversiteten; mener, at der ud over LIFE+ bør integreres kriterier for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-instrumenter;

Underudgiftsområde 3a

36.    mener, at flere programmer, såsom forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme er afgørende for gennemførelsen af Stockholmprogrammet, og gentager sin støtte til Daphneprogrammet om forebyggelse af vold, hvorunder programmer, der er værdige til finansiering, ikke kan finansieres på grund af manglende bevillinger, samt sin støtte til information og forebyggelse af narkotikamisbrug; lægger i denne sammenhæng særlig vægt på bekæmpelsen af vold mod kvinder, herunder tvangsaborter, kønslig lemlæstelse af piger/kvinder, tvangssterilisation eller enhver anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

37.    mener som følge af det ringe informationsniveau om de næste skridt i SIS II-projektet, der blev forelagt Parlamentet, at en reserve til bevillinger er det mest hensigtsmæssige middel til at opnå de ønskede oplysninger om de nødvendige forbedringer;

38.    mener, at den planlægning, der redegøres for i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 21. september 2010 ikke i tilstrækkelig grad imødekommer Parlamentets anmodninger om oplysninger om nødvendige forbedringer og et fuldt overblik over SIS II-budgetteringen;

Underudgiftsområde 3b

39.    minder om, at udgiftsområde 3b omfatter politikker, som har en direkte indvirkning på de europæiske borgeres dagligdag, og er fuldstændig overbevist om, at det faktiske potentiale af dette udgiftsområde ikke fuldt ud kan frigøres med den begrænsede margen, der er fastsat i den nuværende FFR; understreger, at midlerne til disse instrumenter, som Rådet har foreslået, ikke svarer til de centrale prioriteringer, der indgår i dette udgiftsområde, og fremhæver især, at de ekstremt høje udnyttelsesgrader for ungdomsrelaterede programmer hidtil har vist, at de fortjener en langt større investering;

40.    gentager, at det har til hensigt at forhøje bevillingerne til programmet Aktive Unge, internationale Special Olympics sommerlege, informationscentrene og den igangværende forberedende foranstaltning på idrætsområdet; noterer sig Rådets initiativ til at fremlægge en ny forberedende foranstaltning vedrørende mindesmærker i Europa, og er af den opfattelse, at denne forberedende foranstaltning kan fremme unionsborgerskabet ved at bevare og lette adgangen til de historiske lokaliteter som en del af den kollektive europæiske hukommelse;

Udgiftsområde 4

41.    er aldeles overbevist om, at EU's rolle som en global aktør ikke kan finansieres hensigtsmæssigt inden for de margener, der er fastsat i FFR, og at denne mangel på midler ikke bør behandles af budgetmyndighedens to parter ved hjælp af kompromiser i sidste øjeblik uden behørig hensyntagen til behovene på mellemlang sigt; minder om, at en revision af FFR og en revision af loftet for udgiftsområde 4 med henblik på at tage hensyn til de behov, der er opstået, og som ikke kunne have været forudset i 2006, er en ufravigelig betingelse for dette udgiftsområdes administration og bæredygtighed;

42.    er af den opfattelse, at finansieringen af prioriteterne i lyset af det ekstremt begrænsede råderum inden for dette udgiftsområde samt Rådets bestræbelser på at foretage besparelser kun kan sikres ved hjælp af udvalgte nedskæringer i bevillingerne på et begrænset antal budgetposter; mener, at bevillingerne, der er afsat til bistand til rehabilitering af Afghanistan og makrofinansiel bistand, delvist kunne reduceres, uden at det væsentligt indvirker negativt på operationerne; beslutter i samme ånd at genoprette bevillingerne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på samme niveau som 2010-budgettet, jf. punkt 42 i den interinstitutionelle aftale (IIA);

43.    gentager sin forpligtelse til ikke at ikke at skære vilkårligt ned på bevillingerne til bistand til Palæstina, fredsprocessen og UNRWA; gentager ikke desto mindre sin faste overbevisning om, at forskellen mellem EU's globale finansielle bistand – EU er samlet set den førende donor – og dens begrænsede indflydelse på fredsprocessen hverken er berettiget eller forståelig og skal behandles grundigt, især i forbindelse med den nyoprettede EU-Udenrigstjeneste;

44.    gentager sin modstand mod den foreslåede omfordeling af bevillinger fra flere instrumenter og programmer til ledsageforanstaltninger for bananer og til instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, hvis finansiering ikke var forudset på tidspunktet for vedtagelsen af den nuværende FFR, men gentager ikke desto mindre sin støtte til disse instrumenter; understreger, at instrumentet for udviklingssamarbejde ikke kan betragtes som en fond, der kan anvendes til finansiering af eventuelle nye behov, der opstår i forbindelse med udgiftsområde 4, men at dette er blevet vedtaget og finansieret via en særlig liste over mål, som EU ved flere lejligheder har forpligtet sig til at nå; opfordrer derfor Rådet til at aftale en multinational finansiering af disse foranstaltninger via alle de måder, der står til rådighed i kraft af IIA;

45.    beslutter at opføre en del af bevillingerne til miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i reserven, mens der afventes en fremlæggelse fra Kommissionen af et politisk bindende dokument, der viser, at klimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse reelt er supplerende, at den tildeler EU-midler til partnerregioner på en geografisk afbalanceret måde, og at den ikke fungerer på bekostning af eksisterende programmer om udviklingssamarbejde, såvel som klar information om kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere og detaljer om aftaler med udviklingslande;

46.    indleder en integreret tilgang til EU-støtte til Fair Trade på tværs af budgetafsnit;

47.    mener, at der i overensstemmelse med de firesidede forhandlinger om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten bør tilstræbes en bedre identifikation af FUSP- og FSFP-missioner af hensyn til øget gennemsigtighed og et klarere budgetmæssigt overblik; beslutter derfor at opdele budgetpost 19 03 01, 19 03 03 og 19 03 07 for at oprette separate budgetposter for EUMM Georgien, EULEX Kosovo og EUPOL Afghanistan, der er de store missioner, som gennemføres under FUSP/FSFP for 2011;

48.    mener i overensstemmelse med sine beslutninger om transatlantiske forbindelser, at det strategiske EU/USA-partnerskab skal afgrænses tydeligt via oprettelse af en særlig budgetpost om "Samarbejde med USA";

49.    er overbevist om, at en yderligere forhøjelse af finansieringsrammen for støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund er nødvendig for at kunne sikre tilstrækkelig finansiering af det arbejde, der udføres af Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, og de restaureringsprojekter, som forestås af det tekniske udvalg om kulturarv; anser disse organers arbejde for at være af allerstørste betydning for begge cypriotiske samfund;

Udgiftsområde 5

50.    afviser Rådets generelle holdning til udgifterne i udgiftsområde 5, der består i en samlet nedskæring på mere end 115 mio. EUR, der skyldes manglende budgettering af vederlags- og pensionsjusteringen på 1,85 %, og udgør en samlet nedskæring på Europaskolernes budgetposter, som går imod Parlamentets prioriteringer med hensyn til uddannelsesmobilitet for unge;

51.    understreger, at en sådan restriktiv holdning, der samtidig resulterer i kortfristede besparelser for EU-budgettet og medlemsstaterne, truer gennemførelsen af EU's politikker og programmer; understreger endvidere, at institutionerne bør være forsynet med tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver, især efter ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

52.    genopfører derfor generelt de nedskæringer, Rådet har foretaget, samtidig med at de beløb, der svarer til 1,85 % af tilpasningen af vederlagene, opføres i reserven, indtil Domstolens dom foreligger; mener, at budgetteringen af disse udgifter svarer til en forsvarlig og fornuftig budgetforvaltning;

53.    genopfører bevillingerne fra Kommissionens budgetforslag vedrørende alle andre af de ovennævnte nedskæringer, undtagen den for konferencer, møder og udvalg; mener, at nedskæringerne i Europaskolernes budget er uacceptable; undrer sig desuden over, hvordan Rådet er i stand til at vurdere de mulige personaleniveauer i Kommissionens tjenestegrene med større nøjagtighed end Kommissionen selv;

54.    anmoder Rådet om hurtigt at vedtage ændringsskrivelse nr. 1/2011, således at EU-Udenrigstjenesten kan begynde sin virksomhed med tilstrækkelige ressourcer i begyndelsen af 2011, men beslutter at opføre bevillinger i reserven, indtil Europa-Parlamentets relevante organer har gennemført flere høringer med næstformanden i Kommissionen og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om de prioriteringer, som skal frigøres ved en sammenlægning af Kommissionens og Rådets nuværende strukturer;

55.    opretter reserver på visse administrative budgetposter, som afventer særlige foranstaltninger, opfølgning samt forslag eller yderligere oplysninger fra Kommissionen; anmoder især om en revision af adfærdskodeksen for kommissærer og en konsekvent anvendelse heraf i forbindelse med tildelingen af pensioner til tidligere medlemmer med henblik på at frigive nogle af disse reserver;

Agenturer

56.    støtter generelt Kommissionens overslag over agenturernes budgetmæssige behov og afviser de principper, som har været grundlaget for Rådets holdning til EU's decentrale agenturers budgetter sammenlignet med 2010, dvs.:

- begrænsningen af stigningen til 1,5 % for agenturer, der er på fuld kapacitet

- begrænsningen af stigningen til 3 % for agenturer, som har fået pålagt nye opgave med kun

- halvdelen af de anmodede stillinger

- ingen ændringer til Kommissionens forslag vedrørende nye agenturer;

57.    mener imidlertid, at EU-tilskuddet til agenturer, der opkræver gebyrer, ikke bør reduceres med beløbet til formålsbestemte indtægter, således at de gives passende budgetmæssig fleksibilitet i betragtning af de store udsving i opkrævede gebyrer;

58.    beslutter desuden at forhøje bevillingerne i 2011-budgettet til de tre nye finansielle tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med de foreliggende overslag over de budgetmæssige konsekvenser af resultatet af forhandlingerne med Rådet og at afsætte en reserve til Det Europæiske Politiakademi indtil resultatet af dechargeproceduren for 2008 for at øge EU's finansiering til Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer, samt øge bevillingerne til Fiskerikontrolagenturet, således at det er i stand til at opfylde sine kontrolforpligtelser i internationale farvande;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

59.    understreger, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er vedtaget i et begrænset antal, er blevet grundigt undersøgt og evalueret, herunder også i lyset af den nyttige og konstruktive første evaluering, som Kommissionen udførte i juli 2010, med henblik på at undgå dobbeltfinansiering af foranstaltninger, der allerede er dækket af eksisterende EU-programmer; minder om, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger har til formål at formulere politiske prioriteringer og introducere nye initiativer, som kan udvikle sig til fremtidige EU-aktiviteter og -programmer;

***

SEKTION I, II, IV, V, VI, VII, VIII, IX

Generel baggrund

60.    minder om, at institutionerne bør udarbejde deres budgetter på grundlag af en forsvarlig og effektiv forvaltning, og skal under hensyntagen til virkningerne af den nuværende økonomiske krise gøre sig de nødvendige bestræbelser på at udnytte ressourcerne effektivt, så de kan forfølge deres forpligtelser i henhold til Lissabontraktaten og samtidig lede efter besparelser, hvor det er muligt;

61.    henleder opmærksomheden på den verserende sag, som Kommissionen har anlagt for Domstolen, om tilpasninger af vederlag, og har besluttet at opføre bevillinger i reserven ud fra princippet om budgetmæssig forsigtighed, som vil dække udgifter for 2011, hvis Domstolen skulle afsige en dom til fordel for Kommissionen om den pågældende tilpasning af vederlag på 1,85 %;

62.    bemærker, at Rådet har nedskåret bevillingerne til Kroatien ved at bruge en anden arbejdshypotese for datoen for Kroatiens tiltrædelse end Kommissionen; beslutter, i mangel af nye elementer, der berettiger til en ændring på dette tidspunkt, at følge Kommissionens tilgang;

63.    har efter at have vurderet anmodningerne fra hver institution besluttet at genopføre en del af de nedskæringer, som Rådet har foretaget i institutionernes budgetter i de tilfælde, hvor de enkelte institutioners specifikke anmodninger anses for at være fuldt berettiget;

64.    understreger, at Rådets hidtidige manglende evne til at nå frem til en holdning om ændringsbudget nr. 2/2010 vedrørende Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, ingen anden mulighed giver end at gøre indholdet af dette ændringsbudget til en del af drøftelsen om 2011-budgettet;

Sektion I – Europa-Parlamentet

Generel ramme

65.    understreger, at der fandt forhandlinger sted under to forberedende samråd i marts og april 2010, og at der på en lang række spørgsmål blev opnået klare resultater på tidspunktet for udarbejdelsen af overslagene; glæder sig over den gode vilje og konstruktive karakter af disse møder; glæder over, at ændringsskrivelsen, som blev vedtaget af Præsidiet i september 2010, ikke indebærer væsentlige ændringer i overslagene;

66.    er klar over, at der skal findes en vanskelig, men tilfredsstillende balance mellem behovene for fuldt ud at gennemføre Parlamentets opgaver som fastsat i Lissabontraktaten, som kræver øgede ressourcer, anvendelse af forsvarlige budgetmæssige principper og tilbageholdenhed i en tid med finansiel krise; har derfor gennemgået de forskellige budgetposter i detaljer og foretaget en række tilpasninger af bevillingerne opført i overslagene;

67.    påpeger, at det samlede niveau for dets budget beløber sig til 1 700 349 283 EUR, svarende til 20,21 % af udgifterne under udgiftsområde 5 (administrationsbevillinger) i den flerårige finansielle ramme, dvs. i overensstemmelse med sine tidligere beslutninger om, at udgifterne bør fastsættes omkring 20 %-grænsen;

68.    understreger i denne forbindelse, at de betydelige øgede beføjelser i henhold til Lissabontraktaten og de deraf resulterende behov for personale og andre ressourcer er medregnet i dette beløb;

69.    bemærker, at det endelig beløb, budgetmyndigheden beslutter, udgør en nettoreduktion på 6 198 071 EUR sammenlignet med budgetforslaget og 25 029 014 EUR i forhold til det oprindelige forslag forud for samrådet med Præsidiet;

70.    fastholder sin holdning om, at en politik med at identificere besparelser, hvor det er muligt, og den fortsatte udøvelse af omstrukturering og omfordeling af eksisterende ressourcer er afgørende elementer i dets budgetpolitik, især i denne tid med økonomisk krise;

Menneskelige ressourcer

71.    bemærker, at der lægges stor vægt på indirekte støtte til medlemmerne som foreslået af Præsidiet og godkendt af Budgetudvalget ved klart at styrke områder som f.eks. Parlamentets kapacitet inden for forskning og politiske analyser, biblioteksvirksomhed, politikafdelinger og beslægtede områder; minder om, at dette er det tilsvarende supplement, efter at Parlamentet har fået en ny og stærkere rolle, til foranstaltningerne vedrørende direkte assistance, der allerede er blevet styrket i 2010-budgettet og ændringsbudget nr. 1/2010;

72.    minder om sin beslutning om overslag for 2011 og den ledsagende stillingsfortegnelse af 18. maj 2010; beslutter nu at foretage visse justeringer som beskrevet i nedenstående punkter;

73.    minder om sin beslutning om at øge kapaciteten for bibliotekstjenester med 15 nye stillinger i 2011 og ændre 13 kontraktansættelser til fastansættelser som led i denne proces; beslutter at reducere bevillingerne i forbindelse med otte af disse stillinger med henblik på rekrutteringsindfasning over en toårig periode;

74.    har besluttet at opretholde de bevillinger, som er forbundet med de 30 stillinger (6 AD5 og 24 AST1), i reserven til "andre sektorer", der afventer yderligere oplysninger;

75.    beslutter at godkende internaliseringen af godkendelsestjenesten som foreslået i ændringsskrivelsen, og som en konsekvens heraf oprette 16 nye stillinger i stillingsfortegnelsen (1 AD5 og 15 AST1) og stille de nødvendige midler til rådighed;

76.    godkender på baggrund af ændringsskrivelsen følgende budgetneutrale foranstaltninger:

- ændring af 5 eksisterende midlertidige stillinger til faste stillinger (1 AD9T til 1 AD5P, 1 AD8T til 1 AD5P, 1 AD5T til 1 AD5P og 2 AST3T til 2 AST1P)

- opgradering af to midlertidige AD11-stillinger til AD12-stillinger

- ændring af 15 AST-stillinger (5 AST10, 5 AST6 and 5 AST5) til 15 AD5-stillinger;

77.    har frigivet 3 mio. EUR, der er opført i reserven vedrørende Kroatien, i overensstemmelse med sin tidligere beslutning om bevillingsoverførsel C1/2010; har overført disse midler til budgetposten for ansættelse af kontraktansatte;

Direkte assistance til medlemmerne

78.    beslutter efter sin tidligere indgående debat om udgifterne til parlamentarisk assistance i forbindelse med ændringsbudget nr. 1/2010 og Præsidiets forslag for 2011 til en anden tranche til styrkelse af denne at opretholde disse bevillinger i reserve; bemærker de svar, som administrationen har modtaget, men finder dem ikke tilstrækkelig fyldestgørende til at berettige en ydereligere forhøjelse på nuværende tidspunkt; gentager sin anmodning om oplysninger, der blev vedtaget i Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om retningslinjerne for 2011-budgetproceduren;

79.    afviser anmodningen fra Præsidiet om at opgradere kvæstorernes assistenter fra AST 4 til AST 8;

Bygningspolitik

80.    har ændret overskriften til budgetpost 2 0 0 8 for at øge gennemsigtigheden vedrørende de forskellige byggeprojekter;

81.    anmoder om at blive holdt regelmæssigt underrettet om forløbet af byggeprojekter med en betydelig indvirkning på budgettet, f.eks. KAD-bygningen, og afventer svar med hensyn til den finansielle indvirkning på budgettet af mulige parallelle byggeprojekter i Bruxelles;

Kommunikations- og informationspolitik

82.    noterer sig svaret om, hvor langt man er nået med videnstyringssystemet, idet det dog i denne fase af projektet endnu ikke kan vurderes, om det vil opfylde forventningerne; understreger behovet for en tidsplan for gennemførelsen af dette system; gentager sin anmodning fra beslutningen om retningslinjerne om, at systemet skal gøres lettilgængeligt for europæiske borgere via internettet; anmoder om oplysninger om, hvordan der kan hentes besparelser efter gennemførelsen af videnstyringssystemet;

83.    bemærker, at et betydeligt antal medlemmer har sat spørgsmålstegn ved it-mobilitetsprojektets indhold og status, hvilket kan berettige til en mere dybdeborende analyse og drøftelse; har vedtaget at opføre bevillinger til dette projekt i reserven indtil videre for at give mulighed for en sådan drøftelse og analyse;

84.    anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen med hensyn til Parlamentets web-tv, og beslutter at opføre 1 mio. EUR i reserven;

Miljørelaterede spørgsmål

85.    gentager sin opbakning til effektivt at få iværksat konkrete incitamenter og foranstaltninger til at gøre mere og bedre brug af mindre forurenende transportmidler end fly og biler, såsom offentlig transport og cykler, som også kan bidrage til at finde frem til mulige fremtidige besparelser på budgetposter som f.eks. budgetposten "transportmateriel";

86.    understreger i samme ånd behovet for yderligere at udvikle foranstaltninger til forbedring af den effektive udnyttelse af ressourcerne, både i budgetmæssig og miljømæssig sammenhæng;

87.    er tilfreds med, at der kan opnås nogle yderligere besparelser på budgetposten for medlemmernes rejseudgifter og budgetposten for energiforbrug til et samlet beløb af 4 mio. EUR;

Flerårige projekter og andre udgiftsposter

88.    beslutter med hensyn til Huset for Europæisk Historie at opføre de ønskede 2,5 mio. EUR til yderligere undersøgelser i reserven; bemærker, at der indtil vurderingen af arkitekternes forslag stadig ikke er noget overblik over de samlede udgifter til projektet; henviser også til andre anmodninger i Parlamentets forskellige beslutninger, som endnu ikke er blevet besvaret, som f.eks. eventuelt samarbejde med andre institutioner og mulige interesserede partnere;

89.    beslutter at justere bevillingerne til en række yderligere budgetposter og oprette visse reserver på budgetposter, hvor bevillingsbehovet er vanskeligt at forudse, og hvor der eventuelt kan opstå yderligere behov eller alternativt foretages besparelser i løbet af året;

90.    minder om, at under udarbejdelsen af overslagene og i forbindelse med forligsproceduren mellem Budgetudvalget og Præsidiet, blev det beløb på 1,2 mio. EUR, der indledningsvist var foreslået til at dække sidstnævntes beslutning om at indføre et embedstillæg, sat ned til 400 000 EUR; minder endvidere om, at udgifterne til denne embedstillægsordning kun kan godtgøres ved forelæggelse af følgedokumenter, der til fulde retfærdiggør de pågældende udgifter; gør opmærksom på, at andre forhøjelser sammenlignet med regnskabsåret 2010 fortrinsvis er afsat til protokoltjenesternes indkøb af repræsentationsartikler; mener, at hvis beholdningen af disse artikler fornys i år, vil udgifterne hertil formentlig kunne reduceres i de kommende år; understreger behovet for budgetmæssig forsigtighed ved anmodninger om tjenesterejser mellem og uden for Parlamentets arbejdssteder og andre tjenesterejser, og tilbageholdenhed med hensyn til repræsentationsudgifter i disse tider med økonomisk krise; vil derfor glæde sig meget over en reduktion af disse udgifter i løbet af året i forhold til de behov, der indledningsvist fremgik af prognosen;

Sektion IV, Domstolen

91.    beslutter at oprette 29 nye stillinger ud af de 39 anmodede, hovedsagelig som følge af en stor stigning i antallet af sager og den deraf følgende arbejdsbyrde, der fører til en yderligere efterspørgsel efter juristlingvister og oversættelse (24 af stillingerne er relateret til dette) og et begrænset antal andre berettigede forhøjelser;

92.    bemærker i forbindelse med sin behandling, at Rådet har nedskåret bevillingerne på en måde, der ikke i tilstrækkelig grad afspejler den høje besættelsesgrad for stillinger, Domstolen har opnået i 2009 og første halvdel af 2010; har derfor besluttet, at den nedskæring på 3 %, som Rådet har pålagt (og som svarer til at forhøje den faste nedskæringssats fra 2,5 % til 5,5 %), skal reduceres for at imødekomme de berettigede behov på stillingsfortegnelsen og give Domstolen mulighed for korrekt at udføre sine opgaver;

93.    indtager en kompromisholdning angående forskellige budgetposter vedrørende udgifter til støttefunktioner, og afsætter her flere bevillinger end Rådet, men færre end i budgetforslaget; gør en undtagelse for nogle it-relaterede udgifter, hvor der efter den eksterne revisions anbefalinger opføres det fulde beløb på to budgetposter;

Sektion V, Revisionsretten

94.    bemærker, at Revisionsrettens budgetforslag kun blev marginalt ændret af Rådet, og at de deraf følgende niveauer generelt kan accepteres; bemærker, at der efter en stigning på 32 revisorstillinger de seneste to år som et udslag af tilbageholdenhed ikke blev anmodet om yderligere personale, selv om det oprindeligt var planlagt;

95.    glæder sig over Revisionsrettens systematiske forpligtelse til at nedbringe sine udgifter til administrativ støtte og gennemførelse af revisioner af interne budgetter; ønsker yderligere at undersøge, i hvilket omfang andre institutioner kan gøre brug af Revisionsrettens ekspertise på dette område;

Sektion VI– Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

96.    beslutter at indføre en kompromisløsning om nye stillinger, der er anmodet om som en konsekvens af Lissabontraktaten, i lighed med de retningslinjer, som det spanske formandskab foreslog i sommer, der består i at oprette følgende 11 nye stillinger for at håndtere de øgede beføjelser og den øgede arbejdsbyrde: 6 AD 5, 3 midlertidige AD 9 og 2 AST 3;

97.    bemærker, at disse stillinger bl.a. har til formål at styrke udvalgets kapacitet inden for rådgivende arbejde, programmering og forbindelser med civilsamfundet, og at de er et acceptabelt kompromis mellem udvalgets oprindelige anmodninger og Rådets budgetforslag;

98.    har noteret sig det nuværende niveau for ubesatte stillinger og hørte udvalget om dette spørgsmål; beslutter at foretage en nedskæring på 4,5 % på vederlag, i stedet for Rådets nedskæring på 5,5 %, for ikke at hindre en effektiv besættelse af ledige stillinger;

99.    understreger behovet for straks at gennemføre udvalgets principbeslutning om at godtgøre sine medlemmernes transportbilletter på grundlag af de faktiske omkostninger og afskaffe det nuværende system, som muliggør faste godtgørelser; glæder sig over denne principielt gennemførte beslutning og har stillet bevillinger til rådighed til denne ændring og vil fortsat følge dette spørgsmål;

100.  accepterer et begrænset antal forhøjelser sammenlignet med Rådets behandling, idet det stadig udgør en besparelse i forhold BF, for så vidt angår budgetposter for forskellige støtteudgifter;

Sektion VII, Regionsudvalget

101.  beslutter at indføre en kompromisløsning om nye stillinger, der er anmodet om som en konsekvens af Lissabontraktaten, i lighed med de retningslinjer, som det spanske formandskab foreslog i sommer, der består i at oprette følgende 11 nye stillinger for at håndtere de øgede beføjelser og den øgede arbejdsbyrde: 2 AD9, 5 AD7, 7 AD5, 2 AST3 og 2 AST1;

102.  bemærker, at disse stillinger bl.a. har til formål at styrke udvalgets kapacitet inden for nærhedsprincippet, territorial samhørighed, konsekvensanalyser, rådgivende arbejde og udvidede interregionale aktiviteter;

103.  beslutter på baggrund af udvalgets argumenter at indføre en samlet nedskæring på 5 % af ansættelserne og antallet af ledige stillinger;

104.  indtager en kompromisholdning mellem udvalgets anmodninger og Rådets nedskæringer i de forskellige budgetposter vedrørende støtteudgifter;

Sektion VIII / Den Europæiske Ombudsmand

105.  anser budgetforslaget for denne institution generelt for at være tilfredsstillende og bemærker også, at Rådet kun har foretaget få ændringer;

106.  understreger dog, at det indtager den modsatte holdning i forhold til Rådet vedrørende oprettelsen af 1 midlertidig stilling uden nogen budgetmæssig virkning, idet de samme udgifter for øjeblikket betales via kontrakter, og beslutter derfor at godkende den;

Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

107.  har besluttet at oprette to nye stillinger i 2011 (1 AD 6 og 1 AD 9) ved at tage hensyn til denne institutions kombinerede arbejdsbyrde, der er baseret på tidligere eksisterende forpligtelser og nye forpligtelser i henhold til Lissabontraktaten, hvilket fører til øget høring om lovgivning med følger for databeskyttelsen;

108.  har indtaget en restriktiv holdning til de forhøjelser, som der er blevet anmodet om, til andre budgetposter, og anmoder den tilsynsførende om at håndtere disse behov internt inden for de eksisterende budgetter;

***

109.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de øvrige berørte institutioner og organer.

• [1]  EFT L 163 af 23.6.2007, s. 17.
• [2]  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
• [3]  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
• [4]  Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2010)0086.
• [5]  Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2010)0205.
• [6]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0328.

BEGRUNDELSE

I.         Indledning

1.        Lissabontraktaten medfører væsentlige ændringer af EU's finansielle struktur. Konsekvenserne af disse ændringer blev analyseret i beslutningen om de finansielle aspekter ved Lissabontraktaten, som Parlamentet vedtog i maj 2009 på grundlag af betænkningen af Catherine Guy-Quint for Budgetudvalget. Det foreliggende arbejdsdokument bygger på denne beslutning og går i dybden med visse aspekter vedrørende virkningerne af de vigtigste ændringer, som Lissabontraktaten betyder for budgetproceduren, for så vidt angår organiseringen af Parlamentets interne arbejdsgang og udviklingen af interinstitutionel dialog, dets effekt på tidsplaner osv. Arbejdsdokumentet indeholder en indarbejdelse, der konsekvent tager hensyn til de politiske retningslinjer, der er udtrykt i den nævnte beslutning, af de elementer, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen aftalte i fælleserklæringen om de overgangsforanstaltninger, der skal gælde for budgetproceduren efter Lissabontraktatens ikrafttræden og de vedtagne ændringer af Parlamentets forretningsorden. Den fælles erklæring er midlertidig. I betragtning af de planlægningsmæssige vanskeligheder bør denne midlertidige aftale ændres til en permanent aftale på grundlag af den erfaring, der opnås under budgetproceduren for 2011.

2.        De ændringer, som Lissabontraktaten medfører i forhold til de finansielle anliggender, vedrører primært den flerårige finansielle ramme (FFR) og den årlige budgetprocedure.

3.        FFR bliver en juridisk bindende retsakt, som vedtages af Rådet med enstemmighed efter Parlamentets godkendelse (med et flertal af medlemmerne).

4.        Den vigtigste ændring med hensyn til det årlige budget er afskaffelsen af sondringen mellem obligatoriske udgifter (OU) og ikke-obligatoriske udgifter (IOU), hvilket betyder, at Parlamentet og Rådet sammen får ansvaret for alle EU's udgifter, som de i fællesskab skal træffe beslutning om.

Denne ændring medfører betydelige ændringer af den årlige budgetprocedure, som bliver en særlig lovgivningsprocedure (budgettet vedtages gennem en forordning), der kan betragtes som en særlig form for fælles beslutningsprocedure, eller – for at undgå forvirring – som en fælles beslutning, der træffes af Parlamentet og Rådet.

Med Lissabontraktaten sker der en yderligere forenkling af proceduren, idet hver institution kun behandler budgetforslaget én gang, hvorefter der, såfremt budgetmyndighedens to parter ikke er nået til enighed, indkaldes til et møde i Forligsudvalget.

Generelt fastholdes den institutionelle balance, og den demokratiske kontrol med budgettet styrkes, eftersom Parlamentet får medindflydelse på hele budgettet. Budgettet kan ikke længere vedtages mod Parlamentets vilje, men det har tværtimod (i det mindste i teorien) i et særligt tilfælde mulighed for at tvinge et budget igennem mod Rådets vilje.

II.       Den nye årlige budgetprocedure

1. Initiativ: Kommissionen forelægger BF i stedet for FBF

Det foreløbige budgetforslag (FBF) eksisterer ikke længere. Kommissionen forelægger i stedet et budgetforslag (BF), som er det forslag, der danner grundlag for proceduren (artikel 314, stk. 2, i TEUF).

Kommissionen kan ændre BF indtil indkaldelsen af Forligsudvalget (artikel 314, stk. 2, i TEUF). Dette kan medføre problemer vedrørende tilgængeligheden af oplysninger om landbrugsåret og forelæggelsen af den traditionelle ændringsskrivelse om landbruget i tide inden indkaldelsen af Forligsudvalget.

Tidsplan: I henhold til artikel 314, stk. 2, i TEUF forelægges BF senest den 1. september.

Pragmatisk tidsplan[1]: Kommissionen forelægger BF senest i slutningen af april/starten af maj (senest uge 18), jf. punkt 5 i den fælles erklæring. Det svarer faktisk til den praksis, der har været fulgt indtil nu.

(Trepartsmødet i marts - se nederst side 7.)

2. Rådets behandling

Rådet vedtager sin holdning til BF senest den 1. oktober (artikel 314, stk. 3, i TEUF).

Pragmatisk tidsplan: Rådet forelægger sin holdning senest i slutningen af juli (uge 30 - punkt 5 i den fælles erklæring)

(Trepartsmødet i juli - se nederst side 7.)

3. Parlamentets behandling

EP har 42 dage (fra den 1. oktober) til at godkende budgetforslaget som ændret af Rådet eller til at vedtage ændringsforslag til det (artikel 314, stk. 4, i TEUF).

Pragmatisk tidsplan: EP afslutter sin behandling af forslaget i uge 42 (midten af oktober). BUDG stemmer om det senest i slutningen af uge 39 (punkt 5 i den fælles erklæring).

Konsekvenserne af Parlamentets behandling (artikel 314, stk. 4, i TEUF):

-       - hvis Parlamentet vedtager BF som ændret af Rådet eller undlader at foretage sig noget, anses budgettet for vedtaget (artikel 314, stk. 4, litra a) og b);

-       hvis Parlamentet vedtager ændringsforslag (med et absolut flertal af medlemmerne) til Rådets holdning, indkalder formanden for Parlamentet efter aftale med formanden for Rådet straks til et møde i Forligsudvalget (artikel 314, stk. 4, litra c)).

Forligsudvalget træder imidlertid ikke sammen, hvis Rådet inden for en frist på ti dage meddeler Parlamentet, at det godkender alle dets ændringsforslag (artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF).

Budgettet anses i tilfælde heraf for vedtaget som sådan.

4. Forligsudvalget

Forligsudvalget har 21 dage til at nå til enighed om et fælles udkast (artikel 314, stk. 6, i TEUF). Det bør have afsluttet sit arbejde inden udgangen af uge 45 (punkt 5 i den fælles erklæring).

Sammensætning:

Forligsudvalget sammensættes af lige mange repræsentanter for medlemsstaterne og for Europa-Parlamentet (i princippet 27 medlemmer fra hver delegation).

Parlamentsdelegationens medlemmer vælges af de politiske grupper, fortrinsvis "blandt medlemmerne af det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, og andre berørte udvalg" (forretningsordenens artikel 75d, stk. 3). Delegationen ledes af formanden for Parlamentet, som kan overdrage denne funktion til "en næstformand med erfaring inden for budgetmæssige anliggender eller til formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål".

Tilrettelæggelse og arbejdsgang:

Tilrettelæggelsen af FU's arbejde og dets arbejdsmetoder aftales mellem institutionerne, som nævnt i punkt 7 i den fælles erklæring. Ovennævnte beslutning om de finansielle aspekter ved Lissabontraktaten indeholder nogle retningslinjer vedrørende tilrettelæggelsen af Forligsudvalgets arbejde, som udgør det nuværende mandat for Parlamentets forhandlere. De punkter, der skal afklares, omfatter bl.a. deltagernes repræsentation i Forligsudvalget, forberedelsen af møderne på politisk plan, tilrettelæggelsen af Forligsudvalgets sekretariats arbejde, forberedelsen af arbejdsrelaterede dokumenter etc.

Her følger et tydeligt eksempel på de spørgsmål, der skal løses, enten på internt eller interinstitutionelt niveau: Formålet med Forligsudvalget er at nå til enighed om et fælles udkast og færdigbehandle budgettet. Ud fra et praktisk synspunkt kan 27-27 medlemmer og rådgivere ikke udføre alt dette arbejde sammen. Udkastet kunne, som det var kutyme inden Lissabontraktatens ikrafttræden, udarbejdes af en mindre arbejdsgruppe. Det virker i forbindelse med disse forhandlinger hensigtsmæssigt, at Parlamentet ud over formanden for Budgetudvalget og budgetordføreren også, afhængig af emnet, er repræsenteret af faste ordførere eller rådgivende ordførere fra fagudvalgene. Denne del af Parlamentets forhandlingsgruppe kunne således udskiftes alt efter emnet.

Det eneste, som institutionerne foreløbig er blevet enige om, er at ville indgå et tæt samarbejde for at færdiggøre Forligsudvalgets arbejde inden for de fastsatte 21 dage, og at de dokumenter, der er nødvendige for at kunne få frem til en aftale, hurtigst muligt udveksles mellem institutionerne (punkt 5 i den fælles erklæring). Det fremgår af et andet arbejdsdokument, at ordførerne kunne fremsætte forslag til disse spørgsmål, som under alle omstændigheder vil skulle godkendes af Parlamentet.

Beslutningsprocedure:

Forligsudvalget træffer afgørelse med et kvalificeret flertal af medlemmerne af Rådets delegation og med et absolut flertal af medlemmerne af Parlamentets delegation (artikel 314, stk. 5, i TEUF)).

Forligsudvalget arbejder på grundlag af Rådets og Parlamentets holdninger.

Kommissionen kan ikke længere formelt ændre sit budgetforslag, når Forligsudvalget er trådt sammen, men vil spille en vigtig rolle for at fremme en aftale mellem budgetmyndighedens to parter.

Resultatet af arbejdet i Forligsudvalget - intet fælles udkast:

Hvis Forligsudvalget ikke når til enighed om et fælles udkast inden for fristen på 21 dage, forelægger Kommissionen et nyt BF, og proceduren starter forfra fra begyndelsen (artikel 314, stk. 8, i TEUF).

Resultatet af arbejdet i Forligsudvalget - enighed om et fælles udkast:

Hvis FU når til enighed om et fælles udkast, forelægges det for budgetmyndighedens to parter, som har 14 dage til at godkende det (artikel 314, stk. 6, i TEUF). Det fremgår af punkt 5 i den fælles erklæring, at institutionerne vil bestræbe sig på hurtigst muligt at godkende Forligsudvalgets udkast i henhold til artikel 314, stk. 6, i TEUF, i overensstemmelse med deres respektive forretningsorden".

Når Forligsudvalget er nået til enighed om et fælles udkast, kan der kort skitseret ske følgende:

Budgettet er vedtaget, hvis:

- Parlamentet godkender det + Rådet godkender det

- Parlamentet godkender det + Rådet afgiver ikke udtalelse

- Parlamentet godkender det + Rådet forkaster det (budgettet vedtages i overensstemmelse med Parlamentets ændringsforslag eller det fælles udkast)

- Parlamentet afgiver ikke udtalelse + Rådet godkender det

- Parlamentet afgiver ikke udtalelse + Rådet afgiver ikke udtalelse

Budgettet er forkastet, hvis:

-Parlamentet afgiver ikke udtalelse + Rådet forkaster det

-Parlamentet forkaster det + Rådet godkender det

-Parlamentet forkaster det + Rådet afgiver ikke udtalelse

-Parlamentet forkaster det + Rådet forkaster det

Det bør bemærkes, at for at Parlamentet kan forkaste det fælles udkast, kræver det et flertal blandt medlemmerne (artikel 314, stk. 7, i TEUF, og forretningsordenens artikel 75d, stk. 6)), mens et simpelt flertal er tilstrækkeligt for, at EP kan godkende udkastet (idet det erindres, at hvis der ikke afgives udtalelse, anses det fælles udkast for vedtaget).

Der stemmes om det fælles udkast ved en enkelt afstemning, jf. forretningsordenens artikel 75d, stk. 6. Det fælles udkast anses for godkendt, medmindre det afvises af et flertal blandt Parlamentets medlemmer (forretningsordenens artikel 75d, stk. 6).

Forkastelse af det fælles udkast:

Hvis det fælles udkast forkastes, påhviler det Kommissionen at forelægge et nyt BF, og proceduren starter helt forfra.

Om nødvendigt finder ordningen med foreløbige tolvtedele anvendelse (artikel 315 i TEUF).

Afstemning om bekræftelse af ændringsforslag:

Hvis Parlamentet godkender det fælles udkast, og Rådet forkaster det, har Parlamentet 14 dage (fra Rådets forkastelse) til at bekræfte de ændringsforslag, som det vedtog under dets behandling (kræver et flertal blandt medlemmerne og tre femtedele af de afgivne stemmer). Selv om det mest er en teoretisk situation, betyder det, at Parlamentet i forbindelse med fastlæggelsen af sin årlige mødekalender bør tage højde for behovet for et plenarmøde inden for perioden på 14 dage efter Rådets eventuelle forkastelse af udkastet (det vil også være hensigtsmæssigt, om Parlamentet og Rådet fastsætter fælles retningslinjer for, hvad der kan gøres for at undgå problemer i forbindelse med denne stramme tidsplan[2]).

Budgettet anses derefter for vedtaget som ændret af Parlamentet. Med hensyn til de budgetposter, hvor det ikke lykkes EP at bekræfte sine ændringsforslag med det påkrævede flertal, anses det fælles udkast for vedtaget (artikel 314, stk. 7, litra d), i TEUF).

Det påhviler i henhold til forretningsordenen Budgetudvalget at forelægge de ændringsforslag for plenarforsamlingen, som det mener, der bør stemmes om med henblik på bekræftelse (artikel 75d, stk. 7). Der er behov for yderligere overvejelser om, hvordan BUDG bør agere i den situation (vedtagelse af en beslutning, der angiver, hvilke ændringsforslag der bør sættes til afstemning i plenarforsamlingen?).

Selv om tidsplanen er meget stram, ville det ud fra et politisk synspunkt være hensigtsmæssigt at afholde en uformel høring mellem hovedordføreren og fagudvalgenes ordførere, så BUDG kender disse udvalgs holdning, inden det beslutter, hvilke ændringsforslag der skal sættes til afstemning i plenarforsamlingen.

III.      Forberedende arbejde og uformel interinstitutionel dialog

Ændringerne af den årlige budgetprocedure kræver en bedre forberedelse internt og en styrket interinstitutionel dialog for at sikre et vellykket resultat af proceduren.

På internt niveau blev Budgetudvalgets praksis med at afholde møder med fagudvalgenes budgetordførere fra begyndelsen af budgetåret anerkendt af Formandskonferencen. Den opfordrede til, at der blev etableret en ordførerkonference for planlægning af budget- og lovgivningsarbejde[3] med henblik på at forbedre forberedelsen af forhandlingerne om de årlige politikstrategier (APS) og om budgetretningslinjerne og for at følge op på og forberede forhandlingen om det årlige lovgivningsprogram osv. som led i den fornyede lovgivnings- og budgetplanlægning, som Lissabontraktaten baner vej for.

På grund af den særlige situation, der er opstået ved udnævnelsen af Kommissionen, vil der i 2010 ikke blive afholdt drøftelser om APS. BUDG-koordinatorerne støttede imidlertid idéen om, at hovedordførerne afholder en debat om budgetretningslinjerne og en afstemning om den beslutning, som BUDG udarbejder.

Dette styrker behovet for at påbegynde arbejdet sammen med ordførerne i fagudvalgene. Der vil kunne indkaldes til et første forberedende møde allerede i løbet af første mødeperiode i februar i Strasbourg.

Drøftelserne om budgetretningslinjerne kan eventuelt finde sted under en af mødeperioderne i marts (se tidsplanen i bilag 1).

Hvad den interinstitutionelle dialog angår, vil det som nævnt i Guy-Quint-betænkningen være afgørende, at denne dialog styrkes og fremskyndes for at kunne påvirke Kommissionens udarbejdelse af BF og sikre, at budgetmyndighedens to parters behandling af BF kan finde sted under optimale vilkår.

Det traditionelle trepartsmøde i foråret kunne i den forbindelse blive en vigtig begivenhed, hvor Parlamentet og Rådet drøfter deres respektive budgetmæssige prioriteringer. Det vil i den henseende være vigtigt, at Parlamentet vedtager sin betænkning om de budgetmæssige prioriteringer inden trepartsmødet, selv i en særlig situation som i år, hvor Kommissionen ikke forelægger sin APS.

Det traditionelle trepartsmøde i juli bør også fremskyndes en anelse for at give budgetmyndighedens to parter mulighed for at drøfte deres respektive prioriteringer på grundlag af Kommissionens budgetforslag. På dette trepartsmøde ville det også være muligt at indkredse de største stridspunkter, der skal drøftes senere, og gøre status over de områder, hvor en aftale mellem institutionerne synes at være inden for rækkevidde.

Tidsplanen i bilag 1 er et forslag til et første udkast til de vigtigste datoer for denne interinstitutionelle dialog.

Budgetproceduren for 2011 - Foreløbig tidsplan

(Ajourført: 3. Feb. 2010)

Uge	Begivenhed
Uge 6 (10. februar)	1. møde med fagudvalgenes budgetordførere
Uge 8 (23. februar)	Forelæggelse af udkast til betænkning om de budgetmæssige prioriteringer for 2011
Uge 9 (4. marts)	BUDG's vedtagelse af betænkning om de budgetmæssige prioriteringer for 2011
Uge 11 (16. marts)	Budgetretningslinjer (Rådet (økonomi og finans))
Uge 12 (24.-25. marts)	Plenarforsamlingens vedtagelse af betænkning om de budgetmæssige prioriteringer for 2011
Uge 11 (17. marts) eller Uge 12 (23. marts)	Trepartsmøde (sb)
Uge 17 (28. april)	Budgetforslag vedtaget af Kommissionen og forelæggelse for COBU den 28. april
Uge 20 (17.-20. maj)	2. møde med fagudvalgenes budgetordførere (sb)
Uge 25 (22. juni) eller Uge 26 (30. juni)	Trepartsmøde (sb)
Uge 27 (5.-8. juli)	Rådets behandling. Vedtagelse af Rådets holdning til budgetforslaget
Uge 36 (6.-9. september)	Frist for udvalg og medlemmer til at fremsætte ændringsforslag til budgettet
Uge 37 (13.-17. september)	Frist for politiske grupper til at fremsætte ændringsforslag til budgettet
Uge 38 (20.-24. september)	3. møde med fagudvalgenes budgetordførere (sb)
Uge 39 (28.-30. september)	Budgetudvalget: behandling af og afstemning om ændringsforslag til budgettet
Uge 40 (4.-8. oktober) eller Uge 41 (11.-15. oktober)	BUDG's vedtagelse af beslutningsforslag ("Sektion III" og "Øvrige sektioner")
Uge 42 (18.-22. oktober)	Parlamentets behandling. Vedtagelse af Parlamentets ændringsforslag til Rådets holdning. Parlamentets formand indkalder til møde i Forligsudvalget.
Uge 43-45 (25. oktober - 12. november)	Forligsudvalget udarbejder et fælles udkast inden for 21 dage (inden 12. november) Forligsfase/forberedende møder[4]
Uge 47 (22.-25. november)	Vedtagelse af fælles udkast (plenarforsamlingen)

1. Den årlige finansielle programmering

1. I henhold til punkt 46 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 skal der foretages regelmæssig ajourføring af den finansielle programmering to gange årligt, henholdsvis som opfølgning på vedtagelsen af budgettet og sammen med PDB. Kommissionen fremsender hermed en oversigt over programmeringen med indarbejdelse af den beslutning, der blev taget af budgetmyndighedens to parter i december og indeholdende Kommissionens forslag til prioriteter. Denne finansielle programmering udgør derfor et "statisk" billede, som regelmæssigt justeres.

2. Som påpeget i arbejdsdokumentet om midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme (ordfører: Reimer Böge) forbliver programmeringen vejledende, eftersom bevillingerne fastsættes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige procedure.

3. Det skal endvidere erindres, at der dog er et vist spillerum:

- Selv om den samlede ramme for et program, som er vedtaget under den fælles beslutningsprocedure, udgør det primære referencegrundlag (punkt 37 i den interinstitutionelle aftale), har budgetmyndigheden mulighed for at fremskynde og udskyde finansieringen af bevillinger i løbet af årene.

- Den samlede ramme for et program, som kun er vedtaget af Rådet, er et "finansielt referencegrundlag" (og ikke en finansiel ramme), der muliggør fleksibilitet og tilpasning (punkt 38 i den interinstitutionelle aftale).

- De tiltag, der finansieres i medfør af Kommissionens beføjelser, som defineret i punkt 49, stk. 6, i den interinstitutionelle aftale, kan også tages i betragtning i tilfælde af begrænsede finansielle midler. En liste over budgetposterne for finansieringen af de aktioner, som Kommissionen gennemfører i medfør af de opgaver, der følger af dens institutionelle beføjelser, er vedføjet som bilag.

4. Disse forskellige potentielle muligheder for øget fleksibilitet kan suppleres af bestemmelsen i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale, i henhold til hvilken der tillades en afvigelse (under visse omstændigheder) på 5 % fra det finansielle rammebeløb for de programmer, som er vedtaget under den fælles beslutningsprocedure. Ordføreren understreger, at idet budgettet for 2011 er det fjerde ud af syv budgetter inden for den nuværende flerårige finansielle ramme, giver denne fleksibilitet nu fuldstændigt mening, og den skal klart tages i betragtning i løbet af den årlige budgetprocedure.

2. Medtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i budgettet

5. I henhold til artikel 49, stk. 6, i finansforordningen kan pilotprojekter og forberedende foranstaltninger afvige fra princippet om, at bevillinger kun kan medtages i EU's budget efter forudgående vedtagelse af en retsakt.

6. I henhold til den interinstitutionelle aftale skal loftet for de samlede bevillinger i et givent regnskabsår være 140 mio. EUR: 40 mio. til pilotprojekter og 100 mio. til forberedende foranstaltninger (heraf 50 mio. til nye forberedende foranstaltninger).

7. Kommissionen medtager ikke planlagte bevillinger til pilotprojekter/forberedende foranstaltninger, når den ajourfører sin finansielle programmering for år N + 1. Dette betyder, at de lofter, som er foreskrevet i den interinstitutionelle aftale for pilotprojekter/forberedende foranstaltninger, er underordnet lofterne i den flerårige finansielle ramme: Uden en margen for udgiftsområderne, som mindst er tilsvarende, vil budgetmyndigheden ikke være i stand til at anvende de i den interinstitutionelle aftale fastsatte lofter for pilotprojekter/forberedende foranstaltninger. I tråd hermed reducerer bevillingerne til interinstitutionelle aftale tilsvarende de margener, der er til rådighed.

3. Situationen på tværs af udgiftsområderne inden for den flerårige finansielle ramme

Udgiftsområde 1a

8. Det skal erindres, at der i budgettet for 2010 er fastsat en yderst begrænset margen på 147 000 EUR. Det var vanskeligt at opnå enighed om finansieringen af udgiftsområde 1a, eftersom prioriteterne og behovet for at finansiere genopretningsplanen stod i modsætning til de begrænsede finansielle midler.

9. Der var ikke blevet afsat midler til nedlukningen af Kozloduy-atomkraftværket i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, selv om emnet allerede var veldefineret. I løbet af budgetproceduren for 2010 blev der opnået enighed om en midlertidig løsning, som bestod i at anvende fleksibilitetsinstrumentet (75 mio.) med henblik på at respektere den politiske forpligtelse over for Bulgarien. Ikke desto mindre skal der med en årlig ramme på 75 mio. stadig findes 225 mio. ekstra i løbet af 2011-2013.

10. Finansieringen af GMES er en anden uindfriet forpligtelse, som skal opfyldes. Forpligtelsen er fastsat til 10 mio. for 2011.

11. Der kompenseres for bevillingerne til den nyligt vedtagne mikrofinansieringsfacilitet, 25 mio. i 2011, inden for udgiftsområde 1a ved en tilsvarende omfordeling fra Progress som vedtaget under forligsproceduren.

12. Endelig tildeles de tre nye decentraliserede agenturer inden for finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision et samlet budget på 15 mio.

13. Kommissionen foreslår, at disse behov finansieres ved

- omfordeling, bl.a. af bevillinger fra programmet for konkurrenceevne og innovation. Dette program reduceres med 6,5 mio. i 2011 (19 mio. i perioden 2011-2013), selv om dette var en af de meget få prioriteter, som det lykkedes Parlamentet at sikre og fremme ved andenbehandlingen.

- reduktion af margenen: I maj 2009 er den afsatte margen for 2011-budgettet på 127 mio.; i januar 2010 var den programmerede margen skrumpet ind til 37 mio.

14. Ordføreren er fuldt ud klar over, at en sådan lille margen ikke giver noget spillerum for behandlingen i oktober. Hun ønsker at erindre om, at margenen i det foreløbige budgetforslag for 2010 var 119 mio., hvilket var et beløb, som Parlamentet allerede havde anslået til at være alt for lavt til at muliggøre finansieringen af Parlamentets prioriteter.

15. Som nævnt ovenfor medtages pilotprojekter/forberedende foranstaltninger ikke i den finansielle programmering. Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger under udgiftsområde 1a udgjorde 28,1 mio. i budgettet for 2010. Hvis Parlamentet kun ønsker at genoprette det samme niveau for bevillinger til pilotprojekter/forberedende foranstaltninger (og indføre nye projekter og foranstaltninger for det beløb, som de gennemførte bevillinger repræsenterer), vil margenen falde til under 9 mio., hvilket repræsenterer 0,07 % af loftet for udgiftsområde 1a.

16. Denne situation afslører, at finansieringen af prioriteter for budgettet for 2011, som defineret i Europa-Parlamentets beslutning, der skal vedtages i marts 2010, vil være matematisk umulig uden enten at foretage en omfordeling fra visse programmer og instrumenter (eventuelt på grundlag af utilfredsstillende gennemførelsesgrader) eller, i en anden periode i 2007-2013, at anvende et af de midler, som den interinstitutionelle aftale indeholder bestemmelser om.

	Budget 2010	Finansiel programmering
	2010	2011
UDGIFTSOMRÅDE 1A – KONKURRENCEEVNE FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
Programmer vedtaget under den fælles beslutningsprocedure	12.969,288	11.600,469
Rammeprogram for forskning (EF)	6.932,938	7.959,302
Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation	525,708	557,860
Progress	109,570	88,631
Forureningsbekæmpende foranstaltninger	20,500	23,000
Marco Polo II	63,940	66,000
Galileo	894,400	195,942
TEN-Transport	1.062,440	1.242,000
TEN-Energi	21,460	22,100
Safer Internet Plus
Safer Internet Plus (fortsættelse)	11,070	11,000
Europæisk digitalt indhold på globale net (eContent Plus)
Told 2008-2013	51,450	55,900
Indførelse af edb i forbindelse med punktafgifter
Fiscalis 2003-2007
Fiscalis 2008-2013	24,000	27,800
Erasmus Mundus
Erasmus Mundus 2	97,988	98,838
Det Europæiske Teknologiinstitut	30,200	62,800
Handlingsprogram for livslang læring	1.009,301	1.037,000
Hercule II	14,100	14,200
Idabc
Interoperabilitetsløsninger for Europæiske Offentlige Administrationer (ISA)	23,800	26,000
Udarbejdelse af statistisk information
Fællesskabets statistiske program 2008-2012	54,519	58,546
Meets	10,655	11,200
Støtte til finansielle tjenesteydelser og revision	6,000	7,350
Europæisk genopretningsprogram for energiområdet	1.980,000
EU-mikrofinansieringsfacilitet	25,250	25,000
EU-jordobservationsprogrammet (GMES)		10,000
Rådets beslutninger	885,887	896,865
Rammeprogram for forskning (EURATOM)	609,487	631,365
Supplerende rammeprogram for forskning (EURATOM), højfluxreaktor
Nedlukning af atomkraftværk: Bohunice	60,000	62,000
Nedlukning af atomkraftværk: Ignalina	120,000	121,000
Nedlukning af atomkraftværk: Kozloduy	75,000	75,000
Det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) – mod et retfærdigt samfund
Pericles	0,900	1,000
Informationssystem om bedrageribekæmpelse	5,500	6,500
Den Internationale Fond for Irland	15,000
Programmer under udgiftsområde 1A i alt (uden EGF)	13.855,176	12.497,334
Andre udgifter	506,678	452,625
UDGIFTSOMRÅDE 1A I ALT (uden EGF)	14.361,853	12.949,959
Loft for den finansielle ramme	14.167,000	12.987,000
Margin	0,147	37,041
Flex	195,000
Reserve til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen	500,000

Beløbene i alle tabellerne er angivet i millioner EUR, kilde: Europa-Kommissionen

Udgiftsområde 1b, 2 og 3a

17. Det er ikke relevant at gøre margenen under underudgiftsområde 1b til genstand for overvejelser, eftersom den finansielle programmering er tilpasset de behov, som medlemsstaterne har fastsat.

Hvad angår udgiftsområde 2 forbliver margenen uændret, om end programmeringen opererer med en overførsel på 53 mio. fra markedsudgifter og direkte støtte til udvikling af landdistrikterne, i overensstemmelse med Kommissionens beslutning.

Margenen under udgiftsområde 3a på 19,7 mio. forbliver uændret for 2011, men på nuværende tidspunkt er det fra Kommissionens side uklart, om Stockholmprogrammet er omfattet af denne programmering.

	Budget 2010	Finansiel programmering
	2010	2011
UDGIFTSOMRÅDE 1B - SAMHØRIGHED FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
Total for strukturfonde	39.191,847	39.688,663
Total for samhørighedsfonde	10.190,245	10.961,150
Total for programmerne i udgiftsområde 1B	49.382,092	50.649,813
Andre udgifter	5,500
TOTAL FOR UDGIFTSOMRÅDE 1B	49.387,592	50.649,813
Loft for den finansielle ramme	49.388,000	50.651,000
Margin	0,408	1,187
UDGIFTSOMRÅDE 2 – BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF NATURRESSOURCER
Programmer vedtaget under den fælles beslutningsprocedure	306,855	326,057
Markedsudgifter og direkte støtte (efter overførsel til udvikling af landdistrikterne), herunder følgende program, som er vedtaget under den fælles beslutningsprocedure: Undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur	306,855	326,057
Undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur (medtaget under "Markedsudgifter og direkte støtte")	15,100	0,550
Rådets beslutninger	59.104,925	59.865,062
Markedsudgifter og direkte støtte (efter overførsel til udvikling af landdistrikterne)	43.819,802	44.437,590
Udvikling af landdistrikterne	14.363,565	14.465,117
Den fælles fiskeripolitik og havretten	277,530	304,070
Den Europæiske Fiskerifond	644,029	658,285
Programmer under udgiftsområde 2 i alt	59.411,780	60.191,119
Andre udgifter	87,053	44,807
Klimaændringsrelaterede foranstaltninger	15,000
UDGIFTSOMRÅDE 2 I ALT	59.498,833	60.235,926
Loft for den finansielle ramme	59.955,000	60.338,000
Margin	456,167	102,074
UDGIFTSOMRÅDE 3A – FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED
Programmer vedtaget under den fælles beslutningsprocedure	403,850	507,080
Den Europæiske Flygtningefond	102,650	104,030
Fonden for de Ydre Grænser	208,000	254,000
Daphne	18,350	18,000
Civilret	15,800	16,000
Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden	3,050	3,050
Schengeninformationssystemet (SIS II)	35,000	(1)
Visuminformationssystemet (VIS)	21,000	112,000
Rådets beslutninger	348,200	419,950
Integration tredjelande	111,000	132,000
Grundlæggende rettigheder	14,000	14,100
Strafferet	26,300	26,850
Terrorisme	20,520	23,400
Kriminalitet	86,380	109,600
Den Europæiske Flygtningefond
Den Europæiske Tilbagesendelsesfond	88,000	114,000
Eurodac	2,000
Programmer under udgiftsområde 3A i alt	752,050	927,030
Andre udgifter	254,437	259,310
UDGIFTSOMRÅDE 3A I ALT	1.006,487	1.186,340
Loft for den finansielle ramme	1.025,000	1.206,000
Margin	18,513	19,660

Udgiftsområde 3b

18. Udgiftsområde 3b er sammen med udgiftsområde 1a et grundlæggende element i finansieringen af Europa-Parlamentets prioriteter i budgettet for 2011 og, mere generelt, i udformningen af et "Europa for Borgerne".

19. På grund af en fremskyndet betaling i 2009 af bevillinger til EU's indsats mod den pandemiske svineinfluenza, er der for 2011 planlagt en lille forhøjelse for en margen på 9,4 mio. I FBF for 2010 var margenen dobbelt så stor med et beløb på 18,7 mio. I december 2009 vedtog budgetmyndigheden et budget uden margen for udgiftsområde 3b.

20. Den planlagte margen giver bestemt ikke mulighed for finansiering af nye prioriteter til unge og relaterede foranstaltninger, eftersom eksempelvis pilotprojekter/forberedende foranstaltninger allerede beløb sig til 9 mio. i budgettet for 2010 under udgiftsområde 3b. En mulig resterende margen på 400 000 euro (beregnet ud fra en mulig forlængelse af alle pilotprojekter/forberedende foranstaltninger, som er trukket fra margenen) er ikke et acceptabelt udgangspunkt, og de samme løsninger bør overvejes med hensyn til udgiftsområde 1a.

	Budget 2010	Finansiel programmering
	2010	2011
UDGIFTSOMRÅDE 3B – UNIONSBORGERSKAB
Programmer vedtaget under den fælles beslutningsprocedure	406,134	415,614
Folkesundhed	51,370	52,700
Forbrugerbeskyttelse	21,920	22,800
Kultur 2007	58,164	61,514
Unge	127,800	127,700
Media 2007	111,005	114,000
Citizen	35,875	31,900
Media Mundus		5,000
Rådets beslutninger	18,000	19,150
Finansielt civilbeskyttelsesinstrument	18,000	19,150
Programmer under udgiftsområde 3B i alt	424,134	434,764
Andre udgifter	243,866	238,900
UDGIFTSOMRÅDE 3B I ALT	668,000	673,664
Loft for den finansielle ramme	668,000	683,000
Margin		9,336

Udgiftsområde 4

21. Margenen i budgettet for 2010 var kun 900 000 på grund af de konkurrerende traditionelle prioriteter, som Europa-Parlamentet støtter, og de uforudsigelige behov, som opstod i tredjelande i løbet af budgetproceduren.

22. En margen på 128 mio. under udgiftsområde 4 er planlagt for 2011, og denne margen repræsenterer kun 1,5 % af loftet. Finansieringen af ledsageforanstaltninger for bananer på 25 mio. har reduceret den planlagte margen tilsvarende, selv om Parlamentet nærer stærk modvilje mod at anvende margenen til finansiering af foranstaltninger, som der ikke er taget højde for i den flerårige finansielle ramme. Som det gentagne gange er gjort opmærksom på, kræver nye foranstaltninger nye midler.

23. Det skal endvidere erindres, at Europa-Parlamentet altid har udtrykt stor modstand mod den metode, som Kommissionen gentagne gange har gjort brug af, nemlig at den i sit forslag undervurderer bevillingerne til Palæstina under påskud af, at de reelle behov ikke kan vurderes på dette tidspunkt på året.

24. Margenen under udgiftsområde 4 skal ses i det perspektiv, at pilotprojekter/forberedende foranstaltninger under udgiftsområde 4 modtog 26 mio. på budgettet for 2010, og at der ikke skete nogen programmering i 2011 for hverken EU's strategi for Østersøområdet eller informations- og kommunikationsprogrammer for tredjelande (henholdsvis 20 og 10 mio. i budgettet for 2010). I denne indledende fase af udarbejdelsen af Kommissionens budgetforslag ville det være interessant at kende begrundelsen for denne manglende programmering for EU's strategi for Østersøområdet, som altid har været klart fastsat som en prioritet for Parlamentet.

	Budget 2010	Finansiel programmering
	2010	2011
UDGIFTSOMRÅDE 4 – EU SOM GLOBAL PARTNER
Programmer vedtaget under den fælles beslutningsprocedure	5.329,491	5.514,847
Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)	1.675,359	1.704,675
Instrumentet for Udviklingssamarbejde (DCI)	2.469,857	2.532,166
Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR)	164,198	163,112
Stabilitetsinstrumentet (IfS)	219,559	290,200
Humanitær bistand	800,518	824,693
Rådets beslutninger	2.226,637	2.622,229
Førtiltrædelsesinstrument	1.587,100	1.796,793
Instrumentet for kernesikkerhedssamarbejde	70,453	75,813
Makrofinansiel bistand	98,985	114,869
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik	281,541	327,374
Lånegarantireserven	93,810	200,000
Instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier	24,094	24,663
Instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier ICI +	34,500	45,000
Finansielt civilbeskyttelsesinstrument	8,000	9,000
Samarbejde med Grønland	28,154	28,717
Programmer under udgiftsområde 4 i alt	7.556,128	8.137,076
Andre udgifter	165,996	164,832
UDGIFTSOMRÅDE 4 I ALT (uden EAR)	7.892,124	8.301,908
Loft for den finansielle ramme	7.893,000	8.430,000
Margin	0,876	128,092
Reserve til nødhjælp	248,882	253,860

Udgiftsområde 5

25. Margenen under dette udgiftsområde for 2011 afhænger delvist af udfaldet af Domstolens afgørelse efter Kommissionens og Parlamentets indsigelse vedrørende lønstigningen for 2009. Eftersom Domstolen for nylig har afvist at behandle sagen i form af en fremskyndet procedure, er det sandsynligt, at der skal afsættes midler til eventuelle supplerende betalinger (i tilfælde af en sådan afgørelse) i 2011.

26. Opmærksomheden henledes på, at den difference, som skal betales med tilbagevirkende kraft, kan beløbe sig til 135 mio. i alle institutioner, hvilket skal sammenlignes med en planlagt margen på 109 mio. i 2011.

27. Endelig vil ordføreren gerne minde om, at Parlamentet altid har udtrykt ønske om en reduktion af alle administrative udgifter under udgiftsområde 5 samt utilfredshed med hensyn til spredningen af nogle af de administrative udgifter til andre udgiftsområder.

	Budget 2010	Finansiel programmering
	2010	2011
UDGIFTSOMRÅDE 5 - ADMINISTRATION
Kommissionens udgifter, undtagen pensioner og Europaskoler	3.604,622	3.749,042
Pensioner (alle institutioner)	1.192,789	1.302,764
Europaskoler	154,212	162,861
Øvrige institutioners udgifter, undtagen pensioner	2.937,432	3.091,950
UDGIFTSOMRÅDE 5 I ALT	7.889,055	8.306,617
Loft for den finansielle ramme	7.962,000	8.416,000
Margin	72,945	109,383

BILAG:

AKTIONER DER FINANSIERES I MEDFØR AF KOMMISSIONENS BEFØJELSER

Post	Rubrik	BUDGET 2010	2011
RUBRIK 1A		59,856	63,33
01 02 04	Prince – information om Den Økonomiske og Monetære Union, herunder euroen	7,500	7,000
02 01 04 01	Det indre markeds funktion og udvikling, navnlig med hensyn til forhåndsmeddelelser, certificering og indbyrdes tilnærmelse mellem sektorer — udgifter til den administrative forvaltning	1,000	1,700
02 03 01	Det indre markeds funktion og udvikling, navnlig med hensyn til forhåndsmeddelelser, certificering og indbyrdes tilnærmelse mellem sektorer	16,130	16,300
06 01 04 02	Transport – udgifter til den administrative forvaltning	0,900	1,000
06 01 04 07	Sikring og beskyttelse af transportbrugere — udgifter til den administrative forvaltning	0,050	0,100
06 01 04 09	Information og kommunikation – udgifter til den administrative forvaltning	1,200	1,000
06 02 03	Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder	15,176	17,900
06 07 01	Transportsikkerhed	2,500	2,500
06 07 04	Sikkerhed for energianlæg og -infrastrukturer	0,400	0,480
09 01 04 01	Fastlæggelse og gennemførelse af EU's politik inden for elektronisk kommunikation — udgifter til den administrative forvaltning	0,550	0,780
09 02 01	Fastlæggelse og gennemførelse af EU's politik inden for elektronisk kommunikation	2,350	2,370
12 01 04 01	Gennemførelse og udvikling af det indre marked – udgifter til den administrative forvaltning	0,800	1,000
12 02 01	Gennemførelse og udvikling af det indre marked	8,700	8,000
12 02 02	Solvit-programmet og handlingsplan for tjenester for bistand vedrørende det indre marked
14 01 04 01	Gennemførelse og udvikling af det indre marked – udgifter til den administrative forvaltning	0,100	0,200
14 02 01	Gennemførelse og udvikling af det indre marked	2,500	3,000
20 02 02	Gennemførelse og udvikling af det indre marked
	RUBRIK 2	9,570
11 03 03	Forberedende arbejde i de nye internationale fiskeriorganisationer og andre ikke-obligatoriske bidrag til internationale organisationer	9,570
	RUBRIK 3A	6,100	6,500
18 08 01	Prince – et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	5,200	5,400
18 08 05	Evaluering og konsekvensanalyse	0,900	1,100
	RUBRIK 3B	109,12	98,59
09 01 04 06	Andre foranstaltninger for av- og mediesektoren – udgifter til den administrative forvaltning	0,050	0,050
09 06 03	Andre foranstaltninger for av- og mediesektoren	0,950	0,950
15 01 04 20	Besøg i Kommissionen – udgifter til den administrative forvaltning	0,650	0,790
15 06 05	Besøg i Kommissionen	2,390	2,640
15 06 06	Særlige årlige begivenheder	9,800
16 01 04 01	Kommunikationsaktiviteter – udgifter til den administrative forvaltning	3,200	3,431
16 02 02	Multimedieafgifter	30,750	31,606
16 02 03	Information til medierne	6,000	4,855
16 03 01	Informationscentre	12,400	12,605
16 03 02	Repræsentationernes kommunikation	8,200	8,525
16 03 04	Partnerskab om formidling af EU	13,130	13,000
16 04 01	Offentlige opinionsundersøgelser	6,800	6,030
16 04 02	Online og trykte informations- og kommunikationsværktøjer	11,850	11,041
16 04 03	Målrettede skriftlige publikationer	2,950	3,067
	RUBRIK 4	74,807	83,178
07 01 04 04	Bidrag til internationale miljø- og klimatiltag – udgifter til den administrative forvaltning	0,300	0,300
07 02 01	Deltagelse i multilaterale og internationale miljøaktiviteter	3,000	5,443
19 01 04 05	Evaluering af resultaterne af EU's bistand, opfølgning og revision — udgifter til den administrative forvaltning	1,500	1,600
19 11 01	Evaluering af resultaterne af EU's bistand, opfølgning og revision	14,000	15,645
19 11 02	Informationsprogrammer med henblik på tredjelande	12,500	12,500
19 11 03	Den Europæiske Union i verden	5,000	5,000
20 01 04 01	Handelsforbindelser med andre lande, også omfattende adgang til markedet i tredjelande — udgifter til den administrative forvaltning	0,430	0,440
20 02 01	Handelsforbindelser med andre lande, også omfattende adgang til markedet i tredjelande	9,000	9,993
20 02 03	Handelsstøtte – multilaterale initiativer	4,500	4,500
21 01 04 04	Uddannelse og oplysning på udviklingsområdet – udgifter til den administrative forvaltning	0,204	0,216
21 08 01	Evaluering af resultaterne af Fællesskabets eller EU's bistand, opfølgning og revision	9,577	10,657
21 08 02	Uddannelse og oplysning på udviklingsområdet	9,796	10,284
22 04 01	Prince – information og kommunikation	5,000	6,600
	RUBRIK 5	24,178	21,738
01 02 02	Koordinering og overvågning af Den Økonomiske og Monetære Union	8,500	7,500
16 02 04	Radio- og fjernsynsstudiers drift og audiovisuelt udstyr	6,755	6,755
16 03 02 02	Europæiske offentlige rum	1,440
16 04 04	Generelle skriftlige publikationer	3,300	3,300
25 02 01 01	Den Europæiske Unions historiske arkiver	2,020	2,020
25 02 04 01	Dokumentationsdatabaser	0,700	0,700
25 02 04 02	Digitale publikationer	1,463	1,463

I.  De retlige rammer om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

1.        Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger blev første gang indført af Europa-Parlamentet i 1975 og har gennem interinstitutionelle forhandlinger udviklet sig til vigtige redskaber til udarbejdelse af politiske prioriteter og indførelsen af nye initiativer, som kan blive til EU-aktiviteter og programmer.

2.        I finansforordningens artikel 49, stk. 6, fastsættes retsgrundlaget for dem, navnlig ved at nævne undtagelserne til princippet om, at bevillinger kun kan medtages i EU's budget efter forudgående vedtagelse af en retsakt. Hvad angår pilotprojekter/forberedende foranstaltninger, træffes der derfor en budgetmæssig beslutning før en eventuel lovgivningsmæssig beslutning.

3.        I finansforordningen fastsættes arten af og formålet med disse to instrumenter:

Pilotprojekter defineres som projekter af eksperimentel art, der skal vise, om en foranstaltning er gennemførlig og nyttig. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår.

Forberedende foranstaltninger defineres som foranstaltninger inden for anvendelsesområderne for EF-traktaten og Euratom-traktaten og for afsnit VI i TEU, der skal forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger. De forberedende foranstaltninger skal indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Lovgivningsproceduren skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår.

4.        I den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 (IIA) fastsættes endvidere rammen og reglerne for gennemførelse af pilotprojekter/forberedende foranstaltninger. I punkt D i bilag II til IIA anføres, at "for at Kommissionen rettidigt kan vurdere gennemførligheden af de ændringsforslag, der overvejes af budgetmyndigheden vedrørende indførelse af nye eller forlængelse af allerede eksisterende forberedende foranstaltninger/pilotprojekter, informerer hver af budgetmyndighedens to parter inden midten af juni Kommissionen om deres hensigter i så henseende, så en første drøftelse kan finde sted allerede under samrådsmødet i forbindelse med Rådets førstebehandling."

5.        Hvad angår lofterne, fastsætter IIA, at institutionerne er enige om, at de samlede bevillinger til pilotprojekter i et givet regnskabsår begrænses til 40 mio. De er også enige om, at de samlede bevillinger til nye forberedende foranstaltninger i et givet regnskabsår begrænses til 50 mio., og at de samlede bevillinger, for hvilke der faktisk indgås forpligtelser til forberedende foranstaltninger, begrænses til 100 mio.

II.       Ændringer efter vedtagelsen af Lissabontraktaten

6.        Lissabontraktaten indfører ikke bestemmelser, der har en direkte virkning på pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Der skal dog indføres nye regler til finansforordningen som følge af vedtagelsen af Lissabontraktaten og til en ny interinstitutionel aftale.

7.        I Kommissionens nye forslag til en "pakke" om ændring af IIA og finansforordningen ændrer den rammen for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger:

           -          bilag D til IIA nævner ikke længere lofterne for pilotprojekter og forberedende     foranstaltninger;

-          budgetmyndighedens to parter forpligter sig til senest midt i juni at underrette Kommissionen om deres hensigter med hensyn til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, således at der allerede kan finde en første drøftelse sted under trepartsmødet i juni;

-          i artikel 32 i gennemførelsesreglerne til finansforordningen fastsættes lofterne, som er uændrede.

Ordføreren understreger, at disse aspekter ikke foregriber resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om ændringen af IIA og finansforordningen.

8.        Ud over disse foreslåede tekniske ændringer skal det understreges, at de ændringer, der bliver indført med Lissabontraktaten, kan få væsentlige virkninger på vedtagelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger: Indtil budgetproceduren for 2010 blev pilotprojekter og forberedende foranstaltninger klassificeret som "ikkeobligatoriske udgifter" og hørte derfor under Europa-Parlamentets kompetenceområde, og det havde det sidste ord i forbindelse med disse udgifter. Ophævelsen af udgiftsområder betyder, at Rådet nu kan stille forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og anmode om at få medtaget den traditionelle "kompromispakke" vedrørende disse i den overordnede forhandling om budgettet for 2011 under forligsproceduren.

III.      Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i budgettet for 2010: nøgletal og fakta

9.        I budgettet for 2010 er der blevet vedtaget 56 pilotprojekter og 47 forberedende foranstaltninger. Der er til pilotprojekterne bevilget forpligtelsesbevillinger på mellem 2,5 mio. (pilotprojekt om bedre sundhedspleje til ofre for seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo) og 1 mio. (til 18 pilotprojekter; for de øvrige er der kun opført et p.m.).

10.       Hvad angår forberedende foranstaltninger, svinger finansieringsrammen fra 7,5 mio. (forberedende foranstaltning vedrørende en hurtig EU-reaktionskapacitet) til 0,5 mio. (forberedende foranstaltning vedrørende Erasmus for journalister).

11.       Det samlede vedtagne beløb for pilotprojekter i 2010 er 40 mio. i forpligtelsesbevillinger (det maksimumsbeløb, der er afsat i IIA) og 61,9 mio. i betalingsbevillinger (ingen begrænsning fastsat i IIA). De forberedende foranstaltninger er blevet finansieret med op til 63,25 mio. (under loftet på 100 mio.), fordelt mellem nye (13,75 mio. under et loft på 50 mio.) og igangværende foranstaltninger (49,5 mio. under et loft på 50 mio.).

IV.      Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i budgettet for 2010: gennemførelse

12.       Kommissionen fremsendte den 3. marts sin første interimsrapport om gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for 2010 og beskrev, hvordan den agter at gennemføre dem (dette dokument er vedlagt). Der vil blive fremsendt en mere omfattende rapport sammen med budgetforslaget for 2011, som skal fremlægges den 28. april. Ordførerne forventer, at denne næste rapport klart vil understrege, om det er muligt at gennemføre dem, og angive den bedste gennemførelsesmekanisme.

V. Konklusioner vedrørende forberedelsen af Parlamentets førstebehandling

13.       13. Ordførerne foreslår følgende foreløbige tidsplan for vedtagelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger:

- uge 6 (10. februar):                  Første møde mellem fagudvalgenes budgetordførere

- uge 9 (3. marts):                      Første interimsrapport fra KOM om gennemførelsen af                                     pilotprojekter/forberedende foranstaltninger i budgettet

- uge 11 (16.-17. marts):             Fremlæggelse af et arbejdsdokument om pilotprojekter/forberedende foranstaltninger i BUDG

- uge 17 (28. april):                    Kommissionens vedtagelse af et budgetforslag

- uge 20 (19. maj):                     Andet møde mellem fagudvalgenes budgetordførere

- uge 22 (31. maj - 4. juni):          Fagudvalgenes budgetordførere fremsender forslag til pilotprojekter/forberedende foranstaltninger til BUDG, og der udarbejdes et konsolideret dokument

- uge 23 (7.-11. juni):                  Fremsendelse af forslag til pilotprojekter/forberedende foranstaltninger til Kommissionen

- uge 25 (21.-25. juni):                Trepartsmøde

- uge 27 (5.-8. juli):                    Evalueringsrapport fra Kommissionen om forslag til pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

- uge 36 (6.-10. september):        Frist for budgetændringsforslag fra udvalgene

- uge 38 (20.-24. september):       Tredje møde mellem fagudvalgenes budgetordførere

- uge 39 (27.-30. september):       Afstemning om budgetændringsforslag i BUDG

- uge 42 (18.-22. oktober):           Parlamentets førstebehandling af budgettet for 2011

Kommissionens første interimsrapport om gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for 2010

GENNEMFØRELSE AF PILOTPROJEKTER

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

- Gennemførelse af pilotprojekter

Udgiftsområde 1a

- Udstationerede arbejdstageres arbejds- og levevilkår (04 03 09)

- Foranstaltninger til bevarelse af beskæftigelsen (04 03 10)

- Styrkelse af mobiliteten og integrationen af arbejdstagere inden for EU (04 03 11)

- Altomfattende samarbejde mellem offentlige myndigheder, kommercielle virksomheder og nonprofitselskaber i forbindelse med at integrere mennesker i samfundet og beskæftigelsen (04 03 12)

- Fremme af omlægning af usikre ansættelsesforhold til arbejde med rettigheder (04 04 08)

- Forebyggelse af udnyttelse af ældre (04 04 11)

- Beskæftigelse af autistiske personer (04 04 13)

- Portplus – Bæredygtig energiplan for havne (06 04 08)

- Affaldsgenindvinding og udnyttelsen heraf til ren energi (06 04 15)

- Udgifterne til uddannelse af studerende fra lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og dermed forbundne akademiske aktiviteter (15 02 31)

- Fremme af uddannelse igennem stipendier og udvekslingsordninger som led i EU's naboskabspolitik (15 02 32)

- Gennemsigtighed og stabilitet på de finansielle markeder (17 02 04)

Udgiftsområde 1b

- Styrkelse af det regionale og lokale samarbejde ved at fremme EU's regionalpolitik på globalt plan (13 03 23)

- Foranstaltninger inden for tekstil- og skotøjssektoren (13 03 25)

Udgiftsområde 2

- Støtte til sammenslutninger af landbrugere (05 02 17 01)

- Europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener05 02 17 02)

- Støtte til landbrugeres og forbrugeres initiativer til lavere kulstofemissioner, lavt energiforbrug og lokale fødevarer (05 02 17 03)

- Udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørkendannelse i Europa (07 03 16)

- Genbrug af overflødige fartøjer, som ikke anvendes i forbindelse med handelen med fiskerivarer (07 03 18)

- Økonomiske tab som følge af ikkeindtægtsgivende vand (non-revenue water) i byer (07 03 19)

- Certificering af kulstoffattige landbrugspraksis (07 03 21)

- Kompleks forskning om metoder til kontrol med udbredelsen af ambrosie og pollenallergi (07 03 22)

- Udskiftning af fartøjer i den europæiske kommercielle flåde med fartøjer med lav miljøbelastning (11 09 03)

- Et europæisk pantsystem for aluminiumsdåser (17 03 18)

Udgiftsområde 3a

- Konsekvensanalyse af lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for aftaleret (18 06 09)

Udgiftsområde 3b

Varslingssystemer til beskyttelse af kulturarv (15 04 46)

Udgiftsområde 4

- Støtte til overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger til fordel for fællesskabsfartøjer, der sejler i farvande, hvor der er risiko for pirateri (19 06 07)

- Program for fredsskabende ngo-aktiviteter (19 06 09)

- Finansiering af landbrugsproduktion (21 02 04)

- Forbedret sundhedspleje for ofre for seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo (21 05 01 08)

Udgiftsområde 5

- Europæiske forskningslegater til grænseoverskridende undersøgende journalistik (16 02 05)

- Interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser, som EU vil blive stillet overfor (25 01 09)

- Gennemførelse af forberedende foranstaltninger

Udgiftsområde 1a

- Erasmus for unge iværksættere (02 02 03 05)

- Fremtrædende europæiske turistmål (02 02 08 01)

- Bæredygtig turisme (02 02 08 02)

- Social turisme i Europa (02 02 08 03)

Udgiftsområde 1b

- Fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa (13 03 24)

Udgiftsområde 2

- Klimaet i Karpaterbassinet (07 03 17)

- En europæisk beredskabskapacitet (07 04 05)

- Kontrolposter (hvilesteder) i forbindelse med dyretransport (17 04 03 03)

Udgiftsområde 3b

- Erasmus for journalister (09 06 05)

- Forberedende foranstaltning på idrætsområdet (15 05 11)

- Det europæiske år for frivilligt arbejde (15 06 11)

- Overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik (17 02 03)

Udgiftsområde 4

- Miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet og et fælles europæisk rammeprogram for udviklingen af Sortehavsregionen (07 02 04)

- Gennemførelse af MEDIA 2007-programmerne i tredjelande (09 06 01 02)

- Forberedende foranstaltning vedrørende hurtig reaktion på den finansielle og økonomiske krise i udviklingslandene (19 06 08)

- Mindretal i Rusland — udvikling af kultur, medier og civilsamfund (19 08 01 05)

- EU-Asien – Integration af politik og praksis (19 10 01 06)

- Vandforvaltning i udviklingslandene (21 04 06)

- Lægemiddelrelateret teknologioverførsel til udviklingslandene (21 05 01 06)

- Forskning og udvikling omkring fattigdomsrelaterede, tropiske og forsømte sygdomme (21 05 01 07)

- Bevarelse og genoprettelse af kulturarv i konfliktområder (22 02 09)

Udgiftsområde 5

- Offentlig forvaltning og Erasmus (26 03 03)

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel

UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dette er Kommissionens første interimsrapport om gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for 2010.

Den omfatter de projekter og foranstaltninger, som budgetmyndigheden har vedtaget for 2010, og den fokuserer på de 32 nye projekter og 22 foranstaltninger og de eksisterende projekter og foranstaltninger, til hvilke der blev godkendt supplerende forpligtelsesbevillinger. Den fastlægger de anvisningsberettigede, der er ansvarlige for gennemførelsen af disse foranstaltninger, og beskriver gennemførelsesplanerne. Der vil blive fremsendt en anden rapport sammen med budgetforslaget (BF) for 2011 i henhold til den reviderede finansforordnings artikel 49, stk. 6, litra a) og b). Denne vil blive mere detaljeret og vil også indeholde oplysninger om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er i afslutningsfasen, dvs. til hvilke der ikke er nye bevillinger i 2010, men til hvilke der stadig er betalingsbevillinger.

- Gennemførelse af pilotprojekter

Udgiftsområde 1a

Udstationerede arbejdstageres arbejds- og levevilkår (04 03 09)

1. Formål

På grundlag af foranstaltningerne fra sidste år er det overordnede mål at opnå bedre data om, hvordan udstationeringen af arbejdstagere finder sted i praksis.

2. Gennemførelse

Målet forfølges gennem tre særskilte foranstaltninger:

1. Ydelse af tilskud til initiativer, som bidrager til at undersøge udstationerede arbejdstageres reelle arbejds- og levevilkår, og hvordan medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og arbejdstilsynene fungerer i praksis. De specifikke mål med denne foranstaltning er:

at fremme udvekslingen af relevante oplysninger, fastlægge den bedste praksis og offentliggøre en

oversigt over den aktuelle situation i medlemsstaterne og

at undersøge spørgsmål og problemer, som kan opstå i forbindelse med den praktiske anvendelse af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere, samt ved håndhævelsen i praksis.

2. En undersøgelse af de retlige aspekter af udstationeringen af arbejdstagere som led i leveringen af tjenesteydelser i EU, som vil undersøge evt. problemer, der kan opstå i forbindelse med den praktiske anvendelse af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere, samt ved håndhævelsen i praksis.

3. En undersøgelse af den økonomiske og sociale virkning af udstationeringen af arbejdstagere i EU, som har til formål at vurdere de økonomiske og sociale virkninger forbundet med udstationeringen af arbejdstagere i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser med fokus på de sektorer, hvor det er mest udbredt at anvende udstationering af arbejdstagere, og på medlemsstater med en relativt større tilstedeværelse af udstationerede arbejdstagere enten som modtagende eller udsendende land.

Der blev indkaldt forslag i løbet af 2009 for alle tre foranstaltninger, og kontrakterne blev underskrevet ved udgangen af 2009.

3. Overslag for 2010

De første resultater af disse foranstaltninger forventes at foreligge i tredje kvartal af 2010. Der er planlagt en anden indkaldelse af forslag vedrørende initiativer, der skal undersøge udstationerede arbejdstageres reelle arbejds- og levevilkår, og hvordan situationen håndteres i praksis, til andet kvartal af 2010. Der bliver i 2010 indledt en anden undersøgelse af de retlige aspekter af udstationeringen af arbejdstagere, som omfatter de medlemsstater, der ikke kunne medtages i den første undersøgelse.

Foranstaltninger til bevarelse af beskæftigelsen (04 03 10)

1. Formål

I henhold til budgetbemærkningen i budgettet for 2010 bør der for at afbøde de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af den nuværende krise lanceres et pilotprojekt, der skal afprøve andre måder at styrke den samlede indsats på for at mindske krisens negative virkning på EU-plan. Gennem pilotprojektet bør det undersøges, i hvilket omfang arbejdspladser, som er i fare på grund af den finansielle og økonomiske krise, kan bevares på en effektiv måde ved at indføre foranstaltninger såsom kortsigtet tilrettelæggelse af arbejdstiden og uddannelse. Man bør fastlægge bedste praksisser og fremme udvekslingen af relevante oplysninger.

2. Gennemførelse

For at nå disse mål vil der blive offentliggjort tre indkaldelser af forslag i det første kvartal af 2010 vedrørende følgende emner:

- Undersøgelse af "kortsigtet tilrettelæggelse af arbejdstiden under krisen, og hvilke erfaringer der kan drages"

I mange medlemsstater har arbejdsmarkederne i første omgang reageret på krisen ved at tilpasse produktionen og den samlede arbejdstid for at imødegå den store nedgang i efterspørgslen i stedet for at reducere beskæftigelsesniveauet. Kortsigtede kompensationsprogrammer, der giver arbejdsgiverne mulighed for at ansøge om midlertidigt statstilskud til at supplere lønnen til de arbejdstagere, der arbejder på nedsat tid, har beskyttet de europæiske arbejdspladser mod den første virkning af recessionen. Undersøgelsen bør analysere, hvorvidt disse ordninger rent faktisk har påvirket EU-arbejdsmarkedets relative modstandsdygtighed indtil videre takket være disse interne tilpasningsforanstaltninger (f.eks. kortsigtet tilrettelæggelse af arbejdstiden og kortere arbejdstid, midlertidige lukninger etc.), og hvordan dette passer i forhold til tidligere erfaringer med lignende foranstaltninger i tidligere krisesituationer. Undersøgelsen bør også vurdere foranstaltninger truffet af regeringer for at sikre, at disse ordninger har været så effektive som muligt, f.eks. ved at analysere kriterierne for støtteberettigelse. Undersøgelsen bør også analysere effektiviteten af foranstaltninger, der sammenkobler kortsigtet tilrettelæggelse af arbejdstiden med arbejdsrelateret uddannelse, med hensyn til virkningen heraf på de berørte arbejdstageres beskæftigelsesegnethed (f.eks. om dette gør overgangen til nye job lettere). Undersøgelsen bør også analysere, hvordan og om risikoen for dødvægtstab i forbindelse med disse foranstaltninger er blevet begrænset. Endvidere bør den analysere de forskellige aktørers rolle i denne forbindelse, herunder nationale myndigheder, offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, kommuner og andre arbejdsmarkedsaktører.

- Undersøgelse af "muligheden for at få en lærlingeuddannelse i medlemsstaterne"

Formålet med undersøgelsen er at vurdere virkningen af krisen på (unge) menneskers situation, som er ved at gøre deres uddannelse færdig, og hvor stor risikoen for arbejdsløshed bagefter er og perioder med inaktivitet, og om denne risiko har yderligere konsekvenser med hensyn til deres beskæftigelsesegnethed, selv efter en økonomisk genopretning. Undersøgelsen bør komme med anbefalinger til, hvordan man bedst støtter unge, som nu er ved at søge ud på arbejdsmarkedet, f.eks. i form af praktikophold, praktisk jobrelateret uddannelse eller adgang til yderligere uddannelse for at erhverve de nøglekompetencer, der er nødvendige for at få succes på arbejdsmarkedet i fremtiden. Undersøgelsen bør også vurdere de nuværende praksisser med lærepladser i virksomheder og den offentlige sektor samt muligheden for at fastsætte nationale mål og flere muligheder for læringsmobilitet, herunder for lærlingeuddannelser, erhvervsuddannelse og praktikanter. Undersøgelsen bør også fastlægge EU's rolle med hensyn til formidlingen af bedste praksis og gensidige læringsprojekter samt med hensyn til at øge lærlingeuddannelsers kvalitet samt give anbefalinger til potentielle foranstaltninger, som bør overvejes for at tilskynde virksomhederne til at tilbyde flere praktikpladser og selv at investere i at styrke nyt personales og lærlinges beskæftigelsesegnethed.

- Undersøgelse om "en omfattende oversigt over praktikordninger i medlemsstaterne"

I de seneste år har der været to primære strukturelle svagheder i arbejdsmarkedsintegrationen af unge, som er stor ungdomsarbejdsløshed i mange medlemsstater og dårlig kvalitet af og usikkerhed i mange af de unges job. Dårlig forbindelse mellem uddannelse og beskæftigelse på et tidligt tidspunkt og det til stadighed høje antal unge med for få færdigheder og kompetencer (særlig elever, der forlader skolen tidligt) forhindrer en vellykket og smidig overgang fra uddannelse til beskæftigelse. I mange lande er problemerne i højere grad koncentreret blandt særlige grupper af unge, indvandrere og visse etniske minoriteter. Dette er især bekymrende, da disse unge udgør en voksende del af de unge borgere, særlig i byområder. Samtidig er efterspørgslen efter højt kvalificerede arbejdstagere i stigende grad svær at imødekomme, da der i mange medlemsstater ikke er tilstrækkelig attraktiv erhvervsuddannelse af høj kvalitet til rådighed. I undersøgelsen bør man se på, hvordan praktikordningerne i medlemsstaterne tackler disse problemer. Undersøgelsen vil derfor give et overblik for hver medlemsstat over praktikpladser i virksomheder og offentlige praktikpladser til unge og over betingelserne for disse praktikophold. Undersøgelsen vil påvise evt. ændringer i denne situation i de sidste fem år og særlig tage fat på konsekvenserne af krisen. Den vil vurdere potentialet i praktikprogrammer med hensyn til at give de unge sikkerhed og forholdet mellem disse programmer og individuelle valg af uddannelse og uddannelsesforløb. Undersøgelsen vil også se på muligheder for at anvende skolebaseret faglig uddannelse og midlertidig tilrettelæggelse af arbejdstiden som et springbræt til unge, der skal ud på arbejdsmarkedet. Den skal også analysere, hvor effektive praktikprogrammer er med hensyn til at tilvejebringe beskæftigelsesmuligheder for de unge og undgå længere arbejdsløshedsperioder blandt de unge.

Der vil også blive afholdt formidlingsarrangementer for at fremme udvekslingen af relevante oplysninger samt etablere og offentliggøre bedste praksisser i fortsættelse af resultaterne af de undersøgelser, der lanceres.

Kommissionen vil offentliggøre tre indkaldelser af forslag, som indeholder den ovennævnte foranstaltning. Kommissionen vil anvende de bevilgede 1.000.000 euro til denne foranstaltning.

3. Overslag for 2010

Indkaldelserne af forslag vil blive offentliggjort i første kvartal af 2010. Denne foranstaltning bliver iværksat i tredje kvartal af 2010 og afsluttes i løbet af 2011.

Styrkelse af mobiliteten og integrationen af arbejdstagere inden for EU (04 03 11)

1. Formål

Selv om den frie bevægelighed for arbejdstagere i EU i det store og hele er positiv, er der potentielle negative bivirkninger, særlig for udsatte arbejdstagere. Formålet med dette pilotprojekt er derfor at medvirke til at overvinde nogle af problemerne, herunder forskellige sociale problemer, som de udsatte arbejdstagere står over for i værtslandet. I projektet anerkendes det, at hullerne i støtten til udsatte arbejdstagere ofte udfyldes af det civile samfund. Dets rolle bør derfor fremmes, således at der kan oprettes netværk og partnerskaber, og rådgivningstjenester kan kobles sammen til rådgivningsstrukturer.

2. Gennemførelse

I december 2009 fremlagde Kommissionen retningslinjerne for EURES' operationer i 2010-2013. Under drøftelsen af disse retningslinjer tog Kommissionen hensyn til udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010), som bl.a. opfordrer Kommissionen til at fremme mobiliteten for sårbare befolkningsgrupper og bidrage til at fjerne de hindringer, de støder på, ved at skabe flere job af høj kvalitet, bekæmpe forskelsbehandling, håndtere nye former for social udstødelse, støtte ligestilling mellem mænd og kvinder, støtte familien og effektivt sikre adgang til arbejdspladsen, bolig og transport;

Kommissionen har i sit forslag til retningslinjer for EURES foreslået en foranstaltning, som opfordrer medlemmerne af EURES til "at oprette mekanismer for samarbejde med organisationer, som formidler oplysninger og bistand til integration af arbejdstagere og deres familier, særlig udsatte grupper. Værtslandene bør gennemføre denne foranstaltning."

Kommissionen foreslår at bevilge 1.000.000 euro til denne foranstaltning, der skal gennemføres ved hjælp af de årlige tilskud til EURES, fra juni 2010. I første omgang vil en udvalgt gruppe af lande blive opfordret til at gennemføre disse aktiviteter.

Kommissionen offentliggjorde en indkaldelse af forslag (VP/2009/008) i december 2009, som indeholder ovennævnte foranstaltning. Kommissionen har bevilget 1.000.000 euro til denne foranstaltning, der skal gennemføres via de årlige tilskud til EURES.

3. Overslag for 2010

Denne foranstaltning vil blive påbegyndt i juni 2010 og slutte i maj 2011. I første omgang kan det forventes, at værtslandene vil gennemføre disse aktiviteter.

- Altomfattende samarbejde mellem offentlige myndigheder, kommercielle virksomheder og nonprofitselskaber i forbindelse med at integrere mennesker i samfundet og beskæftigelsen (04 03 12)

1. Formål

Udviklingen af socialøkonomiske virksomheder fremmer en stabil beskæftigelse af høj kvalitet, ikke blot inden for tjenester, der er forbundet med socialsikringspolitikker. Det er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning om den sociale økonomi, Lissabonstrategien og den sociale dagsorden vigtigt at fremme udviklingen af virksomheder i denne sektor gennem samarbejdsprojekter mellem staten og virksomhederne, hvad enten de er indtjeningsorienterede eller ej, der skal fremme overførbare modeller og praksisser, særlig i krisetider, når flere mennesker risikerer at blive marginaliseret.

Derfor bør projektet øge erhvervslivets bevidsthed om dets sociale ansvar gennem støtte til virksomheder, der er optaget af integration af arbejdskraften, og således udvide arbejdsmarkedsområderne for social integration og beskæftigelse af dårligt stillede grupper (landbrug, industri, handel etc.).

2. Gennemførelse

Projekterne gennemføres ved hjælp af tilskud efter en indkaldelse af forslag i 2010.

I ansøgningerne skal der foreslås effektive løsninger på socioøkonomiske problemer, som særlig gælder for referencebefolkningers område, hovedsageligt i form af samarbejde mellem administrationer, udbyttegivende virksomheder og sociale virksomheder. Derfor bør projekterne omfatte oprettelsen af netværk mellem offentlige institutioner og virksomheder, som er i stand til at skabe innovation inden for forvaltning eller at udforme indikatorer for social velstand med kvantitativ virkning på referencebefolkningerne. Budgettet for 2010 beløber sig til 1.500.000 euro. Fællesskabets bidrag bør højst være på 80 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

3. Overslag for 2010

Vejledende tidsplan:

Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag          maj/juni 2010

Frist for indsendelse                                       23. september 2010

Beslutning om tildeling                                   december 2010

Gennemførelse af projektet(erne)                     i løbet af 2011

Fremme af omlægning af usikre ansættelsesforhold til arbejde med rettigheder (04 04 08)

1. Formål

Det overordnede mål med pilotprojektet er at opnå en bedre forståelse af "usikre ansættelsesforhold" i begrebets videste forstand i EU som helhed og at fremme omlægningen af usikre ansættelsesforhold til ansættelsesaftaler med flere sociale rettigheder, særlig gennem en indgående undersøgelse af konkrete skridt, som medlemsstaterne tager for at fremme en sådan omlægning.

2. Gennemførelse

Målet forfølges gennem to særskilte foranstaltninger:

Ydelse af tilskud til transnationale projekter vedrørende omlægning af usikre ansættelsesforhold til arbejde med rettigheder. De specifikke mål med denne foranstaltning er:

- at fremme analysen og/eller overvågningen af konkrete foranstaltninger, der træffes for at forbedre rettighederne for arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold;

- at udveksle og formidle relevante oplysninger om nationale praksisser eller samarbejdsinitiativer, som skal tage fat på spørgsmålet om omlægning af usikre ansættelsesforhold til arbejde med rettigheder;

- at analysere usikre ansættelsesforholds rolle i den generelle ramme med social, økonomisk og demografisk udvikling med særlig vægt på social udstødelse og fattigdom blandt beskæftigede samt deres specifikke indvirkning på unge arbejdstageres, kvinders og indvandreres arbejds- og levevilkår;

- at analysere usikre ansættelsesforholds økonomiske betydning, årsager og virkninger på baggrund af de nuværende arbejdsmønstre, og i hvilket omfang det bidrager til fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

En undersøgelse, som beskriver og analyserer politikforanstaltninger og god praksis, der for nylig er gennemført i medlemsstaterne med henblik på at tilskynde til at omlægge usikre ansættelsesforhold til arbejde med rettigheder. Undersøgelsen skal bidrage til at udvikle en klar opfattelse af usikre ansættelsesforhold og identificere, hvad der kunne udgøre grundlæggende sociale rettigheder.

3. Overslag for 2010

Indkaldelsen af forslag og udbuddet forventes at finde sted i andet kvartal af 2010.

Forebyggelse af udnyttelse af ældre (04 04 11)

1. Formål

Pilotprojektet skal i overensstemmelse med budgetbemærkningerne finansiere initiativer, der bidrager til at afdække omfanget af udnyttelsen af ældre i EU. Pilotprojektet skal særlig fokusere på:

· at vurdere omfanget af udnyttelsen af ældre i henhold til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) definition (fysisk, psykisk og økonomisk udnyttelse),

· bedre forståelse for årsagerne til udnyttelsen af ældre

· at identificere eksisterende politiske tiltag og god praksis i medlemsstaterne til forebyggelse af udnyttelse af ældre og at anbefale, hvordan kvaliteten af ældreplejen kan forbedres. Hvad angår dette punkt, skal det bemærkes, at man så vidt muligt vil forsøge at leve op til det, der er anmodet om i budgetbemærkningerne.

Det sidste punkt er dog mindre ambitiøst end det, der er anmodet om i budgetbemærkningerne ("måling af effektiviteten af politiske tiltag i medlemsstaterne ").

2. Gennemførelse

Kommissionen vil gennemføre dette pilotprojekt gennem en indkaldelse af forslag, en konference afholdt under det belgiske formandskab og samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Formålet med denne indkaldelse af forslag er at fremme et initiativ, der skal undersøge, hvordan udnyttelse af ældre bedst forebygges ved at sikre langsigtede værdige plejetjenester af høj kvalitet. Formålet med tilskuddet bliver i forskellige medlemsstater at organisere en debat med repræsentanter for offentlige myndigheder med ansvar for tilsynet med de langsigtede plejetjenester, tjenesteyderne, plejerne og brugerne af de langsigtede plejetjenester. I projektet skal det på grundlag af de eksisterende anbefalinger og nationale og europæiske chartre undersøges, hvordan disse standarder kan føres ud i livet. På den konference, der skal organiseres af det belgiske formandskab i andet halvår af 2010, skal det undersøges, hvordan skrøbelige ældre personers værdighed kan sikres, og der skal gøres status over afsluttede eller igangværende projekter vedrørende udnyttelse af ældre, som er finansieret af EU.

Kommissionen agter sammen med OECD at gennemføre et politikorienteret projekt, der skal undersøge tilgængelige initiativer og komme med anbefalinger til udvikling af politikker for kvalitet og brugertilfredshed i de langsigtede plejesystemer i EU, og således fremme reformer, som vil mindske risikoen for udnyttelse af ældre: i) driftsovervågnings- og kontrolsystemer; ii) regler for kvaliteten i de langsigtede plejesystemer; iii) politikker, der skal behandle utilstrækkelig kvalitet, herunder uddannelse af plejere og ansatte i de langsigtede plejesystemer.

3. Overslag for 2010

1. Indkaldelse af forslag:

Maj 2010:                    Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag

August 2010:               Frist for indsendelse af forslag

Oktober 2010:             Bedømmelsesudvalgets beslutning om tildeling

November 2010:           Underskrivelse af kontrakten (24 måneder)

November 2012:           Præsentation og formidling af de endelige resultater

2. Det belgiske formandskabs konference

Konferencen forventes at finde sted i andet halvår af 2010. I fortsættelse af en række kontakter med den belgiske regering afventer Kommissionen stadig den endelige bekræftelse fra Belgien af dette initiativ. Hvis den planlagte konference ikke kan afholdes under det belgiske formandskab, kunne Kommissionen afholde den i begyndelsen af 2011.

3. Samarbejde med OECD

Projektet skal baseres på et igangværende OECD-projekt, som undersøger politikkerne for den langsigtede plejedækning og politikker for arbejdsstyrken og deres indvirkning på uformelle plejeres velfærd, adgangen til og finansieringen af bæredygtige langsigtede plejesystemer.

November 2010:           Underskrivelse af kontrakten

November 2012:           Præsentation og formidling af de endelige resultater

Beskæftigelse af autistiske personer (04 04 13)

1. Formål

Formålet er at finansiere projekter, som bidrager til at udvikle politikker for beskæftigelse og social integration af personer med autisme. Det bør støtte innovative og integrerede projekter ved at tage fat på de mange ulemper, som autistiske personer står overfor, og samtidig tage hensyn til deres styrker. Projekterne bør bidrage til at fastlægge effektive politiksvar samt etablere og fremme en udveksling af god praksis.

2. Gennemførelse

Pilotprojekterne gennemføres i form af en indkaldelse af tilbud. De foreslåede projekter skal udvikle eller afprøve strategier, der skal forbedre autistiske personers adgang til og fastholdelse i beskæftigelse i praksis med inddragelse af alle relevante aktører. Projekterne bør udfærdiges omkring virkelige cases, der vil gøre det muligt for et tilstrækkeligt antal personer med autisme at udføre lønnet arbejde i integrerede ordninger. De foreslåede projekter skal omfatte en detaljeret evaluering, som kan anvendes til formidling af projektresultaterne. Projekterne skal udformes på en sådan måde, at der opnås en tilstrækkelig bæredygtighed, efter at EU-finansieringen er ophørt.

3. Overslag for 2010

Vejledende tidsplan:                  Indkaldelse af forslag offentliggøres i andet kvartal af 2010.

                                               Underskrift af aftaler om tilskud – fjerde kvartal af 2010 (mellem tre og seks projekter)

Vejledende beløb:                     1 000 000 EUR.

Maksimal medfinansieringssats: 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for foranstaltningen. Kommissionens medfinansiering for de enkelte finansierede projekter er mellem 150.000 og 400.000 euro. Projekterne løber over op til 24 måneder.

Portplus – Bæredygtig energiplan for havne (06 04 08)

1. Formål

Formålet er ifølge Europa-Parlamentet at fremme brugen af vedvarende energikilder, øge energieffektiviteten ved hjælp af foranstaltninger, som tager sigte på havnebygninger og -strukturer og give private havneoperatører praktisk mulighed for at investere i teknologi, som sikrer energibesparelser. Dette forslag er interessant, idet det integrerer industrielle økonomiske aktiviteter og energiforanstaltninger.

2. Gennemførelse

Som bekendt er en stor del af det syvende rammeprogram for forskning tilegnet energieffektivitet. Den foreslåede foranstaltning passer derfor fint ind i det syvende rammeprogram for forskning. Kommissionen foreslår, at dette projekt indarbejdes i dens næste arbejdsprogram, som offentliggøres i juli 2010. Det foreslåede projekt vil, når det er blevet indarbejdet i arbejdsprogrammet, følge de sædvanlige skridt i projektcyklussen under det syvende rammeprogram for forskning og vil være underlagt de gældende komitologibestemmelser.

3. Overslag for 2010

Der forventes ingen udgifter, da finansieringen vil komme fra det syvende rammeprogram for forskning.

Affaldsgenindvinding og udnyttelsen heraf til ren energi (06 04 15)

1. Formål

Formålet ifølge Europa-Parlamentet vedrører udnyttelse af husholdningsaffald, som er blevet smidt ud eller lagret på affaldsanlæg.

2. Gennemførelse

Efter overvejelser viser det sig, at opgravning af lagret fast husholdningsaffald fra gamle deponeringsanlæg er en udokumenteret teknik med minimale chancer for kommercialisering og anvendelse. Det lagrede faste husholdningsaffald er delvist (eller meget) opløst og har allerede mistet en betydelig del af sin energiintensitet, enten gennem aerobe og/eller anaerobe processer. Fugtindholdet er ligeledes relativt højt, og ud over omkostningerne i forbindelse med opgravning er der således også betydelige omkostninger (både økonomiske og i forhold til energiforbrug) forbundet med størrelseshomogenisering og tørring. I lyset af at det faste husholdningsaffald har været deponeret i lange perioder, viser det, at alle dele kontamineres af forskellige forurenende stoffer.

Opgravning af gamle deponeringsanlæg kan medføre alvorlige miljø- og sundhedsmæssige risici. Under opgravningen frigives betydelige mængder metan, der som drivhusgas er 24 gange stærkere end kuldioxid, og virkningen af denne proces i forhold til drivhusgasser er således negative eller i bedste fald ringe.

Med hensyn til dette pilotprojekt mener Kommissionen, at det er meget mere effektivt at undgå affaldsdeponering helt gennem politikker baseret på affaldsrammedirektivet. I de tilfælde, hvor affaldsdeponering stadig praktiseres, bør der i udstrakt grad anvendes indsamling af gas fra deponeringsanlæggene og anvendelse til energiformål. Kommissionen mener, at det foreslåede pilotprojekt ikke effektivt bidrager til ren og billig energiforvaltning, og den foreslår derfor, at det ikke gennemføres.

3. Overslag for 2010

Der forventes ingen udgifter.

Udgifterne til uddannelse af studerende fra lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og dermed forbundne akademiske aktiviteter (15 02 31)

1. Formål

Formålet med dette pilotprojekt er at give studerende fra lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik mulighed for at lære EU's politikker og institutioner at kende gennem deltagelse i specialiserede kurser, som tilbydes i en stipendiumordning i overensstemmelse med den nye forbedrede europæiske naboskabspolitik.

2. Gennemførelse

Europa-Parlamentet har udpeget Europakollegiet (de to universitetsområder i Brügge og Natolin/Warszawa) som den akademiske institution, hvor deltagerne kan følge skræddersyede programmer i forbindelse med dette pilotprojekt, idet der tages højde for kollegiets specifikke egenskaber og høje specialiseringsgrad. Europakollegiet har således et egentligt monopol i forhold til at udføre opgaverne i dette pilotprojekt i overensstemmelse med artikel 168, stk. 1, litra c), i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.

Kommissionen forventes at vedtage et årligt arbejdsprogram om dette projekt inden marts 2010. Arbejdsprogrammet definerer: typen af uddannelsesprogrammer (kurser, varighed mv.), det vejledende antal deltagere/udvalgte studerende fra lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, vurderingskriterier (udvælgelse og tildeling), betingelser og tidsplan for de studerendes ansøgninger samt antal og omfang af stipendierne (ensartede takster).

3. Overslag for 2010

Udvælgelsen af studerende finder sted mellem april og juni 2010. Fællesskabets finansielle støtte tildeles gennem en tilskudsaftale.

Fremme af uddannelse igennem stipendier og udvekslingsordninger som led i EU's naboskabspolitik (15 02 32)

1. Formål

Pilotprojektet dækker stipendier til studerende fra lande, der indgår i EU's naboskabspolitik[5], og som følger kurser med henblik på at opnå en europæisk mastergrad i europastudier i 2010-11. Formålet er at udvide de studerendes professionelle kapaciteter og sætte dem i stand til at håndtere fællesskabspolitikker. Initiativet kan eventuelt anspore til, at der skabes en ny generation af pro-europæiske tjenestemænd i de lande, der indgår i EU's naboskabspolitik.

2. Gennemførelse

Projektet gennemføres i en åben indkaldelse af forslag rettet mod EU's højere uddannelsesinstitutioner, der tilbyder en mastergrad i europastudier. Institutionerne anmodes om at indsende deres ansøgninger og udvælge universitetsstuderende, som er statsborgere og bosiddende i et land, der indgår i den europæiske naboskabspolitik (højest tre kandidater opstillet i rækkefølge og to til reservelisten).

Kommissionen er ansvarlig for at tildele stipendierne til de valgte universitetsstuderende, som de deltagende institutioner har foreslået, og som skal følge en mastergrad i europastudier.

3. Overslag for 2010

Støtten dækkes af en kontrakt med hver enkelt af de institutioner, hvorfra studerende fra lande, der indgår i den europæiske naboskabspolitik, har fået tildelt et stipendium. Der forventes at blive tildelt 30 til 40 fulde stipendier (afhængigt af varigheden af mastergraden). Stipendierne dækker undervisningsgebyr, leveomkostninger (ensartede satser pr. land) og rejse- og opholdsudgifter.

Tidsplan og vejledende beløb for alle indkaldelser af forslag er som følger:

- Marts 2010: Offentliggørelse af indkaldelsen til forslag

- 30. april 2010: Ansøgningsfrist

- Maj – juni 2010: Tildelingsprocedure og -beslutning

- 30. juni 2010: Højere uddannelsesinstitutioner underrettes af Kommissionen.

De vejledende beløb er: For støtte: 960.000 euro, for indgåelse af kontrakt (eksperter vurderer de modtagne ansøgninger efter indkaldelsen): 40.000 euro.

Gennemsigtighed og stabilitet på de finansielle markeder (17 02 04)

1. Formål

Med hensyn til budgetbemærkningen, som blev vedtaget i 2010-budgettet, har Kommissionen omhyggeligt vurderet begrundelsen for og beskrivelsen af dette pilotprojekt.

Mere stabile og gennemsigtige finansielle markeder er et vigtigt mål for EU's institutioners og EU's nationale regeringers handlinger. I sin nylige meddelelse "Sikring af effektive, sikre og solide derivatmarkeder" (KOM(2009)0332) har Kommissionen allerede bekendtgjort kommende politiske foranstaltninger med henblik på at øge gennemsigtigheden af derivatmarkederne.

Som led i sin reaktion på den finansielle krise foreslog Kommissionen i sin meddelelse "Fremdrift i den europæiske genopretning" (KOM(2009)0114) at fremme finansielle uddannelser yderligere i hele EU, styrke de europæiske investorers stemme og yde direkte finansiering til at fremme kapacitetsopbygning af investorinteressenter med henblik på at repræsentere deres interesse i politikker vedrørende finansielle ydelser på EU-plan gennem uddannelse, forskning og information. Under hensyntagen til dette mål etablerede Kommissionens tjenestegrene kontakt med Europa-Parlamentet for at udveksle idéer om den bedste strategi med hensyn til at gennemføre dette pilotprojekt, og der aftaltes et forløb med fokus på uddannelse og information på bestemte områder inden for finansielle tjenester.

Det er en kendsgerning, at mere komplekse finansielle produkter, som oprindeligt var rettet mod professionelle operatører, ikke længere er begrænset til professionel anvendelse i de finansielle institutioner. Inden finanskrisen blev sådanne produkter i vid udstrækning distribueret til forbrugere, som blev tilskyndet til at købe dem uden at være tilstrækkeligt opmærksomme på risici og konsekvenser i forbindelse dermed.

Sådanne finansielle produkters manglende gennemsigtighed skyldes, at de er teknisk komplekse, hvilket forhindrer forbrugerne i at få tilstrækkelige oplysninger om de underliggende risici. Endvidere mangler der ofte passende rådgivning, som er skræddersyet til forbrugernes og andre slutbrugeres personlige profiler, hvilket får sidstnævnte til at købe finansielle produkter, som ikke svarer til deres behov.

Inden for forbrugerbeskyttelse kan uddannelse og information rettet mod organisationer og enheder, som er aktive inden for informationskampagner og rådgivning, være en effektiv metode til at forbedre kvaliteten af de finansielle beslutninger, der træffes, samt den rådgivning, som ydes til forbrugerne. Hvor organisationer yder rådgivning til forbrugere, udvikler denne form for finansiel uddannelse forbrugernes kapacitet og gør dem i stand til at foretage oplyste valg, idet de får de nødvendige oplysninger for at kunne købe produkter, der svarer til deres behov og dermed undgår unødvendige risici.

2. Gennemførelse

Kommissionen vil afholde et kursus rettet mod uddannelsesrådgivere for forbrugere om forskellige spørgsmål inden for finansielle tjenester. Målet med kurset vil være at uddanne rådgivere i en lang række finansielle spørgsmål som forvaltning af penge og rådgivning om familiens budget, kreditprodukter og investeringsaktiviteter, herunder risikovurdering.

Målgruppen omfatter frivillige statsfinansierede eller uafhængige ngo'er, lokalsamfundsorganisationer, forbrugerorganisationer og andre relevante organer, som er aktive i forhold til at rådgive forbrugere. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, kan deltagelse i disse kurser udvides til også at omfatte lokalforvaltningsorganisationer. Den kontrahent, som Kommissionen engagerer, vil blive anmodet om at identificere de relevante organisationers uddannelsesbehov i forhold til finansielle spørgsmål og gennemføre skræddersyede uddannelseskurser. Disse aktiviteter vil blive udviklet med det formål at opnå en multiplikatorvirkning gennem formidling af viden og information til den relevante målgruppe.

For at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne kan der ikke arrangeres kurser i alle de 27 medlemsstater. Kurserne vil således sandsynligvis blive afholdt i udvalgte medlemsstater eller klynger af medlemsstater.

Kommissionen vælger udbyderen af kurserne i et offentligt udbud.

3. Overslag for 2010

Udbudsbekendtgørelsen offentliggøres i juni 201, og fristen for at give tilbud er i september 2010. Evalueringsproceduren finder sted i oktober 2010, og den interne indkøbsstyring følger i november 2010.

Udgiftsområde 1b

Styrkelse af det regionale og lokale samarbejde ved at fremme EU's regionalpolitik på globalt plan (13 03 23)

1. Formål

Pilotprojektets formål ville være at:

· bidrage mere effektivt til et strategisk partnerskab mellem Kommissionen og tredjelande i overensstemmelse med sidstnævntes omfattende efterspørgsel efter mere samarbejde på dette område

· tage del i EU's mangeårige erfaring med, hvordan regional- og samhørighedspolitik understøtter processen med økonomisk og politisk integration og samtidig fremmer vækst, bæredygtig udvikling, lige muligheder og samarbejde på tværs af grænserne

· bidrage til at fremme Unionens internationale image

· bidrage til en bedre forståelse af europæiske værdier, grundlæggende principper, gennemførelsesstrukturer og politikker. En vigtig del af pilotprojektet er at gribe muligheden for at samarbejde med og hjælpe internationale organisationer med at opbygge regionale partnerskaber.

De mål, som Kommissionen har defineret for pilotprojektet, stemmer således overens med de prioriteter, som er identificeret i de budgetbemærkninger, som Parlamentet har vedtaget, og som er blevet bekræftet på to møder, som fandt sted i 2009 med Lambert van Nistelrooij, medlem af Europa-Parlamentet, og Europa-Parlamentets Udvalg for Regionalpolitik.

De ekstra ressourcer for 2010 vil hjælpe med at udvikle dialogen med tredjelande, som er i en indledende fase. Disse ressourcer vil hjælpe Kommissionen med at uddybe og udbrede sine aktiviteter og yde reel hjælp til tredjelande i deres bestræbelser på at forbedre den offentlige politik inden for regionaludvikling samt regional- og lokalforvaltningsspørgsmål.

2. Gennemførelse

I 2010 gennemføres pilotprojektet – som i 2009 ved hjælp af rammekontrakter eller tilskud. De støttede foranstaltningerne omfatter tilrettelæggelse af internationale konferencer og andre hændelser, informationsaktiviteter, studiebesøg, netværk og undersøgelser.

I visse undersøgelser vil der ligeledes blive gjort brug af offentlige udbud.

3. Overslag for 2010

Undersøgelser (med OECD og andre) – vejledende budget på 700.000 euro

Der udarbejdes en territorial gennemgang i Ukraine i samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Derudover undersøges muligheden for at udvikle regionale innovationssystemer i Kina, herunder en undersøgelse i fællesskab med OECD og Kinas udviklings- og reformkommission. Der forudses en række undersøgelser om:

· Mulighederne for at udvikle regionale innovationssystemer i Kina (med OECD).

· Territorial gennemgang af Ukraine (med OECD).

· Grænseoverskridende samarbejde i Afrika.

· Opfølgning på regionale innovationssystemer i Latinamerika.

· Peer review-undersøgelser i udvalgte Ukrainske regioner.

Informationsseminarer (studiebesøg og seminarer) – vejledende budget på 750.000 euro

Seminarer er et vigtigt middel til at udveksle oplysninger og fremme en fælles forståelse med tredjelande. Tredjelande efterspørger i stigende grad direkte erfaring med gennemførelsen af EU's regionalpolitik i forskellige sammenhænge. Pilotprojektet gør dette muligt ved at påtage sig de rejse- og opholdsudgifter, som nominerede eksperter og tredjelandsdeltagere har afholdt.

Der forudses en række seminarer, som skal afholdes i de vigtigste partnerlande, om emner som: Strategiske og forvaltningsmæssige spørgsmål, informationssystemer, evaluering, regionale innovationssystemer, grænseoverskridende samarbejde mv.

· Brasilien: Seminar om det regionalpolitiske samarbejde mellem EU og Brasilien.

· Brasilien: Workshop om information, evaluering, finanskontrol og revision.

· Kina: Seminar på højt niveau om det regionalpolitiske samarbejde mellem EU og Kina og deltagelse i World Expo i Shanghai (seminar, stand, netværk).

· Kina: To uddannelsesprogrammer med Det Europæiske Retsakademi i Trier (gennem eksisterende rammekontrakt eller offentligt udbud).

· Argentina: Seminar om regionale innovationssystemer i Latinamerika (med OECD) og eventuelt et seminar om grænseoverskridende samarbejde.

· Ukraine: En række indledende seminarer om europæisk regionalpolitik i udvalgte regioner (Odessa, Chernovtsy, Kharkhiv og Donetsk) med deltagelse af Kommissionens tjenestemænd og EU's regionale eksperter.

· Sydafrika: Seminar om regionalpolitik tilrettelagt af regeringen med deltagelse af EU's tjenestemænd og EU's regionaleksperter.

· Australien: Første regionalpolitiske konference.

Der overvejes en række udvekslingsprogrammer, nemlig for brasilianske regionale repræsentanter og kinesiske nationale og regionale tjenestemænd. Ukraine, Vestafrika (Union économique et monétaire Ouest-Africaine (UEMOA), Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS)) og Sydafrika kunne også deltage i disse udvekslingsbesøg, hvis de viser interesse derfor.

· Brasilien: Anden programudveksling for 40 regionale repræsentanter, besøg til europæiske regioner og Open Days – Den europæiske uge for byer og regioner.

· Ukraine: Ukrainske tjenestemænd besøger Bruxelles, Det Europæiske Observationscenter for Fysisk og Funktionel Udvikling (ESPON), EU's regioner og Open Days – Den europæiske uge for byer og regioner.

· Andre muligheder: Vest- og/eller Sydafrika: Tjenestemænd besøger Bruxelles, ESPON, EU's regioner og Open Days – Den europæiske uge for byer og regioner. Opfølgende kontakt/besøg for centralamerikanske lande i forbindelse med forhandlingerne om en associeringsaftale med EU.

Støtte til informations- og udviklingsværktøjer – vejledende budget på 50.000 euro

For at øge synligheden af de regionalpolitiske aktiviteter og prioriteter er det vigtigt at forbedre informations- og kommunikationsprodukter og oversætte dem til andre sprog.

Kommissionen og/eller GD REGIO opfordres ofte til at tale og samtidig opstille stande på konferencer i hele verden. Eftersom den ikke kan efterkomme alle disse forespørgsler, virker det fornuftigt at forberede færdige materialer eller stande, som kan sendes til disse destinationer. Denne foranstaltning gennemføres via en servicekontrakt.

Foranstaltninger inden for tekstil- og skotøjssektoren (13 03 25)

1. Formål

I overensstemmelse med de tildelte bevillinger, som blev vedtaget i 2010-budgettet, har dette pilotprojekt til formål at udvikle Fællesskabets strategi for tekstil/beklædnings- og fodtøjssektoren, navnlig for de mindre begunstigede regioner.

I denne forbindelse er formålet med bevillingerne, at de skal anvendes til at gennemføre en grundig vurdering af situationen i tekstil/beklædnings- og fodtøjssektoren i EU, herunder mulighederne for fremtidig udvikling. Vurderingen vil fokusere på de områder, som er fremhævet i budgetbemærkningen, navnlig forskning og innovation, omstrukturering, erhvervsuddannelse og små og mellemstore virksomheder og have en regional vinkel. Den vil fokusere på den strategiske udvikling, som er nødvendig for at styrke EU's tekstil/beklædnings- og skotøjssektors konkurrenceevne.

2. Gennemførelse

Projektet gennemføres gennem et offentligt udbud, som har til formål at finansiere en grundig vurdering af sektorens situation og mulighederne for deres fremtidige udvikling.

Det offentlige udbud lanceres i første halvdel af 2010 og vil omfatte to dele, hvor den første fokuserer på en grundig vurdering af den europæiske tekstil- og beklædningssektor, og den anden på den grundige vurdering af den europæiske skotøjssektor.

For hver del består projektet af seks uafhængige rapporter/vurderinger som følger:

a.     Undersøgelse af situationen i den europæiske tekstil/beklædnings- og skotøjssektor samt mulighederne for fremtidige udvikling.

b.     Vurdering af den måde, hvorpå specialiserede forsknings- og innovationscentre samarbejder/overfører teknologi til tekstil/beklædnings- og skotøjsvirksomheder i forskellige regioner i EU. Identificering af bedste praksis, succesfaktorer og vanskeligheder. Identificering af mulig fremtidig udvikling.

c.     Vurdering af de største problemer, som små og mellemstore tekstil/beklædnings- og fodtøjsvirksomheder står over for i forskellige regioner i EU, og mulighederne for at løse disse problemer.

d.     Vurdering af den tidligere eller igangværende omstrukturering og modernisering i tekstil/beklædnings- og skotøjsvirksomheder i forskellige regioner i EU. Forventning om fremtidige moderniserings- og omstruktureringsprocesser.

e.     Identificering af den optimale uddannelsesstrategi (bedste praksis) i forhold til tekstil/beklædnings- og skotøjsvirksomheder i forskellige regioner i EU. Identificering af fremtidige uddannelsesbehov.

f.      Vurdering af udviklingen af forsknings- og innovationspraksis i forskellige tekstil/beklædnings- og skotøjsregioner i EU. Fremtidsudsigter for forskning og innovation i sektoren.

Projektet vil især fokusere på specifikke regioner i EU.

En endelig synteserapport, som tager udgangspunkt i de vigtigste resultater af de seks uafhængige vurderinger, fremhæver vejen frem for begge sektorer.

Samlet budget: 1.000.000 euro (630.000 euro for første del og 370.000 euro for anden del)

3. Overslag for 2010

Det offentlige udbud med to dele lanceres i første halvdel af 2010.

Den vigtigste udfordring bliver at tiltrække tværfaglige hold til det offentlige udbud, som har en grundig viden om tekstil- og/eller fodtøjssektoren og en grundig viden om de forskellige områder, som skal håndteres.

Udgiftsområde 2

Støtte til sammenslutninger af landbrugere (05 02 17 01)

Kommissionen overvejer stadig gennemførligheden og den mest hensigtsmæssige gennemførelsesmekanisme.

Europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener05 02 17 02)

Kommissionen overvejer stadig gennemførligheden og den mest hensigtsmæssige gennemførelsesmekanisme.

Støtte til landbrugeres og forbrugeres initiativer til lavere kulstofemissioner, lavt energiforbrug og lokale fødevarer (05 02 17 03)

Kommissionen overvejer stadig gennemførligheden og den mest hensigtsmæssige gennemførelsesmekanisme.

Udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørkendannelse i Europa (07 03 16)

1. Formål

Med hensyn til budgetbemærkningen, som blev vedtaget i 2010-budgettet, er formålet med dette projekt at identificere og udvikle forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørkendannelse i Europa.

I lyset af det meget store anvendelsesområde for initiativer, som budgetbemærkningen dækker, blev der tilrettelagt flere møder med Europa-Parlamentet for at definere et muligt fokus, som ikke allerede er dækket af andre politikområder (dvs. forskning og landbrug).

Efter drøftelserne med Europa-Parlamentet vil pilotprojektet fokusere på at støtte udviklingen af konkrete pilotinitiativer, der skal bidrage til udveksling af god praksis og innovation på lokalt plan for fire prioritetsspørgsmål (bevarelse af regnvand og overfladevand, alternative former for vanding, foranstaltninger til vandbesparelser/vandeffektivitet og afgrøder, som forbruger mindre vand) til standsning af ørkendannelse i Europa. Projektet vil navnlig fokusere på at afprøve særligt udviklede billige teknologier, teknikker eller praksis vedrørende vandknaphed og tørke med det formål at forbedre forholdene for mennesker og miljø i forskellige regioner (eventuelt i de identificerede prioritetsregioner) i Europa. Projektet vil omfatte identificering, finansiel støtte, overvågning af gennemførelsen og evaluering af 3-5 konkrete pilotinitiativer.

2. Gennemførelse

Bevillingen til dette projekt var allerede under 2009-budgettet på 1.000.000 euro.

Yderligere forpligtelsesbevillinger på 1.500.000 blev tildelt under 2010-budgettet.

De yderligere bevillinger indarbejdes i samme indkaldelse af forslag og gør det muligt at gennemføre 3-5 pilotprojekter, hvilket er mere end oprindeligt planlagt.

3. Overslag for 2010

Projektet gennemføres i to faser.

Den første fase var lanceringen af en servicekontrakt, som hjalp Kommissionen med at vælge, overvåge og evaluere pilotprojekterne. Kontrakten blev indgået i 2009 og er stadig gældende.

Den anden fase starter i 2010, og det forventes, at der lanceres en indkaldelse af forslag til et vejledende beløb på 2.400.000 euro i årets første kvartal.

Pilotforslaget udvælges, og tilskudsaftalerne underskrives i årets anden halvdel (vejledende tidspunkt er oktober 2010).

Genbrug af overflødige fartøjer, som ikke anvendes i forbindelse med handelen med fiskerivarer (07 03 18)

1. Formål

Den type skibe, som er omfattet af pilotprojektet som defineret af budgetmyndigheden, er meget omfattende. Det foreslås, at der udelukkende fokuseres på skibe, som vedrører Europa: Mindre skibe, som opererer i EU, flådefartøjer og andre statslige fartøjer og store søgående fartøjer, som er knyttet til EU (anløber EU's havne, sejler under et EU-lands flag, eller hvis egentlige ejer er europæisk). Store søgående fartøjer, der opererer uden for EU, tages ikke i betragtning.

I lyset af budgetbemærkningen og begrundelsen er det endvidere uklart, om formålet er en skrivebordsundersøgelse eller et faktisk operationelt projekt vedrørende genbrug og genanvendelse af materialer og hensigtsmæssig forvaltning af det tilbageværende farlige affald.

Den foreslåede strategi for 2010 vil være at gennemføre en undersøgelse, hvormed der oprettes en fortegnelse over antallet og sammensætningen af skibe, ligesom den eksisterende eller kommende genbrugsproces identificeres. Resultatet af denne undersøgelse kan eventuelt føre til en anden fase (i 2011), hvor analysen kan finpudses, og bedste praksis kan udveksles gennem oplysningskampagner, som tilrettelægges i de relevante medlemsstater (fase 2).

Projektet vil bestå af følgende faser:

Første fase (2010): Der oprettes en fortegnelse over skibene, deres sammensætning, ophugningsanlæg og metoder (herunder indvirkningen på menneskers sundhed og miljø). Identificering af bedste praksis.

Anden fase (2011): Der arrangeres oplysningskampagner i medlemsstaterne med oplysninger om bedste praksis for at fremme den offentlige debat og identificere nye løsninger og idéer med relevante interessenter (lokalmyndigheder, skibsejere, ophugningsanlæg, ngo'er…)

Resultatet af disse faser kan bidrage til at identificere en eventuel yderligere udvikling, f.eks. i form af nye teknologier til affaldshåndtering, genbrug og genanvendelse af de materialer, som skibene er bygget af, som glasfiber og harpiks, og bedre forvaltning af farligt affald fra genbrug af skibe. Denne udvikling kan fremmes ved at foreslå en bestemt prioritering af de projekter, som skal finansieres gennem en fremtidig indkaldelse af forslag under det syvende rammeprogram.

2. Gennemførelse

Første fase:

Relevante oplysninger om store søgående fartøjer tilvejebringes gennem en forhandlingsprocedure (der findes en kommerciel database).

Disse oplysninger udnyttes derefter i en undersøgelse (offentligt udbud).

Anden fase: Oplysningskampagner tilrettelægges gennem et eller flere specifikke udbud.

3. Overslag for 2010

Projektet bør gennemføres i to faser. Kun første fase (300.000 euro) bør finansieres af 2010-budgettet gennem en udbudsprocedure. Fase 2 skal først fastlægges og udvikles i detaljer, når de grundlæggende oplysninger er fastlagt i første fase. Den bør ligeledes gennemføres i en udbudsprocedure (2011-budgettet).

Der foreslås en finansieringsafgørelse om fase 1 til vedtagelse inden april 2010.

Det offentlige udbud lanceres hurtigst muligt i første halvdel af 2010. Som følge af udbudsproceduren kan kontrakten ikke forventes at blive indgået før anden halvdel af 2010.

Der kan være potentielle vanskeligheder forbundet med den ophugning af store søgående fartøjer, som primært foregår i tredjelande, samt adgang til oplysninger om konsekvenserne af genbrugsmetoderne.

Økonomiske tab som følge af ikkeindtægtsgivende vand (non-revenue water) i byer (07 03 19)

1. Formål

Projektet sigter mod at vurdere omfanget af ikkeindtægtsgivende vand og de dermed forbundne økonomiske tab i store byer i hele EU. De foreslåede målsætninger kan opsummeres som følger:

1) Evaluering af og skøn over ikkeindtægtsgivende vand i forskellige udvalgte byer.

2) Analyse af konsekvenserne, de dermed forbundne økonomiske tab og de miljømæssige konsekvenser.

Tab af vandressourcer er vigtigt, både hvad angår ressourcer og økonomi. Projektets formål er derfor at skabe en forbindelse mellem tab af vand og værdien af vand i de givne vandområder.

2. Gennemførelse

Pilotprojektet gennemføres i et offentligt udbud.

Kontrakten sigter mod at skabe et udgangspunkt, der beskriver spild af vand i en række udvalgte store byer i EU.

Som anført i budgetbemærkningen bør projektet knyttes til EU's bevilling i forhold til vandknaphed og tørke, og de udvalgte lande vil være lande, som oplever betydelige problemer med vandknaphed og/eller tørke, hvor tabet er stort, og der dermed er rig mulighed for at reducere tabet, samt byer, som har minimeret tabet af vand, for at undersøge bedste praksis.

Tab af vandressourcer er vigtigt, både hvad angår ressourcer og økonomi. Projektets formål er derfor at skabe en forbindelse mellem tab af vand og værdien af vand i de givne vandområder.

3. Overslag for 2010

Kommissionen lancerer et offentligt udbud i første halvdel af 2010 med henblik på at gennemføre ovennævnte mål.

Kontrakten agtes indgået inden årets udgang.

Certificering af kulstoffattige landbrugspraksis (07 03 21)

1. Formål

I lyset af målsætningerne i budgetbemærkningen vil Kommissionen gennemføre pilotprojektet gennem tre hovedopgaver:

- Den første er at sammenligne eksisterende CO2-kalkulatorer for de enkelte landbrug og finde den mest passende eller en hybrid, som kan anvendes til test i projektets tredje fase. Den forventes at gå videre end den beskrivelse, som er anført i budgetbemærkningen, så den omfatter andre konsekvenser for miljøet af landbrugssystemer og afhjælpningsforanstaltninger, så en CO2-kalkulator for klimaændringer eksempelvis ikke fører til skader på biodiversiteten.

- Den anden er at undersøge, hvilken type administration der er behov for for at etablere et certificeringssystem.

- Den tredje er at teste CO2-kalkulatoren (fra den første opgave) og de praktiske administrative forslag (fra den anden opgave) på regionalt plan for at vurdere, om de kan gennemføres i EU som helhed.

2. Gennemførelse

Som anført i Kommissionens skrivelse fra november 2009 om gennemførligheden af ændringer vedtaget i førstebehandlingen af 2010-budgettet gennemfører Kommissionen allerede undersøgelser om de spørgsmål, som er omfattet af pilotprojektet. Resultatet af disse undersøgelser foreligger i slutningen af 2010 og vil danne grundlag for udviklingen af foranstaltningerne under pilotprojektet.

Med hensyn til gennemførelsen forventes det, at GD ENVI vil samarbejde med FFC for at gennemføre de tre opgaver.

3. Overslag for 2010

Der foreslås en finansieringsafgørelse om lanceringen af en indledende undersøgelse til vedtagelse inden april 2010.

Kontrakterne og/eller de administrative aftaler med FFC vedrørende den første og den anden opgave forventes at blive indgået i anden halvdel af 2010 med gennemførelse i 2011 og 2012. Med hensyn til den tredje opgave er det endnu ikke besluttet, om opgaven kan finansieres af tilsagnene for 2010.

Kompleks forskning om metoder til kontrol med udbredelsen af ambrosie og pollenallergi (07 03 22)

1. Formål

Som anført i budgetbemærkningen, som blev vedtaget i 2010-budgettet, sigter projektet mod:

- at analysere de forskellige metoder til kontrol med udbredelsen af ambrosie og definere den mest effektive,

- at udvikle en forebyggelsesmekanisme for at kontrollere udbredelsen af ambrosie

Invasive fremmede arter som ambrosie menes at være den næststørste trussel mod biodiversitet på verdensplan. Problemet ventes at forværres i næste århundrede på grund af klimaændringer samt stigende handel og turisme.

Dette formål omfatter formål 1, 2 og 6 som vedtaget af Parlamentet. Det omfatter ikke formål 3, 4 og 5 vedrørende de allergene konsekvenser af ambrosiepollen. Dette blev aftalt på et møde mellem Kommissionen (GD ENV og GD SANCO) og Áder, medlem af Parlamentet, den 8. december 2009. Undersøgelser om allergene konsekvenser og behandlingen deraf ansås ikke for at være relevante for pilotprojektet.

I lyset af de betydelige beløb, som Europa-Parlamentet har stillet til rådighed i budgettet, vil Kommissionen i pilotprojektet fokusere på:

- Udbredelsen af almindelig ambrosie i EU gennem udvikling og etablering af et tidligt varselssystem til overvågning af udbredelsen af ambrosie. Definitionen af et sådant system sker i tæt samarbejde med andet igangværende arbejde (f.eks. Det Europæiske Miljøagentur) og inden for udviklingsrammerne for EU's strategi for invasive fremmede arter. Det undersøges, om det er muligt at udvikle systemet, så det omfatter andre invasive arter.

- De negative konsekvenser af almindelig ambrosie for folkesundhed, biodiversitet og produktionssystemer.

- Gennemførelse af en lang række eksperimenter med henblik på at vurdere resultatet af udryddelsespraksis og konsekvenserne for ikkemålarter samt analyse af de agronomiske og organisatoriske mønstre i forbindelse med udryddelse af ambrosie.

Disse aktiviteter ventes at bidrage til udvikling og gennemførelse af fremtidige foranstaltninger til bekæmpelse af angreb af ambrosie.

2. Gennemførelse

Projektet, som der er afsat 1.500.000 euro til i 2010-budgettet, gennemføres som følger:

– Indkaldelse af forslag til et vejledende beløb på 500.000 euro som støtte til gennemførelse af en lang række eksperimenter, som er nødvendige for at vurdere metoderne til udryddelse af almindelig ambrosie og fremstille og udbrede et sæt anbefalinger om resultaterne af kontrolforanstaltningerne, deres agronomiske og organisatoriske mønstre, deres succesfaktorer og deres indvirkning på ikkemålarter. Indkaldelsen offentliggøres i marts/april 2010 (efter vedtagelsen af den nødvendige finansieringsbeslutning), og vi forventer, at projekterne starter inden udgangen af 2010 og varer i højst tre år.

– Der indgås en servicekontrakt efter et åbent offentligt udbud, som offentliggøres i marts 2010, for et maksimalt beløb på 500.000 euro. Kontrakten indeholder en analyse af mulighederne for at strukturere det tidlige varslingssystem. Kontrakten forventes indgået, og arbejdet forventes påbegyndt i november 2010.

– Der indgås en servicekontrakt efter et åbent offentligt udbud, som offentliggøres i marts 2010, for et maksimalt beløb på 500.000 euro. Kontrakten indeholder en pengemæssig vurdering af konsekvenserne af almindelig ambrosie for folkesundhed, biodiversitet og produktionssystemer. Den omfatter både direkte og indirekte omkostninger.

3. Overslag for 2010

I marts 2010 offentliggøres et åbent offentligt udbud om en servicekontrakt om udvikling og oprettelse af et tidligt varslingssystem. Ligeledes i marts 2010 offentliggøres et åbent offentligt udbud om en servicekontrakt om konsekvenserne af almindelig ambrosie i EU.

Arbejdet med begge kontrakter ventes påbegyndt i november 2010.

En indkaldelse af forslag om eksperimenter vedrørende kontrol med og udryddelse af ambrosie offentliggøres efter vedtagelsen af finansieringsbeslutningen. Ansøgningsfristen fastlægges til maj, og tilskudsaftalen ventes afsluttet i tredje kvartal af 2010.

Mulige vanskeligheder, navnlig vedrørende det offentlige udbud, skyldes, at der samtidig udarbejdes en EU-strategi om invasive arter, hvis bestemmelser bør medtages i udviklingen og analysen af mulighederne for et tidligt varslingssystem, men ikke nødvendigvis er færdige til dette. Endvidere revideres EU's plantesundhedsstrategi. Resultaterne af denne proces bør ligeledes overvejes. Endvidere kan der opstå vanskeligheder som følge af, at det tidlige varslingssystem fokuseres på en bestemt art, når der samtidig undersøges bestemmelser om et mere generelt tidligt varslingssystem for invasive arter.

Udskiftning af fartøjer i den europæiske kommercielle flåde med fartøjer med lav miljøbelastning (11 09 03)

Kommissionen drøfter stadig tildelingen blandt generaldirektoraterne og den mest hensigtsmæssige gennemførelsesmekanisme.

Et europæisk pantsystem for aluminiumsdåser (17 03 18)

1. Formål

Formålet med projektet er at vurdere indvirkningerne af indførelsen af et fælleseuropæisk harmoniseret pantsystem for aluminiumsdåser og – hvis vurderingerne viser sig positive – indføre en pilotfase af et sådant system i en udvalgt gruppe medlemsstater. Til det formål gennemføres der en grundig konsekvensanalyse, som omfatter miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål samt spørgsmål vedrørende den administrative byrde, og som tager hensyn til det indre markeds funktion. Den ledsages af en detaljeret plan for gennemførelsen af pilotprojektet.

I forbindelse med denne opgave forventer Kommissionen at lancere en konsekvensanalyse med henblik på at afdække omfanget af problemet og vurdere gennemførligheden af mulige løsninger (300.000 euro).

I første fase skal kontrahenten vurdere de miljømæssige, økonomiske og sociale indvirkninger samt indvirkningen på den administrative byrde af indførelsen af fælles regler for pant på dåser. Indvirkningerne skal analyseres kvalitativt og kvantitativt.

Dernæst skal kontrahenten udpege løsninger, der med sandsynlighed kan sikre de største fordele og mindste omkostninger for samfundet som helhed. Vurderingen skal omfatte en cost-benefit-analyse af hver mulighed. Der skal udarbejdes modeller med prognoser for de potentielle fordele (miljømæssige, økonomiske og sociale) ved et sådant system inden for et perspektiv på 10 år og de relaterede omkostninger for EU-samfundet som helhed og for hver medlemsstat.

Vurderingen skal også identificere det relevante forvaltningsniveau, hvis foranstaltninger skal iværksættes, i overensstemmelse med traktaten og protokollerne om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Hvis EU-niveauet udpeges som det mest relevante niveau for foranstaltninger, skal vurderingen omfatte den nødvendige retlige ramme (herunder udkast til forslag til passende foranstaltninger) og en præcis tidsplan, der angiver trin og de nødvendige investeringer på EU-plan og i hver medlemsstat.

Hvis de nationale og regionale niveauer udpeges som de mest relevante niveauer for foranstaltninger, skal der foreslås foranstaltninger, der kan styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre foreneligheden af pantsystemerne for aluminiumsdåser. Sådanne foranstaltninger kan omfatte målrettede oplysningskampagner, tværnationale workshopper for flere interessentgrupper, harmonisering af de nationale love osv. Omkostningerne og fordelene ved indførelsen af sådanne foranstaltninger, tidsplaner og trin for hver foranstaltning skal beskrives.

Resultaterne af konsekvensanalysen kan føre til en anden fase, der kan omfatte praktisk test af gennemførligheden og merværdien af den eller de bedste muligheder, der udpeges i analysen.

2. Gennemførelse

Kommissionen planlægger at lancere en konsekvensanalyse, der finansieres af 2010-budgettet, gennem en udbudsprocedure. Vejledende budget: 300.000 euro, inkl. identificering og vurdering af muligheder for at løse problemet, udvikling af scenarier og vurdering af deres miljømæssige, økonomiske og sociale indvirkninger.

Der foreslås en finansieringsafgørelse om fase 1 til vedtagelse inden april 2010.

Det offentlige udbud lanceres hurtigst muligt i første halvdel af 2010. Som følge af udbudsproceduren kan kontrakten ikke forventes at blive indgået før anden halvdel af 2010.

Afhængigt af resultatet af konsekvensanalysen kan der planlægges en anden fase, som omfatter gennemførelse i praksis. Nødvendigheden og merværdien af en anden fase fastlægges først, når de grundlæggende oplysninger er fastlagt i konsekvensanalysen.

3. Overslag for 2010

Der foreslås en finansieringsafgørelse om lanceringen af en indledende undersøgelse til vedtagelse inden april 2010.

De offentlige udbud lanceres i første halvdel af 2010.

Kontrakten forventes at blive underskrevet i anden halvdel af 2010.

Resultaterne af konsekvensanalysen forventes at foreligge i slutningen af 2011.

Udgiftsområde 3a

Konsekvensanalyse af lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for aftaleret (18 06 09)

1. Formål

Projektets generelle formål er:

(a)       at fjerne alle retlige hindringer for effektiv gennemførelse af grænseoverskridende transaktioner mellem virksomheder i medlemsstaterne

(b)       at forbedre dagligdagen for enkeltpersoner og virksomheder ved at sætte dem i stand til at gøre deres rettigheder gældende i hele EU

(c)       at fremme undersøgelsen og udviklingen af den fælles referenceramme for europæisk aftaleret og

d)        at videreføre drøftelserne om anvendeligheden af et 28. kontraktligt system.

2. Gennemførelse

Pilotprojektet omfatter følgende foranstaltninger, der iværksættes i 2010:

(a) Oversættelse af udkast til fælles referenceramme for europæisk aftaleret og dets bemærkninger og noter til fem vigtige sprog samt oversættelse af andre akademiske værker inden for europæisk aftaleret, dvs. tysk, fransk, spansk, italiensk og polsk. I betragtning af de begrænsede ressourcer er det ikke muligt at oversætte hele udkastet. Den planlagte løsning omfatter kun oversættelse af de afsnit, der direkte eller indirekte vedrører aftaleret. For at fremme en bred debat er det også nødvendigt at oversætte andre akademiske værker til ovennævnte sprog. I den sammenhæng oversættes også "Guiding principles of European Contract Law (in European Contract Law)"[6]. Denne analyse er udformet på fransk og består af ca. 170 sider. Den er allerede blevet oversat til engelsk, men det ville være særdeles nyttigt for drøftelserne, hvis den blev oversat til tysk, italiensk, spansk og polsk.

(b)  En analyse af holdningen blandt de europæiske virksomheder til et 28. kontraktligt system. Dette system vil svare til de systemer, der er udformet for andre områder af det indre marked (f.eks. det europæiske selskab, den europæiske økonomiske firmagruppe eller EF-varemærket) og vil stimulere udviklingen af den interne handel i Fællesskabet ved at etablere en enkelt, direkte anvendt retlig ramme.

(c)  Op til fem seminarer om specifikke spørgsmål inden for aftaleret, f.eks. om den såkaldte blå knap (idéen bag den blå knap er, at parterne i elektroniske grænseoverskridende transaktioner kan klikke på en blå knap på skærmen for at acceptere, at deres aftale er underlagt et frivilligt europæisk instrument i stedet for en af de nationale ordninger).

I forbindelse med disse foranstaltninger henviser Kommissionen til forskellige eksisterende rammekontrakter.

3. Overslag for 2010

1. kvartal: Vedtagelse af den endelige beslutning

2. kvartal: iværksættelse af oversættelse og analyse

3. og 4. kvartal: Organisation på regnskabsområdet

Udgiftsområde 3b

Varslingssystemer til beskyttelse af kulturarv (15 04 46)

1. Formål

Budgetanmærkningerne, sådan som de blev vedtaget i forbindelse med budgettet for 2010, er der taget højde for oprettelsen af et netværk for direkte udveksling af informationer mellem hvert af de officielle kontaktpunkter, der er etableret i de forskellige medlemsstater, for at gøre opmærksom på tilfælde af tyveri og ulovlig handel eller eksport af genstande, der tilhører kulturarven eller beskyttede historiske monumenter, og for at give alle informationer i forbindelse med disse, samt de nødvendige infrastrukturer til dette formål.

Netværket skal navnlig være baseret på en veldokumenteret database, som indeholder en oversigt over de stjålne genstande og alle nyttige informationer for at lette eftersøgningen og generhvervelsen af disse genstande og for at indgå en aftale mellem kontaktpunkterne om en række foranstaltninger for at bekæmpe tyveri og ulovlig handel med genstande, der tilhører kulturarven, og endelig for hurtigt at give disse informationer til politi-, havne-, lufthavns- og toldmyndighederne.

2. Gennemførelse

Europa-Parlamentets pilotprojekt finder sted inden for rammerne af RIA-Rådets konklusioner af 27.-28. november 2008, hvor man bl.a. opfordrede Europa-Kommissionen til inden den 31. december 2010 at udarbejde en oversigt over de retlige, normative og operationelle instrumenter vedrørende stjålne kulturgenstande i Den Europæiske Union (EU).

Rådet understregede ligeledes vigtigheden af et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes tjenester med speciale i bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande, f.eks. ved at udpege kontaktpunkter i de enkelte medlemsstater, og det henstillede til, at man undersøger muligheden for hurtigere og til flere modtagere at rundsende de oplysninger om stjålne kulturgenstande, der findes i de eksisterende nationale systemer.

Netop for at efterkomme denne anmodning har Kommissionen iværksat en række aktiviteter:

Som opfølgning på RIA-Rådets konklusioner af 27.-28. november 2008 fik Interpol til opgave at forbedre sin database og sit advarselssystem. Den nedsatte arbejdsgruppe vil offentliggøre sine henstillinger i midten af 2010. Gennemførelsen af disse henstillinger vil kunne ske via programmet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet", som administreres af GD for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed.

Der er ligeledes ved at blive foretaget en undersøgelse af forebyggelse af ulovlig handel med kulturgenstande i EU, som forventes at være afsluttet i slutningen af 2010 eller i starten af 2011. Resultaterne af denne undersøgelse burde gøre det muligt at identificere det europæiske samarbejdes mulige behov og retningslinjer.

-  En ekspertgruppe om samlingers mobilitet under GD for Uddannelse og Kultur arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvordan man kan styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande i medlemsstaterne. Konklusionerne fra denne gruppes arbejde forventes at være klar i løbet af 2010.

3. Overslag for 2010

Efter Kommissionens opfattelse er det at foretrække, at man afventer konklusionerne fra disse forskellige initiativer, inden man planlægger at iværksætte nogle mere operationelle foranstaltninger, sådan som der er taget højde for i det pilotprojekt, Parlamentet har vedtaget. Kommissionen vil naturligvis holde Europa-Parlamentet underrettet om resultaterne af de igangværende aktiviteter.

I betragtning af tidsplanen er det ikke særlig sandsynligt, at Kommissionen er i stand til at iværksætte pilotprojektet inden udgangen af 2010.

Såfremt der skulle foreligge afgørende resultater i løbet af året, kunne Kommissionen dog overveje det hensigtsmæssige i at anvende de bevillinger, der er til rådighed, til at færdiggøre de igangværende initiativer.

Udgiftsområde 4

Støtte til overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger til fordel for fællesskabsfartøjer, der sejler i farvande, hvor der er risiko for pirateri (19 06 07)

1. Formål

Det første og primære resultat er maritime overvågningsdata for området ud for Somalias kyst, som rutinemæssigt leveres til operationelle brugere i marken, f.eks. til EU NAVFOR, afhængigt af styrkens mandat, og derefter til en passende opfølgningsenhed. For at beskytte dataenes fortrolighed må maritime overvågnings- og kontroloplysninger fra EU-systemer ikke deles med enheder, der ikke har mandat til at bidrage til beskyttelsen og sikringen af Fællesskabets fartøjer i området, og hvor der ikke er indgået en bindende aftale om beskyttelsen af sådanne oplysninger.

Et yderligere resultat er øget bevidsthed om den maritime situation og afledt risikovurdering. Det antages, at dette vil føre til bedre beskyttelse af fartøjer, der færdes i højrisikoområder.

2. Gennemførelse

Som gennemførelsesmetode foreslås direkte central forvaltning. Projektet består i en tjeneste, dvs. analyse af mulighederne for at levere integrerede maritime oplysninger, inkl. en testfase. På disse betingelser har FFC fået til opgave at udføre de relative opgaver.

3. Overslag for 2010

Der planlægges følgende aktiviteter under dette pilotprojekt:

Udfærdigelse af opgørelse af igangværende initiativer og involverede aktører.

Etablering og afprøvning af indsamling af, kommunikation af og kontakter vedrørende maritime overvågningsdata for udvalgte lande på Afrikas Horn og i området omkring Adenbugten.

Fremskaffelse af vedvarende strøm af maritime overvågningsdata fra forskellige kilder.

Gennemførelse af de vigtigste dele af systemet i en testfase i udvalgte lande i regionen ud for Somalias kyst[7] med det formål at finde frem til, hvilke af de forskellige mulige metoder der er gennemførlige og effektive i praksis.

Udformning af en cost-benefit-analyse af brugen af bestemte overvågnings- eller kommunikationsmidler, der skal bruges som grundlag for beslutninger om deres fortsatte brug i driftsfasen.

Program for fredsskabende ngo-aktiviteter (19 06 09)

1. Formål

Kommissionen har allerede gennem sin skrivelse om gennemførlighed signaleret, at der ikke er behov for et specifikt pilotprojekt for fredsskabende ngo-aktiviteter, da den allerede udfører et betydeligt arbejde, som involverer ngo'er, under stabilitetsinstrumentet (IfS).

Næsten en fjerdedel af alle IfS-midler til kriseberedskab (19.060101), jf. artikel 3 i forordningen om stabilitetsinstrumentet, omkring 60 millioner euro, forvaltes af ngo'er rundt omkring i verden fordelt på mere end 80 bevillinger, som er tildelt siden 2007. De mest prominente eksempler omfatter Zimbabwe, det sydlige Thailand, Colombia, Georgien, Bangladesh, Filippinerne og Cuba.

I henhold til artikel 4, stk. 3, i forordningen om stabilitetsinstrumentet beløb finansieringen til ngo'er sig til ca. 9 millioner euro for perioden 2007-2009, og det anslås, at et gennemsnit på 10 millioner euro eller mere vil blive tildelt ngo'er hvert år fra 2010 til 2013.

Se: http://ec.europa.eu/external_relations/grants_contracts/grants/awards/index_en.htm.

Kommissionen har desuden allerede vedtaget en finansieringsafgørelse i medfør af artikel 3 i forordningen om stabilitetsinstrumentet – tredje facilitet til hasteforanstaltninger, der omfatter politisk rådgivning, teknisk bistand, mægling og forsoning til gavn for kriseramte tredjelande (PAMF 3) – som er offentliggjort på Kommissionens websted (http://ec.europa.eu/external_relations/ifs/index_en.htm). Denne facilitet vil yde mere end 3 millioner euro, der er øremærket til ngo-forvaltede aktiviteter i krisesituationer inden for de sektorer, der er udpeget i pilotprojektet.

På den baggrund vil det yderligere beløb på 1 million euro, der ydes via dette pilotprojekt, blive anvendt inden for den eksisterende ramme i overensstemmelse med de budgetbemærkninger, Parlamentet har stemt om.

2. Gennemførelse

Dette pilotprojekt forventes gennemført under en ny finansieringsafgørelse i 2010 vedrørende en fjerde facilitet til hasteforanstaltninger, der omfatter politisk rådgivning, teknisk bistand, mægling og forsoning til gavn for kriseramte tredjelande, hvor en særlig bevilling forventes afsat til ngo-forvaltede aktiviteter.

Ved afgørelsen godkendes udgifter under 19.0601 og 19.0609 (pilotprojektet). En begrænset indkaldelse af forslag vil muligvis blive overvejet, navnlig for aktiviteter, der skal gennemføres under stabile forhold i modsætning til en krisesituation. Der fastlægges en særlig opfølgnings- og rapporteringsprocedure for udgifterne, de iværksatte foranstaltninger og resultaterne af pilotprojektet.

3. Overslag for 2010

Ovennævnte finansieringsafgørelse vedtages i første kvartal 2010, og bevillinger til ngo-forvaltede aktiviteter tildeles fra og med fjerde kvartal 2010.

Finansiering af landbrugsproduktion (21 02 04)

1. Formål

Det overordnede formål med dette pilotprojekt er at fremme adgangen for små landbrugere til finansielle ressourcer, som skal bruges til at stimulere landbrugsproduktionen i udviklingslande.

På nuværende tidspunkt (februar 2010) planlægger Kommissionen sonderende missioner til Malawi med det formål at undersøge eksistensen og den finansielle retskaffenhed af organisationer, som er specialiseret i mikrofinansiering, herunder lokale banker og sammenslutninger. De sonderende missioner vil bane vejen for udpegning af mulige mikrokreditprojekter for små landbrugere, der er værst ramt af fødevarekrisen, og som har brug for finansielle midler for at øge deres produktion og udbytte. Der vil derefter være behov for korrekt målretning mod mulige slutmodtagere.

2. Gennemførelse

Ud fra resultaterne af de sonderende missioner vil Kommissionen afgøre, om det er muligt at tildele en direkte kontrakt til lokale mikrofinansieringsinstitutioner, der allerede arbejder i landet, og som i realiteten indtager en monopolstilling. Dette ville være den foretrukne mulighed: målrettet projekt.

Hvis denne mulighed ikke kan gennemføres, vil Kommissionen alternativt overveje muligheden for at lancere en indkaldelse af forslag med specialiserede mikrofinansieringsinstitutter som målgruppe.

3. Overslag for 2010

Når den udpegende mission er gennemført (overslag: marts/april 2010), hvad angår målrettede projekter, vil Kommissionen iværksætte proceduren for forpligtelsesmidler, der fører til Kommissionens afgørelse (overslag: maj 2010) og efterfølgende indgåelse af kontrakter (overslag: september 2010).

Hvis en indkaldelse af forslag iværksættes, vil den forventede procedure være følgende:

- oktober-april 2010: offentliggørelse af retningslinjer

- december 2010: indgivelse af konceptbemærkninger

- januar 2011: påbegyndelse af evaluering

- midten af april 2011: indgivelse af fulde ansøgninger

- slutningen af maj 2011: udvælgelse af accepterede ansøgninger

- juni 2011: underskrivelse af kontrakter om bevillinger.

Forbedret sundhedspleje for ofre for seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo (21 05 01 08)

1. Formål

I overensstemmelse med budgetbemærkningen, som blev vedtaget i 2010-budgettet, har dette pilotprojekt til formål at forbedre lægehjælpen til ofre for seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo (DRC).

2. Gennemførelse

Da der først for nylig er opnået enighed om dette projekt, er Kommissionens delegation i DRC stadig ved at udforme projektet.

Som et første skridt indgår delegationen en kortvarig kontrakt med en konsulent med henblik på at undersøge mulighederne for dette projekt, som bl.a. kan være:

o direkte støtte til eksisterende lægeklinikker i den østlige del af DRC, som støtter ofre for seksuel vold

o undersøgelse af muligheder for at levere lægelig uddannelse og udstyr til lægeklinikker i den østlige del af DRC, som arbejder med ofre for seksuel vold.

3. Overslag for 2010

o Færdiggørelse af projektbeskrivelse til udpegning: slutningen af februar

o Procedure for udvælgelse af konsulent (rammekontrakt, parti 8): marts

o Afslutning af analyse: juli

o Finansieringsforslag indgivet til Bruxelles: september

Udgiftsområde 5

Europæiske forskningslegater til grænseoverskridende undersøgende journalistik (16 02 05)

1. Formål

I budgetbemærkningen, som blev vedtaget i 2010-budgettet, henvises der til et projekt, som har til formål at udvikle seriøs grænseoverskridende undersøgende journalistik på EU-plan, idet indkaldelse af forslag, der konkurrerer indbyrdes, tilrettelægges med henblik på at udvælge fælles undersøgelsesprojekter, som samler journalister fra mindst to EU-medlemsstater og med en grænseoverskridende europæisk dimension, der ses i et nationalt, regionalt eller lokalt perspektiv.

I denne fase har Kommissionen haft en indledende kontakt med Europa-Parlamentets administration. Generaldirektoratet for Kommunikation agter at kontakte de berørte medlemmer af Parlamentet yderligere.

2. Gennemførelse

Kommissionen undersøger i øjeblikket mulighederne for at gennemføre pilotprojektet. Projektet er politisk følsomt, da det involverer bevilling af offentlige penge til individuelle journalister.

3. Overslag for 2010

Gennemførelsesfasen fastlægges efter en grundig analyse.

- Interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser, som EU vil blive stillet overfor (25 01 09)

Kommissionen drøfter stadig den mest hensigtsmæssige gennemførelsesmekanisme. Parallelt har Kommissionens tjenestegrene etableret kontakter med Parlamentet med henblik på udveksling af idéer til den bedste tilgang til gennemførelsen af dette pilotprojekt.

- Gennemførelse af forberedende foranstaltninger

Udgiftsområde 1a

Erasmus for unge iværksættere (02 02 03 05)

1. Formål

Europa har brug for flere iværksættere. Iværksætterkultur er afgørende for økonomisk vækst og jobskabelse. Mange grundlæggere af små og mellemstore virksomheder mangler ledelseserfaring og nøglekompetencer. Dette kombineret med, at langt de fleste små og mellemstore virksomheder kun opererer i ét land, begrænser væksten.

Erasmus for unge iværksættere hjælper nye iværksættere i EU med at forbedre deres erfaringer, lære og indgå i netværkssamarbejde med erfarne iværksættere i deres virksomheder i andre EU-medlemsstater. Det overordnede formål med den forberedende foranstaltning er at forbedre iværksætterkulturen, internationaliseringen og konkurrencedygtigheden for de europæiske små og mellemstore virksomheder og forbedre chancerne for succes for potentielle nye iværksættere samt nyetablerede mikrovirksomheder og små virksomheder i EU.

Den forberedende foranstaltning vil også give input til udformningen af et retligt grundlag for et permanent program efter 2011.

2. Gennemførelse

Den forberedende foranstaltning gennemføres via en indkaldelse af forslag. Indkaldelsen af forslag offentliggøres omkring marts 2010. Det forventes, at omkring 30-35 forslag udvælges.

3. Overslag for 2010

For 2010 er målene:

o Gennemførelse af indkaldelsen af forslag for 2010

o Administration af tilskudsaftaler og mobilitetsudvekslinger fra indkaldelsen 2009

o Mål: 1200 udvekslinger inden juni 2011

o Evaluering af pilotprojekt og forberedende foranstaltning

o Afholdelse af konference med interessentgrupper om den fremtidige udvikling af programmet Erasmus for unge iværksættere

o Forberedelse af et retligt grundlag for et permanent program.

Den forventede tidsplan er følgende:

TIDSPUNKT	MÅL	FORVENTET RESULTAT
23. marts 2010	Offentliggørelse af indkaldelse af forslag til anden cyklus af den forberedende foranstaltning	EU-bred deltagelse af relevante organisationer i indkaldelsen.
12.-13. april 2010	Konference med interessentgrupper (Bruxelles)	Input til evaluering af pilotprojektet og den forberedende foranstaltning med henblik på at muliggøre forberedelse af et retligt grundlag.
30. juli 2010	Evaluering af forslag	Udvælgelse af de bedste forslag (ca. 25-35), godkendelse af evalueringsrapport og underskrivelse af beslutning om tildeling.
23. september 2010	Første rapport om midtvejsevaluering	Input til udformning af retligt grundlag.
Oktober-december 2010	Udformning og underskrivelse af tilskudsaftaler	Maksimering af brugen af tildelte bevillinger med henblik på underskrivelse af tilskudsaftaler.
Juni-december 2010	Udformning af retligt grundlag	Tekst til retligt grundlag udformet med henblik på cirkulation og godkendelse.

Fremtrædende europæiske turistmål (02 02 08 01)

1. Formål

Siden lanceringen af projektet har formålet med initiativet været at henlede opmærksomheden på værdien af, forskelligartetheden af og de fælles kendetegn ved europæiske turistdestinationer og at fremme de europæiske destinationer i både Europa og tredjelande, idet man på disse destinationer søger at opfylde målet om økonomisk vækst på en måde, som sikrer social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed for turismen. Denne foranstaltning har også til formål at hjælpe europæiske borgere med at få bedre kendskab til hinanden.

I 2006 vedtog budgetmyndigheden pilotprojektet "Fremtrædende europæiske turistmål" som et middel til at iværksætte en fællesskabsindsats til støtte for den europæiske turisme med et årligt budget på 1 million euro. Projektet blev afsluttet i 2007. Budgetmyndigheder vedtog et budget på 2,5 millioner euro i 2008 for at iværksætte en forberedende foranstaltning med det formål at følge op på pilotprojektet. Det samme budget blev vedtaget i 2009. For det tredje og sidste år af den forberedende foranstaltning vedtog budgetmyndigheden et forhøjet budget på 3 millioner euro.

Projektets har navnlig til formål at:

· gøre de fremtrædende nye europæiske turistmål mere synlige, især de mindre kendte

· skabe opmærksomhed om Europas mangfoldighed og kvalitet på turistområdet

· skabe opmærksomhed om alle europæiske lande og regioner både inden for Europa og på de vigtigste markeder i tredjelande

· bidrage til at sprede turismen, bryde sæsonafhængigheden og skabe bedre balance i turiststrømmene ved at lede dem i retning af de utraditionelle turistmål

· belønne bæredygtige former for turisme

· oprette en platform for udveksling af god praksis på EU-plan

· tilskynde til netværkssamarbejde mellem prisbelønnede turistmål for at give relevante aktører på andre turistmål lyst til at indføre bæredygtige former for turismeudvikling.

Projektet modtog også konkret støtte fra Parlamentet, idet prisoverrækkelsesceremonien i forbindelse med EDEN-fotokonkurrencen i december 2009 blev afholdt i Parlamentets bygning.

2. Gennemførelse

I 2009 gjorde Kommissionen følgende:

1. Gennemførte Kommissionen EDEN III-projektet (kaldet "Tourism and protected areas" (Turisme og beskyttede områder)) ved at støtte medlemsstaterne gennem tilskud (på op til 75 % af de støtteberettigede omkostninger) til de nationale procedurer for udvælgelse af de fremtrædende destinationer. Denne udvælgelse blev gennemført nationalt i første halvdel af 2009 i 22 lande (20 medlemsstater og to kandidatlande): Belgien - Bulgarien - Cypern - Estland - Frankrig - Grækenland - Irland - Italien - Kroatien - Letland - Litauen - Luxembourg - Malta - Nederlandene - Polen - Rumænien - Slovenien - Spanien - Tjekkiet - Tyrkiet - Ungarn - Østrig.

Udvælgelsen af de 22 vindere blev afsluttet i juni 2009. De støtteberettigede destinationer var beskyttede områder (dvs. landområder og/eller hav- eller ferskvandsområder, som er udpeget til beskyttelse og vedligeholdelse af biologisk diversitet og af naturlige og tilknyttede kulturelle ressourcer, og som forvaltes på et retligt eller andet effektivt grundlag) og/eller de områder, der grænsede op til dem, hvor et økonomisk levedygtigt turismeprodukt var blevet udviklet ved at bruge de beskyttede områder som et aktiv, samtidig med at deres beskyttede miljø blev respekteret, og de lokale indbyggeres og besøgendes behov blev opfyldt.

2.  For at gøre den forberedende foranstaltning mere synlig gennemførte Kommissionen desuden følgende kommunikationsaktiviteter:

a. produktion af audiovisuelt materiale om de prisbelønnede destinationer og EDEN-prisoverrækkelsen

b. organisation af EDEN-prisoverrækkelsen og EDEN-udstillingen under det europæisk turismeforum i Bruxelles den 7.-8. oktober 2009

c.  produktion af oplysningsmateriale (f.eks. mediepakke, brochurer, plakater osv.)

d.  lancering af en fanside på Facebook, udgivelse af EDEN-siden på Wikipedia og udgivelse af artikler i forskellige tidsskrifter

e.  udformning af en særudgave af Parliament Magazine udelukkende vedrørende konkurrencen

f. vedligeholdelse og opdatering af en særlig webportal (www.edenineurope.eu)

g. lancering af en fotokonkurrence med bæredygtighed som tema med en prisoverrækkelsesceremoni i Parlamentets bygning.

3. For at støtte destinationerne i forbindelse med deres netværks-, oplysnings- og markedsføringsaktiviteter med henblik på at forbedre bæredygtighedsaspekterne af forvaltningen af de europæiske destinationer sørgede Kommissionen for at:

a. vedligeholde netværket af EDEN-destinationer

b. foreslå de vindende destination at underskrive den såkaldte Bruxellesdeklaration, så de kom med i EDEN II-netværket

c. tilrettelægge to møder i netværket (et i Irland i februar og et i Bruxelles i oktober)

d. inddrage de nationale turistråd i promoveringen af de prisbelønnede destinationer.

3. Overslag for 2010

De samme mål og den samme procedure som i de foregående år fortsættes: Det planlagte tema er efter aftale med medlemsstaterne "turisme og regenerering af fysiske steder".

Det planlægges at udsende en indkaldelse af forslag til interesserede medlemsstater, kandidatlande og EFTA-lande i februar. Det beløb, der afsættes til tilskud til udvælgelsesproceduren, bliver det samme som i 2009 (1 million euro).

Takket være det forhøjede budget vil flere ressourcer blive anvendt til kommunikationskampagnen med henblik på at øge synligheden af projektet i Europa og udenfor og med henblik på at forbedre funktionen af EDEN-netværket, som skal tjene som en referenceplatform for lokale myndigheder, der ønsker at tilpasse bæredygtige turismemuligheder til deres vækst.

EDEN IV-projektet afsluttes med en prisoverrækkelse i den sidste tredjedel af året i forbindelse med en større turistbegivenhed, der kan tiltrække så mange mennesker som muligt.

Til det formål styrkes samarbejdet med forskellige interessentgrupper, navnlig European Travel Commission samt dedikerede tv-kanaler og tidsskrifter.

Det overordnede hovedmål for året er at øge offentlighedens bevidsthed om ikketraditionelle nye destinationer i hele Europa. Mere specifikt udpeges 25 destinationer som EDEN-destinationer på grund af deres bæredygtige tilbud inden for akvaturisme inden sommeren 2010. Udvælgelsen til næste runde af EDEN indledes inden årets udgang. EDEN-netværket udvides og styrkes under ledelse af en ekspert inden for markedsføring og branding af destinationer.

De potentielle vanskeligheder hænger sammen med den generelle økonomiske krise. En række deltagende myndigheder har allerede problemer med at forvalte projektet på grund af nedskæringer i både finansielle og menneskelige ressourcer. Der er en konkret mulighed for, at antallet af lande, der deltager i projektet, ikke kan øges.

Bæredygtig turisme (02 02 08 02)

1. Formål

Den forberedende foranstaltning blev gennemført i 2009 ved at bruge eksisterende rammekontrakter og et lavt udbud (under 60.000 euro). Den fokuserede på to initiativer til bevidstgørelse. Det første initiativ var produktionen af et kort videoklip, som skal bruges til at fremme cykling som en fritidsaktivitet, men også som en bæredygtig transportform for turister, og til at fremme eksisterende EuroVelo-ruter.

Det andet initiativ var tilrettelæggelsen af tre regionale workshopper i Europa med det formål at:

- fremhæve den stigende vigtighed af cykelturisme samt dens fordele og regionale økonomiske indvirkning og at understrege vigtigheden af at udvikle Jerntæpperuten som en del af EuroVelo-ruten, som de tidligere fjerntliggende områder vil få gavn af

- fremhæve europæiske eksempler på bedste praksis fra eksisterende EuroVelo-ruter og modellere gennemførelser af Jerntæpperuten

- undersøge interessen i landene og regionerne langs det tidligere jerntæppe for at etablere en sådan cykelrute og vejen frem ved at udpege gennemførlige/konkrete initiativer, som viser, hvordan Kommissionen kan bidrage til gennemførelsen i årene 2010 og 2011

- fremme netværkssamarbejdet mellem lande og regioner langs det tidligere jerntæppe med henblik på at etablere en kommende tværnational cykelrute, "Jerntæpperuten"

- mindes den historie, der deles af landene og befolkningerne langs det tidligere jerntæppe, samtidig med at deres europæiske borgerskab synliggøres.

Hver af de første to workshopper havde mellem 90 og 120 deltagere fra lokale, regionale og nationale transport- og turistmyndigheder og andre interessentgrupper samt journalister og medierepræsentanter, der udviste stor interesse for emnet cykelturisme. Medlem af Parlamentet Michael Cramer, initiativtager og fortaler for Jerntæpperuten, var inviteret til at tale på workshopperne.

2. Gennemførelse

Denne forberedende foranstaltning gennemføres i 2010 ved hjælp af en indkaldelse af forslag.

3. Overslag for 2010

Gennemførelsen af yderligere oplysningskampagner vedrørende cykelturisme kan tilsyneladende bedst gennemføres med en indkaldelse af forslag målrettet mod følgende støttemodtagere: nationale og/eller regionale myndigheder og andre sammenslutninger med ansvar for den regionale udvikling og/eller turisme i medlemsstaterne.

Tidsplan for 2010 (vejledende):

30. april: lancering af indkaldelse af forslag til bedste praksis, hvad angår grænseoverskridende bæredygtige cykel- og togbaserede netværk inden for turisme

11. november: offentliggørelse af resultater

30. december: beslutning om tildeling.

Forventet resultat:

Det forventes at yde tilskud til mindst tre og højst 10 grænseoverskridende netværk (afhængigt af projektomfanget).

Potentielle vanskeligheder:

- at finde passende synergier med tilsvarende indkaldelser indenfor de operationelle programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Social turisme i Europa (02 02 08 03)

1. Formål

Gennemførelse af dette projekt vil være en oplagt mulighed for at fremme partnerskaber, der stimuleres af EU, mellem arbejdsmarkedets parter samt mellem den offentlige og private sektor. Regionale udvekslingsprogrammer (som f.eks. Interret, som er samfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)) illustrerer tydeligt ønsket om at fremme det regionale og grænseoverskridende samarbejde. I den sammenhæng er Calypso tænkt som et redskab til at overføre de eksisterende regionale eksempler på god praksis til andre europæiske territorier, samtidig med at åbenheden over for forskellige målgrupper gennem turismeudvekslinger sikres med henblik på at nå ud til yderligere strata af den europæiske befolkning.

En undersøgelse blev iværksat i 2009 (med 2009-kreditter), som tydeligt afspejler de primære målsætninger for Calypso. Undersøgelsens mål er at:

-katalogisere de primære (mest repræsentative) eksempler på god praksis som en metode til at stimulere turistaktiviteter navnlig uden for højsæsonen, hvorved der skabes beskæftigelsesmuligheder, når turismeefterspørgslen traditionelt er lav

- udpege de eksisterende foranstaltninger på europæisk og nationalt plan, som muliggør udveksling af personer fra følgende målgrupper: ældre, unge, handicappede og familier, der lever under vanskelige sociale forhold

- undersøge vanskelighederne i forbindelse med sådanne udvekslinger og foreslå de mest passende løsninger

- foreslå en eller flere mekanismer i lavsæsonen for turisme, som sætter de særlige målgrupper (ældre, unge, handicappede og familier, der lever under vanskelige sociale forhold) i stand til at tage på ferie i andre medlemsstater/kandidatlande på grundlag af temabaserede programmer og tilbud om logi, der koordineres af myndighederne i medlemsstaterne/kandidatlandene (nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheder) på grundlag af initiativer fra interessentgrupper, som kan omfatte kommuner, velgørende organisationer, menigheder, fagforeninger, sociale partnere, kooperativer og almennyttige organisationer.

2. Gennemførelse

I 2010 gennemføres denne undersøgelse blandt andre initiativer. Opnåelsen af ovennævnte mål ville bidrage til at:

- skabe økonomisk aktivitet og vækst på tværs af Europa (ved at fremme udviklingen af europæisk turismeprogrammer for målgrupper).

- forbedre de sæsonmæssige mønstre for turisme i hele Europa, navnlig gennem turismens socialpolitiske funktion (vækstmønstre for turisme, stimulering af økonomisk aktivitet gennem målgrupper i lavsæson som et middel til at mindske arbejdsløshedsrisikoen for medarbejdere inden for turisme, mindskelse af presset på den fysiske infrastruktur på udviklede destinationer ved at fremme turisme uden for højsæsonmånederne og styrkelse af udviklingen af små nye destinationer inden for rammerne af regional udvikling).

- skabe flere og bedre job i turistsektoren (respekt for udfordringerne i forbindelse med bæredygtig turisme, styrkelse af udsigterne til fuldtidsbeskæftigelse i modsætning til deltidsarbejde i sæsonen, forbedring af arbejdsforholdene ved at understrege vigtigheden af et kvalitativt arbejdsmiljø i hele forsyningskæden for turismen).

- styrke det europæiske medborgerskab (ved at give håndgribelige muligheder for at forbedre mobilitet, selvrealisering, socialisering og aktiv læring for familier, unge og ældre).

3. Overslag for 2010

Det forventes, at den undersøgelse, der i øjeblikket gennemføres, vil udmønte sig i passende anbefalinger vedrørende den fremtidige retning for Calypso. Med det formål at fremme udvekslinger og udviklingen af social turisme på europæisk plan agter Kommissionen i første omgang at udsende en indkaldelse af forslag på tværs af alle europæiske lande, der har vist interesse for den forberedende foranstaltning. Budgettet bliver på ca. 800.000 euro.

Bortset fra gennemførelsen af undersøgelsen omfatter andre planlagte aktiviteter en oplysningskampagne (baseret på en eksisterende rammekontrakt) og møder i forskellige dele af Europa med henblik på at yderligere at synliggøre den forberedende foranstaltning. Oplysningskampagnen vil bl.a. omfatte fremstilling af logo, foldere og laminater. Endelig vil der blive kompileret målrettede databaser, og relationerne med interessentgrupper vil blive styrket. Møderne er på den anden side opdelt i faser, så de falder sammen med undersøgelsens forskellige gennemførelsesfaser, og omfatter en afsluttende konference (tilrettelagt i samarbejde med det spanske formandskab) i juni 2010.

Kommissionen bistås af en ekspertgruppe, der består af interessentgrupper fra forskellige sektorer (herunder Kommissionens tjenestemænd, repræsentanter fra europæiske turistorganisationer, medlemmer af gruppen om bæredygtig turisme (TSG), sociale partnere, ngo'er osv.), som regelmæssigt høres om de forskellige gennemførelsesfaser.

Udgiftsområde 1b

Fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa (13 03 24)

1. Formål

Den 13. november 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse (KOM(2007)0708) om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen[8] ("det europæiske initiativ"), som har til formål at fremme udviklingen af mikrokreditter i EU. Dette initiativ består af fire forskellige dele:

e.  forbedring af det retlige og institutionelle miljø i medlemsstaterne

f.  yderligere ændring af klimaet til fordel for en iværksætterkultur

g.  intensiveret udbredelse af bedste praksis

h.  levering af yderligere kapital til mikrokreditinstitutioner.

I Kommissionens meddelelse understreges det navnlig, at der skal ydes tilstrækkelig teknisk og finansiel støtte for at hjælpe mikrofinansieringsinstitutionerne (MFI'erne) og mikrokreditudbyderne med at frigive deres potentiale.

Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) lancerede henholdsvis den 10. og 11. september 2008 det fælles initiativ Jasmine (fælles aktion om støtte til mikrofinansieringsinstitutioner i Europa) for at støtte mikrokreditudbydere uden for banksektoren med henblik på at hjælpe dem med at forbedre kvaliteten af deres operationer, at udvide og at blive bæredygtige.

Pilotfasen for dette initiativ har til formål at teste det europæiske markeds evne til at yde støtte til mikrokreditudbydere/MFI'er på kommercielle vilkår. Udviklingen og gennemførelsen af Jasmine blev indledt i tredje kvartal 2009. Pilotfasen løber gennem tre år fra 2009-2011 og er målrettet mod omkring 30 MFI'er uden for banksektoren i EU. Hvad angår ovennævnte pilotfase, har Kommissionen og EIB indgået aftale om følgende: a.

Jasminefaciliteten har base i og forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond (EIF). b.

i. Jasminefaciliteten har base i og forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

j. Kommissionen finansierer aktiviteter vedrørende teknisk assistance, der ydes til mikrokreditudbydere uden for banksektoren/MFI'er, f.eks. vurderinger/ratings og uddannelse, jf. forslag 2 i KOM(2007)0708 (1. søjle).

k. EIB yder yderligere finansiering til udvalgte MFI'er på kommerciel basis gennem mikrokreditpilotfaciliteten RCM på 20 millioner euro (2. søjle). Sidstnævnte har til formål at støtte udviklingen af meget små mikrovirksomheder gennem mikrofinansieringsenheder, der næsten ikke behøver ekstern støtte, eller som generelt er i en udviklingsfase med henblik på at blive 100 % bankegnede. Finansielle instrumenter består af finansierede og ikkefinansierede risikodelingsordninger og kapitalinvestering og finansieres sammen med medfinansieringspartnere, som f.eks. banker eller investeringsfonde.

I henhold til Parlamentets beslutning om at iværksætte en forberedende foranstaltning med det formål at fremme mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i meddelelsen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen (KOM(2007)0708), som Kommissionen vedtog den 13. november 2007, vedtog Kommissionen og EIF den holdning, at budgettildelingen fra Parlamentet kan bruges til at afslutte de aktiviteter, der er planlagt inden for rammerne af Jasmineinitiativet; så det bliver muligt at tilbyde en bredere række af tjenester til europæiske MFI'er, nemlig:

Yderligere risikokapital og finansiel støtte med henblik på at hjælpe små eller mindre bæredygtige MFI'er end dem, som 2. søjle er målrettet mod, med henblik på at nå en meningsfuld størrelse og finansiel formåen (3. søjle). De ressourcer, der er tilgængelige under den forberedende foranstaltning, vil blive anvendt til dette formål kombineret med mikrokreditpilotfaciliteten RCM eller med en anden ny europæisk facilitet vedrørende mikrofinans.

Yderligere risikokapital og finansiel støtte med henblik på at hjælpe små eller mindre bæredygtige MFI'er end dem, som 2. søjle er målrettet mod, med henblik på at nå en meningsfuld størrelse og finansiel formåen (3. søjle).

2. De ressourcer, der er tilgængelige under den forberedende foranstaltning, vil blive anvendt til dette formål kombineret med mikrokreditpilotfaciliteten RCM eller med en anden ny europæisk facilitet vedrørende mikrofinans.

Disse tre søjler opgøres som separate finansieringsblokke og forvaltes i overensstemmelse hermed. Foranstaltningens omfang og formål Formålet med foranstaltningen er at gennemføre den forberedende foranstaltning. Formålet med den forberedende foranstaltning er at fremme udviklingen af mikrokredit på et bæredygtigt grundlag, navnlig ved at tilvejebringe startkapital til mikrofinansieringsinstitutioner uden for banksektoren i EU.

Det budget, der er tildelt foranstaltningen (4.000.000 euro), vil blive brugt til at tilvejebringe startkapital og anden finansiel støtte til udvalgte MFI'er/mikrokreditudbydere uden for banksektoren i EU. Formålet er at hjælpe små MFI'er/mikrokreditudbydere med at nå en meningsfuld størrelse og finansiel formåen.

Foranstaltningen skal forbedre udviklingen af mikrokredit i EU sammen med Jasminefaciliteten, som blev lanceret og etableret af Kommissionen og EIB-Gruppen i 2008, og som kombinerer teknisk assistance (1. søjle) og mikrokreditpilotfaciliteten RCM (2. søjle).

Da ikke alle MFI'er/mikrokreditudbydere vil være berettigede til finansiering under mikrokreditpilotfaciliteten RCM, som i sine retningslinjer anfører, at det finansielle mål for mikrokreditfaciliteten skal være at opnå fuld omkostningsdækning og bevare den reelle værdi af den relevante investering, vil ressourcerne under den forberedende foranstaltning muliggøre finansiering af nye initiativer, som har en stærk berettigelse fra et socialt synspunkt, og hjælpe dem med at opnå bæredygtighed på mellemlang og lang sigt. Startkapital er den kapital, der indledningsvis bruges til at starte en virksomhed. Beløbet er normalt relativt lille, fordi virksomheden stadig er i en begrebsmæssig fase. Et sådant projekt har generelt ingen indtjening i denne fase, og det er nødvendigt med startkapital for at dække de indledende driftsudgifter, indtil en tjeneste kan begynde at generere indtjening og tiltrække opmærksomhed fra private investorer.

3. Gennemførelse

Projektet gennemføres gennem et tilskud (4 millioner euro) direkte fra Kommissionen til EIF i henhold til artikel 168, litra d) og f), i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002. EIF's Direktion godkendte den 22. december 2009 et supplement til dette beløb på 250.000 euro. Dette vil muliggøre underskrivelsen af en bidragsaftale med EIF i første kvartal 2010.

De ressourcer, der er tildelt denne forberedende foranstaltning, vil blive brugt til at hjælpe fem mikrokreditudbydere uden for banksektoren med at opnå bæredygtighed og kommerciel formåen på mellemlang sigt. De begynder at blive udbetalt fra sag til sag til udvalgte MFI'er/mikrokreditudbydere i løbet af 2010. En del af midlerne afsættes til etablering af koordineringen med Jasmine. De administrative omkostninger i forbindelse med forvaltning af projekterne anslås at beløbe sig til 7 % i hele projektets varighed.

EIF forventer hovedsagelig at bruge ressourcerne på to måder:

Enkeltstående finansiering fra ressourcerne med henblik på at tilvejebringe startkapital til helt nye MFI'er/mikrokreditudbydere, der kan forventes at have en vigtig indvirkning i form af jobskabelse og finansiel integration, men som ikke kan opnå lån på kommercielle vilkår. I dette tilfælde yder EIF finansiel støtte til nystartede/voksende MFI'er/mikrokreditudbydere, dvs. lokale initiativer i vesteuropæiske lande, gennem startkapitalfinansiering. Det endelige formål med ressourcerne i forbindelse med enkeltstående finansiering er at bidrage til etableringen og opretholdelsen af nye mikrokreditudbydere.

En kombination af startkapital/finansiering fra ressourcerne under den forberedende foranstaltning og kommerciel finansiering fra mikrokreditpilotfaciliteten RCM med henblik på at dække risikoen for MFI'er/mikrokreditudbydere, som har en portefølje af god kvalitet, men som har behov for kapitalfinansiering for at imødekomme en voksende efterspørgsel (dvs. åbning af nye filialer for eksisterende MFI'er/mikrokreditudbydere, rekruttering, udvidelse af lokaler osv.) eller en anden ny europæisk facilitet vedrørende mikrofinans.

4. Overslag for 2010

Foranstaltningen vil blive påbegyndt i første kvartal 2010 og vil løbe indtil den 31. december 2020. Investeringsperioden er på op til fire år startende fra den dag, midlerne modtages af EIF.

GD REGIO, GD ENTR og GD EMPL søger at koordinere deres aktiviteter med henblik på at fremme større synergi mellem eksisterende instrumenter, der er målrettet mod mikrovirksomheder, og finansiel integration af potentielle iværksættere, navnlig Jeremie og Jasmine, CIP-instrumentet og den netop annoncerede mikrofinansfacilitet Progress.

Udgiftsområde 2

Klimaet i Karpaterbassinet (07 03 17)

1. Formål

Formålet med den forberedende foranstaltning er at undersøge Karpaternes og Karpaterbassinets detaljerede vejrbetingede og spatiale struktur med integrerede eller som minimum sammenlignelige metoder. De grundlæggende resultater bliver et bidrag til regionale undersøgelser af klimavariabilitet og -ændring samt anvendt klimatologi.

Dette er andet år i dette pilotprojekt: 2,5 millioner euro var tildelt i 2009-budget, og nu er 2 millioner euro medtaget i 2010-budgettet.

Det igangværende projekt fokuserer på indsamling og bearbejdning af relevante data med henblik på at opnå realtidsovervågning af tørken i Karpaterne og udviklingen af en protokol/platform til informationsudveksling.

I dette andet år finder Kommissionen det ikke passende at investere yderligere i indsamlingen og bearbejdningen af data uden at have indsamlet og analyseret resultaterne af det første års finansiering.

I 2010 foreslår Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer og under hensyntagen til behovene i regionen omkring Karpaterne/Sydøsteuropa, at analysen fokuseres på regionens sårbarhed over for følgevirkningerne af klimaændringer og på tilvejebringelse af forslag til mulige tilpasningsforanstaltninger. Resultaterne af denne analyse vil hænge nøje sammen med det igangværende arbejde og vil yde et bidrag til EU's Adaptation Clearinghouse, den webbaserede platform til udveksling af information om følgevirkninger af klimaændring, sårbarhed og tilpasning, der er omhandlet i hvidbogen om tilpasning til klimaændringer.

2. Gennemførelse

Kommissionen ønsker at indgå en eller flere kontrakter vedrørende en analyse af sårbarhed over for følgevirkningerne af klimaændringer og mulige tilpasningsforanstaltninger.

3. Overslag for 2010

Der lanceres et eller flere åbne udbud i anden halvdel af 2010 efter vedtagelsen af finansieringsafgørelsen.

En europæisk beredskabskapacitet (07 04 05)

1. Formål

Denne forberedende foranstaltning har til formål at imødegå de udfordringer, som civilbeskyttelse står overfor, jf. Parlamentets beslutninger om kampen mod naturkatastrofer, Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU's katastrofeberedskab og Parlamentets beslutning om skovbrande i sommeren 2009. Den omfatter beredskabsteam og -udstyr, som dækker et bredt omfang af katastrofer og mindsker de nuværende mangler i beredskabskapaciteten. Den blev oprindeligt lanceret under 2008-budgettet og fornyet i 2009 med overførslen af pilotprojektet vedrørende EU's taktiske reserve til slukning af skovbrande til en enkelt forberedende foranstaltning i 2008. Dette skyldes, at pilotprojektet og den forberedende foranstaltning i 2008 dækkede nært beslægtede aktiviteter, om end pilotprojektet var begrænset til skovbrande.

Udvidelsen af den forberedende foranstaltning i 2010 (tredje og sidste budgetår) vil gøre det muligt at fortsætte, styrke og diversificere den beredskabskapacitet, der blev etableret i 2008 og 2009, indtil Kommissionen fremlægger et forslag om permanent etablering af beredskabskapaciteten, og lovgiveren vedtager dette.

De foreslåede beløb svarer til de beløb, der var afsat til denne budgetpost på 2009-budgettet.

2. Gennemførelse

Midlerne vil blive anvendt gennem:

1) en indkaldelse af forslag (tilskud) med henblik på at forbedre EU's samlede kapacitet til omgående at reagere over for kritiske behov, der opstår som følge af alle former for større katastrofer i og uden for EU, og

2) et udbud (kontrakt om undersøgelse) med det formål at vurdere forskellige styringsmodeller og systemer til udviklingen af en europæisk beredskabskapacitet.

3. Overslag for 2010

En ad hoc-finansieringsafgørelse er under vedtagelse.

Efter planen lanceres en indkaldelse af forslag til et beløb af 7.350.000 euro i februar 2010, og tilskudsaftaler underskrives i april 2010. En informationsdag afholdes efter planen i februar 2010.

Efter planen lanceres også et udbud vedrørende en kontrakt om en undersøgelse til et beløb af 150.000 euro i februar 2010, og kontrakten underskrives i april 2010.

Det forventes, at tilskud tildeles støttemodtagerne inden sommer. Den forberedende foranstaltning vil muliggøre afprøvning af forskellige systemer, der kan stille ressourcer til rådighed for civilbeskyttelsesoperationer i EU.

De kan omfatte:

- standby af yderligere europæisk beredskabskapacitet, der kan indsættes efter anmodning fra Kommissionen/overvågnings- og informationscentret

- yderligere udvidelse af standbyperioder og yderligere indsættelse af ressourcer, der stilles til rådighed inden for rammerne af forberedende foranstaltninger fra 2008 og 2009

- en supplerende taktisk reserve af flyberedskab til brandslukning, der kan hjælpe medlemsstater eller tredjelande, som rammes af skovbrand.

Kontrolposter (hvilesteder) i forbindelse med dyretransport (17 04 03 03)

1. Formål

Den øgede transport af dyr ad landevejen over lange afstande har medført et behov for forbedrede kontrolsteder, hvor dyrene skal hvile. Af hensyn til dyresundheden og -velfærden har det været nødvendigt at indføre specifikke foranstaltninger med henblik på at undgå stress for dyrene og spredning af smitsomme sygdomme. Foranstaltningen har til formål at øge anvendelsen af kontrolsteder og fremme kontrolsteder af høj kvalitet.

Den forberedende foranstaltning for 2010 er en opfølgning på lignende forberedende foranstaltninger i 2009 og 2008.

2. Gennemførelse

Projektet gennemføres gennem tilskud til renovering eller byggeri af kvalitetskontrolposter og et muligt certificeringssystem med henblik på at forbedre dyretransportvirksomhedernes brug heraf.

Gennemførelsen foretages direkte af GD SANCO.

3. Overslag for 2010

En foreløbig gennemførlighedsundersøgelse med henblik på at fastlægge de bedste kriterier for tilskuddene gennemføres i øjeblikket, og resultaterne forventes at foreligge i maj 2010 (baseret på kreditter vedtaget i 2009).

En finansieringsafgørelse om den nuværende foranstaltningen er under udarbejdelse og vedtages i mellemtiden.

En enkelt indkaldelse af forslag til et beløb af 2.000.000 euro offentliggøres. Foranstaltningen skal gennemføres inden for 24 måneder efter underskrivelsen af tilskudsaftalen. Indkaldelsen lanceres efter gennemførelsen af gennemførlighedsundersøgelsen.

Potentielle vanskeligheder:

I en tidligere indkaldelse, som blev gennemført i 2008 for det samme område, viste få parter interesser for projektet. Desuden manglede ansøgerne tilstrækkelige samfinansieringsmuligheder eller økonomisk bæredygtighed til at kunne sikre en ensartet deltagelse i de foreslåede projekter.

Den kommende indkaldelse udformes på en måde, så der skabes større opmærksomhed, og så interesserede parter oplyses om vigtigheden af deres projekters økonomiske levedygtighed.

Udgiftsområde 3b

Erasmus for journalister (09 06 05)

1. Formål

I budgetbemærkningerne til 2010-budgettet hedder det, at sikring af pluralisme i Europa er et af de vigtigste mål for EU's mediepolitik. Pluralismen kan effektivt forbedres ved at give journalister adgang til pluralisme. Dette kan opnås ved at finansiere udvekslingen af journalister mellem forskellige lande og medier i EU. Målet er at sætte journalister i stand til at få en bredere og mere omfattende forståelse af EU og dets forskellige medier og kulturer.

I det første år af denne forberedende foranstaltning tilvejebringes de parametre, som den foranstaltning, Parlamentet har ønsket (Rübig, medlem af Parlamentet), kan gennemføres under.

2. Gennemførelse

Som det første led i den forberedende foranstaltning bestilles en sonderende undersøgelse/gennemførlighedsundersøgelse. Den sonderende undersøgelse vil teste den underliggende interventionslogik og definere gennemførelsesreglerne for det potentielle program "Erasmus for journalister". Resultatet skal være en original analyse, som ikke kun er en samling af sekundære kilder, og som tager de allerede igangværende Erasmusprogrammer i betragtning for at lære af deres erfaringer og undgå dobbeltarbejde, og der kan foreslås alternative metoder. Undersøgelsen skal bestå af to dele. Den første del skal vedrøre detaljerne om udformningen og gennemførelsen af et muligt program. Den anden del skal tilvejebringe underliggende oplysninger om den aktuelle tilstand for journalistik og mediesektoren i EU's medlemsstater. Denne del af undersøgelsen skal indeholde opbygningen af en database og forberedelsen af en analyse til forvaltning af et muligt program ved en ekstern enhed.

3. Overslag for 2010

Mål: Der bestilles en sonderende undersøgelse/gennemførlighedsundersøgelse. Undersøgelsen skal gennemføres inden for 12 måneder, og del 1 skal foreligge inden september 2010.

Tidsplan:

Tidspunkt	Vigtigste opgaver
23. januar	Indkaldelse af udbud lanceret for gennemførlighedsundersøgelse
Februar-marts 2010	Evaluering af forslag, tildeling og underskrivelse af kontrakt vedrørende sonderende undersøgelse
23. september 2010	Fremlæggelse af foreløbig rapport om undersøgelsens del 1 med input til udformning af et pilotprojekt
30. marts 2011	Levering af del 2 med statistisk baggrund for forvaltningen af projektet.

Forventet resultat

En sonderende undersøgelse/gennemførlighedsundersøgelse, der tilvejebringer de nødvendige oplysninger til gennemførelse af projektet "Erasmus for journalister".

Potentielle vanskeligheder

Der forventes ingen særlige vanskeligheder. Udarbejdelsen af den ønskede statistiske database om den aktuelle situation for journalistik og mediesektoren kan give anledning til forskellige spørgsmål vedrørende del 2 af arbejdet. Regelmæssig høring af kontrahenten som et led i forvaltningen af undersøgelsen vil løse dette problem.

Forberedende foranstaltning på idrætsområdet (15 05 11)

1. Formål

I henhold til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bidrager EU til "fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til dens særlige kendetegn, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion". Den forberedende foranstaltning for 2010 har til formål at yde politisk støtte til udpegningen af fremtidige politiske foranstaltninger på idrætsområdet (undersøgelser, analyser, konferencer og seminarer) og at teste etableringen og funktionen af passende netværk og god praksis.

2. Gennemførelse

En indkaldelse af forslag omfatter støtte til netværk og god praksis inden for tre hovedområder:

· Kampen mod doping (vejledende antal projekter: 5. Vejledende beløb: 1 million euro).

· Fremme af social integration i og gennem sport (vejledende antal projekter: 5. Vejledende beløb: 1 million euro).

· Fremme af frivillighed i sport (vejledende antal projekter: 1. Vejledende beløb: 0,5 million euro).

Potentielle støttemodtagere er offentlige myndigheder, idrætsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer.

Der er etableret uformelle kontakter med Parlamentet i forbindelse med denne foranstaltning. På mødet i januar 2010 i Kultur- og Uddannelsesudvalget meddelte Kommissionen, at den er i gang med at iværksætte en høringsproces med interessenter inden for idræt som grundlag for kommende initiativer på dette område, og at den vil udforme sin politiske tilgang til sport i medfør af artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3. Overslag for 2010

Anskaffelser: Undersøgelser, analyser, konferencer og seminarer gennemføres med henblik på at støtte Kommissionens strukturerede dialog med interessenter inden for sport og identificere fremtidige foranstaltninger inden for sport på grundlag af de prioriterede områder, der udpeges i hvidbogen om sport fra 2007.

Det europæiske år for frivilligt arbejde (15 06 11)

1. Formål

Formålet med de forberedende foranstaltninger i 2010 er at lægge fundamentet for et vellykket europæisk år for frivilligt arbejde med aktiviteter, der fremmer aktivt medborgerskab i 2011. På linje med bemærkningerne til budgetpost 15.06.11 fokuseres de forberedende foranstaltninger på udviklingen og lanceringen af en informations- og kommunikationskampagne og en koordinerede mobilisering af civilsamfundet.

En velmålrettet og professionel informations- og kommunikationskampagne er afgørende for det europæiske års succes. Kampagnen udvikles og lanceres i løbet af 2010 med henblik på at sikre et godt niveau af bevidsthed inden 2011. Der udformes en særlig kontrakt under rammekontrakt nr. EAC/20/2008 med fornyede udbudsprocedurer for leveringen af integrerede kommunikationstjenester. Den valgte leverandør skal varetage udformningen, gennemførelsen og overvågningen af en kommunikationskampagne og -strategi for det europæiske år, udviklingen og udbredelsen af kommunikationsværktøjer og reklamemateriale, herunder et europæisk websted, og tilrettelæggelse af bevidstgørelseskampagner.

Frivillige og de civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer og arbejder med frivillige, er de centrale interessentgrupper i det europæiske år. Der gives et tilskud til en koordineringsenhed, som samler de vigtigste interessentgrupper på europæisk plan med henblik på at mobilisere frivillige og fremme civilsamfundets ejerskab over året.

Alliance er en unik tværeuropæisk sammenslutning af 22 internationale og europæiske netværk af ngo'er, som sammen besidder en enestående viden og erfaring. Den repræsenterer omkring 1.500 civilsamfundsorganisationer, som er aktive nationalt og regionalt, og dækker alle sektorer og typer af frivilligt arbejde samt frivillige i alle aldre. Den er derfor i praksis den eneste enhed, der kan udføre koordineringsenhedens opgaver, jf. artikel 168, stk. 1, litra c), i gennemførelsesforordningen. Intet andet organ kan matche Alliances brede omfang, bredde af geografisk dækning og omfang af repræsentation. Alliances sekretariat opfordres til at indsende en ansøgning om tilskud, hvor de angiver, hvordan de vil: planlægge og gennemføre aktiviteter, som specifikt er målrettet mod frivillige og civilsamfundsorganisationer, og som har til formål at styrke anerkendelsen af frivilligt arbejde, stimulere projekter og fremme opbygning af partnerskaber mellem civilsamfund, virksomheder, forskning og offentlige myndigheder, støtte debat og erfaringsudveksling med henblik på at forbedre den politiske ramme for frivillighed og skabe bedre forhold for frivillige aktiviteter i EU.

2. Gennemførelse

Der er udarbejdet et arbejdsprogram, som dækker disse to foranstaltninger, og som i øjeblikket er i høring i tjenestegrenene. Arbejdsprogrammet forventes vedtaget omkring begyndelsen af marts. Det betyder, at kontrakter om kommunikationskampagnen og civilsamfundets koordineringsenhed kan underskrives i slutningen af marts/april 2010, og at arbejdet kan påbegyndes på det tidspunkt.

Der er etableret uformelle kontakter med Parlamentet i forbindelse med denne foranstaltning.

3. Overslag for 2010

Der skal i så fald gennemføres en direkte tildelingsprocedure i 1. kvartal 2010.

Overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik (17 02 03)

1. Formål

Den præcise type foranstaltninger og data, der skal indsamles, undersøges stadig. Det overordnede formål er at opnå en bedre forståelse af det indre markeds funktion set fra forbrugerens og efterspørgslens side. Dette søges opfyldt gennem fortsættelsen af eksisterende undersøgelser og analyser ved at undersøge, hvordan resultater bedst kan udbredes, og hvordan de udpegede metoder bedst kan optimeres, og den mulige finansiering af yderligere markedsundersøgelser, hvilket vil forbedre kvaliteten af resultattavlen for forbrugermarkederne.

2. Gennemførelse

Afhængigt af resultaterne af de igangværende drøftelser vil udbud, forslag til tilskud eller en rammekontrakt blive brugt til gennemførelsen af forskellige dele af foranstaltningen.

3. Overslag for 2010

På grundlag af resultaterne af den kommende tredje resultattavle for forbrugermarkederne (marts 2010) vil GD SANCO udpege de forbrugermarkeder, der udviser de alvorligste tegn på at fungere dårligt for forbrugerne. Et eller flere af disse markeder vil derefter blive valgt som genstand for en mere dybdegående analyse.

Med henblik på at opnå yderligere fremskridt i indførelsen af harmoniserede metoder til klassificering og rapportering i hele EU undersøges det, hvordan hindringerne for dette bedst kan overvindes. Mulighederne for bedre at udbrede data, der indsamles under resultattavlen, undersøges også.

Udgiftsområde 4

Miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet og et fælles europæisk rammeprogram for udviklingen af Sortehavsregionen (07 02 04)

1. Formål

Denne forberedende foranstaltning har til formål at fremme foranstaltninger til regelmæssig overvågning af kvaliteten af hav- og kystmiljøet og til bekæmpelse af forurening i Sortehavsregionen.

Foranstaltningen har navnlig til formål:

- at undersøge forurening af havmiljø og kyster, at undersøge virkningen af forurening på den biologiske mangfoldighed og de arbejdspladser, der er forbundet med havmiljøet og miljøet ved kyster

- at udvikle nye teknologier for miljømæssig beskyttelse og oprydning af forurening i krisetilfælde

- at udforme og oprette et integreret system for overvågning af havmiljø og kyster i regionen

- at oprette et netværk af foranstaltninger for dynamisk teledetektionsovervågning af «hav-kyst-flod»-systemet

- at uddanne folk i og forberede ansatte på den reelle gennemførelse af overvågningsrelaterede aktiviteter.

2. Gennemførelse

Denne forberedende foranstaltning viderefører pilotprojektet vedrørende miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet og et fælles europæisk rammeprogram for udviklingen af Sortehavsregionen, der blev etableret i 2008.

Under 2008- og 2009-budgetterne blev der givet to tilskud til Sortehavskommissionen, den eneste organisation, der i kraft af sin kompetence og struktur kan garantere effektiv dialog om forurening blandt de tilstødende lande, på 1 million euro hver:

- Den første tilskudsaftale blev underskrevet i december 2008, og foranstaltningen, som blev indledt i januar 2009, har en varighed på 24 måneder. Projektet har til formål at styrke det institutionelle samarbejde med henblik på at opbygge konsensus om løsning af olieforureningsproblemerne og forberede gennemførelsen af en overvågnings- og informationsplatform vedrørende olieforurening.

- Den anden tilskudsaftale blev underskrevet i december 2009, og dette projekt forventes afsluttet ved udgangen af 2011. Det fokuserer på udviklingen af den informations- og overvågningskapacitet, de tilstødende lande skal have for bedre at kunne bekæmpe den olieskabte forurening.

Resultaterne af disse to projekter kendes ved udgangen af 2011. Som Kommissionen allerede udtrykte i sin skrivelse om gennemførlighed til Parlamentet i november 2009, finder den, at det er tilrådeligt at vente på resultaterne af ovennævnte projekter, inden der iværksættes nye aktiviteter i forbindelse med olieforurening.

På baggrund af Bukarestkonventionens strategiske handlingsplan, som blev vedtaget i 2009 på ministermødet om Bukarestkonventionen, den aktuelle arbejdsplan for Sortehavskonventionen, EU's prioritet med hensyn til gennemførelsen af rammedirektivet for den maritime strategi og andre regionale initiativer, som f.eks. EU's vandinitiativ og taskforcen for Donau og Sortehavet (DABLAS), kan der være behov for yderligere arbejde i 2010, bl.a. på følgende områder:

- samarbejdet mellem Sortehavskonventionen og Donaukonventionen (ICPDR)

- styrkelse af samarbejdet med andre europæiske konventioner for regionale have

- støtte til EU's vandinitiativ (geografisk komponent, der omfatter Kaukasusområdet).

Sådanne aktiviteter vil bidrage til undersøgelse af forurening, udformning og idriftsættelse af et integreret hav- og kystovervågningssystem og uddannelse af personale til den faktiske gennemførelse af overvågningsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med Parlamentets mål. Det anslås, at det nødvendige budget ikke vil overstige 500.000 euro.

3. Overslag for 2010

Kommissionen vil gennemføre alle nødvendige aktiviteter, herunder uformelle høringer af vigtige interessentgrupper, med henblik på at gennemføre den forberedende foranstaltning, som har til formål forbedre miljøbeskyttelsen i Sortehavet, idet der tages hensyn behovet for at bygge videre på eksisterende projekter og resultater, at undgå overlapninger mellem igangværende og allerede planlagte relevante aktiviteter og at overveje absorptionskapaciteten for mulige gennemførelsesorganisationer i regionen.

Gennemførelse af MEDIA 2007-programmerne i tredjelande (09 06 01 02)

1. Formål

I forbindelse med den stigende betydning af den internationale dimension af audiovisuel politik er formålet med den forberedende foranstaltning MEDIA International at styrke de kommercielle og kulturelle relationer mellem professionelle i Europas filmindustri og deres modparter i tredjelande. Globalt samarbejde i den audiovisuelle industri forventes at give forbrugerne flere valgmuligheder, idet der indføres mere kulturelt forskelligartede produkter på de europæiske og internationale markeder, og at skabe nye forretningsmuligheder.

2. Gennemførelse

I 2009 var beløbet 5 millioner euro. Dette skal ses i en bredere kontekst, idet MEDIA Mundusprogrammet lanceres fra 2011 med et årligt budget på 5 millioner euro.

Som Kommissionen allerede har forklaret i sin skrivelse om gennemførlighed, vil indkaldelsen af forslag i februar 2010 på grund af budgetreduktionen kun omfatte to indsatsområder i 2010 (sammenlignet med fem i 2009), dvs. uddannelse af medarbejdere og adgang til markeder. Budgettet tillader ikke, at visse værdifulde projekter, der tidligere er blevet valgt, fortsættes[9].

3. Overslag for 2010

Indkaldelsen offentliggøres i februar. Udvælgelsen af projekter finder sted i april/maj. Det forventes, at der vil blive ydet støtte til ca. 10 projekter sammenlignet med 18 i 2008 og 40 i 2009. Projekter kan starte i anden halvdel af 2010.

Mens indkaldelsen af forslag i 2009 var åben for projekter inden for intern uddannelse, videreuddannelse, promovering, distribution og screening af spillefilm og for projekter med det formål at stimulere publikum, fokuseres indkaldelsen af forslag i 2010 på videreuddannelse og markedsadgang.

Forberedende foranstaltning vedrørende hurtig reaktion på den finansielle og økonomiske krise i udviklingslandene (19 06 08)

1. Formål

Fællesskabets budget er ikke rustet til direkte at modvirke følgerne af den finansielle og økonomiske krise i de 50 lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), og kan ikke erstatte internationale finansielle institutioners (IFI) makroøkonomiske og sektorspecifikke rolle og mandat.

Det er også vigtigt at minde om, at der er mobiliseret yderligere 1 mia. euro til fødevarefaciliteten, hvoraf en andel er blevet afsat til DCI-landene. En betragtelig andel af denne milliard er allerede blevet fordelt i år, og midlerne vil fortsat blive udbetalt hen over de kommende måneder.

Da midlerne afsat til denne forberedende foranstaltning er begrænsede, bør dens formål - i overensstemmelse med Europa-Parlamentets målsætning - snarere være at vurdere konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise i udviklingslandene.

2. Gennemførelse og prognose for 2010

Kommissionen foreslår at indlede gennemførelsen i løbet af 2010 med en undersøgelse af krisens indvirkning på udviklingslandene. Det skønnes, at 500.000 euro vil være et passende beløb til gennemførelse af undersøgelsen.

Mindretal i Rusland — udvikling af kultur, medier og civilsamfund (19 08 01 05)

1. Formål

Det overordnede formål er at fortsætte de aktiviteter, der blev planlagt i den forberedende foranstaltnings foregående fase ("Ethnic and national minorities in Russia: promoting integrity and intercultural dialogue" (etniske og nationale mindretal i Rusland: fremme af integritet og tværkulturel dialog)), hvis gennemførelse forventes indledt i 2011). Hele den forberedende foranstaltning foreslået af Europa-Parlamentet "Mindretal i Rusland: udvikling af sprog, kultur, medier og civilsamfund" er rettet mod at støtte Ruslands etniske og nationale mindretal og øge anerkendelsen af deres integritet med hensyn til sprog, kultur, uddannelse, medier og civilsamfund.

2. Gennemførelse

Denne fase (i lighed med de to foregående) gennemføres gennem fælles forvaltning med en international organisation (ved anvendelse af en almindelig bidragsaftale). Europarådet er blevet udpeget til at være den internationale organisation.

3. Overslag for 2010

Et udkast til projektplan ventes at ligge klar i sommeren 2010. Kontrakten ventes undertegnet i løbet af 2011, når de relevante resultater fra de tidligere aktiviteter er tilgængelige. Da denne fase er en fortsættelse af de foregående, vil dens forventede resultater være i overensstemmelse med de forventede resultater fra fase to.

Da foranstaltningen behandler følsomme spørgsmål, er det afgørende, at den støttes fuldt og helt af de russiske myndigheder.

EU-Asien – Integration af politik og praksis (19 10 01 06)

I budgetbemærkningen, som blev indført i 2010-budgettet, har Europa-Parlamentet anmodet Kommissionen om at få mulighed for gennem direkte tildeling at lade en specifikt omtalt organisation gennemføre denne foranstaltning. Dette er i strid med finansforordningen (FF).

Kommissionen foreslår at gennemføre denne forberedende foranstaltning gennem indkaldelse af forslag eller indkaldelse af tilbud i overensstemmelse med bestemmelserne i FF og overvejer derfor nærmere, hvordan gennemførelsen skal udformes.

Vandforvaltning i udviklingslandene (21 04 06)

1. Formål

Denne foranstaltning, som blev indført i 2007 til pilotprojekter og senere omformet til en forberedende foranstaltning, har til formål at fremme en integreret forvaltning af vandressourcerne i udviklingslandene med særligt fokus på at øge det regionale og kontinentale samarbejde for at nå millenniumudviklingsmålene.

I 2010 lægges der særlig vægt på at afpasse de vandforvaltningsmæssige politikker og praksisser efter de forventede virkninger af klimaændringerne med henblik på at reducere risikoen for vandknaphed og de dermed forbundne konflikter.

2. Gennemførelse

Projekterne, som er finansieret under denne budgetpost, er fastlagt og formuleret med inddragelse af GD Udvikling, GD RELEX, EuropeAid og EU's delegationer.

De projekter, som er finansieret indtil nu, er:

Regnskabsår	Navn	EU-bidrag i euro	Gennemførelsespartner
2007	Opbygning af lokal kapacitet til bæredygtige vand- og sanitetstjenester i grænseoverskridende vandområder gennem en participatorisk tilgang i Mellemamerika (2008–2010)	1,5 mio.	FN's projektrådgivende organ (UNOPS)
	Fremme af integreret forvaltning af vandressourcerne og grænseoverskridende dialog i Centralasien	1,5 mio.	FN's udviklingsprogram (UNDP)
2008	Fremme af en integreret forvaltning af ressourcerne og et mellemstatsligt samarbejde i vandsektoren i Afrika	1,5 mio.	Det Fælles Forskningscenter (FFC)
	Støtte til Kommissionen for den Afrikanske Union (AUC) til styrkelse af en integreret forvaltning af vandressourcerne gennem mellemstatsligt samarbejde	1,5 mio.	Deutsche Gesellschaft für Technische Zusammenarbeit (GTZ)
2009	Forbedre styringen af vandforvaltningen af små vandområder	1 mio.
	Latinamerikanske netværk af videncentre i vandsektoren	2 mio.

Det aftaltes i overensstemmelse med vandbehovene, at de foranstaltninger, som finansieres under denne budgetpost, skulle finde sted i Afrika syd for Sahara hvert andet år. I overensstemmelse med den geografiske fordeling og ovennævnte formål og under hensyntagen til de igangværende initiativer i sektoren er følgende projekter kommet i betragtning til at modtage støtte i 2010:

i) Forberedende foranstaltninger til udvikling af en grænseoverskridende vandforvaltning i Afrika med særligt fokus på klimaændringernes konsekvenser for vandforvaltningen og konfliktforebyggelsen. Dette arbejde vil bygge videre på det styrkede samarbejde mellem Den Afrikanske Union, AMCOW og regionale institutioner (støttedes under denne budgetpost i 2008) samt på en styrket koordinering mellem donorerne. Vidensudvekslingen tager udgangspunkt i arbejdet udført under EU's vandinitiativs forskningskomponent, navnlig af SPLASH ERANET, og samarbejdet styrkes med relevante organisationer og netværk, såsom Global Water Partnership (som støtter AMCOW i grænseoverskridende spørgsmål), IUCN m.fl. Det er formålet at støtte forberedelsen og udviklingen af velfunderede, grænseoverskridende vandforvaltningsprogrammer, som vil kunne tiltrække gennemførelsesressourcer, herunder inden for rammerne af EU og Afrikas partnerskab om infrastruktur;

ii)  Udvidelse af African Network of Centres of Excellence (jf. 2008-programmet) med nye regioner;

Støtte til at inddrage civilsamfundet i grænseoverskridende programmer til forvaltning af vandområder, såsom Nile Basin Discourse, med henblik på at sikre, at udviklingen af grænseoverskridende vandområder forankres i participatoriske tilgange og ved inddragelse af interessenter.

3. Overslag for 2010

De planlagte foranstaltninger befinder sig på forskellige identifikationsstadier. Alt afhængigt af identifikationsfasens udfald gennemføres ovennævnte tre foranstaltninger helt eller kun delvist.

Det forventes, at Kommissionen senest i oktober 2010 træffer beslutning om, hvordan bevillingerne for 2010 anvendes.

Lægemiddelrelateret teknologioverførsel til udviklingslandene (21 05 01 06)

1. Formål

Formålet med denne forberedende foranstaltning er at forbedre lægemiddelforskningen, -udviklingen og -produktionskapaciteten i udviklingslandene for at øge navnlig de fattige og mindst udviklede landes adgang til sundhedsprodukter til bekæmpelse af fattigdomsrelaterede, tropiske, forsømte samt ikkeoverførbare sygdomme.

2. Gennemførelse

I løbet af denne forberedende foranstaltnings første år - 2008-budgettet - blev der i december 2008 indgået en bidragsaftale med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om gennemførelsen af en stor høring af interessenter. Det er undersøgelsens formål at identificere de største udfordringer og forhindringer for den lokale lægemiddelproduktion og lægemiddelrelaterede teknologioverførsel til udviklingslandene og komme med anbefalinger og retningslinjer for den videre indsats på området. Undersøgelsen blev påbegyndt i januar 2009 og løber over 24 måneder.

Gennem en ændring i den oprindelige bidragsaftale med WHO (519 000 euro) blev nogle af bevillingerne i den forberedende foranstaltnings andet år - 2009-budgettet - anvendt til at sikre, at denne undersøgelse også kom til at omfatte vacciner og diagnostik. Yderligere foranstaltninger vil blive identificeret i fællesskab med WHO og FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), efterhånden som undersøgelsens første delresultater bliver tilgængelige fra marts 2010 og frem. Denne anden fase (4 481 000 euro) vil lægge fundamentet for gennemførelsen af undersøgelsens anbefalinger og fastlægge rammerne for konkrete kapacitetsopbygningsforanstaltninger på baggrund af de identificerede behov og prioriteter. Den forventes at blive gennemført via en bidragsaftale med det bedst egnede FN-organ.

Denne foranstaltnings anden fase er fleksibelt indrettet for at kunne påbegynde udarbejdelsen af kapacitetsopbygningsplanerne inden for området menneskelige ressourcer og imødekomme undersøgelsens første resultater, når de ligger klar. Da disse aktiviteter allerede er dækket af budgetrammen for 2009, bør støtten til andre områder bygge på undersøgelsens anbefalinger. Det ville derfor være forhastet og meget vanskeligt at identificere yderligere aktiviteter før 2011.

Forskning og udvikling omkring fattigdomsrelaterede, tropiske og forsømte sygdomme (21 05 01 07)

1. Formål

Formålet med denne foranstaltning er at styrke forskningen og udviklingen omkring fattigdomsrelaterede, tropiske og forsømte sygdomme for at øge navnlig de fattige og mindst udviklede landes adgang til folkesundhedstiltag, effektive sundhedstjenester, lægemidler og vacciner til bekæmpelse af disse sygdomme.

2. Gennemførelse

I denne forberedende foranstaltnings første år, 2008, blev der fastlagt og forberedt en foranstaltning i samråd med Kommissionens relevante tjenestegrene, især FTU. I december 2008 blev der indgået en bidragsaftale med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til gennemførelse af en omfattende høring af interessenter med henblik på at kortlægge de vigtigste prioriteter inden for forskning i og udvikling af fattigdomsrelaterede, tropiske og forsømte sygdomme og komme med anbefalinger til yderligere tiltag på området. Høringen gennemføres gennem det særlige program for forskning og uddannelse i tropesygdomme (TDR) som led i et større program. Høringen vil primært munde ud i en global rapport om forskning i fattigdomsrelaterede infektionssygdomme med anbefalinger til forskningsprioriteter.

I 2009 blev der indgået en ny bidragsaftale med WHO/TDR til etablering af innovationsnetværk til forskning i og udvikling af bæredygtige regionale sundhedsprodukter med henblik på at opbygge kapacitet til forsknings- og udviklingsmæssig produktinnovation i Afrika, Asien og Latinamerika og styrke syd-syd-samarbejdet på dette område. Denne foranstaltning vil støtte etableringen af den regionale netværksorganisation i Afrika og udviklingen af strategiske forretningsplaner for de asiatiske og latinamerikanske netværk.

Nye aktiviteter inden for forskning og udvikling bør fastlægges på baggrund af de endelige anbefalinger fra den igangværende høring, som ikke ligger klar før sidst i 2010. Høringerne indledes med WHO/TDR i tæt samarbejde med GD FTU med det mål at klarlægge, hvilke områder inden for forskning og udvikling der kunne bibringes merværdi gennem fælles initiativer, navnlig i lyset af Den globale strategi og handlingsplan for folkesundhed, innovation og intellektuel ejendomsret. Der vil endvidere blive set nærmere på muligheden for yderligere at støtte kapacitetsopbygningsaktiviteterne på regionalt plan.

3. Overslag for 2010

Fastlæggelsen af yderligere foranstaltninger til gennemførsel under 2010-budgettet vil ske i tæt samarbejde med GD FTU og gennem uformelle høringer med WHO, under hensyntagen til nødvendigheden af, at de ikke overlapper EU's rammeprogram for forskning og udvikling, og at de bygger videre på de igangværende aktiviteter.

Marts-juni 2010: Høringer af Kommissionens relevante tjenestegrene og interessenter til fastlæggelse af foranstaltningen.

Juli-september 2010: Formulering af foranstaltningen.

Oktober-november 2010: Procedure for den finansielle beslutning.

Bevarelse og genoprettelse af kulturarv i konfliktområder (22 02 09)

1. Formål

Jf. bemærkningen i 2010-budgettet skal bevillingen anvendes til bevarelses- og genoprettelsesprojekter for værdifulde kulturelle og religiøse objekter (kirker, moskeer, biblioteker, museer, monumenter m.m.), som er blevet beskadiget eller ødelagt under krige eller andre politiske konflikter. Bevillingerne kan tildeles såvel offentlige som ikkestatslige organisationer (ngo'er), der gennemfører projekter på dette område.

Kommissionen er parat til at gennemføre en forberedende foranstaltning med dette formål i Vestbalkan og Tyrkiet. Kommissionen har endvidere på grundlag af erfaringerne fra pilotprojekterne fra 2008-2009 noteret sig, at den bør udvikle denne yderligere, herunder foreslå et permanent retsgrundlag. For så vidt angår Vestbalkan og Tyrkiet, kan tilsvarende foranstaltninger fremover rent faktisk dækkes af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), hvorfor der ikke er behov for et særskilt retsgrundlag.

Hvad angår brugen af bevilgede midler samt muligheden for at skabe et permanent, specifikt retsgrundlag for kulturarv i andre dele af verden, skal Kommissionen have undersøgt, hvordan disse erfaringer kan udvides til andre regioner.

2. Gennemførelse

Alt afhængigt af resultatet af den igangværende undersøgelse kan de bevilgede midler på budgetpost 22 02 09 helt eller delvist anvendes til Vestbalkan og Tyrkiet. Gennemførelsen vil foregå gennem indkaldelse af forslag, som er åben for ngo'er.

3. Overslag for 2010

Det er hensigten, at kontrakterne skal undertegnes inden udgangen af 2011. Indkaldelsen af forslag forberedes i løbet af 2010.

Udgiftsområde 5

Offentlig forvaltning og Erasmus (26 03 03)

1. Formål

Denne forberedende foranstaltning er en videreførelse af pilotprojektet af samme navn, som finansieredes på budgetposten 26 03 02 i budgetårene 2008 og 2009, og som blev gennemført i fællesskab med Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed og Den Europæiske Forvaltningsskole (EAS). Tilfredshedsniveauerne var meget høje under de fire allerede afholdte møder, hvor næsten 98 % af deltagerne gav programmet en score på 4 eller 5 (på en skala fra 1 til 5) med hensyn til den generelle tilfredshed. Kun to medlemsstater havde undladt at sende deltagere, og mange medlemsstater har et stort antal kandidater på venteliste.

Formålet er at fremme samarbejdet mellem medlemsstaternes administrationer (på nationalt, regionalt eller lokalt plan) og Den Europæiske Unions (EU) institutioner ved at give nationale embedsmænd, som er blevet udpeget for relativt nylig, og som behandler EU-spørgsmål, mulighed for at lære institutionerne bedre at kende gennem konferencer, besøg og uddannelseskurser.

2. Gennemførelse

Der er planlagt fire uddannelseskurser af to ugers varighed, besøg på og konferencer i alle EU's institutioner i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg i 2010. Indtil videre er antallet af deltagere sat til højst 60, men antallet kan blive en smule højere.

Deltagerne skal opfylde en række kriterier, hvoraf de vigtigste er, at de ikke har arbejdet i den pågældende afdeling i mere end fem år, at de behandler EU-spørgsmål, samt at de ikke under nogen omstændigheder tidligere har arbejdet i nogen af EU's institutioner. Disse kriterier skal sikre, at den forberedende foranstaltning får maksimal effekt.

I lighed med pilotprojektet sker indkaldelsen af kandidater gennem medlemsstaternes faste repræsentationer. Beslutningen om, hvilke kandidater der optages i overensstemmelse med Kommissionens kriterier, og hvor muligt under hensyntagen til medlemsstaternes ønsker, træffes af en udvælgelseskomité bestående af repræsentanter fra Kommissionens tjenestegrene og EAS.

I forbindelse med forslaget til denne forberedende foranstaltning bad Europa-Parlamentet Kommissionen om at undersøge, hvordan disse foranstaltninger til gennemførelse af det offentlige forvaltningspilotprojekt Erasmus kunne føres videre. Det er blevet foreslået, at EAS årligt skal afvikle fire korte uddannelseskurser for ledende medarbejdere i medlemsstaternes administrationer i forlængelse af den succesrige foranstaltning, som EAS iværksatte sidste år på forsøgsbasis. En sådan udvikling vil være i overensstemmelse med det overordnede mål med den forberedende foranstaltning, offentlig forvaltning og Erasmus, eftersom forbindelserne mellem medlemsstaternes administrationer og institutionerne styrkes gennem gensidig læring og mulighed for at udveksle erfaringer og god praksis samt fremme etableringen af brugbare netværk. EAS vil gennemføre disse kurser ved hjælp af interne undervisere og eksisterende konsulentkontrakter.

3. Overslag for 2010

Som følge af gennemløbstiden for oprettelse af pilotprojektet fandt tre af de fire møder, som blev finansieret under 2008-budgettet, sted i 2009, og de fire møder i 2010 finansieres ved hjælp af 2009-bevillingerne.

Tilsvarende anvendes størstedelen af 2010-bevillingerne til at finansiere det to uger lange besøg i 2011, om end nogle af midlerne allerede bruges i 2010 til først og fremmest at finansiere det øgede antal deltagere per møde og til programmerne henvendt til ledere som nævnt under punkt 2

Der vil derfor ikke være behov for bevilliger i 2011. Kommissionen og EAS undersøger aktivt spørgsmålet om et forslag til et fremtidigt retsgrundlag.

Bilag: Ansvarligt GD og kontaktpersoner

PILOTPROJEKTER

Budgetpostnummer	Budgetpost	Ansvarlige GD	Kontaktperson:
Udgiftsområde 1a
04 03 09	Pilotprojekt vedrørende udstationerede arbejdstageres arbejds- og levevilkår	EMPL	Tim RENTROP
04 03 10	Pilotprojekt — Foranstaltninger til bevarelse af beskæftigelse	EMPL	Egbert HOLTHUIS
04 03 11	Pilotprojekt — Styrkelse af mobiliteten og integrationen af arbejdstagere inden for EU	EMPL	Marco FERRI
04 03 12	Pilotprojekt vedrørende altomfattende samarbejde mellem offentlige myndigheder, kommercielle virksomheder og non-profit-selskaber i forbindelse med at integrere mennesker i samfundet og beskæftigelsen	EMPL	Peter SZATMARI
04 04 08	Pilotprojekt til fremme af omlægning af usikre ansættelsesforhold til arbejde med rettigheder	EMPL	Bertrand MULLER SCHLEIDEN
04 04 11	Pilotprojekt vedrørende forebyggelse af udnyttelse af ældre	EMPL	Sven MATSKE
04 04 13	Pilotprojekt — Beskæftigelse af autistiske personer	EMPL	Daniel SCHMIDT
06 04 08	Pilotprojekt vedrørende Portplus — en bæredygtig energiplan for havne	ENER	Stefan TOSTMANN
06 04 15	Pilotprojekt vedrørende affaldsgenindvinding og udnyttelsen heraf til ren energi
15 02 31	Pilotprojekt vedrørende udgifterne til uddannelse af studerende fra lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og dermed forbundne akademiske aktiviteter	EAC	Ana MAGRANER
15 02 32	Pilotprojekt vedrørende fremme af uddannelse igennem stipendier og udvekslingsordninger som led i EU's naboskabspolitik	EAC	Pedro MARTINEZ MACIAS
17 02 04	Pilotprojekt vedrørende gennemsigtighed og stabilitet på de finansielle markeder	SANCO	Myriam CAZZANIGA
Udgiftsområde 1b
13 03 23	Pilotprojekt vedrørende styrkelse af det regionale og lokale samarbejde ved at fremme EU's regionalpolitik på globalt plan	REGIO	Raphael GOULET
13 03 25	Pilotprojekt vedrørende aktioner inden for tekstil- og skotøjssektoren	ENTR	Ivone KAIZELER
Udgiftsområde 2
05 02 17 01	Pilotprojekt vedrørende støtte til sammenslutninger af landbrugere
05 02 17 02	Pilotprojekt vedrørende europæisk observationscenter for landbrugspriser og –fortjenstmargener
05 02 17 03	Pilotprojekt vedrørende støtte til landbrugeres og forbrugeres initiativer til lavere kulstofemissioner, lavt energiforbrug og lokale fødevarer
07 03 16	Pilotprojekt vedrørende udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørkendannelse i Europa	ENV	Andrea NAM
07 03 18	Pilotprojekt vedrørende genbrug af forældede fartøjer, som ikke anvendes i fiskerierhvervet	ENV	Laurence MATRINGE
07 03 19	Pilotprojekt vedrørende økonomiske tab som følge af ikkeindtægtsgivende vand (non-revenue water) i byer	ENV	Henriette FAERGEMANN
07 03 21	Pilotprojekt vedrørende certificering af kulstoffattig landbrugspraksis	ENV	Jana POLAKOVA
07 03 22	Pilotprojekt — Kompleks forskning om metoder til kontrol med udbredelsen af ambrosie og pollenallergi	ENV	WAKENHUT François
11 09 03	Pilotprojekt vedrørende udskiftning af fartøjer i den europæiske kommercielle flåde med fartøjer med lav miljøbelastning
17 03 18	Pilotprojekt vedrørende et europæisk pantsystem for aluminiumsdåser til drikkevarer	ENV	Diana OANCEA
Udgiftsområde 3a
18 06 09	Pilotprojekt vedrørende konsekvensanalyse af lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for aftaleret	JLS	Lenka ZDRAHALOVA
Udgiftsområde 3b
15 04 46	Pilotprojekt vedrørende varslingssystemer til beskyttelse af kulturarv	JLS	F. KNECHCIAK
Udgiftsområde 4
19 06 07	Pilotprojekt vedrørende støtte til overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger til fordel for fællesskabsfartøjer, der sejler i farvande, hvor der er risiko for pirateri	AIDCO	Elisabeth SANDFUCHS
19 06 09	Pilotprojekt vedrørende program for fredsskabende ngo-aktiviteter	RELEX	Christian MEUNIER
21 02 04	Pilotprojekt vedrørende finansiering af landbrugsproduktion	AIDCO	Simona MARI
21 05 01 08	Pilotprojekt vedrørende forbedret sundhedspleje for ofre for seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo (DRC)	AIDCO	Bronte FLECKER
Udgiftsområde 5
16 02 05	Pilotprojekt vedrørende europæiske forskningslegater til grænseoverskridende undersøgende journalistik	COMM	Stefaan DE RYNCK
25 01 09	Pilotprojekt vedrørende et interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser, som EU vil blive stillet over for	SG	Julien MOUSNIER

FORBEREDENDE FORANSTALTNINGER

Budgetpostnummer	Budgetpost	Ansvarlige GD	Kontaktperson:
Udgiftsområde 1a
02 02 03 05	Forberedende foranstaltning vedrørende Erasmus for unge iværksættere	ENTR	Gloria LORENZO LERONES
02 02 08 01	Forberedende foranstaltning vedrørende førende europæiske turistmål	ENTR	Francesca TUDINI / Iuliana ALUAS
02 02 08 02	Forberedende foranstaltning vedrørende bæredygtig turisme	ENTR	Renate PENITZ
02 02 08 03	Forberedende foranstaltning vedrørende social turisme i Europa	ENTR	Alan VELLA
Udgiftsområde 1b
13 03 24	Forberedende foranstaltning vedrørende fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa	REGIO	Philippe DELVAUX
Udgiftsområde 2
07 03 17	Forberedende foranstaltning vedrørende klimaet i Karpaterbassinet	ENV	Jacques DELSALLE
07 04 05	Forberedende foranstaltning vedrørende EU’s beredskabskapacitet	ENV	Martine BETRI DE MEYER
17 04 03 03	Forberedende foranstaltning vedrørende kontrolposter (hvilesteder) i forbindelse med dyretransport	SANCO	Andrea GAVINELLI / Denis SIMONIN
Udgiftsområde 3b
09 06 05	Forberedende foranstaltning vedrørende Erasmus for journalister	INFSO	Kalman DEZSERI
15 05 11	Forberedende foranstaltninger på idrætsområdet	EAC	Jaime BARDOLET
15 06 11	Forberedende foranstaltning vedrørende det europæiske år for frivilligt arbejde 2011	COMM	Jennifer WANNAN
17 02 03	Forberedende foranstaltning vedrørende overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik	SANCO	David MAIR / Marie-Loise ALTMUTTER
Udgiftsområde 4
07 02 04	Forberedende foranstaltning vedrørende miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet og et fælles europæisk rammeprogram for udviklingen af Sortehavsregionen.	ENV	Michail PAPADOYANNAKIS
09 06 01 02	Forberedende foranstaltning vedrørende gennemførelse af MEDIA 2007-programmerne i tredjelande	EAC	Irina ORSSICH
19 06 08	Forberedende foranstaltning vedrørende hurtig reaktion på den finansielle og økonomiske krise i udviklingslandene	AIDCO	Angelo BAGLIO
19 08 01 05	Forberedende foranstaltning: mindretal i Rusland — udvikling af kultur, medier og civilsamfund	AIDCO	Jyrki TORNI
19 10 01 06	Forberedende foranstaltning vedrørende EU-Asien — integration af politik og praksis	AIDCO	Thierry ROMMEL
21 04 06	Forberedende foranstaltning vedrørende vandforvaltning i udviklingslandene	AIDCO	Louis du BREIL de PONTBRIAND
21 05 01 06	Forberedende foranstaltning vedrørende lægemiddelrelateret teknologioverførsel til udviklingslande	AIDCO	Cristina TORRES
21 05 01 07	Forberedende foranstaltning vedrørende forskning og udvikling omkring fattigdomsrelaterede, tropiske og forsømte sygdomme	AIDCO	Cristina TORRES
22 02 09	Forberedende foranstaltning vedrørende bevarelse og genoprettelse af kulturarv i konfliktområder	ELARG	Anna Claire MICHAEL
Udgiftsområde 5
26 03 03	Forberedende foranstaltning - offentlig forvaltning og Erasmus	HR	Hendrik VANTILBORGH

Arbejdsdokument om samhørighedspolitik - udgiftsområde 1b i FFR 1

1. I dette arbejdsdokument fokuseres der på de budgetmæssige aspekter af samhørighedspolitikken, som består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden (SF), og specielt på 2011-budgettet.

2. I betragtning af tidsfristerne for støtteberettigede udgifter for perioden 2000-2006 forventes et meget lavt niveau af betalinger i løbet af 2011 i forhold til den forrige programmeringsperiode. Derfor fokuseres der i dette arbejdsdokument mest på perioden 2007-2013, men ordføreren betragter også den hurtige afslutning af programmeringsperioden 2000-2006 (og tidligere perioder) som et prioriteret område.

Status

3. For programmeringsperioden 2007-2013 skal medlemsstaterne indsende følgende dokumenter til Kommissionen til godkendelse: Et uafhængigt revisionsorgans rapport om vurdering af overensstemmelse, en udtalelse om systembeskrivelsen af hvert operationelt program (OP; i alt 434 OP'er blandt alle medlemsstaterne) og en revisionsstrategi. Disse dokumenter er en del af forvaltnings- og kontrolsystemet (FKS) for 2007-2013, hvor forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndighederne udgør den grundlæggende struktur på nationalt plan, jf. forordning (EF) nr. 1083/2006[10].

4. Kommissionen forventede oprindeligt, at vurderingerne af overholdelse var afsluttet inden udgangen af 2008, og at de første mellemliggende betalinger ville blive udstedt i begyndelsen af 2009. Men Kommissionens godkendelse af de fleste medlemsstater FKS'er i overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EF) nr. 1083/2006 gik kun langsomt fremad og fandt hovedsagelig sted i anden halvdel af 2009, især pga. vanskeligheder på nationalt plan med gennemførelsen af komplekse EU-regler eller nye organisatoriske ordninger, der resulterede i besværlige procedurer (se endvidere nedenfor). Denne forsinkelse påvirkede niveauet for betalinger til medlemsstaterne, og ved udgangen af 2009 havde adskillige medlemsstater kun modtaget forfinansieringerne. Samtidig, dvs. tre år inde i programmeringsperioden, var den budgetmæssige gennemførelsesgrad for samhørighedspolitikken ca. halvdelen (12 %) af, hvad der var opnået på samme stadium i forrige programmeringsperiode.

5. Mens Parlamentet (og også Rådet) gentagne gange understregede betydningen af fuld og effektiv anvendelse af de til rådighed værende bevillinger, førte den lave absorptionssats af alle EU-strukturfonde i de sidste år til en med tiden stigende kløft mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger på dette udgiftsområde (se tabellen nedenfor) og til en væsentlig stigning i uindfriede forpligtelser (RAL'er).

Den budgetmæssige gennemførelsesgrad for samhørighedspolitikken 2007-2013 (euro)

	Resultat for 2009		Resultat for 2008		Resultat for 2007
	FB	BB	FB	BB	FB	BB
13 03 16 EFRU - Konvergens	22.417.259.853	11.719.113.679	22.214.199.721	5.042.066.871	20.980.317.541	2.962.793.999
13 03 17 EFRU - PEACE	31.466.303	9.678.184	30.849.316	6.745.369	30.244.428	4.496.913
13 03 18 EFRU - Regional konkurrenceevne og beskæftigelse	4.633.542.658	2.088.250.347	4.988.612.298	975.969.847	5.325.424.141	592.878.567
13 03 19 EFRU - Europæisk territorialt samarbejde	1.044.712.714	291.003.601	1.148.761.991	248.832.150	884.635.554	129.987.703
13 03 20 EFRU - Operationel teknisk bistand	38.518.918	28.402.091	39.092.010	41.100.334	28.622.403	1.290.670
I alt for Den Europæiske Fond for Regionsudvikling	28.165.500.446	14.136.447.902	28.421.515.336	6.314.714.571	27.249.244.067	3.691.447.852
13 04 02 Samhørighedsfonden	9.287.121.769	4.302.640.240	8.142.934.367	2.797.798.864	7.115.314.105	1.582.788.048
04 02 17 ESF - Konvergens	7.305.903.755	4.390.658.515	7.007.279.761	1.604.058.625	6.759.975.961	1.035.501.851
04 02 18 ESF - PEACE	0	0	0	0
04 02 19 ESF - Regional konkurrenceevne og beskæftigelse	3.477.243.743	2.616.162.792	3.603.844.752	764.099.609	3.726.328.031	478.419.579
04 02 20 ESF - Operationel teknisk bistand	7.932.259	3.678.982	9.635.899	2.084.758	7.969.537	31.999
I alt for Den Europæiske Socialfond	10.791.079.757	7.010.500.289	10.620.760.412	2.370.242.992	10.494.273.529	1.513.953.429
TOTAL FOR EFRU + SF + ESF	48.243.701.972	25.449.588.431	47.185.210.115	11.482.756.427	44.858.831.701	6.788.189.329

(fortsat)	Budget 2010		Det totale resultat for 2007-2009
	FB	BB	FB	BB
13 03 16 EFRU - Konvergens	22.782.329.782	14.884.200.000	65.611.777.115	19.723.974.548
13 03 17 EFRU - PEACE	32.095.629	15.600.000	92.560.047	20.920.467
13 03 18 EFRU - Regional konkurrenceevne og beskæftigelse	4.261.005.835	3.330.700.000	14.947.579.097	3.657.098.761
13 03 19 EFRU - Europæisk territorialt samarbejde	1.069.579.848	520.400.000	3.078.110.259	669.823.454
13 03 20 ERDF - Operationel teknisk bistand	50.000.000	41.600.000	106.233.330	70.793.095
I alt for Den Europæiske Fond for Regionsudvikling	28.195.011.094	18.792.500.000	83.836.259.848	24.142.610.325
13 04 02 Samhørighedsfonden	10.185.294.880	4.350.000.000	24.545.370.241	8.683.227.152
04 02 17 ESF – Konvergens	7.473.667.217	5.256.700.000	21.073.159.477	7.030.218.992
04 02 18 ESF - PEACE	p.m	p.m
04 02 19 ESF - Regional konkurrenceevne og beskæftigelse	3.343.826.311	2.416.700.000	10.807.416.526	3.858.681.980
04 02 20 ESF - Operationel teknisk bistand	10.471.454	10.500.000	25.537.695	5.795.739
I alt for Den Europæiske Socialfond	10.827.964.982	7.683.900.000	31.906.113.698	10.894.696.710
I ALT FOR EFRU + SF + ESF	49.208.270.956	30.826.400.000	140.287.743.787	43.720.534.187
Uindfriede forpligtelser (alene for perioden 2007-2013)	n.a.		96.567.209.600

Kilde: Kommissionens rapport om den budgetmæssige gennemførelse, det generelle budget for 2010 samt egne beregninger

6. De budgetterede og gennemførte forpligtelsesbevillinger, jf. ovenstående, blev fastsat og tildelt for alle fonde forud for hvert af årene i perioden 2007-2013. De er derfor i overensstemmelse med de årlige tildelinger til udgiftsområde 1b, jf. den flerårige finansielle ramme.

7. Den finansielle programmering for udgiftsområde 1b for 2010 og 2011 (forpligtelser) vises nedenfor. Det skal i denne forbindelse bemærkes, som nævnt i ordførerens forrige arbejdsdokument om finansiel programmering, at en drøftelse af marginen i underkategori 1b er irrelevant, idet den finansielle programmering er tilpasset de behov, den enkelte medlemsstat har identificeret.

Finansiel programmering - Udgiftsområde 1b (mio. euro)

	UDGIFTSOMRÅDE 1B - SAMHØRIGHED FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
		2010	2011
TSF	Total for strukturfonde	39.191,847	39.688,663
TSHF	Total for samhørighedsfonde	10.190,245	10.961,150
	Total for programmerne i udgiftsområde 1B	49.382,092	50.649,813
	Andre udgifter	5,500
	TOTAL FOR UDGIFTSOMRÅDE 1B	49.387,592	50.649,813
	Loft for den finansielle ramme	49.388,000	50.651,000
	Margin	0,408	1,187

Kilde: Europa-Kommissionen

8. Situationen for større projekter er endnu mere følsom end den for operationelle programmer, idet de har den laveste FKS-godkendelsesgrad (101 ud af 949 pr. 1. marts 2010) og dermed meget lave gennemførelsessatser. Ifølge generaldirektøren for DG REGIO[11] vil den finansielle krise og de deraf afledte stramninger af de nationale budgetter sandsynligvis resultere i, at nogle af projekterne lukkes.

9. Det blev oplyst, at periodens meget langsomme opstart hovedsagelig skyldtes:

- forsinkelse i aftaleindgåelsen af EU-budgettet, vedtagelse af bestemmelserne og forhandling af programmerne,

- kravene til nationale myndigheder om at foretage vurderinger af overensstemmelse af FKS'er,

- den obligatoriske godkendelse af FKS'er, før der foretages nogen mellemliggende betalinger,

- arbejdet knyttet til håndtering af de overlappende programmeringsperioder: Nationale myndigheder arbejder stadig på afslutningen af programmer for perioden 2000-2006,

- i mange tilfælde: den uklare fordeling af opgaver på nationalt plan, utilstrækkelig erfaring eller mangel på administrativ kapacitet hos såvel forvaltninger som støttemodtagere og interne reorganiseringsprocesser på det offentlige administrationsområde,

- virkningen af den globale økonomiske recession, der startede i efteråret 2008.

10. Nedenstående tabel viser de seneste gennemførelsestal, der er rådighed for hver MS (pr. 24. februar 2010) for alle tre fonde under ét.

Absorptionssatser og –tal for de enkelte medlemsstater (alle fonde) pr. 24. februar 2010

Land	Besluttet	Forpligtet	Betalt	Betalt / forpligtet	Betalt / Besluttet
AT	1.204,479	679,586	245,575	36,14%	20,39%
BE	2.063,501	1.276,387	418,387	32,78%	20,28%
CB	7.815,225	4.271,354	791,157	18,52%	10,12%
CY	612,435	480,393	93,348	19,43%	15,24%
CZ	26.302,604	14.035,435	3.280,128	23,37%	12,47%
DE	25.488,616	14.393,826	4.915,749	34,15%	19,29%
DK	509,577	282,512	78,783	27,89%	15,46%
EE	3.403,460	1.690,292	780,239	46,16%	22,92%
ES	34.657,734	21.649,371	4.793,282	22,14%	13,83%
FI	1.595,966	952,314	279,693	29,37%	17,52%
FR	13.449,221	7.456,226	2.102,815	28,20%	15,64%
GB	9.890,937	5.822,786	1.754,316	30,13%	17,74%
GR	20.210,261	11.761,802	2.236,584	19,02%	11,07%
HU	24.921,149	13.115,732	3.298,703	25,15%	13,24%
IE	750,725	572,948	219,708	38,35%	29,27%
IT	27.965,315	15.742,591	3.367,328	21,39%	12,04%
LT	6.775,493	3.418,579	1.530,561	44,77%	22,59%
LU	50,487	27,990	7,210	25,76%	14,28%
LV	4.530,448	2.272,505	763,077	33,58%	16,84%
MT	840,123	465,645	98,987	21,26%	11,78%
NL	1.660,003	920,315	225,693	24,52%	13,60%
PL	65.221,853	35.049,048	9.555,918	27,26%	14,65%
PT	21.411,561	12.034,498	2.863,450	23,79%	13,37%
SE	1.626,092	901,514	262,692	29,14%	16,15%
SI	4.101,049	2.250,815	578,510	25,70%	14,11%
SK	11.360,620	5.770,092	1.302,742	22,58%	11,47%
BG	6.673,628	3.189,422	645,324	20,23%	9,67%
RO	19.213,037	8.669,953	1.982,597	22,87%	10,32%
I alt:	344.305,598	189.153,933	48.472,557	25,63%	14,08%

Kilde: GD for Regionalpolitik

11. Årsagerne, der blev fremført for at forklare ovenstående forskelle i absorptionssatser mellem medlemsstaterne, lyder bl.a.:

- programmernes strategi og indhold varierer. Eksempelvis har programmer, der indeholder komplekse og store infrastrukturer, længere gennemførelsestid end andre,

- forskelle i nationale administrative strukturer,

- Medlemsstaterne var ikke på samme stadium i afslutningen af forrige programmeringsperiodes programmer, hvilket har forsinket starten på den nye periode. Ydermere kræver adskillige forlængelser af 2000-2006-programmernes gyldighedsperiode (indtil den 1. juli 2010 for ESF og EFRU) fortsat ressourcer fra nogle medlemsstater, som ellers ville være brugt på 2007-2013-perioden.

12. I fælleserklæringerne om gennemførelse af samhørighedspolitikken fra november 2008, april 2009 og november 2009 understregede de tre institutioner nødvendigheden af yderligere at fremskynde oprettelsen af struktur- og samhørighedsfonde, navnlig gennem opfordringen til, at godkendelse af FKS'er blev fremskyndet.

13. I november 2009 bemærkede institutionerne også, at godkendelsesgraderne for FKS'er og større projekter (SP'er) gradvis var blevet forbedret, men anså godkendelsesprocessen for stadig at være for langsom.

14. I dets prioriteringer for 2011-budgettet glædede Parlamentet sig over medlemsstaternes indsendelse af FKS-beskrivelser for næsten alle SP'er og Kommissionens godkendelsesgrad på 87 % inden udgangen af 2009.

15. I henhold til den seneste opdatering fra Kommissionen (12. marts 2010), var næsten alle FKS-rapporter indsendt af medlemsstaterne (428 programmer ud af 434). 94 % af programmerne (406) fik deres FKS godkendt, og 87 % af programmerne (377) har modtaget mindst én mellemliggende betaling. Kommissionens godkendelse af den seneste FKS kan derfor forventes at resultere i en væsentlig stigning i mellemliggende betalinger i 2010 og 2011.

16. Dette bekræftes af tabellen nedenfor, som giver en opsplitning af disse tal (på samme dag) fordelt på ESF og EFRU/SF.

Betalinger opdelt på type indtil 12. marts 2011 (mio. euro)

Fond	Samlet bevilling 2007-13	Forudbetalinger 2007-2009	Mellemliggende betalinger 2008 og 2009	Mellemliggende betalinger 2010
ESF	76 253,0	6 093,0	4 795,9	454,9
EFRU/SF	269 400,2	23 290,4	9 447,5	4 920,3
I ALT	345 653,1	29 383,4	14 243,4	5 375,2

Kilde: Kommissionens svar på Budgetudvalgets spørgsmål i fortsættelse af overvågningsgruppemødet om samhørighedspolitikken den 17. marts 2010.

17. Denne tabel viser, at mellemliggende betalinger i de første 70 dage af 2010 allerede udgør 38 % af dem, der blev foretaget i 2008 og 2009. Dette kan betragtes som et opmuntrende signal for den smidige gennemførelse af samhørighedspolitikken i de kommende måneder og i 2011.

18. Ikke desto mindre skal Kommissionen fortsætte med at arbejde tæt sammen med især medlemsstater med en lav optagelsesrate i de forrige programmeringsperioder for at fastholde momentum og forbedre situationen yderligere.

Forenkling, forudbetalinger og nylige lovforslag

19. I foråret 2009 lancerede Kommissionen den europæiske økonomiske genopretningsplan med en række foranstaltninger, der skulle hjælpe med at gennemføre fondene. Initiativet omfattede en ændring af den retlige ramme, som gav yderligere forskud på 6,25 mia. euro og indeholdt en række forenklingselementer, som havde til formål at skabe mere fleksibilitet i gennemførelsen af programmer (fx fuld refusion af de statslige hjælpeordninger forud for deres gennemførelse). Alle forskudsbetalinger under den europæiske økonomiske genopretningsplan var i april 2009 udbetalt til medlemsstaterne.

20. I deres fælleserklæring fra november 2009 meddelte Parlamentet og Rådet, at de mente, at de muligheder, som brugen af strukturfonde skabte, kunne udnyttes til flere af de handlinger, der var møntet på at overvinde virkningerne af den økonomiske krise - navnlig handlinger, som støtter vækst og konkurrenceevne og begrænser tabet af arbejdspladser.

21. Den nyligt afholdte samt den igangværende forenklingsøvelse og de efterfølgende ændringer af bestemmelserne (især den ekstra forøgelse af forudbetalinger samt fleksibiliteten vedrørende frigørelser af bevillinger for 2007) vil utvivlsomt have en positiv virkning på gennemførelsesprocessens længde i medlemsstaterne og forventes at reducere den administrative byrde for støttemodtagere og forvaltninger[12].

22. Teknisk set kan der indhentes yderligere oplysninger om metoden med at anvende 1/6 af 2007 bevillingernes "genforpligtelser" fordelt på årene 2008-2013. Vil dette bevirke, at der ikke anvendes nogen betaling på 2007-bevillingerne, og at der først anvendes 2007-2013-betalinger på 2008-bevillinger? Hvad vil være den budgetmæssige behandling af en sådan mekanisme? Vil dette have en effekt på marginen under FFR-loftet?

23. Hvad angår de ændringer, der er knyttet til forenkling, er det aktuelle ændringsforslag det tredje i rækken – efter ændring af artikel 55 af forordning (EF) nr. 1083/2006 og forslagene stillet under genopretningsplanen i foråret 2009. Alle disse forenklingsforanstaltninger er møntet på at gøre reglerne mere simple, mere klare og mindre bureaukratiske og dermed mere attraktive for støttemodtagerne og potentielle støttemodtagere. Kommissionen forventer som et resultat af dette, at flere projektinitiativtagere anspores til at søge finansiering, hvilket skulle resultere i hurtigere optagelse.

24. Det skal imidlertid bemærkes, at der blev noteret vanskeligheder på nationalt plan, fx med den nationale gennemførelse af EU's lovmæssige krav[13], de nye organisatoriske rammer (nedsættelse af ledelses-, certificerings- og revisionsmyndigheder), personaleforhold og indførslen af de nødvendige redskaber (elektroniske informations- og kommunikationssystemer, gennemførelsesretningslinjerne). Deres ordfører vil i denne sammenhæng gerne fremhæve, som en hasteopgave – senest for næste programmeringsperiode -, at (yderligere) strukturelle forbedringer og forenklingsforanstaltninger er nødvendige for at forhindre tilbagevendende undergennemførelse og for at sikre, at betalingsbevillinger falder ordentligt i forhold til forpligtelsesbevillinger.

25. Desuagtet, alt i alt skulle de nyligt gennemførte forenklingsforanstaltninger sammen med de mekaniske virkninger af øgede forudbetalinger og den kendsgerning, at der for perioden stadig forefindes 2007-bevillinger, føre til et øget behov for betalingsbevillinger i 2011.

Forventninger til 2011

26. Samhørighedspolitikken udgør 35,6 % af den finansielle ramme for 2007-2013. FFR-loftet for udgiftsområde 1b for 2011 er fastsat til 50,65 mia. euro i løbende priser.

27. Deres ordfører vil gerne fremhæve, at der, for så vidt angår 2011-budgettet, ikke eksisterer nogen reel manøvremargin i relation til forpligtelsesbevillinger, idet de skal udgøre de årlige forudbestemte beløb, der blev fastlagt i starten af perioden - med mulighed for en justering, som fastsat i artikel 17 af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.

28. Herudover, efter de nylige lovændringer, vil nogle af de beløb, der stammer fra ikke-frigjorte forpligtelser for 2007, være til rådighed i 2011. Hovedspørgsmålet er derfor hvilket beløb, budgettet skal indeholde for betalingsbevillinger.

29. Af ovenstående grunde vil betalingsbevillinger definitivt skulle forhøjes væsentligt sammenlignet med tidligere år. De skal faktisk være tilstrækkelige til at kunne dække følgende forhold:

- den mulige forhøjelse af forudbetalinger, der ikke allerede er finansieret gennem budgetbevillinger for 2010,

- er sandsynligvis det første hele år for hvilket, alle FKS'er godkendes og dermed også de mellemliggende betalinger for alle OP'er: Programmeringsperioden vil endelig, fem år inde i forløbet, komme op i pæn, jævn fart,

- yderligere forpligtelser vil være at finde, eftersom 1/6 af forpligtelserne for 2007 vil blive lagt oveni for hvert af årene 2008-2013. Dette vil give ekstra muligheder for, at ubetalte forpligtelser bliver gennemført[14],

- herudover kan 2007-bevillinger, der er videreført til 2009 og 2010, øge antallet af bevillinger, der overføres til 2011,

- den konkrete gennemførelsesgrad af projekter kan også med rimelighed forventes at blive forøget, især pga. forenklingsforanstaltningerne nævnt ovenfor,

- Medlemsstaterne vil blive mindre og mindre distraheret af den forrige programmeringsperiode.

30. Imidlertid kan den øgede finansiering, der skal tildeles i de kommende år, og især i 2011, ikke estimeres med sikkerhed på nuværende tidspunkt, idet der grundet tidsnød ikke blev foretaget nogen konsekvensvurdering af Kommissionens sidste to forenklingsforslag. Men det skal erindres, at kun ekstraforudbetalingerne for ESF og SF for fem medlemsstater er estimeret til 775 mio. euro. Det kan således ikke garanteres, at betalinger, der er budgetteret for 2010, vil være tilstrækkelige, og dette vil lægge ekstra pres på 2011-budgettet.

31. Desuagtet mener ordføreren af alle ovenstående grunde, at udgiftsområde 1b vil kræve et væsentligt højere niveau af betalinger i 2011.

Kvalitet af gennemførelsen af samhørighedspolitikken

32. I henhold til Parlamentets prioriteringer for 2011-budgettet skal en forbedring af udgifternes gennemførelse og kvalitet udgøre et vejledende princip for at opnå en optimal anvendelse af EU's budget og evidensbaseret politikudformning. Forbedrede ordninger for tilsyn og evaluering er afgørende i denne henseende, med behørig hensyntagen til klart definerede formål, målsætninger og interventionslogik. Kommissionens strategiske synteserapport, som forventes at foreligge i april 2010, kan i denne forbindelse bidrage væsentligt til evaluering af gennemførelsen af samhørighedspolitikken.

33. Målet ville være at opnå en bedre balance mellem på den ene side de regler og procedurer, der er nødvendige for at sikre EU-udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, og på den anden side gøre samhørighedspolitik mere resultatorienteret og omkostningseffektiv, i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer for 2011-budgettet. Faktisk mener nogle iagttagere og aktører på det nationale plan, at de lovmæssige krav for 2007-2013 stadig er møntet på kontrol frem for indhold (med andre ord, kontrol afleder til en vis grad opmærksomheden fra indhold). Som et resultat heraf bruger direktører for strukturfonde mere tid på at vurdere, om bestemmelserne for finansiel styring- og kontrol overholdes end om programmål opnås.

34. Der ser således ud til at være et behov for at skabe et stærkere fokus på opnåelse af mål end på finansieringens lovlighed og formelle rigtighed. Ændringerne af de lovmæssige rammer i 2009, som forsøgte at reducere medlemsstaternes kontrolbyrde uden at fravige hovedreglen om forsvarlig økonomisk forvaltning, samt den igangværende handlingsplan for strukturfonde[15] skal tages i betragtning i denne sammenhæng.

35. I dens svar på Budgetudvalgets spørgsmål efter overvågningsgruppemødet den 17. marts om samhørighedspolitik, understregede Kommissionen, at den ikke fulgte op på selve anvendelsen af forudbetalinger[16]. De øgede forudbetalinger, der er forudset i de nylige ændringer i forordningen, indebærer derfor, at en større del af strukturfondene vil være mindre overvåget eller helt uovervåget, hvilket giver anledning til nogen bekymring. Mens kommissær Samecki for nyligt sendte et brev, hvori han inviterede medlemsstaterne til at rapportere om absorption af yderligere forskud, kan Kommissionen stadig opfordres til at gøre mere ved problemet ved at foretage en grundig undersøgelse af forudbetalingerne. Den kan også, i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer for 2011-budgettet om, at fuldstændig og opdateret information tilgår budgetmyndighederne i tide, blive anmodet om at rapportere til Parlamentet om deres anvendelse,

Foreløbige konklusioner: Gennemførelse af EU-prioriteringer

36. Allerede i forbindelse med EU's nye 2020-strategi fremhævede Kommissionen det væsentlige bidrag, som samhørighedspolitikken kunne komme med, på lignende vis som i den igangværende og den forrige programmeringsperiode vedrørende Lissabonstrategien for vækst og jobs. Den pålagde sig selv at bringe samhørighedspolitikkens mål i overensstemmelse med 2020-visionen for Europa ved at fremme grøn og konkurrencedygtig vækst af regionale økonomier baseret på viden, innovation og ressourceeffektivitet og også ved at øge fælles anstrengelser og udnytte synergierne mellem relaterede Fællesskabspolitikker.

37. Kommissionen nævnte, at af de 350 mia. euro, der var tildelt samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, ville 200-250 mia. euro blive øremærket til EU-2020-mål[17].

38. Ud over ovennævnte grunde gør den sidste kommentar i Deres ordførers øjne behovet for en passende ambitiøs tildeling af betalinger til samhørighedspolitikken i 2011-budgettet endnu mere nødvendig. 2011 vil faktisk være det femte gennemførelsesår i indeværende programmeringsperiode, og OP'er vil nå et modenhedsstadium, der nødvendiggør en hurtig gennemførelse af dem.

39. På baggrund af ovenstående betragtninger ønsker ordføreren nedenfor at fremhæve de spørgsmål og anmodninger, der udestår med henblik på den næste budgetmæssige procedure:

- Kommissionen skal fortsat arbejde tæt sammen med især de medlemsstater, der havde en lav absorptionsgrad i den forrige programmeringsperiode, for at bevare momentum og forbedre situationen yderligere,

- yderligere strukturelle forbedringer og forenklingsforanstaltninger kan være nødvendige for at undgå tilbagevendende undergennemførelsen,

- Parlamentet skal holdes underrettet om indholdet af den eventuelle justering af de finansielle tildelinger, der er fastsat i artikel 17 af den interinstitutionelle aftale,

- Kommissionen skal gøre rede for metoden med at anvende 1/6 af 2007-bevillingernes "genforpligtelser" og sprede dem over årene 2008-2013. Hvorledes vil 2007-ikkefrigjorte bevillinger blive stillet til rådighed i 2011? Vil dette betyde, at ingen betaling vil blive forbundet med 2007-bevillinger? Hvad vil være den budgetmæssige behandling af en sådan mekanisme? Vil dette have en effekt på marginen under FFR-loftet?

- eftersom det ikke kan garanteres, at budgetterede betalinger for 2010 vil være tilstrækkelige til at dække yderligere forudbetalinger og mellemliggende betalinger, skal Parlamentet holdes regelmæssigt underrettet om de budgetmæssige implikationer af såvel et eventuelt ændret budget i 2010 som et eventuelt ekstrapres på 2011-budgettet.

- Kommissionen skal foreslå, hvorledes der bedre fokuseres på opnåelsen af mål end på lovlighed og formel rigtighed uden at fravige hovedreglen om forsvarlig økonomisk forvaltning,

- Kommissionen skal tage fat på problemet med den svage kontrol i opstartsfasen, især gennem øget undersøgelse af forudbetalingerne, og rapportere tilbage til Parlamentet om deres anvendelse.

Indledning

Arbejdsdokumentet fremlægger den budgetmæssige side af programmer og aktiviteter til støtte for unge-uddannelse-mobilitet, analyserer den finansieringsstøtte, der tilvejebringes via EU's budget til disse instrumenter, og gennemførelsesgraden i 2009-2010 sammenlignet med de foreslåede tal for BF-2011, og vurderer udviklingen heraf, hvor det er relevant. Formålet er at give medlemmerne af Budgetudvalget en supplerende støtte i forbindelse med budgetproceduren for 2011.

I arbejdsdokumentets første del opregnes programmer og aktiviteter til direkte eller indirekte ungdomsstøtte, mens anden del orienterer om de relevante, central budgetelementer for hvert politikområde og viser udviklingen inden for årlige bevillinger afsat til ungdomsprogrammer i budgetterne for 2009 og 201 og deres gennemførelsesgrader samt fremlægger tallene for budgetforslaget for 2011. Tredje del omfatter også en orientering om den finansielle situation for de agenturer, der forestår gennemførelsen af de ungdomsrelaterede programmer og aktiviteter.

I. DEFINITION AF BUDGETINSTRUMENTERNE FOR UNGE-UDDANNELSE-MOBILITET

1.1. Budgetinstrumenter til direkte ungdomsstøtte

Inden for rammerne af EU-budgettet består den direkte ungdomsstøtte af specifikke flerårlige programmer, såsom livslang læring, Erasmus Mundus, Aktive unge, personspecifikke programmer for forskermobilitet (FP7 delprogram), suppleret med en række specifikke pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Bortset fra handlingsprogrammet Aktive unge og nogle af de ungdomsorienterede pilotprojekter /forberedende foranstaltninger, der finansieres under udgiftsområde 3b, finansieres disse programmer og aktiviteter under udgiftsområde 1a i FFR. Den internationale dimension af de ungdomsstøttende tiltag finansieres under budgettets udgiftsområde 4 (Samarbejde med tredjelande på undervisnings- og erhvervsuddannelsesområdet og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut).

1.1.1. Handlingsprogrammet for livslang læring omfatter fire sektorspecifikke programmer om skoleuddannelse (Comenius), videregående uddannelse (Erasmus), arbejdsmarkedsuddannelse (Leonardo da Vinci) og voksenuddannelse (Grundtvig), såvel som Jean Monnet-aktionen og et tværgående program til støtte for specifikke nøgleaktiviteter, såsom sprogkurser, der giver elever, lærere og undervisere mulighed for at studere eller undervise i en anden medlemsstat.

Det bidrager til at udvikle EU som et avanceret videnbaseret samfund med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre arbejdspladser og større social samhørighed. Det er især hensigten at fremme vekselvirkningerne, samarbejdet og mobiliteten mellem uddannelsessystemerne i Fællesskabet, således at de bliver en kvalitetsreference på verdensplan. Programmet støtter multilaterale partnerskaber og projekter, tværnational mobilitet og udvekslinger i hele EU.

1.1.2. Programmet Erasmus Mundus (II) er et EU-samarbejde og mobilitetsprogram inden for videregående uddannelser. Det sigter mod at forbedre kvaliteten af de europæiske videregående uddannelser og fremme tværkulturel forståelse gennem samarbejde med tredjelande. Det bidrager også til at øge anseelsen af europæiske videregående uddannelser på verdensplan.

1.1.3. Programmet Aktive unge har til formål at fremme aktivt medborgerskab blandt unge, især deres EU-borgerskab. Det omfatter den europæiske volontørtjeneste for unge, der har til formål at fremme unges deltagelse i forskellige former for frivillige aktiviteter, og yder tilskud til det Europæiske Ungdomsforum.

Merværdien af Aktive unge vedrører programmets to hovedformål: udbygning af de menneskelige ressourcer i Europa gennem særlig støtte til ikke-formelle uddannelsesformer og udvikling af aktivt medborgerskab (herunder EU-borgerskab) blandt unge. For begge aspekters vedkommende består merværdien i EU's evne til at fremvise fordelene ved initiativer, der støtter ungdomsmobilitet såvel som i ikke-statslige ungdomsorganisationers gevinst ved at "Europa-orientere" deres arbejde. I de fleste lande findes der ikke et sådant mobilitetsprogram.

Endvidere skaber mulighederne for at udveksle bedste praksis (især gennem udbredelsen af de resultater, som projekterne opnår) eller for at supplere "igangsættertilskuddene" til Aktive unge på nationalt/regionalt plan en stærk multiplikatoreffekt, der begrunder et sådant tiltag på EU-plan. Desuden bidrager denne mobilitet og andre støttemodtagende projekter til at gøre EU tættere på de unge og inddrage de dårligere stillede unge, der ville have færre muligheder for at deltage i andre EU-ordninger. at deltage i andre EU-ordninger.

1.1.4. Særprogrammet Mennesker – program for mobilitet blandt forskere Evnen til at tiltrække og holde fast på højtuddannede og velkvalificerede forskere i stort tal er en absolut forudsætning for fremskridt inden for videnskab og for styrkelse af innovation, men også en vigtig faktor, når det gælder om at tiltrække og fastholde investeringer i forskning fra offentlige og private foretagender.

På et sådant grundlag af voksende konkurrence på verdensplan er det formålet med særprogrammet Mennesker (FP7) at gøre EU mere attraktivt for de bedste forskere ved at

- fremme udviklingen af et åbent arbejdsmarked i EU for forskere uden nogen form for forskelsbehandling og med differentiering af kvalifikationer og karriereveje for forskere

- stimulere mennesker til at vælge en karriere som forsker og tilskynde europæiske forskere til at blive i EU, bl.a. via reintegrationstilskud

- strukturere organiseringen, præstationerne, kvaliteten af forskeruddannelserne, udviklingen af aktive karriereforløb for forskere, videnudveksling via forskere mellem industri og forskningsverdenen og forskningsinstitutter og betydelig deltagelse af kvinder og debuterende forskere i forskning og udvikling på tværs af EU.

Marie Curie-aktiviteterne bidrager til at opgradere forskernes fagkvalifikationer på alle trin i karriereforløbet for at forbedre beskæftigelsesmulighederne i både den offentlige og private sektor gennem forskningsprogrammer, der har til formål at fremhjælpe innovation i Europa.

1.2. Budgetinstrumenter til indirekte ungdomsstøtte

Foruden de vigtigste programmer til støtte for unge-uddannelse-mobilitet, yder en række andre EU-programmer også støtte til unge. Der tilvejebringes supplerende finansieringsmidler gennem politikområderne beskæftigelse og sociale anliggender (Progress-programmet, EURES, mobilitetsaktioner, Den Europæiske Socialfond (ESF), regionaludvikling (Den Europæiske fond for Regionaludvikling (EFRU), den fælles landbrugspolitik og navnlig fællesskabspolitikken for udvikling af landdistrikter for unge landbrugere, Den Europæiske Fiskerifond (EFF), der finansieres under hhv. udgiftsområde 1a, 1b og 2 på EU's budget. Der findes imidlertid ingen specifikke budgetposter eller øremærkede bevillinger specielt beregnet til unge inden for rammerne af disse politikområder.

1.2.1. Progress-programmet er et af de instrumenter, der yder støtte til medlemsstaternes indsats for at udvikle og gennemføre beskæftigelses- og socialpolitiske tiltag inden for fem områder: Beskæftigelse, social inddragelse, social beskyttelse, arbejdsforhold, ligebehandling og ligestilling mellem kønnene. Det er orienteret mod medlemsstater, lokale og regionale myndigheder, offentlige arbejdsformidlinger og nationale statistiske organer. Specialiserede organer, universiteter og forskningsinstitutter, såvel som sociale partnere og ikke-statslige organisationer kan deltage.

Progress tjener som middel til at sørge for analyser og politisk rådgivning om den EU-politiske dagsorden, overvågning/vurdering og rapportering om gennemførelsen af EU-lovgivning og -politikker, fremme af overførselspolitik, indkredsning og udbredelse af god praksis i relaterede politikområder, gensidig læring og støtte blandt medlemsstaterne, og at skabe opbakning til og fremme inddragelsen af centrale EU- og nationale interessehavere; det yder ikke direkte støtte til ungdoms- og mobilitetsaktiviteter.

1.2.2. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (EURES) udgør et netværk af mere end 800 EURES-rådgivere og internetsteder, der samler alle stillingsopslag fra arbejdsformidlingerne i EURES-medlemsstaterne (EU, EØS og Schweiz) og giver information om ophold og arbejdsforhold i medlemsstaterne.

EURES har til formål at fremme den geografiske og faglige mobilitet blandt arbejdstagerne i Europa med henblik på at overvinde de sidste hindringer for den frie bevægelighed og bidrage til skabelsen af et egentligt tværeuropæisk arbejdsmarked.

1.2.3. Den Europæiske Socialfold (ESF) er hovedinstrumentet for investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse inden for samhørighedspolitikken. Inden for rammerne af de strategiske prioriteter for de tematiske og regionale operationelle programmer, er der altid et vist spillerum for særligt fokus forskellige målgrupper, herunder unge. ESF støtter, alt afhængig af den specifikke situation i den enkelte medlemsstat, forskellige projekter rettet mod unge, i form af tiltag der skal lette overgangen fra uddannelse til arbejde eller hjælpe dem tilbage på skolebænken for at højne deres kvalifikationsniveau.

1.2.4. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder fortrinsvis støtte til uddannelsesrelateret infrastruktur. Støtten er imidlertid ikke specifikt rettet mod unge og fremmer ikke mobilitet. EFRU-støtten til uddannelse og erhvervsuddannelse (bortset fra infrastruktur) er marginal.

1.2.5. Den fælles landbrugspolitik støtter indtil flere foranstaltninger for unge landbruger under dens søjle for udvikling af landdistrikter (foranstaltningen "unge landbrugeres etablering"). Unge landbrugere kan også få gavn af andre foranstaltninger såsom "Aktioner for erhvervsuddannelse og information" og "Modernisering af landbrugsbedrifter", hvor der findes mange specifikke aktioner til fordel for unge.

1.2.6. Den Europæiske Fiskerifond (EFF) omfatter visse tiltag af relevans for unge og findes under foranstaltningen "Socioøkonomisk kompensation i forbindelse med forvaltning af EF-fiskerflåden"[18]. Det påhviler medlemsstaterne at fastsætte de beløb, de ønsker at afsætte til disse formål. Det har ikke været muligt at skaffe tallene for, hvor mange budgetmidler, der specifikt er afsat til disse tiltag

II. Budgetstrukturen for programmer og aktiviteter for unge-uddannelse-mobilitet

Budgettets afsnit 15 dækker størsteparten af programmer og aktiviteter for unge. En lang række mobilitetstiltag finansieres under afsnit 04 som en del af politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender. Der findes ikke desto mindre ingen programmer specifikt rettet mod unge inden for dette politikområde.

2.1. Politikområdet uddannelse og kultur (15)

Tabel: "Unge-uddannelse-mobilitet"-programmer finansieret under afsnit 15:

			Budget 2009				Budget 2010				BF 2011
Post	Navn	FFR	FB	Gennemfø. %	BB	Gennemfø. %	FB	Gennemfø.[19] %	BB	Gennemfø.[20] %	FB	BB
15 02 02 05	Erasmus Mundus programmet	1a	75 523 024	100	75 894 879	99,9	94 163 000	-	78 800 000	0,76	94 540 000	88 000 000
15 01 04 14	Erasmus Mundus Admin udgifter	1a	1 326 664	99,6	1 326 664	48,0	770 000	18,8	770 000	10,3	996 000	996 000
15 02 03	Samarbejde med tredjelande på undervisnings- og erhvervsuddannelsesområdet	4	7 598 370	98,9	3 569 764	97,9	8 000 000	0,4	5 200 000	31,1	9 000 000	5 000 000
15 01 04 17	Idem – Admin udgifter	4	114 983	100	114 983	48,0	65 000	-	65 000	5,4	80 000	80 000
15 02 22	Programmet livslang læring	1a	1 087 476 158	100	1 018 078 157	100	982 313 500	74,9	953 200 000	22,0	1 009 655 000	956 000 000
15 01 04 22	Livslang læring Admin udgifter	1a	9 371 661	100	9 371 661	61,3	8 843 000	23,8	8 843 000	12,1	9 000 000	9 000 000
15 05 55	Aktive unge	3b	144 087 708	100	137 645 004	100	124 106 000	61,2	121 000 000	20,1	126 108 000	117 000 000
15 01 04 55	Aktive unge Admin udgifter	3b	986 063	100	986 063	69,2	780 000	32,8	780 000	12,6	780 000	780 000
15 07 77	Særprogrammet Mennesker program for mobilitet blandt forskere (FP7)	1a	543 908 038	100	412 891 192	100	534 190 000	0,5	284 000 000	11,2	754 407 000	500 000 000

Kilde: Kommissionens arbejdsdokumenter - BF 2011-tal

Trods en meget høj gennemførelsesgrad for budgetposterne under afsnit 15, hvoraf flertallet tegner sig for 100 % gennemført, er forhøjelserne af forpligtelserne i BF-2011 temmelig begrænsede, undtagen for særprogrammet Menneskers vedkommende, idet dette er blevet betydeligt forhøjet, både hvad forpligtelser og betalinger angår.

Samlet set er niveauet for betalinger stabilt. Der er foreslået en endnu større forhøjelse til Erasmus Mundus-programmet (+12 %), hvorimod betalingerne til programmet Aktive unge er reduceret med 3,3 % i BF-2011.

2.1.1. Erasmus Mundus: Det samlede beløb for bevillinger, der er foreslået i BF-2011, er på 94,5 mio. EUR i FB og 88,0 mio. EUR i BB for de operationelle udgifter og til 0,996 mio. EUR i administrative udgifter. Sammenlignet med 2010 er programmets operationelle udgifter blevet lettere forhøjet med 0,3 mio. EUR i FB (+0,4 %) og med 9 mio. i BB (+11,7 %).

Programmet vil i 2011 blive anvendt til finansiering af nye kategorier af individuelle stipendier (til doktorafhandlinger og til europæiske studerende indskrevet på Erasmus Mundus-kandidatstudier). 2010 er det første år, hvor samtlige elementer af det nye Erasmus Mundus (II)-program er blevet fuldstændigt operationelle.

Den efterfølgende evaluering af det første Erasmus Mundus-program (2004-2008) viste, at programmet har ført til en stigning i antallet af studerende fra tredjelande, der indskrives på de deltagende institutter og undervisningsinstitutioner. Mange af de studierepræsentanter, som blev konsulteret i forbindelse med evalueringen bemærkede, at Erasmus Mundus havde gjort det muligt for deres institutter at tiltrække studerende fra tredjelande og dermed bryde det traditionelle rekrutteringsmønster. Endvidere udtalte 89 % af de adspurgte studiekoordinatorer, at Erasmus Mundus-studerende var enten "betydeligt over" (53 %) eller "over" (36 %) gennemsnitsstandarden for kandidatstuderende på de pågældende universiteter[21].

2.1.2. Programmet livslang læring: BF-2011 indeholder forslag om et samlet beløb på 1.009,6 mio. i FB og 956 mio. i BB til programmet livslang læring. Sammenlignet med 2010-budgettet svarer denne forhøjelse til +27 mio. EUR i FB (+2,8 %) og +2,8 mio. EUR i BB (+0,3 %).

Denne bevilling er i 2011 planlagt til støtte for følgende tre specifikke mål:

Udvikling af et europæisk område med livslang læring og fremme af mobiliteten med henblik på at styrke Europas konkurrenceevne, opbygge en videnintensiv økonomi og forstærke følelsen af europæisk identitet og medborgerskab (896 125 mio. EUR)

Modernisering og reform af uddannelsessystemerne i EU i tråd med EU 2020-strategien (101 730 mio. EUR)

Modernisering og reform af uddannelsessystemerne i EU i tråd med EU 2020-strategien; Flersprogligt fremstød der skal sætte EU-borgerne i stand til at benytte mange sprog, få adgang til kultur og deltage som aktive borgere og få gavn af bedre kommunikation, inddragelse og bredere beskæftigelse samt forretningsmuligheder (11 800 mio. EUR)

2.1.3. Programmet Aktive unge: Det samlede beløb til Aktive unge, der foreslås i BF-2011, er på 126,1 mio. EUR i forpligtelser og 117,0 mio. EUR i betalinger for de operationelle udgifter, med blot 0,78 mio. EUR afsat til administrative udgifter.

Sammenlignet med 2010-budgettet er der tale om en forhøjelse af forpligtelserne på blot 21,6 % og en reduktion af betalingerne på 3,3 %, men gennemførelsesgraden – som det fremgår af ovenstående tabel – den 19. april 2010 allerede var på 61,2 % og 100 % ved udgangen af 2009.

Kommissionen evaluering af Aktive unge (2000-2006) bekræftede, at programmet er virkningsfuldt, hvad angår beskæftigelsesmuligheder og erhvervsvejledning for unge (der udvikler kvalifikationer gennem ikke-formelle uddannelseserfaringer på grundlag af den basis, de har opnået ved deltagelse i programmet), såvel som udvikling af deres medborgerskab, solidaritetsfølelse og europæiske identitetsfølelse.

2.1.4. Særprogrammet Mennesker: BF-2011 indeholder forslag om 754 407 mio. EUR i FB og 500 mio. EUR i BB til dette program. Det svarer til en forhøjelse på 41,2 % i FB (+220 mio. EUR) og 76 % i BB (216 mio. EUR) i forhold til 2010-budgettet.

Den betydelige forhøjelse til særprogrammet Mennesker på FB-2011 er i tråd med Kommissionens arbejdsdokumenter og imødekommer den øgede efterspørgsel efter de forskellige programmers mål og de politiske nøgleområder, som er fastsat i programmet. Den største del af 2011-budgettet vil fortsat støtte grunduddannelsen af forskere gennem grunduddannelsesnetværkerne tilknyttet Marie Curie-aktiviteterne. Det vil også gøre det muligt at forhøje bevillingerne til tværeuropæisk og international forskermobilitet og til støtte for deres karriereudvikling gennem de enkelte forskningsstipendier og medfinansiering af regionale, nationale og internationale programmer (Cofund), verdensstipendier (OIF, IIF og IRSES), tværsektormobilitet (grunduddannelsesnetværkerne og partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden).

Tiltag til fremme af den 5. frihedsrettighed gennem gennemførelsen af det europæiske forskerpartnerskab for bedre karrierer og mobilitet, der omfatter EURAWESS/Resarchers in Motion-aktiviteter, høring af interessehaverne, dataindsamling og undersøgelse af EU's pensionsfond er planlagt til at fortsætte i 2011. Desuden vil der blive iværksat nye aktiviteter, herunder en udvidelse af EURAXESS-forbindelser, en projektvurdering vedrørende et forskerkort og yderligere analyse of forberedelse af politikker om forskermobilitet, -karrierer og -mønstre med henblik på et europæisk partnerskab for forskerkommunikation.

Ansvaret for forvaltningen af alle programområderne påhviler Forvaltningsorganet for Forskning, med undtagelse af politikrelaterede tiltag til udvikling af et åbent arbejdsmarked for forskere. Efter etableringen af den nye Kommission sorterer det under GD EAC. Dette betyder ligeledes en ændring af nomenklatur – 15 07 77 (afsnit 15: uddannelse og kultur), i stedet for den tidligere 08 11 01 (afsnit 08: Forskning).

2.2. Politikområdet beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold (afsnit 4)

2.2.1. Social dialog og Fællesskabets sociale dimension (04 03 03)

			Budget 2009			Budget 2010			DB 2011
Post	Navn	FFR	FB	BB	Gennemfø. (FB) %	FB	BB	Gennemfø.[22] (FB) %	FB	BB
04 03 03 01	Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog	1a	15 328 292	13 679 843	99	16 000 000	14 000 000	7	16 390 000	14 000 000
04 03 03 02	Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer	1a	16 922 212	16 209 903	100	16 400 000	15 000 000	19	16 700 000	15 000 000
04 03 03 03	Information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter	1a	6 873 440	5 271 298	94	7 300 000	5 500 000	-	7 300 000	5 500 000
I alt			39 123 944	55 161 044		39 700 000	34 500 000		40 390 000	34 500 000

Kilde: Kommissionens arbejdsdokumenter - BF 2011-tal

Arbejdsmarkedsdialogen og EU's sociale dimension omfatter aktiviteter, der sigter mod at styrke betydningen af denne dialog og fremme indgåelsen af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Der ydes støtte til foranstaltninger, der træffes af disse parter med henblik på at fremme arbejdsmarkedsdialogen og spørgsmål forbundet med globaliseringens indvirkninger på aktorer i EU. Det medfinansierer også arbejdsprogrammet for fagforeningsforskning og erhvervsuddannelsesinstituttet (ETUI-REHS), støtter arbejdstagerorganisationernes erhvervsuddannelsesaktiviteter, forskning og udveksling af bedste praksis om industriforbindelser i Europa, arbejdsmarkedsparternes tiltag til forbedring og fremme af Lissabonstrategien, og oplysning om og høring og deltagelse af repræsentanter og foretagender.

BF 2011: Bevillingerne forbliver stabile. Samlet set opererer BF-2011 ikke med nogen forhøjelse af forpligtelserne under disse budgetposter, bortset fra en mindre forhøjelse i forpligtelser for følgende poster alene: 04 03 03 01, 04 03 03 02 (med hhv. 0,39 og 0,3 mio. EUR).

2.2.2. EURES - Den europæiske arbejdsformidlingsnet (04 03 04)

EURES : Budgetbevillinger og gennemførelsesgrader

			Budget 2009			Budget 2010			DB 2011
Post	Navn	FFR	FB	BB	Gennemfø. (FB) %	FB	BB	Gennemfø.[23] (FB) %	FB	BB
04 03 04	EURES	1a	19 838 034	15 121 218	100	19 100 000	16 000 000	7	19 500 000	16 000 000
04 01 04 04	EURES Admin udgifter	1a	477 975	477 975	99	470 000	470 000	36	470 000	470 000

Kilde: Kommissionens arbejdsdokumenter - BF 2011-tal

Ifølge Kommissionens arbejdsdokument er anvendelsen EURES under indtryk af den nuværende krise steget voldsomt. Derfor har Kommissionen i sinde at udvikle denne service yderligere og navnlig styrke EURES' jobmatching-service.

Bevillingerne i BF-2011 forbliver stabile; der er for 2011 kun foreslået en forhøjelse på 0,4 mio. EUR i forpligtelser. De operationelle udgifter andrager således 19,5 mio. EUR og betalingsbevillingerne 16 mio. EUR.

EURES 2011-programmeringen (i forpligtelser):

2,3 mio. EUR:             Udvikling af EURES-hjemmesiden og Help-Desk og jobmobilitetsportalen

15 mio. EUR:              Støtte til offentlige arbejdsformidlinger, der via EURES bidrager til udviklingen af et åbent og tilgængeligt europæisk arbejdsmarked

2,2 mio. EUR:             Informations- og kommunikationsaktiviteter, erhvervsuddannelse, netværksaktiviteter under EURES og afholdelse af EU-jobdage

2.2.3. Progress - EU-program for beskæftigelse og social solidaritet (04 04 01)

Progress: Budgetbevillinger og gennemførelsesgrader

			Budget 2009			Budget 2010			DB 2011
Post	Navn	FFR	FB	BB	Gennemfø. (FB) %	FB	BB	Gennemfø.[24] (FB) %	FB	BB
04 04 01 01	Beskæftigelse	1a	22 839 918	13 644 597	9	23 400 000	19 000 000	2	19 787 500	17 000 000
04 04 01 02	Social beskyttelse og integration	1a	30 693 237	22 585 865	98	32 450 000	25 000 000	-	27 755 000	26 500 000
04 04 01 03	Arbejdsvilkår	1a	11 652 418	7 380 312	100	10 320 000	7 500 000	10	8 425 000	8 500 000
04 04 01 04	Ikke-forskelsbehandling og mangfoldighed	1a	22 720 684	18 843 184	97	24 050 000	19 000 000	20	20 137 500	18 000 000
04 04 01 05	Ligestilling mellem kønnene	1a	12 966 402	10 698 941	94	13 470 000	10 000 000	5	11 790 000	10 000 000
04 04 01 06	Støtte til gennemførelse	1a	1 393 077	853 514	54	1 750 000	1 500 000	-	1 355 000	1 200 000
04 01 04 10	Progress Admin udgifter	1a	3 706 021	3 706 021	99	4 130 000	4 130 000	27	4 380 000	4 380 000
I ALT			105 971 757	77 712 434		109 570 000	86 130 000		93 630 000	85 580 000

Kilde: Kommissionens arbejdsdokumenter - BF 2011-tal

2.3. Øvrige politikområder (indirekte støtte til unge)

Ifølge de data, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med budgetovervågningsgruppen for gennemførelse af politikinstrumenter vedrørende unge af 4. maj 2010, ydes der supplerende støtte til unge inden for følgende politikområde:

· Afsnit 04: Den Europæiske Socialfond (ESF) afsætter direkte 8,3 mio. EUR, der udgør omtrent 11 % af det samlede budget (2007-2013) til reform af medlemsstaternes uddannelsessystemer, hvilket fortrinsvist er rettet mod unge mennesker. Ifølge de senest tilgængelige data er ca. en tredjedel af ESF-støttemodtagerne unge (2,5 millioner unge i 2008).

· Afsnit 05: Den fælles landbrugspolitik yder støtte til unge landbrugere gennem følgende foranstaltninger:

"Unge landbrugeres etablering" - EUR 2894 mio. EUR til ca. 186 800 støttemodtagere ifølge Kommissionen. Medlemsstaterne havde i januar 2010 afsat et samlet beløb på 537,7 mio. EUR til denne foranstaltning, hvilket udgør 2,7 % af det samlede ELFUL-beløb, der er blevet udbetalt siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode.

"Aktioner for erhvervsuddannelse og information" og "Modernisering af landbrugsbedrifter" for hvilke de samlede planlagte beløb for perioden 2007-2013 udgør hhv. 1085,9 mio. og 10.619,1 mio.

· Afsnit 13: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder støtte til uddannelse og erhvervsuddannelse (undtagen infrastruktur) til et beløb af ca. 1,6 mia. i programmeringsperioden 2007-2013.

III. AGENTURER - Decentraliseret forvaltning af programmerne

3.1. Decentrale organer

Det europæiske center for udvikling af erhvervsuddannelse og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut støtter aktivt udviklingen af politikker for erhvervsrettet uddannelse, kvalifikationer og relaterede beskæftigelsesspørgsmål, der alle er yderst relevante for unge. Men det skal bemærkes, at de ikke gennemfører programmer eller tiltag direkte.

Decentrale organer: CEDEFOR- og ETF-budgetbevillinger og -personale

				B 2009		B 2010		BF 2011
Artikel	Agentur	Hjemsted	Kat.	B vedtaget	Personale	B vedtaget	Personale	B vedtaget	Personale
15 02 25	Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	Thessaloniki	1a	16,8	101	16,9	101	15,7	101
15 02 27	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	Torino	4	19,9	96	18,3	96	19,8	96

(i mio. EUR)

Kilde: Kommissionens arbejdsdokumenter - BF 2011-tal

3.1.1. Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOR)

CEDEFOR er EU's agentur for politikker for erhvervsrettet uddannelse. Centret har til opgave at bistå Kommissionen for på EU-plan at fremme og udvikle grundlæggende og efterfølgende erhvervsuddannelse. Med henblik herpå og efter de retningslinjer, der er fastlagt af EU, medvirker det gennem sin videnskabelige og tekniske virksomhed til gennemførelse af en fælles politik for erhvervsuddannelse.

CEDEFOR støtter således gennemførelsen af:

· den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der er et redskab til sammenligning af kvalifikationer i hele Europa til fordel for livslang læring og uddannelse og jobmobilitet

· det europæiske meritsystem for EUD (ECVET), der gør det muligt at overføre læringsresultater fra ét kvalifikationssystem til et andet eller mellem generel og erhvervsuddannelse, med henblik på at fremme livslang læring gennem EUD

· Europass, som er en samling af fem instrumenter, der skal forbedre forståelsen på europæisk plan af personers faglige kvalifikationer

· de nye kvalifikationer for nye job-dagsordener via gennemførelse af prognoser over udbud og efterspørgsel efter kvalifikationer.

3.1.2. Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)

ETF fungerer inden for rammerne af EU's eksterne bistandspolitikker, navnlig EU's politikker for udvidelse, naboskab og udvikling og samarbejdspolitikker. Dets formål er at bidrage til at styrke udviklingen af menneskelig kapital gennem en forbedring erhvervsuddannelsessystemerne. Gennem dets politikanalyser, rådgivning og kapacitetsopbygningstiltag styrker ETF udbredelsen af viden og forvaltningen af politiske tiltag til fremme af realistiske prioriteter og fastsættelse af mål.

3.2. Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

Gennemførelsen af programmer under afsnit 15 er i vid udtrækning blevet eksternaliseret (indirekte centraliseret forvaltning) via Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og netværket af nationale agenturer, hvis arbejdsopgaver ikke er begrænset til den administrative styring, men også omfatter gennemførelsen af programmerne.

Forvaltningsorganet forvalter de større dele af programmerne på det uddannelses- og kulturpolitiske område[25], dvs. livslang læring, Aktive unge, Erasmus Mundus I og II, Tempus III og IV såvel som aftalerne med USA og Canada.

I 2010 er forvaltningsorganet operativt på femte år. Det nødvendige budget for 2011 er relativt stabilt i forhold til 2010, idet nettoforhøjelsen på det samlede budget for 2211 er begrænset til 0,2 mio. EUR (0,5 %).

Forvaltningsbudget og personale for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur:

(i mio. EUR)

				B 2009		B 2010		BF 2011
Artikel	Agentur	Hjemsted	Kat.	B vedtaget	Personale	B vedtaget	Personale	BF	Personale
15 01 04 30 15 01 04 31 15 01 04 32 16 01 04 30 19 01 04 30 22 01 04 30	Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	Bruxelles	1a 3b 4 3b 4 4	22,40 16,10 0,60 3,33 4,02 1,24	99 295	21,20 15,84 0,59 3,37 4,32 1,34	102 310	21,44 15,64 0,60 3,37 4,62 1,22	102 314
Total EAC EA				47,69	394	46,67	412	46,90	416

Kilde: Kommissionens arbejdsdokumenter - BF 2011-tal

De tal for forvaltningsorganets menneskelige ressourcer, der fremgår af ovenstående tabel, svarer til stillingsfortegnelsen; tallene i kursiv angiver kontraktansatte pr. år.

IV. EU 2020-STRATEGIEN

EU 2020-strategien har til formål at skabe en model for vækst og beskæftigelse for et bæredygtigt samfund, der er baseret på mennesker og innovation. Aspekterne unge, mobilitet og uddannelse spiller en vigtig rolle i denne nye strategi, som Kommissionen har foreslået[26]; det såkaldte "Youth on the Move" flagskibsinitiativ er blevet et af strategiens hjørnesten. Ungdomsspørgsmål er også berørt i andre flagskibsinitiativer, såsom "Innovation i EU", "den europæiske digitale dagsorden" og "en dagsorden for nye kvalifikationer til nye job", der i fremtiden kan styrke forbindelserne mellem unge-uddannelse-mobilitet.

"Innovation i EU" for at skabe bedre rammer og finansiering for forskning og innovation, så det sikres, at innovative idéer kan omdannes til nye varer og tjenester, som skaber vækst og beskæftigelse.

"Youth on the Move" skal gøre uddannelsessystemerne mere effektive og gøre det nemmere for unge mennesker at komme ind på arbejdsmarkedet.

"En digital dagsorden for Europa" skal udbrede højhastighedsinternet og udnytte fordelene ved et digitalt indre marked for husholdninger og virksomheder.

"En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" for at modernisere arbejdsmarkederne og sætte folk i stand til at udvikle deres kvalifikationer hele livet igennem for at øge erhvervsfrekvensen og bedre matche udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft, herunder gennem arbejdskraftens mobilitet.

(Se bilag 2).

Ordførerens konklusioner

Europa-Parlamentet har allerede fastslået ungdommen som en af dets prioriteter for budgettet for 2011[27]. Ungdommen bør i denne forbindelse ses som et tværgående EU-tema, der udvikler synergier mellem forskellige politikområder vedrørende unge, uddannelse og mobilitet, letter og fremmer social inddragelse, forbedring af social stilling, kvalifikationsudvikling og ungdomsmobilitet, uanset uddannelsesmæssig baggrund.

Dette arbejdsdokument viser tydeligt de imponerende gennemførelsesgrader for praktisk talt alle ungdomsrelaterede fællesskabsprogrammer, idet de ofte svarer til en komplet absorption af de til rådighed stående midler. Interessen efter at deltage i disse programmer er meget høj og yderligere investeringer i dette område vil derfor være glædeligt.

Ordføreren ønsker at understrege, at disse ungdomsinstrumenter skaber en ubestridelig merværdi, der i betydeligt omfang bidrager til at skabe et stærkt europæisk civilsamfund og til at fremme den europæiske identitetsfølelse. Det skal også understreges, at formålet med at nå et så ambitiøst mål ikke harmonerer med den yderst beskedne finansiel bevilling, som EU-budgettet opererer med for ungdomsprogrammer. Eksempelvis viser de senest tilgængelige oplysninger for programmet Aktive unge, at alene i 2008 blev 7380 projekter støttet gennem programmet, til glæde for 132 510 støttemodtagere[28].

Ordføreren anerkender i den forbindelse fuldt ud Kommissionens beslutning om at rette et af EU 2020-strategiens flagskibsinitiativer særligt mod unge, uddannelse og erhvervsuddannelse, idet dette vil give en hidtil uset impuls til udviklingen af en samlet EU-ungdomsstrategi. Den økonomiske krise har også gjort det absolut nødvendigt at støtte unge, især i overgangen fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet.

Der bør af disse grunde sikres passende budgetbevillinger til disse ungdomsorienterede programmer og instrumenter. Ordføreren vil med henblik på behandlingen i oktober af budgettet for 2011 fremlægge konkrete forslag om, hvilke budgetposter der skal styrkes for at dette mål kan nås.

Bilag nr. 1

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger vedrørende unge:

(i mio. EUR)

Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger	Post	FFR	Fase	BF 2011FB BB		B 2010 FB BB		B 2009 FB BB		Bemærkninger
Pilotprojekter (PP)
PP foranstaltninger til vedligeholdelse af beskæftigelse	04 03 10	1a	PP 2	-	0,7	1	0,6			2010 PP, tre undersøgelser iværksat i 1. kvartal af 2010; Aktiviteter vedr. information og god praksis føler i 20111
PP Styrkelse af mobiliteten og integrationen af arbejdstagere	04 03 11	1a	PP 2	-	0,7	1	0,5			2010 PP, omfattes af de specifikke aftaler om EURES-tilskud
PP til fremme af omlægning af usikre ansættelsesforhold til arbejde med rettigheder	04 04 08	1a	PP 2	-	0,7	1	1			2010 PP, kontrakterne skal underskrives ved udgangen af 2010
PP vedrørende ledsageforanstaltninger til fordel for arbejdstagere under den industrielle forandring	04 04 10	1a	Cpp	-	p.m.	p.m.	0,5	0,-	0,19	-
PP til dækning af udgifterne til uddannelse af personale fra lande inden for den europæiske naboskabspolitik og dermed forbundne akademiske aktiviteter	15 02 31	1a	PP 2	1,5	1,5	1,5	1,5			2010 PP, Stipendier til lande inden for den europæiske naboskabspolitik til Europakollegiet (Brugge & Natolin)
PP – Fremme af uddannelse igennem stipendier og udvekslingsordninger som led i EU's naboskabspolitik	15 02 32	1a	PP 2	p.m.	p.m.	1	1			2010 PP, Stipendier, lande inden for den europæiske naboskabspolitik, kandidatgrader i europæiske studier 2010-11
Forberedende foranstaltninger (FF)
FF Erasmus for unge iværksættere	02 02 03 05	1a	PA 3	2	4,6	5	3,6	4,99	0,18	2009 FF, Kommissionen har til hensigt at udarbejde et retsgrundlag inden udgangen af 2010
FF - Program af "Erasmus"-typen for lærlinge	15 03 23	1a	Cpp	-	0,3	-	0,3	0,99	1,05	2008 FF
FF Amicus – fælles europæisk ramme for samfundsnyttigt arbejde	15 05 10	3b	Cpp	-	0,4	-	1,06	0, -	1,16	2008 FF, ex-FF
FF – Det europæiske år for frivilligt arbejde 2011	16 05 03 01 ex 15 06 11	3b	PA 2	-	3	3	2,2			2010 FF, forberedende arbejde for vellykket europæisk år for frivilligt arbejde Retsgrundlaget vedtaget i 2009
FF – Offentlig forvaltning og Erasmus	26 03 03	5	PA 2	p.m.	1	2	1			2010 FF Ex-FF 26 03 02

Bilag nr. 2

Uddrag af EU 2020-strategien – flagskibsinitiativer vedrørende unge

Flagskibsinitiativ: "Unge på vej"

Formålet er at gøre Europas højere uddannelsesinstitutioner mere attraktive internationalt og generelt løfte uddannelsesniveauet i EU ved at kombinere både fremragende præstationer og lige muligheder og fremme studerendes og praktikanters mobilitet og unge menneskers beskæftigelsessituation.

På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:

At integrere og styrke EU's mobilitet, universitets- og forskningsprogrammer (som f.eks. Erasmus, Erasmus Mundus, Tempus og Marie Curie) og koble disse til nationale programmer og ressourcer.

At fremskynde moderniseringen af det højere uddannelsessystem (læseplaner, forvaltning og finansiering), herunder ved benchmarking af universiteternes resultater og uddannelsesmæssige output i en global sammenhæng.

At udforske muligheder for at fremme iværksættervirksomhed gennem mobilitetsprogrammer for unge fagfolk.

At fremme anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

At indføre rammer for unges beskæftigelse med politikker, der tager sigte på at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden: sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter skal dette fremme de unges adgang til arbejdsmarkedet gennem lærlingekontrakter, praktikophold og anden erhvervserfaring, herunder ordningen ("Dit første EURES-job"), der skal øge unges jobmuligheder ved at fremme mobilitet i hele EU.

På nationalt plan skal medlemsstaterne:

Sikre effektive investeringer i uddannelsessystemer på alle niveauer (fra førskoleniveau til det tertiære niveau).

Forbedre det uddannelsesmæssige output, indarbejde hvert segment (førskoleniveau, primært og sekundært niveau, erhvervsuddannelse og tertiært niveau) i en integreret tilgang, der omfatter nøglekompetencer og tager sigte på at begrænse antallet af unge, der forlader skolen for tidligt.

Fremme uddannelsessystemernes åbenhed og relevans ved at udvikle nationale kvalifikationsrammer og i højere grad rette læringen mod arbejdsmarkedets behov.

Forbedre unge menneskers adgang til arbejdsmarkedet gennem integrerede foranstaltninger, der f.eks. omfatter vejledning, rådgivning og lærlingeuddannelse.

Flagskibsinitiativ: "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"

Målet er at skabe betingelser for en modernisering af arbejdsmarkederne for at øge beskæftigelsen og sikre bæredygtige sociale modeller. Borgerne skal have mulighed for at erhverve nye kvalifikationer, således at den nuværende og den kommende arbejdsstyrke kan tilpasse sig nye betingelser og potentielle karriereskift, arbejdsløsheden skal nedbringes, og arbejdsproduktiviteten styrkes.

På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:

Sammen med de europæiske arbejdsmarkedsparter at definere og gennemføre anden fase af flexicurity-dagsordenen, identificere fremgangsmåder for bedre at kunne håndtere økonomiske omvæltninger, bekæmpe arbejdsløshed og øge erhvervsfrekvensen.

At tilpasse de lovgivningsmæssige rammer i overensstemmelse med principperne for intelligent lovgivning til nye arbejdsmønstre (f.eks. arbejdstider, udstationering af arbejdstagere) og nye risici for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

At lette og fremme arbejdskraftens mobilitet inden for EU og bedre matche udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft med den nødvendige støtte fra strukturfondene, bl.a. Den Europæiske Socialfond (ESF), og fremme en fremadskuende og omfattende politik for arbejdsmigration, der på fleksibel vis kan matche arbejdsmarkedets prioriteter og behov.

At styrke arbejdsmarkedets parter og fuldt ud anvende den sociale dialogs problemløsende potentiale på alle niveauer (EU-niveau, nationalt og regionalt niveau, sektor- og virksomhedsniveau) og fremme et stærkere samarbejde mellem arbejdsmarkedets institutioner, herunder medlemsstaternes arbejdsformidlinger.

At give en stærk impuls til en strategisk ramme for samarbejde på uddannelsesområdet, der involverer alle aktører. Det bør bl.a. føre til, at der indføres principper for livslang læring (i samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, eksperter), bl.a. gennem fleksible læringsforløb mellem forskellige uddannelsessektorer og niveauer, og ved at styrke interessen for erhvervsuddannelser. Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan bør høres med henblik på udvikling af deres eget initiativ på dette område.

At sikre, at de kompetencer, der er nødvendige for ny læring og adgang til arbejdsmarkedet, er erhvervet og anerkendt inden for almen, faglig, højere og voksenuddannelse, og udvikle et fælles sprog og operationelt værktøj for uddannelse og arbejde: en europæisk referenceramme for kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO).

På nationalt plan skal medlemsstaterne:

Gennemføre deres nationale køreplan for flexicurity som vedtaget af Det Europæiske Råd for at nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet og lette overgange og sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Gennemgå og regelmæssigt overvåge effektiviteten af skatte- og overførselssystemer, så det kan betale sig at arbejde, med særligt fokus på lavtuddannede, samtidig med at foranstaltninger, der fratager lysten til at drive selvstændig virksomhed, fjernes.

Fremme nye former for balance mellem arbejdsliv og privatliv og aktive ældrepolitikker og øge ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Fremme og overvåge en effektiv gennemførelse af resultatet af den sociale dialog.

Sikre et stærkt incitament til gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer ved at udarbejde nationale referencerammer for kvalifikationer.

Sikre, at de kompetencer, der er nødvendige for ny læring og adgang til arbejdsmarkedet, er erhvervet og anerkendt inden for almen, faglig, højere og voksenuddannelse, herunder ikke-formel og uformel læring.

Udvikle partnerskaber mellem uddannelsesmiljøet og arbejdsmarkedet, bl.a. ved at involvere arbejdsmarkedets parter i planlægningen af uddannelse.

Flagskibsinitiativ: "En digital dagsorden for Europa"

Målet er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret på hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable applikationer med bredbåndsadgang for alle inden 2013, adgang for alle til meget højere internethastigheder (30 Mbps eller mere) inden 2020, og adgang for 50 % eller flere af de europæiske husholdninger til internetforbindelser på over 100 Mbps.

På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:

At tilvejebringe en stabil retlig ramme, der stimulerer investeringer i en åben og konkurrencedygtig infrastruktur til højhastighedsinternet og tilknyttede tjenester.

At udvikle en effektiv spektrumpolitik.

At fremme brugen af EU's strukturfonde for at fremme denne dagsorden.

At oprette et egentligt indre marked for onlineindhold og -tjenester (dvs. grænseløse og sikre EU-webtjenester og digitale indholdsmarkeder med et højt sikkerhedsniveau, en afbalanceret retlig ramme med klare ordninger for rettigheder, fremme af multiterritoriale licenser, passende beskyttelse og aflønning af rettighedshavere og aktiv støtte til digitalisering af Europas rige kulturarv og, udvikle en global styring af internettet.

At reformere forsknings- og innovationsfinansiering og øge støtten til IKT for at styrke Europas teknologiske formåen på strategiske nøgleområder og skabe betingelser for SMV med høj vækst, der kan være førende på vækstmarkeder og stimulere IKT-innovation i alle erhvervssektorer.

At fremme adgang til internettet og udbredelse til alle europæiske borgere, navnlig gennem foranstaltninger til støtte for it-kundskaber og it-adgang.

På nationalt plan skal medlemsstaterne:

Udarbejde operationelle strategier for højhastighedsinternet og målrette offentlig finansiering, herunder strukturfonde, på områder, der ikke fuldt ud finansieres via private investeringer.

Indføre en retlig ramme for koordinering af den offentlig indsats for at nedbringe omkostningerne ved netudbygning.

Fremme udbredelsen og brugen af moderne tilgængelige onlinetjenester (f.eks. e-forvaltning, e-sundhed, intelligente hjem, digitale færdigheder, sikkerhed).

Flagskibsinitiativ: "Innovation i EU"

Formålet med dette initiativ er at fokusere F&U og innovationspolitik på de udfordringer, vores samfund står over for, f.eks. klimaforandringer, energi og ressourceeffektivitet, sundhed og demografiske ændringer. Alle led i innovationskæden bør styrkes, fra "blue sky"-forskning til markedsføring.

På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:

At videreudvikle det europæiske forskningsrum, udvikle en strategisk forskningsdagsorden med fokus på udfordringer som f.eks. energi, sikkerhed, transport, klimaforandringer og ressourceeffektivitet, sundhed og aldring, miljøvenlige produktionsmetoder og arealforvaltning og styrke fælles programmering med medlemsstater og regioner.

At forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets innovationsmuligheder (dvs. indføre et fælles EU-patent og en særlig patentdomstol, modernisere rammerne for ophavsret og varemærker, forbedre SMV's adgang til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, fremskynde indførelsen af interoperable standarder, forbedre adgangen til kapital og fuldt ud udnytte efterspørgselspolitikker, f.eks. gennem offentlige indkøb og intelligent lovgivning).

At iværksætte "europæiske innovationspartnerskaber" mellem EU og nationale niveauer for at fremskynde udviklingen og udbredelsen af de teknologier, der er nødvendige for at klare de identificerede udfordringer. Det første vil omfatte: "opbygning af en bioøkonomi inden 2020", "nøglen til udvikling af teknologier, der kan forme Europas industrielle fremtid" og "teknologier, der giver ældre mennesker mulighed for at leve uafhængigt og være aktive i samfundet".

At styrke og videreudvikle EU-instrumenters rolle, så de kan støtte innovation (f.eks. strukturfonde, midler til udvikling af landdistrikter, F&U-rammeprogram, CIP, SET-plan), herunder gennem et tættere samarbejde med EIB, og strømline administrative procedurer for at lette adgangen til finansiering, navnlig for SMV, og indføre mekanismer, der stimulerer innovation i tilknytning til CO2-markedet, navnlig for de virksomheder, der udvikler sig hurtigt.

At fremme af videnpartnerskaber og styrke forbindelserne mellem uddannelse, erhvervsliv, forskning og innovation, herunder gennem EIT, og fremme iværksættervirksomhed ved at støtte unge innovative virksomheder.

På nationalt plan skal medlemsstaterne:

Reformere de nationale (og regionale) F&U- og innovationssystemer for at skabe fremragende præstationer og intelligent specialisering, styrke samarbejdet mellem universiteter, forskning og erhvervsliv, gennemføre fælles programmering og fremme tværnationalt samarbejde på områder med EU-merværdi og tilpasse de nationale finansieringsprocedurer tilsvarende for at sikre spredning af teknologi på hele EU's område.

Sikre et tilstrækkeligt udbud af uddannede inden for naturvidenskab, matematik og teknik og fokusere skolernes pensum på kreativitet, innovation og iværksættervirksomhed.

Prioritere udgifter på videnområdet, herunder ved at bruge skattelettelser og andre finansielle instrumenter for at fremme større private F&U-investeringer.

A. Generelle bemærkninger

Den 8. juli vedtog De Faste Repræsentanters Komité sin holdning til budgetforslaget for 2011, der skal godkendes officielt af Rådet i midten af august efter høring af de nationale parlamenter. Ordføreren bemærker, at Rådet har udvist modvilje mod de prioriteter, som Europa-Parlamentet har fremsat med hensyn til 2011-budgettet, selv om der som følge af Lissabontraktaten er tale om en ny proceduremæssig og institutionel sammenhæng. På det trepartsmøde, som blev afholdt den 30. juni, blev forskellene mellem budgetmyndighedens to parter åbenbare, og der blev ikke levnet meget plads til indgåelse af eventuelle kompromisser.

Mandatet for Parlamentets delegation til trepartsmødet omfattede punkter af særlig interesse, såsom:

- budgetmæssige konsekvenser af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme

- budgetmæssige konsekvenser af EU 2020-strategien

- ungdomsrelaterede programmer

- hvorvidt udgiftsområde 1a er holdbart og kan administreres, herunder ændringerne som følge af Lissabontraktaten

- udgiftsområde 4, herunder oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

- de begrænsede margener i BF for 2011 og behovet for en revision af den aktuelle FFR.

Rådet fremsatte flere politiske udmeldinger, som afspejles i dets holdning til BF for 2011:

- 2011-budgettet bør være kendetegnet af budgetdisciplin, hvilket skal forstås som yderligere nedskæringer af bevillingerne

- margener skal forhøjes med henblik på den politiske udvikling af EU og uforudsete hændelser

- omfanget af betalingsbevillingerne bør overvåges og beherskes nøje.

I samlede tal stemte Rådet for en nedskæring af forpligtelsesbevillingerne i BF for 2011 på 788 mio. EUR på tværs af alle udgiftsområder, hvilket ville reducere forhøjelsen i forhold til 2010-budgettet til kun 0,21 % (i sammenligning med den allerede begrænsede forhøjelse på 0,77 %, som Kommissionen har foreslået).

På betalingssiden stemte Rådet for den efterhånden tilbagevendende kraftige nedskæring på tværs af alle udgiftsområder, idet der blev foreslået en samlet reduktion på 3,6 mia. EUR, hvilket giver samlede betalinger på 126 538 mio. EUR. I Rådets holdning er der dermed tale om en forskel på 15 mia. mellem FB og BB.

B. Situationen fordelt efter udgiftsområder

Budgetpost	Rådets holdning		Forskel i forhold tilBF 2011 (beløb)		Forskel i forhold til 2010-budgettet (inkl. ÆB 1 og 2) (%)		Disponibel margen under gældende finansielle ramme
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
1. Bæredygtig vækst
1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	12 890 302 270	11 218 574 170	-46 550 000	-841 140 000	-10.25	-1.10	96 697 730
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen	500 000 000	0	0	-50 000 000
I alt 1a	13 390 302 270	11 218 574 170	-46 550 000	-891 140 000	-9.91	-1.10	96 697 730
1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse	50 970 093 784	41 465 796 740	0	-1 075 000 000	+3.21	+13.97	16 906 216
I alt 1 (med EGF )	64 360 396 054	52 684 370 910	-46 550 000	-1 966 140 000	+0.17	+10.39	113 603 946
2. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	59 011 601 738	57 314 977 696	-474 646 651	-820 707 600	-0.82	-1.41	1 326 398 262
heraf markedsrelaterede udgifter og direkte støtte	43 277 214 300	43 181 073 758	-470 187 600	-475 687 600	-1.24	-1.19	1 189 375 700
3. EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed
3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 124 342 740	802 963 740	-10 910 000	-49 610 000	+11.71	+8.72	81 657 260
3b. EU-borgerskab	667 977 000	619 674 000	+160 000	-19 305 000	0	-6.02	15 023 000
Udgiftsområde 3 i alt	1 792 319 740	1 422 637 740	-10 750 000	-68 915 000	+7.04	+1.77	96 680 260
4. EU som global partner	8 265 929 377	7 010 864 867	-93 740 000	-387 899 000	+4.74	-7.00
Reserve til nødhjælp	253 860 000	0	0	-203 000 000	+2.00	-100.00
Udgiftsområde 4 i alt	8 519 789 377	7 010 864 867	-93 740 000	-590 899 000	+4.65	-9.98	164 070 623
5. Drift	8 093 227 556	8 094 282 556	-162 146 733	-162 146 733	+2.47	+2.49
TILSAMMEN	141 777 334 465	126 527 133 769	-787 833 384	-3 608 808 333	+0.22	+2.91	2 023 525 535
Betalingsbevillinger, i % af BNI		1.02

1. Udgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Rådet nedskærer bevillingerne med 43,5 mio. EUR i forpligtelser og 889 mio. EUR i betalinger (en reduktion på henholdsvis 0,3 % og 7,3 % i forhold til BF for 2011). Disse nedskæringer vedrører hovedsageligt en række politikområder, der direkte bidrager til genopretningen af den europæiske økonomi, fremme af konkurrenceevnen og tilskyndelse til mobilitet: erhvervspolitik (-9,7 mio. i FB og -102,4 mio. i BB), beskæftigelse og sociale anliggender (-1,65 mio. i FB og -63,55[29] mio. BB), mobilitet og transport (-8,5 mio. i FB og 130,0 mio. i BB), forskning (-9,2 mio. i FB og -344,7 mio. i BB), energi (-0,9 mio. i FB og -29,0 i BB), uddannelse og kultur (-2,9 mio. i FB og -136,4[30] mio. i BB) og informationssamfund og medier (-8,3 mio. i FB og -67,7 mio. i BB).

Det bemærkes, at BB til programmerne Progress, Marco Polo III og RP7 er blevet nedskåret (med 7,45 mio. EUR til Progress, 9 mio. EUR til Marco Polo II og næsten 400 mio. EUR til RP7).

Det vigtigste er, at de budgetposter, som dækker Parlamentets prioriteter med hensyn til unge-uddannelse-mobilitet, bliver drastisk nedskåret i BB: Eures (det europæiske arbejdsformidlingsnet) med 1 mio. EUR, Erasmus Mundus med 8 mio. EUR, programmet Livslang læring med 25,5 mio. EUR og programmet Mennesker med 100 mio. EUR.

2. Udgiftsområde 1b – Samhørighed for vækst og beskæftigelse

Rådets holdning til BF ændrer ikke Kommissionens forslag med hensyn til forpligtelser. Disse ligger fortsat på 50 970 mio. EUR (+3,2 % i forhold til 2010), hvoraf 39 891,5 mio. EUR er afsat til strukturfondene (EFRU og ESF) – et beløb der svarer til tallet for 2010 – og 11 078,6 mio. EUR til Samhørighedsfonden.

Denne holdning til forpligtelsesbevillinger er i overensstemmelse med de tildelinger, der er fastsat i FFR, under hensyntagen til den tekniske justering af den finansielle ramme for 2011 (en stigning på 336 mio. EUR), som fastsat i punkt 17 i IIA.

På den anden side har Rådet vedtaget en restriktiv holdning til betalinger, som nedskæres med 1 075 mio. EUR i sammenligning med Kommissionens anslåede behov for betalinger for 2011, hvilket af Parlamentet allerede blev bedømt til at være undervurderet[31]. Halvdelen af disse nedskæringer (560 mio. EUR) vedrører bevillinger fra den forrige programmeringsperiode og hovedsagelig afslutningen af projekter under Samhørighedsfonden for 2000-2006. For så vidt angår bevillingerne i programmeringsperioden 2007-2013 vedrører den største nedskæring betalinger til afslutning af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse (-328 mio. EUR).

Denne tilgang tager hverken hensyn til den langsomme opstart af programgennemførelsen i begyndelsen af perioden 2007-2013, som af denne grund bliver nødt til hurtigt at nå op på fuld hastighed, navnlig i 2011, eller til følgende forhold, der blev udpeget i forbindelse med Parlamentets mandat til ovennævnte trepartsmøde, hvilket desuden taler for en mere ambitiøs forhøjelse af betalingsbevillingerne:

- de seneste lovændringer, som især sigter på at lette forvaltningen af EU-midler og fremskynde investeringer

- 2011 bliver det første hele år, hvor alle forvaltnings- og kontrolsystemer vil blive godkendt, hvilket er en forudsætning for interimsbetalinger, og hvilket betyder, at gennemførelsen af programmer når op på fuld hastighed, idet der pr. udgangen af marts 2010 allerede er udvalgt projekter for mere end 93 mia. eller 27 % af den samlede finansielle volumen for perioden

- afslutningen af programmerne for perioden 2000-2006 forventes at fortsætte i 2011, hvilket kræver endelige betalinger, men også frigør nogle ressourcer til yderligere fremskyndelse af gennemførelsen af programmer for perioden 2007-2013.

De betalinger på 1 075 mio. EUR, som udgår af Kommissionens forslag, og som begrænser forhøjelsen i 2011 til 13,9 % og betalingerne til i alt 41 466 mio. EUR, giver derfor anledning til bekymring. Det skal dog bemærkes, at udkastet til erklæring om en specifik procedure for betalingsbevillinger under udgiftsområde 1b[32] er i fuld overensstemmelse med Parlamentets holdning, som denne fremgår af mandatet til trepartsmødet.

3. Udgiftsområde 2 – Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

Rådets holdning til anvendelse af landbruget som en reserve med henblik på at opfylde andre forpligtelser bekræftes, eftersom der er foretaget besparelser på 474 mio. EUR i FB og 820 mio. EUR i BB. Det kan allerede nu forudses, at den margen, der dermed opstår (1 326,4 mio. EUR), kan tjene til finansiering af andre af EU's prioriteter. Dette er sket fire gange i de seneste år (det har kun været muligt at enes om de årlige budgetter enten ved anvendelse af de eksisterende margener under de forskellige udgiftsområder i FFR eller ved anvendelse af revision, som foreskrevet i artikel 23 i IIA af 17. maj 2006, ved anvendelse af de til rådighed værende margener under udgiftslofterne for udgiftsområde 2).

Den beskedne kunstige margen, der således opstår som følge af nedskæringer under udgiftsområde 2, gør det meget vanskeligt for EU at reagere hensigtsmæssigt på markedskriser, dyresygdomme, markedsudsving og uventede globale hændelser.

De kraftige nedskæringer i betalinger (820 mio. EUR, heraf 98 mio. EUR fra Udvikling af landdistrikter og 38 mio. EUR fra Life +) vil sandsynligvis også true gennemførelsen af forpligtelsesbevillingerne i 2011. For at have tilstrækkelige midler til betalingerne under de eksisterende forpligtelser (og desuden for at afværge risikoen for sene udbetalinger og de hermed forbundne omkostninger) vil Kommissionens finansenheder først gennemføre betalingsbevillinger med henblik på at opfylde de juridiske forpligtelser, som allerede er indgået og forfalder i 2011 (som f.eks. mellemliggende betalinger og endelige betalinger), eftersom den samlede værdi af de forpligtelser, der allerede er indgået, vil være mindre end værdien af forpligtelsesbevillingerne i budgettet. Kraftige nedskæringer i betalinger kan eventuelt tilskynde finansenhederne til at bremse indgåelsen af nye juridiske forpligtelser, navnlig i årets sidste kvartal.

Det skal bemærkes, at andelen af bevillinger til den fælles landbrugspolitik på EU-budgettet er faldet støt fra næsten 75 % i 1985 til et anslået niveau på 39,3 % i 2013, og at faldet i budgetbevillinger til markedsforanstaltninger er endnu mere markant, fra 74 % af de samlede bevillinger til den fælles landbrugspolitik i 1992 til mindre 10 % i år.

Endelig skal det understreges, at den politiske betydning af den fælles fiskeripolitik ikke afspejles tilstrækkelig i BF for 2011, og at Rådets holdning forværrer situationen ved kraftigt at nedskære betalingsbevillingerne til budgetposterne under Den Europæiske Fiskerifond (med henholdsvis 95 mio. EUR og 44 mio. EUR).

4. Udgiftsområde 3a – Frihed, sikkerhed og retlige anliggender

I sine konklusioner om de budgetmæssige retningslinjer for 2011 var Rådets eneste bemærkning til udgiftsområde 3a en påmindelse om, "at det er vigtigt, at allokere tilstrækkelige ressourcer til EU's politikker, som f.eks. indvandringspolitikken". De største nedskæringer i betalingsbevillinger (25,65 mio. EUR ud af 41,25 mio. EUR) vedrører ikke desto mindre tre centrale fonde, hvormed indvandringspolitikken gennemføres (Fonden for de Ydre Grænser, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond), en nedskæring på 7,37 % i forhold til BF for 2011.

Den største nedskæring i forpligtelsesbevillinger (med 1 mio. EUR, som repræsenterer en nedskæring på 18,52 %) vedrører Prince (informationsforanstaltninger i forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, såsom interne hjemmesider, offentlige arrangementer, kommunikationsprodukter, Eurobarometerundersøgelser osv.). Dette giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved Stockholmprogrammets succes, navnlig i lyset af det nylige udkast til Rådets konklusioner om Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet, hvori det fastslås, at "nogle af de tiltag, Kommissionen foreslår, ikke er i overensstemmelse med Stockholmprogrammet, og at andre tiltag, der er med i Stockholmprogrammet, ikke er afspejlet i Kommissionens meddelelse", og "alle berørte parter [opfordres] til at sikre behørig gennemførelse af alle nødvendige foranstaltninger og tiltag fra Stockholmprogrammet, også dem, der ikke er med i ovennævnte kommissionsforslag".

Rådet vil ikke ændre forpligtelsesbevillingerne til SIS II, mens Parlamentet gik ind for at beholde midler i reserven, og foreslår kun at reducere betalingerne med 11,9 % (-2,5 mio. EUR).

5. Udgiftsområde 3b – Unionsborgerskab

Den eneste stigning i bevillinger, som Rådet har foreslået på tværs af hele BF for 2011, vedrører en ny forberedende foranstaltning (4 mio. EUR) til bevarelse af erindringssteder i Europa, såsom koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Denne nye budgetpost modsvarer nedskæringen i forpligtelsesbevillinger til civilbeskyttelsesinstrumentet (en reduktion på 2,1 mio. EUR, som udgør en nedskæring på mere end 11 %).

For så vidt angår betalingsbevillinger vedrører de største nedskæringer EU's tiltag på sundhedsområdet (-8,1 mio. EUR, en nedskæring på næsten 23 %) og kulturprogrammet for 2007-2013 (-3,85 mio. EUR).

Samlet set og i forhold til BF for 2011 nedskærer Rådet betalingerne med 19,3 mio. EUR (-3,02 %) og forhøjer forpligtelserne med 1,65 mio. EUR (+0,25 %).

6. Udgiftsområde 4 – EU som global partner

Rådet vil skabe en margen under dette udgiftsområde for at modvirke eventuelle begyndende kriser i tredjelande. I sammenligning med BF for 2011 (70,3 mio. EUR) forhøjes margenen til et beløb på 164 mio. EUR.

For at muliggøre en sådan forhøjelse af margenen foreslås der nedskæringer på næsten 94 mio. EUR, bl.a. til:

- Aktionsudgifter under udvidelsesinstrumenter / grænseoverskridende samarbejde med tiltrædelseslande (-52 mio. EUR). Denne tilgang er problematisk, eftersom alle parter er enige om, at 2011 bliver en milepæl for alle lande på de forskellige stadier i tiltrædelsesprocessen. I BF for 2011 foreslog Kommissionen faktisk en forhøjelse på mere end 13 % i FB til udvidelse, et forslag, som Parlamentet hilste velkommen i sin beslutning om mandatet for trepartsmødet.

- Udgifter til den administrative forvaltning: en nedskæring på 24,65 mio. EUR, heraf 16 mio. EUR fra DCI, 4,75 mio. EUR fra IPA, 1,2 mio. fra ENPI, 1,2 mio. fra IfS, 1 mio. fra EIDHR og 0,5 mio. fra HUMA. Det bemærkes, at den foreslåede nedskæring af de administrative udgifter hverken er afstemt i forhold til den samlede allokering af aktionsudgifter til instrumenter eller knyttet til gennemførelsesgraden, som i midten af juni 2010 er på mere end 80 % (med undtagelse af de administrative udgifter i forbindelse med humanitær bistand).

- Makrofinansiel bistand (en nedskæring på 15 mio. EUR i FB): Rådet foreslår at genetablere næsten det bevillingsniveau, der blev vedtaget i 2010-budgettet.

Hvad angår betalingsbevillinger beløber de foreslåede nedskæringer sig til 591 mio. EUR (herunder en total tømning af BB i nødhjælpsreserven på 203 mio. EUR). I BF for 2011 har Kommissionen allerede foreslået en nedskæring på 186 mio. EUR i forhold til 2010-budgettet, idet det fastslås, at de udestående forpligtelser (RAL) på mange færdiggørelsesposter er faldet væsentligt.

Rådets yderligere nedskæring på 591 mio. EUR, svarende til næsten 10 % i betalingsbevillinger i forhold til 2010, påvirker ikke færdiggørelsesposter, men derimod aktionsposterne for alle igangværende programmer (med FUSP som vigtig undtagelse).

7. Udgiftsområde 5 – Administration

Det er Rådets intention at nedskære Kommissionens BF med 162,15 mio. EUR ved at nedsætte de administrative udgifter for alle institutioner til 8 094 mio. EUR, dvs. en forhøjelse på 2,5 % i sammenligning med 2010, som vil give en margen på 323 mio. EUR.

Flere af de antagelser, der ligger til grund for nedskæringen, samt Rådets tilgang, som består i at anvende en nedskæringssats på lønninger under hensyntagen til det nuværende niveau for ledige stillinger, kan få alvorlige konsekvenser for institutionernes funktionsmåde. Det bør understreges, at det er nødvendigt, som Parlamentet anbefaler i sine retningslinjer, at der foretages en særskilt analyse af hver institution.

Rådets samlede nedskæring reducerer Kommissionens oprindelige forslag med mere end 2 %. Det vedrører navnlig:

- Europa-Kommissionens udgifter, herunder de europæiske kontorer (-80 mio. EUR eller -2,1 %, hvoraf nedskæringerne til kontorerne udgør mellem -0,75 % til EPSO og -3,15 % til projektstyringskontoret)

- Europaskolerne (-13 mio. EUR eller -7,5 %)

- Det Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) (-14 mio. EUR eller -10,3 %)

- Regionsudvalget (RU) (-10 mio. EUR eller -11,2 %)

- pensioner (-23 mio. EUR eller -1,8 %).

Det er ligeledes interessant at bemærke, at næstefter udgifterne til Parlamentet (på hvilke gentlemanaftalen finder anvendelse) og til Ombudsmanden (til hvilken udgifterne er minimale) har Rådet nedskåret sine egne udgifter mindst (kun -1,3 %), mens nedskæringerne af udgifterne til EØSU og RU er på over 10 %.

Generelt ønsker Rådet at begrænse stigningen for alle institutioner til maksimalt 2 %, på nær til EDPS. Der er ikke blevet oprettet nye budgetposter, undtagen til Det Europæiske Råd, og Rådet afviser også at finansiere den årlige tilpasning af løn og pensioner på 1,85 %, indtil der afsiges dom i retssagen. Dette er ikke udtryk for fornuftig budgetforvaltning, eftersom den oprindelige fulde løntilpasning på 3,7 %, som blev foreslået i 2009, i fuldt omfang kan komme til udbetaling, hvis Domstolen afsiger dom i Kommissionens favør. Det ville derfor være mere fornuftigt at opføre tilpasningen på budgettet med det samme.

En yderligere reduktion fra Rådets side vedrører Kroatiens eventuelle tiltrædelse, som Rådet nu anslår til 1. juli 2012. Denne dato er ikke i overensstemmelse med de aktuelle/tidligere antagelser, og Parlamentet arbejder derfor videre med det gældende scenarie om tiltrædelse den 1. januar 2012. Så vidt vi ved, anvender Kommissionen på sin side også den 1. januar 2012 som baggrund for BF, og den har ikke givet nogen anden meddelelse. Rådet bør præcisere sin holdning yderligere på dette punkt.

8. Agenturer

Rådets holdning til EU's decentraliserede agenturer er baseret på følgende principper vedrørende udviklingen af deres bevillinger i sammenligning med 2010:

- begrænsning af stigningen til 1,5 % for agenturer, der er på fuld kapacitet

- begrænsning af stigningen til 3 % for agenturer, der er blevet tildelt nye opgaver, men kun med halvdelen af de nødvendige stillinger

- ingen ændringer til Kommissionens forslag vedrørende nye agenturer.

Disse begrænsninger kommer i tillæg til Kommissionens egne begrænsninger med hensyn til indskrænkningen af de indtægter, der var øremærket til agenturerne og stammer fra overskud fra tidligere år og gennemførelsesbudgetter fra tidligere år. Denne fremgangsmåde gjorde det muligt at stabilisere de samlede budgetudgifter til EU's decentraliserede agenturer på 679 mio. EUR, et beløb der nu nedskæres til 666 mio. EUR.

Samlet set indskrænkes budgettet til agenturerne med henholdsvis 13,5 mio. EUR og 11,8 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger i sammenligning med Kommissionens oprindelige forslag. Denne forskel mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger skyldes nedskæring af forpligtelserne, men ikke betalingerne, til Det Europæiske Miljøagentur og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Disse nedskæringer berører omkring halvdelen (15) af EU's decentraliserede agenturer på forskellig vis. Mens de foreslåede nedskæringer for de fleste agenturers vedkommende er under 1 %, er de tæt på eller endda over 5 % for Det Europæiske Jernbaneagentur og Det Europæiske Politiakademi. Reduktionen af supplerende personale vedrører 4 AD- og 3 AST-stillinger.

Halvdelen af de bevillinger, der oprindelig blev afsat til agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, har Rådet overført til reserven, ud fra den antagelse at forløbet af den lovgivningsmæssige procedure ikke vil gøre agenturet funktionsdygtigt før midten af 2011.

C. Bilag:

- Oversigt efter udgiftsområde og FFR-program, som vedtaget af Coreper

- Rådets udkast til erklæring om betalingsbevillinger

- Konklusioner vedtaget på trepartsmødet om datoer og retningslinjer for arbejdet i Forligsudvalget

- Budgetprocedure 2011 vejledende tidsplan

C. Bilag:

Oversigt efter udgiftsområde og FFR-program, som vedtaget af Coreper

Udgiftsområde, afsnit og loft	2010-budgettet		2011-budgetforslaget		2011 Rådets holdning		Forskel (Rådets budgetforslag)
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser		Betalinger
1: Bæredygtig vækst	64.249.445.345	47.727.155.803	64.406.946.054	54.650.510.910	64.360.396.054	52.684.370.910	-46.550.000	-0,07%	-1.966.140.000	-3,60%
63.974.000.000	Margen*		67.053.946		113.603.946
1.1: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	14.862.853.253	11.343.270.803	13.436.852.270	12.109.714.170	13.390.302.270	11.218.574.170	-46.550.000	-0,35%	-891.140.000	-7,36%
12.987.000.000	Margen*		50.147.730		96.697.730
Syvende forskningsrammeprogram	7.542.425.000	6.373.875.000	8.586.667.000	7.018.286.100	8.558.552.000	6.462.771.100	-28.115.000	-0,33%	-555.515.000	-7,92%
(inkl. sjette forskningsrammeprogram)
Nedlukning af nukleare anlæg (Slovakiet,	255.000.000	220.000.000	258.000.000	200.000.000	258.000.000	200.000.000	0	0
Litauen, Bulgarien)
Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning	500.000.000	0	500.000.000	50.000.000	500.000.000	0	0	0	-50.000.000	-100%
Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning	1.980.000.000	1.027.482.000	0	1.074.766.600	0	1.074.766.600	0	0
Nedlukning af nukleare anlæg (Direkte forskning)	26.900.000	33.000.000	26.270.000	30.000.000	26.270.000	30.000.000	0	0
Ten	1.083.900.000	931.794.000	1.266.150.000	935.300.000	1.265.070.000	824.720.000	-1.080.000	-0,09%	-110.580.000	-11,82
Galileo	894.400.000	453.500.000	195.941.800	554.000.000	194.491.800	552.550.000	-1.450.000	-0,74%	-1.450.000	-0,26%
Marco Polo	63.940.000	36.675.000	65.865.000	33.665.000	65.725.000	24.525.000	-140.000	-0,21%	-9.140.000	-27,15
Livslang læring og Erasmus Mundus	1.107.288.500	1.075.812.000	1.135.635.000	1.076.240.000	1.135.435.000	1.042.540.000	-200.000	-0,02%	-33.700.000	-3,13%
RIK – Iværksætter- og innovationsprogrammet	302.113.000	198.622.200	316.044.000	163.069.000	314.744.000	97.769.000	-1.300.000	-0,41%	-65.300.000	-40,04
RIK – Støtteprogrammet for ikt-politikken	112.400.000	95.160.000	120.600.000	103.400.000	120.600.000	88.400.000	0	0	-15.000.000	-14,51
RIK – Intelligent Energi	111.195.000	65.903.300	112.000.000	53.301.000	111.300.000	46.601.000	-700.000	-0,63%	-6.700.000	-12,57
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden	214.550.000	180.510.000	191.330.000	175.110.000	189.290.000	161.560.000	-2.040.000	-1,07%	-13.550.000	-7,74%
Told 2013 og Fiscalis 2013	75.450.000	47.432.000	81.932.000	58.932.000	81.932.000	58.932.000	0	0
Decentrale agenturer	251.081.753	247.397.803	237.994.470	237.994.470	234.949.470	234.949.470	-3.045.000	-1,28%	-3.045.000	-1,28%
Andre aktioner og programmer	342.210.000	356.107.500	342.423.000	345.650.000	333.943.000	318.490.000	-8.480.000	-2,48%	-27.160.000	-7,86%
1.2: Samhørighed for vækst og beskæftigelse	49.386.592.092	36.383.885.000	50.970.093.784	42.540.796.740	50.970.093.784	41.465.796.740	0	0	-1.075.000.000	-2,53%
50.987.000.000	Margin	16.906.216			16.906.216
Konvergensmål	30.255.996.999	22.519.800.000	31.406.373.076	25.831.400.000	31.406.373.076	25.831.400.000	0	0
Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse	7.604.832.146	6.095.900.000	7.084.823.108	7.835.400.000	7.084.823.108	7.093.400.000	0	0	-742.000.000	-9,47%
Formål
Mål for europæisk territorialt samarbejde	1.242.911.613	818.200.000	1.312.201.407	1.040.300.000	1.312.201.407	982.300.000	0	0	-58.000.000	-5,58%
Teknisk assistance	88.106.454	88.035.000	88.100.000	72.900.000	88.100.000	72.900.000	0	0
Samhørighedsfonden	10.190.244.880	6.854.950.000	11.078.596.193	7.752.750.000	11.078.596.193	7.477.750.000	0	0	-275.000.000	-3,55%
Andre aktioner og programmer	4.500.000	7.000.000	0	8.046.740	0	8.046.740	0	0
2: Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	59.498.833.302	58.135.640.809	59.486.248.389	58.135.685.296	59.011.601.738	57.314.977.696	-474.646.651	-0,80%	-820.707.600	-1,41%
60.338.000.000	Margin		851.751.611		1.326.398.262
Landbrugsmarkeder	43.417.420.000	43.416.522.586	43.374.505.132	43.376.461.358	42.913.692.532	42.915.648.758	-460.812.600	-1,06%	-460.812.600	-1,06%
Fiskerimarkedet	30.496.768	31.000.000	29.996.768	27.500.000	29.996.768	27.500.000	0	0
Dyre- og plantesundhed	371.885.000	253.685.000	342.900.000	252.800.000	333.525.000	237.925.000	-9.375.000	-2,73%	-14.875.000	-5,88%
Udvikling af landdistrikter	14.363.564.633	13.399.280.000	14.436.116.552	13.404.365.000	14.435.651.552	13.260.900.000	-465.000	0,00%	-143.465.000	-1,07%
Den Europæiske Fiskerifond	644.028.678	481.080.000	658.285.042	488.822.859	658.020.991	345.772.859	-264.051	-0,04%	-143.050.000	-29,26
Fiskeriforvaltning og internationale aftaler	277.530.000	252.460.000	262.175.000	250.473.000	260.510.000	245.378.000	-1.665.000	-0,64%	-5.095.000	-2,03%
Life +	306.855.000	215.820.000	333.500.000	268.225.000	331.900.000	215.125.000	-1.600.000	-0,48%	-53.100.000	-19,8
Decentrale agenturer	42.953.223	43.113.223	43.769.895	43.769.895	43.304.895	43.459.895	-465.000	-1,06%	-310.000	-0,71%
Andre aktioner og programmer	44.100.000	42.680.000	5.000.000	23.268.184	5.000.000	23.268.184	0	0
3: EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1.674.487.370	1.397.957.870	1.803.069.740	1.491.552.740	1.792.319.740	1.422.637.740	-10.750.000	-0,60%	-68.915.000	-4,62%
1.889.000.000	Margin		85.930.260		96.680.260
3.1: Frihed, sikkerhed og retfærdighed	1.006.487.370	738.570.370	1.135.252.740	852.573.740	1.124.342.740	802.963.740	-10.910.000	-0,96%	-49.610.000	-5,82%
1.206.000.000	Margin	70.747.260	81.657.260
Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømmene	517.150.000	349.290.000	612.590.000	431.110.000	611.340.000	403.410.000	-1.250.000	-0,20%	-27.700.000	-6,43%
Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder	106.900.000	73.729.000	133.000.000	66.700.000	133.000.000	62.400.000	0	0	-4.300.000	-6,45%
Grundlæggende rettigheder og retfærdighed	77.500.000	58.690.000	78.000.000	64.920.000	77.700.000	60.620.000	-300.000	-0,38%	-4.300.000	-6,62%
Decentrale agenturer	239.837.370	213.837.370	252.462.740	241.137.740	244.102.740	232.777.740	-8.360.000	-3,31%	-8.360.000	-3,47%
Andre aktioner og programmer	65.100.000	43.024.000	59.200.000	48.706.000	58.200.000	43.756.000	-1.000.000	-1,69%	-4.950.000	-10,16
3.2: EU-borgerskab	668.000.000	659.387.500	667.817.000	638.979.000	667.977.000	619.674.000	160.000	0,02%	-19.305.000	-3,02%
683.000.000	Margin		15.183.000		15.023.000
Program for folkesundhed og forbrugerbeskyttelse	73.290.000	63.300.000	75.350.000	73.850.000	75.350.000	65.750.000	0	0	-8.100.000	-10,97
Kultur 2007	54.165.000	44.529.000	57.572.000	49.550.000	57.572.000	45.700.000	0	0	-3.850.000	-7,77%
Aktive unge	124.886.000	122.380.000	126.888.000	118.280.000	126.888.000	118.030.000	0	0	-250.000	-0,21%
Media 2007	102.078.500	93.500.000	110.035.000	101.210.000	109.810.000	100.985.000	-225.000	-0,20%	-225.000	-0,22%
Europa for Borgerne	32.505.000	23.365.000	28.530.000	21.700.000	28.500.000	21.670.000	-30.000	-0,11%	-30.000	-0,14%
Finansielt redskab for civilbeskyttelse	18.450.000	12.450.000	18.350.000	18.350.000	16.250.000	12.250.000	-2.100.000	-11,44%	-6.100.000	-33,24
Kommunikationsaktioner	95.280.000	86.540.000	93.685.000	86.400.000	93.685.000	84.900.000	0	0	-1.500.000	-1,74%
Den Europæiske Solidaritetsfond	0	0	0	0	0	0	0	0
Decentrale agenturer	125.296.000	116.557.000	125.103.000	125.305.000	123.618.000	125.305.000	-1.485.000	-1,19%	0
Andre aktioner og programmer	42.049.500	96.766.500	32.304.000	44.334.000	36.304.000	45.084.000	4.000.000	12,38%	750.000	1,69%
4: EU som global partner	8.141.006.470	7.787.695.183	8.613.529.377	7.601.763.867	8.519.789.377	7.010.864.867	-93.740.000	-1,09%	-590.899.000	-7,77%
8.430.000.000	Margen*		70.330.623		164.070.623
Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA)	1.587.100.000	1.782.174.400	1.796.793.000	1.513.666.157	1.740.043.000	1.317.757.157	-56.750.000	-3,16%	-195.909.000	-12,94
Instrument for industrialiserede lande (ICI)	23.740.000	17.063.000	25.121.000	20.100.000	24.121.000	14.100.000	-1.000.000	-3,98%	-6.000.000	-29,85
Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	164.198.200	157.974.000	163.113.000	148.673.000	162.113.000	117.673.000	-1.000.000	-0,61%	-31.000.000	-20,85
Instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	70.452.882	61.800.000	75.813.000	71.268.300	75.813.000	71.268.300	0	0
Instrument for industrialiserede lande (ICI+)	34.500.000	9.500.000	45.000.000	7.060.000	45.000.000	7.060.000	0	0
Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)	1.672.867.627	1.359.833.000	1.726.993.000	1.348.092.600	1.725.793.000	1.321.892.600	-1.200.000	-0,07%	-26.200.000	-1,94%
Instrumentet for Udviklingssamarbejde (DCI)	2.467.932.439	2.061.364.301	2.612.193.240	2.255.997.488	2.596.193.240	2.194.997.488	-16.000.000	-0,61%	-61.000.000	-2,70%
Stabilitetsinstrumentet	219.559.000	191.405.160	290.188.000	207.088.000	288.988.000	161.888.000	-1.200.000	-0,41%	-45.200.000	-21,83
Humanitær bistand	800.518.000	800.518.000	824.693.000	824.693.000	824.193.000	824.193.000	-500.000	-0,06%	-500.000	-0,06%
Makroøkonomisk bistand	98.985.000	90.000.000	114.868.567	103.500.000	99.868.567	88.000.000	-15.000.000	-13,06%	-15.500.000	-14,98
Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP)	281.541.000	225.650.000		327.374.000	286.036.000	327.374.000	286.036.000	0	0
EF’s sikkerhedsstillelse for lånetransaktioner	93.810.000	93.810.000	138.880.000	138.880.000	138.880.000	138.880.000	0	0
Reserve til nødhjælp	248.882.000	248.882.000	253.860.000	203.000.000	253.860.000	0	0	0	-203.000.000	-100%
Decentrale agenturer	18.282.000	18.282.000	19.850.000	19.850.000	19.760.000	19.760.000	-90.000	-0,45%	-90.000	-0,45%
Andre aktioner og programmer	358.638.322	669.439.322	198.789.570	453.859.322	197.789.570	447.359.322	-1.000.000	-0,50%	-6.500.000	-1,43%
5: Drift	7.898.452.499	7.897.947.499	8.255.374.289	8.256.429.289	8.093.227.557	8.094.282.557	-162.146.732	-1,96%	-162.146.732	-1,96%
8.334.000.000	Margen*		160.625.711		322.772.443
Kommissionen	3.604.622.000	3.604.117.000	3.709.015.360	3.710.070.360	3.629.405.560	3.630.460.560	-79.609.800	-2,15%	-79.609.800	-2,15%
Pensioner (alle institutioner)	1.192.789.000	1.192.789.000	1.274.979.000	1.274.979.000	1.252.318.000	1.252.318.000	-22.661.000	-1,78%	-22.661.000	-1,78%
Europaskoler	154.212.044	154.212.044	173.514.000	173.514.000	160.611.000	160.611.000	-12.903.000	-7,44%	-12.903.000	-7,44%
Europa-Parlamentet	1.616.760.399	1.616.760.399	1.706.547.354	1.706.547.354	1.706.547.354	1.706.547.354	0	0
Rådet	633.552.000	633.552.000	651.580.000	651.580.000	643.155.000	643.155.000	-8.425.000	-1,29%	-8.425.000	-1,29%
Domstolen	329.300.000	329.300.000	345.293.000	345.293.000	334.388.440	334.388.440	-10.904.560	-3,16%	-10.904.560	-3,16%
Revisionsretten	147.945.731	147.945.731	146.879.500	146.879.500	144.265.731	144.265.731	-2.613.769	-1,78%	-2.613.769	-1,78%
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	123.173.749	123.173.749	139.220.719	139.220.719	124.845.420	124.845.420	-14.375.299	-10,33%	-14.375.299	-10,33
Regionsudvalget	79.660.950	79.660.950	91.067.355	91.067.355	80.842.683	80.842.683	-10.224.672	-11,23%	-10.224.672	-11,23
Den Europæiske Ombudsmand	9.332.275	9.332.275	9.395.100	9.395.100	9.395.100	9.395.100	0	0
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	7.104.351	7.104.351	7.882.901	7.882.901	7.453.269	7.453.269	-429.632	-5,45%	-429.632	-5,45%
Samlet budget	141.462.224.986	122.946.397.164	142.565.167.849	130.135.942.102	141.777.334.466	126.527.133.770	-787.833.383	-0,55%	-3.608.808.332	-2,77%
Samlet FFR-loft: 131.487.000.000	Samlet margen		1.235.692.151		2.023.525.534

Rådets udkast til erklæring om betalingsbevillinger

1.      Betalingsbevillinger

"Rådet anmoder Kommissionen om at fremlægge et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2011 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under underudgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse), udgiftsområde 2 (bevarelse og forvaltning af naturressourcer) og udgiftsområde 4 (EU som global aktør)."

2.        Specifik procedure for betalingsbevillinger under underudgiftsområde 1b

"Rådet anmoder indtrængende Kommissionen om senest ved udgangen af september 2011 at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen og overslag over betalingsbevillinger under underudgiftsområde 1b (Samhørighed for vækst og beskæftigelse) samt om nødvendigt at forelægge et forslag til ændringsbudget med dette ene formål.

Rådet vil fastlægge sin holdning til forslaget til ændringsbudget så hurtigt som muligt for at undgå eventuelle manglende betalingsbevillinger."

           Konklusioner vedtaget på trepartsmødet den 30. juni 2010 om datoer og retningslinjer

for arbejdet i Forligsudvalget

Datoer og retningslinjer for arbejdet i Forligsudvalget i 2010

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om deres fælles erklæring af 30. november 2009 om overgangsforanstaltninger og især punkt 7, hvor de erklærede sig enige om at fastlægge principper og retningslinjer for Forligsudvalgets organisation.

De er i den forbindelse enige om følgende nøgledatoer for 2010:

1.      Der indkaldes til trepartsmøde den 11. oktober forud for Europa-Parlamentets behandling.

2.      I overensstemmelse med artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF træder Forligsudvalget om nødvendigt sammen den 26. oktober 2010, idet fristen på 21 dage i artikel 314 udløber den 15. november 2010, jf. den pragmatiske tidsplan, der blev godkendt i ovennævnte fælles erklæring.

3.      Forligsudvalget mødes den 27. oktober om eftermiddagen med Europa-Parlamentet som vært og den 11. november med Rådet som vært. Forligsudvalgets møder forberedes på trepartsmøder den 27. oktober om formiddagen og den 4. og 8. november. Der kan indkaldes til yderligere trepartsmøder i den tre uger lange forligsperiode.

De er også enige om de retningslinjer for Forligsudvalgets arbejde, der er vedlagt i bilaget.

Bilag om retningslinjerne for arbejdet i Forligsudvalget i 2010

1.      Hvis Europa-Parlamentet vedtager ændringer til Rådets holdning, noterer Rådets formand sig uoverensstemmelserne mellem de to institutioner på plenarmødet efter afstemningen. En skrivelse fra Europa-Parlamentets formand med indkaldelse af Forligsudvalget sendes så efter aftale med Rådets formand inden udgangen af uge 42. Hvis Rådet ikke er enigt i alle Europa-Parlamentets ændringer, bekræftes dette ved en skrivelse, der sendes af Rådet den 25. oktober 2010.

2.      Et fælles sæt dokumenter (inputdokumenter), der sammenfatter de forskellige skridt i budgetproceduren, stilles til rådighed for Forligsudvalget[33]. Det omfatter tal post for post, samlede beløb for hvert udgiftsområde og et konsolideret dokument med tal og anmærkninger for alle budgetposter, der anses for teknisk "åbne". Med forbehold af Forligsudvalgets endelige beslutning bliver alle de budgetposter, der anses for teknisk lukkede, anført i et særskilt dokument[34]. Disse dokumenter klassificeres efter kontoplan.

Andre dokumenter vil også blive vedlagt inputdokumenterne til Forligsudvalget[35].

3.      Forligsudvalget kan på første møde fastlægge rækkevidden af forhandlingerne og de spørgsmål, der skal tages op på trepartsmøderne. Det kan også godkende listen over de budgetposter, der anses for teknisk lukkede, selv om enigheden er betinget, indtil der er opnået enighed om alle punkter.

De spørgsmål, der bliver indkredset på Forligsudvalgets første møde, og andre udestående spørgsmål vil blive drøftet på trepartsmøderne, så der eventuelt kan opnås enighed på Forligsudvalgets sidste møde.

Trepartsmøderne kan tilrettelægges omkring tematiske spørgsmål, bl.a. efter udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme. Der vil i fællesskab blive draget foreløbige konklusioner på eller umiddelbart efter hvert trepartsmøde, samtidig med at dagsordenen for det følgende møde fastlægges. Udkastet til konklusioner vil blive endeligt udformet af den institution, der er vært for mødet, og vil blive anset for godkendt efter 24 timer med forbehold af Forligsudvalgets endelige beslutning.

På Forligsudvalgets andet møde vil der foreligge konklusioner fra trepartsmøderne og et dokument med de budgetposter, hvor der er opnået foreløbig enighed på trepartsmøderne, med henblik på mulig godkendelse.

4.      Forligsudvalget kan godkende konklusioner og eventuelle fælles erklæringer. Det vil også skulle nå til enighed om den fælles tekst, som kommer til at indeholde et orienterende juridisk dokument og bilag[36].

Den fælles tekst vil blive oversat til alle sprog (af Europa-Parlamentets tjenestegrene) og vil blive forelagt budgetmyndighedens to parter til godkendelse inden 14 dage.

Budgettet vil blive endeligt udformet, når begge budgetmyndighedens parter har vedtaget den fælles tekst, idet bilagene til den fælles tekst vil blive integreret med de budgetposter, der ikke er blevet ændret under forligsproceduren.

5.      Den institution, der er vært for et møde (trepartsmøde eller forligsmøde), stiller tolkefaciliteter med fuld sprogordning til rådighed på Forligsudvalgets møder og en sproglig ad hoc-ordning på trepartsmøderne.

Den institution, der er vært for et møde, sørger for reproduktion og distribution af mødedokumenter.

De tre institutioners tjenestegrene samarbejder om at registrere resultaterne af forhandlingerne med henblik på endelig udformning af de fælles dokumenter.

________________________

Budgetprocedure 2011: vejledende tidsplan

per 9. juli 2010

Uge	Aktivitet
Uge 26 (28. juni-2. juli)	- 30. juni: Trepartsmøde
Uge 28 (15.-16. juli)	- 8. juli: Coreper - 13. august: Rådets budget
Uge 36 (6.-10. september)	- 7. eller 8. september: Redegørelse for Rådets holdning på plenarmødet ved ministeren - 8. september (kl. 12.00): FRIST for udvalgene og medlemmerne til at fremsætte ændringsforslag til plenarforsamlingen (40 underskrifter) - 8. september (kl. 12.00): FRIST for medlemmerne til at fremsætte ændringsforslag til COBU (færre end 40 underskrifter)
Uge 37 (13.-17. september)	- 15. september (kl. 12.00) – FRIST for de politiske til at fremsætte ændringsforslag til plenarforsamlingen
Uge 40 (4.-8. oktober)	- 4., 5., 7. oktober: Møde i Budgetudvalget: afslutning på afstemning om ændringsforslag og beslutning
Uge 41 (11.-15. oktober)	- 11. oktober: Trepartsmøde
Uge 42 (18.-22. oktober)	- 20. oktober: Europa-Parlamentets afstemning - Kommissionen fremlægger ændringsskrivelse om landbrugsudgifter - Efter afstemningen afgiver ministeren en erklæring over for plenarforsamlingen, hvormed "forskellene mellem Rådets og Parlamentets holdning noteres"   - 22. oktober: Formanden for Europa-Parlamentet sender en mødeindkaldelse til Forligsudvalget
Uge 43(25.-29. oktober)	- 25. oktober: Rådet udsteder en officiel skrivelse med godkendelse eller forkastelse af Europa-Parlamentets ændringer   - 27. oktober om formiddagen: Budgetudvalgsmøde - Eventuelt trepartsmøde   - 27. oktober om eftermiddagen: Forligsudvalgets møde åbnes officielt (artikel 314, stk. 4, i TEUF) af formanden for Europa-Parlamentet (i Parlamentets lokaler) (det præcise tidspunkt bekræftes senere)
Uge 44 (1.-5. november)	(4. november?) Forberedende møder (ordførere) - 4. november: Trepartsmøde (sammensætningen bekræftes senere)
Uge 45 (8.-12. november)	- 8. november: Trepartsmøde - 9. november: Budgetudvalgsmøde - 11. november: Forligsudvalgets andet møde (i Rådets lokaler)   Afslutning af forliget
Uge 46 (15.-19. november)	- EP: forberedelse af de politiske gruppers holdning til den fælles tekst - 15. november: Trepartsmøde (om nødvendigt)
Uge 47(22.-26. november)	- Parlamentets og Rådets godkendelse af den fælles tekst

• [1]  Institutionerne er i årenes løb blevet enige om den pragmatiske tidsplan i erkendelse af behovet for at være forud for fristerne i traktaten. Den pragmatiske tidsplan for budgetproceduren for 2011 er delvist skitseret i den omtalte fælles erklæring om overgangsforanstaltninger.
• [2]  Det gælder eksempelvis tidspunktet for Rådets officielle forkastelse af udkastet for at sikre, at der er planlagt et plenarmøde inden for de 14 dage, som Parlamentet i henhold til TEUF har til at afholde en afstemning om bekræftelse af ændringsforslag.
• [3]  Formandskonferencens beslutning af 18. september 2008 om anden foreløbige rapport fra arbejdsgruppen om reformen af Europa-Parlamentet.
• [4]  Mødetypen bør fastlægges i henhold til dagsordenen: Parlamentets formand, udvalgsformand og ordførere, fagudvalg, ordførerkonference osv.
• [5]          Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien, Tunesien, Ukraine og Rusland.
• [6]  European Contract Law, Material for a Common Frame of Reference, redigeret af Bénédicte Fauvarque-Cosson og Denis Mazeaud, Sellier, München 2008, s. 421.
• [7]  Der inddrages kun lande, som har indgået en bindende aftale om beskyttelse af de behandlede data.
• [8] () Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen (KOM (2007)0708).
• [9]  2008 var det første år af den forberedende foranstaltning MEDIA International med et budget på 2 millioner euro til 18 projekter (ud af 33 forslag). For 2009 vedtog Parlamentet en betydelig forhøjelse af budgettet, så 40 projekter (ud af 95 forslag) kunne udvælges under et budget på i alt 5 millioner euro. Alle MEDIA International-projekter er baseret på partnerskaber mellem professionelle fra EU og fra tredjelande med det formål at opnå maksimal og bæredygtig international netværkseffekt. De projekter, der blev udvalgt i 2008 og 2009, bidrog til en vellykket strukturering af de internationale audiovisuelle markeder og skabte forventninger blandt professionelle, der allerede havde investeret i etableringen af nye partnerskaber og kvalitetsprojekter i 2008 og 2009, som har banet vejen for lanceringen af det nye MEDIA Mundusprogram i 2011.
• [10]  Heri anføres generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.
• [11]  Møde om samhørighedspolitikken i BUDG-Udvalgets overvågningsgruppemøde den 17. marts 2010
• [12]  Eksempelvis kan MS'er nu påbegynde gennemførelse af storskalaprojekter og endda blive refunderet, før der foreligger en formel anmodning og godkendelse fra Kommissionen af det pågældende projekt.
• [13]  Nogle iagttagere anbefaler i denne sammenhæng, at der udføres en konsekvensvurdering af lovbestemmelserne for at sikre, at nationale gennemførsler ikke øger kompleksiteten (jf. bedste praksis i Letland).
• [14]  Dette vil også mekanisk øge afstanden mellem FB og BB såvel som niveauet for RAL, som skulle være formindsket efter automatiske frigørelser. Dette forventes dog at blive kompenseret gennem den højere betalingshastighed.
• [15]  Nu indarbejdet i "den fælles revisionsstrategi" for strukturforanstaltninger for 2009-2011.
• [16]  Kommissionen fokuserede derimod mere på at overvåge den finansielle gennemførelse af programmerne gennem dens deltagelse i overvågningsudvalgene, de årlige gennemførelsesrapporter, som kom gennem styringsmyndighederne, årlige gennemgangsmøder og behandling af ansøgninger for mellemliggende betalinger fremsendt af de nationale myndigheder.
• [17]  Den forpligtede sig også til at øge bevidstheden om og ejerskabet af EU 2020-mål gennem nationale og regionale myndigheder med ansvar for samhørighedspolitikfonde, som ville gøre en smidig og effektiv anvendelse af Fællesskabets støtte på dette område mulig.
• [18]  Artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond
• [19]  Kommissionen gennemførelsesrapport af 19. april 2010
• [20]  Kommissionen gennemførelsesrapport af 19. april 2010
• [21]  Kommissionens arbejdsdokument om BF-2011 (del I)
• [22]  Kommissionen gennemførelsesrapport af 19. april 2010
• [23]  Kommissionen gennemførelsesrapport af 19. april 2010
• [24]  Kommissionen gennemførelsesrapport af 19. april 2010
• [25]  Dog undtaget særprogrammet Mennesker, der forvaltes af Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
• [26]  KOM (2010)2020 af 3 marts 2010
• [27]  Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2010 om prioriteterne for 2011-budgettet - Sektion III - Kommissionen
• [28]  Cf. Kommissionen svar på uafklarede spørgsmål efter Parlamentets overvågningsgruppe om unge (4. maj 2010).
• [29]  Heraf en nedskæring på 50 mio. EUR i betalinger til EGF
• [30]  Heraf en nedskæring på 100 mio. EUR i betalinger til programmet Mennesker
• [31]  Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2010 om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011 (A7-0183/2010)
• [32]  Forelæggelse og hurtig drøftelse af et forslag til ændringsbudget, i tilfælde af at betalingsbevillingerne ikke i tilstrækkeligt omfang dækker behovene.
• [33]          De forskellige skridt omfatter: 2010-budgettet (inkl. vedtagne ændringsbudgetter), det oprindelige budgetforslag, Rådets holdning til budgetforslaget, Europa-Parlamentets ændringer til Rådets holdning og Kommissionens ændringsskrivelser (hvis de endnu ikke er fuldt godkendt af alle institutionerne).
• [34]          En budgetpost, der anses for teknisk lukket, er en budgetpost, hvor Rådet og Europa-Parlamentet ikke er uenige, og hvor der ikke er forelagt nogen ændringsskrivelse.
• [35]         Bl.a. en skrivelse om gennemførligheden fra Kommissionen vedrørende Rådets holdning og Europa-Parlamentets ændringer, en ændringsskrivelse angående landbrug (og måske andre områder), eventuelt Kommissionens efterårsvarslingsmeddelelse i forbindelse med budgetoverslagene og eventuelle skrivelser fra andre institutioner vedrørende Rådets holdning og Europa-Parlamentets holdning.
• [36]         Bilagene til den fælles tekst skal indeholde tal post for post for alle budgetposters vedkommende, sammenfattende tal for hvert udgiftsområde, et konsolideret dokument (tal og den endelige tekst til alle de budgetposter, der er blevet ændret under forligsproceduren) og en liste over de poster, der ikke er blevet ændret i forhold til budgetforslaget eller Rådets holdning.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (13.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – alle sektioner
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager, at forudsætningen for, at EU kan spille en aktiv rolle på verdensplan, er, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed i EU's budget; understreger, at tilførslen af yderligere administrative ressourcer til oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal afspejles i en passende forhøjelse af aktionsbevillingerne til EU's optræden udadtil og følge klare politiske prioriteringer, herunder konfliktforebyggelse; er i den forbindelse fortsat meget bekymret over det tydelige og vedvarende misforhold mellem den meget lave budgetmargen under udgiftsområde 4 og det tvingende behov for, at EU handler og engagerer sig på verdensplan, ikke mindst i forbindelse med omfattende naturkatastrofer og politiske og humanitære kriser;

2.  forstår, at man i en tid med økonomiske problemer og budgetmæssige brgrænsninger er nødt til at forsøge at finde mulige besparelser; insisterer dog på, at der ikke må foretages nedskæringer hverken på bekostning af EU's vigtigste prioriteringer inden for udenrigspolitik eller allerede indgåede aftaler, da dette kan bringe stabiliteten og velstanden i landene omkring EU og længere væk i fare samt undergrave EU's troværdighed som en global aktør;

3.  tilskynder med henblik på at bevare EU's handlekraft Rådet og Kommissionen til i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at øge de finansielle ressourcer under udgiftsområde 4 betydeligt;

4.  beklager navnlig de af Kommissionen foreslåede urealistiske nedskæringer i den økonomiske bistand til Palæstina og insisterer på, at en sådan bistand øges for at hjælpe med at dække det palæstinensiske folks mest vitale behov samt styrke Den Palæstinensiske Myndigheds institutionelle kapacitet; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til sideløbende hermed at styrke EU's politiske rolle i den mellemøstlige fredsproces i forbindelse med genoptagelsen af de direkte drøftelser mellem Israel og Palæstina og derved bidrage til konkrete fremskridt på vejen mod en tostatsløsning;

5.  bekræfter sin støtte til udvidelsesprocessen og erklærer sig stærkt uenig i de af Rådet fremsatte nedskæringer i aktionsbevillingerne til instrumentet til førtiltrædelsesbistand i en tid, hvor troværdigheden af EU’s engagement i regionens europæiske fremtid er af afgørende betydning for gennemførelsen af yderligere reformer i kandidatlande og potentielle kandidatlande;

6.  påpeger, at den nye budgetprocedure, som blev indført med Lissabontraktaten, fuldt ud gælder for FUSP-budgettet, og ser frem til at samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden om – i overensstemmelse med det løfte hun gav Parlamentet i forbindelse med forhandlingerne om oprettelsen af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil – at øge gennemsigtigheden af dette budget, blandt andet ved at oprette specifikke budgetposter til større FSFP-missioner;

7.  er uenig i Rådets forslag om at slette samtlige betalingsbevillinger under nødhjælpsreser­ven, da dette ville stride imod mekanismens formål, nemlig at yde hurtig finansiel støtte i nødsituationer;

8.  beklager, at forslaget til budget for Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil for 2011 endnu ikke er blevet fremsat; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden og Kommissionen til at fremsætte et færdigt og realistisk budgetforslag, der sigter mod at undgå overlap i Kommissionens og Rådets strukturer, skabe synergi og derved optimal udnyttelse af menneskelige ressourcer – en afgørende faktor i en tid med streng budgetdisciplin.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 6 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gabriele Albertini, Sir Robert Atkins, Dominique Baudis, Bastiaan Belder, Frieda Brepoels, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Takis Hadjigeorgiou, Heidi Hautala, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Sabine Lösing, Barry Madlener, Kyriakos Mavronikolas, Alexander Mirsky, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Pier Antonio Panzeri, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, Werner Schulz, Adrian Severin, Marek Siwiec, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Graham Watson
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Emine Bozkurt, Reinhard Bütikofer, Lorenzo Fontana, Roberto Gualtieri, Baroness Sarah Ludford, Doris Pack, Judith Sargentini, György Schöpflin, Dominique Vlasto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Filip Kaczmarek

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (5.10.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – Alle sektioner
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Thijs Berman

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over klimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse vedrørende afhjælpning af og tilpasning til klimaændringerne, men kræver et tilsagn fra Kommissionen om, at de 65 millioner EUR, som foreslås under budgetpost 21 04 01 for 2011, virkelig er et supplement til og ikke gennemføres på bekostning af de eksisterende udviklingsprogrammer, samt en klar redegørelse for medlemsstaternes finansielle bidrag til mekanismen til hurtig gennemførelse;

2. forkaster kategorisk ethvert forsøg på at finansiere programmet for bananproducerende AVS-lande gennem omfordeling af bevillinger bestemt til udviklingssamarbejde under udgiftsområde 4, især forslaget om i denne henseende at omfordele 13 millioner EUR fra instrumentet til udviklingssamarbejde og 5 millioner EUR fra det finansielle civilbeskyttelsesinstrument (19 09 01, 19 10 01 01, 21 02 01, 21 03 01, 21 05 01 01, 21 06 02 & 23 03 06);

3. glæder sig over Kommissionens forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier[1], men modsætter sig bestemt, at dette finansieres med bevillinger, der var afsat til anvendelse under instrumentet for udviklingssamarbejde (19 09 01, 19 10 01 01, 19 09 03, 19 10 04 & 21 06 06);

4. henleder opmærksomheden på de manglende midler til humanitær bistand i 2010 og opfordrer til en forhøjelse af denne budgetpost (23 02 01) og forlanger, at der er tilstrækkelige midler til betalinger i nødhjælpsreserven (40 02 42) for at sikre en hurtig og effektiv reaktion fra EU;

5. opfordrer til forhøjelse af bevillingerne under budgetpost 23 03 06 "Civilbeskyttelsesindsats i tredjelande", eftersom den nylige katastrofe i Haiti tydeliggjorde behovet for styrkelse af fællesskabsordningen for civilbeskyttelse;

6. understreger, at budgetposterne vedrørende administrative udgifter under udgiftsområde 4 er nødvendige for en fuld og effektiv gennemførelse af de flerårige programmer, og insisterer derfor på, at Kommissionens forslag opretholdes (19 01 04 01, 19 01 04 07, 21 01 04 01 & 23 01 04 01).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	5.10.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Thijs Berman, Michael Cashman, Corina Creţu, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Enrique Guerrero Salom, András Gyürk, Eva Joly, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, David-Maria Sassoli, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Kriton Arsenis, Santiago Fisas Ayxela, Isabella Lövin, Miguel Angel Martínez Martínez, Vincent Peillon, Bart Staes
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Róża Gräfin von Thun und Hohenstein

• [1]     

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (1.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet - Sektion III - Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Peter Šťastný

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   understreger, at Europa-Parlamentet har nye beføjelser inden for internationale handelsaftaler; tilskynder kraftigt Kommissionen til fuldt ud at respektere Parlamentets nye beføjelser, navnlig hvad angår gennemsigtighed og informationsstrøm; understreger, at Parlamentet kan bruge alle de midler, det har til rådighed, hvis det ikke er tilfreds med den måde, som Kommissionen behandler det på i denne henseende;

2.   understreger behovet for, at Parlamentet overvåger anvendelsen af EU-budgettet til opfyldelse af Kommissionens forpligtelser, bl.a. vedrørende makroøkonomisk bistand (MFA), Instrumentet for industrialiserede lande (ICI) og handelsrelateret bistand, især Aid for Trade;

3.   opfordrer Kommissionen til nærmere at redegøre for måden, hvorpå den finansierer Aid for Trade og til at sikre, at dette ikke sker på bekostning af udviklingsfondene;

4.   glæder sig over Kommissionens forslag om at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og –territorier[1], men går resolut imod, at det finansieres med bevillinger, der var afsat til anvendelse under instrumentet for udviklingssamarbejde; understreger, at midler, der er øremærket til udviklingssamarbejde, skal anvendes til at bekæmpe fattigdom; opfordrer Kommissionen til løbende at forelægge detaljerede oplysninger vedrørende de budgetposter, der anvendes til finansiering af ICI; erindrer om, at der er behov for en rammeforordning om makroøkonomisk bistand (MFA) vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure;

5.   bemærker den foreslåede forhøjelse i forslaget til budget for 2011 sammenlignet med 2010-budgettet, hvad angår budgetposten for makroøkonomisk bistand (01 03 02); minder om, at anvendelsen af dette instrument til et tredjeland henhører under den almindelige lovgivningsprocedure, og anmoder Kommissionen om at redegøre yderligere for dens foreslåede forhøjelse;

6.   påpeger, at det er afgørende at sikre, at de eksterne erhvervscentre (Beijing, fire områder i Indien og ASEAN-handelscentret i Thailand), som er finansieret via forberedende foranstaltninger, fungerer ordentligt, for at gøre det muligt for europæiske virksomheder, især SMV’er, at finde partnere, der har den påkrævede kapacitet til at få adgang til ikke-europæiske markeder og råde over fuld service til understøttelse af deres eksport- og internationaliseringskapacitet, hvilket giver mulighed for at åbne nye markeder og udarbejde fælles marketingsstrategier i tredjelande;

7.   bemærker Kommissionens Aid for Trade-overvågningsrapport, som omfatter driften i 2010; beklager, at denne rapport ikke indeholder mere detaljerede oplysninger; opfordrer Kommissionen til i fremtiden at forelægge en årlig rapport med præcis angivelse af finansieringskilderne (gennem EU's flerårige programmer og Den Europæiske Udviklingsfond), opdelt efter land, region og bistandskategori; kræver, at rapporten ligeledes indeholder specifikke oplysninger om de finansielle foranstaltningers historie, de berørte parters deltagelse og gennemførelsen af, hvad der er blevet lovet;

8.   understreger nødvendigheden af at sikre en passende finansiering af Ledsageforanstaltningerne for Bananer (BAM) for at gøre det muligt for bananproducerende lande at sikre en langsigtet bæredygtig fremtid for deres produktion, idet de lande, der er hårdest ramt, har højeste prioritet; mener, at yderligere fonde er nødvendige for at kompensere for de nye indrømmelser, som efter Genèveaftalerne er givet til bananproducenterne og -eksportørerne i den såkaldte ”dollarzone” under forhandlingerne af frihandelsaftalerne med Andeslandene og de centralamerikanske lande;

9.   gentager sit erklærede mål om, at WTO-forhandlingerne ledsages af en parlamentarisk proces; understreger, at der fremover til stadighed vil være behov for at finansiere denne afgørende aktivitet; bemærker, at der i 2011 vil blive afholdt mindst et årligt møde i WTO’s Parlamentariske Konference, enten parallelt med WTO’s Ministerkonference – hvis denne finder sted – og ellers i Bruxelles eller Genève, og at der vil blive afholdt to møder i dens Styringskomite i Genève;

10. understreger vigtigheden af WTO’s parlamentariske dimension, som eksemplificeret ved WTO’s Parlamentariske Konference, med henblik på at styrke den demokratiske legitimitet og gennemsigtighed af WTO's forhandlinger; er fast besluttet på at sikre tilstrækkelige bevillinger, herunder bevillinger til teknisk bistand, som en kontraktuel rettighed for mindre udviklede lande, så de kan deltage på afgørende måde i det multilaterale handelssystem, samt dækning af rejseudgifter og dagpenge til seks repræsentanter fra AVS-landene;

11.  påpeger, at Parlamentet, såfremt der afholdes en WTO-Ministerkonference i 2011, vil stille garanti for en forhøjelse af bevillingerne på budgetkonto 3 0 4 4 for at dække de udgifter, der vil opstå i forbindelse med afholdelsen af et møde i WTO’s Parlamentariske Konference parallelt med Ministerkonferencen;

12. insisterer kraftigt på, at der skal sikres tilstrækkelige bevillinger, så Parlamentet kan opfylde sine forpligtelser i medfør af Lissabontraktaten vedrørende den fælles handelspolitik;

13. påpeger nødvendigheden af at opretholde finansiering af forskning og udvikling på området for fattigdomsrelaterede, tropiske og oversete sygdomme; anmoder Kommissionen om snarest at stille fremskridtsrapporterne og forslagene til opfølgningen af denne indsats til rådighed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	30.8.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Kader Arif, Daniel Caspary, Marielle De Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Niccolò Rinaldi, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Robert Sturdy, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	George Sabin Cutaş, Carl Schlyter, Jarosław Leszek Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Edit Bauer

• [1]  EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.

UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (29.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – Sektion III – Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Bogusław Liberadzki

KORT BEGRUNDELSE

I denne udtalelse har ordføreren ønsket at sikre, at budgettet tager højde for de principper og anbefalinger, Parlamentet har vedtaget for forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemskuelighed i forvaltningen af EU-midler, med særlig opmærksomhed på omkostningseffektiviteten for de forskellige EU-politikker.

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge interinstitutionelle drøftelser på højeste plan, i første omgang med deltagelse af repræsentanter for Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og i anden omgang med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale parlamenter og de øverste revisionsinstitutioner, med henblik på at indlede en omfattende debat om den nuværende dechargeprocedureordning[1];

2.  foreslår, at Kommissionen under den kommende budgetprocedure får stillet de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed til at tilrettelægge en sådan debat[2];

3.  foreslår, at man overvejer at opstille budgettet med mindre personale til administrativ støtte og koordineringsopgaver (generelle udgifter), med omfordeling af midler til centrale områder som f.eks. policy making og overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen; mener, at dette forslag kunne være budgetneutralt, da midlerne omfordeles;

4.  overvejer at fastfryse budgettet på 2010-niveau for de agenturer, som ikke er nået op på et tilfredsstillende budgetgennemførelsesniveau (95 %);

5.  foreslår, at der sendes en officiel advarselsskrivelse til agenturernes bestyrelse og direktør i tilfælde af, at budgetgennemførelsesniveauet er utilfredsstillende (under 95 %), eller at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er fraveget;

6.  opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at give Parlamentet meddelelse om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af EU's førtiltrædelsesmidler inden for retssystemerne og bekæmpelsen af korruption i den offentlige administration i de vestlige Balkanlande, herunder en oversigt over efterslæbet i retssystemet;

7.  anser det for nødvendigt at opføre en del af bevillingerne til kommissærernes kabinetter i reserven, indtil den reviderede adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen er vedtaget;

8.  kræver løbende overvågning og opfølgning hvad angår forvaltningsfejl og -mangler i Grækenland efter afsløringen af alvorlige problemer med græske fonde, der finansieres ved delt forvaltning, og naturligvis på baggrund af finanskrisen;

9.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og gennemføre en omfattende anti-korruptionspolitik og etablere en gennemskuelig ordning for løbende overvågning af situationen i medlemsstaterne;

10. foreslår, at Kommissionen tilvejebringer de nødvendige midler til gennemførelse af denne overvågningsordning og sikrer effektiv opfølgning af de udledte konklusioner og resultater;

11. minder om de krav, det fremsatte i ovennævnte beslutning af 5. maj 2010 om decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2008, og gentager, at der til trods for, at der er sket visse forbedringer med hensyn til inddrivelsen, stadig er problemer med EU-midler, som er blevet udbetalt uretmæssigt, og med den dårlige kvalitet af de indleverede data vedrørende de anvendte korrektionsmekanismer på medlemsstatsniveau, og henleder på denne baggrund så meget desto mere opmærksomheden på det presserende behov for at få inddrivelsessatsen op på 100 % for midler, der er blevet anvendt til de forkerte formål.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Andrea Češková, Jorgo Chatzimarkakis, Andrea Cozzolino, Ryszard Czarnecki, Luigi de Magistris, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ingeborg Gräßle, Ville Itälä, Cătălin Sorin Ivan, Iliana Ivanova, Jan Olbrycht, Crescenzio Rivellini, Christel Schaldemose, Theodoros Skylakakis, Bart Staes, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Christofer Fjellner, Edit Herczog, Véronique Mathieu

• [1]  Se punkt 70 i Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (EUT L 252 af 25.9.2010, s. 39).
• [2]  Se punkt 71 i ovennævnte beslutning af 5. maj 2010.

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (7.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – Sektion III – Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Andreas Schwab

BEGRUNDELSE

Dette udkast til udtalelse tager udgangspunkt i budgetforslaget for regnskabsåret 2011, som Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010.

Generelle bemærkninger

Forhandlingerne om 2011-budgettet finder sted på baggrund af en skrøbelig genopretning, uro i euroområdet og svage offentlige finanser i mange medlemsstater. I en sådan situation kan et fornuftigt udnyttet EU-budget få afgørende betydning for stabilisering af økonomien, stimulering af genopretning på kort sigt, fremme af vækst på lang sigt, investeringer og beskæftigelse. Nøglen til succes er den klare forbindelse mellem disse tre aspekter og den målrettede indsats inden for konkurrenceevne, iværksættervirksomhed, beskæftigelse, finanstilsyn, statisktikker, konkurrence, overvågning i euroområdet og EU 2020-strategien.

På denne baggrund insisterer Økonomi- og Valutaudvalget på, at der afsættes tilstrækkelige midler i 2011 til at tackle nogle af de faktorer, som lå til grund for den nuværende økonomiske krise. Især tillægger Økonomi- og Valutaudvalget det stor betydning at sikre statistikkernes kvalitet og nøjagtighed, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige midler til Eurostat på den ene side og til etablering af velfungerende EU-finanstilsynsmyndigheder på den anden side.

En nyere parlamentsundersøgelse har vist, at EU-budgettet kun tegner sig for ca. 2 % af de samlede offentlige udgifter i EU. Synergien mellem EU's strategiske politiske målsætninger og budgetpolitikker er svag. I de nationale budgetter er der sjældent blevet henvist til bidragene til at realisere Lissabontraktatens målsætninger eller andre EU-strategier.

Medlemsstaternes myndigheder bør blive enige om at medtage en oversigt over deres nationale budgetters bidrag til realiseringen af EU's målsætninger og strategier. En samordning ville give europæiske politikker en større effekt og en reel europæisk merværdi, samtidig med at langsigtede politiske målsætninger blev fremmet.

Rådet bør under budgetforhandlingerne tage behørigt hensyn til, at EU-budgettet kan spille en positiv rolle for stimuleringen af væksten. Der er absolut god grund til at undlade generelle nedskæringer, selv om de offentlige finanser i medlemsstaterne befinder sig i en yderst vanskelig situation.

ECON-temaer i budgetforslaget for 2011

Under udgiftsområde 1a, Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, foreslås en forhøjelse på 4,4 % i FB (til 13 437 mio. EUR), en forhøjelse på 7 % i BB (til 11 035 mio. EUR) og en margen på 50,1 mio. EUR. De generelle forhøjelser er ganske vist positive og vigtige i betragtning af den nuværende økonomiske situation, men margenen er for snæver og giver kun begrænset råderum inden for et område, som er afgørende for genopretningsindsatsen efter krisen.

For at undgå at svække denne indsats bør det ikke ske på de eksisterende programmer og aktioners bekostning, at nye budgetposter skal finansieres under dette udgiftsområde (de finansielle tilsynsmyndigheder, ITER, GMES og Kozloduy-programmet).

Det er afgørende, at EU 2020-strategiens budgetvirkninger afklares. Flagskibsinitiativerne under dette udgiftsområde bør række videre end til en simpel omdøbning af allerede eksisterende politikker og bør tilføres tilstrækkelige midler til at komme godt fra start.

Under udgiftsområde 1b, Samhørighed for vækst og beskæftigelse, foreslås der en forhøjelse på 3,2 % i FB (til 50 970 mio. EUR) og på 16,9 % i BB (til 42 541 mio. EUR). Den kraftige stigning i BB er særdeles velkommen. En forhøjelse af udgifterne kan i nogle tilfælde have en positiv virkning og bidrage til den økonomiske genopretning i nogle af EU's regioner.

– Afsnit 1: Økonomiske og finansielle anliggender

Den foreslåede nedskæring på 5,3 % i udgifterne til "Koordinering og overvågning af Den Økonomiske og Monetære Union" (01 02 02) (udgiftsområde 5) giver ingen mening i betragtning af den fortsatte uro i euroområdet og det store antal procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Økonomi- og Valutaudvalget har tidligere gentagne gange understreger behovet for at afsætte tilstrækkelige midler til dette formål. De foreslåede nedskæringer er så meget desto mere overraskende som Kommissionen selv foreslår at øge den økonomiske styring i euroområdet, hvilket naturligvis vil kræve flere midler.

– Afsnit 2: Erhvervspolitik

Udviklingen og gennemførelsen af forretningsidéer og innovation er afgørende for, at SMV'erne kan udnytte det indre markeds muligheder fuldt ud. At give kommende og nyetablerede iværksættere mulighed for at opbygge kontakter på tværs af grænserne med mere erfarne kolleger er en udmærket metode til at opnå dette. Den forberedende foranstaltning vedrørende Erasmus for unge iværksættere (02 02 03 05) (udgiftsområde 1a) er et vigtigt initiativ, som bør have betydeligt flere midler end foreslået i budgetforslaget.

Den foreslåede nedskæring i betalingerne til "Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation – iværksætter- og innovationsprogram" (01 04 04) (udgiftsområde 1a) giver anledning til bekymring, navnlig i betragtning af den centrale rolle, SMV'erne spiller for den økonomiske genopretning. Selv om der – som det korrekt beskrives af Kommissionen – er problemer med at opretholde betalingerne på et højt niveau i krisetider, bør det stadig være muligt at undgå den drastiske betalingsnedskæring, som er blevet foreslået.

– Afsnit 3: Konkurrence

Den foreslåede forhøjelse af de administrative bevillinger til konkurrencepolitikken – "Udgifter vedrørende tjenstgørende personale inden for politikområdet konkurrence" (03 01 01) (udgiftsområde 5) er særdeles velkommen. Ikke blot er konkurrence af afgørende betydning som krisestyringsredskab i krisetider; det store antal undersøgelser vedrørende statsstøtte, som skal foretages i 2011, berettiger også en forhøjelse af midlerne.

– Afsnit 12: Det indre marked

De nye finansielle tilsynsmyndigheder – Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (12 04 02 01 og 12 04 02 02) (udgiftsområde 1a), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (12 04 03 01 og 12 04 03 02) (udgiftsområde 1a) og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (12 04 04 01 og 12 04 04 02) (udgiftsområde 1a) vil få afgørende betydning for den finansielle stabilitet i EU. Velfungerende myndigheder vil spille en central rolle, når lovgivningsreformer i EU's finanssektor skal bringes til at fungere i 2011 og derefter. Det er derfor af afgørende betydning, at disse myndigheder tildeles tilstrækkelige midler.

Hvis den lovgivende myndighed beslutter at overdrage dem øgede opgaver sammenlignet med dem, Kommissionen oprindeligt havde foreslået, må tildelingen af supplerende midler tilpasses derefter.

– Afsnit 14: Beskatning og toldunion

Den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til programmet "Fiscalis 2013" (14 05 03) (udgiftsområde 1a) er meget velkommen, da programmets mål om at styrke bekæmpelsen af skattesvig og forbedre de administrative procedurer og metoder til gavn for forvaltninger og virksomheder i EU burde føre til bedre skatteopkrævning og dermed øgede skatteindtægter for medlemsstaterne under krisen.

Af samme grund er det også vigtigt, at støtte "God forvaltningspraksis på skatteområdet" (14 03 04) (udgiftsområde 4).

– Afsnit 17: Sundhed og forbrugerbeskyttelse

Stabile og gennemsigtige finansmarkeder er en forudsætning for økonomisk genopretning og langsigtet vækst. Uddannelsen af forbrugervejledere er en hensigtsmæssig foranstaltning i denne forbindelse. Velinformerede forbrugere vil kræve større åbenhed og sørge for, at dårlig økonomisk forvaltning opdages og standses. Derfor bør pilotprojektet vedrørende gennemsigtighed og stabilitet på de finansielle markeder (17 02 04) (udgiftsområde 1a) prioriteres højt og tildeles tilstrækkelige midler.

– Afsnit 24: Bekæmpelse af svig.

Handelen med forfalskede produkter bidrager til en nedgang i aktiviteterne i de virksomheder, der producerer de originale varer, og fører til tab af arbejdspladser. Forfalskede varer udgør også ofte en risiko for forbrugerne, da kvalitetskontrolniveauet som regel er meget lavt.

I betragtning af den store stigning i forfalskede varer og de deraf følgende tab af arbejdspladser er den foreslåede forhøjelse for "Operationelle programmer til bekæmpelse af svig" (24 02 01) (udgiftsområde 1a), som ikke kompenserer for inflationen, uacceptabel. Denne bevilling skal dække aktioner eller aktiviteter, der tilrettelægges inden for rammerne af Hercule II-programmet til beskyttelse af EU's finansielle interesser, herunder forebyggelse og bekæmpelse af cigaretsmugling og forfalskning.

– Afsnit 29: Statistik

Uroen i euroområdet har vist, hvor vigtigt det er at have adgang til pålidelige oplysninger om finansmarkederne og offentlige finanser. Den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til "Udgifter vedrørende tjenstgørende personale inden for politikområdet statistik" (29 01 01) (udgiftsområde 5) er et skridt fremad, men der bør gøres mere inden for dette område. EU-statistikkernes kvalitet skal forbedres, og i den forbindelse bør Eurostat spille en større rolle, hvorfor der bør afsættes flere midler. Kommissionen har klart erklæret, at den har til hensigt at prioritere politikområdet statistik meget højt. Denne hensigt bør afspejles tydeligere i 2011-budgettet.

På denne baggrund anses den meget beskedne forhøjelse – også her under inflationen – af bevillingerne til programmet til "Modernisering af europæisk erhvervs- og handelsstatistik (Meets)" (29 02 04) (udgiftsområde 1a) for at være for lille. Der er behov for flere midler.

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   mener, at loftet over udgiftsområde 1a bør hæves for 2011-budgettet (samt for 2012 og 2013) for at tilvejebringe en tilstrækkelig dispositionsmargen inden for dette politikområde, der har afgørende betydning i krisetider;

2.   understreger, at det ikke bør ske på bekostning af eksisterende programmer og aktioner, at der skal finansieres nye behov under udgiftsområde 1a;

3.   påpeger, at de nye finansielle tilsynsmyndigheder skal tildeles tilstrækkelige midler, og at der bør følge tilsvarende bevillinger med, når de pålægges flere opgaver;

4.   understreger, at EU-statistikkernes kvalitet skal forbedres, og at det er nødvendigt at afsætte bevillinger, der overstiger de foreslåede forhøjelser, for at nå dette mål;

5.   opfordrer til, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne til "Koordinering og overvågning af Den Økonomiske og Monetære Union" forhøjes og ikke nedskæres;

6.   går ind for en forhøjelse af midlerne til bekæmpelse af skattesvig og sikring af god forvaltningspraksis på skatteområdet;

7.   glæder sig over forøgelsen af personaleressourcerne til konkurrencepolitikken, især i betragtning af det forventede meget høje antal undersøgelser vedrørende statsstøtte;

8.   opfordrer til, at to meget vigtige initiativer, den forberedende aktion vedrørende Erasmus for unge iværksættere og pilotprojektet vedrørende gennemsigtighed og stabilitet på de finansielle markeder, prioriteres højt under budgetforhandlingerne;

9.   understreger, at den foreslåede drastiske nedskæring af betalingerne til "Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation – iværksætter- og innovationsprogram" bør tages op til fornyet overvejelse;

10. understreger, at finansieringen af "Operationelle programmer til bekæmpelse af svig" skal prioriteres højt på baggrund af den nuværende økonomiske situation og i betragtning af den store stigning i disse ulovlige aktiviteter;

11. mener, at Kommissionen i lyset af de finanspolitiske begrænsninger i mange medlemsstater bør forelægge en mere detaljeret begrundelse for de foreslåede programmer og foranstaltninger, navnlig i de tilfælde hvor de kræver oprettelse af nye budgetposter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Burkhard Balz, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Othmar Karas, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Hans-Peter Martin, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sophie Auconie, Sari Essayah, Philippe Lamberts, Olle Ludvigsson, Andreas Schwab

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (14.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budget for regnskabsåret 2011 som ændret af Rådet – Alle sektioner
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Pervenche Berès

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Unionens budget for 2011 har som mål at opbygge en fremtid efter den finansielle, økonomiske og sociale krise,

B.  der henviser til, at den generelle arbejdsløshed i EU er på 10 %, og at arbejdsløsheden blandt unge er på 20 %,

C.  der henviser til, at over 84 mio. mennesker, hvilket svarer til 17 % af EU's befolkning, allerede inden krisen var truet af fattigdom;

1.  bemærker, at betalingerne under udgiftsområde 1a er blevet forhøjet med 6,9 % og med 16,9 % under udgiftsområde 1b for at støtte konkurrenceevnen og samhørigheden med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i medlemsstaterne, hvilket er til gavn for projekter, der sigter mod at skabe beskæftigelse og social integration;

2.  beklager, at der kun er afsat 1,4 % af bevillingerne fra udgiftsområde 1a til gennemførelse af den socialpolitiske dagsorden, som skal lette overgangen til en post-krise økonomi;

3.  påpeger, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen spiller en vigtig rolle i efteruddannelsen af de arbejdstagere, der blev afskediget som følge af krisen, og således også i at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

4.  bemærker forhøjelsen af betalingsbevillingerne for Den Europæiske Socialfond; ser dette som et resultat af de nylige reformer, men vurderer også, at der er behov for mere gennemgribende reformer;

5.  sætter spørgsmålstegn ved den betydelige nedskæring i betalingsbevillingerne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, en beslutning, som ikke stemmer overens med målene for Europa 2020-strategien, der lægger vægt på livslang læring og på udvikling af arbejdstagernes færdigheder som det primære redskab i bekæmpelsen af arbejdsløshed;

6.  beklager, at det på baggrund af omfattende omstruktureringer i virksomheder og masseafskedigelser ikke har været muligt at forhøje bevillingerne under budgetposterne til Eures (den europæiske portal for jobmobilitet), arbejdsmarkedsforhold og social dialog; understreger nødvendigheden af at styrke redskaberne til reintegration på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsparternes vigtige rolle i udarbejdelsen af en samlet løsning;

7.  glæder sig over flagskibsinitiativet "Unge på vej", der sigter mod at styrke uddannelsessystemernes resultater og gøre det lettere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet; påpeger, at støtte til unge under uddannelse eller arbejdssøgende unge er en af prioriteterne i 2011-budgettet for Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender; er af den opfattelse, at fremme af mobilitet er et vigtigt aspekt af de samlede foranstaltninger, som strukturfondene og Progressprogrammet har iværksat for at mindske ungdomsarbejdsløsheden, men minder samtidig om, at mobilitet alene ikke er løsningen på arbejdsløshed; støtter lanceringen af pilotprojektet "Your first EURES job", som har til formål at give unge den økonomiske støtte, de har brug for for at være mobile, og derved øge deres chancer for at finde et arbejde;

8.  foreslår at udnytte de resterende margener til at forhøje bevillingerne til Progressprogrammet, som aftalt med Rådet og Kommissionen under forhandlingerne om EU-mikrofinansieringsfaciliteten;

9.  understreger på baggrund af den stadig stigende migration behovet for at fortsætte undersøgelserne af og indsatserne over for udstationerede arbejdstageres levevilkår;

10. foreslår et pilotprojekt til forbedring af ældre arbejdstageres sundhed, velfærd og sikkerhed på arbejdspladsen, for på den måde at imødegå de arbejdsmæssige udfordringer, som arbejdstagerne og arbejdsgiverne grundet befolkningsudviklingen nu står over for;

11. foreslår at forlænge “pilotprojektet til fremme af omlægning af usikre ansættelsesforhold til ansættelsesforhold med rettigheder”, da det er af afgørende betydning, hver gang sådanne rettigheder står på spil;

12. foreslår at forlænge de pilotprojekter, som hører ind under Parlamentets kompetenceområde, og som er vedtaget under 2010-budgetproceduren;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	13.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Pervenche Berès, Milan Cabrnoch, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Marije Cornelissen, George Sabin Cutaş, Tadeusz Cymański, Frédéric Daerden, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Pascale Gruny, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Jean Lambert, Olle Ludvigsson, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Konstantinos Poupakis, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Silvia Costa, Richard Howitt, Ria Oomen-Ruijten, Emilie Turunen

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (22.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet - Sektion III - Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Jutta Haug

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bemærker, at kampen mod klimaændringer og en effektiv anvendelse af naturressourcer er to af de prioriteringer, der fremgår af 2020-strategien, og bemærker, at prioriteringen af klimaindsatsen også førte til dannelsen af et særligt generaldirektorat for klimapolitik, begrænsning af og tilpasning til klimaændringer; mener ikke desto mindre, at kampen mod klimaændringer er en prioritering, der går på tværs af EU's politikområder; bemærker, at integration af tilpasning til klimaændringer i EU-budgettet nu er en prioritet, som det gælder om at gennemføre, og henstiller til, at de relevante pilotprojekter og forberedende foranstaltninger også prioriteres;

2. noterer sig, at overskriften for afsnit 07 er ændret til "Miljø og klimaindsats"; glæder sig over oprettelsen af særlige budgetkapitler vedrørende klimaindsats (07 11, 07 12 og 07 13) og noterer sig, at bevillingerne til gennemførelsen af EU's politik og lovgivning om klimaindsats foreslås forhøjet;

3. glæder sig over den generelle forhøjelse af bevillingerne til LIFE+ til 333,5 mio. EUR, hvilket udgør en forhøjelse på 8,68 % i forhold til budgetniveauet for 2010, og bemærker, at denne forhøjelse vil kunne finansiere en forøgelse af de ressourcer, der er til rådighed for projekter inden for alle politikområder, herunder klima, en forøgelse på 60 % af de af ressourcer, der er til rådighed for støtteforanstaltninger iværksat af Kommissionen til støtte for klimapolitikken og -lovgivningen samt opretholdelse af støtteniveauet til politiske støtteforanstaltninger for miljøet;

4. mener, at der med hensyn til de ambitiøse mål, som er fastsat i EU 2020-strategien i forbindelse med klimaændringer, er et behov for at træffe styrkede foranstaltninger, herunder at øge bevillingerne til LIFE+ og navnlig at lægge større vægt på udnyttelse af træaffald til produktion af energi og på solenergi for at bevare naturressourcerne;

5. noterer sig, at det efter omorganiseringen af visse aktiviteter og tjenester under den nye Kommission også var nødvendigt at tilpasse budgetkontoplanen, navnlig fordi området for civilbeskyttelse er blevet overført til GD ECHO's ansvarsområde;

6. understreger igen behovet for at øge offentlighedens opmærksomhed på de skadelige virkninger af rygning, herunder passiv rygning, og er bekymret over, at Fællesskabets tobaksfond, der yder økonomisk støtte til informations- og undervisningsprojekter, ophører i 2010; anmoder om et nyt juridisk grundlag for at kunne opretholde dette succesrige oplysningsinstrument, herunder fokus på børns eksponering for de skadelige virkninger af rygning, og opfordrer Kommissionen, dvs. GD AGRI og GD SANCO, til at finde en tilfredsstillende løsning, så kampagnen kan fortsætte i overgangsperioden;

7. er overbevist om, at den finansielle programmering 2011-2013 for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) er for optimistisk, og mener, at det er meget urealistisk, at dette agentur skulle blive selvfinansierende i 2011; påpeger, at de forventede gebyrindtægter i 2011 er baseret på vurderinger, der blev gennemført i 2006; opfordrer til, at der træffes forebyggende foranstaltninger, som anvendes, hvis der bliver behov for det;

8. er opmærksom på, at der på området for biocidlovgivning skal stilles yderligere midler til rådighed for agenturet, hvis det er nødvendigt med forberedende foranstaltninger til den kommende gennemførelse af yderligere opgaver inden for rammerne af ECHA's ansvarsområde;

9. bemærker, at EU's bidrag til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) har været faldende i løbet af de seneste år, til trods for at EU-lovgiveren har tildelt agenturet flere opgaver inden for folkesundhed, som bør finansieres ved hjælp af tilskud fra EU; bemærker endvidere, at flere og flere folkesundhedsaktiviteter skal krydssubsidieres ved hjælp af gebyrindtægter med det resultat, at aktiviteter i forbindelse med folkesundhed skal reduceres som følge af, at EMEA skal dække sine gebyrrelaterede aktiviteter som en prioritet; er derfor bekymret over Kommissionens fremgangsmåde med på ny at medtage EMEA's formålsbestemte indtægter i beregningen af budgetforslaget for EMEA;

10. bekræfter EMEA's retlige forpligtelse til at behandle alle lægemiddelansøgninger, som modtages inden for en given tidsfrist; bemærker, at flere ansøgninger derfor ikke kun giver flere gebyrer, men også kræver, at disse ansøgninger behandles af flere ansatte; støtter derfor EMEA's anmodning om 48 midlertidigt ansatte i form af specialiserede videnskabeligt ansatte med erhvervserfaring, hvilket ikke skulle belaste EU's budget, da disse stillinger udelukkende finansieres med gebyrer;

11. udtrykker bekymring over den planlagte nedskæring i forpligtelsesbevillingerne til offentlig sundhed, veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger på 340 mio. EUR, og understreger nødvendigheden af at udvise årvågenhed, for så vidt angår udryddelse af sygdom blandt dyr; fremhæver betydningen af foranstaltninger til at bekæmpe hyppigere angreb af planteædende insekter (som f.eks. røde palmesnudebiller, fyrretræsnematoder, asiatiske citrustræbukke og Diabrotica);

12. noterer sig Kommissionens (GD SANCO) planlagte frist for overholdelse af artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, hvorefter Kommissionen inden marts 2005 skulle have foretaget en høring om, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at indføre EU-lovgivning om gebyrer modtaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur; minder i denne forbindelse om, at der på 2010-budgettet var opført et beløb i reserven til det samme formål;

KORT BEGRUNDELSE

Generel baggrund

Budgetproceduren for 2011 er den første budgetprocedure efter Lissabontraktaten og vil have form af en enkelt behandling, der afsluttes med, at der under forligsproceduren indgås en aftale med budgetmyndighedens anden part om alle udgifter.

Det samlede budgetforslag (BF) for 2011 udgør 142 576,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (FB) og 130 147,2 mio. EUR i betalingsbevillinger (BB), hvilket således giver en margen på 1 224,4 mio. i FB og 4 417,8 mio. EUR i BB; disse beløb udgør henholdsvis 1,15 % og 1,05 % af EU's forventede BNI for 2011.

Budgetposter, der henhører under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds - miljø.

Klimaændringer

Kampen mod klimaændringer og en effektiv anvendelse af naturressourcer er to af hovedprioriteterne for 2020-strategien. Prioriteringen af klimaindsatsen førte også til, at der i februar 2010 blev dannet et særligt generaldirektorat for klimapolitik (begrænsning af og tilpasning til klimaændringer) – Generaldirektoratet for Klima (herefter benævnt "GD CLIMA").

Den omstændighed, at såvel miljøet som klimaindsatsen har en høj prioritet, har også givet sig udslag i størrelsen af de bevillinger, der foreslås under LIFE+-programmet og de tilhørende budgetposter.

I 2010 var bevillingen 306,855 mio. EUR og Kommissionen foreslår nu, at de samlede bevillinger for LIFE+-programmet øges til 333,500 mio. EUR, dvs. en forhøjelse på 8,68 % i forhold til 2010. Dette svarer også til en forhøjelse på 7,4 mio. EUR ud over programmets oprindelige finansielle programmering, hvilket Kommissionen også foreslår for at afspejle størrelsen af bevillingerne for 2012 og 2013.

Forhøjelsen skal navnlig finansiere:

- En forøgelse af de ressourcer, der er til rådighed for projekter inden for alle politikområder, herunder klima, under budgetpost 07 03 07 (fra 240 mio. EUR i 2010 til 260,13 mio. EUR i 2011-budgetforslaget).

- En stigning på 60 % i de ressourcer, der kan anvendes til støtteforanstaltninger, som Kommissionen iværksætter som støtte til klimapolitikken og -lovgivningen (en forøgelse på 7,2 mio. EUR mellem 2010 og 2011).

- Opretholdelse af støtten til Ngo’er og politiske støtteforanstaltninger for miljøet under hensyntagen til de øgede krav med hensyn til administrativ støtte til udvælgelse, overvågning og udbredelse af projektresultaterne i overensstemmelse med henstillingerne fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet i forbindelse med dechargebeslutningen for 2008 (fremme af projektbæredygtighed).

Under hensyntagen til disse forhold, er den budgetkontoplan, der er vedtaget for 2011-budgetforslaget baseret på følgende med hensyn til LIFE+:

- Støtte til projekter og Ngo’er vil fortsat blive forvaltet af GD ENV som følge af kravene om retsgrundlag (det er ikke muligt på forhånd at fastlægge beløbet til finansiering af prioriteringerne vedrørende klimaændringer) – budgetpost 07 01 04 og 01 07 03 07.

- Foranstaltninger iværksat af Kommissionen til støtte af miljøpolitikken/udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning (herunder støtte til udvælgelse, overvågning, revision og evaluering af projekter) bevares også under kapitel 07 03 – budgetpost 07 01 04 01 og 07 03 07.

- Særlige budgetposter oprettet til støtte for foranstaltninger iværksat af Kommissionen til støtte for klimaindsatspolitikken/udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning (herunder oplysningskampagner, publikationer og IT-systemerne CITL og ODS) – budgetpost 07 01 04 05 og 07 12 01.

Life +

Kommissionens finansieringsafgørelse for udgifterne under 2010-budgettet blev vedtaget i oktober 2009.

Indkaldelsen af forslag blev offentliggjort den 4. maj 2010, og dækkede et samlet beløb på 240.000.000 EUR. Projektforslag skulle sendes til den relevante nationale myndighed senest den 1. september 2010. Derefter vil de nationale myndigheder fremsende projektforslagene til Europa-Kommissionen inden den 4. oktober 2010 og Kommissionen vil kontrollere, om projektudkastene overholder kriterierne for støtteberettigelse under LIFE+ og vil vurdere forslagene på grundlag af udvælgelses- og tildelingskriterierne for LIFE+. Den endelige offentliggørelse af de projekter, der udvælges til at modtage støtte, forventes at ske i juli/august 2011 med projektstart tidligst den 1. september 2011.

Indkaldelsen af forslag er omfattet af en samlet forpligtelse, som i henhold til artikel 76 i budgetforordningen og artikel 92 i gennemførelsesbestemmelserne hertil er indgivet for et tilsvarende beløb, således at støtteaftalerne med modtagerne kan underskrives ved udgangen af 2011.

De forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed i 2010, vil derfor blive udnyttet fuldt ud.

Betalingsbevillingerne (167 mio.) forventes at blive udnyttet fuldt ud.

Det Europæiske Miljøagentur

Der foreslås en forhøjelse på 2 % (i princippet den årlige pristalsregulering) af støtten til Det Europæiske Miljøagentur:

- stillingsfortegnelsen udvides med en stilling for at støtte agenturets rolle i jordobservationsprogrammet (GMES)

- en omfordeling af bidragene for afsnit 1 og 2 til støtte for agenturets midtvejsstrategi om opbygning af en stærk intern ekspertise.

Den budgetmæssige gennemførelse for Det Europæiske Miljøagentur udviser et overskud på 851 673 EUR, som af Europa-Kommissionen er blevet anvendt som formålsbestemte indtægter ved udformningen af budgetforslaget for agenturet, hvilket er i overensstemmelse med budgetmyndighedens krav med hensyn til agenturer, der ikke finansieres af gebyrer.

Det bevillingsbeløb, der anmodes om i 2011-budgetforslaget, er derfor på 35.105.327 EUR og det samlede EU-støttebeløb, hvorved der tages hensyn til de formålsbestemte indtægter fra 2009-overskuddet, er på 35 957 000 EUR.

Internationale miljøanliggender

Siden 2007 har den eksterne indsats på miljøområdet være omfattet af instrumenter for foranstaltninger udadtil under politikområde 21 (Udvikling), herunder navnlig gennem ENRTP (det tematiske program for miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder energi, kapitel 21 04 i budgetforslaget).

De eneste bevillinger, der stadig hører under afsnit 07, er dem der er afsat til obligatoriske bidrag til multilaterale miljøaftaler, hvor EU er aftalepart, såsom De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen, konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) mv. Den foreslåede budgettildeling for 2011 er i forhold til niveauet for 2010 (3.000.000 EUR). I budgetkontoplanen er den opdelt mellem kapitel 07 02 (Internationale miljøanliggender) og det nye kapitel 07 11 (globale klimaanliggender), idet sidstnævnte omfatter obligatoriske bidrag til internationale aftaler på området for klima- og ozonnedbrydende stoffer (FN's rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen, Wienerkonventionen og Montreal-protokollen).

Det bør bemærkes, at Kommissionen på baggrund af Københavnsaftalen foreslår en væsentlig forøgelse af ressourcerne til det tematiske program for miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder energi (budgetpost 21 04 01), som navnlig omfatter:

- Et beløb på 50 mio. EUR til dækning af tiltag til begrænsning af og tilpasning til klimaændringerne i udviklingslandene, hvilket svarer til de tilsagn, der blev givet i Københavnsaftalen.

- Yderligere 15 mio. EUR i støtte til den globale klimaalliance med de mindst udviklede lande.

Budgetposter, der henhører under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed - folkesundhed og fødevaresikkerhed

Folkesundhed

Handlingsprogrammet for sundhed (17 03 06) med 45,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for 2010 og et foreslået beløb på 47,06 mio. EUR for 2011 har til formål at supplere de nationale politikker og at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstater, tiltrædelseslande og internationale organisationer.

Det har tre hovedmålsætninger, hvorefter man skal forbedre borgernes sundhedssikkerhed, fremme sundhed og udarbejde og formidle viden om sundhed. Den ubetydelige stigning er i overensstemmelse med den finansielle programmering.

Det samlede beløb, der er afsat til folkesundhed (17 03) på 205,11 mio. EUR, svarer til et fald på 15,77 mio. EUR i forhold til budgettet for 2010. Faldet er navnlig forbundet med ophøret af forordningen om tobaksfonden og finansieringen af tobaksproducenternes informationskampagne mod tobaksrygning.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

Budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme blev nedsat med 3,49 mio. EUR som konsekvens af, at det ikke havde opbrugt alle dets kreditter for de foregående år. De ikke-brugte kreditter er af Europa-Kommissionen blevet anvendt som formålsbestemte indtægter ved udformningen af budgetforslaget for agenturet.

Det Europæiske Lægemiddelagentur

EU's bidrag til Det Europæiske Lægemiddelagentur beløber sig til 38,42 mio. EUR, hvoraf 5,477 mio. er formålsbestemte indtægter. Kommissionen tilsidesætter igen Parlamentets holdning til behandling af formålsbestemte indtægter fra agenturer, som er afhængige af gebyrer.

Det bør endvidere bemærkes at der i 2011 kunne være behov for yderligere bevillinger til lægemiddelpakken, som for øjeblikket behandles i Europa-Parlamentet og Rådet.

Fødevare- og fodersikkerhed og veterinærforanstaltninger

I overensstemmelse med jord-til-bord-strategien for fødevare- og fodersikkerhed er formålet med denne aktion at frembringe forbedringer i hele fødevarekæden. Denne sektor er fuldstændig harmoniseret på EU-plan. Alligevel foreslås der et beløb på 340,3 mio. EUR under kapitel 17 04 (fødevare- og fodersikkerhed) for 2011, hvilket skal sammenholdes med, at der i 2010 var afsat 354,9 mio. EUR.

Dette fald angår hovedsagelig foranstaltninger til udryddelse af dyresygdomme (15 mio. EUR) og foranstaltninger fra beredskabsfonden (10 mio. EUR). For så vidt angår foranstaltningerne til udryddelse af dyresygdomme skyldes faldet nedgangen i vaccinationer og andre foranstaltninger mod sygdommen bluetongue. Nedsættelsen af kreditterne til foranstaltninger fra beredskabsfonden skyldes usikkerheden med hensyn til midlernes anvendelse, da dette afhænger af, om der opstår sygdomsudbrud. Skulle der pludselig opstå et øget behov på grund af sygdomsudbrud vil der hurtigt kunne stilles kreditter til rådighed.

Der er blevet foreslået en stigning på 4 mio. EUR til nye foranstaltninger inden for området for fødevare- og foderkontrol til finansiering af ændringerne i EU-referencelaboratoriernes aktiviteter og en eventuel oprettelse af et yderligere laboratorium for biers sundhed.

For så vidt angår plantesundhedsforanstaltninger er der foreslået en lille stigning (0,45 mio. EUR). De yderligere ressourcer er nødvendige, for at Kommissionen kan opfylde de nye opgaver og forpligtelser, som den har fået pålagt ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Disse nye opgaver og forpligtelser supplerer de fortsatte administrative aktiviteter for plantesundhed, som i de tidligere år er blevet finansieret over denne konto.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Planen er, at det endelige hovedsæde for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) skal være færdigt i marts 2011, og flytningen af EFSA's personale til de nye lokaler må derfor forventes at ske inden udgangen af året. Udgifterne ved anvendelsen af bygningerne er dækket af eksisterende budgetbevillinger, men de faktiske udgifter til tilpasning af lokaler, til administration af overflytningen, til dækning af dobbelte lejeudgifter i tre måneder i forbindelse med overflytningen, til flytning og opstilling af fælles faciliteter og til noget yderligere udstyr er der foreslået afsat et yderligere beløb på 3,29 mio. på EFSA's budget.

Andre budgetposter, under ENVI's kompetenceområde

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

På baggrund af Kommissionens forslag til forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter (KOM(2009)0267), hvorefter der fra 2013-2014 må forventes en række opgaver i forbindelse med vurdering og godkendelse af aktivstoffer, foreslår Kommissionen, at der oprettes de nødvendige budgetposter, således at der kan betales et tilskud så snart forordningen vedtages (budgetposter 07 03 60 01 and 07 03 60 02). Der er imidlertid ikke foreslået nogen forpligtelsesbevillinger, som skal gøre det muligt for agenturet at foretage de nødvendige forberedelser af dets nye opgaver i slutningen af 2011 og i 2012.

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

I 2011-budgetforslaget foreslår Kommissionen

- oprettelse af en ny forberedende foranstaltning vedrørende integration af klimaindsats og -tilpasning i EU's politikker (budgetpost 07 03 13)

- forlængelse af den forberedende foranstaltning vedrørende miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet og et fælles europæisk rammeprogram for udviklingen af Sortehavsregionen (budgetpost 07 02 04).

Der blev vedtaget 9 pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i 2010-budgettet, hvoraf de 8 gennemføres af GD ENV og 1 gennemføres af GD SANCO.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	58 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	János Áder, Kriton Arsenis, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Milan Cabrnoch, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Oreste Rossi, Daciana Octavia Sârbu, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Catherine Soullie, Salvatore Tatarella, Anja Weisgerber, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Margrete Auken, Christofer Fjellner, Matthias Groote, Lucas Hartong, Jutta Haug, Romana Jordan Cizelj, Judith A. Merkies, Rovana Plumb, Giancarlo Scottà, Bart Staes, Struan Stevenson, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Marita Ulvskog, Peter van Dalen

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (2.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – Alle sektioner
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Heide Rühle

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse som led i budgetproceduren har ansvaret for budgetposter under afsnit 2 (Erhvervspolitik), 12 (Det indre marked), 14 (Beskatning og toldunion) og 17 (Sundhed og forbrugere);

2.  understreger betydningen af bevillingerne i kapitel 02 03 i Kommissionens budgetforslag, idet det mener, at et bedre fungerende indre marked kan opnås ved hjælp af forbedringer inden for forhåndsmeddelelser og certificering; er desuden af den opfattelse, at bevillingerne inden for standardisering og tilnærmelse af lovgivning er velbegrundet, idet disse foranstaltninger vil forbedre virksomhedernes drift og konkurrenceevne og samtidig give EU's forbrugere mere sikre varer og tjenester;

3.        glæder sig over de mindre forhøjelser i budgetpost 12 02 01 i Kommissionens budgetforslag, som det mener er nødvendige på grund af fordelene ved det indre marked for EU's økonomi som helhed, især i tider med økonomisk nedgang; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge forslag til, hvordan det indre marked kan færdiggøres ud fra godt markedskendskab, økonomisk analyse og valg af hensigtsmæssige instrumenter; understreger i denne forbindelse servicesektorens betydning for den europæiske økonomi og mener derfor, at gennemførelsen at servicedirektivet[1] bør prioriteres højt; opfordrer desuden Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og udvikle en forvaltningskultur med enklere bestemmelser og effektiv problemløsning; understreger betydningen af uddannelsesaktiviteter for at bistå tjenestemænd og dommere med at gennemføre, anvende og håndhæve det indre markeds bestemmelser korrekt;

4.   beklager, at der ikke er afsat midler til budgetpost 12 02 02; mener, at SOLVIT-nettet er et gratis, effektivt udenretligt tvistbilæggelsessystem, som bør støttes ved hjælp af Kommissionens uddannelses- og pr-aktiviteter i alle medlemsstater; anmoder medlemsstaterne om at øge de menneskelige og finansielle ressourcer til dette net; støtter endvidere konceptet med bistandstjenester for det indre marked gennem oprettelse af en fælles webside med oplysninger og rådgivning;

5.  opfordrer til, at der afsættes midler til et pilotprojekt med titlen "forum for det indre marked", som skal finde sted en gang om året i den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet, med repræsentanter for borgerne, virksomheder og forbrugerorganisationer såvel som repræsentanter fra medlemsstaterne og EU-institutionerne for at skabe en klar forpligtelse til at gennemføre, anvende og håndhæve det indre markeds lovgivning; mener, at formålet med dette forum bør være at håndtere den ukorrekte gennemførelse, uretmæssige anvendelse og manglende håndhævelse af det indre markeds lovgivning og forbedre koordineringen og forvaltningen af det indre marked; mener, at dette forum bør blive en vigtig platform til udveksling af bedste praksis mellem de berørte parter og til at informere borgerne om deres rettigheder på det indre marked; opfordrer desuden til, at de 20 kilder, som Kommissionen har udpeget som dem, der giver anledning til størst bekymring og flest udfordringer og muligheder for borgere og virksomheder behandles ved denne lejlighed; skønner det nødvendigt at oprette en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter fra Kommissionen og Rådets formandskab under forummet, som skal udarbejde detaljerne omkring begivenheden;

6.        mener, at den begrænsede forhøjelse af det beløb, der er afsat i kapitel 14 04 02 til 2013-toldprogrammet, er velbegrundet og passende til at nå målene på dette politikområde, f.eks. styrkelse af sikkerheden og beskyttelsen ved de ydre grænser, støtte til bekæmpelse af ulovlig menneskehandel og bedrageri og forbedring af toldsystemernes effektivitet; støtter, at programmets mål nås gennem en forbedring af koordinationen og samarbejdet mellem medlemsstaterne, fremme af udvekslingen af bedste praksis og knowhow og overvågning af den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen; understreger vigtigheden af uddannelsesprogrammer til nationale toldembedsmænd;

7.  anser det beløb, som er afsat til budgetpost 17 02 02 inden for forbrugerpolitik, for at være velbegrundet og passende for at opnå et indre marked med sikre varer og tjenester såvel som lige rettigheder for alle forbrugere; understreger betydningen af et tæt samarbejde mellem Unionen, medlemsstaterne og tredjelande, herunder De Forenede Stater, Kina og Indien, om mere effektive håndhævelsesmekanismer med det formål at opnå øget forbrugertillid; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en vidensbase og uddannelsesprogrammer på området markedsovervågning; mener desuden, at fælles bestræbelser på området forbrugeruddannelse er et højt prioriteret mål, især hvad angår finansiel indsigt, anmoder også Kommissionen om at støtte arbejdet i netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde for at gøre de håndhævende myndigheder inden for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaternes anvendelse af forbrugerbeskyttelsessamarbejdets samarbejdsmekanismer mere effektiv; minder om, at Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre skal have de midler, der er nødvendige for, at det kan styrke forbrugernes tillid til det indre marked; understreger forbrugerorganisationernes vigtige rolle i at øge bevidstheden i Unionen og støtter finansieringen af deres projekter; anmoder derfor om en forlængelse af Trace-programmet, der styrker forbrugerorganisationerne gennem uddannelsesprogrammer, der skal opbygge stærke og effektive organisationer og netværk;

8.  understreger, at det er vigtigt at overvåge forbrugermarkederne gennem konsolidering af en resultattavle og relaterede markedsundersøgelser baseret på indsamling af data om forbrugeradfærd og disse markeders funktion; opfordrer derfor til gennemførelse af endnu en forberedende foranstaltning vedrørende overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik, hvilket vil give mulighed for fortsættelse af eksisterende undersøgelser og finansiering af yderligere markedsundersøgelser.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	2.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pablo Arias Echeverría, Cristian Silviu Buşoi, Lara Comi, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Evelyne Gebhardt, Louis Grech, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Eija-Riitta Korhola, Hans-Peter Mayer, Gianni Pittella, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Matteo Salvini, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Laurence J.A.J. Stassen, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sylvana Rapti, Catherine Soullie, Rafał Trzaskowski, Wim van de Camp

• [1]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (3.9.2010)

til Budgetudvalget

om Europa-Parlamentets holdning til forslaget til budget for 2011 som ændret af Rådet – Sektion III – Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Dominique Riquet

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at transport er et centralt element i den europæiske økonomi, der muliggør mobilitet for personer, varer og viden på tværs af grænserne; understreger, at transport fremmer ligestilling og social mobilitet navnlig for unge, idet den skaber muligheder for udvekslinger inden for viden og uddannelse;

2. understreger, at finansieringen af transport bør bidrage til bedre integration af denne sektor, hvilket fører til et mere effektivt samfund for så vidt angår økonomi, sikkerhed, sociale interesser og miljø;

3. beklager, at de forpligtelsesbevillinger, som Kommissionen har foreslået i budgetforslaget, udgør det minimum, der er nødvendigt for at opretholde tempoet i gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på områderne transport og turisme; er af den opfattelse, at det i lyset af, hvordan Eyjafjallajökull-vulkanudbruddet fuldstændig lammede Europa, er mere presserende end nogensinde før at revidere finansieringen af den europæiske transportsektor for at sikre, at den har de nødvendige midler til at opbygge et alternativt, supplerende netværk, der kan forhindre en gentagelse af denne situation, som udgør en risiko for konkurrenceevnen og den økonomiske vækst;

4. erkender i lyset af den nye budgetprocedure og den økonomiske situation, at der er behov for at fastlægge de politiske prioriteter; understreger ikke desto mindre, at det er vigtigt at undgå en nedgang i betalingsbevillingerne og, om nødvendigt, at vedtage et ændringsbudget;

5. minder om, at investeringer i transport med henblik på at sikre genopretningen af den europæiske økonomi, navnlig via investeringer i det transeuropæiske transportnet (TEN-T), spiller en afgørende rolle for at fremme vækst og beskæftigelse såvel som for at fremme Unionens økonomiske interesser; mener derfor, at alle tænkelige finansieringsmekanismer, herunder oprettelsen af en europæisk transportfond, der skulle integreres i den flerårige finansielle ramme, bør undersøges for at gøre det muligt at gennemføre flest mulige projekter;

6. lægger stor vægt på investeringer til gavn for sikkerheden inden for alle transportformer;

7. understreger, at der i transportsektoren er et stort potentiale for bekæmpelsen af klimaændringer, og opfordrer Kommissionen til at prioritere foranstaltninger med henblik på at mindske kulstofindholdet inden for alle transportformer baseret på målsætningerne for klima- og energipakken, navnlig ved at tilskynde til samordnet modalitet mellem alle transportformer og ved at anvende mere ITS-teknologi;

8. mener, at bidraget fra Unionens budget til agenturer, der beskæftiger sig med transport, bør fastlægges i forhold til deres yderligere ansvar og til den politiske prioritering af en styrkelse af jernbane- og luftfartssikkerheden samt af bekæmpelsen af havforurening som følge af de seneste alvorlige hændelser;

9. understreger, at det er vigtigt at sikre lige og gennemsigtige rettigheder for alle passagerer inden for alle transportformer; fastholder nødvendigheden af en fælles grænseflade for information og reservation inden for alle transportformer, der giver klare oplysninger om rejsen og om passagerers rettigheder, med henblik på at lette den frie bevægelighed;

10. glæder sig over, at Lissabontraktaten giver mulighed for at etablere et flerårigt program for turisme; mener, at det, indtil dette program etableres, er væsentligt at forlænge og styrke de eksisterende forberedende foranstaltninger;

KORT BEGRUNDELSE

Indledning

2011 er det femte regnskabsår i den finansielle ramme for perioden 2007-2013, hvis midtvejsevalueringsproces endnu ikke er påbegyndt. I udgiftsområde 1a i den finansielle ramme "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som vedrører transport og turisme, er den disponible margen på 50,1 mio. EUR i dette regnskabsår.

I en situation med krise og hårde vilkår præges dette regnskabsår af Lissabontraktatens ikrafttræden. Denne traktat ændrer i betydeligt omfang budgetproceduren, som nu kun omfatter én behandling efterfulgt af en eventuel forligsprocedure, og som ligestiller Europa-Parlamentet med Rådet. Endvidere falder turisme nu fuldt og helt ind under EU's beføjelser, hvilket skaber et juridisk grundlag for dens finansiering.

Sektorerne for transport og turisme, som er blevet særlig hårdt ramt af den økonomiske krise, og som tegner sig for over 10 % af BNP og over 20 % af EU's globale CO₂-emissioner, fortjener en særlig opmærksomhed i forbindelse med budgetprocedure.

I. Transportbudgettet

Afsnit 6 i Kommissionens budget med titlen "Mobilitet og transport"[1] omfatter samtlige budgetposter vedrørende EU's transportpolitik. Forslaget til budget for regnskabsåret 2011, som er udarbejdet af Kommissionen, foreslår en forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne med 10,5 %, hvorved de stiger fra 1 407,5 mio. EUR i 2010 til 1 555,4 mio. EUR i 2011. Imidlertid er der til gengæld sket en nedskæring af betalingsbevillingerne med 1,7 %, hvilket bevirker at de falder fra 1 224,2 mio. EUR i 2010 til 1 203,1 mio. EUR i 2011.

1) Administrative udgifter (budgetpost 06 01)

Kommissionen har gjort en indsats for at nedbringe sine administrative udgifter med 2,4 mio. EUR for at give mulighed for en øget finansiering af agenturerne[2].

Hvad angår Forvaltningsorganet for TEN-T virker finansieringen i budgetforslaget passende.

2) Agenturer

Kommissionen understreger, at de tre agenturer for transportområdet som følge af nedskæringerne under udgiftsområde 1a i den finansielle ramme 2007-2013 for at sikre finansieringen af programmet Galileo efter sigende lider under en alvorlig underfinansiering (anslået til 20 mio. EUR) i 2011, 2012 og 2013), mens deres opgaver netop er blevet udvidet i løbet af de seneste år.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (budgetpost 06 02 01):

Forslaget til budget indebærer et samlet bidrag fra EU med 34,4 mio. EUR i 2011. EASA forventer endvidere en stabilisering af sine egne indtægter i de kommende år. Disse vurderes til lidt over 92 mio. EUR i 2011.

Agenturet vurderer, at EU's samlede bidrag bør udgøre 37,7 mio. EUR i 2011 for at sikre forberedelsen og den operationelle gennemførelse i 2012-2013 af de i 2008 og 2009 vedtagne luftfartspakker[3].

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (budgetpost 06 02 02):

Budgetforslaget indeholder et samlet bidrag fra EU på 54,9 mio. EUR i 2011. Agenturet vurderer, at det har behov for 56,6 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 57,6 mio. EUR i betalingsbevillinger for at kunne dække udgifterne til den udvidelse af databaserne, som det skal forvalte i 2011 (SafeSeaNet, THETIS, EQUASIS, osv.).

Det Europæiske Jernbaneagentur (budgetpost 06 02 08):

Budgetforslaget indeholder et samlet bidrag fra EU på 25,3 mio. EUR i 2011, mens agenturet vurderer, at der er behov for 27 mio. EUR. Tilstrækkelig finansiering af agenturet er absolut nødvendig for udviklingen af de vigtige europæiske programmer som Safety, Interop og ERTMS, og dermed for at opnå fremskridt inden for interoperabiliteten og sikkerheden.

3) Marco Polo-programmet (budgetpost 06 02 06 og 06 02 07)

Budgetforslaget, som indebærer en forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne på 1,9 mio. EUR og stabilitet i betalingsbevillingerne til Marco Polo II-programmet, forekommer at være tilpasset de aktuelle behov. Programmet har oplevet en alvorlig afmatning som følge af den økonomiske krise, men anvendelsen af bevillingerne burde blive bedre fra 2010. Det er dog vigtigt fortsat at holde tæt øje med udviklingen af programmet.

4) Transeuropæiske transportnet (budgetpost 06 03)

Ifølge forslaget til budget er betalingsbevillingerne med 900 mio. EUR i 2011 på samme niveau som i 2010, men forpligtelsesbevillingerne forhøjes markant (+17,1 %). Disse stiger fra 1 048,8 mio. EUR i 2010 til 1 228,2 mio. EUR i 2011.

De prioriterede transportnet, og navnlig grænseovergangene, lider under mangel på finansiering. Det bør overvejes, ud over de specifikke TEN-T-midler, at iværksætte en fælles indsats for at øge de finansielle midler på dette område.

5) Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder (06 02 03)

Forslaget til budget for 2011 indebærer et relativt stabilt budget for disse aktiviteter i forhold til 2010.

6) SESAR (budgetpost 06 03 05 og 06 06 02 03)

Afsnit 6 indeholder to budgetposter vedrørende SESAR, der udgør de to finansieringskilder for 2007-2013: rammeprogrammet for forskning og TENT-T-programmet.

De beløb, der er fastsat i budgetforslaget, forekommer tilfredsstillende. De sigter hovedsageligt mod at finansiere aktiviteter inden for forskning, udvikling og validering af nye systemer ATM (lufttrafikstyring).

7) Forskning inden for transport (budgetpost 06 06)

Den i budgetforslaget foreslåede nedskæring af forpligtelses- og betalingsbevillinger skyldes overførslen af udgifter til forskning vedrørende Galileo til udgiftsområde 2 i Kommissionens budget, som vedrører erhvervspolitik.

8) Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

Som næstformand Kallas nævner, og som det et blevet illustreret ved det nylige vulkanudbrud, forekommer det nyttigt at indføre et europæisk integreret informations- og reservationssystem inden for alle former for transport af passagerer. Denne indsats bør indledes med et passende pilotprojekt.

II. Budgettet for turisme

Selv om turisme med Lissabontraktatens ikrafttræden blev lagt ind under EU's beføjelser, har den ikke sin eget budget i budgetforslaget. Kommissionen genoptager blot de eksisterende forberedende foranstaltninger på dette område, som indgår i udgiftsområde 2 i Kommissionens budget med titlen "Erhvervspolitik".

For at udvikle EU's indsats på turismeområdet bør de forberedende foranstaltninger vedrørende "social turisme" og "bæredygtig turisme" fortsætte i 2011 og helst styrkes. Etableringen af to nye pilotprojekter "industriel turisme og "europæisk turisme og kulturarvsruter" ville udgøre en reel merværdi, når det gælder om at fremme de europæiske regioners kulturelle særpræg og kulturarv.

Afsluttende bemærkninger

Ovennævnte bemærkninger bygger på forslaget til budget for regnskabsåret 2011. Vi afventer Rådets holdning, som vedtages i midten af juli. Den rådgivende ordførers primære ændringer er foretaget på grundlag af denne holdning. Han forbeholder sig navnlig ret til at indføre ændringer, hvor Rådet gennemfører generelle nedskæringer med en fast procentsats, der ikke afspejler behovene, forholdene på stedet eller Europa-Parlamentets politiske prioriteringer med hensyn til de enkelte poster.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	2.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Ville Itälä, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Gesine Meissner, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Dominique Vlasto, Artur Zasada
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Philip Bradbourn, Anne E. Jensen, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Jan Mulder, Dominique Riquet, Anna Rosbach, Laurence J.A.J. Stassen, Nuno Teixeira, Oldřich Vlasák, Sabine Wils, Janusz Władysław Zemke

• [1]  I 2011 vedrører afsnit 6 udelukkende transport, mens det i de foregående regnskabsår ligeledes vedrørte energi.
• [2]  Når der nævnes et tal uden præcision hvad angår forpligtelses- eller betalingsbevillingerne er der tale om ikke-opdelte bevillinger, for hvilke forpligtelses- eller betalingsbevillingerne er ens.
• [3]  Rådets forordning 216/2008 og 1180/2009, som udvider agenturets opgaver til at omfatte luftfartssikkerhed for flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester. Disse nye opgaver omfatter navnlig regulering og standardinspektioner.

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (9.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – Sektion III – Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: László Surján

FORSLAG

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

På baggrund af finanskrisen og den fortsatte økonomiske tilbagegang har Kommissionen med Parlamentets støtte truffet foranstaltninger til at fremskynde udgifterne til regionaludvikling i forbindelse med EU's strategi til effektiv økonomisk genopretning. Dette afspejles i budgetforslaget for 2011, hvor forpligtelsesbevillingerne er forhøjet med 3,2 % og betalingsbevillingerne med 16,9 % til 42 540,8 mio. EUR. I denne forbindelse oplyser Kommissionen, at den ønskede fremskyndelse af udgifterne har resulteret i, at udnyttelsesgraden for denne budgetpost har nået 57 % i 2010. Sammenholdt med den kendsgerning, at programmer på stedet nu er nået op på normal gennemførelseshastighed, må dette betragtes som en succes.

GENOPFØRELSE AF BUDGETFORSLAGETS BEVILLINGER

Kommissionen har derfor ved fastsættelsen af sine budgetbevillinger vurderet budgetbehovene under hensyntagen til Det Europæiske Råds beslutninger i 2005, bevillingerne i de finansielle overslag for 2007-2013 og IAA, de skyldige beløb i forbindelse med projekter, der blev afsluttet i programmeringsperioden 2000-2006, og de sandsynlige anmodninger om forhåndsbetaling i den aktuelle periode. Ordføreren er af den opfattelse, at Kommissionen er den eneste institution, der råder over de oplysninger, der er nødvendige for at få overblik over samtlige europæiske regioners budgetbehov. Derfor foreslår han, at eventuelle nedskæringer foreslået af Rådet opgives, og at de beløb, Kommissionen oprindeligt havde foreslået i budgetforslaget, genopføres.

FORDELING AF MIDLERNE MELLEM FONDENE

Fordelingen mellem de forskellige fonde er som følger:

EFRU 25,6 mia. EUR, Samhørighedsfonden 7,7 mia. EUR og ESF 9 mia. EUR. Ordføreren vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at ESF har stor betydning for genopretningen af økonomien i regionerne, da den tegner sig for over 20 % af de disponible midler. Fonden er og bliver et centralt instrument, som bør anvendes både af erhvervslivet og de lokale og regionale myndigheder til at styre de dynamiske ændringer i den økonomiske aktivitet, der er en naturlig del af en moderne økonomi. Den bør derfor anvendes til at skabe en retfærdig balance mellem behovet for fleksibilitet i erhvervssektoren og arbejdstagernes behov for jobsikkerhed, karriereudvikling og uddannelse. Den er efter ordførerens opfattelse et uundværligt element i alle stedbaserede økonomiske strategier.

EUROPÆISK ØKONOMISK GENOPRETNING OG FREMSKRIDT HEN IMOD EN RENERE OG MERE BÆREDYGTIG ØKONOMI

Den europæiske økonomiske genopretningsplan består ikke af en række panikagtige foranstaltninger truffet i lyset af en global finanskrise uden fortilfælde. Den er nært forbundet med EU's foreslåede nye økonomiske strategi med dens bebudede mål om at skabe en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. Der er således afsat 1 mia. EUR til finansiering af gennemførelse på stedet af energiprojekter godkendt i 2009 og 2010 inden for kulstofopsamling og –lagring, offshore vindenergi og energiinfrastruktur samt 500 mio. EUR til finansiering af bredbåndsprojekter i landdistrikter.

FREMSKRIDT MED HENSYN TIL UINDFRIEDE FORPLIGTELSER

Kommissionen oplyser, at de uindfriede forpligtelser voksede med 16,8 % til 14,2 mia. EUR fra 2009 til 2010. Den største stigning fandt sted inden for EFRU, hvor de uindfriede forpligtelser voksede til 9,8 mia. EUR, og hvor der kunne konstateres den højeste relative stigning for grænseoverskridende samarbejde (67,6 %).

I forbindelse med flerårig finansiel programmering er det normalt, at der forekommer uindfriede forpligtelser, som skal afvikles, når betingelserne for betaling er opfyldt. Det giver dog anledning til bekymring, at de uindfriede forpligtelser i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde er vokset med 67,6 %, og ordføreren anmoder derfor Kommissionen om at redegøre for grundene til denne voldsomme stigning.

VIGTIGSTE POLITIKRESULTATER I 2011

På den liste over forventede politikresultater, som Kommissionen har offentliggjort, er sidestillingen af politikken med Europa 2020-visionen for så vidt angår fremme af intelligent, renere og konkurrencedygtig vækst i de regionale økonomier af særlig betydning. I denne forbindelse er Kommissionens mål om at øge de nationale og regionale myndigheders bevidsthed om og ejerskab af EU's 2020-mål af særlig betydning. Af tilsvarende betydning er den vægt, Kommissionen lægger på vor politiks centrale rolle i EU's strategi til overvindelse af krisen.

I perioden 2009-2010 har Kommissionen med Parlamentets entusiastiske støtte udviklet begrebet makroregioner. Af særlig betydning i 2011 bliver udviklingen af disse makroregioner, og hovedvægten vil ligge på Østersøstrategien og samtlige aspekter heraf, herunder pilotprojektet til fremme af associeringen med Rusland og den korrekte gennemførelse af Donaustrategien.

PILOTPROJEKTER

I år har medlemmer af udvalget foreslået en lang række mulige pilotprojekter (i alt 16, hvoraf nogle vedrører specifikke behov i Donau-makroregionen), bl.a. et, som præsenteres i denne udtalelse, og som ordføreren håber, udvalget vil støtte.

Dette pilotprojekt har titlen:

Hen imod en fælles regional identitet for og forening af nationerne i Donau-makroregionen, og dets formål er følgende:

Der skal tilrettelægges uddannelsesprogrammer i form af ungdomsseminarer med henblik på at understrege den fælles regionale identitet for de nationer, der befinder sig i Donau-makroregionen, og disse programmer skal igennem undervisning i medborgerskab og muligheder for kulturel udveksling bidrage til at give sameksistensen i Europa en progressiv, bæredygtig og fremtidsorienteret dimension. Pilotprojektet skal således fremme social og økonomisk stabilitet i de berørte regioner, herunder især aktioner til fremme af samhørighed mellem samfundsgrupper, og fremhæve merværdien ved transnationalt samarbejde.

Projektet skal omfatte Donau-makroregionen og nabolandene i lighed med den europæiske naboskabspolitik. Programmer skal for at være støtteberettiget have deltagere fra mindst tre medlemsstater i regionen.

KONKLUSION

I den aktuelle globale økonomiske situation, der er uden fortilfælde, bliver de midler, der stilles til rådighed for det politikområde, der bidrager mest til realøkonomien, afgørende for politikområdets effektivitet og dets mulighed for at stimulere innovationen og hjælpe både de nationale og de lokale økonomier med at gennemføre omdannelsen til rene, bæredygtige, videnbaserede, inklusive økonomier med succes. Under disse omstændigheder er det normalt, at vi ønsker at påvirke fremskridtet med en række nye ideer, som er genstand for de foreslåede pilotprojekter. Ordføreren anmoder derfor om, at Kommissionen gennemfører alle de pilotprojekter, som udvalget vælger at støtte.

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at de beløb, der er opført til regionalpolitik i budgetforslaget (BF), svarer til EU's behov og dets bestræbelser på at mindske de regionale forskelle, og opfordrer derfor til, at bevillingerne på samtlige budgetposter under udgiftsområde 1b opretholdes eller, hvor det måtte være nødvendigt, genopføres;

2.  bemærker den ændring, der er foretaget i den finansielle programmering for årene 2011-2013 for at tage højde for punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1] (IIA);

3.   glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne med 3,2 % til 50 970 100 000 EUR, der efterlader en margen på 16,9 mio. EUR, og forhøjelsen af betalingsbevillingerne med 16,9 % til 42 540 800 000 EUR og forventer, at disse forhøjelser vil bidrage effektivt til den økonomiske genopretning i Europa og til en gnidningsløs omdannelse af økonomien i overensstemmelse med målene for EU's 2020-strategi; beklager imidlertid, at margenen i udgiftsområde 1b kun er på 16,9 mio. EUR;

4.  udtrykker sin bekymring over den lave udnyttelsesgrad for strukturfondsmidlerne og opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at analysere grundene hertil land for land og region for region; mener, at det bør være en politisk prioritet at nå en optimal udnyttelse af midlerne, navnlig i tiden op til den næste budgetplanlægningsperiode;

5.  opfordrer Kommissionen til at støtte og gennemføre alle de pilotprojekter, der er foreslået af Regionaludviklingsudvalget;

6.   opfordrer til, at regionalpolitisk praksis og administration forenkles yderligere og gøres mere gennemskuelige, således at de bevillinger, der er afsat til regionaludvikling, kan anvendes mere effektivt og på en mere resultatorienteret måde med henblik på at nå EU 2020-målsætningerne;

7.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre et pilotprojekt, der tager sigte på fremme af en fælles regional identitet for og forening af nationerne, f.eks. i Donau-makroregionen, og tage ved lære af de opnåede erfaringer og udnytte dem i forbindelse med andre potentielle makroregioner; mener, at disse pilotprojekter bør omfatte uddannelsesprogrammer i form af ungdomsseminarer med henblik på at skabe muligheder for kulturel udveksling og bidrage til at give sameksistensen i Europa en progressiv, bæredygtig og fremtidsorienteret dimension; mener, at det ville fremme social og økonomisk stabilitet i de berørte regioner.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 1 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Charalampos Angourakis, Sophie Auconie, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Seán Kelly, Constanze Angela Krehl, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Karima Delli, Pat the Cope Gallagher, Ivars Godmanis, Catherine Grèze, Lena Kolarska-Bobińska, Veronica Lope Fontagné, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Elisabeth Schroedter, Evžen Tošenovský

• [1]  EUT L 139 af 14.6.2006, s. 1.

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (29.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet - alle sektioner
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Mairead McGuinness

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. forkaster Rådets ændringer af forslaget til budget for 2011; finder, at Kommissionens vurdering af de budgetmæssige behov er mere realistisk end Rådets forslag, navnlig hvad angår afslutningen af foregående års regnskaber; kræver derfor, at tallene fra forslaget til budget for 2011 genindsættes;

2. udtrykker bekymring over Kommissionens optimistiske formodninger vedrørende udviklingen af landbrugsmarkederne i 2011; minder om de voldsomme udsving på markederne for mejeriprodukter i 2009; understreger behovet for let adgang til finansiering, hvis markederne skulle komme ud for lignende udsving i løbet af 2011; foreslår derfor at afsætte midler til reserver under udgiftsområde 2; finder, at en sådan “øremærkning” af midler er nødvendig for at sikre en hurtig reaktion på eventuelle vanskeligheder på de store landbrugsråvaremarkeder;

3. er opmærksom på, at skolefrugtordningen og skolemælksordningen er vigtige, når det drejer sig om at opmuntre børn til at spise sundt; glæder sig over Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen; foreslår at tilføre yderligere 10 mio. EUR til denne budgetpost; foreslår at øge støtten til skolemælksordningen med 10 mio. EUR;

4. understreger behovet for en permanent tilgang til håndtering af prisudsving på landbrugsmarkederne; er opmærksom på fordelene ved de 300 mio. EUR i ekstraordinære bevillinger til mejerisektoren, som blev tilført i 2010-budgettet; understreger, at dette var en punktuel foranstaltning; foreslår derfor at lave en ny budgetpost, der skal fungere som "mælkefond", for at yde støtte til modernisering, diversificering og omstrukturering, forbedre markedsføringen og støtte producentorganisationer;

5. understreger behovet for forbedrede kommunikationskanaler mellem institutionerne vedrørende budgetproceduren; udtrykker skuffelse over manglen på tilstrækkelig kommunikation fra Rådets side med hensyn til dets foreslåede ændringer af forslaget til budget for 2011; beklager, at medlemmer af Europa-Parlamentet først hørte om disse foreslåede ændringer fra pressen; opfordrer til et mere effektivt kommunikationssystem ved fremtidige budgetprocedurer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	29.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	John Stuart Agnew, Richard Ashworth, Liam Aylward, Christophe Béchu, Luis Manuel Capoulas Santos, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, George Lyon, Mairead McGuinness, James Nicholson, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Alfreds Rubiks, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Alyn Smith, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marian Harkin, Christa Klaß

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (2.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet – Sektion III – Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Ulrike Rodust

BEGRUNDELSE

I 2010 vil Europa-Parlamentets arbejde være koncentreret om behandlingen af de forestående forslag til reform af den fælles fiskeripolitik. Hertil hører også en reform af Den Europæiske Fiskerifond. Det vil være hensigtsmæssigt at tilpasse fordelingen af midler i forhold til de prioritetsforskydninger, der kan forventes som følge af reformen, og det skal der også tages hensyn til ved den næste finansielle ramme. Når de forberedende foranstaltninger til havpolitikken udløber, skal der findes et nyt retsgrundlag til at finansiere denne nye politik, og samtidig må det forhindres, at dette sker på bekostning af den fælles fiskeripolitik.

Budgettet for 2011 er præget af kontinuitet og af de begrænsninger, der opstår inden for rammerne af den finansielle ramme. Til Den Europæiske Fiskerifond (EFF) er der afsat bevillinger til forpligtelser til et beløb af 658 mio. EUR og bevillinger til betalinger til et beløb af 488 mio. EUR (hhv. 2,2 og 1,5 % mere end i 2010). De midler, der er afsat til den fælles fiskeripolitik, er skåret ned med ca. 15 mio. EUR (dvs. 5,5 %). Det skyldes først og fremmest anvendelse af færre midler til internationale fiskeriaftaler. Det er meget glædeligt, at der er afsat flere midler til EF-Fiskerikontrolagenturet (CFCA).

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Kommissionens budgetforslag

1.   glæder sig over Kommissionens forslag om fiskeri- og havpolitikken i budgetforslaget for 2011, selv om der med de budgetmidler, der er afsat inden for den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til den fælles fiskeripolitiks politiske betydning, navnlig for så vidt angår de politiske forventninger til et stærkere EU-engagement i fiskerikontrol, fiskeriforskning, modernisering af flåden med henblik på energibesparelser og forbedring af sikkerheden samt med hensyn til at afdæmpe de sociale virkninger af den nødvendige reduktion af fiskerikapaciteten;

2.   glæder sig over den foreslåede forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne til Den Europæiske Fiskerifond (EFF);

3.   beklager den foreslåede nedskæring af forpligtelsesbevillingerne til støtte til den forvaltning af fiskeressourcer (forbedring af de videnskabelige udtalelser), som Kommissionen har foreslået, eftersom øget fiskeriforskning er en uomgængelig forudsætning for en vellykket fiskeripolitik, navnlig med henblik på fastlæggelsen af de årlige fangstkvoter og sikring af en bæredygtig forvaltning af ressourcerne samt end en socialt og økonomisk bæredygtig fiskerisektor; noterer sig, at en betydelig forøgelse af udgifterne til fiskeriforskningen på mellemlang og lang sigt er en væsentlig forudsætning for en vellykket reform af den fælles fiskeripolitik;

4.   glæder sig over, at de foreslåede bevillinger til EF-Fiskerikontrolagenturet forhøjes, da dette agentur yder et vigtigt arbejde og derfor i tilstrækkelig grad skal støttes i forbindelse med de voksende arbejdsopgaver; er af den opfattelse, at en sådan forhøjelse af bevillingerne skal være tilstrækkelig til at udvide agenturets opgaver til også at omfatte overvågningen af internationale partnerskabsaftaler;

5.   er af den opfattelse, at EF-Fiskerikontrolagenturets aktionsbevillinger skal forhøjes, så det om nødvendigt kan chartre patruljeskibe og dermed sikre, at Unionen lever op til sit ansvar med hensyn til international fiskerikontrol;

6.   påpeger, at de midler, der er foreslået til opbygning af en integreret havpolitik, i lighed med hvad der er tilfældet for den fælles fiskeripolitik, ikke er tilstrækkelige til at dække selv de vigtigste aspekter ved iværksættelsen af denne nye politik; anmoder om, at der til EU's nye integrerede havpolitik oprettes specifikke budgetposter, hvortil der skal afsættes tilstrækkelige budgetmidler til, at den integrerede havpolitik ikke udvikler sig til skade for den fælles fiskeripolitik;

7.   noterer sig den markante nedskæring af betalingsbevillingerne til internationale fiskeriaftaler; finder det i denne forbindelse positivt, at Kommissionen med henblik på anvendelsen af bevillinger har bebudet fremover at foretage en gennemskuelig opdeling af betalinger til fangstrettigheder og betalinger til udvikling i det pågældende tredjeland;

8.   beklager manglen på finansieringsmuligheder for visse områder, hvor det er yderst påkrævet med en koordineret indsats på EU-plan, navnlig til formidling af allerede opnået viden om selektive fangstredskaber og til koordinering og fremme af den anvendte fiskeriforskning; minder om, at finansieringen af forskning og udvikling er nødvendig for at få et fagligt kendskab til alle bestande og kunne fastsætte det gennemsnitlige bæredygtige udbytte;

Rådets ændringsforslag

9.   afviser på det bestemteste de kraftige nedskæringer af bevillingerne til fiskerikapitlet i Rådets holdning til budgetforslaget for 2011; beklager, at Rådet er indstillet på at foretage en drastisk nedskæring af de allerede utilstrækkelige fællesskabsbevillinger til denne sektor; er af den opfattelse, at enhver yderligere nedskæring af EU-bevillinger ikke gavner den bæredygtige udvikling af fiskerisektoren;

10. beklager dybt Rådets forslag om at nedskære forpligtelses- og betalingsbevillingerne på området fiskerikontrol, både for så vidt angår EU’s deltagelse i medlemsstaternes opgaver på dette område, og for så vidt angår Unionens egne kontrolaktiviteter; påpeger, at Kommissionen allerede nu kun kan fremskaffe midler til 20 inspektører, hvilket kun er en dråbe i havet i betragtning af det presserende behov for en yderligere udbygning af EU’s kontrolnet, der skyldes fiskerivirksomhedens omfang og de europæiske farvandes udstrækning;

11. beklager ligeledes Rådets forslag om at nedskære bevillingerne til EF-Fiskerikontrolagenturet i Vigo i forhold til Kommissionens forslag; henviser til, at dette agentur skaber en stor værditilvækst, eftersom det hjælper til med at koordinere fiskerikontrollen på EU-plan;

12. beklager Rådets forslag om massive nedskæringer af bevillingerne til støtte til medlemsstaterne i forbindelse med indsamling af videnskabelige data; gør i den forbindelse Rådet opmærksom på, at datagrundlaget for fiskeripolitiske afgørelser for tiden er yderst utilfredsstillende; gør endvidere Rådet opmærksom på, at medlemsstaterne ikke altid på tilfredsstillende vis lever op til deres forpligtelse til at indsamle og fremsende fiskeridata, og at det derfor er så meget mere nødvendigt at opretholde Kommissionens støtte;

13. opfordrer Rådet til at genoverveje sin holdning til omfanget af betalinger inden for rammerne af Den Europæiske Fiskerifond (EFF), da det ellers forekommer uundgåeligt at foretage ændringer på et senere tidspunkt; kritiserer Rådets krav om at nedskære de bevillinger, der er afsat til kontrol med den korrekte anvendelse af EFF-midler.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	30.8.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 0 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Josefa Andrés Barea, Kriton Arsenis, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Marek Józef Gróbarczyk, Carl Haglund, Iliana Malinova Iotova, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Maria do Céu Patrão Neves, Britta Reimers, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Jarosław Leszek Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jean-Paul Besset, Ole Christensen, Chris Davies, Diane Dodds, Antolín Sánchez Presedo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Constance Le Grip

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (6.9.2010)

til Budgetudvalget

Parlamentets holdning til forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet - Sektion III - Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Ordfører: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   finder de af Rådet foreslåede nedskæringer på uddannelse og kultur uacceptable af både politiske og tekniske årsager; er chokeret over nedskæringerne i uddannelsesprogrammerne, da disse er helt i strid med Rådets egne udtalelser om, hvor vigtig uddannelse er i forbindelse med EU's 2020-strategi og med målsætningerne for mobilitet, som er en del af Lissabon-processen; agter at genopføre bevillingerne fra Kommissionens budgetforslag; mener, at nedskæringer inden for kultur, uddannelse, idræt og ungdomspolitik sætter et dårligt eksempel for dem, der udformer medlemsstaternes nationale budgetter, da det sender et signal om, at der er behov for besparelser på disse områder, som er fundamentale for gennemførelsen af de vigtigste initiativer i Europa 2020-strategien;

2.   beklager manglen på ambitioner i Kommissionens forslag til budget vedrørende finansiering af foranstaltninger til at opfylde de overordnede mål i Europa 2020-strategien som vedtaget af Det Europæiske Råd; beklager navnlig, at der ikke er tildelt yderligere midler ud over den finansielle programmering inden for almen og faglig uddannelse trods deres betydning for Europa 2020-strategien og den meget høje gennemførelsesgrad; opfordrer derfor til at hæve bevillingerne til programmet for livslang læring for at hjælpe EU med at opfylde sine overordnede mål;

3.   glæder sig over Kommissionens initiativ "Unge på vej" som et politisk initiativ; understreger imidlertid, at der ikke bør oprettes nogen ny budgetpost, da initiativet bør gennemføres gennem de eksisterende programmer;

4.   understreger, at der bør foretages væsentlige forhøjelser af budgetterne for Erasmus-programmet, Leonardo da Vinci-programmet og programmet "Mennesker" for studerende, universitetslærere og forskeres mobilitet i Europa og for moderniseringen af Europas universiteter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte og fremme udvekslingen af universitetslærere og hjælpe de videregående uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at tackle manglerne i anerkendelsen af kvalifikationer, der er tilegnet gennem udveksling af studerende, navnlig inden for rammerne af Erasmus-programmet, da disse mangler kan mindske interessen blandt studenter; er desuden bekymret over de sociale uligheder, der er blevet iagttaget i forbindelse med adgangen til disse programmer; anbefaler at øge bevillingerne til programmerne, uden blot at øge antallet af stipendier, med henblik på at give flere mennesker adgang til dem, og anmoder Kommissionen om at etablere en bedre kommunikationspolitik over for uddannelsesinstitutioner, der deltager i EU's udvekslingsprogrammer; opfordrer Kommissionen til at afsætte flere midler til faglig uddannelse af unge for at hjælpe dem med at vælge de områder af økonomien, som fungerer, og som vil overleve i disse økonomiske krisetider;

5.   understreger nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige bevillinger til udarbejdelse af den nye kompetence inden for idræt i henhold til artikel 165 i TEUF, hvilket kræver, at der afsættes flere bevillinger end tidligere med henblik på at støtte foranstaltninger på dette område, f.eks. fremme af idræt og idrætsforeninger, og samle erfaringer forud for gennemførelsen af et fuldt udbygget sportsprogram fra 2012 og frem; understreger den særligt vigtige rolle, idrætten spiller i udformningen af en følelse af europæisk identitet og videreudviklingen af begrebet unionsborgerskab; understreger desuden idrættens store potentiale for at integrere mennesker i et samfund; påpeger, at ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten ikke kan bruges som undskyldning for at skære i bevillingerne for 2011-budgettet, men at EU snarere har pligt til med uformindsket engagement at fortsætte gennemførelsen af de forberedende foranstaltninger med henblik på at opfylde EU's nye opgaver på dette område;

6.   er meget overrasket og bekymret over Rådets forslag om at skære betragteligt i betalingsbevillingerne på flere budgetposter, da det vil forhindre, at lovet støtte udbetales rettidigt med det resultat, at denne støtte vil skulle udbetales med renter på et senere tidspunkt, hvilket vil medføre højere omkostninger i 2012;

7.   anmoder om, at Media Mundus-programmet flyttes fra underudgiftsområde 3b tilbage til udgiftsområde 4, hvor den forberedende foranstaltning var placeret, da denne foranstaltning har en stærk international dimension, hvilket gør den til en del af EU's udenrigspolitik;

8.   mener, at IKT-baseret almen og faglig uddannelse er afgørende for at sikre, at Europa udvikler nye kvalifikationer til nye stillinger og til fulde udnytter mulighederne i et stadigt mere digitalt samfund; foreslår derfor, at EU-programmerne i højere grad bør bidrage til udviklingen af disse kvalifikationer, samt kvalifikationer, som der er brug for i forbindelse med grøn økonomi og bæredygtig udvikling; anbefaler, at beskyttelse af personoplysninger udgør en integreret del af IKT-relaterede programmer;

9.   er bekymret over de lave bevillinger til kommunikation og de betragtelige reduktioner, navnlig vedrørende uddannelsesseminarer for journalister; opfordrer indtrængende til, at bevillingerne øges for at forbedre koordineringen af Europe Direct-informationscentre og lette åbningen af nye europæiske offentlige rum;

10. mener, at det er strategisk vigtigt at afsætte flere bevillinger til at fremme EU's materielle og immaterielle kulturarv, herunder i synergi med EU's nye kompetence inden for turisme.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	2.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Badia i Cutchet, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Ildikó Gáll-Pelcz, Mary Honeyball, Cătălin Sorin Ivan, Morten Løkkegaard, Marek Henryk Migalski, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Timo Soini, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Gianni Vattimo, Marie-Christine Vergiat, Sabine Verheyen
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ivo Belet, Luigi Berlinguer, Timothy Kirkhope, Iosif Matula, Francisco José Millán Mon, Georgios Papanikolaou, Alyn Smith

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (3.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning vedrørende budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – Alle sektioner
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Juan Fernando López Aguilar

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at budgettet for underudgiftsområde 3a, som foreslået af Kommissionen i budgetforslaget, er steget betydeligt i forhold til 2010, forpligtelsesbevillingerne med 12,8 % og betalingsbevillingerne med 15,4 %; understreger, at denne stigning er konsekvensen af såvel ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, der har gjort charteret om de grundlæggende rettigheder bindende og afskaffet søjlestrukturen i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som de aktioner, der er fastlagt i Stockholmprogrammet for de næste fem år; beklager, at det samme ikke er tilfældet for "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed", hvor der kun er sket en meget lille stigning i budgettet på trods af den nylige ikrafttrædelse af Lissabontraktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt EU's forestående tiltrædelse af Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; beklager derfor Rådets foreslåede nedskæringer på et område af overordentlig stor betydning for EU's borgere og medlemsstater; finder det særligt beklageligt, at der er sket nedskæringer i betalingsbevillingerne til hasteforanstaltninger i forbindelse med masseindrejser af flygtninge;

2.  insisterer dog på, at projekterne skal have rimelige midler, der kan forsvares objektivt i en tid med økonomisk krise og budgetmæssige begrænsninger, og på, at de skal koncentrere sig om de prioriteter, der allerede er blevet fastlagt i Stockholmprogrammet; minder om, at effektiv budgetplanlægning forudsætter effektiv anvendelse af de allerede tilgængelige midler;

3.  fastholder, at agenturerne for området frihed, sikkerhed og retfærdighed skal tilføres passende, rimelige midler, der kan forsvares objektivt, i behandlingen af emner som grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, så de er i stand til at udføre deres opgaver, især agenturerne med nye opgaver som beskrevet i Stockholmprogrammet og Lissabontraktaten; understreger i denne sammenhæng, at det vil være nødvendigt at øge Europols budget for 2011, for at Europol kan udføre sin opgave med at kontrollere amerikanske forespørgsler om information som beskrevet i TFTP-aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at sikre, at Det Europæiske Asylstøttekontor begynder sit arbejde i god tid før 2011, og at de tilstrækkelige finansielle ressourcer stilles til rådighed, for at støttekontoret kan begynde at udføre sit mandat; beklager, at agenturernes bevillinger ikke er på højde med Unionens nye beføjelser på disse områder, navnlig inden for områderne migration, asyl, retlige anliggender eller grundlæggende rettigheder;

4.  mener, at den forestående revision af Frontex-agenturets mandat vil omfatte afgørelser, der i rette tid vil involvere betydelige økonomiske overvejelser, f.eks. om agenturets evne til at købe eller leje sine egne aktiver og udstyr, og understreger derfor behovet for at sikre, at agenturet har tilstrækkelige finansielle midler til at udføre sit mandat;

5.  minder Kommissionen og Rådet om, at revisionen af Europolafgørelsen[1] i lyset af Lissabontraktaten er en prioritet for Europa-Parlamentet, at den bør behandles som en hastesag, og at Parlamentet konstant bør være fuldt informeret og involveret;

6.  mener, at uddannelse og kompetenceudvikling hos personalet i agenturerne for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvad angår deres viden om og kontrol af overensstemmelse med EU-lovgivning og international ret, bør prioriteres ved at øge bevillingerne;

7. minder om og gentager sit standpunkt vedrørende nødvendigheden af pålidelig, præcis, detaljeret og rettidig informering af Parlamentet om budgettet og dets gennemførelse inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og navnlig om implementeringen af store it-informationssystemer som f.eks. anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS) og agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed såvel som andre projekter, der vedrører menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder;

8.  opfordrer til en revision af midlerne i det generelle program for "solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme" for bedre at kunne tage hensyn til situationen i de medlemsstater, der lider under større migrationspres.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	2.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Roberta Angelilli, Vilija Blinkevičiūtė, Rita Borsellino, Simon Busuttil, Philip Claeys, Rosario Crocetta, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Hélène Flautre, Kinga Göncz, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Véronique Mathieu, Nuno Melo, Louis Michel, Claude Moraes, Jan Mulder, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Rui Tavares, Daniël van der Stoep, Axel Voss, Renate Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alexander Alvaro, Edit Bauer, Ioan Enciu, Ana Gomes, Nadja Hirsch, Monika Hohlmeier, Stanimir Ilchev, Franziska Keller, Michèle Striffler, Marie-Christine Vergiat

• [1]  Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37).

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (7.9.2010)

til Budgetudvalget

om Parlamentets holdning til budgetforslaget for 2011 som ændret af Rådet – Sektion III – Kommissionen
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Algirdas Saudargas

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at den aktuelle økonomiske krise og eurokrise, som Den Europæiske Union står overfor, ikke blot har vist behovet for et mere samlet Europa og et øget samarbejde mellem medlemsstaterne, hvilket kræver, at EU-borgerne seriøst støtter EU-institutionerne og viser dem tillid, men også klart har demonstreret merværdien af fælleseuropæiske tiltag, der udgør mere end summen af de nationale budgetter;

B. der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 har medført institutionelle ændringer til gavn for et mere demokratisk EU, f.eks. i form af øgede beføjelser til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og indførelse af borgerinitiativet, som vil kræve en omfattende kommunikationspolitik over for borgerne, såvel som optimale betingelser at fungere under, for at sætte dem i stand til at udnytte denne nye magt hensigtsmæssigt,

C. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. juni 2010 om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011[1] erklærede sig "foruroliget over det lave bevillingsniveau – der i visse tilfælde oven i købet er faldet sammenlignet med 2010 – i forbindelse med programmer til fremme af det europæiske statsborgerskab, kommunikation og information og medier" og mente, "at disse programmer udgør et væsentligt element for etablering af en europæisk identitet og formidling af europæiske projekter til EU-borgere",

D. der henviser til, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i sin udtalelse af 2. september 2009 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion III – Kommissionen[2] gav udtryk for bekymring over faldet i bevillingerne under underudgiftsområde 3.2 (Borgerskab) i forhold til 2009,

1. påpeger, at indførelsen af europæisk økonomisk styring og alle de skridt, medlemsstaterne i den seneste tid har taget som reaktion på eurokrisen, skal ledsages af en rigtig kommunikationspolitik for at opnå støtte fra borgerne, som har set fordelene ved et mere kollektivt Europa;

2. mener i øvrigt, at de nye institutionelle bestemmelser i Lissabontraktaten, især oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som på lang sigt burde få stor indflydelse på den måde, hvorpå Den Europæiske Union og medlemsstaterne tackler udenrigspolitikken, bør forklares grundigt for borgerne;

3. beklager, at de beløb, Kommissionen har foreslået i sit budgetforslag for 2011, er lave og til dels endog lavere end i 2010 på et tidspunkt, hvor der er behov for større finansiel støtte til fremme af en kommunikationspolitik, som tager sigte på både at fremme EU's mål og øge dets fordele og samtidig skabe bedre forståelse for dets strukturer og for borgernes muligheder for at få indflydelse på dets politikker for at styrke deres følelse af europæisk identitet; mener, at drøftelserne om denne afgørende udfordring for det europæiske demokrati ikke må forbigås i debatten om den flerårige finansielle ramme;

4. glæder sig på den anden side over de forhøjelser, der er foretaget i overslaget over Parlamentets indtægter og udgifter for 2011, hvad angår bevillingerne til finansiering af europæiske politiske partier og fonde; påpeger de europæiske politiske partier og fondes betydning for borgernes opmærksomhed på EU's politikker og den europæiske integration.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.9.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Andrew Henry William Brons, Carlo Casini, Andrew Duff, Matthias Groote, Roberto Gualtieri, Zita Gurmai, Gerald Häfner, Stanimir Ilchev, Ramón Jáuregui Atondo, Constance Le Grip, David Martin, Paulo Rangel, Algirdas Saudargas, György Schöpflin, József Szájer, Søren Bo Søndergaard, Indrek Tarand, Rafał Trzaskowski, Guy Verhofstadt
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Enrique Guerrero Salom, Sylvie Guillaume, Íñigo Méndez de Vigo, Vital Moreira, Helmut Scholz

• [1]  Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2010)0205.
• [2]  Bilag til Budgetudvalgets betænkning af 13. oktober 2009 (A7-0038/2009).

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (16.7.2010)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Ombudsmands overslag for regnskabsåret 2011
(2010/2001(BUD))

Rådgivende ordfører: Adina-Ioana Vălean

KORT BEGRUNDELSE

Udvalget for Andragender har taget Den Europæiske Ombudsmands overslag over institutionens budgetbehov i regnskabsåret 2011, som blev fremsendt til budgetmyndigheden i medfør af finansforordningens artikel 31, til efterretning.

Det er Den Europæiske Ombudsmands opgave at finde retfærdige løsninger på klager over EU-institutioner. Han opfordrer også til gennemsigtighed og fremmer en administrativ servicekultur. Ombudsmanden har et tæt samarbejde med andre EU-institutioner og -organer og med det europæiske netværk af nationale og regionale ombudsmænd.

Ombudsmandens budget består af tre hoveddele: udgifter vedrørende personale, udgifter vedrørende bygninger, møbler, udstyr osv. og udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af generelle opgaver.

For at kunne udføre alle sine opgaver anmoder Den Europæiske Ombudsmand i budgetoverslagene for regnskabsåret 2011 om et samlet beløb på 9 395 100 EUR. Det er en stigning på 0,67 % (62 825 EUR) sammenlignet med budgettet for 2010. I de foregående år var budgetstigningerne væsentligt højere med + 5,95 % i 2009 og + 7,14 % i 2010.

I lyset af den nuværende finansielle og økonomiske krise og for at vise solidaritet med nationale og regionale kolleger, som oplever hårde tider med hensyn til deres budgetter, har ombudsmanden forsøgt at begrænse budgetstigningerne mest muligt.

På den anden side har ombudsmanden fået nye ansvarsområder. Ombudsmandens mandat er i medfør af Lissabontraktaten blevet udvidet fra "Fællesskabets institutioner og organer" til "Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer". Dette vil uden tvivl få indvirkning på hans arbejdsbyrde i fremtiden.

Overslagene for 2011 tager ikke specielt højde for disse nye opgaver, og ombudsmanden anfører, at han ikke kan give garantier med hensyn til de nuværende begrænsningers holdbarhed. Han oplyser også, at han vil anmode om supplerende midler, hvis den yderligere arbejdsbyrde i henhold til Lissabontraktaten tvinger ham til det. Dette er på nuværende tidspunkt hypotetisk, og det står ikke umiddelbart klart, hvad virkningen kan blive i praksis.

Ombudsmandens tjenestegrene har ligesom i forbindelse med tidligere overslag gennemgået alle budgetposter for at identificere og generere besparelser og/eller omfordele midler. Dette har resulteret i samlede besparelser for 2011 på 273 500 EUR. Besparelserne omfatter mere end 80 % af den samlede stigning i andre budgetposter, bl.a. som følge af øgede udgifter til oversættelse på grund af en ny prispolitik fra Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CDT) og øgede it-udgifter til forbedring af et forældet videokonferencesystem, der anvendes til kommunikation mellem ombudsmandens kontorer i Strasbourg og Bruxelles.

Ombudsmanden oplyser, at de resultater, der blev opnået i 2009, var meget positive. Undersøgelserne blev afsluttet hurtigere uden negative virkninger på kvaliteten. Det skyldes delvis det yderligere personale, som ombudsmanden var i stand til at ansætte på grundlag af budgettet for 2009, og delvis anvendelsen af innovative undersøgelsesmetoder. Sagerne blev i 2009 i gennemsnit afsluttet efter en undersøgelsesperiode på ni måneder, og næsten 60 % af undersøgelserne resulterede i en tilfredsstillende løsning på klagen.

Hvad angår personale, omfattede ombudsmandens stillingsfortegnelse i budgettet for 2010 63 stillinger: 16 tjenestemænd og 47 midlertidigt ansatte (35 AD- og 28 AST-stillinger). Hvad angår budgettet for 2011, anmoder ombudsmanden om en yderligere AST-stilling samt 12 opgraderinger (6 AST og 6 AD) i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 6, stk. 2. Endvidere anmoder han om at få ændret en AD14-stilling fra en midlertidig til en fast stilling.

Med hensyn til institutionens uddannelsespolitik foreslår ombudsmanden at øge midlerne til uddannelse i 2011 fra 37 000 EUR til 45 000 EUR. Hvis disse midler var til rådighed, kunne institutionen udvide sin nye uddannelsespolitik, som der allerede blev taget højde for i overslagene for 2010, og som træder i kraft i andet halvår af 2010.

Ordføreren støtter ombudsmandens anmodninger og er af den opfattelse, at de samlede budgetmidler, der anmodes om i overslagene, vil gøre det muligt for ham at opfylde sine forpligtelser i henhold til ombudsmandens statut og udføre sine opgaver effektivt.

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at de bevillinger, Den Europæiske Ombudsmand anmoder om, vil gøre det muligt for ham at opfylde sine forpligtelser i henhold til ombudsmandens statut og for institutionen at udføre dens opgaver effektivt;

2.  bemærker, at i forhold til 2009 (+ 5,95 %) og 2010 (+ 7,14 %) er stigningen i de budgetmidler, ombudsmanden anmoder om for 2011, kun på 0,67 % (62 825 EUR); bemærker imidlertid, at ombudsmanden i denne periode med økonomisk og social krise bør følge Europa-Parlamentets anbefalinger og rette sig efter Parlamentets ønske om at begrænse udgifterne til de europæiske institutioner mest muligt de kommende år;

3.  glæder sig over, at ombudsmanden udtrykker solidaritet med sine nationale og regionale kolleger, som i den nuværende finansielle og økonomiske krise er i en vanskelig situation med hensyn til deres budgetter;

4. påpeger, at Lissabontraktatens ikrafttræden har udvidet ombudsmandens mandat fra "Fællesskabets institutioner og organer" til "Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer", hvilket medfører nye ansvarsområder, særlig i forbindelse med Det Europæiske Råd og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

5.  er opmærksom på, at det ikke er sikkert, at det nuværende begrænsede budget i betragtning af ombudsmandens yderligere ansvarsområder i medfør af Lissabontraktaten er holdbart; opfordrer ombudsmanden til fortsat at fremlægge realistiske, omkostningsbaserede overslag, som fuldt ud tager højde for behovet for at forvalte knappe midler bedst muligt;

6.  glæder sig over, at 2009 har været et meget positivt år, hvor undersøgelserne blev afsluttet hurtigere uden at bringe kvaliteten i fare; påpeger, at dette var et resultat af både yderligere menneskelige ressourcer og indførelsen af innovative undersøgelsesmetoder; opfordrer ombudsmanden til at arbejde på at fastholde disse fremragende resultater;

7.  tager til efterretning, at ombudsmanden ligesom tidligere har gennemgået alle budgetposter for at generere besparelser og omfordele midler; glæder sig over, at dette har resulteret i samlede besparelser på 273 500 EUR, som dækker mere end 80 % af den samlede stigning i budgettet for 2011 (336 325 EUR), og forklarer den meget begrænsede stigning i dette budget (62 825 EUR);

8.  støtter ombudsmandens anmodning om en yderligere AST-stilling, 12 opgraderinger (6 AD- og 6 AST-stillinger) og en (AD 14) ændring fra en midlertidig til en fast stilling; støtter ombudsmandens forslag om at øge bevillingerne til uddannelse og indlede en kvalitetstyringsrevision i 2011.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	15.7.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Margrete Auken, Elena Băsescu, Victor Boştinaru, Simon Busuttil, Giles Chichester, Bairbre de Brún, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Iliana Malinova Iotova, Carlos José Iturgaiz Angulo, Peter Jahr, Lena Kolarska-Bobińska, Erminia Mazzoni, Willy Meyer, Mariya Nedelcheva, Chrysoula Paliadeli, Diana Wallis, Jarosław Leszek Wałęsa, Angelika Werthmann, Tatjana Ždanoka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marta Andreasen, Gerald Häfner, Constance Le Grip
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Andrew Duff, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Norica Nicolai

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	7.10.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 2 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Damien Abad, Alexander Alvaro, Marta Andreasen, Reimer Böge, Jean-Luc Dehaene, Isabelle Durant, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Estelle Grelier, Carl Haglund, Lucas Hartong, Jutta Haug, Jiří Havel, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Nadezhda Neynsky, Miguel Portas, Vladimír Remek, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Richard Ashworth, Maria Da Graça Carvalho, Frédéric Daerden, Roberto Gualtieri, Paul Rübig, Peter Šťastný, Georgios Stavrakakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Charles Goerens, Jan Mulder