BETÆNKNING om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2014, Sektion III – Kommissionen

22.2.2013 - (2013/2010(BUD))

Budgetudvalget
Ordfører: Anne E. Jensen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2014, Sektion III – Kommissionen

(2013/2010(BUD))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 312, 313 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA)[1],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[2],

–   der henviser til sin beslutning af 12. december 2012 om det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013[3],

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013[4] og til de tre relaterede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–   der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 7,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 29. juni 2012 og 19. oktober 2012 om vækst- og beskæftigelsespagten,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0043/2013),

A. der henviser til, at Lissabontraktaten tildeler Den Europæiske Union betydelige nye beføjelser, for eksempel hvad angår optræden udadtil, sport, rumfart, klimaændringer, energipolitik, turisme og civilbeskyttelse;

B.  der henviser til, at den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i Lissabontraktaten er indført i traktaten og skal indgås i form af en rådsforordning vedtaget af Rådet med enstemmighed, når Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer;

C. der henviser til, at den nuværende finansielle ramme udløber ved udgangen af 2013, og at 2014 bør være det første det første år for gennemførelsen af den næste flerårige finansielle ramme;

D. der henviser til, at 2013 vil være det første år for gennemførelsen af den nye forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget;

Generel baggrund

1. noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013 om den næste flerårige finansielle ramme (FFR); insisterer på, at hvis Europa‑Parlamentet endnu ikke har godkendt den nye FFR-forordning, bør Kommissionen først udarbejde et budgetforslag for 2014 på grundlag af sine egne forslag til FFR for perioden 2014-2020 og derefter, hvis der ikke er opnået enighed om en ny FFR, justere sit forslag i henhold til traktatens artikel 312, stk. 4;

2. minder om, at artikel 312, stk. 2, som bestemmer, at FFR‑forordningen vedtages af Rådet, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse, artikel 312, stk. 4, som foreskriver anvendelse af de lofter, der gælder for den foregående finansielle rammes sidste år, såfremt der ikke i tide er indgået aftale om den næste FFR, samt artikel 30 i den nuværende interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning vil finde anvendelse i tilfælde af, at der ikke inden årets udgang indgås en aftale om den næste FFR‑forordning, hvilket indebærer en forlængelse af 2013-lofterne, justeret med en fast deflator på 2 % årligt, indtil der vedtages en ny FFR‑forordning; gentager i den forbindelse, at det er rede til at indgå en hurtig aftale med Rådet og Kommissionen for at sikre, at der findes et gældende retsgrundlag for gennemførelsen af EU's programmer og politikker i 2014;

3.  erkender vanskeligheden i at fastlægge generelle retningslinjer for 2014‑budgettet, når der fortsat er stor usikkerhed omkring forpligtelsesloftet for 2014; understreger, at dette kan strække sig fra 143,8 mia. EUR udtrykt i 2014-priser – hvis FFR for 2014-2020 bliver godkendt på grundlag af Det Europæiske Råds forhandlingspakke af 23. november 2012 – til 155,5 mia. EUR i 2014-priser, hvis loftet for 2013 forlænges;

4.  bemærker, at den økonomiske og finansielle krise har medført, at de politiske ledere i EU er nået til enighed om behovet for en større økonomisk, finansiel, beskatningsmæssig og bankmæssig integration samt en bedre forvaltning og har understreget behovet for at stimulere væksten med det formål at genoprette de offentlige finanser; understreger, at en stramning af EU-budgettet vil være i strid med disse politiske mål;

Et tilstrækkeligt og realistisk betalingsniveau

5.  er af den opfattelse, at det er muligt at undgå unødvendige komplikationer i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, således som det navnlig sås i forbindelse med 2012‑budgettet, hvis der fastlægges tilstrækkelige og realistiske budgetoverslag i begyndelsen af budgetcyklussen;

6.  minder om, at Rådets uforsonlige holdning i forhandlingerne har ført til, at det samlede betalingsniveau i 2013-budgettet er 5 mia. EUR lavere end Kommissionens anslåede betalingsbehov i budgetforslaget; understreger, at Kommissionens forslag var baseret på en nedjustering af medlemsstaternes egne prognoser for 2013 samt en antagelse om, at alle betalingsanmodninger for 2012 ville blive udbetalt i medfør af 2012-budgettet; er derfor yderst bekymret over betalingsniveauet i 2013‑budgettet og påpeger, at dette bevillingsniveau ikke vil være tilstrækkeligt til at dække de faktiske betalingsbehov i 2013, eftersom den betalingsmargen, der er tilbage under FFR‑betalingsloftet i 2013‑budgettet, udgør 11,2 mia. EUR, mens overførslen af yderligere betalingsbehov fra 2012 alene beløber sig til over 16 mia. EUR; advarer om, at en fortsat og uforholdsmæssig udskydelse af betalinger på årsbasis vil give betydelige problemer i de kommende år;

7.  tillægger den fælles erklæring, som er undertegnet af Parlamentet, Rådet og Kommissionen på højeste politiske niveau i december 2012, og som udgør en integreret del af aftalen om 2013-budgettet mellem budgetmyndighedens to parter, og ifølge hvilken EU-budgettet for 2013 vil stille de nødvendige yderligere betalingsbevillinger til rådighed med henblik på at sætte Unionen i stand til at betale sine regninger og bevare sin politiske troværdighed og solvens, den største politiske betydning;

8.  minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles erklæring om betalingerne for 2012 på et tidligt tidspunkt i 2013 skal fremlægge et udkast til et ændringsbudget, der udelukkende skal tilsigte betaling af de suspenderede betalingskrav fra 2012, der i alt beløber sig til 2,9 mia. EUR, samt andre udestående juridiske forpligtelser, uden at dette berører den korrekte gennemførelse af 2013-budgettet; minder om, at der i november og december 2012 blev indgivet yderligere betalingsanmodninger med delt forvaltning til et samlet beløb på omkring 16. mia. EUR til Kommissionen, som skal udbetales i 2013; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremlægge dette udkast til ændringsbudget hurtigst muligt og senest ved udgangen af marts 2013 med henblik på at undgå konflikter med budgetproceduren for 2014;

9.  opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at arbejde konstruktivt sammen i fællesskab med Parlamentet for at undgå at gentage denne situation i fremtidige budgetcyklusser ved at forbedre prognosenøjagtigheden og blive enige om realistiske og tilstrækkelige budgetoverslag, som indeholder klare og detaljerede oplysninger om alle betalingsoverslag;

10. opfordrer i denne henseende atter Kommissionen til at aflægge en månedlig rapport til Parlamentet og Rådet om udviklingen i medlemsstaternes betalingskrav til strukturfondene, samhørighedsfonden og fondene for udvikling af landdistrikter og fiskeri (opdelt efter medlemsstat og fond); påpeger, at oplysningerne i denne månedlige rapport bør danne grundlaget for overvågningen af opfyldelsen af de forpligtelser, som institutionerne er blevet enige om;

11. opfordrer ligeledes indtrængende til, at der hurtigst muligt nedsættes en interinstitutionel arbejdsgruppe om betalinger, som bygger på erfaringerne fra de interinstitutionelle møder om betalinger, der blev afholdt i forbindelse med budgetproceduren for 2013; er overbevist om, at sådanne politiske møder kan medvirke til at undgå misforståelser, for så vidt angår nøjagtigheden af tallene for og overslagene over betalingsbehovene; mener især, at denne arbejdsgruppe bør prioritere at behandle forskellene mellem de prognoser, der er fremsendt af medlemsstaternes myndigheder, hvad angår udgifter afholdt under delt forvaltning, og niveauet for betalingsbevillinger, som Rådet kollektivt fastlægger under budgetforhandlingerne; opfordrer til, at det første interinstitutionelle møde om betalinger afholdes i løbet af første halvår af 2013;

12. er dybt bekymret over, at selv om gennemførelsen af betalingsbevillingerne var på 99 % ved udgangen af 2012, er de samlede uindfriede forpligtelser (UF) i det forløbne år steget med 10 mia. EUR og nået op på et hidtil uset niveau på 217,3 mia. EUR; frygter, at de uindfriede forpligtelser vil være endnu højere ved udgangen af 2013; advarer mod en alt for stringent anvendelse af reglen om automatisk frigørelse som metode til at løse problemet med UF, da dette ville være i modstrid med vækst- og beskæftigelsespagten, som Det Europæiske Råd vedtog i 2012; mener, at de interinstitutionelle møder om betalinger i år nøje bør undersøge forskellen mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger og skabe en dialog med Kommissionen for fuldt ud at afklare, hvordan UF er sammensat, samt undersøge, om det nuværende toppunkt primært skyldes den økonomiske krise, eller om der er tale om større strukturelle problemer; opfordrer i tilfælde af sidstnævnte institutionerne til at samarbejde og vedtage en passende handlingsplan til håndtering af problemet med det hidtil usete niveau for UF i løbet af den næste FFR; insisterer på, at Rådet afstår fra på forhånd at træffe afgørelse om niveauet for betalinger uden at tage hensyn til de faktiske behov og juridiske forpligtelser; bemærker endvidere, at akkumulerede UF faktisk underminerer et gennemsigtigt EU‑budget, hvoraf det tydeligt fremgår, hvordan forpligtelser og betalinger er forbundet i et bestemt regnskabsår;

13. minder om, at 2014 er et overgangsår mellem to flerårige finansielle rammer, og forventer, at Kommissionens finansielle programmering for 2014 vil blive ledsaget af en grundig og realistisk vurdering af bevillingsniveauet under hensyntagen til, at selv om gennemførelsen af det flerårige finansielle program er langsommere i det indledende år end ved afslutningen, og at betalingsbehovet som følge deraf sædvanligvis er lavere i begyndelsen af en flerårig finansiel periode end ved dens afslutning, bør spørgsmålet vedrørende UF ved udgangen af 2013 behandles hurtigst muligt;

14. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med budgetforslaget for 2014 at fremlægge klare og faktuelle oplysninger om forbindelsen mellem det foreslåede bevillingsniveau og gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsespagten, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2012;

15. understreger, at 2013-budgetforhandlingerne endnu engang har vist, at EU-budgettets nuværende finansieringssystem, hvor de nationale bidrag udgør mere end 75 % af EU's indtægter, er i modstrid med traktatens ånd og ordlyd og gør EU‑budgettet fuldstændigt afhængigt af de nationale regnskaber, hvilket kan have særligt negative konsekvenser i en tid med nationale budgetmæssige begrænsninger; opfordrer indtrængende til at reformere strukturen i EU's indtægter, så der indføres nye og ægte egne indtægter såsom afgiften på finansielle transaktioner og den nye EU‑moms; gentager sin støtte til Kommissionens forslag om at reformere ordningen for Unionens egne indtægter;

EU-budgettets rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU 2020-strategien og i skabelsen af økonomisk vækst og beskæftigelse

16. minder om, at 2014 er planlagt til at være det første gennemførelsesår i den nye FFR og derfor er afgørende for, at den nye programmeringsperiode får en vellykket start; mener, at EU-budgettet for 2014 derfor bør prioritere opretholdelse af økonomisk vækst og konkurrenceevne, fremme af beskæftigelsen og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

17. minder om EU-budgettets særlige karakter, som kun beløber sig til 1 % af EU's BNP og udgør et investeringsbudget med en stærk løftestangseffekt; understreger, at 94 % af det flyder tilbage i medlemsstaterne og til de europæiske borgere gennem dets politikker og programmer, hvorfor det ikke bør ses som en yderligere byrde, men derimod som et redskab til fremme af investeringer, vækst og beskæftigelse i Europa; understreger, at offentlige investeringer i regionerne og medlemsstaterne ville være mindre eller umulige uden bidraget fra EU-budgettet; mener, at enhver reduktion af EU-budgettet uundgåeligt ville øge skævhederne og være til skade for hele Unionens økonomiske vækst og konkurrenceevne samt for dens samhørighed, og at det ville undergrave solidaritetsprincippet som en central værdi for EU; mener, at kravet om "mere Europa" er meningsløst, hvis det ledsages af forslag om en drastisk reduktion af EU-midlerne;

18. anerkender de vedvarende økonomiske og budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan og medlemsstaternes budgetpolitiske konsolideringsbestræbelser; understreger imidlertid, at EU-budgettet er et effektivt investerings- og solidaritetsredskab med dokumenteret merværdi på såvel EU-plan som på nationalt plan; er overbevist om, at budgettets evne til at kickstarte økonomisk vækst, konkurrencedygtighed og beskæftigelse er endog mere vigtig i økonomisk vanskelige tider, da det vil skabe betingelserne for, at disse konsolideringsbestræbelser kan blive vellykkede, og at EU-budgettet bør ses som et instrument til at komme ud af krisen;

19.  understreger behovet for at fremme finansiel støtte og aktiviteter til oprettelse af uddannelsessystemer af høj kvalitet, der kombinerer praktisk oplæring med erhvervsuddannelse; opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne inden for erhvervsuddannelse for effektivt at kunne bekæmpe ungdomsarbejdsløshed; minder i den forbindelse om forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en ungdomsgaranti[5];

20. minder om, at alle de makroøkonomiske finansielle stabiliseringsforanstaltninger, der er gennemført siden 2008, endnu ikke har kunnet bringe den økonomiske og finansielle krise til en afslutning; mener derfor, at medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at frigøre deres potentiale for bæredygtig og inklusiv vækst, f.eks. gennem fremme af uddannelse, livslang læring og mobilitet, så vi igen kan vende tilbage til vækst og beskæftigelse i Europa; mener endvidere, at et meget målrettet, solidt og tilstrækkeligt EU‑budget, som kan bidrage til at koordinere og øge de nationale indsatser, nødvendigvis skal være en del af løsningen;

21. opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje synergivirkninger mellem de nationale konsolideringsbestræbelser og et godt prioriteret EU-budgets merværdi, idet der tages højde for gennemførelsen af de politiske forpligtelser, der allerede er indgået på højeste niveau; minder om, at gennemførelsen af politiske forpligtelser og prioriteringer er langt mere effektiv, når der er synergi mellem de nationale budgetter og EU-budgettet, og understreger betydningen af at gennemføre interparlamentariske debatter om de fælles økonomiske og budgetmæssige retningslinjer for medlemsstaterne og Unionen inden for rammerne af den europæiske parlamentariske uge om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker;

22. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forelæggelsen af budgetforslaget for 2014 at tage behørig højde for EU-budgettets rolle i processen med det europæiske semester; opfordrer især Kommissionen til at levere faktuelle og konkrete data om, hvordan budgetforslaget kan spille en udløsende, katalytisk, synergetisk og supplerende rolle for investeringer på lokalt, regionalt og nationalt plan med henblik på gennemførelsen af de prioriteringer, der er vedtaget inden for rammerne af det europæiske semester;

23 mener, at EU-udgifterne for det meste har potentiale til at skabe stordriftsfordele og automatisk bør føre til en vurdering af mulige besparelser på nationalt niveau, hvilket ville aflaste medlemsstaternes offentlige finanser betydeligt;

24. understreger behovet for at udnytte alle værktøjer og foranstaltninger, som står til Den Europæiske Unions disposition, for at hjælpe medlemsstaterne ud af krisen og forhindre fremtidige kriser; fremhæver den afgørende rolle, som de tre europæiske tilsynsmyndigheder spiller med hensyn til at muliggøre en omfattende gennemførelse af finansforordningen og tilsynsstrukturerne; opfordrer Kommissionen til at foreslå tilstrækkelig finansiering til disse tre agenturer i budgetforslaget i 2014 og i forbindelse med forberedelsen af vurderingen og revisionen af forordningerne til januar 2014 at foregribe nødvendigheden af en revideret finansieringsmodel for disse agenturer, som vil øge deres uafhængighed, samtidig med at enhedsprincippet i EU-budgettet sikres;

25. fremhæver den strategiske virkning af valget af prioriteringer for 2014 som det første år i den kommende flerårige finansielle ramme; understreger det presserende behov for, at EU fremmer vækst og konkurrenceevne med henblik på at skabe beskæftigelse og muligheder, navnlig for de unge;

26. minder i denne forbindelse om, at EU 2020‑strategien bør være i centrum i den næste FFR (2014-2020), og opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere og tydeligt vise alle relaterede investeringer i 2014‑budgettet, idet der lægges vægt på investeringer inden for videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation), infrastruktur, SMV'er, vedvarende energi, bæredygtig udvikling, iværksætteri, beskæftigelse – navnlig ungdomsbeskæftigelse – og kvalifikationer samt styrkelse af økonomisk, social og territorial samhørighed;

27. beklager dybt Rådets sædvanlige horisontale nedskæringer og advarer det mod fristelsen til igen at gøre brug af sådanne kunstige nedskæringer; vil lægge særlig vægt på at sikre et tilstrækkeligt betalingsniveau for politikker og programmer, som fremmer vækst og konkurrenceevne;

28. agter at fortsætte med nøje at undersøge Kommissionens planer om at reducere personalet i EU's institutioner og minder om, at dette skal ses som et overordnet mål; bemærker, at sådanne foranstaltninger kan hindre en hurtig, fortløbende og effektiv gennemførelse af EU's aktioner og programmer; er af den opfattelse, at administrationens effektivitet skal sikres og endda styrkes; mener, at enhver kortsigtet eller langsigtet nedskæring af personalet bør være baseret på en forudgående konsekvensanalyse og blandt andet tage fuldt hensyn til Unionens juridiske forpligtelser og institutionernes nye beføjelser og øgede opgaver, som følger af traktaterne; minder om den fælles erklæring om decentrale agenturer, navnlig den vedføjede fælles tilgang samt bestemmelserne om agenturer, som har fået pålagt nye opgaver;

29. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

• [1]  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
• [2]  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
• [3]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0486.
• [4]  EUT L 000 af 00.00.2013, s. 0.
• [5]  COM(2012)0729.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	20.2.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 4 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Richard Ashworth, Zuzana Brzobohatá, Jean Louis Cottigny, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Lucas Hartong, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Jan Kozłowski, Claudio Morganti, Jan Mulder, Vojtěch Mynář, Juan Andrés Naranjo Escobar, Alda Sousa, László Surján, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	François Alfonsi, Alexander Alvaro, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jürgen Klute, Peter Šťastný, Georgios Stavrakakis, Theodor Dumitru Stolojan, Nils Torvalds
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Bill Newton Dunn