BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik

14.2.2014 - (COM(2013)0860 – C7‑0437/2013 – 2013/0416(COD)) - ***I

Udvalget om International Handel
Ordfører: Vital Moreira


Procedure : 2013/0416(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0110/2014
Indgivne tekster :
A7-0110/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik

(COM(2013)0860 – C7‑0437/2013 – 2013/0416(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0860),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0437/2013),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget om forslagets finansielle forenelighed,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 38,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0110/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[1]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[2],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[3],

og ud fra følgende betragtninger:

(1)      Forbindelserne mellem Den Europæiske Union (herefter "Unionen") og Den Tunesiske Republik (herefter "Tunesien") udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Euromedassocieringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Tunesien på den anden side[4] (herefter "associeringsaftalen mellem EU og Tunesien") trådte i kraft den 1. marts 1998. Ifølge associeringsaftalen mellem EU og Tunesien tilendebragte Tunesien i 2008 afviklingen af tolden på industrivarer, hvorved Tunesien blev det første Middelhavsland, der indgik en frihandelsaftale med Unionen. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af ENP-handlingsplaner, hvoraf den seneste dækker perioden 2013-2017.

(2)      Tunesiens økonomi er blevet hårdt ramt af de nationale hændelser i forbindelse med begivenhederne i det sydlige Middelhavsområde siden slutningen af 2010, kendt som "det arabiske forår", og af den fortsatte uro i området, navnlig i nabolandet Libyen. Disse begivenheder og det svage globale økonomiske klima, især recessionen i euroområdet (som er Tunesiens vigtigste handelsmæssige og finansielle partner), har haft meget negative virkninger for Tunesiens økonomi og har ført til en nedgang i væksten og skabt store eksterne og budgetmæssige finansieringsunderskud.

(3)      Efter at præsident Ben Ali blev afsat den 14. januar 2011, afholdt Tunesien sit første frie og demokratiske valg den 23. oktober 2011. Siden da findes der et nationalt forfatningsråd, og selv om den politiske overgang ikke har været helt problemfri, gør de vigtigste politiske aktører en vedvarende indsats for at gennemføre reformer med henblik på at opnå et fuldgyldigt demokratisk system.

(3a)    Den forfatning, som den tunesiske nationale forfatningsgivende forsamling er i gang at udarbejde, indebærer visse fremskridt hvad angår individuelle rettigheder og friheder samt ligestilling mellem mænd og kvinder, hvilket leder Tunesien i retning af demokrati og retsstatsprincippet.

(4)      Siden det arabiske forår begyndte, har Unionen ved forskellige lejligheder givet tilsagn om at ville støtte Tunesien i landets økonomiske og politiske reformproces. Dette tilsagn blev bekræftet i november 2012 i konklusionerne fra mødet i Associeringsrådet mellem Unionen og Tunesien ▌. Politisk og økonomisk støtte fra Unionen til Tunesiens reformproces er i overensstemmelse med Unionens politik over for det sydlige Middelhavsområde, som fastsat i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik.

(5)      I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der blev vedtaget sammen med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 778/2013/EU[5], bør makrofinansiel bistand fra Unionen ▌være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, hvis sigte er at genoprette en holdbar ekstern finansieringssituation for støttemodtageren, og som bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger til forbedring af betalingsbalancesituationen, navnlig i løbet af programperioden, og styrke gennemførelsen af relevante aftaler og programmer med Unionen.

(6)      I april 2013 indgik de tunesiske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF) en ikkeforebyggende treårig standby-aftale (herefter "IMF-programmet") på 1 150 mio. SDR til støtte for Tunesiens økonomiske tilpasnings- og reformprogram. Formålet med IMF-programmet er i overensstemmelse med målsætningen for Unionens makrofinansielle bistand, nemlig at afhjælpe kortsigtede betalingsbalanceproblemer og gennemføre stærke tilpasningsforanstaltninger.

(7)      Unionen har under sit normale samarbejdsprogram stillet 290 mio. EUR til rådighed i gavebistand for perioden 2011-2013 til støtte for Tunesiens politiske og økonomiske reformdagsorden. Desuden er der under SPIRNG-programmet (støtte til partnerskaber, reformer og inklusiv vækst) bevilget 155 mio. EUR til Tunesien i 2011-2013.

(8)      På grund af landets forværrede økonomiske situation og fremtidsudsigter anmodede Tunesien i august 2013 Unionen om makrofinansiel bistand.

(9)      Eftersom Tunesien er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(10)    Idet der stadig er et betydeligt resterende eksternt finansieringsunderskud på den tunesiske betalingsbalance, som overstiger de midler, der er stillet til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, og på trods af Tunesiens gennemførelse af omfattende økonomiske stabiliserings- og reformprogrammer anses Unionens makrofinansielle bistand til Tunesien (herefter "Unionens makrofinansielle bistand") under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være et hensigtsmæssigt svar på Tunesiens anmodning om støtte til den økonomiske stabilisering i kombination med IMF-programmet. Unionens makrofinansielle bistand støtter Tunesiens økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(11)    Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Tunesien og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.

(12)    Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en omfattende kvantitativ vurdering af Tunesiens resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, landet har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere programmerne og de midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Tunesien og merværdien af Unionens samlede engagement.

(13)    Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

(14)    Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Tunesien. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(15)    Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Tunesiens tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(16)    Det bør være en forudsætning for at yde Unionens makrofinansielle bistand, at Tunesien respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstaten, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Tunesien og at fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med, at såvel forudsætningerne opfyldes, som at disse målsætninger nås.

(17)    For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Tunesien vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Den Europæiske Revisionsret foretager den fornødne revision.

(18)    Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse.

(19)    Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør stemme overens med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(20)    Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(21)    For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[6].

(22)    Unionens makrofinansielle bistand bør knyttes til økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ens gennemførelsesbetingelser, samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med de tunesiske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Tunesien bør rådgivningsproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.          Unionen stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Tunesien (herefter "Unionens makrofinansielle bistand") på højst 300 mio. EUR med henblik på at understøtte Tunesiens økonomiske stabilisering og reformer. Bistanden skal bidrage til at dække Tunesiens betalingsbalancebehov som angivet i det igangværende IMF-program.

2.          Hele Unionens makrofinansielle bistand ydes til Tunesien i form af lån. Kommissionen bemyndiges til på vegne af Unionen at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner med henblik på at udlåne dem til Tunesien. Lånene skal have en løbetid på højst 15 år.

3.          Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF og Tunesien, og med de centrale principper og målsætninger i den økonomiske reform, som er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Tunesien samt EU-Tunesien-handlingsplanen for 2013-2017 inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner disse institutioner i god tid med den relevante dokumentation.

4.          Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i to et halvt år fra første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der henvises til i artikel 3, stk. 1.

5.          Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Tunesiens finansieringsbehov i forhold til de oprindelige fremskrivninger, reducerer Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2, størrelsen af bistanden, eller suspenderer eller annullerer den.

Artikel 2

Det er en forudsætning for at yde Unionens makrofinansielle bistand, at Tunesien respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstaten, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Kommissionen overvåger opfyldelsen af denne forudsætning gennem hele livscyklussen for Unionens makrofinansielle bistand. Denne artikel anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU[7].

Artikel 3

1.          Kommissionen aftaler efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2, med de tunesiske myndigheder klart definerede økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum ("aftalememorandummet"), som omfatter en tidsramme for betingelsernes opfyldelse. De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der henvises til i artikel 1, stk. 3, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Tunesien gennemfører med støtte fra IMF.

2.          Disse betingelser har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med de offentlige finansforvaltningssystemer i Tunesien, blandt andet ved anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med EU’s udenrigspolitik skal også tages i betragtning ved udarbejdelsen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af disse målsætninger.

3.          De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og de tunesiske myndigheder.

4.          Kommissionen kontrollerer jævnligt, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, fortsat er opfyldt, herunder om Tunesiens økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 4

1.          Kommissionen stiller Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i tre lånerater under iagttagelse af betingelserne i stk. 3. Raternes størrelse fastlægges i aftalememorandummet.

2.          Den makrofinansielle bistand stilles om fornødent til rådighed i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009[8].

3.          Kommissionen frigiver raterne under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)    forudsætningen i artikel 2 er opfyldt

(b)    en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politisk program, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-kreditaftale, samt

(c)    gennemførelsen af de økonomisk-politiske betingelser i aftalememorandummet inden for en nærmere angiven tidsfrist.

Anden rate må ikke udbetales tidligere end tre måneder efter frigivelsen af første rate. Tredje rate må ikke udbetales tidligere end tre måneder efter frigivelsen af anden rate.

4.          Såfremt betingelserne i stk. 3 ikke opfyldes, suspenderer eller annullerer Kommissionen midlertidigt udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I sådanne tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om grundene til denne suspendering eller annullering.

5.          Unionens makrofinansielle bistand udbetales til den tunesiske centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler udbetales til det tunesiske finansministerium som den endelige modtager.

Artikel 5

1.          Låntagnings- og långivningstransaktioner i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i euro med samme valørdato og må for Unionen ikke indebære nogen ændring af løbetiden eller udsætte den for eventuelle valutakurs- eller renterisici eller nogen anden kommerciel risiko.

2.          Tillader omstændighederne det, og anmoder Tunesien herom, kan Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i lånebetingelserne indføjes en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at betingelserne for låntagningstransaktionerne indeholder en tilsvarende klausul.

3.          Tillader omstændighederne en forbedring af rentesatsen på lånet, og anmoder Tunesien herom, kan Kommissionen beslutte at refinansiere hele eller en del af sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser. Refinansierings- eller omlægningstransaktioner skal foregå i overensstemmelse med stk. 1 og 4, og må ikke resultere i en forlængelse af løbetiden for de pågældende lån eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.

4.          Alle Unionens omkostninger, som vedrører de låntagnings- og långivningstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse, afholdes af Tunesien.

5.          Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 6

1.          Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[9] og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012[10].

2.          Gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand er underlagt direkte forvaltning.

3.          Det aftalememorandum og den låneaftale, der indgås med de tunesiske myndigheder, skal indeholde bestemmelser:

(a)  som sikrer, at Tunesien regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens almindelige budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

(b)  som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, i henhold til Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95[11], Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[12] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013[13]

(c)  som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentanter til at foretage kontrol og inspektion på stedet

(d)  som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger

(e)  som sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Tunesien i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

4.          I forbindelse med gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand overvåger Kommissionen ved hjælp af operationelle vurderinger, om Tunesien råder over fornuftige finansielle arrangementer, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.

Artikel 7

1.          Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.          Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 8

1.          Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en vurdering af denne gennemførelse. I rapporten:

a)     gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)     vurderes Tunesiens økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger

c)     redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Tunesiens aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.

2.          Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                                  På Rådets vegne

Formand                                                                           Formand

  • [1] *              Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
  • [2]               EUT C […] af […], s. […].
  • [3]               Europa-Parlamentets udtalelse af …..2012 og Rådets afgørelse af…2012.
  • [4]               Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2).
  • [5]               Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 778/2013/EU af 12. august 2013 om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 15).
  • [6]              Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
  • [7]                  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
  • [8]                  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).
  • [9]                  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, af 26.10.2012, s. 1).
  • [10]                  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).
  • [11]                Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
  • [12]                Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
  • [13]                Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

BEGRUNDELSE

I henhold til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, som blev vedtaget sammen med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 12. august 2013 om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien forpligtede de to medlovgivere sig til "fuldt ud at afspejle [de] betragtninger og principper [, der er indeholdt i den fælles erklæring] i de fremtidige individuelle afgørelser om Unionens makrofinansielle bistand".

Derfor afspejler ændringsforslagene i denne betænkning om Kommissionens forslag til afgørelse om makrofinansiel bistand til Tunesien de betragtninger og principper, der er indeholdt i den fælles erklæring, og/eller de harmoniserer ordlyden i dette forslag med betragtningerne og artiklerne i den seneste afgørelse om makrofinansiel bistand (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1351/2013/EU om makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan).

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET OM FINANSIEL FORENELIGHED

11.2.2014

Vital MOREIRA

Formand for INTA-udvalget

ASP 14G351

I overensstemmelse med den beslutning, som blev truffet af koordinatorerne for Budgetudvalget på deres møde den 15. januar 2014, ønsker jeg at fremsende vores henstillinger til din betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik baseret på de retningslinjer, som Neynsky, fast ordfører for makrofinansiel bistand i BUDG, har foreslået.

Overordnet set støtter BUDG Kommissionens forslag om at yde makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik på maksimalt 250 mio. EUR i form af mellemfristede lån uden gavebistand. Vi anser den makrofinansielle bistand for at være nødvendig, for at Tunesien kan reducere risiciene mod landets betalingsbalance- og budgetsituation på kort sigt, for at lette vedtagelsen af strukturreformer til forbedring af landets makroøkonomiske situation og for at give landet mulighed for at gennemføre foranstaltningerne i henhold til handlingsplanen mellem EU og Tunesien. Budgetomkostningerne ved bistanden vil svare til tilførslerne, med en sats på 9 % af de beløb, der udbetales i garantifonden for EU's eksterne långivning, fra budgetpost 01 03 06 ("tilførslerne til Garantifonden"). Ud fra den antagelse, at den første og anden udbetaling af lånet på et samlet beløb på 170 mio. EUR vil blive foretaget i 2014, og den tredje udbetaling af lånet på 80 mio. EUR vil blive foretaget i 2015, og i overensstemmelse reglerne for garantifondmekanismen, vil midlerne blive tilført i budgetterne for 2016-2017.

Jeg vil gerne understrege, at udbetalingen af den makrofinansielle bistand til Tunesien bør være i nøje overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen og reglerne for garantifondmekanismen og betinget af vellykkede programrevisioner i henhold til IMF's finansielle ordning og gennemførelsen af de reformforanstaltninger, der er vedtaget i aftalememorandummet mellem Kommissionen og Tunesien.

Hvis INTA som det ledende udvalg beslutter at afvige fra beløbet på det lån, som Kommissionen har foreslået, vil BUDG ikke drage tvivl om denne beslutning, så længe beløbet holdes inden for de grænser, der er fastsat for Tilførsler fra Garantifonden (budgetpost 01 03 06). For 2016 og 2017, når tilførslen forventeligt finder sted, er der i finansieringsplanen fastsat henholdsvis 273 mio. EUR i FB og 199 mio. EUR i FB for denne budgetpost.

For enhver medtagelse af tilskud skal de grænser, der er fastsat under budgetpost 01 03 02 Makrofinansiel bistand overholdes (for 2016 og 2017 er der i finansieringsplanen fastsat 76,7 mio. EUR i FB og 80,82 EUR i FB).

Hvis der sker en ændring af det beløb, som Kommissionen foreslår, som følge af de endelige forhandlinger, skal medlemmerne af BUDG dog holdes underrettet om det endelige resultat, således at udvalget kan tage højde herfor i løbet af den relevante budgetprocedure.

Jeg er overbevist om, at du vil tage højde for henstillingerne i denne skrivelse under forhandlingerne med Rådet om den makrofinansielle bistand til Tunesien.

Med venlig hilsen

Alain Lamassoure

Formand, Budgetudvalget

PROCEDURE

Titel

Afventer DA COM

Referencer

COM(2013)0860 – C7-0437/2013 – 2013/0416(COD)

Dato for høring af EP

5.12.2013

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

13.1.2014

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET

13.1.2014

BUDG

13.1.2014

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

AFET

21.1.2014

BUDG

15.1.2014

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Vital Moreira

17.12.2013

 

 

 

Behandling i udvalg

21.1.2014

 

 

 

Dato for vedtagelse

13.2.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Maria Badia i Cutchet, Nora Berra, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Andrea Cozzolino, George Sabin Cutaş, Marielle de Sarnez, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Robert Sturdy, Henri Weber, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Peter Skinner, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Birgit Schnieber-Jastram, Czesław Adam Siekierski, Renate Sommer, Rainer Wieland, Joachim Zeller, Tadeusz Zwiefka

Dato for indgivelse

14.2.2014