Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
7. valgperiode - juli 2009
PDF 1225k
INDHOLDSFORTEGNELSE
REGISTER
OPLYSNING TIL LÆSEREN

AFSNIT VI  : SESSIONER
KAPITEL 6  : INDLÆG TIL PROCEDUREN

Artikel 173  : Bemærkninger til forretningsordenen

1.    Et medlem kan få ordet for at henlede formandens opmærksomhed på enhver tilsidesættelse af forretningsordenen. Ved begyndelsen af indlægget anfører medlemmet, hvilken artikel, medlemmet mener, er tilsidesat.

2.    En bemærkning til forretningsordenen har forrang for alle andre indlæg.

3.    Taletiden er begrænset til ét minut.

4.    Vedrørende bemærkninger til forretningsordenen træffer formanden øjeblikkelig afgørelse i overensstemmelse med forretningsordenen og meddeler denne afgørelse umiddelbart efter bemærkningen til forretningsordenen. Der stemmes ikke herom.

5.    Formanden kan undtagelsesvis erklære, at der vil blive givet meddelelse om afgørelsen på et senere tidspunkt, dog ikke mere end 24 timer efter bemærkningen til forretningsordenen. Udskydelsen af afgørelsen medfører dog ikke udsættelse af den igangværende forhandling. Formanden kan forelægge spørgsmålet for det kompetente udvalg.

En bemærkning til forretningsordenen skal vedrøre det punkt på dagsordenen, der er til behandling. Formanden kan give ordet for en bemærkning til forretningsordenen om et andet spørgsmål på et passende tidspunkt, f.eks. efter afslutningen af det pågældende dagsordenspunkt eller inden en afbrydelse af mødet.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik