Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om evaluering af strategien for det indre marked - 2002 - indfrielse af løfterne (KOM(2002) 171 - C5-0283/2002 - 2002/2143(COS))

P5_TA(2003)0058 A5-0026/2003

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 171 – C5&nbhy;0283/2002),

-   der henviser til "Commission Staff Working Paper on Internal Market Scoreboard" (maj 2002) (SEK(2002) 569),

-   der henviser til Kommissionens beretning til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om anden toårsrapport om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse i det indre marked (KOM(2002) 419),

-   der henviser til Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om status over det indre marked for tjenester - rapport om første fase af strategien for tjenester i det indre marked (KOM(2002) 441),

-   der henviser til "Commission Staff Working Paper on Internal Market Scoreboard" nr. 11 (november 2002) (SEK(2002) 1243),

-   der henviser til beslutningsforslag af

-   der henviser til de betænkeligheder, det gav udtryk for i sin beslutning af 4. oktober 2001 om Kommissionens meddelelse om en strategi for tjenester i det indre marked(1) og af 13. april 2000 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om strategien for EU's indre marked(2),

-   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (CES 871/2002)(3),

-   der henviser til traktatens artikel 14,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og udtalelse fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5&nbhy;0026/2003),

A.   der henviser til, at det indre marked er en af Unionens hjørnestene og et ekstraordinært politisk og økonomisk resultat, og at den seneste resultattavle da også bekræfter, at det indre marked er forbundet med betydelige fordele for forbrugere og virksomheder i kvalitets-, udvalgs- og prismæssig henseende,

B.   der henviser til, at et fuldt funktionsdygtigt indre marked for varer og tjenesteydelser er et integrerende led i opfyldelsen af målene om økonomisk reform, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, og at udviklingen af et indre marked for tjenesteydelser er blevet identificeret som det næste store mål,

C.   der henviser til, at en nylig undersøgelse i Kommissionen viser, at oprettelsen af det indre marked for finansielle tjenester vil øge EU's vækst med 1,1 % og føje ca. 130 mia. EUR til EU's økonomi,

D.   der henviser til, at der ved gennemførelsen af det indre marked også skal tages hensyn til EF-traktatens forpligtelser, som f.eks. artikel 158, for at skabe økonomisk og social samhørighed i hele Europa og opnå en bæredygtig udvikling,

E.   der henviser til, at EF-traktatens artikel 153 sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på det indre marked,

F.   der henviser til, at det europæiske charter for små virksomheder, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Feira, kræver reformer for at gennemføre et virkeligt indre marked, der er brugervenligt for små virksomheder,

G.   der henviser til, at der er konstateret store hindringer på markedet for tjenesteydelser, herunder hindringer for den frie bevægelighed og etableringsretten, og at mange af disse hindringer skyldes nationale, regionale og lokale bestemmelser,

H.   der henviser til, at gennemførelse i national ret og anvendelse i praksis af lovgivningen om det indre marked hele tiden har været kendetegnet ved store forskelle, og at visse medlemsstaters dårlige resultater har fungeret som en kraftig bremse,

I.   der henviser til, at medlemsstaternes anvendelse af beskyttelsesklausuler kan skade fællesskabslovgivningens ensartethed, og at de proceduremæssige garantier ved anvendelse af beskyttelsesklausuler og kontrollen hermed er utilstrækkelig, hvorved man risikerer, at ikke alle berørte parter inddrages, når medlemsstaterne udarbejder en given beskyttelsesklausul,

J.   der henviser til, at så længe der ikke er fastlagt fælles europæiske standarder, eller så længe princippet om gensidig anerkendelse ikke finder anvendelse, giver kravene om testning og certificering på lokalt niveau virksomhederne betydelige yderligere udgifter, hvilket hæmmer gennemførelsen af det indre marked,

K.   der henviser til, at medlemsstaterne på Det Europæiske Råds møde i Feira vedtog at fremskynde planerne for billigere og hurtigere virksomhedsetablering,

L.   der henviser til, at Kommissionen siden 1999 har fastlagt en køreplan for de aktioner, der er nødvendige for at udvikle politikken vedrørende det indre marked, men at fremskridtene stadig ikke har været store nok til, at målene kan nås,

M.   der henviser til, at medlemsstaterne generelt er utilbøjelige til at fremme gennemførelsen af det indre marked uden at blive opfordret hertil fra Kommissionens og Parlamentets side,

Støtte til strategien for det indre marked

1.   understreger på ny, at det på det kraftigste støtter strategien for det indre marked, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at placere gennemførelsen af det indre marked og iværksættelsen af initiativet vedrørende det indre marked for tjenesteydelser øverst på dagsordenen for det økonomiske topmøde i 2003;

2.   giver udtryk for sin dybe bekymring over kløften mellem Rådets støtte til de mål, Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon, og medlemsstaternes utilbøjelighed til at gennemføre reformer; finder, at der må gives førsteprioritet til et omfattende initiativ til at fjerne denne kløft, hvor alle EU-institutioner og forbruger-, arbejdstager- og erhvervssammenslutninger må inddrages i et effektivt partnerskab;

3.   glæder sig over etableringen af Rådet (konkurrenceevne), er overbevist om, at dette repræsenterer en ændring i de politiske prioriteringer og ikke blot er en administrativ bekvemmelighedsforanstaltning, og kræver, at medlemsstaterne med fast hånd sørger for, at spørgsmål vedrørende det indre marked bringes ind under de generelle rammer for økonomisk reform;

4.   opfordrer alle medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen i national ret af direktiver vedrørende det indre marked og beklager samtidig, at regeringerne ifølge den seneste resultattavle for det indre marked fra november 2002 er bagefter i forhold til gennemførelsesplanerne, da 2,1 % af lovgivningen stadig mangler at blive gennemført; konstaterer ligeledes, at to af de største økonomier, Frankrig og Tyskland, er længst væk fra målet;

5.   anmoder Kommissionen om at gennemføre en nøje evaluering af årsagen til, at medlemsstaterne ikke har gennemført fællesskabslovgivningen, og af, hvad der hindrer gennemførelsen af denne lovgivning, og beder medlemsstaterne i en beretning til Kommissionen, der skal forelægges og drøftes på ethvert økonomisk topmøde, redegøre for, hvorfor de ikke har gennemført lovgivningen;

6.   henstiller til medlemsstaterne at begrænse anvendelsen af beskyttelsesklausuler til et minimum og henstiller til Kommissionen at sørge for, at der indføres tilstrækkelige garantier for udarbejdelsen af beskyttelsesklausuler og tilsynet hermed;

7.   henstiller til Kommissionen i første instans at søge pragmatiske løsninger på problemet med den manglende gennemførelse samtidig med, at den giver traktatbrudssager en hurtigere og mere effektiv behandling, og til i samarbejde med Retten i Første Instans at udvikle hurtige undersøgelsesprocedurer, i givet fald ledsaget af sanktioner, samt at gennemføre de forslag, Parlamentet har vedtaget på dette område;

8.   finder det nødvendigt at foretage en gennemgang af, hvor effektivt Rettens system med sanktioner og bøder er, for at styrke systemet, hurtigt spore prioritetssager og fastsætte gennemførelsesfrister, efterfulgt af hurtige procedurer for pålæggelse af bøder;

9.   mener, at der må inkorporeres en test til at efterprøve forenelighed med det indre marked i de prøver, som al fællesskabslovgivning skal igennem, og i planer vedrørende forenkling og forbedring af denne lovgivning (bedre retsforskrifter); støtter foranstaltningerne til at forbedre gennemførelsen i national ret af bestemmelser vedrørende det indre marked og til at sætte en stopper for overdrevent komplicerede gennemførelser (forgyldning); opfordrer medlemsstaternes parlamenter til at gøre sig mere aktive bestræbelser på at sikre en betids og omhyggelig gennemførelse af direktiver vedrørende det indre marked;

10.   understreger, at nøje overholdelse af konkurrencereglerne på europæisk og nationalt plan er væsentlig for at sikre, at virksomhederne, især de små, har maksimale muligheder for at udvide deres aktiviteter og konkurrere på loyale betingelser overalt på det indre marked;

11.   mener, at borgere og forbrugere har ret til mere information om medlemsstaternes manglende gennemførelse af lovgivning vedrørende det indre marked;

12.   mener, at Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne - i partnerskab med forbruger-, arbejdstager- og erhvervsorganisationer - bør samarbejde om at promovere fordelene ved det indre marked og tilskynde virksomheder til at benytte sig af de muligheder, dette marked frembyder;

13.   afviser Kommissionens påstand om, at Parlamentet og Rådet bærer det samme ansvar for, at en række mål ikke er nået; gør i denne forbindelse opmærksom på, at med hensyn til de mål, som Kommissionen nævner blandt dem, der ikke er nået, er årsagen næsten udelukkende Rådets langsommelighed;

14.   tilskynder Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om en konsekvent strategi for gennemførelse af lovgivningen vedrørende det indre marked; understreger navnlig behovet for konsekvent at gennemføre de nye juridiske rammebestemmelser om elektronisk handel, elektroniske kommunikationsnet, copyright og databeskyttelse;

15.   støtter Kommissionens strategi for bistand til kandidatlandene i deres forberedelser til det indre marked; understreger især nødvendigheden af uddannelsesprogrammer for embedsmænd i kandidatlandene og erindrer om, at disse landes aktive deltagelse i spørgsmål vedrørende det indre marked er af stor betydning;

Særlige aktioner til støtte for strategien for det indre marked

16.   opfordrer medlemsstaterne til at give førsteprioritet til en korrekt og ikke-diskriminatorisk gennemførelse af bestemmelserne om det indre marked og til etablering af støtteenheder, som skal have til opgave at bistå borgere og virksomheder med at udøve de rettigheder, de har i medfør af det indre marked;

17.   opfordrer Kommissionen til navnlig at sørge for at sikre, at den lovgivning, der vedtages inden for rammerne af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, omsættes til national lovgivning inden for den fastsatte tidsfrist, da et integreret finansmarkeds fulde potentiale ellers ikke kan udnyttes;

18.   understreger, at konsekvente regler og procedurer for databeskyttelse er vigtige for, at det indre marked kan fungere effektivt; insisterer på, at Kommissionen i sin kommende revision af direktiv 95/46/EF(4)om databeskyttelse støtter det indre marked for datastrømme og -overførsel; opfordrer navnlig til konsekvente strategier for forbrugermeddelelser og simple fælles procedurer for underretning af databeskyttelsesmyndigheder;

19.   bekræfter, at det går stærkt ind for SOLVIT-netværket (effektiv problemløsning i det indre marked) og for relanceringen af borgernes vejviserservice (Citizens' Signpost Service); mener, at Rådet (konkurrenceevne) bør modtage regelmæssige rapporter fra disse netværk og fremme hurtige aktioner til løsning af de problemer, der konstateres;

20.   noterer sig de særforanstaltninger, der er fastlagt i Kommissionens strategi for opnåelse af målene senest i begyndelsen af 2004, og bekræfter, at det er rede til at samarbejde med Kommissionen og Rådet for at nå disse mål;

21.   mener imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt at anmode medlemsstaterne om inden juni 2003 at træffe foranstaltninger til at sikre, at anpartsselskaber kan oprettes inden for en begrænset frist og med begrænsede omkostninger og begrænset kapital, men at det er nødvendigt at undersøge de hindringer, der eksisterer for oprettelse af små virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, og udforme initiativer til at overvinde disse hindringer, herunder anvendelse af it-medier og internet;

22.   glæder sig over de fremskridt, der for nyligt er gjort med hensyn til at liberalisere gas- og elektricitetsmarkederne samt med hensyn til at regulere lufttransporten, som er fremskridt, der gør det muligt at opfylde nogle af de vigtigste mål, der fastsattes på Det Europæiske Råds møde i Barcelona;

23.   opfordrer Rådet til straks at afslutte drøftelserne om EF-patentet;

24.   opfordrer derfor Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med at forenkle det tunge momssystem og sikre, at den reelle indvirkning på erhvervslivet, navnlig på de små og mellemstore virksomheder, vurderes nøje, når der foreslås ny lovgivning;

25.   anmoder Kommissionen om at forelægge en costbenefitanalyse i kommende resultattavle-rapporter om fordelene ved gennemførelse af lovgivning om det indre marked i form af arbejdspladser, vækst, BNP og EU-økonomiens konkurrenceevne og om at angive omkostningerne ved manglende gennemførelse af denne lovgivning;

26.   anmoder Kommissionen om i samarbejde med Parlamentet at tilrettelægge et nyt forum for det indre marked for at give borgerne og erhvervslivet, især SMV'er, mulighed for at komme frem med deres bekymringer og drøfte løsninger;

27.   opfordrer medlemsstaterne til i anledning af det økonomiske topmøde i 2003 at bekræfte deres tilsagn om at fuldføre det indre marked 10 år efter dets indførelse ved at underskrive en højtidelig erklæring, hvis formål er at forbedre og gennemføre det indre marked for varer og tjenesteydelser til fordel for borgerne;

28.   opfordrer Det Europæiske Konvent til at behandle problemet med manglende gennemførelse af fællesskabslovgivningen og til at forelægge forslag til løsning af dette problem;

Et indre marked for tjenesteydelser

29.   støtter som allerede nævnt i ovennævnte beslutning af 4. oktober 2001 på det kraftigste initiativer til at skabe et indre marked for tjenesteydelser;

30.   glæder sig over Kommissionens grundige status over det indre marked for tjenester i rapporten fra 2002, men giver samtidig udtryk for sin bekymring med hensyn til omfanget og den komplekse karakter af de hindringer, der er konstateret, og som berører hele den europæiske økonomi;

31.   bemærker, at et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenesteydelser vil give forbrugerne større valgmuligheder og gøre det muligt for dem at modtage tjenesteydelser fra andre medlemsstater; ser i forbindelse med den eventuelle udvikling af et indre marked for sundhedssektorydelser frem til resultaterne af de overvejelser, der gøres på højt plan om patientmobilitet og udvikling inden for sundhedsplejen og skal være afsluttet i 2003;

32.   bemærker, at den frie bevægelighed for personer har haft mindst succes blandt de fire friheder på det indre marked; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til resolut at fremme anerkendelsen af eksamensbeviser erhvervet i andre medlemsstater; fastholder, at der er behov for at præcisere direktivet om arbejdstagere udstationeret i andre medlemsstater;

33.   værdsætter Kommissionens nye holdning til de facto-hindringer for personers frie bevægelighed, der skyldes forskelle i skatte- og afgiftsbestemmelser for pensioner og biler; henstiller til Kommissionen at gennemføre de foranstaltninger, der er fastlagt i meddelelser vedrørende disse områder;

34.   opfordrer Rådet til straks at forelægge Parlamentet en fælles holdning om forslaget til forordning om salgsfremme på det indre marked; anmoder Kommissionen om at underbygge Rådets arbejde med fortsatte undersøgelser af fordelene ved et indre marked for salgsfremme, med særlig vægt på SMV'er og forbrugere;

35.   kræver, at Rådet (konkurrenceevne) på ny bekræfter medlemsstaternes engagement i principperne om oprindelsesland og gensidig anerkendelse som det essentielle grundlag for gennemførelsen af det indre marked for varer og tjenesteydelser;

36.   glæder sig over forslagene vedrørende et horisontalt instrument til at sikre den frie bevægelighed for tjenesteydelser i form af gensidig anerkendelse, idet automatisk anerkendelse så vidt muligt tilstræbes, administrativt samarbejde og, hvor dette er strengt nødvendigt, harmonisering;

37.   mener, at medlemsstaterne straks bør iværksætte undersøgelser af den del af deres lovgivning, der berører serviceudbydere, med henblik på at fjerne protektionistiske, diskriminatoriske og vilkårlige fremgangsmåder og omstændelige eller ikke-gennemskuelige procedurer; opfordrer Rådet (konkurrenceevne) til at engagere sig heri og understreger, at kandidatlandene må gøre det samme;

38.   mener, at medlemsstaterne bør fremme fri etableringsret og gøre det lettere at etablere nye virksomheder, herunder datterselskaber, ved at modernisere og forenkle deres lovgivning og fremme iværksætterkulturen for at give det indre marked for tjenesteydelser et kraftigt skub fremad;

39.   anmoder Kommissionen om i sin kommende grønbog om iværksætterkulturen at forelægge forslag til foranstaltninger med henblik på at tilskynde SMV'er til at benytte sig af det indre marked for tjenesteydelser;

Gensidig anerkendelse

40.   mener, at selv om principperne om oprindelsesland og gensidig anerkendelse er væsentlige for at gennemføre det indre marked for varer og tjenesteydelser, bør der, hvor det er hensigtsmæssigt, tages hensyn til anliggender af offentlig interesse, navnlig forbrugerbeskyttelse, ved harmonisering af nationale bestemmelser;

41.   er enig i, at gensidig anerkendelse kunne være et endnu mere effektivt instrument i det indre marked, hvis medlemsstaterne anvendte dette princip rigtigt og ophævede parallelle bestemmelser om dette spørgsmål i national lovgivning;

42.   tilskynder til gensidig anerkendelse af adfærdskodekser gældende for bestemte sektorer eller virksomheder, der er udviklet som supplement til eller til gennemførelse af EU-lovgivning;

43.   understreger atter, at gensidig anerkendelse spiller en afgørende rolle for skabelsen af et indre marked for tjenesteydelser, og bekræfter på ny, at det går ind for gensidig anerkendelse inden for finansielle tjenesteydelser, således som det fremgik af dets støtte til handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og til Kommissionens meddelelse om elektronisk handel og finansielle tjenesteydelser (KOM(2001)66);

o
o   o

44.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 239. (2) EFT C 40 af 7.2.2001, s. 465. (3) EFT C 241 af 7.10.2002, s. 180. (4) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet (Forest Focus) (KOM(2002) 404 - C5-0351/2002 - 2002/0164(COD))

P5_TA(2003)0059 A5-0022/2003

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 404(1)),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175 (C5-0351/2002),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0022/2003),

1.   er af den opfattelse, at den finansieringsoversigt, som er vedføjet denne betænkning, er forenelig med loftet over udgiftsområde 3 i de finansielle overslag, om nødvendigt i form af en nedskæring af andre politikker eller i form af anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999;

2.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

3.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. februar 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet samt om brandforebyggende foranstaltninger (Forest Focus)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter proceduren i traktatens artikel 251(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Skovene spiller en vigtig multifunktionel rolle for samfundet. Ud over deres store betydning for udviklingen af landdistrikterne, hvis levevilkår i høj grad kan være afhængige af forekomsten af og gode forhold i de omkringliggende skove, samt deres store økonomiske og sociale indvirkning har skovene stor værdi for naturbevaring og miljøbeskyttelse og er nøglefaktorer i kulstofkredsløbet og vigtige kulstofdræn samt en afgørende regulerende faktor i det hydrologiske kredsløb.

(2)  Skovene kan påvirkes alvorligt af naturlige faktorer, f.eks. ekstreme vejrforhold, parasitangreb og sygdomme, eller menneskeskabte faktorer, f.eks. klimaændringer, brande og luftforurening. Disse trusler kan medføre alvorlige forstyrrelser i eller endog ødelægge skovene. De fleste naturlige og menneskeskabte faktorer, der påvirker skovene, kan have grænseoverskridende følger.

(3)  For at reducere antallet og størrelsen af brande og deres udstrækning bør Fællesskabets bidrag være rettet mod den helt nødvendige bekæmpelse af brandårsagerne og mod fastlæggelse af forebyggelsesforanstaltninger til bekæmpelse af skovbrande samt foranstaltninger til tilsyn med skovene.

(4)  Beskyttelse af skovene mod brande er et særlig betydningsfuldt og presserende tema for Fællesskabet, som bør koordinere medlemsstaternes indsats og øge sit bidrag til denne indsats for at forbedre beskyttelsen.

(5)  I Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union(6) understreges behovet for at beskytte det naturlige miljø og skovarven, at forvalte skovene på en bæredygtig måde og støtte internationalt og paneuropæisk samarbejde om beskyttelse af skovene, samtidig med at der henvises til skovovervågning og fremme af skovene som kulstofdræn. Rådet anmoder i sin resolution af 15. december 1998 om skovbrugsstrategien(7) Kommissionen om løbende at vurdere og forbedre effektiviteten af det europæiske overvågningssystem for skovenes sundhedstilstand og tage hensyn til alle de potentielle påvirkninger af skovøkosystemerne. Det anmoder også Kommissionen om at lægge særlig vægt på udviklingen af Fællesskabets informationssystem for skovbrande, hvorved effektiviteten af brandbeskyttelsesforanstaltningerne kan vurderes bedre.

(6)  I det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab(8) påpeges behovet for, at miljøpolitikken udformes, gennemføres og vurderes på et videnbaseret grundlag, herunder navnlig behovet for overvågning af skovenes flersidighed, i tråd med de rekommandationer, der er fremsat af Den Fælleseuropæiske Ministerkonference om beskyttelse af Europas skove, De Forenede Nationers Skovforum, biodiversitetskonventionen, FN's rammekonvention om klimaændringer og andre fora.

(7)  Fællesskabet og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre internationalt vedtagne aktiviteter i relation til bevaring og bæredygtig forvaltning af skovene, bl.a. de forslag til foranstaltninger, der er fremsat af Det Mellemstatslige Skovforum, og det udvidede arbejdsprogram vedrørende skovenes biodiversitet under konventionen om den biologiske mangfoldighed(9).

(8)  Hensigtsmæssige og omkostningseffektive foranstaltninger bør være forenelige med gældende ordninger under hensyntagen til Den Europæiske Unions beføjelser i skovbrugsspørgsmål i henhold til skovbrugsstrategien og under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet.

(9)  Ved Rådets forordning (EØF) nr. 3528/86 af 17. november 1986 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening(10) og Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 af 23. juli 1992 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande(11) har Fællesskabet allerede rettet opmærksomheden mod to faktorer, der har negative følger for skovenes tilstand.

(10)  Begge disse forordninger udløb den 31. december 2002, og som følge af de skader, der forvoldes på skovene i Europa på grund af såvel luftforurening som skovbrande, er det fortsat i Fællesskabets generelle interesse at videreføre og videreudvikle de forebyggelses- og overvågningsaktiviteter, der er indført med disse forordninger, ved at integrere dem i en ny ordning benævnt "Forest Focus".

(11)  De europæiske skovregioner, især dem i syd, er meget udsatte for skovbrandsrisici, og det er dem magtpåliggende at forfølge og videreudvikle en specifik, formuleret politik for Den Europæiske Union til bekæmpelse af skovbrande, som hidtil er blevet ført på grundlag af forordning (EØF) nr. 2158/92.

(12)  De foranstaltninger under ordningen, der vedrører forebyggelse og overvågning af skovbrande, skal supplere de foranstaltninger, der allerede er truffet, navnlig i medfør af Rådets beslutning 1999/847/EF af 9 december 1999 om indførelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse(12), Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger(13) og Rådets forordning (EØF) nr. 1615/89 af 29. maj 1989 om indførelse af et EF-system for information og kommunikation vedrørende skovbruget (EFICS)(14), som bør omfatte gennemførelse af kampagner til information og bevidstgørelse af borgerne. I den forbindelse er det nødvendigt at bevilge tilstrækkelige økonomiske midler til at garantere systemets funktionsdygtighed.

(13)  Europa-Parlamentet lægger særlig vægt på sine prærogativer som medlovgiver på området skovbrandforebyggende foranstaltninger. Alle foranstaltninger, som støttes inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 2158/92, som udløb den 31. december 2002, bør følgelig forlænges inden for rammerne af denne forordning med henblik på at sikre den nødvendige demokratiske kontrol.

(14)  Ordningen skal fremme udveksling af oplysninger om skovenes tilstand i Fællesskabet og gøre det muligt at vurdere virkningerne af de fællesskabsforanstaltninger, der træffes for at beskytte, udvikle og forvalte skovene i Fællesskabet på en bæredygtig måde.

(15)  Skovene i regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi er kendetegnet ved stor artsrigdom og økologisk diversitet, og det er rimeligt at træffe specifikke foranstaltninger for dem inden for rammerne af miljøpolitikken.

(16)  For at øge forståelsen af forholdet mellem skovene og miljøet i henhold til de forpligtelser, der er indgået i talrige internationale aftaler, bør ordningen også omfatte overvågning af andre vigtige faktorer, såsom biodiversitet, kulstofbinding, virkningerne af klimaændringer og jordbund. Ordningen bør derfor også omfatte tiltag rettet mod et bredere spektrum af målsætninger og fleksibel gennemførelse heraf, baseret på de resultater, der er indhentet under forordning (EØF) nr. 3528/86 og (EØF) nr. 2158/92. Ordningen skal åbne mulighed for hensigtsmæssig og omkostningseffektiv overvågning af skovene og disses samspil med miljøet.

(17)  Den foreslåede overvågningsaktivitet kunne i betydeligt omfang bidrage til de overvågningskrav, der fremgår af andre EU-forpligtelser, f.eks. det europæiske klimaændringsprogram(15), Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi(16) og tilsvarende biodiversitetshandlingsplaner, det 6. miljøhandlingsprogram, direktiv 92/43/EØF om naturtyper(17), jordbundsstrategien og det kommende planlagte arbejde omkring jordbunden.

(18)  Medlemsstaterne bør gennemføre ordningen på grundlag af nationale programmer, der skal godkendes af Kommissionen efter en procedure, som vil blive fastsat.

(19)  Overvågning af skovene og disses samspil med miljøet kan kun give pålidelige og sammenlignelige oplysninger, der kan tjene til at beskytte Fællesskabets skove, hvis dataene indsamles med harmoniserede metoder. Er der adgang til sådanne sammenlignelige oplysninger på fællesskabsplan, vil det bidrage til skabelsen af en platform med rumlige data fra forskellige kilder i fælles miljøinformationssystemer. Der bør derfor udarbejdes manualer, der beskriver de metoder, der skal bruges til overvågning af skovenes tilstand, dataenes format og reglerne om datahåndtering.

(20)  Kommissionen bør samarbejde med andre internationale organer inden for skovovervågning, navnlig Det Internationale Samarbejdsprogram for Vurdering og Overvågning af Luftforureningens Virkninger på Skove.

(21)  I denne forordning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(18) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(22)  Bevillinger ud over 2006 bør godkendes af budgetmyndigheden og tage hensyn til midtvejsrevisionen af programmet.

(23)  Omfanget af Fællesskabets bidrag til aktiviteter, der finansieres som led i ordningen, bør fastsættes.

(24)  Det finansielle bidrag til dækning af støtteberettigede omkostninger ved aktiviteter, der gennemføres som led i ordningen, bør fremme harmoniseret dataindsamling og videreudvikling af ordningen. I begyndelsesfasen vil de finansielle ressourcer hovedsageligt blive afsat til videreførelse af de overvågningsaktiviteter, der er indført under forordning (EØF) nr. 3528/86 og (EØF) nr. 2158/92. På længere sigt bør der som led i ordningen stilles yderligere finansielle ressourcer til rådighed for nye overvågningsaktiviteter.

(25)  Medlemsstaterne bør udpege koordineringsmyndigheder og -organer på nationalt plan, der skal stå for håndtering og videreformidling af data og for forvaltning af Fællesskabets bidrag.

(26)  Medlemsstaterne bør også udarbejde rapporter om forskellige overvågningsaktiviteter og forelægge dem for Kommissionen.

(27)  Dataene bør videreformidles i tråd med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen)(19).

(28)  De foranstaltninger, der behøves til gennemførelse af denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(20). Kommissionen bistås af Den Stående Skovbrugskomité(21).

(29)  Under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og denne forordnings konkrete emne er det overordentlig vigtigt, at medlemsstaternes myndigheder får de bedste muligheder for at bidrage til udarbejdelsen af gennemførelsesforanstaltningerne til denne forordning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at forskriftsproceduren i henhold til artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF undtagelsesvist bringes i anvendelse på disse gennemførelsesforanstaltninger.

(30)  Det er vigtigt løbende at vurdere ordningen og bedømme dens effektivitet, så eventuelle mangler kan udbedres. Kommissionen bør aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af ordningen, navnlig med henblik på videreførelse heraf efter den gennemførelsesperiode, der er fastsat i denne forordning.

(31)  Målene for denne forordning, nemlig overvågning af skovene, skovenes tilstand og deres samspil med miljøet samt brandforebyggende foranstaltninger, kan i sagens natur ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(32)  Europa-aftalerne mellem Den Europæiske Union og dets medlemsstater på den ene side og de central- og østeuropæiske kandidatlande på den anden side indeholder bestemmelser om disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, bl.a. på miljøområdet.

(33)  Da forordning (EØF) nr. 3528/86 og (EØF) nr. 2158/92 er udløbet, bør nærværende forordning anvendes fra den [1. januar 2003] -

(34)  Som følge af opsplitningen af skovbrugsforanstaltningerne i forbindelse med Agenda 2000-reformerne bør der indføres et fælles slogan ("Forest Focus"), der skal anvendes ved alle Fællesskabets aktiviteter på skovbrugsområdet og anbringes synligt på plakater, dokumenter og meddelelser.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Formål, indhold og definitioner

Artikel 1

Ordningens effektivitet evalueres løbende. Ordningen evaluerer behovet for oplysninger vedrørende jordbund, kulstofbinding, klimaændringer og biodiversitet og vurderer dernæst gennemførligheden af at medtage overvågningsmekanismer, som i væsentlig grad kan bidrage til opfyldelse af behovene inden for disse områder. Ordningen skal tage hensyn til og om muligt knyttes til de eksisterende eller planlagte europæiske og globale overvågningsmekanismer. Dens resultater skal ligeledes tilpasses de relevante internationale aftaler.

Artikel 2

1.  Som led i denne ordning træffes der foranstaltninger til:

2.  Foranstaltningerne i stk. 1 skal være komplementære til Fællesskabets forskningsprogrammer.

Artikel 3

Overvågning og værktøjer til forbedring og videreudvikling af ordningen

Artikel 4

1.  På grundlag af resultaterne af forordning (EØF) nr. 3528/86 skal ordningen:

2.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 5

1.  På grundlag af resultaterne af forordning (EØF) nr. 2158/92 skal ordningen videreføre og videreudvikle et informationssystem til indsamling af sammenlignelige oplysninger om skovbrande på fællesskabsplan, især i områder i Den Europæiske Union, hvor der er risiko for skovbrande, og på grænseoverskridende plan og navnlig i de lande, som grænser op til medlemsstaterne. Samtidig videreføres de forebyggende foranstaltninger, som er indført ved ovennævnte forordning.

2.  Som led i ordningen skal medlemsstaterne kunne gennemføre undersøgelser til kortlægning af årsagerne til skovbrande og disses dynamik såvel som skovenes reaktion på skovbrande. Disse undersøgelser skal supplere aktiviteter og foranstaltninger i tilknytning til skovbrande, der iværksættes i medfør af afgørelse 1999/847/EF, forordning (EF) nr. 1257/1999 og forordning (EØF) nr. 1615/89.

3.  Medlemsstaterne kan deltage i foranstaltninger og aktiviteter som omhandlet i stk. 1 og 2.

4.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 6

1.  Med henblik på målene i artikel 1, litra b), gennemfører Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne undersøgelser, forsøg og demonstrationsprojekter for at videreudvikle ordningen såvel på fællesskabsplan som på grænseoverskridende plan og navnlig for at:

2.  Parallelt med de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan medlemsstaterne på anmodning af Kommissionen eller på eget initiativ gennemføre undersøgelser, forsøg og demonstrationsprojekter eller en overvågningstestfase.

3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger skal bidrage til fastlæggelse af nye overvågningsaktiviteter, der skal inkorporeres i ordningen, efter godkendelse af passende manualer. Ved videreudviklingen af ordningen tager Kommissionen hensyn til såvel videnskabelige som finansielle behov og begrænsninger.

4.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1, 2, og 3 fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

5.  Nye overvågningsaktiviteter og tidsplanen for deres udarbejdelse afpasses efter Kommissionens øvrige initiativer og kommende forslag vedrørende overvågning af biodiversitet, klimaforandringer, kulstofbinding og jordbunden.

Artikel 7

1.  Med henblik på målene i artikel 1, litra c), gennemfører Kommissionen i snævert samarbejde med medlemsstaterne, ud over de i artikel 6 omhandlede foranstaltninger, undersøgelser, forsøg og demonstrationsprojekter for at:

2.  Parallelt med de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan medlemsstaterne indarbejde sådanne undersøgelser, forsøg og demonstrationsprojekter i deres nationale programmer.

3.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Nationale programmer, koordinering og samarbejde

Artikel 8

1.  De i artikel 4 og 5 og artikel 6, stk. 2 og 3, omhandlede aktiviteter gennemføres som led i nationale programmer, som medlemsstaterne skal udarbejde for treårige perioder.

2.  De nationale programmer forelægges Kommissionen inden 60 dage efter denne forordnings ikrafttræden og derefter inden den 1. november året forud for begyndelsesdatoen for hver treårsperiode.

3.  Medlemsstaterne tilpasser kommende nationale programmer til godkendelse af Kommissionen, navnlig under hensyntagen til en mulig evaluering af videreudviklingen af overvågningsaktiviteten, som omhandlet i artikel 6, når den er tilendebragt og i lyset af de indhøstede erfaringer.

4.  Ved forelæggelsen af de nationale programmer for Kommissionen ledsages disse af en ekstern forhåndsevaluering. Medlemsstaterne gennemfører også midtvejsevalueringer ved udgangen af det tredje år af den i artikel 12 omhandlede periode og efterfølgende evalueringer ved udgangen af denne periode.

5.  Kommissionen træffer afgørelse om de finansielle bidrag til dækning af de støtteberettigede omkostninger på grundlag af de forelagte nationale programmer eller på grundlag af eventuelle godkendte tilpasninger heraf.

6.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 til 4 fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2, under hensyntagen til mulighederne i gældende nationale ordninger og i FAO's skovressourcevurdering, som forefindes i medlemsstaterne med henblik på at undgå yderligere administrative byrder.

Artikel 9

1.  Kommissionen koordinerer, opfølger og videreudvikler ordningen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og aflægger rapport herom gennem Den Stående Skovbrugskomité.

2.  Kommissionen evaluerer data på fællesskabsplan i tæt samarbejde med medlemsstaterne, jf. artikel 15.

3.  For at opfylde opgaverne i stk. 1 og 2 bistås Kommissionen af Det Europæiske Miljøagentur.

4.  Kommissionen kan med godkendelse af Den Stående Skovbrugskomité og under hensyntagen til de forskellige typer af skove i EU høre og indgå kontrakter med forskningsinstitutter og eksperter, som er udvalgt efter en udbudsprocedure, med henblik på at videreudvikle ordningen og sikre vurdering af de indsamlede data samt offentliggørelse af resultaterne af datavurderingen.

5.  Kommissionen træffer afgørelse om de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1-4, i samarbejde med medlemsstaterne og med Den Stående Skovbrugskomités godkendelse.

6.  Ved opfyldelsen af sine rapporteringsopgaver i stk. 1 bistås Kommissionen af Det Europæiske Miljøagentur.

7.  Der fastsættes i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, stk. 2, detaljerede regler for anvendelse af stk. 3.

Artikel 10

1.  Med henblik på at harmonisere de i artikel 4 og 5 og artikel 6, stk. 3, omhandlede aktiviteter og sikre, at dataene er sammenlignelige, udarbejdes der manualer med obligatoriske parametre, overvågningsmetoder og de dataformater, der skal anvendes ved datatransmission.

2.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 11

1.  Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder, navnlig med henblik på målene i artikel 1, med andre instanser på internationalt eller tværeuropæisk plan for at indfri Fællesskabets forpligtelser, hvad angår beskyttelse og bæredygtig forvaltning af skovene.

2.  Med henblik på artikel 4 samarbejder Kommissionen med Det internationale samarbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på Skove (i det følgende benævnt "ICP Forests") for at indfri de forpligtelser, der er opstillet inden for rammerne af konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.

3.  Med henblik på samarbejde som omhandlet i stk. 1 og 2 kan Kommissionen yde støtte til følgende aktiviteter:

Gennemførelsesperiode og finansielle aspekter

Artikel 12

1.  Ordningen løber over en periode på seks år fra den [1. januar 2003] til den 31. december 2008.

2.  Fællesskabets maksimale finansielle støtte til dækning af de støtteberettigede omkostninger ved medlemsstaternes programmer som led i ordningen bliver som følger:

3.  Kommissionen udbetaler Fællesskabets bidrag til dækning af de støtteberettigede omkostninger til medlemsstaterne. Ved tildeling af de finansielle midler lægger den særlig vægt på, at der er en afbalanceret fordeling mellem aktiviteterne omhandlet i stk. 2, således at der sikres kontinuitet og effektivitet i forbindelse med disse aktiviteter.

4.  Kommissionen finansierer aktiviteter i medfør af artikel 6, stk. 1, artikel 7 og artikel 9, stk. 1, 2 og 4, i overensstemmelse med reglerne for offentlige indkøb.

5.  Fællesskabet kan yde Det Europæiske Miljøagentur et bidrag til udførelse af de i artikel 9, stk. 3, og artikel 18 omhandlede opgaver.

6.  Fællesskabet kan yde "ICP Forests" et bidrag til opfyldelse af Fællesskabets forpligtelser som omhandlet i artikel 11, stk. 2.

Artikel 13

1.  Den finansielle ramme for gennemførelse af ordningen for perioden 2003-2006 andrager 67 mio. EUR, på betingelse af at Budgetmyndigheden godkender passende finansiering i henhold til den årlige budgetprocedure og de finansielle overslag. For perioden 2007-2008 forhøjes dette beløb, forudsat at dette godkendes af Budgetmyndigheden, med henblik på at dække udgifterne til nye aktiviteter, som endnu ikke er gennemført.

2.  De finansielle ressourcer i stk. 1 forhøjes proportionalt ved nye staters tiltrædelse af "ordningen", og der foretages en tilsvarende justering af det finansielle loft.

3.  De årlige bevillinger godkendes af Budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure og inden for de finansielle overslag.

Gennemførelse, rapportering fra medlemsstaterne, Den Stående Skovkomité

Artikel 14

1.  Medlemsstaterne udpeger de organer, der skal forvalte aktiviteterne i de godkendte nationale programmer, på grundlag af de pågældende organers finansielle og operationelle kapacitet. Disse organer kan enten være nationale administrationer eller andre instanser, idet private instanser skal godkendes af Kommissionen.

2.  Medlemsstaterne udpeger én myndighed eller ét agentur til koordinering af programmet på nationalt plan, i det følgende benævnt "nationalt center".

3.  Medlemsstaterne har ansvaret for, at Fællesskabets bidrag forvaltes forsvarligt og effektivt. I dette øjemed træffer de dispositioner til at

4.  Medlemsstaterne stiller alle de nødvendige oplysninger til rådighed for Kommissionen og træffer de nødvendige foranstaltninger til at lette den kontrol, Kommissionen anser for hensigtsmæssig i forbindelse med forvaltningen af Fællesskabets finansiering, herunder kontrolbesøg fra Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer i dette øjemed.

Artikel 15

1.  Medlemsstaterne tilsender årligt, via de nationale centre, Kommissionen de data, der indsamles som led i ordningen, ledsaget af en rapport.

Dataene skal være georefererede og tilsendes Kommissionen som e-mail eller i anden elektronisk form. Kommissionen fastsætter i snævert samarbejde med medlemsstaterne formatet for og de nærmere bestemmelser vedrørende transmissionen af disse data.

2.  Medlemsstaterne videreformidler aktivt de indsamlede data via elektroniske databaser med georefererede data, som administreres i overensstemmelse med Århus-konventionen og fællesskabsbestemmelserne om adgang til miljøoplysninger(22).

3.  For at Kommissionen kan fremme vurderingen af de indsamlede data og opnå den størst mulige merværdi af anvendelsen af dataene i overensstemmelse med Århus-konventionen og fællesskabsbestemmelserne om adgang til miljøoplysninger, begrænses Kommissionens ret til at anvende og formidle de indsamlede data ikke.

4.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 16

1.  Hver medlemsstat udarbejder, navnlig på grundlag af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede aktiviteter, en rapport om den nationale situation for så vidt angår skovenes tilstand.

Rapporten tilsendes Kommissionen senest den 31. december hvert tredje år fra og med 2005.

2.  Hver medlemsstat, der deltager i de i artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede aktiviteter, udarbejder en rapport om den nationale situation for så vidt angår virkningerne af brande på skovene.

Rapporten tilsendes Kommissionen senest den 31. december hvert år fra og med 2003.

3.  Hver medlemsstat udarbejder en rapport om den nationale situation for så vidt angår spørgsmål, der indgår i de i artikel 6, stk. 3, omhandlede overvågningsaktiviteter, når disse er tilendebragt.

Rapporteringsperioden fastlægges efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 17

1.  Kommissionen bistås af Den Stående Skovbrugskomité, nedsat ved Rådets beslutning 89/367/EØF(23).

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF under overholdelse af bestemmelserne i afgørelsens artikel 8.

3.  Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede frist er fastsat til to måneder.

Rapportering fra Kommissionen, revurdering, kandidatlandene

Artikel 18

Seks måneder efter fristen for fremsendelse af de i artikel 16, stk. 1, omhandlede rapporter og under hensyn til alle i medfør af artikel 16 fremsendte rapporter, forelægger Kommissionen, med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur, en rapport om ordningens gennemførelse for Europa-Parlamentet og Rådet, ledsaget af et forslag til revurdering af ordningen (midtvejsrevurdering). Revurderingen skal fokusere på erfaringen med de nye moduler sammenholdt med biodiversiteten, virkningerne af klimaændringer og jordbunden.

Artikel 19

Inden udløbet af den i artikel 12, stk. 1, omhandlede periode forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om ordningens gennemførelse, under hensyn til den i artikel 18 omhandlede revurdering.

Artikel 20

b)  Cypern, Malta og Tyrkiet, på grundlag af bilaterale aftaler, som skal indgås med disse lande

Artikel 21

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den [1. januar 2003].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EFT C 20 E af 28.1.2003, s. 67. (2) EFT C 20 E af 28.1.2003, s. 67. (3) EFT C (4) EFT C (5) Europa-Parlamentets holdning af 13. februar 2003. (6) KOM (1998) 649 endelig udg. (7) EFT C 56 af 26.2.1999, s. 1. (8) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1). (9) Beslutning VI/22 fra partskonferencen for FN-konventionen den biologiske mangfoldighed, 2002, Haag. (10) EFT L 326 af 21.11.1986, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 804/2002 (EFT nr. L 132 af 17.5.2002, s. 1). (11) EFT L 217 af 31.7.1992, s. 3, Senest ændret ved forordning (EF) nr. 805/2002 (EFT nr. L 132 af 17.5.2002, s. 3). (12) EFT L 327 af 21.12.1999, s. 53. (13) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. (14) EFT L 165 af 15.6.1989, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1100/98 (EFT L 157 af 30.5.1998, s. 10). (15) KOM(2000) 88. (16) KOM(1998) 42. (17) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). (18) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (19) Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, FN/ECE, 1998. (20) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (21) EFT L 165 af 15.6.1989, s. 14. (22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26.) (23) EFT L 165 af 15.6.1989, s. 14.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande (KOM(2002) 120 - C5-0114/2002 - 2002/0052(COD))

P5_TA(2003)0060 A5-0020/2003

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 120(1)),

—  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 179, stk. 1 (C5-0114/2002),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5&nbhy;0020/2003),

1.   mener, at finansieringsrammen på 73,95 mio. EUR kun er forenelig med loftet for udgiftsområde 4 i de finansielle overslag, hvis budgetmyndigheden når til enighed om at nedskære bevillingerne til andre politikker eller anvende bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999;

2.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

3.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. februar 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslande

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det Europæiske Fællesskab er dybt bekymret over situationen med hensyn til reproduktiv og seksuel sundhed for kvinder og mænd, navnlig i alderen fra 15 til 49, i udviklingslandene. Den høje dødeligheds- og sygdomsfrekvens for kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel og manglen på en alsidig vifte af sikre og pålidelige ydelser, leverancer og information inden for reproduktiv og seksuel sundhed og pleje samt udbredelsen af hiv/aids er med til at underminere alle bestræbelser på at udrydde fattigdom, fremme en bæredygtig udvikling, udvide mulighederne og sikre befolkningen sit levebrød i udviklingslandene.

(2)  Mænds, kvinders og unges individuelle frihed til via hensigtsmæssig adgang til oplysninger, uddannelse og tjenesteydelser at træffe et valg i anliggender, der angår deres reproduktive og seksuelle sundhed og dermed forbundne rettigheder, er en vigtig del af fremskridtet og udviklingen og kræver både, at regeringerne træffer foranstaltninger, og at den enkelte påtager sig et ansvar.

(3)  Retten til at nyde den højest opnåelige fysiske og psykiske sundhed er en grundlæggende menneskeret, som er i tråd med bestemmelserne i artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne. Denne ret nægtes over en femtedel af verdens befolkning.

(4)  Artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.

(5)  Fællesskabet og dets medlemsstater støtter individets ret til frit at vælge, hvor mange børn det ønsker at få og med hvilket interval; de fordømmer enhver krænkelse af menneskerettighederne i form af tvungen abort eller sterilisering, barnemord, udstødelse, efterladelse eller mishandling af uønskede børn som middel til at kontrollere befolkningstilvæksten.

(6)  Både Europa-Parlamentet og Rådet har talt for en større indsats fra Fællesskabets side på området for reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene.

(7)  Artikel 25, stk. 1, litra c og d, og artikel 31, litra b, nr. iii, i AVS-EU-partnerskabsaftalen(4) underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 sigter klart mod at integrere strategier til forbedring af adgangen til grundlæggende sociale tjenesteydelser.

(8)  Fællesskabet og dets medlemsstater bør fortsat yde et aktivt bidrag til støtte af politikker og programmer vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene og forpligter sig til også fremover at spille en hovedrolle på dette område ved at opprioritere sundhedsaspekterne som led i en samlet politik for udryddelse af fattigdom.

(9)  Fællesskabet og dets medlemsstater er besluttet på at yde et omfattende bidrag for at nå millenniumudviklingsmålene og reducere barselsdødeligheden med tre fjerdedele og opnå ligestilling mellem kønnene og adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og &nbhy;ydelser over hele verden.

(10)  Der var på Monterrey-konferencen enighed om, at øget offentlig udviklingsbistand (ODA) og gældssaneringsordninger bør anvendes til opnåelse af bedre resultater på sundheds- og uddannelsesområdet, og EU har en vigtig rolle at spille med hensyn til at fastslå, hvordan øget ODA kan udnyttes mere effektivt til fremme af en bæredygtig udvikling.

(11)  Den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), der fandt sted i Kairo i 1994, og ICPD + 5 i 1999 opstillede en ambitiøs dagsorden. Fællesskabet og dets medlemsstater fastholder deres forpligtelse over for den specifikke målsætning på området reproduktiv sundhed, som blev vedtaget på ICPD, nemlig gennem det primære sundhedssystem at gøre ydelser inden for reproduktiv sundhed tilgængelige for alle personer i den relevante alder, så hurtigt som muligt og senest i år 2015 (ICPD-handlingsprogram, punkt 7.6).

(12)  EU har forpligtet sig til at respektere de principper, som er vedtaget på ICPD og ICPD+5, og opfordrer det internationale samfund, navnlig de udviklede lande, til kollektivt at påtage sig en passende del af den finansielle byrde fastlagt i ICPD-handlingsplanen.

(13)  Siden ICPD er der gjort fremskridt, men der må stadig gøres meget for at sikre, at alle kvinder kan have en sund graviditet og føde under sikre betingelser, at unges behov med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed imødekommes, og at vold og misbrug over for kvinder stoppes, også i flygtninge- og konfliktsituationer.

(14)  Permanent adgang til billigere og mere effektive og acceptable midler til svangerskabsforebyggelse og beskyttelse mod seksuelt overførte infektioner, herunder hiv/aids, er afgørende for opnåelsen af ICPD's mål; dette indebærer tilstrækkelig udbud og udvalg af kvalitetsprodukter på området reproduktiv sundhed til enhver, som har behov for det. Denne form for sikkerhed kræver ikke blot tilstedeværelsen af de faktiske produkter, men også kapacitet til at forudberegne, finansiere, fremskaffe og levere dem de steder, hvor der er behov for dem, og på det rette tidspunkt.

(15)  FN's kvindekonference i Beijing i 1995 og Beijing + 5 bekræftede på ny ICPD-handlingsplanens målsætninger, idet det understregedes, at usikre aborter udgør en trussel mod mange kvinders liv, og at dødsfald og skader kan forebygges gennem sikre og effektive reproduktive sundhedsforanstaltninger.

(16)  Denne forordning støtter ikke initiativer, som tilskynder til sterilisering eller abort eller til utilbørlig testning af svangerskabsforebyggende metoder i udviklingslandene. Når der gennemføres samarbejdsforanstaltninger, må det ske under nøje overholdelse af afgørelserne truffet på ICPD, navnlig punkt 8.25 i ICPD-handlingsplanen, hvorefter bl.a. abort under ingen omstændigheder bør nyde fremme som metode til familieplanlægning. Efter en abort bør der omgående fremsættes tilbud om rådgivning, uddannelse og hjælp til familieplanlægning, hvilket også vil bidrage til at undgå nye aborter.

(17)  Erfaringen viser, at befolknings- og udviklingsprogrammer er mest effektive, når der er taget skridt til at forbedre kvindernes status (ICPD-handlingsplanens punkt 4.1). Ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for bedre reproduktiv sundhed, og mænd bør i fuldt omfang tage ansvaret for deres seksuelle og reproduktive adfærd (ICPD-handlingsplanens punkt 4.25).

(18)  Effektiviteten i forbindelse med programmer til støtte for nationalt ledede strategier til forbedring af den reproduktive og seksuelle sundhed i udviklingslandene er i vidt omfang afhængig af en forbedret koordinering af hjælpen på såvel europæisk som internationalt plan, navnlig med særorganer, fonde og programmer under FN, i særdeleshed FN's Befolkningsfond.

(19)  Leverandører af ydelser på det reproduktive sundhedsområde har en vigtig rolle at spille i forebyggelsen af hiv/aids og andre seksuelt overførte infektioner.

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 1484/97 af 22. juli 1997 om støtte til befolkningspolitik og &nbhy;programmer i udviklingslandene(5), som er gældende indtil den 31. december 2002, bliver overflødiggjort ved nærværende forordning og bør derfor ophæves. De erfaringer, der er gjort i forbindelse med dens anvendelse, bør afspejle sig i anvendelsen af nærværende nye forordning.

(21)  I denne forordning fastlægges for hele varigheden af det program, der hermed indføres, den finansielle ramme, som udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(6).

(22)  Eftersom foranstaltningerne til gennemførelse af denne forordning henhører under forvaltningsforanstaltninger som omhandlet i artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7), skal de vedtages ved hjælp af den forvaltningsprocedure, som omhandles i afgørelsens artikel 4.

(23)  Målene for den foreslåede handling, nemlig forbedring af seksuel og reproduktiv sundhed og sikring af respekten for de hermed forbundne rettigheder med særlig henvisning til udviklingslandene, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne af den foreslåede handling bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

1.  Fællesskabet støtter aktioner, der skal forbedre reproduktiv og seksuel sundhed i udviklingslandene og sikre respekt for de hermed forbundne rettigheder.

2.  Fællesskabet yder finansiel bistand og passende sagkundskab med henblik på at fremme en helhedsorienteret strategi for og anerkendelse af reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder som fastlagt i ICPD-handlingsplanen, herunder sikkert moderskab og adgang for alle til en alsidig vifte af sikre og pålidelige ydelser inden for reproduktiv og seksuel sundhed og pleje.

3.  Ved fordelingen af finansieringsmidlerne og sagkundskaben prioriteres:

Artikel 2

Artikel 3

1.  Fællesskabets finansielle støtte ydes til specifikke foranstaltninger, der henvender sig til de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper i landdistrikter og byområder og er udformet til at nå de formål, som er beskrevet i artikel 2, særlig sådanne som sigter mod:

2.  For at gennemføre ovenstående vil der især blive lagt vægt på behovet for at forbedre sundhedssystemerne i udviklingslandene. I denne proces må der sikres deltagelse og høring af lokalsamfund, familier og berørte parter, med særlig vægt på de fattige, kvinderne og de unge. Med henblik på at sikre, at forbedringerne inden for sundhed og velfærd bliver bæredygtige, vil alle indsatser desuden blive gennemført sideløbende med bredt baserede investeringer i den sociale sektor, herunder uddannelse, lokale tiltag, ligestilling og kønsbevidsthed, miljøforbedringer, økonomisk velfærd, fødevaresikkerhed og ernæring.

Artikel 4

1.  Som led i de i artikel 3 omhandlede aktiviteter kan Fællesskabets støtte tage form af:

Forbedring af den nationale kapacitet prioriteres med henblik på bæredygtighed på lang sigt.

2.  Fællesskabet kan finansiere både investeringsudgifter, dog ikke indkøb af fast ejendom, og i ekstraordinære og behørigt dokumenterede tilfælde og under hensyn til, at operationen så vidt muligt skal sigte mod levedygtighed på mellemlang sigt, faste udgifter (herunder administrationsudgifter, vedligeholdelses- og driftsomkostninger), som midlertidigt udgør en byrde for partneren, således at der gøres den bedste brug af den i stk. 1 omhandlede støtte.

KAPITEL II

GENNEMFØRELSE

Artikel 5

1.  Den finansiering, som Fællesskabet yder i henhold til denne forordning, har form af gavebistand.

2.  Der søges i forbindelse med hver samarbejdsforanstaltning et finansielt bidrag fra de partnere, der er omhandlet i artikel 6. Ved angivelsen af det ønskede beløb tages der hensyn til de berørte partneres betalingsevne og den pågældende foranstaltnings art. Under visse omstændigheder kan bidraget ydes i naturalier, hvis partneren er en ikke-statslig organisation (ngo) eller en lokalt baseret organisation.

3.  Ydelse af finansiel bistand i henhold til denne forordning kan afføde samfinansiering med andre donorer, særlig med medlemsstaterne, De Forenede Nationer og internationale eller regionale udviklingsbanker eller finansieringsinstitutioner.

4.  I forbindelse med foranstaltningerne i artikel 3, stk. 1, litra b-g, tilstræbes det at integrere interventioner til fremme af reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder og aktioner rettet mod fattigdomssygdomme.

Artikel 6

1.  Blandt de partnere, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning, kan nævnes:

2.  Uden at dette berører stk. 1, litra e), åbnes der adgang til finansiel støtte for partnere, hvis hovedkontor er beliggende i en medlemsstat eller i et tredjeland, som er modtager eller potentiel modtager af bistand fra Fællesskabet i henhold til denne forordning, forudsat at dette kontor er det faktiske forretningsvirksomhedscenter. Dette kontor kan dog i ganske særlige tilfælde være beliggende i et andet tredjeland.

Artikel 7

1.  I tilfælde, hvor foranstaltningerne er genstand for finansieringsaftaler mellem Fællesskabet og lande, der drager fordel af de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, skal det i aftalerne fastsættes, at betaling af skatter, told og afgifter ikke finansieres af Fællesskabet.

2.  I alle finansieringsaftaler eller -kontrakter, der indgås i henhold til denne forordning, skal det fastsættes, at de er genstand for overvågning og finanskontrol fra Kommissionens side, som kan foretage kontrol på stedet og inspektioner, samt for revision fra Revisionsrettens side ifølge de sædvanlige ordninger, som Kommissionen har fastlagt i medfør af de gældende bestemmelser, særlig i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.  Der træffes foranstaltning til at fremhæve, at den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, er bistand fra Fællesskabet.

Artikel 8

1.  Deltagelse i udbud og aftaler er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og alle udviklingslandene. Andre tredjelande kan i ekstraordinære tilfælde også deltage.

2.  Leverancerne skal have oprindelse i modtagerlandet, andre udviklingslande eller medlemsstaterne. I ekstraordinære tilfælde kan leverancerne have oprindelse i andre tredjelande.

Artikel 9

1.  For at sikre sammenhæng og komplementaritet som omhandlet i traktaten og at disse foranstaltninger som helhed får den største nyttevirkning, træffer Kommissionen alle nødvendige koordinationsforanstaltninger, herunder:

2.  Kommissionen kan i samråd med medlemsstaterne tage initiativer til at sikre en passende koordination med de andre berørte donorer, særlig dem, der indgår i De Forenede Nationers system.

KAPITEL III

BESLUTNINGSPROCEDURER

Artikel 10

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning fastlægges for perioden 2003 til 2006 til 73,95 mio. EUR. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag eller ved anvendelse af de instrumenter, der er nævnt i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999.

2.  Den årlige bevilling godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 11

1.  Kommissionen har ansvaret for at udstikke strategiske retningslinjer for programmeringen, som definerer Fællesskabets samarbejde med hensyn til målbare mål, prioriteter og tidsfrister for specifikke indsatsområder, forudsætninger og forventede resultater. Programmeringen er årlig og vejledende.

2.  Kommissionens repræsentant forelægger de strategiske retningslinjer for programmering for de foranstaltninger, der skal gennemføres, for medlemsstaterne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, hvor de tages op til drøftelse en gang om året. Udvalget afgiver udtalelse om disse spørgsmål i henhold til den forvaltningsprocedure, der er omtalt i artikel 13, stk. 2 og stk. 3.

Artikel 12

1.  Det pålægges Kommissionen at forberede, vedtage og forvalte de i denne forordning omhandlede foranstaltninger efter de gældende budgetprocedurer og andre procedurer, navnlig procedurerne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2.  Afgørelser om foranstaltninger, hvortil finansieringen i henhold til denne forordning overstiger 3 mio. EUR, og alle ændringer af disse foranstaltninger, som medfører en omkostningsoverskridelse på mere en 20% af det oprindeligt fastsatte beløb for den pågældende foranstaltning, træffes i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2.

3.  Hvad angår afgørelser om og ændringer af foranstaltninger til 3 mio. EUR og derunder, underretter Kommissionen medlemsstaterne.

Artikel 13

1.  Kommissionen bistås af et geografisk defineret udvalg med kompetence inden for udvikling.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes den forvaltningsprocedure, der er omhandlet i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 7 og 8.

3.  Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på 45 dage.

KAPITEL IV

RAPPORTERINGSBESTEMMELSER OG FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 14

1.  Efter hvert regnskabsår forelægger Kommissionen i sin årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EF's udviklingspolitik oplysninger om retningslinjerne for dens årlige vejledende strategiske program og om de i det pågældende år finansierede foranstaltninger samt dens konklusioner med hensyn til denne forordnings gennemførelse i det foregående regnskabsår. Sammendraget skal i særdeleshed indeholde oplysninger om foranstaltningernes styrke og svagheder, om kontrahenterne og kontraktbeløbene og om resultaterne af eventuelle uafhængige evalueringer af specifikke foranstaltninger.

2.  Senest et år før udløbet af denne forordnings gyldighedsperiode forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en omfattende, uafhængig evalueringsrapport om dens gennemførelse, hvori der redegøres for, hvorvidt de aktioner, der er iværksat i henhold til denne forordning, har været effektive, og udstikkes retningslinjer for at forbedre fremtidige foranstaltningers nyttevirkning. Kommissionen kan på grundlag af denne evalueringsrapport stille forslag med hensyn til denne forordnings videre fremtid og eventuelt forslag til ændringer af den.

Artikel 15

Forordning (EF) nr. 1484/97 ophæves. Foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1484/97, gennemføres fortsat i henhold til nævnte forordning.

Artikel 16

1.  Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den anvendes indtil den 31. december 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EFT C 151 E af 25.6.2002, s. 260. (2) EFT C 151 E af 25.6.2002, s. 260. (3) Europa-Parlamentets holdning af 13. februar 2003. (4) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. (5) EFT L 202 af 30.7.1997, s. 1. (6) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici (KOM(2002) 201 - C5-0270/2002 - 2002/0098(CNS))

P5_TA(2003)0061 A5-0021/2003

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 201),

-   hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 152, stk. 4, andet afsnit (C5&nbhy;0270/2002),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0021/2003),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 1 a (ny) (1a) FN's generalforsamling opfordrede på sin særlige hiv/aids-session i juni 2001 alle medlemsstater til at sørge for, at der inden udgangen af 2005 er indført skadereduktionsbestræbelser i forbindelse med narkotikamisbrug. Ændring 2 Betragtning 4 a (ny) (4a) Europa-Parlamentet henviste i sin beslutning af 19. november 1999 om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004)1 til, at "politikkerne for nedbringelse af behovet for social bistand til og reintegration af misbrugere og for reduktion af udbuddet ikke er alternative eller modstridende politikker, men uadskillelige dele af en og samme tværgående politik, hvis endelige mål altid må være sikring af personernes sociale velfærd". _____________ EFT C 189 af 7.7.2000, s. 256. Ændring 3 Betragtning 4 b (ny) (4b) I ovennævnte beslutning af 19. november 1999 henviste Europa-Parlamentet endvidere til, at "selve meningen med bekæmpelse af narkotikamisbrug består i, at misbrugeren skal hjælpes til at gøre sig fri af sin afhængighed". Ændring 4 Betragtning 5 (5)  I sin beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004)1 glædede Europa Parlamentet sig over målet om en mindre dødelighed blandt stofmisbrugere og anmodede EU og medlemsstaterne om at fremme og udvikle politikker for skadereduktion, uden at dette skal hindre de enkelte medlemsstater i at gennemføre foranstaltninger og forsøg på dette område. (5)  I samme beslutning af 19. november 1999 konstaterede Europa Parlamentet, at "misbrug af narkotika fører til fysiske, psykiske og sociale problemer, sygdom, familie- og beskæftigelsesmæssige problemer, kriminalitet, trafikulykker m.m., at narkotika er en trussel for unge i en stadig tidligere alder, og at man må sætte alt ind på først og fremmest at beskytte unge under 18 år og nedbringe antallet af dødsfald på grund af narkotika, samt at bekæmpelse af narkotikamisbrug, herunder afhængighed af flere forskellige stoffer, må sidestilles med bekæmpelse af alkoholmisbrug, som også har særdeles ødelæggende virkninger for familien og samfundet". _____________ 1 Dok. nr. A5-0063/1999 endelig. Ændring 5 Betragtning 6 (6)  EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed og EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed støttede projekter, som havde til formål at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici, navnlig ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte deres indsats og fremme samordningen mellem deres foranstaltninger og programmer; begge programmer har bidraget til bedre oplysning og uddannelse af især unge og særligt sårbare grupper med henblik på at forebygge narkotikamisbrug og dermed forbundne risici. (6)  EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed og EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed støttede projekter, som havde til formål at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici, navnlig ved at henstille til medlemsstaterne at lade under- og mellemskolens pensum omfatte pædagogiske principper vedrørende narkotikarelaterede risici, tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte deres indsats og fremme samordningen mellem deres foranstaltninger og programmer; begge programmer har bidraget til bedre oplysning og uddannelse af især unge og særligt sårbare grupper med henblik på at forebygge narkotikamisbrug og dermed forbundne risici. Ændring 6 Betragtning 7 a (ny) (7a) Narkotikamisbrug har også langtidseffekter, f.eks. negativ indvirkning på koncentrationen, den reproduktive sundhed osv. HENSTILLINGER Ændring 7 Henstilling 1 1.  Medlemsstaterne bør for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og som led i indsatsen på folkesundhedsområdet sætte sig som mål at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici. 1.  Medlemsstaterne bør for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og som led i indsatsen på folkesundhedsområdet sætte sig som prioriterede mål at forebygge narkotikamisbrug, tilbyde behandling, begrænse narkotikaforbrug og &nbhy;efterspørgsel, hjælpe misbrugere ud af deres misbrug og reducere de med misbrug forbundne risici, som led i en aktiv indsats for at forhindre misbrug af alle slags narkotika. Derfor bør medlemsstaterne støtte forskning og undersøgelser vedrørende forebyggelse og begrænsning af de risici, der er forbundet med narkotikamisbrug, som er en af de vigtige livsstilsrelaterede sundhedsdeterminanter. En sådan forskning kunne anvendes til at vurdere følgerne på lokalt, nationalt og regionalt plan samt på fællesskabsplan. Ændring 8 Henstilling 1 a (ny) 1a. Medlemsstaterne bør udvikle og gennemføre omfattende strategier med henblik på forebyggelse af narkotikamisbrug. Medlemsstaterne og kandidatlandene bør fremme udveksling og gennemførelse af forebyggelsesprogrammer, behandlingsmetoder og rehabiliteringsprogrammer på grundlag af grundige erfaringer og støtte etableringen af netværk af nationale informationsstrukturer vedrørende narkotikamisbrug og, for så vidt det er muligt, sikre kompatibilitet og interoperabilitet mellem de forskellige netværk, således at det er muligt at udveksle data og informationer om forebyggelse og begrænsning af de risici, der er forbundne med narkotikamisbrug. Ændring 9 Henstilling 1 b (ny) 1b. I fællesskabsbudgettet til bekæmpelse af narkotika bør der opføres tilstrækkelige bevillinger til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici. Ændring 10 Henstilling 1 c (ny) 1c. Der bør gøres en større indsats for at øge antallet og omfanget af foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af de risici, der er forbundet med narkotikabrug i kandidatlandene. Den Europæiske Union må om nødvendigt yde økonomisk og teknisk støtte hertil. Ændring 11 Henstilling 1 d (ny) 1d. Medlemsstaterne bør indføre et system med løbende evaluering af de tiltag, metoder og aktioner, der udvikles, med henblik på at finde frem til de bedste midler til bekæmpelse af narkotikamisbrug, samt fastlægge mål på mellemlang og lang sigt for begrænsning af de risici, der er forbundet med narkotikamisbrug. Ændring 12 Henstilling 1 e (ny) 1e. Medlemsstaterne bør, på grundlag af udveksling af de bedste nationale, regionale og lokale erfaringer, tage konkrete foranstaltninger imod de nye former for narkotikaforbrug (rekreativt forbrug af de såkaldte party- eller weekendstoffer, blandingsmisbrug, bilkørsel under indflydelse af narkotika). Ændring 13 Henstilling 2, indledning 2.  Medlemsstaterne bør for væsentligt at mindske forekomsten af sygdomme som følge af narkotikamisbrug (hiv, hepatitis B og C, tuberkulose m.m.) og antallet af dødsfald som følge af narkotikamisbrug sørge for, at der som en integrerende del af deres overordnede politik for forebyggelse af narkotikamisbrug og behandling af narkotikarelaterede lidelser er tilbud om en lang række forskellige tjenester og faciliteter, navnlig med henblik på at reducere risici; i denne sammenhæng bør medlemsstaterne: 2.  Medlemsstaterne bør for væsentligt at mindske forekomsten af sygdomme som følge af narkotikamisbrug (hiv, hepatitis B og C, tuberkulose m.m.), andre fysiske skader (årebetændelse, endocarditis) og psykiske problemer (depression, psykose) samt antallet af dødsfald som følge af narkotikamisbrug sørge for, at der som en integrerende del af deres overordnede politik for forebyggelse af narkotikamisbrug og behandling af narkotikarelaterede lidelser er tilbud om en lang række forskellige tjenester og faciliteter, navnlig med henblik på at hjælpe misbrugere ud af deres misbrug og at reducere risici, idet dog bestræbelser på risikoreduktion ikke bør erstatte foranstaltninger med henblik på at gøre misbrugere stoffri. I denne sammenhæng bør medlemsstaterne: Ændring 14 Henstilling 2, nr. 1 (1) informere og rådgive stofmisbrugere for at reducere risici og gøre det lettere for dem at få hjælp (1) gøre det lettere for narkotikamisbrugere at søge hjælp ved at informere og rådgive for at reducere risici og skader, fremme deres afholdenhed fra stoffer og hjælpe dem ud af deres misbrug og ved at give dem lettere adgang til relevante tjenester på lokalt plan Ændring 15 Henstilling 2, nr. 1 a (nyt) (1a) sikre, at alle stoffer klassificeres i overensstemmelse med de videnskabelige beviser for deres sundhedsfare for mennesker Ændring 16 Henstilling 2, nr. 1 b (nyt) (1b) tage hensyn til resultaterne af den seneste videnskabelige forskning i de epidemiologiske risici ved anvendelsen af narkotika samt de risici, der er forbundet med narkotikamisbrug Ændring 17 Henstilling 2, nr. 1 c (nyt) (1c) give unge oplysninger om hvert stof (positive og negative aspekter) for at tilskynde dem til at acceptere hele budskabet, herunder de eventuelle mentale og fysiske forstyrrelser, der kan opstå Ændring 18 Henstilling 2, nr. 1 d (nyt) (1d) gøre bekæmpelsen af narkotikamisbrug og indsatsen for risikobegrænsning mere effektiv ved at lytte til de erfaringer, som tidligere stofmisbrugere, familier og socialarbejdere har gjort Ændring 19 Henstilling 2, nr. 2 (2) informere lokalsamfund og familier og sætte dem i stand til at involvere sig i indsatsen for at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici (2) informere lokalsamfund (herunder politi, sundhedsmedarbejdere og socialarbejdere) og familier og sætte dem i stand til at involvere sig i indsatsen for at forebygge narkotikamisbrug og blandingsmisbrug og reducere de dermed forbundne risici Ændring 20 Henstilling 2, nr. 2 a (nyt) (2a) tilskynde de lokale myndigheder til at oprette mobile enheder, der kan tilbyde narkotikamisbrugere information, rådgivning og grundlæggende sundhedstjenester (blodprøver, behandling af sygdomme, førstehjælp ved overdosis), hvor behovet er størst Ændring 21 Henstilling 2, nr. 2 b (nyt) (2b) udarbejde en målrettet og troværdig forebyggelsesstrategi i forbindelse med rekreativ anvendelse af narkotika i kreative rammer med oplysninger om, hvorledes eventuelle risici bedst kan undgås og holdes under kontrol Ændring 22 Henstilling 2, nr. 3 (3) inddrage opsøgende arbejde i de nationale narkotikaforanstaltninger og støtte passende uddannelse i opsøgende arbejde og udvikling af arbejdsnormer og -metoder, idet opsøgende arbejde defineres som en indsats, der gennemføres i lokalområder for at skabe kontakt til en eller flere personer tilhørende bestemte målgrupper, som de bestående tjenester eller de traditionelle sundhedsprogrammer ikke når ud til (3) inddrage opsøgende arbejde i de nationale narkotikaforanstaltninger og støtte passende uddannelse i opsøgende arbejde og udvikling af arbejdsnormer og –metoder, idet opsøgende arbejde defineres som en indsats, der gennemføres i lokalområder for at skabe kontakt til en eller flere personer tilhørende bestemte målgrupper, som de bestående tjenester eller de traditionelle sundhedsprogrammer ikke når ud til, men som kun kan nås ved hjælp af opsøgende arbejde på gadeplan Ændring 23 Henstilling 2, nr. 3 a (nyt) (3a) støtte sådanne innovative projekter på området, som nogle medlemsstater har gennemført med positive resultater for at undgå dødsfald og begrænse sundhedsrisici for stofmisbrugerne og tilskynde til, at sundhedsmyndighederne officielt anerkender frivillige kollektiver, der behandler stofmisbrugere og yder en forebyggende indsats Ændring 24 Henstilling 2, nr. 3 b (nyt) (3b) udarbejde fælles grundregler for sikkerheden i og uden for diskoteker, natklubber og lign., navnlig: - præventive holds indgriben i samarbejde med klubejerne eller festarrangørerne over for enkeltpersoner - oplysning om og kontrol med den kemiske sammensætning af de stoffer, som formodes at blive indtaget - mulighed for, at kunderne kan benytte sig af hvilerum Ændring 25 Henstilling 2, nr. 4 (4) tilskynde til, at frivillige og interesserede borgere involveres i det opsøgende arbejde, herunder i narkotikarelaterede nødsituationer (4) tilskynde til, at personer, der kender situationen, afvænnede tidligere misbrugere, andre frivillige samt frivillige og almennyttige organisationer involveres i det opsøgende arbejde, herunder i narkotikarelaterede nødsituationer og alle situationer, hvori der kan drages nytte af frivilliges erfaring og kompetence til forebyggelse af stofmisbrug Ændring 26 Henstilling 2, nr. 4 a (nyt) (4a) indføre målrettede narkotikaforebyggende ordninger og behandlingsstrategier for særligt udsatte miljøer, f.eks. fængsler Ændring 27 Henstilling 2, nr. 4 b (nyt) (4b) fremme inddragelse af brugerne i planlægning, forelæggelse og vurdering af initiativer Ændring 28 Henstilling 2, nr. 4 c (nyt) (4c) anerkende værdien af selvhjælpsgrupper for mennesker, som enten er ude i eller er ved at komme sig efter stofafhængighed Ændring 55 Henstilling 2, nr. 5 a (nyt) (5a) insistere på meget regelmæssige møder på højt plan mellem de forskellige organer med henblik på at samordne politik og projekter, mindske gnidninger og konkurrence mellem organer, der ser problemet fra forskellige synsvinkler, og fremme gode arbejdsforhold; Ændring 29 Henstilling 2, nr. 6 (6) tilbyde omfattende substitutionsbehandling suppleret med passende psykologisk og social støtte; man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at der afhængig af narkotikamisbrugernes behov bør forefindes en lang række forskellige behandlingstilbud, herunder behandling uden brug af narkotika (6) tilbyde tilgængelige og tilstrækkelige alternative behandlingsformer med eller uden substitutionsstoffer; formen af den tilbudte behandling fastlægges i overensstemmelse med vurderingen af misbrugerens personlige behov og ledsages af den nødvendige psykosociale støtte Ændring 31 Henstilling 2, nr. 8 a (nyt) (8a) fremme programmer, der er et alternativ til fængselsstraf i tilfælde, hvor misbrugere har overtrådt narkotikalovgivningen, eventuelt kombineret med muligheden for obligatorisk nedtrapning Ændring 32 Henstilling 2, nr. 9 (9) tilbyde uddeling af kondomer, kanyler og sprøjter samt adgang til bytteprogrammer og -steder i passende omfang (9) tilbyde uddeling af kondomer og - under streng kontrol - af kanyler og sprøjter samt adgang til bytteprogrammer og udnytte sådanne kontakter med narkotikamisbrugere til aktivt at tilbyde behandling og rehabilitering Ændring 33 Henstilling 2, nr. 10 a (nyt) (10a) indføre systematisk undervisning i forebyggelse og behandling af narkotikarelaterede helbredsskader i de faglige uddannelser inden for sundhedssektoren Ændring 34 Henstilling 2, nr. 11 (11) sørge for passende koordinering mellem de sundheds- og socialtjenester, der i første instans kommer i kontakt med stofmisbrugerne, og den målrettede strategi for risikoreduktion (11) sørge for passende koordinering mellem sundheds- og socialtjenester og den målrettede strategi for risikoreduktion Ændring 35 Henstilling 2, nr. 11 a (nyt) (11a) fremme forskningsprogrammer, der har til formål at belyse stofafhængighedens molekylære, psykologiske og sociale mekanismer med henblik på at udarbejde nye strategier for forebyggelse og behandling af stofafhængige Ændring 36 Henstilling 2, nr. 12 a (nyt) (12a) være opmærksomme på narkotikarelaterede problemer i arbejdslivet. Ændring 58 og 65 Henstilling 2, nr. 12 b (nyt) (12b) sikre, at dets fængsler er absolut narkotikafrie Ændring 37 Henstilling 3, nr. -1 (nyt) (-1) udarbejde interventionsprogrammer, som er baseret på en evaluering af de konkrete behov, der opstår i de enkelte lokale samfund (målorienterede indsatser) Ændring 38 Henstilling 3, nr. 1 (1) bruge et effektivitetskriterium, der bygger på videnskabelige beviser, som grundlag for valg af interventionsmåde (1) bruge sammenlignelige oplysninger og standardiserede metoder inden for videnskabelig forskning og registrering af data med henblik på objektivt og med et højt sikkerhedsniveau at vurdere resultaterne af de forskellige fremgangsmåder og således begrænse de skader, der forårsages af narkotikaforbrug Ændring 39 Henstilling 3, nr. 2 (2) udvikle og gennemføre passende evalueringsregler for alle programmer til forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de dermed forbundne risici og stille krav til støttemodtagerne om, at de skal planlægge og gennemføre en passende evaluering som forudsætning for, at de kan modtage offentlig støtte (2) udvikle og gennemføre passende evalueringsregler for alle programmer til forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de dermed forbundne risici og stille krav til støttemodtagerne om, at de skal planlægge og gennemføre en passende midtvejs- og slutevaluering i relation til programmets mål som forudsætning for, at de kan modtage offentlig støtte Ændring 40 Henstilling 3, nr. 2 a (nyt) (2a) sammenligne omkostninger og resultater i forbindelse med forskellige landes politik med henblik på reduktion af sundhedsskader, narkotikarelaterede dødsfald samt berigelseskriminalitet i forbindelse med narkotikaforbrug Ændring 41 Henstilling 3, nr. 2 b (nyt) (2b) fremme yderligere forskning i forbindelserne mellem brug af narkotiske stoffer og mentale og fysiske forstyrrelser Ændring 51 Henstilling 3, nr. 5 a (nyt) (5a) fremme sammenligneligheden af data vedrørende narkotika og forebyggelse samt reduktion af de sundhedsfarer, der er forbundet med narkotikamisbrug Ændring 43 Henstilling 3, nr. 6 (6) gøre god brug af evalueringsresultaterne for at justere og udvikle foranstaltningerne til forebyggelse af narkotikamisbrug (6) gøre god brug af evalueringsresultaterne til at justere og udvikle foranstaltninger med henblik på hindre narkotikaforbrug, reducere stofmisbrug og mindske narkotikarelaterede sundhedsskader Ændring 52 Henstilling 3, nr. 6 a (nyt) (6a) bruge de videnskabelige data og evalueringerne af foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikamisbruget med henblik på en tilsvarende tilpasning af de strategier og aktioner, der har til formål at forebygge og begrænse de farer, der er forbundet hermed Ændring 44 Henstilling 3, nr. 9 a (nyt) (9a) tage hensyn til den sociale skade, der skyldes narkomani Ændring 45 Henstilling 3, nr. 9 b (nyt) (9b) fremme vurderinger af innovative projekter på narkotikaområdet og sammenligninger af de resultater, der opnås med de forskellige metoder til begrænsning af sundhedsrisici og dødsfald som følge af stofmisbrug. Ændring 46 Henstilling 4 4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om gennemførelsen af disse henstillinger inden to år efter vedtagelsen af henstillingerne og derefter på Kommissionens foranledning for at bidrage til opfølgningen af henstillingerne på fællesskabsplan og i overensstemmelse med EU's narkotikahandlingsplan (2000-2004). 4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om gennemførelsen af disse henstillinger inden to år efter vedtagelsen af henstillingerne og derefter hvert andet år for at bidrage til opfølgningen af henstillingerne på fællesskabsplan. OPFORDRINGER TIL KOMMISSIONEN Ændring 47 Opfordring 1 OPFORDRER HERMED KOMMISSIONEN TIL: OPFORDRER HERMED KOMMISSIONEN TIL: at samarbejde med Europarådets Pompidou-gruppe, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers Internationale Narkotikakontrolprogram og andre relevante internationale organisationer, som opererer på dette område. under hensyntagen til EONN's årsberetninger at samarbejde med kandidatlandene, Europarådets Pompidou-gruppe, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers Internationale Narkotikakontrolprogram og andre relevante europæiske og internationale organisationer og netværk, som opererer på dette område Ændring 48 Opfordring 1a (ny) 1a. at holde øje med og udnytte resultaterne af tilsvarende indsatser på fællesskabsplan, navnlig Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004), som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000, samt Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)1 i Den Europæiske Unions udvikling af strategier, politikker og indsatser ______________ 1 ΕFT L 271 af 9.10.2002, s. 1. Ændring 49 Opfordring 1 b (ny) 1b. at sikre sammenhæng, komplementaritet og merværdi i forbindelse med udviklingen af fællesskabsindsatser og -aktiviteter inden for narkotikabekæmpelse og -forebyggelse samt at undgå overlapning af de foranstaltninger, der iværksættes af Den Europæiske Union Ændring 50 Opfordring 2 a (ny) 2a. inden for rammerne af programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008): - på baggrund af de evalueringer, der foretages, at fastlægge de bedst mulige metoder til forebyggelse og begrænsning af de risici, der er forbundet med narkotikamisbrug; - at støtte indsatser til forebyggelse og begrænsning af de risici, der er forbundet med narkotikamisbrug, som er en af de vigtige livsstilsrelaterede sundhedsdeterminanter; - at søge at inddrage strategien for bekæmpelse af narkotikamisbrug i andre fællesskabspolitikker og -indsatser. Ændring 53 og 57 Opfordring 2 b (ny) 2b. at stille forslag til en henstilling fra Rådet vedrørende risiciene i forbindelse med vanedannende receptpligtig medicin, såsom benzodiazepin, samt behandling i overensstemmelse med bedste praksis, og støtte til patienter, der lider af langvarige abstinenssymptomer eller permanent svækkelse.

Europa-Parlamentets beslutning om ueksploderet ammunition og ammunition med forarmet uran

P5_TA(2003)0062 RC-B5-0116/2003

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger af 17. januar 2001 om følgerne af anvendelse af ammunition med forarmet uran(1) og af 13. december 2001 om fragmentationsbomber(2),

A.   der atter understreger behovet for at fastsætte moratorier for denne type ammunition, indtil der indføres et totalt forbud herimod,

B.   der henviser til det udførte arbejde i gruppen af regeringseksperter for efterladt eksplosivt krigsmateriel og panserminer, der har afholdt drøftelser, og som i 2003 vil indlede forhandlinger om våben og våbensystemer, herunder klyngebomber, der kan blive efterladt som ueksploderet krigsmateriel,

C.   der henviser til de vigtige fremskridt, som Kommissionen har gjort med hensyn til minerydningsbistand,

D.   der henviser til den nuværende brug af personelminer og panserminer i mange større væbnede konflikter og henviser til, at landminer navnlig anvendes i konflikter, hvor både statslige og ikke-statslige væbnede grupper er involveret,

E.   der anerkender, at de fleste EU-medlemsstater har undertegnet Ottawa-traktaten om globalt forbud mod antipersonelminer og således ikke længere anvender den form for våben; der anerkender, at NATO de facto har forbudt anvendelsen af antipersonelminer,

F.   der henviser til, at klyngebomber i vid udstrækning har været anvendt og anvendes i væbnede konflikter;

G.   der henviser til anvendelsen af ammunition med forarmet uran under tidligere militære indgreb,

H.   der henviser til, at NATO ikke har forbudt denne type våben,

I.   der erkender, at der for øjeblikket ikke i folkeretten findes specifikke henvisninger til spørgsmålet om forarmet uran, og mener, at der er behov for troværdige foranstaltninger til at sikre, at enhver brug af sådanne våben ikke er i strid med den første tillægsprotokol til konventionen om konventionelle våben,

J.   der henviser til, at folkeretten i øjeblikket ikke omfatter erstatning for eventuelle skadelige virkninger forårsaget af brugere af denne form for våben og våbensystemer,

K.   der desuden henviser til, at en række stater, herunder EU-medlemsstaterne, er villige til at gøre en indsats for at afhjælpe denne mangel ved at yde hjælp i form af økonomisk bistand, minerydning, social bistand og lægehjælp til dem, der er blevet ramt af disse våben,

L.   der henviser til, at EU-borgere samt civile og militære medlemmer af fredsbevarende og fredsskabende styrker kunne være blevet og fortsat vil kunne blive ofre for sådanne våben under humanitære civile og militære aktioner og eventuelt også under fremtidige missioner under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP),

M.   der henviser til, at det i enhver form for konflikt er i strid med den humanitære folkeret at anvende våben mod civile, og at anvendelsen af denne form for våben måske vil kunne betragtes som en krigsforbrydelse under Den Internationale Straffedomstols kompetence,

N.   der henviser til, at det ved udviklingen af ESFP og under indsættelsen af væbnede styrker i krigssituationer er vigtigt for EU at sikre den humanitære folkeret og opretholde en så høj grad af våbenkontrol som muligt,

1.   anmoder Rådet og medlemsstaterne om at revidere og overvåge udformningen og udviklingen af våben og sikre, at de er i overensstemmelse med folkeretten for således at opfylde de højeste internationale standarder med henblik på at undgå teknisk misbrug, forkert anvendelse, forfejling af målet og funktionsfejl;

2.   anmoder Rådet, medlemsstaterne, NATO og de NATO-medlemsstater, der ikke er medlem af EU, om offentligt at give tilsagn om og garantere, at de i nuværende eller kommende væbnede konflikter ikke vil anvende våben eller våbensystemer, som der foreligger forbud mod at bruge, eller som anses for at være ulovlige i henhold til folkerettten;

3.   anmoder Rådet, medlemsstaterne og ansøgerlandene om i fuldt omfang at bistå gruppen af regeringseksperter med at forhandle sig frem til en ny eller ændret protokol til konventionen om konventionelle våben fra 1980 med det formål at behandle spørgsmålet om efterladt eksplosivt krigsmateriel, navnlig med henblik på at fastsætte kriterier for hurtig bistand til de berørte ofre;

4.   anmoder Rådet om fuldt ud at støtte Kommissionens minerydningsprogrammer; understreger, at disse programmer bør udvides til at omfatte efterladt eksplosivt krigsmateriel; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, hvordan dette kan opnås;

5.   opfordrer Kommissionen til at afgive en udtalelse om dette spørgsmål og fremlægge en detaljeret redegørelse for, hvordan den øger sine bestræbelser på at fremme projekter, der skal yde bistand til ofre for antipersonelminer eller ueksploderet ammunition (projekter vedrørende den primære sundhedstjeneste eller sociale og økonomiske reintegrationsprojekter), og hvordan den tilskynder berørte tredjelande til at udarbejde en national politik til gavn for disse ofre;

6.   opfordrer Kommissionen til at afgive en udtalelse om dens vurdering af de prioriteter og den bedste praksis, som det kunne være nyttigt at inddrage i alle internationale juridiske bestræbelser på at behandle spørgsmålet om ueksploderet ammunition med henblik på at støtte den indsats, der gøres i Genève sammen med de deltagende stater i konventionen fra 1980 om konventionelle våben;

7.   anmoder på baggrund af resultaterne af disse videnskabelige undersøgelser vedrørende brug af ammunition med forarmet uran Kommissionen om at overvåge, hvorvidt der er risiko for, at der kan ske en alvorlig og omfattende forurening af miljøet, og om der er en akut eller målelig langsigtet fare for menneskers sundhed, og løbende at informere Parlamentet herom;

8.   støtter ønsket om at fremskynde EU's bidrag til afskaffelse af personellandminer og anmoder Kommissionen om at spille en ledende rolle med hensyn til at fremme samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne, FN og USA samt effektivt støtte koordineringen mellem de vigtigste programmer og partnerne på stedet;

9.   anmoder Rådet og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige forholdsregler til at fremme den generelle anvendelse af Ottawa-traktaten fra 1997 og konventionen fra 1980 om konventionelle våben;

10.   opfordrer til, at der indføres et forbud mod ikke-statslige væbnede gruppers brug, fremstilling, opbevaring og overdragelse af personelminer; anmoder de deltagende stater i Ottawa-konventionen om at tage dette spørgsmål op på det kommende møde i Bangkok og om at støtte den indsats, som specialiserede ngo'er og internationale humanitære organisationer gør for at få ikke-statslige væbnede grupper til at gå ind for forbudet mod brug af landminer;

11.   opfordrer Rådet til at støtte uafhængige og tilbundsgående undersøgelser af de eventuelle skadelige virkninger af brugen af ammunition med forarmet uran (og andre typer sprænghoveder med uran) under militære aktioner som f.eks. på Balkan samt i Afghanistan og andre områder; understreger, at sådanne undersøgelser også bør omfatte virkningerne på soldater, der befinder sig i de berørte områder, samt på civilbefolkningen og dens jordarealer; anmoder om, at resultaterne af disse undersøgelser forelægges Parlamentet;

12.   opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at påtage sig deres ledende rolle og straks indføre et moratorium for den videre brug af klyngebomber og ammunition med forarmet uran (samt andre sprænghoveder med uran), indtil konklusionerne af en omfattende undersøgelse af bestemmelserne i den humanitære folkeret foreligger;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, alle NATO-medlemsstater, der ikke er medlem af EU, FN's generalsekretær og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) EFT C 262 af 18.9.2001, s. 167. (2) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 309.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om fællesskabsforanstaltninger og nationale foranstaltninger i relation til brystimplantater (KOM(2001) 666 - C5-0327/2002 - 2002/2171(COS))

P5_TA(2003)0063 A5-0008/2003

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 666 – C5&nbhy;0327/2002),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 152,

-   der henviser til Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik(2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/70/EF af 16. november 2000 om ændring af Rådets direktiv 93/42/EØF for så vidt angår medicinsk udstyr, som indeholder stabile produkter af humant blod eller plasma(3),

-   der henviser til sin beslutning af 13. juni 2001 om de andragender, der opfylder betingelserne for behandling, om silikoneimplantater (andragende 0470/1998 og 0771/1998)(4)

-   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget for Andragender (A5&nbhy;0008/2003),

A.   der henviser til, at der er mangel på information om de potentielle risici forbundet med brystimplantater,

B.   der erindrer om, at flere tusinde kvinder i andragender har appelleret til Europa-Parlamentet om at tage stilling til de farer, der er forbundet med indoperation af brystproteser af silikone,

C.   der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 13. juni 2001 specielt tog stilling til de udbudte produkters sikkerhed og kvalitet og til behandlingen før og efter det operative indgreb, og samtidig varslede et sæt specifikke regler både nationalt og på fællesskabsplan,

D.   der henviser til, at patienter skal vide, at implantater for en del af patienternes vedkommende ikke holder hele livet, og at de eventuelt skal udskiftes eller fjernes, og at patienterne skal informeres om implantaternes kvalitet og egnethed for de pågældende patienter,

E.   der henviser til, at der hyppigt forekommer ruptur, nemlig i 5-51% af tilfældene ifølge undersøgelser, og at visse undersøgelser viser en rupturhyppighed på 50% efter 7-10 år og op til 95% efter 20 år,

F.   der henviser til, at mange kvinder får indsat brystimplantater af kosmetiske grunde, og at selvhjælpsgrupper påpeger, at færre kvinder ville vælge implantater, hvis der inden indgrebet blev informeret mere indgående om risici og følgevirkninger,

G.   der henviser til, at den manglende registrering af implantater i Europa betyder, at det samlede antal kvinder med implantater er ukendt,

H.   der henviser til, at der er mangler i den nuværende forskning, f.eks. mangel på langfristede data, ingen tal for antallet af implantater og sammenblanding af forskellige implantattyper i undersøgelserne og utilstrækkelige oplysninger om implantaternes holdbarhed,

1.   går ind for vedtagelse og gennemførelse af kritiske specifikke foranstaltninger med henblik på forbedret patientoplysning, sporing og overvågning, kvalitetskontrol og -sikring samt nøgleforskning i relation til silikoneimplantater, særlig med hensyn til:

2.   anbefaler, at implantater hos kvinder under 18 år kun tillades af medicinske grunde;

3.   ønsker garanteret kontrol med salg af brystimplantater for at undgå forkert og vildledende information;

4.   understreger nødvendigheden af at fremme konsensus samt fremme og støtte af effektive overvågningssystemer med henblik på at indberette negative følger og langsigtede virkninger;

5.   glæder sig over, at Kommissionen som svar på disse mangfoldige problemer har udtalt sig til fordel for en politik på fællesskabsplan og i sin meddelelse til Parlamentet har præciseret både de fællesskabsbestemmelser og de nationale bestemmelser, der allerede er i kraft på området;

6.   hilser det velkomment, at Kommissionen praktisk taget har medtaget samtlige Parlamentets forslag, specielt for så vidt angår reklame, behørig patientinformation, størst mulig garanti for implantaternes kvalitet og føring af nationale registre;

7.   støtter den foreslåede omklassificering af silikoneimplantater til klasse III-produkter under direktiv 93/42/EØF om medicinske anordninger, da dette vil have den ønskede virkning nemlig at styrke vurderingsprocedurerne;

8.   mener, at silikonebrystimplantater er et spørgsmål, der skal prioriteres højt på sundhedsområdet og kræver, at der stilles midler til rådighed i EU's forskningsprogrammer, specielt med sigte på manglerne i en del af den hidtidige forskning;

9.   mener, at mærkning af silikonegel-implantater skal omfatte advarsel imod potentielle sundhedsrisici;

10.   kræver, at patienterne, inden tidspunktet for indoperering af silikonegel-implantater aftales, får udleveret en kopi af den patientinformations- og rådgivningsbrochure, der er udarbejdet af de kompetente nationale myndigheder (f.eks. den formel, der er foreslået af EQUAM), og som indeholder en advarsel imod potentielle sundhedsrisici; den skal ligeledes indeholde en opfordring til først at aftale et tidspunkt for implantation, når alle åbne spørgsmål er fuldt afklarede;

11.   bifalder Kommissionens forslag om at fremme en konsensus om en formular for samtykke til brystimplantater, herunder information vedrørende alternativer, fordele og risici;

12.   kræver, at der indføres et implantatregistreringskort, hvoraf implantatets særlige karakteristika og den postoperative opfølgning fremgår; dette kort skal være underskrevet af kirurgen og patienten og gælde som formular til samtykke til operationen;

13.   mener, at alle potentielle patienter bør have adgang til gratis, omfattende information udarbejdet af uafhængige eksperter og påpeger, at læger og sygeplejersker har et særligt ansvar for at skaffe pålidelig, objektiv, udtømmende og forskningsmæssigt ajourført information om samtlige karakteristika ved implantater (id-nummer, volumen og type) i skriftlig form og på et for patienten forståeligt sprog, og at det er nødvendigt at inddrage dem efter operationen med henblik på at lette efterkontrollen,; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at udstede regler for, hvilke oplysninger der skal videreformidles;

14.   er af den opfattelse, at det er nødvendigt at øge bevidstheden i offentligheden om de potentielle risici, der er forbundet med silikonegel-implantater; mener især, at kvinder bør være klare over, at brystimplantater for nogle patienternes vedkommende skal udskiftes efter et vist tidsrum, der vil være forskelligt fra person til person; mener, at kvinder og meget unge kvinder skal have udtømmende og fyldestgørende oplysninger om, at mulige følgevirkninger og genotoksiske risici ikke kan udelukkes i tilfælde af svangerskab og amning;

15.   kræver en årlig obligatorisk opfølgningsundersøgelse, hvis resultater stilles til rådighed for forskning og videreudvikling med henblik på patientsikkerhed og implantattolerance;

16.   erkender, at patienter efter brystimplantationen kan have behov for information, rådgivning, lægelig patientkontrol samt screening for kræft og kapselintern og -ekstern ruptur i den efterfølgende tid; påpeger, at medicinsk billedteknik såsom røntgen-, magnet- og ultralydscanning finder nyttig anvendelse i forbindelse med overvågning og diagnostikpræcisering;

17.   anbefaler, at der tilskyndes til tolerance, selvrespekt og andre begrebsmæssige alternativer til brystimplantater i samarbejde med aktive grupper på dette område;

18.   henstiller til medlemsstaterne snarere at fremme et realistisk billede af kvinder og en accept heraf via positive oplysningskampagner i stedet for at påtvinge et skønhedsideal som norm via ukontrolleret reklamepraksis;

19.   kræver, at der udbredes større kendskab til alternative operationsmetoder til brystbevarelse ved anvendelse af eget væv, og at sådanne metoder fremmes;

20.   gør opmærksom på, at det i de tilfælde, hvor der i medlemsstater gælder en aldersgrænse for brystimplantation, undertiden kan være nødvendigt af medicinske grunde at foretage rekonstruktive indgreb i en tidlig alder;

21.   henstiller til medlemsstaterne at følge Frankrigs eksempel ved at forbyde reklamer for brystimplantater og selve brystimplantationen (kirurgisk indgreb) og i stedet at fremlægge objektiv ikke-kommerciel information gennem den nationale sygesikringsordning, blandt andet, men ikke udelukkende, via internettet; mener, at man under alle omstændigheder for at undgå ukorrekte og vildledende oplysninger i nogle medlemsstater må øve kontrol med den reklamepraksis, der stimulerer efterspørgslen efter implantater, uden at der er tale om nogen form for afvejet information, og foreslår, at reklamer for "kosmetisk kirurgi" med sigte på brystimplantater bør henvise til, hvor der kan indhentes relevante oplysninger, og anføre tydelige og klare helbredsadvarsler;

22.   opfordrer indtrængende til, at der i sådanne reklamer ikke bruges "før og efter"-billeder;

23.   anbefaler kraftigt, at enkeltheder om brystimplantater registreres i EU via obligatorisk national brystimplantatregistrering i hver medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til at lade sig registrere i det internationale brystimplantatregister og at påtage sig omkostningerne ved den nationale registrering i det internationale register;

24.   er af den opfattelse, at nationale registre over brystimplantater er væsentlige for, at både producenter og patienter kan spores (især i tilfælde af mangler ved implantanter er det væsentligt, at de efter indgrebet kan spores til de pågældende patienter); henviser til, at der i denne forbindelse må tages omfattende hensyn til eksisterende bestemmelser om beskyttelse af den enkeltes privatsfære med hensyn til behandling af personoplysninger, at adgangen til registrene skal være begrænset, og at indholdet skal behandles fortroligt;

25.   foreslår, at fabrikanter kun leverer til kirurger, der overholder reglerne i forbindelse med europæiske registre, at et uafhængigt overvågningsorgan fører kontrol hermed, og at resultaterne af denne kontrol offentliggøres;

26.   kræver desuden en klar procedure for certificering af læger med henblik på at reducere sundhedsmæssige skader på grund af usagkyndigt gennemførte operationer;

27.   er af den opfattelse, at der som en parallel til implantatfabrikanternes ansvar skal kunne gives patienterne garantier, for så vidt angår kirurger og klinikker;

28.   foreslår, at prisen på brystimplantater skal omfatte følgende: et forudgående møde med den pågældende kirurg; en klart informativ drøftelse af følgerne af at have implantater samt alternativer hertil med en behørigt uddannet og anerkendt uafhængig rådgiver, som ikke har nogen økonomisk interesse i patientens eventuelle afgørelse; mindst fire til seks ugers betænkningstid; detaljerede beskrivelser af tidligere erfaringer med implantater samt rådgivning og regelmæssig kontrol efter indgrebet;

29.   mener, at der skal være omfattende internationale lister over læger med speciale i plastisk kirurgi, og at dette fagområde også omfatter brystimplantation, herunder fjernelse af gamle og defekte implantater;

30.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lade de nationale/regionale sundhedsmyndigheder gennemføre grundig og tilbagevendende kontrol med navnlig private hospitaler, der udfører brystimplantationer;

31.   opfordrer Kommissionen til, inden der er gået tre år, at undersøge de nationale foranstaltninger, der er iværksat på grundlag af denne meddelelse;

32.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1. (2) EFT L 331 af 7. 12.1998, s. 1. (3) EFT L 313 af 13.12.2000, s. 22. (4) EFT C 53 af 28.2.2002, s. 231.

Europa-Parlamentets beslutning om Kasakhstan og Centralasien

P5_TA(2003)0064 RC-B5-0135/2003

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Kasakhstan,

-   der henviser til EU's partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan, der blev undertegnet den 23. januar 1995 og trådte i kraft den 1. juli 1999,

-   der henviser til Kommissionens strategidokument for Centralasien 2002-2006 og det vejledende program 2002-2004,

-   der henviser til konklusionerne fra det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan,

-   der henviser til EU's udtalelser om sagen vedrørende journalisten Sergei Duvanov,

A.   der understreger, at respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er et afgørende element i EU's partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan, som udviklingen af de fremtidige forbindelser skal baseres på,

B.   der henviser til oprettelsen for nylig af en national menneskerettighedsinstitution i Kasakhstan og til, at Kasakhstan i 1998 ratificerede konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

C.   der henviser til, at der i stigende grad forekommer tilfælde af intimidering og forfølgelse af pressen, den politiske opposition og religiøse mindretal i Kasakhstan,

D.   der henviser til, at en af de førende uafhængige journalister og udgiver af et menneskerettighedstidsskrift, Sergei Duvanov, er blevet idømt 3 1/2 års fængsel til trods for mange uregelmæssigheder i efterforskningen og mangel på behørigt forsvar under retssagen, hvilket sår tvivl om rettens afgørelse,

E.   der henviser til, at Sergei Duvanov blev arresteret den 28. oktober 2002 - dagen før han skulle have påbegyndt en rundrejse i USA, hvor han skulle have talt om pressefrihed i Kasakhstan - på grundlag af anklager om seksualforbrydelser mod en mindreårig, som var baseret på tvivlsomme beviser,

F.   der henviser til, at Sergei Duvanov tidligere var blevet anklaget for fornærmelser mod præsidentens værdighed og ære den 9. juli 2002 i forbindelse med en artikel på internettet, hvor regeringsembedsmænd blev kædet sammen med økonomiske forbrydelser, og at han blev overfaldet af tre uidentificerede mænd og derefter indlagt på hospitalet den 28. august 2002, men at myndighederne undlod at efterforske denne begivenhed på behørig vis,

G.   der henviser til, at chefredaktøren for "Respublika Weekly", Irina Petrushova, er blevet idømt halvandet års fængsel, og nu står over for tre nye straffesager,

H.   der henviser til, at Mukhtar Ablyasov og Galymshan Zhakiyanov, ledere af oppositionspartiet Democratic Choice of Kasakhstan, er blevet idømt hhv. seks og syv års fængsel i juli og august 2002 på grundlag af politisk motiverede anklager i forbindelse med såkaldt embedsmisbrug og misbrug af offentlige midler,

I.   der henviser til, at politiske partier skal have ikke mindre end 50 000 borgeres underskrifter for at blive registreret, at ikke-statslige organisationer (ngo'er) i Kasakhstan nu skal registreres hos myndighederne, og at der vil blive rejst straffesag mod dem, der ikke lader sig registrere,

J.   der henviser til, at præsidenten i henhold til den nye forfatning, der blev vedtaget i 1995, kan lovgive ved hjælp af dekreter og dominere lovgivningsmagt og retsafgørelser,

1.   udtrykker dyb bekymring over efterforskningen, retsforfølgningen og domfældelsen i sagen mod journalist Sergei Duvanov og kræver derfor, at han omgående løslades;

2.   opfordrer myndighederne i Kasakhstan til at gennemføre en uafhængig undersøgelse af sagen mod Sergei Duvanov og mod de to oppositionsledere, Mukhtar Ablyasov og Galymshan Zhakiyanov, samt til at gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige;

3.   opfordrer myndighederne i Kasakhstan til at sørge for regelmæssig og åben information om udviklingen i alle igangværende retssager;

4.   opfordrer indtrængende Kasakhstan til at bringe de retlige rammer for menneskerettighedsinstitutionen i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig Paris-principperne for nationale menneskerettighedsinstitutioners status og funktion, der blev stadfæstet af FN's Generalforsamling i 1993;

5.   fordømmer, at tortur stadig ikke i straffeloven defineres som en forbrydelse, og at politiets udbredte praksis med tortur og anden grusom behandling fortsætter;

6.   beklager, at den nye menneskerettighedsombudsmands beføjelser er meget begrænsede, og kræver, at det præsidentielle dekret, som denne menneskerettighedsinstitution er baseret på, erstattes med en forbedret lov, der skal vedtages af parlamentet hurtigst muligt;

7.   opfordrer indtrængende regeringen og parlamentet i Kasakhstan til at revidere deres afgørelse om registrering af politiske partier og ngo'er;

8.   anmoder indtrængende regeringen i Kasakhstan om at opfordre oppositionen til at indlede en dialog om, hvordan den eksisterende konflikt kan løses;

9.   opfordrer Rådet og Kommissionen til målrettet at rejse spørgsmålet om respekt for menneskerettighederne på det næste møde i Samarbejdsrådet og lade fremskridt på menneskerettighedsområdet være en betingelse for yderligere gennemførelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen samt til at styrke Tacis-demokratiprogrammerne for Kasakhstan med henblik på især at fremme og udvikle demokratiske institutioner og uafhængige medier og fremme bekæmpelsen af korruption;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, OSCE, Europarådet og Kasakhstans regering.

Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettigheder i Zimbabwe

P5_TA(2003)0066 RC-B5-0112/2003

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger af 13. april 2000(1), 18. maj 2000(2), 6. juli 2000(3), 15. marts 2001(4), 6. september 2001(5), 13. december 2001(6), 14. marts 2002(7), 4. juli 2002(8) og 5. september 2002(9) om situationen i Zimbabwe,

A.   der henviser til, at der med EU's fælles holdning af 18. februar 2002 (som skal fornys inden den 18. februar 2003) indførtes målrettede sanktioner mod Mugabe-regimet som følge af den stigende undertrykkelse af befolkningen i Zimbabwe og et rejseforbud for højtstående medlemmer af ZANU-PF,

B.   der henviser til, at den politiske undertrykkelse i Zimbabwe er intensiveret, og at lederen af oppositionspartiet Movement for Democratic Change (MDC), Morgan Tsvangirai, partiets generalsekretær, Welshman Ncube, og medlem af parlamentet Renson Gasela er blevet stillet for en domstol i Zimbabwe på falske anklager om forræderi,

C.   der påpeger, at Zimbabwe ikke længere er et demokratisk land, idet parlamentsvalget, præsidentvalget og alle senere lokalvalg har været præget af intimidering, undertrykkelse, uregelmæssigheder og politisk vold, der har været støttet af staten, ligesom de grundlæggende menneskerettigheder systematisk krænkes,

D.   der henviser til, at 7,2 millioner zimbabwere - over halvdelen af befolkningen - er på sultens rand, og at regeringskontrollerede fødevarer nægtes dem, som ikke kan fremvise et medlemskort til ZANU-PF,

E.   der henviser til, at den generelle økonomiske situation er i hastig tilbagegang: arbejdsløsheden er på 70%, inflationen på over 100%, og kun 50% af den jord, som engang blev dyrket i Zimbabwe, dyrkes i øjeblikket,

F.   der henviser til, at tilhængere af MDC, herunder medlemmer af parlamentet, som er blevet arresteret, beretter om stadig mere voldelige forhørsmetoder fra politiets side, herunder tortur som f.eks. prygl, elektrochok og forgiftning,

G.   der henviser til, at præsident Mugabes ungdomsmilits er sikret mod retsforfølgning, til trods for at den står bag omfattende intimidering og vold mod uskyldige civile,

H.   der henviser til, at Robert Mugabe er blevet indbudt til det fransk-afrikanske topmøde i Paris den 19. februar 2003,

I.   der påpeger, at Europa-Parlamentet til stadighed har krævet udvidelse og streng håndhævelse af sanktionerne samt andre foranstaltninger for at gøre de internationale skridt mod Mugabe-regimet mere effektive,

J.   der understreger, at de kommende begivenheder vil blive afgørende med hensyn til at øge presset på Mugabe-regimet, som f.eks. den fornyede behandling af Zimbabwes status inden for Commonwealth, spørgsmålet om, hvordan EU-sanktionerne skal gennemføres i forbindelse med topmødet mellem EU og Afrika, og FN's forventede behandling af situationen i Zimbabwe,

K.   der fremhæver, at navnlig Sydafrika som Zimbabwes mest magtfulde nabo og samhandelspartner har muligheden og ansvaret for at udvise lederskab ved at medvirke til at tilvejebringe presserende forbedringer i Zimbabwe,

L.   der påpeger, at EU er forpligtet til at opretholde tætte forbindelser med sine AVS-partnere og samarbejde med dem og med det internationale samfund om at finde en fælles tilgang med henblik på at genoprette demokratiet og bringe befolkningens lidelser til ophør i Zimbabwe,

M.   der understreger, at de afrikanske lande ikke må tillade, at deres forbindelser med landene i EU kommer i klemme på grund af Mugabe-regimet, og at det er derfor i Den Afrikanske Unions og Southern African Development Community's (SADC) interesse sammen med det øvrige internationale samfund snarest muligt at tage skridt til at tilvejebringe en hurtig forbedring af forholdene i Zimbabwe,

N.   der påpeger, at en væsentlig del af rapporten fra oktober 2002 fra FN's ekspertpanel om den ulovlige udnyttelse af naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo omhandler regeringsstøttede zimbabwiske interessers ulovlige rolle og fremlægger foruroligende beviser på, hvordan de aktiviteter, Mugabes korrupte håndlangere har udfoldet, ikke blot indvirker på deres egen befolkning, men også på nabolandene; der henviser til, at formanden for Zimbabwes parlament, Emmerson Mnangagwa, blev nævnt i denne rapport,

O.   der henviser til, at ledende medlemmer af Mugabe-regimet har udnyttet muligheder for at omgå EU's rejseforbud, og at Rådet ikke har forhindret dette,

P.   der fremhæver, at Europa-Parlamentet selv i november 2002 tog skridt til at nægte to zimbabwere, der var omfattet af rejseforbuddet, men som de belgiske myndigheder havde tildelt visa, adgang til Parlamentets lokaler,

1.   fordømmer den manglende sammenhæng i EU's politik og opfordrer Rådet og medlemsstaternes regeringer til ikke at gøre undtagelser fra EU's egen sanktionsordning;

2.   opfordrer Rådet til, når det tager sin fælles holdning af 18. februar 2002 op til fornyet behandling, at sikre, at sanktionerne mod Mugabe-regimet videreføres uden afbrydelse og uden undtagelse, og at angive fuldstændig klart, hvordan forbudet mod udstedelse af visa til medlemmer af ZANU-PF skal anvendes;

3.   fastholder, at de forfalskede og grundløse anklager mod Morgan Tsvangirai, Welshman Ncube og Renson Gasela bør frafaldes, og at den systematiske vold og intimidering af modstandere af Mugabe-regimet skal bringes til ophør;

4.   kræver, at der snarest muligt vælges en repræsentativ regering ved frie og retfærdige valg, som afvikles på rette vis og under international overvågning;

5.   fordømmer brugen af fødevarehjælp som politisk våben mod oppositionens tilhængere; opfordrer Zimbabwes regering til at sikre uddelingen af fødevarer til befolkningen uanset politisk tilhørsforhold og opfordrer det internationale samfund, herunder FN, til i højere grad at gribe ind i distributionen af fødevarer, yde beskyttelse til sikker og retfærdig uddeling af fødevarer til dem, der har behov herfor, og at samarbejde med Zimbabwes nabolande, som er konfronteret med flygtningeproblemer;

6.   opfordrer FN til at udpege en særlig rapportør, som skal undersøge menneskerettighedssituationen i Zimbabwe;

7.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvide de eksisterende sanktioner og pålægge de forretningsfolk, som er ansvarlige for finansieringen af ZANU-PF-regimet, sanktioner og opfordrer til, at der indføres yderligere foranstaltninger, herunder tilbagekaldelse af opholdsretten i Europa for dem, der er omfattet af EU-sanktionerne, og forbud mod, at deres familiemedlemmer får adgang til beskæftigelse og uddannelsesinstitutioner i EU;

8.   opfordrer atter Kommissionen og Rådet til at fremlægge flere oplysninger om indefrysningen af bankkontiene for de personer, der er omfattet af EU-sanktionerne;

9.   opfordrer til, at det overvejes at indføre yderligere sanktioner mod regimet i Zimbabwe, herunder en international boykot af sportsarrangementer og kulturelle arrangementer, men ingen sanktioner, som ville øge den zimbabwiske befolknings lidelser;

10.   udtrykker anerkendelse af de zimbabwiske cricketspillere Andy Flowers og Henry Olongas mod, idet de trodsede Mugabe, og af det engelske cricketlandshold, som nægtede at spille i Zimbabwe;

11.   opfordrer til øget bevidsthed blandt EU, AVS-partnerne og det bredere internationale samfund om MDC's ønske om, at EU-sanktionerne anvendes fuldt ud, herunder opfordringen fra MDC's formand Morgan Tsvangirai til en konsekvent anvendelse af visumforbuddet;

12.   kritiserer indbydelsen til Mugabe til at deltage i det fransk-afrikanske topmøde i februar 2003;

13.   insisterer på, at Rådet nægter at udstede visum til Mugabe og andre zimbabwere, som er omfattet af rejseforbuddet, til at deltage i topmødet mellem EU og Afrika i Lissabon, og beklager, at en mulighed for en dialog mellem EU og Afrika atter bringes i fare af de problemer, som regimet i Zimbabwe forårsager;

14.   opfordrer i overensstemmelse med Cotonou-aftalen til, at spørgsmål om god regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder og retstatsprincipper med særlig fokus på Zimbabwe indgår i alle EU-drøftelser i afrikanske lande og deres regionale organisationer, og at de ikke blot tages op i dialogen med det sydlige Afrika;

15.   opfordrer Sydafrikas præsident Mbeki i dennes egenskab af formand for Den Afrikanske Union og præsident Dos Santos som formand for SADC til at tage initiativ til at lægge pres på Zimbabwe via effektive regionale tiltag samt kræve afholdelse af et nyt præsidentvalg i Zimbabwe under international overvågning;

16.   opfordrer Commonwealth til at forny sin suspension af Zimbabwe;

17.   afviser den opfattelse, at det ville løse Zimbabwes problemer, hvis Emmerson Mnangagwa afløste præsident Mugabe, idet Mnangagwa har et klart ansvar for situationen for Zimbabwes økonomi og forvaltning og er involveret i den politiske vold og valgsvindlen;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, AVS-EU-Ministerrådet, Zimbabwes regering og parlament, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Den Afrikanske Union og SADC's generalsekretær.

(1) EFT C 40 af 7.2.2001, s. 425. (2) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 241. (3) EFT C 121 af 24.4.2001, s. 394. (4) EFT C 343 af 5.12.2001, s. 304. (5) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 339. (6) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 305. (7) P5_TA(2002)0131. (8) P5_TA(2002)0376. (9) P5_TA(2002)0412.

Europa-Parlamentets beslutning om krisen i stålsektoren

P5_TA(2003)0067 RC-B5-0133/2003

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig dets bestemmelser om de sociale rettigheder, samt EF-traktatens bestemmelser, særlig artikel 136, ifølge hvilken medlemsstaterne har som mål at fremme beskæftigelsen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene samt sikre en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet med henblik på at muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau og bekæmpe social udstødelse,

—  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, Det Europæiske Råds møde i Gøteborg den 15.-16. juni 2001, Det Europæiske Råds møde i Barcelona af 15.-16. marts 2002 og konklusionerne af 16. september 2002 om resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,

—  der henviser til Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter(1),

-   der henviser til Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(2),

—  der henviser til Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i virksomheder i Det Europæiske Fællesskab(4),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om stålsektoren og industrielle omstruktureringer og fusioner,

—  der henviser til den fortsatte nedlæggelse af arbejdspladser i stålsektoren,

A.   der henviser til, at stålkoncernen Arcelor, der opstod ved sammenlægning af Arbed, Usinor og Aceralia, i januar 2003 meddelte, at den agter at nedlægge varmvalsningslinjerne i alle sine anlæg på kontinentet, hvilket vil medføre nedlæggelse af tusinder af arbejdspladser i hele Europa,

B.   der henviser til, at Arcelors ledelse samtidig med, at den erklærer, at anlæggene på kontinentet til varmvalsningsproduktion ikke længere er levedygtige, er parat til at købe fire anlæg på kontinentet, nemlig i Sydpolen, og i øvrigt henviser til, at den polske regering på den baggrund agter at bidrage med 2,7 mia. PLN,

C.   der henviser til de pågældende arbejdstageres, deres faglige organisationers, befolkningernes og de folkevalgtes mobilisering i de berørte regioner,

D.   der henviser til, at USA's ensidige beslutning om at pålægge stålimporten, hovedsagelig fra EU, ekstraordinære toldafgifter er i strid med WTO-overenskomsten og i høj grad skader de pågældende EU-producenter,

1.   minder Arcelor om dets forpligtelser som virksomhed og kræver, at det lever op til sit sociale ansvar, og at alle dets anlæg på kontinentet behandles på lige fod uden nogen form for forskelsbehandling;

2.   opfordrer Kommissionen til at sørge for, at traktaterne overholdes nøje i forbindelse med enhver ansøgning om støtte fra den polske regerings side i tilknytning til Arcelors planlagte operation i Polen, og at forkaste modstridende argumenter;

3.   minder Kommissionen om, at det, efter at EKSF er opløst, er dens opgave at tage stilling til de økonomiske og sociale følger, Europas udvidelse med de nye medlemsstater vil få for stålsektoren;

4.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de pågældende myndigheder at undersøge, hvorledes EF-midlerne og især Den Europæiske Socialfond vil kunne anvendes effektivt og målrettet til erhvervsuddannelse og omskoling af de pågældende arbejdstagere;

5.   opfordrer Kommissionen til fortsat inden for såvel OECD som WTO at arbejde resolut hen imod udarbejdelse og indførelse af strenge multilaterale regler imod illoyal konkurrence fra tredjelandes side, hvad enten der er tale om subventioner, misbrug af handelsbestemmelser eller andre foranstaltninger;

6.   tilskynder Kommissionen til at træffe dristige foranstaltninger med henblik på at beskytte europæiske firmaer mod de katastrofale følger af USA's ensidige beslutning, samtidig med at de multilaterale handelsregler overholdes og der tages hensyn til den europæiske økonomis langsigtede interesser;

7.   glæder sig over oprettelsen af en gruppe af kommissærer under forsæde af industrikommissær Erkki Liikanen med deltagelse af kommissærerne for handel, konkurrence, udvidelse, økonomi- og socialpolitik samt udenrigspolitik med henblik på en sammenhængende reaktion på de forestående vanskeligheder; henstiller dog, at miljøkommissær Margot Wallström inddrages;

8.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme innovation og udvikle nye aktioner med henblik på specialisering og kvalitet også inden for denne sektor og/eller at udarbejde egnede planer for omstilling; mener, at det er nødvendigt i EU at opretholde en stærk og moderne stålsektor, som er i stand til at leve op til behovet for en bæredygtig udvikling og jobskabelse, bl.a. med henblik på at forstærke beskyttelsen af arbejdstagere og forbrugere;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en mere handlingsbetonet strategi over for de industrielle omstruktureringer og deres sociale konsekvenser, således at deres negative følger for beskæftigelsen og arbejdsvilkårene og for den fysiske planlægning kan undgås;

10.   beklager, at der ikke i forbindelse med de mange omstruktureringer i den senere tid fra virksomhedernes side er taget hensyn til de gældende fællesskabsbestemmelser om kollektive afskedigelser, overførsel af virksomheder og europæiske samarbejdsudvalg; opfordrer navnlig Kommissionen til i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at påse, at medlemsstaterne anvender direktiv 98/59/EF og 94/45/EF;

11.   mener, at samtlige subventioner, der bevilges i form af offentlige støttemidler, bør betinges af aftaler vedrørende beskæftigelse, lokal udvikling og investeringer til modernisering af produktionen;

12.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme og intensivere dialogen på arbejdsmarkedet under overholdelse af national lovgivning og fællesskabsretten vedrørende information og høring af arbejdstagerne samt til at vedtage effektive foranstaltninger til beskyttelse af de faglige repræsentanter;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til arbejdsmarkedets parter.

(1) EFT L 61 af 5.3.1977, s. 26. (2) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. (3) EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16. (4) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.