Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(1999) 468 - (C5-0044/2000 ),

-  der henviser til den evaluering af Fællesskabets humanitære aktiviteter, der er omtalt i artikel 20 i forordning (EF) nr. 1257/96,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5-0191/2000 ),

A.  der henviser til, at den nødvendige bistand og hjælp til befolkninger i nød og til ofre for naturkatastrofer eller konflikter og andre tilsvarende situationer indgår som en væsentlig bestanddel af Den Europæiske Unions identitet over for omverdenen,

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union har skiftet profil fra ”donor” til ”en reagerende organisation”, der ønsker at medvirke mere direkte i katastrofeindsatser,

C.  der henviser til, at der i 90'erne forekom stadig flere alvorlige kriser - naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer - og at disse især går ud over den mest udsatte del af befolkningen, især kvinder, ældre og mindre børn,

D.  der henviser til, at Den Europæiske Union har øget sin humanitære bistand betydeligt og nu er den største donor i verden og den største bidragyder til FN's underorganisationer, men at der samtidig er en betydelig uligevægt til skade for lande uden for Europa, især udviklingslandene,

E.  der henviser til, at Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) er den eneste tjeneste i Kommissionen, som i realiteten er i stand til at reagere fleksibelt i nødsituationer,

F.  der henviser til, at ifølge sammenfatningen og konklusionerne i den evaluering, der er udarbejdet i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 1257/96, har ECHO's indsats været relevant og formålstjenlig, ligesom kontorets resultater kan anses for ganske tilfredsstillende i sammenligning med andre aktører, som udfører humanitært arbejde og rehabilitering,

G.  der henviser til, at ECHO, eftersom Kommissionen ikke råder over andre tilstrækkeligt fleksible ordninger, i løbet af de senere år i stadig højere grad er blevet anvendt som opfølgning i forbindelse med katastrofesituationer ("gråzonen”), som er af længere varighed; der henviser til, at foretages der ikke en omstrukturering og en afklaring af de involverede tjenesters opgaver, kan det blive stadigt vanskeligere for kontoret at forvalte denne form for indsats,

H.  der henviser til, at der bør ske en hurtig afklaring af, hvilke beføjelser og hvilket ansvar Kommissionens afdelinger mere generelt har i eksterne anliggender (herunder udvikling og humanitær bistand), ligesom koordineringen af afdelingernes arbejde bør forbedres,

I.  der henviser til, at der i forvaltningen af ECHO er behov for større kohærens og koordinering, og at det er nødvendigt med en effektiv ordning for kvalitetskontrol af resultaterne, hvor der f.eks. anvendes resultatindikatorer,

J.  der henviser til, at personalet i ECHO alt andet lige er utilstrækkeligt i sammenligning med andre afdelinger i Kommissionen og i medlemsstaterne, og at dets omfang ikke svarer til opgavernes,

K.  der henviser til, at beredskabet i forbindelse med katastrofer og forebyggelse af konflikter, som er et helt afgørende element i den humanitære politik, bør spille en større rolle blandt ECHO's aktiviteter,

L.  der henviser til, at den europæiske offentlighed praktisk taget ikke har noget kendskab til ECHO's humanitære bistand og ikke af støttemodtagerne associeres med Den Europæiske Union, især ikke når ECHO finansierer programmer, som gennemføres af FN's underorganisationer,

1.  opfordrer Kommissionen til at eliminere usikkerhed og uklarheder og at træffe et klart valg med hensyn til en fremtidig strategi for en styrkelse af den humanitære politik, som det påhviler ECHO at føre;

2.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet en klar strategi om den rolle, som ECHO's humanitære bistand bør spille som led i udenrigs- og udviklingspolitikken; understreger, at en sådan strategi navnlig bør omfatte en generel, men ikke ufleksibel definition af opgaverne og rammerne for de aktioner, som ECHO og Kommissionens afdelinger for eksterne anliggender udfører, for at sikre kohærens, komplementaritet og koordinering på det udenrigspolitiske område, samtidig med at overlapning og parallelle strukturer undgås;

3.  kræver især, at der sker en styrkelse af den administrative og finansielle kapacitet, som er en forudsætning for nyorientering og rehabilitering under opfølgning af nødsituationer, ligesom der omgående skal ske en fastlæggelse af ansvarsområderne under hensyntagen til, at det er nødvendigt at finde mere fleksible muligheder for at reagere hurtigt og samtidig lægge planer på længere sigt;

4.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde en ordning, hvormed det bliver muligt at foretage en overordnet koordinering mellem alle de donorer, der er involveret i den humanitære bistand på internationalt niveau;

5.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre ECHO til koordineringsorganet for alle medlemsstaternes nødhjælpsinstanser i forbindelse med større naturkatastrofer og andre alvorlige kriser; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at tilstræbe en større komplementaritet i forbindelse med den humanitære bistand;

6.  mener, at katastrofeberedskabet er et horisontalt aspekt, som bør indgå i alle europæiske programmer for udvikling og teknisk samarbejde; mener i denne forbindelse, at Kommissionen i højere grad burde prioritere bestræbelserne på at øge kapaciteten i truede lande;

7.  konstaterer, at de midler, der er til rådighed for konfliktforebyggelse og katastrofeberedskab (DIPECHO), ikke er tilstrækkelige i forhold til de opgaver, der skal løses;

8.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at ændre fordelingen af midlerne til humanitær bistand for at sikre en bedre balance til fordel for udviklingslandene;

9.  opfordrer Kommissionen til at tage følgende konkrete skridt i forbindelse med forvaltningen af ECHO:

anmoder i den forbindelse Kommissionen om ved anvendelsen af resultatindikatorer ved vurderingen af projektresultater og ved den viden, der er nødvendig ved ansættelse og erhvervsuddannelse, at tage hensyn til kønsspecifikke faktorer;

10.  mener, at man ved valget af de partnere, som skal tildeles opgaverne i forbindelse med de humanitære aktiviteter, skal foretrække ngo'er og bevægelser og institutioner fra det civile samfund, som virker for at fremme respekten for menneskerettighederne og opnåelsen af en varig fred, da de har vist sig at være mere effektive end mange internationale organisationer;

11.  mener, at ECHO ved samarbejdet med partnerne skal indtage en fleksibel holdning, hvor der tages hensyn til de deltagende organisationers kapacitet, ligesom man skal undlade kun at samarbejde med et begrænset antal partnere; går ind for, at den humanitære folkeret og menneskerettighederne indgår som begreb i udarbejdelsen og gennemførelsen af humanitære aktiviteter, hvor der særlig skal tages hensyn til kvinders og børns grundlæggende rettigheder; understreger dog, at der ikke i denne sammenhæng skal indføres en betingelsesklausul for humanitær bistand; opfordrer Kommissionen til at koordinere aktiviteterne mellem de afdelinger, som beskæftiger sig med hhv. humanitær bistand og menneskerettigheder, og til at fremme samarbejdet mellem ngo'erne på dette område;

12.  opfordrer Kommissionen til at træffe de passende foranstaltninger for at standse den øgede politisering af humanitær bistand samt bremse tendensen til, at denne bistand erstatter EU's eksterne politik, da den humanitære bistand især bør være rettet mod følgerne af kriser, hvad enten disse skyldes naturkatastrofer eller en konflikt, og ikke deres årsager;

13.  anser det for nødvendigt at undersøge den indbyrdes afhængighed mellem menneskets indgreb i økosystemet, militære konflikter og borgerkrige, økonomisk og social ulighed på den ene side og hyppigheden, intensiteten og den regionale spredning af naturkatastrofer samt borgerkrige og militære konflikter på den anden side;

14.  kræver en styrkelse af strategien for ECHO's kommunikation udadtil; foreslår, at Kommissionen med henblik herpå gennemfører en informationskampagne for at sikre, at offentligheden opfatter ECHO's humanitære bistand som en af Den Europæiske Unions positive aspekter; understreger, at kampagnen skal kunne råde over et særligt budget til dette formål;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte bestræbelserne på at sikre, at Den Europæiske Unions indflydelse i de internationale organisationer i højere grad afspejler Unionens politiske vægt og omfanget af dens bistand til humanitære aktiviteter;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.