Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Vedtagne tekster
Torsdag den 20. september 2001 - Bruxelles Endelig udgave
Strukturfondene (1999)
A5-0247/2001

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens ellevte årsberetning om strukturfondene (1999) (KOM(2000) 698 - C5-0108/2001 - 2001/2057(COS) )

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens beretning (KOM(2000) 698 - C5-0108/2001 ),

-  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 2052/88 om strukturfondenes opgave og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter(1) , navnlig artikel 16, og Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter(2) , navnlig artikel 31,

-  der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 1999(3) , der er udarbejdet i medfør af EF-traktatens artikel 248,

-  der henviser til Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Luxembourg om beskæftigelse,

-  der henviser til Agenda 2000 og Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(4) , samt grundforordningerne for de enkelte strukturfonde,

-  der henviser til konklusionerne fra topmøderne i Lissabon og Stockholm om den nye økonomi, beskæftigelsen og en bæredygtig udvikling,

-  der henviser til Kommissionens anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2001) 24 ), der er udarbejdet i medfør af EF-traktatens artikel 159,

-  der henviser til Kommissionens sjette periodiske rapport om den socioøkonomiske situation og regionaludviklingen i Den Europæiske Union, (SEK(1999) 66 - C5-0120/1999 ), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 2083/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4254/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(5) ,

-  der henviser til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1260/1999 om additionalitet,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 299, stk. 2,

-  der henviser til Kommissionens rapport om foranstaltninger til gennemførelse af artikel 299, stk. 2: regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi (KOM(2000) 147 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelse fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0247/2001 ),

A.  der henviser til, at 1999 var det sidste år for anvendelsen af strukturfondene til syv forskellige mål, idet deres antal med ovennævnte forordning (EF) 1260/1999 sættes ned til tre med det sigte, at de enkelte mål skal opfyldes med én strukturfond, ligesom EF-initiativerne er blevet reduceret til fire,

B.  der henviser til, at året 1999 afsluttede en længere periode for gennemførelse af samhørighedspolitikken og især af strukturfondene,

C.  der henviser til, at den ellevte årsberetning om strukturfondene (1999) tværgående behandlede aktioner til fordel for mænd og kvinders lige adgang til beskæftigelse,

D.  der henviser til, at bidragene fra strukturfondene har været af stor betydning for regionaludviklingen med hensyn til såvel infrastrukturer og produktion som social integration,

E.  der henviser til, at året 1999 var det sidste i programmeringsperioden 1994-1999 og at det var kendetegnet ved afslutningen på den pakke af foranstaltninger, der blev vedtaget i 1992 i Edinburgh, samt ved fastlæggelsen af de rammebetingelser, der skulle finde anvendelse for programmeringsperioden 2000-2006,

F.  der henviser til, at beretningerne bør indeholde en kvalitativ analyse af strukturfondene og en evaluering af deres effektivitet og ikke kun begrænse sig til at måle iværksættelsen, beskrive den kvantitative fordeling og kontrollere gennemsigtigheden i anvendelsen,

G.  der henviser til, at der i Den Europæiske Union trods de budgetmidler, der afsattes i forbindelse med Edinburgh-pakken, og de opnåede fremskridt, fortsat forekommer betydelige regionale skævheder med hensyn til den økonomiske og sociale udvikling og store forskelle mellem randområderne (herunder regionerne i den yderste periferi) og den centrale del;

H.  der henviser til, at den gennemsnitlige indkomst pr. capita for de 10% af befolkningen, som bor i de mest velstående regioner i EU, stadig er 2,6 gange højere end indkomsten for de 10% af befolkningen, som bor i de mindst udviklede regioner, og endog 4,4 gange højere, hvis man sammenligner den rigeste med den fattigste region,

I.  der henviser til, at afhjælpningen af de økonomiske og sociale uligheder trods målsætningen for oprettelsen og anvendelsen af strukturfondene i højere grad har berørt medlemsstaterne end regionerne, og at de regionale skævheder i nogle medlemsstater endog har haft en stigende tendens,

J.  der henviser til, at forskellene i indkomsten pr. capita især viser sig på beskæftigelsesområdet,

K.  der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten efter de to seneste programmeringsperioder stadig ligger på samme niveau som i 1988 i de lande, som modtager størst støtte fra strukturfondene, med Irland og Portugal som bemærkelsesværdige undtagelser,

L.  der henviser til, at det navnlig er kvinderne, som rammes af arbejdsløsheden og den lave beskæftigelsesgrad,

M.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i Lissabon vedtog, at fuld beskæftigelse skulle være et overordnet mål for EU, idet den samlede beskæftigelsesgrad skulle stige fra de nuværende 62% til 70% i 2010, mens kvindernes beskæftigelsesgrad skulle stige fra 52,5% til 60%; mener, at der kun delvist er blevet taget hensyn til den tværgående målsætning om ligestilling, og at den førte politik stadig har en tendens til at blive fremstillet som kønsneutral,

N.  der henviser til, at lønforskellen mellem mænd og kvinder stadig er meget høj (28% i gennemsnit i EU),

O.  der henviser til den generelle sammenhæng mellem lav indkomst pr. indbygger, samlet ledighed og ledigheden blandt kvinder,

P.  der henviser til, at den fortsatte ulighed mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens også hænger sammen med problemer med tilknytning til familie- og arbejdslivet (fordelingen af det huslige arbejde, tilstedeværelsen af børnehaver, børnepenge og bistand ved barsel og karrieremuligheder m.v.); på disse områder er der meget store forskelle mellem medlemsstaterne,

Q.  der henviser til, at det i forbindelse med oplæring i anvendelsen af den nye teknologi som udviklingsfaktor ikke må lades ude af betragtning, at den geografiske sociale og økonomiske ligevægt er en nødvendig betingelse for at kunne føre en tværgående politik for beskæftigelse, teknisk og faglig efteruddannelse og ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet,

R.  der henviser til, at selv om arbejdskraftens frie bevægelighed er en unionsborgerrettighed, kan strategien for mobilitet på arbejdsmarkedet ikke betragtes som en gyldig eller retfærdig løsning på spørgsmålet om at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i EU, idet den paradoksalt nok vil resultere i, at de bedst uddannede personer vil udvandre fra de fattigste regioner og lande til de mest velstående lande,

S.  der henviser til, at det er nødvendigt at fremme en social og økonomisk politik, der kan vende tendensen til, at de økonomiske aktiviteter, beskæftigelsen og befolkningen koncentreres i Unionens mest centralt beliggende og bymæssigt mest udviklede områder,

T.  der henviser til, at faktorerne fjern beliggenhed og økarakter, som kendetegner de fjerntliggende øregioner i den yderste periferi, kan afhjælpes gennem aktiviteter, der finansieres over strukturfondene, og hvis sigte skal være at forbedre konkurrenceevnen på hvert produktionstrin, fremme adgangen til oplysninger og definere de pågældende regioners rolle i en udvidet Europæisk Union,

U.  der henviser til, at det er nødvendigt at integrere hele det europæiske område, herunder regionerne i den yderste periferi i de transeuropæiske net,

V.  der henviser til, at bevillingerne til samhørighedspolitikken, strukturfondene og Samhørighedsfonden målt i procent af det samlede BNP i EU med 15 medlemsstater skal nedsættes i perioden 2000-2006 fra 0,46% (i 1999) til 0,31% (overslag for 2006), dvs. til et tilsvarende beløb som på 1994-budgettet,

W.  der henviser til, at EU's udvidelse med nye medlemsstater vil kunne øge de interne regionale uligheder i et hidtil uset omfang, og at arbejdsløshedsproblemerne kan blive særligt akutte, således som erfaringerne med integrationen af økonomien i de to Tysklande har vist,

X.  der henviser til, at medlemsstaterne i medfør af forordning (EF) nr. 1260/1999 er forpligtede til at overholde additionalitetsprincippet ved gennemførelsen af projekter, som medfinansieres af strukturfondene, idet det er fastsat, at EF-midlerne ikke kan erstatte de strukturudgifter eller ligestillede udgifter, der påhviler medlemsstaterne; ikke alle medlemsstaterne har i programmeringsperioden 1994-1999 indsendt de oplysninger, som de var forpligtede til i henhold til additionalitetsprincippet,

Y.  der henviser til den reelle risiko for, at planerne om økonomisk og budgetmæssig stabilitet vil blive vanskelige at gennemføre som følge af nedskæringer af de offentlige investeringer, især til transportinfrastrukturer og til forskning og udvikling i tilbagestående regioner, og at det ville være meget beklageligt, hvis de lande, som modtager midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, og som har det største behov for investeringer, gjorde brug af denne praksis; det er nødvendigt særlig at sørge for, at målet med et budgetunderskud på nul i "samhørighedslandene” ikke fører til en tilsidesættelse af additionalitetsprincippet,

Z.  der henviser til, at en sund og effektiv gennemførelse af strukturfondene, som er sikret gennem relevante evaluerings- og overvågningsmekanismer, er af afgørende betydning for EU-institutionernes troværdighed og effektivitet,

Gennemførelse af budgettet

1.  tager anvendelsen af 99% af forpligtelsesbevillingerne under strukturfondene for perioden 1994-1999 til efterretning og fastslår, at det kun var de store beløb, der overførtes til regnskabsåret 2000, og den tværgående finansiering, der i sidste instans førte til en tilfredsstillende afslutning af den pakke af foranstaltninger, der blev vedtaget i Edinburgh;

2.  anerkender de bestræbelser, som Kommissionen har gjort sig i årsberetningen for 1999 med henblik på også at give et overblik over resultaterne for hele perioden 1994-1999; beklager, at Kommissionen ikke opstiller en mere omfattende analyse af gennemførelsen af budgettet i denne periode, men begrænser sig til at beskrive det faktiske resultat;

3.  bemærker, at der indirekte henvises til de uindfriede bevillinger, der endnu ikke er blevet disponeret over ved periodens udgang (reste à liquider ), uden at der gives en fuldstændig kvantitativ beskrivelse heraf eller forelægges detaljerede forklaringer; en mindskelse af de uindfriede bevillinger og en hurtigere gennemførelse har imidlertid været tilbagevendende mål for alle senere ændringer af strukturfondsforordningerne, og et stadigt ønske fra budgetmyndigheden;

4.  bekræfter til orientering de uindfriede bevillinger på omkring 41.600 mio. € ved udgangen af 1999, hvoraf omkring 21.860 mio. € ifølge regnskaberne fortsat var uindfriet ved udgangen af 2000; minder om, at der kan foretages betalinger fra udestående bevillinger fra perioden 1994-1999 indtil udgangen af 2001;

5.  kritiserer, at de uindfriede forpligtelser er steget yderligere i perioden 1994-1999, og opfordrer Kommissionen til straks at vende denne tendens;

6.  mener, at de 160 mio. €, der ikke var opført på budgettet, men som Kommissionen havde bevilget i slutningen af regnskabsåret 1999, burde være behandlet som en bevillingsoverførsel, og at bevillingerne til innovative foranstaltninger ikke skulle have været nedskåret for at dække underskuddet; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at bevillingerne til innovative foranstaltninger bringes tilbage til det niveau, der blev vedtaget i Berlin;

7.  tager med tilfredshed til efterretning, at de uindfriede forpligtelser fra tidligere programmeringsperioder er gået mærkbart tilbage i 1999, men beklager samtidig, at der 11 år efter programmeringsperiodens udløb stadig er uindfriede forpligtelser fra perioden før 1989; glæder sig over, at bestemmelserne om frigørelse af bevilllinger vedrørende programmeringsperioden 2000-2006 vil forebygge, at der fremover forekommer uudnyttede bevillinger af denne størrelsesorden;

8.  understreger, at der savnes klare retningslinjer for anvendelsen af EF-initiativerne, som har været karakteriseret af en alt for spredt indsats;

9.  konstaterer, at projekterne i programmeringsperioden 1994-1999 blev forsinket og ophobet i slutningen af perioden, hvilket også har forsinket projekternes iværksættelse i den indeværende programmeringsperiode 2000-2006; mener, at det vil være i alles interesse, at projekternes gennemførelse fordeles så jævnt som muligt i hele programmeringsperioden;

10.  konstaterer, at forpligtelsesgraden kun til en vis grad afspejler omfanget af den faktiske gennemførelse af interventionerne, især fordi en stor del af forpligtelserne først blev anvendt, umiddelbart før programmeringsperiodens udløb; er især foruroliget over den træge afvikling af EF-initiativerne, da kun lidt over halvdelen af de disponible bevillinger for programmeringsperioden 1994-1999 er udbetalt, hvilket vanskeliggør og fordyrer gennemførelsen af programmerne for de ansvarlige, nemlig de lokale myndigheder, ngo'er osv.;

11.  kræver, at sigtet med fondene i første række skal være inddragelse af de små og mellemstore virksomheder (etablering, udvidelse, teknisk udrustning, udvikling og innovation, internationalisering af markederne osv.), således at disse virksomheder indgår i alle fællesskabsstøtterammernes prioriteringer og modtager en væsentlig del af midlerne herfra;

12.  mener, at den seneste reform af strukturfondene kan bidrage til en betydelig forenkling af programmeringen, gennemførelsen og den finansielle afvikling af interventionerne; opfordrer Kommissionen til med en aktiv informationspolitik at bistå de nationale forvaltninger ved omstillingen til de nye regler;

13.  glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at knytte programmeringen og evalueringen af interventionerne tættere sammen, men beklager, at den endelige evaluering af de foregående programmer som regel endnu ikke foreligger, når programmeringen skal foretages;

14.  foreslår, at man forbedrer den iværksatte procedure vedrørende en forenkling af strukturfondene, målsætningerne og fællesskabsinitiativerne med henblik på i større udstrækning at koncentrere interventionerne om de områder, som er præget af manglende udvikling, således at man undgår nye forsinkelser som de hidtil konstaterede i gennemførelsen af bevillingerne;

Beskæftigelse

15.  opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte den proces hen imod en beskæftigelsespolitik, der indledtes i Amsterdam,

16.  understreger, at det er nødvendigt at koncentrere sig om at føre en politik, som både skal omfatte regional udvikling og beskæftigelse;

17.  opfordrer Kommissionen til at indrette anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden til gavn for en intern territorial ligevægt i modtagerlandene og foretage en omfattende analyse af deres effektivitet;

18.  er af den opfattelse, at strukturfondsinterventionerne og de nationale handlingsplaner vedrørende beskæftigelse i højere grad bør afstemmes efter hinanden,

Ligestilling af mænd og kvinder

19.  glæder sig over Kommissionens initiativ til i sin årsberetning for 1999 at beskrive aktiviteter til fremme af ligestillingen mellem kvinder og mænd som tværgående tema i beretningen; mener imidlertid, at beretningen hverken indeholder præcise oplysninger om kvinders adgang til Strukturfondene eller om de forskellige fællesskabsinitiativers indvirkning, herunder programmet NOW, på kvindernes situation på arbejdsmarkedet eller på udviklingen af lige muligheder; sådanne oplysninger og støttende talmateriale, kunne gøre det muligt at vurdere effektiviteten af de aktiviteter, der er gennemført på dette område;

20.  konstaterer, at der kun delvis er blevet taget hensyn til den tværgående målsætning om ligestilling, og opfordrer til iværksættelse af en overordnet politik til fordel for kvinder, der kæder målet med en erhvervsfrekvens for kvinder på 60% i 2010 sammen med anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden;

21.  kræver særlige foranstaltninger til afhjælpning af problemet med den store mangel på arbejdspladser, især for kvinder;

22.  kræver, at der iværksættes overordnede foranstaltninger til fordel for kvinder med henblik på at løse problemerne i forbindelse med arbejds- og familielivet;

23.  glæder sig over, at Kommissionen for at fremme princippet om lige muligheder i henhold til EF-traktatens artikel 2 og 141 har besluttet for fremtiden at iværksætte en integrering af kønsaspektet i samtlige fællesskabspolitikker og -foranstaltninger med henblik på positive horisontale foranstaltninger;

24.  bemærker, at medlemsstaterne i overensstemmelse med den nye strukturfondsforordning (2000-2006), ifølge hvilken integration af princippet om lige muligheder for kvinder og mænd under disse fonde udgør et prioriteret mål, er forpligtede til at foretage en forudgående evaluering af de planer, der skal udarbejdes, fastsætte kriterier for udvælgelse af projekter og sørge for en opfølgning af aktiviteterne ved hjælp af indikatorer på området lige muligheder for kvinder og mænd, samt at indikatorerne og statistikkerne som følge heraf skal opdeles på køn;

25.  opfordrer Kommissionen til fremover i sine årsberetninger om strukturfondene at levere oplysninger fordelt på køn om aktiviteternes indvirkninger på integrationen af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, på uddannelser og erhvervsuddannelser, på kvindelige igangsættere og på balancen mellem arbejde og familieliv;

Udvidelse

26.  kræver, at der ufortøvet og på grundlag af de bredest mulige høringer tages skridt til at fastlægge en politik for samhørighed for tiden efter 2006, der samtidig sikrer, at foranstaltninger til støtte for de sociale grupper og de regioner i de nuværende medlemsstater kan videreføres, idet de fortsat vil være støtteberettigede i en udvidet Union, samt indførelse af en særlig supplerende samhørighedsordning for de nye medlemsstater;

27.  foreslår, at kvaliteten af udgifterne, de forskellige målsætningers og fondes rentabilitet og de nye medlemsstaters behov for at udvikle deres økonomier og samfund såvel som de forskellige begunstigedes præstationer bør være hovedspørgsmålene i forbindelse med fastlæggelsen af den fremtidige udformning af samhørighedsstrategien og budgettets omfordelingsfunktion under hensyntagen til udvidelsen og på baggrund af de politiske valg, som EU står overfor, og som der redegøres for i den anden beretning om økonomisk og social samhørighed (KOM(2001) 24 );

Landbrug og fiskeri

28.  mener, at det er vigtigt at behandle den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik som grundelementer i en politik for geografisk ligevægt og social samhørighed og bæredygtig udvikling i EU;

29.  anmoder Kommissionen om i 2002 at forelægge Parlamentet og Rådet en detaljeret rapport om de aktioner, der er finansieret under strukturfondene i EU's fiskerisektor i perioden 1994-1999, og en undersøgelse af den socioøkonomiske situation i EU's fiskeriregioner;

Politikken på andre områder

30.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til frem til 2007-2010 at sørge for, at forbindelserne mellem randområderne, øområderne og de underudviklede områder og hele Unionens territorium prioriteres i de transeuropæiske net, uden at der sker nedskæringer i de offentlige bevillinger i de pågældende medlemsstater; opfordrer ligeledes indtrængende til at prioritere intermodal og bæredygtig transport i den nye periode;

31.  opfordrer Kommissionen til, at den af hensyn til den økonomiske og sociale samhørighed tager hensyn til de franske oversøiske departementers, Madeiras, Azorernes og De Kanariske Øers økarakter, når adgangen til strukturfondene efter 2006 skal sikres;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i de kommende år at handle i overensstemmelse med sigtet i strukturfondsforordningerne, hvor en forbedring af miljøet er et tværgående element for samtlige målsætninger i forordningerne;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at efterkomme de forpligtelser, de har indgået i forbindelse med Natura 2000-direktivet;

34.  tager vedtagelsen af særprogrammerne under det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling til efterretning samt udarbejdelsen i 1999 af meddelelsen " Mod et europæisk forskningsrum”, hvori der stilles forslag om at styrke regionernes rolle i den europæiske forskningsindsats og især at skabe et europæisk forskningsrum;

Additionalitet

35.  finder det rystende, at additionalitetsprincippet, der er et af de fire vigtigste principper for strukturfondenes virke, åbenbart ikke overholdes fuldt ud af medlemsstaterne og Kommissionen; beklager de manglende sanktionsmuligheder i tilfælde af medlemsstaternes tilsidesættelse af additionalitetsprincippet; opfordrer Kommissionen til ved forhåndsevalueringer i forbindelse med programmeringen at lægge særlig vægt på overholdelsen af additionalitetsprincippet; tilslutter sig endvidere Revisionsrettens anbefaling af, at der med henblik på den nye programmeringsperiode fastlægges procedurer for kontrol med additionaliteten, der er lettere at anvende, integreret i programmeringen, opfølgningen og evalueringen og tilpasset de til rådighed stående budgetmæssige og statistiske oplysninger;

36.  opfordrer medlemsstaterne til nøje at overholde additionalitetsprincippet og Kommissionen til at tage initiativ til at indføre ordninger og bestemmelser, som kan sikre gennemførelsen af dette princip;

37.  opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at tilsende Parlamentet en liste over de foranstaltninger, den agter at gennemføre for at sikre overholdelsen af dette princip, særlig når de medlemsstater, som er modtagere af støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, gennemfører et nul underskud på budgettet;

38.  anmoder om, at det fremover bliver regionerne og ikke medlemsstaterne, som skal forvalte de projekter under strukturfondene, der skal gennemføres i de pågældende regioner;

Partnerskab

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved forvaltningen af strukturfondene at anvende partnerskabsprincippet med arbejdsmarkedets parter samt nærhedsprincippet og dermed anerkende de beføjelser, som de interne politiske instanser i medlemsstaterne besidder;

Evaluering og kontrol

40.  anerkender, at Kommissionen som reaktion på Parlamentets kritik i de foregående regnskabsår for første gang i en årsberetning har medtaget et kapitel om de iværksatte evaluerings- og kontrolforanstaltninger;

41.  henviser til, at medlemsstaterne i 1999 har anmeldt tilfælde af uregelmæssigheder og svig i en størrelsesorden af € 120,6 mio., dvs. 0,39% af strukturfondsmidlerne på € 30,6 mia.; opfordrer Kommissionen til at styrke de kompetente kontrolmyndigheders kontrol på stedet; anmoder Kommissionen om løbende information om de foranstaltninger, der er blevet truffet i anledning af uregelmæssigheder i forbindelse med strukturfondenes aktiviteter i medlemsstaterne;

42.  tager gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1260/1999 i forordning (EF) nr. 438/2001(6) og (EF) nr. 448/2001(7) til efterretning; glæder sig over forbedringerne i forbindelse med finanskontrollen af strukturfondene; kræver uforbeholden anvendelse af disse forordninger i medlemsstaterne og Kommissionen; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemerne til bekæmpelse, opklaring og afhjælpning af svagheder og systematiske uregelmæssigheder; opfordrer medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, til at give deres nationale revisionsinstanser beføjelse til at kontrollere anvendelsen af EU-midler helt frem til den endelige støttemodtager;

43.  understreger den vigtige rolle, som Parlamentet bør spille i evaluerings- og kontrolproceduren, en rolle, som er blevet tilsidesat i den periode, som årsberetningen omfatter; mener, at Parlamentet ikke blot automatisk bør godkende de årlige bevillinger, når budgettet skal vedtages, men aktivt bør inddrages i evalueringsprocessen som en garant for den europæiske interesse ved siden af Kommissionen;

44.  mener, at der er behov for en revision og styrkelse af Parlamentets rolle, især for at holde Kommissionen og medlemsstaterne fast ved deres forpligtelse med hensyn til gennemskuelighed inden for denne sektor, hvilket især kommer til udtryk i den adfærdskodeks om iværksættelsen af strukturpolitikkerne, som der blev opnået enighed med Kommissionen om i 1999;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 193 af 31.7.1993, s. 5.
(2) EFT L 193 af 31.7.1993, s. 20.
(3) EFT C 342 af 1.12.2000, s. 1.
(4) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.
(5) EFT L 193 af 31.7.1993, s. 34,
(6)EFT L 63 af 3.3.2001, s. 21.
(7)EFT L 64 af 6.3.2001, s. 13.

Seneste opdatering: 15. maj 2004Juridisk meddelelse