Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,

-   der henviser til De Forenede Nationers udviklingsprograms successive rapporter om den menneskelige udvikling (Human Development Reports),

-   der henviser til rapporten fra FN's Millenium Project Task Force under ledelse af professor Jeffrey Sachs, "Investing in Development: a practical plan to achieve the Millenium Development Goals",

-   der henviser til Afrika-kommissionens rapport fra marts 2005, "Our Common Interest"

-   der henviser til den strategiske plan for 2004-2007, som Kommissionen for Den Afrikanske Union vedtog den 7. juli 2004 på de afrikanske stats- og regeringschefers tredje topmøde i Addis Abeba i Etiopien,

-   der henviser til de afrikanske lederes dokument fra oktober 2001, "The New Partnership for Africa's Development" (NEPAD), der fik status som program for Den Afrikanske Union på organisationens første topmøde,

-   der henviser til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD),

-   der henviser til det europæiske handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem eksterne foranstaltninger (2007-2011) (KOM(2005)0179),

-   der henviser til den sammenhængende europæiske politiske ramme for eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose,

-   der henviser til den økonomiske rapport om Afrika 2004, "Unlocking Africas Trade Potential", fra FN's Økonomiske Kommission for Afrika,

-   der henviser til G8's handlingsplan for Afrika, der blev udsendt den 27. juni 2002 af G8 i Kananaskis,

-   der henviser til fremskridtsrapporten fra G8's personlige repræsentanter for Afrika om gennemførelsen af handlingsplanen for Afrika, der blev udsendt den 1. juli 2005 af G8 i London,

-   der henviser til der henviser til Gleneagles-kommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,

-   der henviser til Kommissionens rapport "Millennium Development Goals 2000-2004" (SEK(2004)1379),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2005)0132),

-   der henviser til Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, som Rådet og Kommissionen vedtog den 10. november 2000 (for øjeblikket under revision),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juli 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Forslag til Fælleserklæring fra Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik - "Den europæiske konsensus'" (KOM(2005)0311),

-   der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet (Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser) den 22.-23. november 2004 og den 23.-24. maj 2005, og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005,

-   der henviser til de på hinanden følgende UNCTAD-rapporter om den økonomiske udvikling i Afrika,

-   der henviser til den handlingsplan, der blev udarbejdet på topmødet mellem Afrika og Europa i Cairo den 3.-4. april 2000 i Organisationen for Afrikansk Enhed's (OAU) og EU's regi,

-   der henviser til EU's og USA's erklæring af 20. juni 2005, "Working Together to Promote Peace, Stability, Prosperity, and Good Governance in Africa",

-   der henviser til dokumentet "Why we need to work more effektively in fragile states", offentliggjort i januar 2005 af UK Department for International Development,

-   der henviser til rapporten "Ending Africa's Poverty Trap"(1),

-   der henviser til artikel 177-181 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til sine beslutninger af 26. oktober 2000 om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om samarbejde med AVS-stater, der er involveret i væbnede konflikter(2), af 25. april 2002 om finansiering af udviklingsbistanden(3), af 3. september 2002 om handel og udvikling med henblik på udryddelse af fattigdom og fødevaresikkerhed(4), af 15. maj 2003 om kapacitetsopbygning i udviklingslandene(5), af 15. maj 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene(6), af 3. juni 2003 om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande(7), af 14. januar 2004 om det nye partnerskab for udvikling af Afrika (NEPAD)(8), af 31. marts 2004 om nye styreformer for EU's udviklingspolitik(9), af 13. januar 2005 om gældslettelse for udviklingslande(10), af 24. februar 2005 om bekæmpelse af sult og fattigdom(11), af 24. februar 2005 om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2005(12), af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004 og EU's menneskerettighedspolitik(13) og af 6. juli 2005 om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom(14),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udenrigsudvalget (A6-0318/2005),

A.   der henviser til, at EU har forpligtet sig til at forhøje niveauet for den offentlige udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af BNP inden 2015 (0,56 % inden 2010) samt afsætte mindst 50 % af forhøjelsen til Afrika syd for Sahara; der henviser til, at denne forhøjelse skal gå hånd i hånd med forbedring af bistandens kvalitet, effektivitet, gennemsigtighed og synlighed,

B.   der henviser til, at EU er langt den største donor i Afrika, men mangler det nødvendige lederskab og de visioner, der skal til for at udvikle en sammenhængende strategi,

C.   der henviser til, at de afrikanske regeringer - hvis der skal skabes en bæredygtig udvikling - selv har det primære ansvar for god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og investering i fattigdomsbekæmpelse i deres lande; der henviser til, at princippet om afrikansk ejerskab derfor er væsentligt i forbindelserne mellem EU og Afrika, men kræver forskellige fremgangsmåder i velfungerende og skrøbelige stater,

D.   der henviser til, at Den Afrikanske Unions stats- og regeringschefer på deres tredje topmøde vedtog en strategisk plan, hvori der fastlægges 23 prioriterede programmer, der skal gennemføres mellem 2004 og 2007, og som udgør en omfattende køreplan for opnåelse af økonomisk vækst og udvikling i Afrika og også omfatter civilsamfundet og verdensdelens forbindelser med det internationale samfund i bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom, sygdom, arbejdsløshed og analfabetisme i Afrika,

E.   der henviser til, at Kommissionen har indledt en høringsproces med afrikanske organisationer omkring sin foreslåede strategi for Afrika, men beklager, at denne høring ikke er blevet udvidet til AVS-gruppen eller til det afrikanske civilsamfund,

F.   der henviser til, at Den Afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd (ECOSOCC) blev oprettet i marts 2005 med en tilhørende generalforsamling, der repræsenterer 150 organisationer fra det afrikanske civilsamfund på nationalt og regionalt niveau, ligesom den også repræsenterer de afrikanere, der lever i udlændighed,

G.   der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse gennem opfyldelse af millenniumudviklingsmålene skal være hjørnestenen i EU's udviklingspolitik, og dermed i en EU-strategi for Afrika, også på områderne for fred og sikkerhed og styrkelse af den økonomiske kapacitet,

H.   der henviser til, at fattigdomsbekæmpelsesstrategierne i Afrika må tage fat på de mange komplekse årsager til fattigdom, hvoraf nogle hænger sammen med den interne situation i de enkelte afrikanske lande, andre med den måde, hvorpå det internationale donorsamfund fungerer, og derfor mener, at den nye strategi for Afrika bør være rettet mod årsagerne til fattigdom, idet man prioriterer nationale bestræbelser på at udrydde fattigdom som en del af en organiseret og koordineret international fremgangsmåde,

I.   der henviser til, at omkostningerne som følge af kønsdiskrimination er størst i lavindkomstlande, idet kvinder er meget vigtige for udviklingen, da de tager sig af og støtter deres familier og spiller en central rolle i økonomien og fødevareproduktionen i landdistrikter, men ofte ikke har adgang til uddannelse, grundlæggende sundhedspleje, især reproduktiv sundhedspleje, det økonomiske system eller ejendomsret,

J.   der henviser til, at effektiviteten af EU's udviklingsstøtte i høj grad afhænger af koordination og ledelse på forskellige politikområder og i forskellige regioner og lande, såvel mellem medlemsstaterne og Kommissionen som mellem medlemsstaterne indbyrdes, og af en større sammenhæng mellem andre af EU's politikområder og udviklingspolitikken,

K.   der henviser til, at 2000-Partnerskabsaftalen mellem AVS-landene og EU, undertegnet i 2000 i Cotonou (Cotonou-aftalen) er et løbende langsigtet samarbejde med rammer, der giver et bredt spektrum af principper, politikker og instrumenter til fattigdomsudryddelse,

L.   der henviser til, at en udviklingsstrategi for Afrika bør rettes imod økonomisk fremskridt for hele kontinentet, men at de fleste af de afrikanske stater er skrøbelige og strukturelt ustabile og derfor hverken vil tiltrække investeringer eller udvikle en privat sektor, og at strategien for Afrika derfor bør være særligt tilpasset de skrøbelige staters behov for at undgå, at disse stater synker yderligere tilbage i fattigdom og vold med den konsekvens, at deres nabolande destabiliseres,

M.   der henviser til, at mange afrikanske lande har vanskeligt ved at absorbere grundlæggende udviklingsbistand på områder som uddannelse, sundhed, offentlig forvaltning og administration; der henviser til, at der derfor er behov for god og effektiv regeringsførelse, udryddelse af korruption og en effektiv uddannelse af de menneskelige ressourcer,

N.   der henviser til, at de fleste afrikanske lande bruger mere på at afvikle gæld end på grundlæggende sociale tjenester; der henviser til, at gældslettelse alene dog ikke er nogen universalløsning og ikke i sig selv skaber ressourcer, udrydder fattigdom eller fremmer udviklingen,

O.   der henviser til, at der findes en betydelig mangfoldighed af afrikanske kulturer, og at der ikke kan være tale om udvikling uden en reel forståelse af kulturerne, herunder de religiøse og etniske samfunds rolle,

P.   der henviser til, at det i de fleste afrikanske lande fortsat er vanskeligt at gennemføre dialogen mellem regeringen og civilsamfundet, og at dette er en hindring for demokratiseringsprocessen,

Q.   der henviser til, at strategien for Afrika for at være troværdig, ansvarlig og gennemsigtig, også skal indeholde en detaljeret handlingsplan for gennemførelsen med en klar tidsplan, en detaljeret angivelse af de midler og finansielle ressourcer, der skal tilvejebringes (herunder finansielle forpligtelser fra medlemsstaternes side), angivelse af de forskellige interventionsniveauer (lokalt, nationalt, regionalt, panafrikansk) og disses respektive roller samt en angivelse af en egentlig fælles ordning for overvågning med henblik på evaluering af fremskridt (med inddragelse af Europa-Parlamentet og Den Afrikanske Union);

Principper og institutioner

1.   understreger, at EU bør udvikle en differentieret strategi, hvor der skelnes mellem samarbejdspartnerskaber med henblik på politisk, social og økonomisk stabilitet for velfungerende stater og partnerskaber rettet mod strukturel stabilitet for skrøbelige stater;

2.   understreger, at EU bør behandle velfungerende stater som lige partnere i et forhold baseret på fuldt ejerskab for at gøre dem i stand til at maksimere deres bestræbelser på at nå millenniumudviklingsmålene (f.eks. gennem budgetstøtte og sektorspecifik støtte), og at det skal nærme sig de skrøbelige stater gennem et forhold baseret på et vist omfang af ejerskab og ved brug af politiske instrumenter, der er forenelige med de herskende omstændigheder; konstaterer, at budgetstøtten navnlig i skrøbelige stater bør evalueres omhyggeligt fra sag til sag for at forhindre, at der bidrages til militærudgifterne, og konflikter således forlænges; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne, når det er muligt, bør bestræbe sig på at bevæge sig fra projektstøtte til strategier omfattende hele sektorer og herfra til direkte budgetstøtte;

3.   erkender, at donorsamfundets bestræbelser bør supplere overgangen til og virkningen af en fornyet afrikansk selvtillid, der kommer til udtryk i de nyligt oprettede institutioner, Den Afrikanske Union (AU) og de regionale organer; bekræfter, at den politiske vilje både i donorlandene og i Afrika er en afgørende faktor for, at millenniumudviklingsmålene kan nås;

4.   glæder sig i denne forbindelse over den strategiske plan for 2004-2007, som Kommissionen for Den Afrikanske Union har forelagt, og opfordrer Europa-Kommissionen til at orientere de foranstaltninger, den har foreslået i sin egen strategi, mod finansiel, logistisk og teknisk støtte samt støtte i form af menneskelige ressourcer til Den Afrikanske Unions institutioner samt de initiativer og prioriterede målsætninger, som disse har udarbejdet (f.eks. NEPAD), frem for at foreslå nye donorinitiativer og parallelle strukturer;

5.   understreger, at en integreret EU-strategi for Afrika også skal være rettet mod manglen på sammenhæng mellem andre politikområder og udviklingspolitik og vise, hvordan andre politikområder kan bidrage (både hvad angår udformningen af politikken og hvad angår finansiering) til gennemførelsen af den strategiske udviklingsplan for udryddelse af fattigdom på kontinentet;

6.   glæder sig over, at EU's medlemsstater har forpligtet sig til at opfylde målsætningen om ODA på 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI), og opfordrer Kommissionen og Rådet til at overvåge indsatsen for at nå dette mål; opfordrer desuden til fortsat at stræbe efter at finde nye finansieringskilder, som vil kunne skaffe de midler, der er et betydeligt behov for, ud over målsætningen på 0,7 %;

7.   understreger, at bestræbelserne på at afhjælpe den manglende koordination også bør omfatte eksportstøtte, bunden bistand, gældsbyrden, eksportkreditter og kommerciel anvendelse af fødevarebistand;

8.   efterlyser udvidet koordination af den europæiske bistand mellem strategier og aktioner på nationalt plan og EU-plan, men også mellem medlemsstaterne indbyrdes for at undgå, at bistanden fragmenteres eller fordobles, og give EU mulighed for at påtage sig den ledende rolle i global sammenhæng, som det burde spille i kampen mod fattigdom;

9.   understreger behovet for, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) opføres på budgettet, da dette ville kunne sikre en bedre anvendelse af midlerne og en reduktion af forskellen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger;

10.   understreger i denne forbindelse, at Kommissionen ikke blot må indtage en position som den 26. EU-bistandsdonor, men især bør udvikle sig til et referencepunkt for koordination og sikring af komplementariteten mellem de forskellige former for bistand som led i et fælles program med udgangspunkt i "den europæiske konsensus", og opfordrer til, at det prioriteres at gøre en øget indsats for at identificere den merværdi, EU-bistanden skaber, og udpege førende EU-donorer for bestemte støtteområder og partnerlande;

11.   opfordrer til, at de nødvendige mekanismer iværksættes for at gennemføre EU's køreplan for samhørighed, koordination og komplementaritet, der vil øge effektiviteten af EU's udviklingssamarbejde;

12.   opfordrer Kommissionen til at yde sin fulde støtte til indsatsen for en harmonisering mellem donorerne i overensstemmelse med Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, ejerskab, harmonisering, tilpasning, resultater og gensidigt ansvar, der blev vedtaget den 2. marts 2005 af medlemmerne af OECD's komité for udviklingsbistand, og hvori det understreges, at en meget betydelig del af harmoniseringsdagsordenen består i at tilpasse donorernes bistand meget nøje til de lokale prioriteringer; understreger, at ydelse af bistand gennem lokale systemer indgår i forbedringen af de lokale institutioner og bestræbelserne på at gøre dem ansvarlige;

13.   bifalder oprettelsen af særlige enheder inden for Den Afrikanske Unions sekretariat, der vil være nyttige i bestræbelserne på at fremskynde og forbedre Den Afrikanske Unions udviklingspolitikker, og opfordrer Kommissionen til at støtte deres oprettelse og funktion;

God regeringsførelse og kapacitetsudvikling

14.   understreger den generelle nødvendighed af kapacitetsudvikling, især på områderne administration, sundhedspleje, uddannelse, økonomi og demokratisering både inden for den offentlige og den private sektor;

15.   understreger den fremtrædende stilling, som den finansielle og tekniske bistand må have for at styrke administration, kontrollerbarhed og gennemsigtighed på lokalt, nationalt, regionalt og panafrikansk plan (herunder i AU og dets institutioner);

16.   understreger, at opbygningen af en funktionsdygtig stat må gå hånd i hånd med støtte til civilsamfundet for at sikre bæredygtigheden af demokratiseringen; slår til lyd for, at der lægges særlig vægt på en dialog med religiøse samfund og kirker i betragtning af deres kulturelle betydning i Afrika;

17.   understreger, at opbygningen af en funktionsdygtig stat, der overholder retsstatsprincippet, må gå hånd i hånd med støtte til civilsamfundet for at sikre bæredygtigheden af demokratiseringen; slår til lyd for, at der lægges særlig vægt på en dialog med religiøse og etniske samfund, fagforeninger, lokale bevægelser, ikke-statslige organisationer og internationale organisationer;

18.   understreger, at de nationale parlamenter og organisationerne i civilsamfundet bør spille en vigtig rolle i forbindelse med planlægningen, prioriteringen og overvågningen af udviklingssamarbejdet;

19.   understreger, at de overordnede principper for EU's udviklingsstrategi for Afrika bør være baseret på en social og politisk dialog styret af de demokratiske værdier i Cotonou-aftalen, og De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder og internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som er en ufravigelig forudsætning for bæredygtig udvikling i Afrika;

20.   bifalder bestræbelserne på at styrke de nationale og regionale parlamenters kapacitet og understreger den rolle, som Europa-Parlamentet (sammen med Kommissionen) spiller i alle EU-initiativer i dette øjemed;

21.   tilslutter sig principperne om reelt partnerskab, ejerskab og politisk dialog; understreger, at partnerlandenes strategioplæg til nedbringelse af fattigdom (PRSP) bør udarbejdes af landene selv under snæver inddragelse af de demokratisk valgte parlamenter og organisationerne i civilsamfundet;

22.   understreger, at kvinderne kan spille en afgørende rolle både inden for landbrug, sundhedspleje og uddannelse på vejen hen imod en bæredygtig udvikling; understreger nødvendigheden af, at kvinder inddrages i alle faser ikke blot af udviklingspolitikken, men i alle politiske beslutningsprocesser, herunder også i planlægning og evaluering;

23.   gør opmærksom på, at respekten for menneskerettighederne i de lande, som er modtagere af udviklingsbistand fra EU, er helt afgørende, og opfordrer EU-aktørerne inden for udviklingsbistanden til, når de udarbejder eller overvåger projekter, der finansieres eller samfinansieres af EU, at tage hensyn til fremskridtene - eller de manglende fremskridt - med hensyn til menneskerettighederne i de pågældende lande;

24.   betoner, at EU må gøre en indsats for en demokratisering af de internationale organisationer for at sikre, at udviklingslandenes interesser bliver bedre repræsenteret, og at der især må gøres en indsats for en demokratisering af Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen;

Social infrastruktur

25.   understreger, at adgang til grundlæggende sundhedsydelser til en overkommelig pris er en absolut forudsætning for en vellykket sundhedspolitik i Afrika; understreger derfor behovet for, at de nationale afrikanske sundhedsprogrammer koncentrerer sig om den grundlæggende sundhedspleje (både terapeutisk og forebyggende), forsyning med risikofrit vand, sanitet og seksuel og reproduktiv sundhed; understreger behovet for en særlig indsats for at sikre adgang til grundlæggende ydelser for de fattigste og mest udsatte befolkninger i Afrika;

26.   bifalder de politiske forslag i det nye EU-handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria og kræver effektiv gennemførelse af programmet og passende budgetbevillinger; gør opmærksom på, at der er behov for samarbejde med de organisationer, der arbejder på at nå disse mål, f.eks. Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI), Vaccinefonden og Roll Back Malaria Partnership;

27.   fremhæver den vigtige rolle, som adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed spiller for opfyldelse af millenniumudviklingsmålene for mødres sundhed og børnedødelighed;

28.   anmoder Kommissionen om at sikre, at EU går i spidsen for bestræbelserne på at garantere, at grunduddannelse er gratis og obligatorisk; understreger, at dette bør kombineres med betydelige nye ressourcer og en mere målrettet anvendelse af de eksisterende ressourcer;

29.   efterlyser udvidet og passende brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der skal sættes ind på innovative måder for at udvide sundhedsplejen til landdistrikter og afsides liggende områder, og til indførelse af e-uddannelse (som NEPAD's e-Afrika-kommission opfordrer til) som et alternativ til traditionelle uddannelsessystemer i bestræbelserne på at opnå kvalitetsuddannelse for alle;

30.   understreger, at der sideløbende med indsatsen for grunduddannelse bør tages hensyn til de højere uddannelser for at sikre en tilstrækkelig veluddannet arbejdsstyrke inden for grunduddannelse og grundlæggende sundhed;

31.   understreger nødvendigheden af at støtte udviklingen og sikre den sociale beskyttelse af børn som et grundlæggende element i udviklingsstrategien for Afrika, eftersom over 50 % af Afrikas befolkning er børn, og påpeger, at en væsentlig faktor i bekæmpelsen af fattigdommen på lang sigt er investering i det menneskelige potentiale igennem uddannelse;

32.   understreger, at Kommissionen bør anvende mindst 20 % af den udviklingsbistand, som den bevilger til Afrika, til grundlæggende sundhed og grunduddannelse;

33.   præciserer, at EU skal gennemføre en konkret politik og planlægning for at begrænse udbredelsen af hiv/aids og følgerne heraf for børn, deres familier og de samfund, de lever i, idet følgerne af hiv/aids truer med at undergrave udviklingsresultaterne i de fleste lande i Afrika syd for Sahara;

34.   opfordrer Kommissionen til at støtte initiativet om det afrikanske handicaptiår, som Organisationen for Afrikansk Enhed vedtog på sin 35. samling i Algier i juli 1999;

35.   understreger, at der for at bryde fattigdommens onde cirkel i Afrika er behov for at lade investeringer på et hidtil uset niveau i den nuværende generation af børn og deres overlevelse, udvikling og beskyttelse være et centralt led i politikken og i de praktiske foranstaltninger;

36.   mener, at investering i pigers uddannelse er den mest effektive udviklingsstrategi, idet uddannede piger etablerer mindre og sundere familier, hvilket igen resulterer i øget produktivitet og en reduktion af fattigdommen;

37.   fremhæver den betydning uddannelse af piger og kvinder har for en forbedring af sundheden, herunder aspekter som seksuel og reproduktiv sundhed og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme som hiv/aids og sygdomme, der har forbindelse til vandforsyningen og de hygiejniske forhold, som f.eks. tuberkulose, malaria, kolera og diarré;

Økonomisk vækst

38.   opfordrer indtrængende til, at der fuldt ud tages hensyn til den kendsgerning, at de fleste afrikanske lande er yderst afhængige af råvarer, som er særligt sårbare over for prissvingninger og toldstigninger, og understreger betydningen af diversificering og udvikling af forarbejdningsindustrien og de små og mellemstore virksomheder;

39.   anmoder Kommissionen om at foretage en evaluering af effektiviteten af de finansieringsinstrumenter, EIB anvender under Cotonou-partnerskabsaftalen, herunder den nye investeringsfacilitet, til fremme af EU's udviklingspolitiske mål; mener, at Kommissionen, når den foretager den forudgående evaluering af EIB's operationer, bør vurdere EIB's lån i forhold til landestrategidokumentet for hvert enkelt AVS-land;

40.   understreger vigtigheden af at skabe et stabilt og forudsigeligt investeringsklima - blandt andet gennem respekt for lov, ejendomsrettigheder og bestemmelser vedrørende den intellektuelle ejendomsret - for at opnå tilstrækkelige og stabile udenlandske investeringer og således skabe beskæftigelse, nedbringe hjerneflugten og skabe et miljø, der fremmer en stabil økonomisk vækst; understreger betydningen af mikrofinansiering for opbygningen af en stærk middelklasse, der kan stimulere den økonomiske vækst;

41.   mener, at det, hvis man skal nå op på et konkurrenceniveau, som kan gøre Afrika til en fuldgyldig partner inden for international handel, er nødvendigt at udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling med henblik på at bekæmpe fattigdommen i Afrika, som tager højde for befolkningens faktiske behov og er baseret på økonomisk integration i regionerne med henblik på at fremme væksten igennem etablering og opretholdelse af hjemmemarkeder og regionale markeder og udnyttelse af stordriftsfordele;

42.   fremhæver turismens betydning som middel til at fremme den økonomiske og sociale udvikling; kræver, at turismen integreres fuldt ud i EU's udviklingspolitik;

43.   understreger, at en vellykket afslutning af WTO's Doha-runde forudsætter, at der ydes et positivt bidrag til udviklingslandene, især i Afrika, og mener, at dette indebærer særbehandling og differentieret behandling af udviklingslandene og afskaffelse af enhver form for handelsforvridende landbrugsstøtte;

44.   er enig i Kommissionens syn på infrastruktur i bredeste forstand, herunder vandforsyning, energi, IKT og transport; fastholder dog, at der, før der foretages store investeringer i infrastruktur, systematisk skal gennemføres studier til vurdering af disses bidrag til den økonomiske udvikling og fattigdomsbekæmpelsen, og at investeringerne i højere grad skal bringes i overensstemmelse med de midler, der afsættes til sociale infrastrukturer som f.eks. grunduddannelse og grundlæggende sundhed;

45.   påpeger, at en økonomisk partnerskabsaftale som et udviklingsorienteret instrument for liberalisering rummer mulighed for at fremme den økonomiske vækst i Afrika; anmoder i denne sammenhæng Kommissionen om at reagere på den bekymring, der er givet udtryk for med hensyn til manglende ledsageforanstaltninger som kompensation for tabte toldindtægter, støtte til kapacitetsopbygning, faglig bistand og andre begrænsninger på udbudssiden, opretholdelse af princippet om ikke-gensidighed med hensyn til markedsadgang og, om nødvendigt, forlængelse af forhandlingsfristerne; opfordrer desuden Kommissionen til at forelægge taloplysninger om finansieringen af ledsageforanstaltningerne og øge den faglige bistand for at sikre et bedre resultat;

46.   anmoder Kommissionen om som led i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler og WTO at øge den faglige bistand til AVS-landene for at sikre et retfærdigt og gennemsigtigt resultat; opfordrer endnu en gang til, at der ydes øget faglig og strukturel bistand til de mindst udviklede lande for at hjælpe dem med at få adgang til de globale markeder;

47.   anmoder Kommissionen om i forbindelse med WTO-forhandlingerne at støtte de afrikanske lande med en strategi, der tager sigte på at beskytte deres landbrug, indtil de er selvforsynende, for at sikre de små landbrugere en acceptabel indkomst, øge den lokale produktion, garantere fødevaresikkerheden og opnå selektive markedsåbninger, således som det er sket i Europa;

48.   gør opmærksom på, at udviklingslandene og især de afrikanske udviklingslande, således som det fremgår af WTO's Doha-erklæring, og af konklusionerne fra den internationale konference om finansiering af udvikling (Monterrey - 2002) og fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg - 2002), bør ydes faglig bistand med henblik på at opbygge den institutionelle og lovgivningsmæssige kapacitet, der er nødvendig for at udnytte fordelene ved international handel og præferenceordninger;

49.   påpeger, at EU bør undersøge yderligere muligheder for som led i sin handels- og landbrugspolitik at give udviklingslandene flere chancer for at opnå økonomisk vækst, og opfordrer andre lande til at følge dette eksempel under de igangværende WTO-forhandlinger, især i forholdet til de mindst udviklede lande;

50.   glæder sig over det fornyede tilsagn om en 100 % gældslettelse til de atten fattigste og mest gældstyngede lande, som blev afgivet på mødet mellem Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Den Afrikanske Udviklingsbank; slår til lyd for en udvidelse af dette tilsagn om gældslettelse til de regeringer, der respekterer menneskerettighederne og princippet om god regeringsførelse og prioriterer fattigdomsudryddelse på grundlag af millenniumudviklingsmålene; pointerer, at al gældslettelse bør være et supplement til en forøgelse af den officielle udviklingsbistand;

51.   fremhæver den positive rolle, som de offentligt-private partnerskaber kan spille for udviklingen og for en styrkelse af landenes kapacitet til at løse problemerne;

Fred og sikkerhed

52.   opfordrer Kommissionen til at udvikle en samlet strategi for konfliktforebyggelse og genopbygning som en integreret del af partnerskaber, der tager sigte på at fremme strukturel stabilitet i skrøbelige stater;

53.   fremhæver de regionale organers betydning som en forudsætning for, at der kan opretholdes et fredeligt miljø; betoner behovet for støtte til de regionale organer for at skabe harmoniserede rammebestemmelser til bekæmpelse af spredningen af lette våben og landminer;

54.   deler den opfattelse, at den Fredsfacilitet for Afrika, der blev skabt i 2003 af Den Afrikanske Unions stats- og regeringschefer på topmødet i Maputo, skal styrkes, og tilskynder andre civile mekanismer til at bidrage til konfliktforebyggelse, -løsning og -styring i Afrika med øgede, fleksible og bæredygtige midler fra EU; pointerer, at udviklingspolitikken kun er et ud af flere instrumenter til bekæmpelse af de dybereliggende årsager til ustabiliteten, men at den ikke bør være underordnet sikkerhedspolitikken; konstaterer dog, at alle udgifter fra Fællesskabets budget for udviklingssamarbejde og Den Europæiske Udviklingsfond skal opfylde OECD/DAC-kriterierne som defineret af OECD's komité for udviklingsbistand for at komme i betragtning som officiel udviklingsbistand;

55.   understreger betydningen af EU's valgobservationsmissioner for konfliktforebyggelse og fremme af demokrati; opfordrer Rådet og Kommissionen til at forhøje bevillingerne til budgetposten for det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) med henblik på at øge støtten til EU's valgobservationsmissioner, og understreger, at der skal tages behørigt hensyn til valgobservationsmissionernes konklusioner ved fastlæggelsen af EU's eksterne politikker;

56.   fremhæver behovet for sammenhængende regionale og nationale strategier til afvæbning, demobilisering, hjemsendelse og reintegration (DDRR) for at fremme stabiliseringen efter konflikter;

57.   understreger, at en integreret EU-strategi for Afrika udgør en bindende ramme for en sammenhængende politik fra Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters side; er af den opfattelse, at anvendelsen af Cotonou-aftalens artikel 96 over for en partnerstat er til hinder for, at en EU-medlemsstat sideløbende hermed fortsætter samarbejdet med politi, militær og andre sikkerhedskræfter i det pågældende land eller inden udløbet af disse foranstaltninger genoptager samarbejdet;

Miljø og naturressourcer

58.   understreger behovet for udvidede EU-bestræbelser for at klare de enorme miljøudfordringer, der møder mange af de fattige, som ofte er helt er afhængige af naturressourcer for at overleve;

59.   bifalder i denne forbindelse Kommissionens løfter - som for længst skulle have været givet - om at skride fra ord til handling, hvad angår integrering af miljøaspektet, og sætte strategier til fremme af en bæredygtig udvikling øverst på dagsordenen;

Gennemførelse

60.   anmoder Kommissionen om at lade sin strategi for Afrika være ledsaget af en detaljeret handlingsplan for gennemførelsen med en præcis tidsplan og angivelse af de midler og finansielle ressourcer, der skal mobiliseres (inklusive medlemsstaternes finansielle forpligtelser), angivelse af de forskellige interventionsniveauer (lokalt, nationalt, regionalt og panafrikansk) og disses respektive rolle samt angivelse af en reel fælles overvågningsordning med henblik på evaluering af fremskridt (med inddragelse af Europa-Parlamentet og Den Afrikanske Union);

61.   fastslår, at gennemførelsesplanen bør omfatte hele Afrika, herunder også Nordafrika, Afrika syd for Sahara og Sydafrika, for hvilke der allerede gælder særskilte forordninger og aftaler (Meda-forordningen, Cotonou-aftalen og - for Sydafrikas vedkommende - aftalen om handel, udvikling og samarbejde og forordningen om det europæiske program for genopbygning og udvikling), samt de enkelte ansvarsområder i Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at angive, hvordan disse vil blive samordnet og indbyrdes tilpasset, så de kan bidrage til gennemførelsen af de målsætninger, der af Den Afrikanske Union opstilles for hele verdensdelen;

62.   fastslår, at essensen af de forslag, som er indeholdt i Kommissionens ovennævnte meddelelse, afhænger af gennemførelsen af de eksisterende nationale og regionale programmer, og beklager, at der ikke i denne sammenhæng er blevet fremsat nye forslag med henblik på en forbedret gennemførelse eller en tilpasning af målene og planlægningen af aktionerne og de nye målsætninger, samt at der ikke er stillet forslag om en gennemgang af de eksisterende landestrategidokumenter og de nationale og regionale vejledende programmer i forlængelse af dette nye strategidokument og den seneste udvikling i Afrika (navnlig oprettelsen af Den Afrikanske Union og dennes institutioner);

63.   udtrykker skuffelse over de manglende ambitioner i den foreslåede finansieringsramme, idet Kommissionen kun forestiller sig muligheden af øgede finansielle ressourcer for perioden efter den niende EUF og ikke overvejer muligheden af at gøre brug af gældslettelse som et middel til at mobilisere yderligere finansielle ressourcer til millenniumudviklingsmålene;

o
o   o

64.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Den Afrikanske Union og AVS.

(1) Sachs, J. et al.: "Ending Africa's Poverty Trap", Brookings Papers on Economic Activity, 2004 (1), p. 117-240. (2) EFT C 197 af 12.7.2001, s. 390. (3) EFT C 131 E af 5.6.2003, s. 164. (4) EFT C 272 E af 13.11.2003, s. 277. (5) EFT C 67 E af 17.3.2004, s. 255. (6) EFT C 67 E af 17.3.2004, s. 285. (7) EFT C 68 E af 18.3.2004, s. 86. (8) EFT C 92 E af 16.4.2004, s. 315. (9) EFT C 103 E af 29.4.2004, s. 550. (10) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0008. (11) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0052. (12) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0053. (13) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0150. (14) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0289.