(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (6273/2/2005 - C6-0297/2005),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0622)(2),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0381/2005),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 612. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fællesskabets lovgivning på miljøområdet tager sigte på at bidrage til bl.a. bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, fremme af en bæredygtig udvikling og beskyttelse af menneskers sundhed.

(2)  Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(3) understreger, at det er vigtigt at give offentligheden tilstrækkelige miljøoplysninger og reelle muligheder for at deltage i beslutningsprocessen på miljøområdet for derved at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen og bidrage til offentlighedens bevidsthed om og støtte til de afgørelser, der træffes. Programmet tilskynder - ligesom de tidligere programmer(4) - endvidere til en mere effektiv gennemførelse og anvendelse af Fællesskabets lovgivning om miljøbeskyttelse, herunder håndhævelse af fællesskabsreglerne og indgreb mod overtrædelser af Fællesskabets miljølovgivning.

(3)  Den 25. juni 1998 undertegnede Fællesskabet den af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) udarbejdede konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (i det følgende benævnt "Århus-konventionen"). Fællesskabet godkendte Århus-konventionen den 17. februar 2005. Fællesskabsrettens bestemmelser bør bringes i overensstemmelse med konventionen.

(4)  Fællesskabet har allerede vedtaget lovgivning, der er i stadig udvikling og bidrager til at nå Århus-konventionens mål. Der bør træffes foranstaltninger, så konventionens krav kommer til at gælde for Fællesskabets institutioner og organer.

(5)  Det er hensigtsmæssigt at behandle Århus-konventionens tre søjler - adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - i én enkelt retsakt og fastsætte fælles bestemmelser vedrørende mål og definitioner. Dette bidrager til at rationalisere lovgivningen og øge gennemsigtigheden af de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes med hensyn til Fællesskabets institutioner og organer.

(6)  Som generelt princip gælder de rettigheder, som Århus-konventionens tre søjler sikrer, uden forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab, nationalitet eller bopæl/hjemsted.

(7)  I Århus-konventionen defineres offentlige myndigheder bredt, idet det grundlæggende begreb er, at enkeltpersoner og disses organisationer bør have rettigheder i alle tilfælde, hvor der udøves offentlig myndighed. Det er derfor nødvendigt, at de fællesskabsinstitutioner og -organer, som denne forordning omfatter, defineres på samme brede og funktionelle måde. I overensstemmelse med Århus-konventionen kan Fællesskabets institutioner og organer udelukkes fra konventionens anvendelsesområde, når de handler som dømmende eller lovgivende myndighed. For at sikre overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(5) bør bestemmelserne om adgang til miljøoplysninger dog gælde for Fællesskabets institutioner og organer, når disse handler som lovgivende myndighed.

(8)  Definitionen af miljøoplysninger i denne forordning omfatter oplysninger i enhver form om miljøets tilstand. Denne definition er afstemt med definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger(6) og omfatter oplysninger om status over udviklingen i procedurer for overtrædelse af fællesskabslovgivningen. Definitionen af "dokument" i forordning (EF) nr. 1049/2001 omfatter miljøoplysninger som defineret i nærværende forordning.

(9)  Det er hensigtsmæssigt, at denne forordning indeholder en definition af planer og programmer, der tager højde for bestemmelserne i Århus-konventionen, i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der følges i forbindelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til gældende fællesskabsret. Planer og programmer på miljøområdet bør defineres i forhold til deres bidrag til opfyldelsen af eller deres forventede betydelige indvirkning på opfyldelsen af målene og prioriteringerne for Fællesskabets miljøpolitik. Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram opstiller målene for Fællesskabets miljøpolitik og foranstaltninger til opfyldelse af disse mål for en tiårig periode fra den 22. juli 2002. Når nævnte program udløber, bør et efterfølgende miljøhandlingsprogram vedtages.

(10)  Miljølovgivningen er i stadig udvikling, og definitionen af miljølovgivning bør derfor henvise til målene for Fællesskabets politik på miljøområdet som fastsat i traktaten.

(11)  Individuelle forvaltningsakter bør kunne underkastes intern prøvelse, hvis de har bindende og ekstern virkning. Tilsvarende bør administrative undladelser kunne underkastes prøvelse, hvis der i henhold til miljølovgivningen er pligt til at udstede en forvaltningsakt. Da forvaltningsakter udstedt af fællesskabsinstitutioner eller -organer, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed, kan udelukkes fra denne forordning, bør det samme være tilfældet for andre undersøgelsesprocedurer, hvor fællesskabsinstitutionen eller -organet handler som administrativ prøvelsesinstans i henhold til traktatens bestemmelser.

(12)  Århus-konventionen indeholder krav om offentlighedens adgang til miljøoplysninger, enten på anmodning eller gennem aktiv formidling ved de myndigheder, der er omfattet af konventionen. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt på agenturer og lignende organer, der er oprettet ved en fællesskabsretsakt. Der opstilles heri regler for disse institutioner, der i vid udstrækning stemmer overens med Århus-konventionens bestemmelser. Det er nødvendigt at udvide anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 til at omfatte alle andre fællesskabsinstitutioner og -organer.

(13)  Når Århus-konventionen indeholder bestemmelser, der ikke helt eller delvis genfindes i forordning (EF) nr. 1049/2001, må dette afhjælpes i nærværende forordning, navnlig for så vidt angår indsamling og formidling af miljøoplysninger.

(14)  Hvis offentlighedens ret til adgang til miljøoplysninger skal være reel, er det afgørende, at miljøoplysningerne er af god kvalitet. Der bør derfor indføres regler, der forpligter fællesskabsinstitutioner og -organer til at sikre en sådan kvalitet.

(15)  For så vidt angår undtagelser fra reglerne om adgang til miljøoplysninger bør de relevante bestemmelser i direktiv 2003/4/EF også finde anvendelse på Fællesskabets institutioner og organer. Grundene til afslag for så vidt angår adgang til miljøoplysninger bør fortolkes restriktivt, idet der tages hensyn til den offentlige interesse, der tilgodeses ved oplysningernes udbredelse, og til, hvorvidt de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet.

(16)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet(7) er der allerede oprettet et net på fællesskabsplan til fremme af samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen med henblik på bedre forebyggelse af og kontrol i Fællesskabet med en række overførbare sygdomme. Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002(8) er der fastlagt et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed, som supplerer de nationale politikker. Dette program sigter bl.a. mod at højne oplysnings- og vidensniveauet med henblik på at udbygge folkesundheden og forbedre mulighederne for at reagere hurtigt og med en koordineret indsats på sundhedsrisici, og disse mål er klart i overensstemmelse med Århus-konventionens krav. Denne forordning bør derfor ikke berøre beslutning nr. 2119/98/EF og afgørelse nr. 1786/2002/EF.

(17)  I henhold til Århus-konventionen skal parterne fastsætte foranstaltninger med henblik på offentlighedens deltagelse ved udarbejdelsen af planer og programmer på miljøområdet. Sådanne foranstaltninger skal omfatte rimelige tidsfrister for underretning af offentligheden om den pågældende beslutningsproces på miljøområdet. Hvis offentligheden reelt skal kunne deltage, skal deltagelsen finde sted på et tidligt tidspunkt, hvor alle muligheder står åbne. Når fællesskabsinstitutioner og -organer fastsætter bestemmelser om offentlighedens deltagelse, bør de udpege den del af offentligheden, der kan deltage.

(18)  Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, indeholder bestemmelser om adgang til retslige eller andre prøvelsesprocedurer med henblik på at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, der er i strid med lovgivning vedrørende miljøet. Bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse bør være forenelige med traktaten. Det er i denne forbindelse hensigtsmæssigt, at denne forordning kun regulerer offentlige myndigheders handlinger og undladelser.

(19)  For at sikre tilstrækkelige og effektive retsmidler, herunder retsmidler ved De Europæiske Fællesskabers Domstol i henhold til de relevante bestemmelser i traktaten, bør den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, som har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, eller som i tilfælde af en påstået administrativ undladelse har undladt at handle, have mulighed for på ny at overveje sin afgørelse eller for at handle, hvis der er tale om undladelse.

(20)  Ikke-statslige organisationer, der er aktive på miljøbeskyttelsesområdet, og som opfylder visse kriterier, der navnlig sikrer, at de er uafhængige, lovlydige organisationer, hvis primære mål er at fremme miljøbeskyttelse, bør have ret til at anmode om intern prøvelse på fællesskabsplan af forvaltningsakter, der er udstedt af en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, eller af sådanne institutioners eller organers undladelser i henhold til miljølovgivningen med det formål at få institutionen eller organet til på ny at overveje sagen.

(21)  Hvis tidligere indgivne anmodninger om intern prøvelse ikke har ført til det ønskede resultat, bør den berørte ikke-statslige organisation kunne anlægge sag ved Domstolen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten.

(22)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 37 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1.  Denne forordning har til formål at bidrage til opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til UNECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, i det følgende benævnt "Århus-konventionen", idet den fastsætter regler for, hvordan Århus-konventionens bestemmelser skal anvendes på fællesskabsinstitutioner og -organer, navnlig ved:

2.  Ved anvendelsen af denne forordning bestræber fællesskabsinstitutioner og -organer sig på at yde offentligheden assistance til og vejledning i at søge adgang til oplysninger, at deltage i beslutningsprocesser og at få adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet.

Artikel 2

Definitioner

1.  I denne forordning forstås ved:

Generelle miljøhandlingsprogrammer betragtes også som planer og programmer på miljøområdet.

2.  Forvaltningsakter og administrative undladelser omfatter ikke fællesskabsinstitutioners eller -organers foranstaltninger eller undladelser, når de handler i egenskab af administrativ prøvelsesinstans, f.eks. i medfør af:

AFSNIT II

ADGANG TIL MILJØOPLYSNINGER

Artikel 3

Anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001

Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på enhver anmodning fremsat af en informationssøgende om adgang til miljøoplysninger, der er i fællesskabsinstitutioners eller -organers besiddelse, uden forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab, nationalitet eller bopæl og, for juridiske personers vedkommende, uden forskelsbehandling på grundlag af det sted, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted eller det reelle center for deres virksomhed.

Ved anvendelsen af nærværende forordning forstås ved "institutioner" i forordning (EF) nr. 1049/2001 "fællesskabsinstitutioner eller -organer".

Artikel 4

Indsamling og formidling af miljøoplysninger

1.  Fællesskabsinstitutioner og -organer ordner de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er i besiddelse af, på en sådan måde, at oplysningerne aktivt og systematisk kan formidles til offentligheden, navnlig ved hjælp af computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 2, og artikel 12 i forordning (EF) nr. 1049/2001. De sikrer, at disse miljøoplysninger gradvis stilles til rådighed i elektroniske databaser, som er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikationsnet. I dette øjemed lægger de de miljøoplysninger, de er i besiddelse af, ud på databaser og udstyrer disse med søgeværktøjer og andre former for software, der kan hjælpe offentligheden med at finde de ønskede oplysninger.

De oplysninger, der stilles til rådighed ved hjælp af computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, omfatter ikke nødvendigvis oplysninger, der er indsamlet før denne forordnings ikrafttræden, medmindre de allerede er til rådighed i elektronisk form. Hvis dette ikke er tilfældet, angives det klart, hvor og hvordan disse oplysninger kan findes.

Fællesskabsinstitutioner og -organer træffer alle rimelige foranstaltninger for at vedligeholde miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, i en form eller et format, som er let at reproducere og let tilgængelig via computertelekommunikation eller andre elektroniske medier.

2.  De miljøoplysninger, som skal stilles til rådighed og formidles, ajourføres i relevant omfang. Ud over de dokumenter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2 og 3, og i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, omfatter databaserne eller registrene følgende:

3.  Fællesskabsinstitutioner og -organer kan, hvor det er hensigtsmæssigt, opfylde kravene i stk. 1 og 2 ved at oprette link til internetsider, hvor oplysningerne kan findes.

4.  Kommissionen sørger for, at der med jævne mellemrum, der ikke overstiger fire år, offentliggøres og udsendes en rapport om miljøets tilstand, som indeholder oplysninger om miljøkvaliteten og belastningen af miljøet.

Artikel 5

Miljøoplysningernes kvalitet

1.  Fællesskabsinstitutioner og -organer sikrer så vidt muligt, at alle oplysninger, der indsamles af dem eller på deres vegne, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.

2.  Fællesskabsinstitutioner og -organer skal, hvis der anmodes om det, underrette den informationssøgende om, hvor vedkommende kan finde oplysninger om de målingsmetoder - herunder fremgangsmåderne for analyser, prøveudtagninger og forbehandling af prøver - der er anvendt ved tilvejebringelsen af oplysningerne, hvis sådanne oplysninger er til rådighed. Alternativt kan de henvise til den anvendte standardprocedure.

Artikel 6

Anvendelse af undtagelser for så vidt angår anmodninger om adgang til miljøoplysninger

1.  Fællesskabsinstitutioner og -organer kan kun afslå adgang til miljøoplysninger eller beslutte ikke at formidle miljøoplysninger i medfør af en af de undtagelser, der er nævnt i artikel 4 i direktiv 2003/4/EF eller stk. 2 i denne artikel.

2.  Ud over i de tilfælde, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan fællesskabsinstitutioner og -organer afslå adgang til miljøoplysninger, såfremt udbredelsen af oplysningerne vil kunne have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. ynglesteder for sjældne arter.

Artikel 7

Anmodninger om adgang til miljøoplysninger, som ikke er i en fællesskabsinstitutions eller et fællesskabsorgans besiddelse

Modtager fællesskabsinstitutioner eller -organer en anmodning om adgang til miljøoplysninger, som ikke er i deres besiddelse, oplyser de hurtigst muligt, og senest inden 15 arbejdsdage, den informationssøgende om, hvilken fællesskabsinstitution eller hvilket fællesskabsorgan eller hvilken offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2003/4/EF den pågældende efter deres mening kan rette henvendelse til for at få adgang til de ønskede oplysninger, eller de videresender anmodningen til vedkommende fællesskabsinstitution, fællesskabsorgan eller offentlige myndighed og underretter den informationssøgende herom.

Artikel 8

Gebyrer

De fællesskabsinstitutioner og -organer, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 1049/2001, kan i tilfælde, hvor nævnte forordnings artikel 10 ikke finder anvendelse, kræve et rimeligt gebyr for at udlevere oplysninger. En liste over gebyrer offentliggøres og stilles til de informationssøgendes rådighed med oplysninger om, i hvilke tilfælde gebyrer kan opkræves eller frafaldes, samt hvornår udlevering af oplysninger er betinget af forudbetaling af et sådant gebyr.

Artikel 9

Samarbejde

I tilfælde af en overhængende trussel mod menneskers sundhed og liv eller mod miljøet, uanset om den skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, samarbejder fællesskabsinstitutioner og -organer på anmodning af offentlige myndigheder som omhandlet i direktiv 2003/4/EF med og bistår disse offentlige myndigheder, så de straks og uden ophold til den del af offentligheden, der kan blive berørt af truslen, kan udsende alle miljøoplysninger, der kan sætte den i stand til at træffe forholdsregler, der kan forebygge eller begrænse følgerne af truslen mest muligt, såfremt disse oplysninger er i fællesskabsinstitutionernes eller -organernes og/eller de pågældende offentlige myndigheders besiddelse eller opbevares for dem.

Anvendelsen af stk. 1 berører ikke særlige forpligtelser i medfør af fællesskabslovgivningen, særlig beslutning nr. 2119/98/EF og afgørelse nr. 1786/2002/EF.

AFSNIT III

OFFENTLIG DELTAGELSE I FORBINDELSE MED PLANER, PROGRAMMER OG POLITIKKER PÅ MILJØOMRÅDET

Artikel 10

1.  Ved udarbejdelse, ændring eller revision af en plan, et program eller en politik, der vedrører miljøet, informerer fællesskabsinstitutionerne og -organerne offentligheden herom, enten ved offentlig bekendtgørelse eller på anden passende måde, f.eks. via elektroniske medier. Oplysningerne skal omfatte udkastet til forslaget og miljøoplysningerne eller en evaluering af planen, programmet eller politikken, der er ved at blive udarbejdet, ændret eller revideret, hvis sådanne foreligger.

2.  De fællesskabsinstitutioner eller -organer, der udarbejder, ændrer eller reviderer planen, programmet, eller politikken, der vedrører miljøet, informerer offentligheden om de praktiske muligheder for dens deltagelse, samt især om hvilken administrativ enhed i fællesskabsinstitutionen eller -organet, hvorfra alle relevante oplysninger kan indhentes, eller hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes, samt tidsplanen for indgivelse af kommentarer.

3.  Fællesskabsinstitutionerne og -organerne træffer praktiske foranstaltninger, der gør det muligt for offentligheden at fremsætte kommentarer og udtalelser tidligt i processen, inden der træffes nogen afgørelse om planen, programmet eller politikken. Afhængigt af arten af planen, programmet eller politikken gives offentligheden mulighed for at fremsætte kommentarer i de forskellige faser af udarbejdelsen, ændringen eller revisionen heraf.

Sådanne praktiske foranstaltninger skal, for de forskellige faser, omfatte rimelige tidsfrister, der giver tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen. Som hovedregel fastsættes der i forbindelse med en skriftlig høring om en plan, et program eller en politik, der vedrører miljøet, en tidsfrist på otte uger for modtagelse af kommentarer. Når der organiseres møder eller høringer, gives der meddelelse herom mindst otte uger forinden. Fristerne kan afkortes i forbindelse med hastesager eller i de tilfælde, hvor offentligheden allerede har haft mulighed for at kommentere planen, programmet eller politikken.

Artikel 11

Resultater af offentlighedens deltagelse

Når der træffes afgørelse om planen, programmet eller politikken, der vedrører miljøet, tager fællesskabsinstitutionerne og -organerne behørigt hensyn til resultaterne af den offentlige høringsproces.

Fællesskabsinstitutionerne og -organerne informerer offentligheden om planen, programmet eller politikken, herunder disses ordlyd, samt begrundelserne for og overvejelserne ved afgørelsen, herunder oplysninger om den offentlige høringsproces.

AFSNIT IV

INTERN PRØVELSE OG ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE

Artikel 12

Anmodning om intern prøvelse af forvaltningsakter

1.  Enhver ikke-statslig organisation, der opfylder kriterierne i artikel 13, kan indgive anmodning om intern prøvelse til den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, som har udstedt en forvaltningsakt i henhold til miljølovgivningen, eller, i tilfælde af en påstået administrativ undladelse, burde have udstedt en sådan akt.

En sådan anmodning skal indgives skriftligt inden for en frist på højst otte uger efter udstedelsen, meddelelsen eller offentliggørelsen af forvaltningsakten, idet det seneste tidspunkt lægges til grund, eller, i tilfælde af en påstået undladelse, inden otte uger efter det tidspunkt, hvor forvaltningsakten var påkrævet. I anmodningen angives grundene til, at der anmodes om intern prøvelse.

2.  Fællesskabsinstitutionen eller -organet som omhandlet i stk. 1 behandler enhver sådan anmodning, medmindre den er klart ubegrundet. Institutionen eller organet giver et begrundet skriftligt svar hurtigst muligt og senest tolv uger efter modtagelsen af anmodningen.

3.  Er fællesskabsinstitutionen eller -organet trods den fornødne omhu ikke i stand til at behandle en anmodning i overensstemmelse med stk. 2, underretter den eller det snarest muligt og senest inden for den i stk. 2 nævnte frist den ikke-statslige organisation, som har indgivet anmodningen, om grundene til, at den ikke har behandlet denne, og oplyser, hvornår den påregner at gøre det.

Fællesskabsinstitutionen eller -organet behandler dog under alle omstændigheder anmodningen inden for en frist på 18 uger efter modtagelsen heraf.

Artikel 13

Kriterier for prøvelsesret på fællesskabsplan

1.  En ikke-statslig organisation har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse i henhold til artikel 12, forudsat:

2.  Kommissionen vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en gennemsigtig og konsekvent anvendelse af de kriterier, der er anført i stk. 1.

Artikel 14

Sagsanlæg ved Domstolen

1.  En ikke-statslig organisation, som har indgivet anmodning om intern prøvelse i henhold til artikel 12, kan anlægge sag ved Domstolen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten.

2.  Undlader fællesskabsinstitutionen eller -organet at handle i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2 eller 3, kan den ikke-statslige organisation anlægge sag ved Domstolen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Gennemførelsesforanstaltninger

Fællesskabsinstitutionerne og -organerne tilpasser om nødvendigt deres forretningsorden til denne forordning. Disse tilpasninger har virkning fra ...(9).

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra ...(10).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 117 af 30.4.2004, s. 52. (2) Europa-Parlamentets holdning af 31.3.2004 (EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 612), Rådets fælles holdning af 18.7.2005 (EUT C 264 E af 25.10.2005, s. 18) og Europa-Parlamentets holdning af 18.1.2006. (3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1). (4) Fællesskabets fjerde miljøhandlingsprogram (EFT C 328 af 7.12.1987, s. 1) og Fællesskabets femte miljøhandlingsprogram (EFT C 138 af 17.5.1993, s. 1). (5) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (6) EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26. (7) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (8) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7). (9) * Datoen for denne forordnings ikrafttræden. (10) * Tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.