Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2156(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0024/2008

Indgivne tekster :

A6-0024/2008

Forhandlinger :

PV 20/02/2008 - 12
CRE 20/02/2008 - 12

Afstemninger :

PV 21/02/2008 - 4.7
CRE 21/02/2008 - 4.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0066

Vedtagne tekster
WORD 126k
Torsdag den 21. februar 2008 - Strasbourg Endelig udgave
Den demografiske udvikling i Europa
P6_TA(2008)0066A6-0024/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa (2007/2156(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 14. marts 1997 om Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om den demografiske situation i Den Europæiske Union (1995)(1) ,

-   der henviser til sin beslutning af 12. marts 1998 om Kommissionens demografiske rapport 1997(2) ,

-   der henviser til sin beslutning af 15. december 2000 om meddelelse fra Kommissionen om "Et Europa for alle aldersgrupper - Til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne"(3) ,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Europas reaktion på verdens aldring - Fremme af økonomiske og sociale fremskridt i en aldrende verden - Et bidrag fra Europa-Kommissionen til den anden verdensforsamling om aldring" (KOM(2002)0143),

-   der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005,

-   der henviser til Kommissionens grønbog "Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet mellem generationerne" (KOM(2005)0094),

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne(4) ,

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2006 om en fremtidssikret europæisk social model(5) ,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Den demografiske udvikling i Europa – En udfordring, men også en chance" (KOM(2006)0571),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om fremme af solidaritet mellem generationerne (KOM(2007)0244),

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 14. marts 2007 om Familien og den demografiske udvikling(6) og dens væsentligste forslag om en europæisk familiepagt til underskrivelse af medlemsstaterne,

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Europe's demographic future: facts and figures" (SEK(2007)0638),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Økonomi- og Valutaudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0024/2008),

A.   der henviser til, at idet befolkningstilvæksten er det kombinerede resultat af flere faktorer, herunder fødselshyppighed, gennemsnitslevealder og migration, tegner befolkningsfremskrivningerne i medlemsstaterne frem til 2050 et billede af vidtrækkende demografiske ændringer, i særdeleshed som følge af aldringen af den europæiske befolkning, hvis gennemsnitsalder vil stige fra 39 i 2004 til 49 i 2050,

B.   der henviser til, at disse ændringer ifølge Kommissionens vurdering kan få markant indvirkning på befolkningsstrukturen og alderspyramiden; således vil antallet af børn i alderen 0–14 år være faldet fra 100 millioner (indeks 1975) til 66 millioner i 2050, antallet af personer i den arbejdsdygtige alder vil kulminere ved 331 millioner omkring år 2010 og derefter falde jævnt (til ca. 268 millioner i 2050), hvorimod gennemsnitslevealderen vil stige med seks år for mænd og fem år for kvinder mellem 2004 og 2050, og andelen af befolkningen, der er over 80 år, vil stige fra 4,1 % i 2005 til 11,4 % i 2050,

C.   der henviser til, at EU-gennemsnittet for ældrebyrden (antallet af personer over 65 år divideret med antallet af personer mellem fjorten og 65) vil stige fra 25 % i 2004 til 53 % i 2050,

D.   der henviser til, at den økonomiske forsørgerbyrde (antallet af økonomisk inaktive, såsom pensionister, børn og unge under uddannelse divideret med antallet af økonomisk aktive i den erhvervsaktive alder) imidlertid er meget vigtigere end ældrebyrden ved beregningen af samfundets udgifter til den ikke-aktive del af befolkningen;

E.   der henviser til, at de demografiske ændringer vil få alvorlig indvirkning på de offentlige udgifter, som forventes at stige med 10 % mellem 2004 og 2050,

F.   der henviser til, at disse demografiske ændringer ikke vil påvirke størrelsen af EU's samlede befolkning på denne side af 2050, men at de vil medføre en markant territorial ubalance, idet visse områder i EU er præget af stærk udvandring af unge, i overvejende grad unge kvinder; der ligeledes henviser til, at den europæiske befolknings andel af verdens samlede befolkning vil falde fra 15 % for et århundrede siden til 5 % i 2050; der endvidere henviser til, at selv om disse ændringer rammer EU's regioner på meget forskellig vis, idet der i udvandringsregioner allerede nu lever uforholdsmæssigt mange ældre, oplever regioner med indvandring af unge endnu ikke denne proces med et aldrende samfund,

G.   der henviser til, at barnløshed er en af årsagerne til det faldende befolkningstal, og at man bør erkende, at dette er et folkesundheds- og samfundsproblem, der rammer mænd og kvinder, og minder Kommissionen om den appel, Europa-Parlamentet fremsatte i 2005, om sterilitet og befolkningsudvikling med opfordring til at udarbejde anbefalinger på dette område,

H.   der henviser til, at lovlig indvandring er en fordel for den europæiske befolkningssammensætning og en nødvendighed, hvis den demografiske balance skal opretholdes; der imidlertid henviser til, at lovlig indvandring ikke i sig selv er tilstrækkelig til at imødegå befolkningens tiltagende aldring i Den Europæiske Union, og at der er behov for foranstaltninger, som kan få fødselstallet til at stige i den fastboende befolkning,

I.   der henviser til, at indvandring kun udgør en delvis og kortsigtet løsning for imødegåelsen af de demografiske ændringer i Europa, som kræver forpligtelser fra medlemsstaternes side, hvad angår respekt for princippet om ligestilling mellem kønnene i den offentlige og den private sektor, beskyttelse af moderskab, socioøkonomisk understøttelse af familierne og aktioner med henblik på bedre forening af familie- og arbejdsliv for mænd og kvinder,

J.   der henviser til, at handicap er tæt forbundet med alder, og at ældre har større sandsynlighed for at lide af fysiske begrænsninger eller handicap,

Generelle bemærkninger

1.   ser med stor alvor på befolkningsprognoserne frem til 2050; understreger dog, at prognoser 50 år frem i tiden ikke er uigenkaldelige forudsigelser, men tjener som en alvorlig påmindelse om, at der allerede nu skal findes svar på fremtidens udfordringer, hvis EU skal fastholde sin konkurrenceevne, økonomiens holdbarhed, social samhørighed, solidariteten mellem generationerne og sin sociale model; mener, at der i perspektivet for et dalende befolkningstal frem mod 2050 også indgår den mulighed, at miljøet vil være under mindre pres, hvilket vil kunne åbne op for en bæredygtig udvikling, hvad der i så fald vil kræve foregribende, politiske tiltag med henblik på at tilpasse fysisk planlægning, beboelse, transport og alle andre typer infrastruktur til disse forhold; anerkender medlemsstaternes kompetence på dette område;

2.   minder indledningsvist om, at de to største årsager til de demografiske ændringer, nemlig faldende fødselshyppighed og befolkningens aldring, er resultaterne af fremskridt; at forhøjelse af gennemsnitslevealderen er en direkte følge af fremskridt inden for videnskab, hygiejne og levestandard; at kvindernes selvbestemmelse angående familieplanlægning er resultatet af deres frigørelse og går hånd i hånd med det højere uddannelsesniveau for piger, kvindernes adgang til arbejdsmarkedet og deres erhvervsaktivitet; mener, at dette må anses for et umisteligt gode for menneskeheden;

3.   erkender, at der til forbedring af fødselstallet kræves et samfund, som placerer børn centralt i sin politik; hævder, at det er nødvendigt at skabe et familievenligt miljø og forbedre familiernes og børnenes levevilkår samt opfylde familiernes reelle ønsker;

4.   understreger, at den gennemsnitlige fødselshyppighed for EU på 1,5 - hvilket er unormalt lavt - ikke er et udtryk for kvinders valg eller borgernes faktiske ønsker om at stifte familie, og mener derfor, at disse alarmerende lave fødselstal også kan hænge sammen med vanskelighederne ved at kombinere arbejdsliv med familieliv (manglende vuggestue- og børnepasningsfaciliteter og social eller økonomisk støtte til familier og beskæftigelse af kvinder), med angstfremkaldende sociale sammenhænge (jobusikkerhed, høje boligpriser) eller med frygt for fremtiden (sen beskæftigelse for unge, jobusikkerhed);

5.   minder om, at indtagelse af alkohol og stoffer blandt unge er et problem med samfundsmæssige implikationer og vidtrækkende demografiske konsekvenser – begrænsning af arbejdsevnen og mulighederne for at stifte familie etc.; anbefaler derfor, at der indføres målrettede rammeprogrammer til forebyggelse af alkohol- og stofindtag i en tidlig alder såvel som til alkohol- og stofafvænning af unge;

6.   mener, at stigningen i gennemsnitslevealderen er en positiv omstændighed og bør anerkendes som sådan; anmoder derfor medlemsstaterne om at sørge for, at pensionister, som ikke har midlerne til at bo ordentligt, tage vare på sig selv eller afslutte deres liv på en værdig måde, ikke synker ned i fattigdom;

7.   opfordrer til, at der tages omfattende skridt til bekæmpelse af forskelsbehandling, idet spørgsmålet om Europas demografi i fremtiden ikke kan ses isoleret fra problemerne vedrørende sårbare grupper, som lever på kanten af samfundet og i stor fattigdom, hvilket ofte anses for en selvforskyldt situation og har en skadelig virkning, ikke bare på børnene, men også på de kommende generationer;

8.   gør opmærksom på de tilfælde af vanrøgt og manglende omsorg, som ældre bliver udsat for i familien eller på forsorgsinstitutioner; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til øjeblikkeligt at arbejde på at indkredse omfanget af vanrøgt af ældre i EU; konstaterer, at ifølge de foreliggende vurderinger oplever op mod 10 % af ældre en form for fysisk, økonomisk eller psykologisk vanrøgt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle informationsmateriale om samt kontrolinstanser og sanktioner mod vanrøgt; glæder sig over, at Kommissionen i løbet af 2008 påtænker at udarbejde en meddelelse om den dårlige behandling, som ældre udsættes for; opfordrer til, at denne meddelelse giver anledning til at formulere en generel strategi til udvikling af en kampagne, der kan skabe mere forståelse og indsats på dette område (uddannelse af personer på overførselsindkomst, fastlæggelse af kvalitetsnormer, sanktioner mod vanrøgt);

9.   beklager, at der hidtil ikke er blevet taget tilstrækkelige skridt fra EU's side til at tage disse udfordringer op, som ellers har været forudset i årevis; beklager især, at Lissabon-strategiens mål og Rådets løfter ved Barcelona-topmødet den 15.–16. marts 2002 om fremme af børnepasning, beskæftigelse for folk over 55 år, bedre forenelighed af familie- og arbejdsliv og kvinders adgang til arbejdsmarkedet ikke er nået for det store flertal af medlemsstaternes vedkommende, og at EU som helhed stadig er langt fra at nå disse mål;

10.   anmoder medlemsstaterne om at iværksætte foranstaltninger, der vil kunne skabe gode og økonomisk overkommelige pasningsfaciliteter for børn og andre afhængige personer i overensstemmelse med de målsætninger, som Det Europæiske Råd opstillede i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, og hvorved medlemsstaterne blev opfordret til inden udgangen af 2010 at etablere faciliteter til modtagelse af mindst 90 % af alle børn mellem 3 år og tidspunktet for den obligatoriske skolestart og mindst 33 % af alle børn under 3 år; understreger, at disse foranstaltninger bør kunne gøre det muligt for forældre at tilpasse deres deltagelse på arbejdsmarkedet til deres livsform;

11.   mener ikke, at EU's mål bør begrænses til opfyldelse af Barcelonamålene om børnepasningsfaciliteter; er af den opfattelse, at sådanne faciliteter bør ses som universelle tjenesteydelser, der står til disposition for alle, som måtte have brug herfor;

12.   gør opmærksom på, at mange mindre virksomheder er utilstrækkeligt forberedt på den udfordring, som aldringen af arbejdsstyrken udgør, og måske vil få brug for offentlig assistance i denne henseende;

13.   udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har taget initiativ til at fortsætte sine overvejelser angående denne store udfordring; opfordrer Kommissionen til på både regionalt og lokalt plan at støtte fastlæggelsen og udvekslingen af god praksis og gøre brug af denne mulighed for at tilføre EU fornyelse; tilslutter sig Kommissionens generelle syn på den demografiske udfordring og de fem nøgleområder, som har ført til en pagt om solidaritet mellem generationerne, kønnene og territorierne; minder om, at for med held at kunne tage de demografiske udfordringer op, må medlemsstaterne på effektiv vis både gennemføre Lissabonstrategien og koordinere deres makroøkonomiske og socialpolitiske tiltag på medlemsstatsniveau, således at væksten, konkurrenceevnen og EU's økonomiske systems produktivitet modsvarer udfordringen fra den demografiske aldring og sætter medlemsstaterne i stand til at opfylde de forpligtelser, som påhviler dem angående planlægning af innovativ politik inden for offentlig finansiering, sundhedsydelser, offentlige tjenesteydelser, indvandring og integration;

Håndteringen af den demografiske fornyelse

14.   erkender, at familieplanlægning handler om valg af den mest personlige karakter for mænd og kvinder, som skal respekteres; mener i betragtning af forskellene i fødselstallene fra 1,25 til 2,0 mellem medlemsstaterne, at det burde være muligt at vende fødselskurven via samordnede politiske tiltag til skabelse af de rette materielle og psykologiske rammer for familie- og børneliv; mener under henvisning til principperne i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag til en europæisk familiepagt, at gennemførelsen af disse tiltag skal være langsigtet og bør skabe de stabile og beskyttende rammer, som er nødvendige for at kunne tage beslutninger om familieforøgelse;

15.   opfordrer medlemsstaterne til at tage ved lære af bedste praksis vedrørende såvel længde af barselsorlov, idet denne varierer fra 14 til 28 uger i de forskellige medlemsstater, som forældreorlov, og vedrørende ordninger for svangreomsorg, indkomst under graviditeten og sikkerhed for at kunne vende tilbage til samme stilling på arbejdspladsen; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at påtænke sanktioner mod og tage skridt til at bekæmpe vold og vanrøgt i hjemmet;

16.   minder om, at kvinder er ofre for forskelsbehandling i de arbejdsvilkår, de udsættes for, og på grund af arbejdsgiveres mistanke om kvindernes ønsker om graviditet; minder om, at omfanget af kvinder i beskæftigelse ikke står mål med deres kvalifikationer, og at deres indkomstniveau, som ligger under gennemsnittet for referencelønnen, begrænser deres retmæssige økonomiske uafhængighed; opfordrer medlemsstaterne til behørigt at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(7) samt til at gennemføre Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer(8) , i national ret; opfordrer medlemsstaterne til med udgangspunkt i direktiv 92/85/EØF at tage skridt mod de arbejdsgivere, der direkte eller indirekte udøver forskelsbehandling overfor kvindelige arbejdstagere, som ønsker at starte en familie;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at overveje foranstaltninger, der kan garantere kvinderne særlig beskyttelse og støtte efter en fødsel, navnlig unge enlige mødre, i betragtning af det stigende antal enlige forældre, som for 85 % vedkommende er kvinder, og som mere end andre er udsat for at ende i fattigdom;

18.   gør opmærksom på det nødvendige i at afsætte offentlige midler til småbørn og børnerige familier, navnlig støtte til børnepasning og til beskyttelse af enlige mødre og eneforsørgerfamilier, da især disse grupper risikerer social udstødelse, ensomhed og fattigdom; understreger, at disse ydelser er i samfundets interesse og bidrager til at skabe beskæftigelse og regional og lokal økonomisk udvikling; opfordrer Kommissionen til at opstille eksempler på bedste praksis i regioner i visse medlemsstater;

19.   opfordrer derfor til, at der investeres både offentlige og private midler i børnepasningssektoren og førskoleundervisningssystemet;

20.   understreger, at tilstrækkelig adgang til omsorgsydelser til børn, ældre, personer med handicap og andre, som ikke kan klare sig selv, er afgørende for mænds og kvinders fulde deltagelse på arbejdsmarkedet på samme vilkår, hvilket igen har indflydelse på omfanget af den uformelle pleje i hjemmene;

21.   minder om, at der som følge af den sociale dialog er indgået aftaler om forældreorlov og deltidsarbejde, som fastsat i Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS(9) og Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS(10) ; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre gennemførelsen af denne lovgivning i national ret, under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet;

22.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre det nemmere at anbringe børn, som er ofre for vanrøgt, forældreløse eller opvokset i specialinstitutioner, i plejefamilier; opfordrer til, at der på EU-plan gøres overvejelser om procedurerne for adoption af børn fra medlemslande eller tredjelande, og at der tages skridt til at sikre overholdelse eller om nødvendigt ændring af de nationale og internationale regler ud fra hensynet til barnets tarv; opfordrer til størst muligt beredskab over for enhver form for mishandling og menneskesmugling;

23.   understreger, at familiemønstrene ændrer sig, og anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om nøje at tage hensyn hertil, når de udvikler og gennemfører politiske tiltag;

24.   understreger, at der er behov for at forbedre EU's lovgivning om beskyttelse af fædres rettigheder; anmoder Kommissionen om at udarbejde specifikke foranstaltninger med sigte på at fremme større engagement i familielivet fra fædrenes side ved at udvide retten til fædreorlov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fædres rettigheder med hensyn til børneopdragelse og børnepasning, især i tilfælde af separation og skilsmisse, med henblik på at skabe ligestilling mellem kønnene i det europæiske samfund;

25.   opfordrer Kommissionen til at tage det følsomme spørgsmål om barnløshed op til behandling - et spørgsmål, som berører både gifte og ugifte kvinder og par;

26.   bemærker, at barnløshed er en medicinsk tilstand, som er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen, og som kan have alvorlige følger, f.eks. depression; understreger, at barnløshed bliver stadig mere udbredt og nu rammer omkring 15 % af par; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at par har almindelig adgang til behandling for barnløshed;

27.   tilskynder medlemsstaterne til at identificere og udveksle god praksis, som tilgodeser familierne, familieunderstøttelsesordningerne såvel som de sociale ydelser af almen interesse til beskyttelse af og støtte for familierne; opfordrer medlemsstaterne til at indføre støtteordninger rettet specifikt mod unge forældre under uddannelse;

28.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige værdi af den uformelle beskæftigelse med at passe børn og afhængige pårørende ved at undersøge mulighederne for at anerkende disse tjenesteydelser og udvide den sociale sikring og pensionsrettighederne til at omfatte personer, der er beskæftiget med et sådant uformelt arbejde;

29.   tilskynder medlemsstaterne til at iværksætte positive aktioner til fordel for børnefamilier, f.eks. udvidede rettigheder til pension og skattelettelser i forbindelse med oprettelse af vuggestuer i erhvervsvirksomheder, og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis på området;

Håndteringen af de menneskelige ressourcer

30.   fastslår, at som modvægt til ubalancen mellem den erhvervsaktive del og den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen findes der i EU et betragteligt potentiale for forøgelse af arbejdsstyrken, nemlig ved beskæftigelse af kvinder, unge, ældre og handicappede; fastholder, at fuld beskæftigelse skal blive et mål på kort sigt i forbindelse med revisionen af Lissabonstrategien i 2008;

31.   opfordrer til, at der gennemføres en reform af den nuværende forvaltning af de menneskelige ressourcer i EU, idet underbeskæftigelsen blandt unge under 25-30 år og personer over 55 begrænser den erhvervsaktive del af livet til ca. 30 år for en stor del af befolkningen; opfordrer til at fremme præventive og holistiske værktøjer for seniorpolitikken;

32.   opfordrer til en overordnet og kvalitativ indfaldsvinkel til spørgsmålet om menneskelige ressourcer, og foreslår fastsættelse af en "arbejdslivscyklus" til at skabe sammenhæng mellem uddannelse, livslang læring og udnyttelse af formelle og uformelle kundskaber og kvalifikationer samt en professionel løbebane gennem hele arbejdslivet;

33.   erkender, at segmenteringen af arbejdsmarkedet samt den tiltagende udbredelse af usikre arbejdsformer fører til stigende usikkerhed i alderdommen; mener, at medlemsstaterne bør undersøge og udveksle tanker om bedste praksis for så vidt angår fortsat indbetaling af bidrag til sociale ordninger gennem hele livet til styrkelse af trygheden i alderdommen;

34.   mener, at eventuelle foranstaltninger, der vedrører den demografiske ændring, skal tage hensyn til den produktivitetsstigning, som hver arbejdsaktiv giver anledning til, og er derfor af den opfattelse, at det ikke kun er antallet af arbejdsaktive i forhold til de ikke-arbejdsaktive, der har betydning, men at der også bør tages højde for produktivitetsstigningen;

35.   opfordrer til en omfattende dialog mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, den akademiske verden, ikke-statslige organisationer og medierne for derigennem at forberede sig på de demografiske ændringer; understreger, at en fremgang i produktiviteten i fremtiden først og fremmest vil afhænge af investeringer i forskning og udvikling og i teknologisk innovation, og pointerer, at det er af afgørende betydning for virksomhederne, at de er i stand til at imødekomme deres fremtidige kompetencebehov ved hjælp af fremsynethed i forvaltningen af job og karriere;

36.   anmoder om, at der træffes konkrete foranstaltninger for at fremme en forlængelse af de ældres arbejdsliv, hvis de ønsker det, således at de kan overføre deres særlige erfaring til de unge, andre arbejdstage og de erhvervsdrivende;

37.   tilskynder til investeringer i undervisning og uddannelse, herunder i anvendelsen af ny teknologi, med henblik på at hæve grunduddannelsesniveauet for alle, en forudsætning for at arbejdstagerne i fremtiden vil være omstillingsparate og kunne deltage i faglig videreuddannelse gennem hele arbejdslivet, såvel som til indførelse af foranstaltninger som kan hjælpe unge til at få fodfæste på arbejdsmarkedet og ældre arbejdstagere og udsatte grupper til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og fremme karrieremulighederne gennem hele den erhvervsaktive del af livet;

38.   foreslår hurtigst muligt at begrænse virksomhedernes anvendelse af førtidspensionering som et led i den frie forhandlingsret eller efter samråd med samarbejdsudvalgene i overensstemmelse med medlemsstaternes fremgangsmåder på området, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme ældre arbejdstageres rolle og beskæftigelsesmuligheder; mener dog, at af hensyn til ældre arbejdstagere (som har overskredet mindstealderen for tilbagetrækning), som ikke længere ønsker at arbejde på fuld tid, bør erfaringerne med deltidsarbejde, fleksibel ansættelse, fjernarbejde og jobdeling behandles og anvendes som en nyskabende tilgang til gradvis pensionering og begrænsning af stressvirkningerne af pensionering;

39.   mener, at det er på høje tid at tage fat på spørgsmålet om "pensionsstress", dvs. den modløshed, den følelse af at være ubrugelig og den meningsløshed, som opleves af arbejdstagere, blot nogle få dage efter at de er gået på pension, hvor de føler sig forladt, alene og uden fremtid;

40.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå incitamentsordninger, som kan gøre det lettere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet ved f.eks. at støtte ordninger, hvor arbejdstagere, der har nået pensionsalderen, tilskyndes til at fungere som mentorer for unge arbejdstagere ved hjælp af jobdelings- og deltidsordninger og således lette overdragelsen fra en generation til den næste;

41.   opfordrer til en gennemgribende reform af karriereforvaltningen for ældre arbejdstagere, som i øjeblikket fra 50-årsalderen udsættes for forskelsbehandling ved jobansøgning, utilstrækkelig adgang til videreuddannelse, især vedrørende ny teknologi, manglende anerkendelse af deres arbejdserfaring og en lav forfremmelsesfrekvens; minder om, at aldersrelaterede begrænsninger for adgangen til uddannelse er diskriminerende, og opfordrer medlemsstaterne til at understrege dette over for arbejdsgivere og uddannelsessteder; opfordrer i denne henseende til, at Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(11) , som forbyder forskelsbehandling på grund af alder inden for områderne uddannelse og beskæftigelse, hurtigst muligt gennemføres og anvendes effektivt i national ret; mener, at ud over spørgsmålet om adgang til videreuddannelse, har ældre arbejdstagere ofte brug for assistance til de mere personlige aspekter af arbejde, såsom teknikker ved jobsamtaler, opbygning af selvtillid og udarbejdelse af curriculum vitæ; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte en oplysningskampagne om arbejde særligt henvendt til ældre arbejdstagere samt iværksætte flere statslige programmer til at fremme beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at overvåge og gribe ind over for medlemsstater, hvis lovgivning fortsat giver mulighed for forskelsbehandling på grund af handicap eller alder;

42.   opfordrer Kommissionen til at overvåge og gribe ind over for medlemsstater, hvis lovgivning fortsat giver mulighed for forskelsbehandling på grund af handicap eller alder i modstrid med traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der fra den 1. januar 2009 er juridisk bindende i hele EU, og sikre, at de pågældende medlemsstater hurtigst muligt afskaffer diskriminerende lovgivning;

43.   opfordrer Kommissionen til at indsamle særskilte statistiske oplysninger om alle aldersgrupper, baseret på hver enkelt gruppes særlige problemer og på det brede spektrum af forskelsbehandling på grund af alder;

44.   minder om, at ældre mennesker ikke udgør én samlet gruppe, og gør opmærksom på, at især ældre kvinder og ældre fra etniske minoriteter kan være udsat for flere former for diskrimination;

45.   understreger, at deltidsarbejde er et vigtigt skridt på vejen mod fuld beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til især at støtte små virksomheder med hensyn til at indføre deltidsarbejde og fleksible arbejdsordninger; understreger atter det positive i deltidsarbejde for ældre arbejdstagere, som ikke længere ønsker at være i fuld beskæftigelse;

46.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke ældre arbejdstageres rolle på arbejdsmarkedet ved at fremhæve fordelene ved at ansætte ældre medarbejdere, og tilskynde arbejdsgiverne til at indføre fleksible arbejdsordninger, som kan tiltrække ældre mennesker til arbejdsmarkedet;

47.   anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse baseret på kønsopdelte data af skattefordele og eksisterende hindringer for beskæftigelse med hovedvægten lagt på den aldrende befolkning;

48.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre adgangen til videreuddannelse gennem hele arbejdslivet;

49.   minder om, at princippet om den fastsatte pensionsalder er et gode i de europæiske sociale modeller og en sikkerhed mod en tvungen forlængelse af arbejdslivet ud over grænserne for, hvad der er acceptabelt;

50.   erindrer om, at pension er en rettighed, som alle lønmodtagere kan påberåbe sig efter den pensionsalder, der er fastsat i de enkelte medlemsstater efter samråd med arbejdsmarkedets parter og med respekt for de nationale traditioner;

51.   fremhæver den store forskel i det gennemsnitlige pensionsbeløb for henholdsvis mænd og kvinder, hvilket er forårsaget af afbrydelser i arbejdslivet til fordel for familiemæssige forpligtelser, såsom børn eller ældre forældre; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at afbrydelser af arbejdslivet på grund af graviditet eller barselsorlov ikke længere straffes ved at blive modregnet i det beløb, de pågældende får udbetalt i pension; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde et pointsystem i pensionsudbetalingerne baseret på antallet af opfostrede børn samt anerkende denne hjælp til individet i samfundet;

52.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til modernisering af socialsikringsordningerne, navnlig pensionsordningerne, for at sikre, at de er økonomisk levedygtige og kan modstå virkningerne af den aldrende befolkning; understreger, at der bør lægges særlig vægt på ældre kvinders situation, da de er mere sårbare overfor ensomhed og fattigdom;

53.   opfordrer Kommissionen til at foretage en sammenlignende undersøgelse af de forskellige pensions- og socialsikringssystemer for kvinder i medlemsstaterne med det formål at finde frem til bedste praksis til fremme af beskæftigelsen for kvinder og til forening af familielivet og arbejdslivet;

54.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, i lyset af at mange medlemsstater forventes at hæve pensionsalderen, hurtigst muligt at rette fokus mod beskæftigelsesstøtte til ældre arbejdstagere;

55.   mener imidlertid, at forventningerne til levetid og livskvalitet hos personer, der er over den ved lov fastsatte pensionsalder, aldrig har været højere, og mener, at medlemsstaterne efter samråd med arbejdsmarkedets parter og med respekt for de nationale traditioner bør fremme og ikke forhindre, at der fastlægges fælles normer og overenskomster, som åbner mulighed for, at arbejdstagerne på frivillig basis kan forlænge deres erhvervsaktivitet efter den ved lov i hver enkelt medlemsstat fastsatte alder; opfordrer Kommissionen til at gennemføres komparative studier af medlemsstaternes forskellige pensionsordninger og de planlagte reformers økonomiske og sociale konsekvenser i medlemsstaterne;

56.   opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at gøre det muligt at forene kvinders beskæftigelse og deres muligheder for forfremmelse med familiemæssige forpligtelser og at bekæmpe den diskrimination og de fordomme, der fortsat findes imod kvinder på arbejdsmarkedet og med hensyn til uddannelse; minder om princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og det ubrydelige princip indeholdt i den europæiske sociale model: lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads;

57.   kræver derfor, at der iværksættes arbejdsretlige foranstaltninger med henblik på definitivt at afskaffe denne form for forskelsbehandling, især uligheden på lønområdet, og at kønsaspektet tages i betragtning i offentlige budgetter;

58.   minder om, at et godt arbejdsmiljø er en vigtig faktor for produktiviteten; opfordrer medlemsstaterne til at fremme initiativer på arbejdspladserne, som kan minimere risikoen for, at ældre medarbejdere kommer til skade, herunder tiltag som kan forbedre det psykosociale og fysiske arbejdsmiljø, ændringer af arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af arbejdet, en generel forbedring af sundheden og trivselen og medarbejdernes arbejdsevne samt flere kvalifikationer og faglige kompetencer blandt de ansatte; opfordrer virksomhederne til at bruge midler på forebyggelse af arbejdsulykker, på arbejdsmedicin, hygiejne og arbejdsmarkedsdialog;

59.   understreger, at det er af afgørende betydning, at arbejdspladsen bliver gjort tilgængelig og dermed sikker for ældre arbejdstagere samt arbejdstagere med handicap ved indretning af ordentlige arbejdsforhold og anskaffelse af særligt udstyr, som opfylder medarbejdernes individuelle behov; understreger endvidere, at et bredtfavnende arbejdsmiljø giver ældre mennesker mulighed for at leve selvstændigt, hvilket sparer offentlige udgifter til omsorgsinstitutioner;

60.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre retten til at anmode om deltidsarbejde eller fleksible arbejdstider, gældende ikke blot for forældre, men også for ældre medarbejdere, som også kan have omsorgsforpligtelser;

61.   gør opmærksom på, at små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle for skabelsen af arbejdspladser i EU;

62.   bemærker, at servicesektoren er det største beskæftigelsesområde for kvinder, indvandrere og ældre arbejdstagere, og opfordrer til fuld gennemførelse af det indre marked for tjenesteydelser snarest muligt;

Håndteringen af solidaritet mellem generationer og forskellige områder

63.   minder om, at princippet om solidaritet mellem generationerne, et af de europæiske sociale modellers mest fremtrædende principper, hviler på den forudsætning, at den erhvervsaktive del af befolkningen påtager sig finansieringen af overførselsindkomster, social- og sundhedsudgifter for den ikke-erhvervsaktive del (børn, unge, ældre og personer afhængige af støtte); insisterer på, at solidaritetsprincippet opretholdes trods den forventede, demografiske ubalance;

64.   understreger betydningen af det offentlige systems indsats, især hvad angår de sociale tjenesteydelser af almen interesse, over for familier og småbørn, og i forbindelse med pleje og omsorg af ældre og personer, der er afhængige af støtte; mener, at borgerne har en grundlæggende ret til disse ydelser; opfordrer Kommissionen til at sikre adgangen til sociale ydelser i fællesskabsretten, som er en garanti for solidaritetsprincippet og den lige adgang for alle;

65.   understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne udveksler information og bedste praksis vedrørende måder, hvorpå sundhedssystemerne kan forberede sig på den stigende efterspørgsel, som aldringen af befolkningen vil afstedkomme, især set i lyset af, at denne aldring vil få de offentlige udgifter på sundhedsområdet til at stige markant, idet handicap og sygdomme bliver hyppigere med alderen, især blandt de meget gamle (over 80 år), som vil udgøre den hurtigst voksende aldersgruppe i de kommende årtier;

66.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe strengere forholdsregler mod manglende indbetaling af skatter og sociale sikringsbidrag for dermed at sikre, at pensionsordningerne er levedygtige; mener, at medlemsstaterne bør iværksætte aktive og effektive beskæftigelsespolitikker, og henstiller indtrængende til disse til at indføre fleksible systemer og mulighed for at træffe personlige valg med hensyn til, hvornår man ønsker at gå på pension (ud over minimumsalderen), gennem incitamentsordninger for arbejdstagere, som ønsker at vedblive med at være erhvervsaktive i længere tid;

67.   minder om det store bidrag, som ældre yder til den sociale samhørighed og til økonomien, og at deres aktive deltagelse i familiens og generationernes sammenhold styrker betydningen af den omfordeling af ressourcer, som finder sted inden for familien; mener desuden, at ældres deltagelse i frivilligt arbejde bør tilskyndes og gøres nemmere; mener endelig, at deres forbrug af varer og ydelser, fritidsaktiviteter, omsorg og komfort udgør en voksende økonomisk sektor og en ny velstand kaldet "det grå guld"; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme og udvikle ældres økonomiske og sociale deltagelse under særlig hensyntagen til deres fysiske velbefindende og anstændige sociale og finansielle livsvilkår;

68.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme de ældres bidrag til bevarelsen af solidariteten mellem generationerne og til i samarbejde med partnere på lokalt plan at fremme deres deltagelse i frivillige aktiviteter af uddannelsesmæssig, kulturel eller iværksætterbetonet karakter;

69.   understreger vigtigheden af frivilligt arbejde som en vej tilbage til arbejdsmarkedet for mange mennesker, og opfordrer regeringerne til at forbedre ældre menneskers muligheder for at deltage i frivilligt arbejde samtidig med, at de modtager offentlig støtte;

70.   henviser til, at sociale tjenesteydelser af almen interesse, især hvad angår små børns pleje, sundhed og opfostring, fremmer forældres integrering på arbejdsmarkedet og bidrager til bekæmpelse af fattigdom, bl.a. i familier med kun én forsørger; er overbevist om, at disse tjenesteydelser er vigtige, hvis EU skal kunne tage de demografiske udfordringer op; henviser endvidere til, at sociale tjenesteydelser af almen interesse ved at skabe nye arbejdspladser er med til at stimulere den økonomiske udvikling på lokalt og regionalt plan og øge EU's konkurrenceevne; er ud fra dette synspunkt af den opfattelse, at det er påtrængende nødvendigt at identificere sociale tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og vurdere den indsats, de yder på det sociale og økonomiske område; opfordrer til, at der indføres kvalitetsindikatorer, således at man kan måle de fremskridt, der er gjort hen imod opfyldelse af Barcelonamålene; understreger, at de sociale tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der tilgodeser ældre og omsorgskrævende personer, skal have samme opmærksomhed og samme behandling;

71.   understreger, at den frivillige sektor og sociale netværk i regioner med faldende befolkningstal bidrager væsentligt til opfyldelsen af den lokale befolknings behov, men at dette ikke rører ved den afgørende rolle, som det offentlige system udfylder for tilvejebringelsen af tjenesteydelser af almen interesse i regionerne; mener, at dette engagement fra borgernes side skal anerkendes, og at dets aktører skal opmuntres som partnere i regionalpolitikken; understreger desuden, at der hermed sættes læringsprocesser i gang, som gør, at en region kan tage udfordringerne op i forbindelse med de demografiske ændringer;

72.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at anvende strukturfondene til disse formål, og opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af det territoriale samarbejde (artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(12) ) at fremme udvekslingen af erfaringer blandt regioner, hvor "seniorøkonomi" allerede spiller en afgørende rolle eller vil gøre det i fremtiden;

73.   opfordrer til en bred debat om retten til en anstændig pension for alle, ud fra en grundlæggende respekt for den ældre befolknings soliditet, værdighed og sociale deltagelse; minder om det store bidrag, som ældre mennesker yder til den sociale samhørighed via frivilligt arbejde og omsorg;

74.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre sig fælles overvejelser om mulige reformer, som vil kunne sikre bevarelsen af pensions- og socialsikringssystemerne i fremtiden, der navnlig omfatter foranstaltninger til sikring af, at kvinder kan medregne deres barselsorlov samt orlov til børnepasning i beregningen af deres pensionsrettigheder;

75.   opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har undersøgt sammenhængen mellem udbetaling af pensionsydelser og tilskyndelsen til at arbejde, især med hensyn til fleksible arbejdsordninger, om at overveje dette med henblik på at fjerne faktorer, som hæmmer denne tilskyndelse;

76.   konstaterer, at aldringen i det europæiske samfund dækker over betydelige regionale uligheder, og at de nationale opgørelser over demografiske ændringer dækker over forskelle på lokalt niveau, hvilket sommetider gør det svært fra centralt hold at fastlægge, hvilke infrastrukturelle behov der skal dækkes; opfordrer Kommissionen til at medvirke til at forbedre kvaliteten og pålideligheden af statistiske data vedrørende demografiske tendenser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremskynde processen til indførelse af fri bevægelighed for alle arbejdstagere i det udvidede EU, gerne før 2014;

77.   opfordrer medlemsstaterne til at bevare budgetligevægt mellem indtægter og udgifter til deres respektive pensionsordninger under overholdelse af subsidiaritetsprincippet og roser de medlemsstater, der årligt henlægger budgetmidler til udbetaling af fremtidige pensioner;

78.   mener, at de demografiske forandringer har alvorlige konsekvenser i de enkelte regioner, og kræver, at der gennemføres forskellige tilpasningsstrategier for henholdsvis tilflytterregioner og regioner med faldende indbyggertal; mener, at livskvalitet har en anden betydning i regioner med faldende indbyggertal, hovedsagelig i landdistrikterne, end i regioner med stigende indbyggertal, og at det følgelig er nødvendigt at opstille differentierede støttestrategier;

79.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til generationsaspektet, hvad angår solidariteten mellem regionerne i Europa, og tage hensyn til de vidtrækkende territoriale konsekvenser, som de forskellige demografiske tendenser har i EU; understreger, at disse konsekvenser er omfattende, med hensyn til boligsituationen og infrastrukturerne, især i byområder der vil vokse som følge af tilflytning og opleve en betydelig befolkningskoncentration; understreger ligeledes de specifikke behov, der eksisterer på lokalt niveau i regioner med aldringstendenser, for investeringer i tjenester i nærområdet til at dække ældres behov og for længst muligt at sikre deres myndighed og uafhængighed; foreslår, at der ved fordelingen af midler fra strukturfondene og de muligheder, der ligger i Den Europæiske Socialfond, til at skaffe social kapital i form af offentlige ydelser også tages hensyn til behovet for investeringer; opfordrer til, at de bibeholdes efter 2013; gør opmærksom på, at regioner, der oplever udvandring, bør tage skridt til at opretholde den naturlige, befolkningsmæssige balance gennem investeringer, der fremmer beskæftigelse, uddannelse og adgang til offentlige ydelser;

80.   henstiller, at Kommissionen inden for rammerne af det territoriale samarbejde fremmer oprettelsen af europæiske netværk, hvor regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets aktører kan drage nytte af hinandens erfaringer i forbindelse med deres respektive bestræbelser på at løse de problemer, der opstår som følge af de demografiske forandringer;

81.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme projekter på tværs af generationerne, så unge og ældre kan arbejde sammen, udveksle færdigheder og tilegne sig nye erfaringer, og opfordrer Kommissionen til at gøre udvekslingen af god praksis på dette område lettere;

82.   kræver, at medlemsstaterne støtter regioner med faldende befolkningstal ved at garantere et højt niveau inden for tjenesteydelser af almen interesse (f.eks. uddannelse, herunder børnehaver og dagpleje, velfærds-, sundheds- og posttjenester) og sikre tilgængeligheden (f.eks. af offentlig transport, transportinfrastruktur og telekommunikationsnetværk) samt sikre økonomisk deltagelse og kompetencer (f.eks. via erhvervsuddannelse, herunder metoder til livslang læring, brug af og investeringer i ny teknologi); kræver, at rammebetingelserne med henblik på opfyldelse af disse opgaver tilpasses til de lokale behov og aktører, og at der sker en forbedring af aktørernes tilpasningsevne; gør særligt opmærksom på situationen på øer, i grænseområder, i bjergegne samt andre områder, som ligger fjernt fra befolkningstætte centre;

83.   glæder sig over forslaget om oprettelsen af en europæisk integrationsfond; opfordrer de kompetente nationale, regionale og lokale myndigheder, som er ansvarlige for oprettelsen og forvaltningen af samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter, til at samarbejde endnu tættere om at tilskynde folk til at flytte til landdistrikter med faldende befolkningstal ved at forbedre leve- og arbejdsforholdene i disse områder;

84.   glæder sig over, at Kommissionen i sin fjerde rapport om social og økonomisk samhørighed har betegnet den voksende demografiske ubalance som en af de udfordringer, den står over for; afventer med interesse resultaterne af de sociale høringer og fastlæggelsen af regionalpolitikkens rolle i kampen mod de skadelige virkninger af demografiske ændringer i den kommende programmeringsperiode;

85.   minder medlemsstaterne om de mange ulemper, som personer med omsorgsopgaver, især de ældre, oplever, og foreslår, at der ydes støtte til denne gruppe, så den kan overvinde de mange hindringer for adgang til beskæftigelse;

86.   mener, at den demografiske udvikling i belastede bykvarterer og i forstads- og landområder formentlig vil medføre affolkning, hvad der vil have en afgørende indvirkning på boligsituationen og infrastrukturen;

87.   anmoder medlemsstaterne om at gøre det lettere for familier at få en passende bolig, især enlige forsørgere og ældre mennesker, hvilket f.eks. kunne ske på grundlag af "projekter på tværs af generationerne" i forbindelse med byudvikling og byplanlægning;

88.   understreger, at den demografiske ubalance på globalt plan vil kunne medføre skærpede udviklingsmæssige uligheder samt forstærke migrationen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkorporere disse hensyn i deres indvandringspolitik med fælles udvikling for øje;

Håndteringen af indvandrernes integration

89.   fastslår, at indvandringen er og fortsat vil være et af elementerne i demografien i EU, og at den kunne være et positivt bidrag både ud fra en økonomisk, social og kulturel synsvinkel; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udarbejde en afbalanceret og gennemtænkt tilgang til indvandringsspørgsmålet, for at fremmedfjendske meninger og holdninger kan modarbejdes og indvandrernes fulde og effektive integration i samfundet fremmes;

90.   anerkender dog, at indvandring i særlig grad giver udvandringsregioner mulighed for at afbøde de negative følger af de demografiske ændringer, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at anerkende integrationen af indvandrere som en strategisk vigtig politisk foranstaltning;

91.   mener, at integrationspolitikken i EU-medlemsstaterne bør styrkes for at gøre det lettere for indvandrere at etablere sig i EU; glæder sig derfor over Rådets beslutning 2007/435/EF af 25. juni 2007 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(13) og har tillid til, at den vil være med til at lette indvandreres sociale og økonomiske integration i EU;

92.   understreger, at det er nødvendigt at fastlægge indvandringspolitikker og koordinere disse medlemsstaterne imellem ved at sikre indvandrerne samme leve- og arbejdsvilkår; anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for og hurtigst muligt forelægge forslag til en strategi og konkrete foranstaltninger vedrørende økonomisk indvandring;

93.   understreger, at det haster med at koordinere medlemsstaternes indvandringspolitik for således at garantere en bedre integration af indvandrerne i samfundet og den formelle økonomi og sikre deres juridiske og sociale rettigheder, herunder retten til pension; opfordrer medlemsstaterne til effektivt at bekæmpe menneskesmugling og illegale netværk og skride ind over for arbejdsgivere, der gør brug af illegal arbejdskraft; glæder sig over EU-initiativet mod illegalt arbejde, udnyttelse og de uværdige livsvilkår, som illegale indvandrere udsættes for;

94.   anerkender storbyernes særlige rolle i denne sammenhæng, idet de fleste indvandrere bosætter sig i disse, og understreger vigtigheden af, at Kommissionen og medlemsstaterne tager hensyn til indvandringspolitikkens konsekvenser for storbyerne ved at inddrage dem i et tæt samarbejde om udformningen og gennemførelsen af indvandringspolitiske tiltag; bemærker med interesse Kommissionens iværksættelse af processen "Integrating Cities" i 2006, samt eurocities og Milano-erklæringen om integration undertegnet den 6. november 2007, som har til formål at sikre fortsat dialog om gennemførelsen af de fælles grundprincipper for integration for storbyernes vedkommende;

95.   understreger, at lovlig indvandring i Den Europæiske Union bør være til fordel for indvandrerne og ikke bør være en byrde for oprindelseslandene; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at integrere indvandrere;

96.   glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes initiativ til i deres overvejelser at inddrage indvandringens globale dimension og de konsekvenser, som økonomisk indvandring til EU har for udviklingen i oprindelseslandet; understreger nødvendigheden af at tage hensyn til risikoen for "hjerneflugt" fra indvandrernes oprindelsesland; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til, i samarbejde med de berørte tredjelande, effektivt at bekæmpe dette fænomen;

97.   understreger, at den menneskelige dimension ved indvandring ikke må tilsidesættes til fordel for rent økonomiske hensyn, og at valget om familiesammenføring bør stå åbent for de indvandrere, der ønsker det; opfordrer til et tæt samarbejde mellem EU's medlemsstater om indvandrings-, beskæftigelses-, social-, undervisnings- og regionalpolitik;

98.   minder om, at pengeoverførsler fra indvandrere i Europa er en betydelig kilde til dækning af leveomkostningerne for ældre mennesker i udviklingslandene;

99.   gør opmærksom på, at indvandringspolitik skal indrettes til at bekæmpe diskrimination og sigte mod en højere grad af juridisk, social og samfundsmæssig lighed, både for de indvandrere, som allerede befinder sig i EU, som for dem, der vil komme hertil i fremtiden;

100.   mener, at medfølgende familiemedlemmer til indvandrede arbejdstagere bør have opholdstilladelse og efter behov arbejdstilladelse;

101.   fremhæver indvandrerkvindernes vigtige rolle og opfordrer medlemsstaterne til at give dem den plads, de fortjener i integrationspolitikken, og at sikre dem alle deres rettigheder;

102.   opfordrer medlemsstaterne til som punkt på dagsordenen ved et kommende topmøde at sætte en drøftelse af de demografiske ændringer og af god praksis på områder som f.eks. aktiv aldring, beskæftigelse af unge, familiepolitik og indvandrerintegration;

103.   ser positivt på Kommissionens løfte om hvert andet år at offentliggøre en situationsrapport i samarbejde med det europæiske demografiske forum; håber, at denne rapport også vil vurdere betydningen af medlemsstaternes politiske tiltag på de pågældende områder; støtter Kommissionens intention om hvert andet år at afsætte et kapitel i rapporten til barnløshed og at lade EU's forberedelser i forbindelse med de demografiske ændringer indgå i rapporten; opfordrer Kommissionen til at indføre et indikatorsystem med det formål at overvåge og analysere den demografiske udvikling i EU's medlemsstater;

104.   konstaterer, at den demografiske udvikling i Europa skaber nye problemer, hvad angår de demokratiske mekanismer og de kanaler, hvorigennem flest mennesker bliver hørt og får indflydelse på den politiske beslutningstagning; mener, at det største problem i et samfund, hvor befolkningen bliver ældre og ældre, er spørgsmålet om den politiske repræsentation af de mindreårige, der udgør den fælles fremtid og således samfundets politiske fremtid, idet disse endnu ikke har fået nogen indflydelse og vægt i beslutningstagningen; mener, at det af forskellige årsager er vanskeligt for indvandrere, både børn og voksne at få indflydelse; mener, at spørgsmålet om indflydelse og repræsentation for de sociale grupper, der i dag er underrepræsenterede, navnlig mindreårige, udgør et grundlæggende problem, der kræver en bred og grundig debat;

105.   tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe øget opmærksomhed blandt EU's borgere om de demografiske udfordringer i Europa, f.eks. gennem oplysningskampagner og pilotprojekter om emnet;

o
o   o

106.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 115 af 14.4.1997, s. 238.
(2) EFT C 104 af 6.4.1998, s. 222.
(3) EFT C 232 af 17.8.2001, s. 381.
(4) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 131.
(5) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 141.
(6) EUT C 161 af 13.7.2007, s. 66.
(7) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(8) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(9) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4.
(10) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.
(11) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(12) EFT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(13) EUT L 168 af 28.6.2007, s. 18.

Seneste opdatering: 18. marts 2009Juridisk meddelelse