Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2201(REG)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0206/2008

Indgivne tekster :

A6-0206/2008

Forhandlinger :

PV 07/07/2008 - 21
CRE 07/07/2008 - 21

Afstemninger :

PV 09/07/2008 - 5.14
CRE 09/07/2008 - 5.14
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0351

Vedtagne tekster
PDF 195kWORD 41k
Onsdag den 9. juli 2008 - Strasbourg
Dannelse af politiske grupper (ændring af forretningsordenen)
P6_TA(2008)0351A6-0206/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2008 om ændring af artikel 29 i Europa-Parlamentets forretningsorden - Dannelse af politiske grupper (2006/2201(REG))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden (B6-0420/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0206/2008),

1.   vedtager at optage nedenstående ændring i forretningsordenen;

2.   vedtager, at denne ændring træder i kraft den første dag i den første mødeperiode efter valget til Europa-Parlamentet i 2009;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring
Ændring 3
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 29 – stk. 2 (nyt)
2.  En politisk gruppe består af medlemmer, der er valgt i mindst 1/5 af medlemsstaterne. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 20 medlemmer.
2.  En politisk gruppe består af medlemmer, der er valgt i mindst 1/4 af medlemsstaterne. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 25 medlemmer.
Ændring 1
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 29 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Hvis en gruppe ikke længere opfylder kravet til antallet af medlemmer, kan formanden med Formandskonferencens samtykke tillade dens fortsatte beståen indtil Parlamentets næste konstituerende møde forudsat, at følgende betingelser er opfyldt:
- medlemmerne fortsat repræsenterer mindst 1/5 af medlemsstaterne
- gruppen har bestået i over et år.
Formanden gør ikke brug af denne undtagelsesbestemmelse, hvis der foreligger begrundet mistanke om misbrug.
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik