Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig afsnit V: "Borgerrettigheder",

-   der henviser til Kommissionens rapport af 15. februar 2008 med titlen "Femte Rapport om unionsborgerskab (1. maj 2004 – 30. juni 2007)" (COM(2008)0085),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(1) (direktivet om fri bevægelighed),

-   der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse af 9. oktober 2008 om borgernes rettigheder: Fremme af grundlæggende rettigheder og rettigheder afledt af unionsborgerskabet(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og 112, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0182/2009),

A.   der henviser til, at fællesmarkedet og den økonomiske integration nærmer sig en egentlig gennemførelse, selv om retsgrundlaget for unionsborgerskab stadig befinder sig på udviklingsstadiet,

B.   der henviser til EF-traktatens artikel 17, som blev indført med Maastrichttraktaten, og som fastslår, at "unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat", og til, at dette princip blev udviklet yderligere med Amsterdamtraktaten, som fastslår, at "unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette",

C.   der henviser til, at unionsborgerskabet således er et supplement til medlemsstaternes statsborgerskab, og at tildelingen af det dermed reguleres af hver enkelt medlemsstat på grundlag af dens egen lovgivning, som er forskellig i de forskellige medlemsstater,

D.   der henviser til, at en identitet som unionsborger kun kan være baseret på en national identitet, og at det bør understreges over for Kommissionen, at mennesker, der lever i dyb fattigdom, og mennesker med ringe skolebaggrund - bl.a. romaerne - ikke har tilstrækkelig adgang til oplysninger, der kan fremme deres europæiske bevidsthed; der henviser til, at deres stigende udelukkelse af de europæiske samfund devaluerer betydningen både af deres statsborgerskab og unionsborgerskab,

E.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Tampere den 15. og 16. oktober 1999 imidlertid støttede "målsætningen om, at tredjelandsstatsborgere, som i lang tid har opholdt sig lovligt i en medlemsstat, skal have mulighed for at opnå statsborgerret i denne medlemsstat", uden at dette berører de enkelte medlemsstaters kompetence til at fastlægge betingelserne for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab,

F.   der henviser til, at alle unionsborgere har stemmeret og opstillingsret til lokale valg og valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat,

G.   der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre borgernes valgret og valgbarhed ved lokale valg i bopælsmedlemsstaten med henblik på at skabe en ægte følelse af tilhørsforhold til den pågældende medlemsstat,

H.   der henviser til, at unionsborgernes valgret og valgbarhed ved lokale valg og ved valg til Europa-Parlamentet, der er fastsat i EF-traktatens artikel 19, i øjeblikket undermineres i en række medlemsstater, hvor unionsborgere, der er statsborgere i en anden medlemsstat, ikke har ret til at blive medlem af politiske partier i den medlemsstat, hvor de forventes at kunne udøve denne ret,

I.   der henviser til, at henvendelse til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand er en vigtig ikkeretslig klagemulighed for borgerne i EU,

J.   der henviser til, at udvidelsen af EU har ført til en betydelig stigning i antallet af unionsborgere, som bor uden for deres oprindelsesstat,

K.   der henviser til, at enhver unionsborger i henhold til EF-traktatens artikel 20 nyder enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse, når en medlemsstat er behørigt repræsenteret i det pågældende tredjeland, selv om denne beskyttelse desværre udelukkende ydes, når en unionsborger er i et tredjeland, hvor den medlemsstat, hvori han er statsborger, ikke er repræsenteret; der henviser til, at denne ret ikke kan udøves behørigt, hvis der ikke er klare og bindende praktiske regler og protokoller, som de konsulære myndigheder skal følge,

L.   der henviser til, at selv om medlemsstaterne ifølge EF-traktatens artikel 20 er forpligtet til indbyrdes at udarbejde "de nødvendige regler og indlede de påkrævede internationale forhandlinger med henblik på at sikre denne beskyttelse", er der indtil videre kun vedtaget én bindende akt, nemlig afgørelse 95/553/EF(3), som trådte i kraft i 2002, og som kun består af én side, der på ingen måde sikrer indførelsen af et fuldt udviklet system til at bistå unionsborgere og afbøde deres lidelser i udlandet i en krisesituation,

M.   der henviser til, at navnlig i en situation præget af krise og personlige lidelser ville alle medlemsstaternes ydelse af effektiv konsulær og diplomatisk beskyttelse uden for EU's territorium til alle unionsborgere bidrage væsentligt til de pågældende borgeres anerkendelse af fordelene ved EU-medlemskab,

1.   glæder sig over, at Lissabontraktaten åbner mulighed for, at en million unionsborgere fra forskellige medlemsstater kollektivt kan opfordre Kommissionen til at fremsætte lovgivningsmæssige forslag, og mener, at en sådan juridisk ret vil bidrage til en markant forbedring af europæernes bevidsthed om deres unionsborgerskab; minder om, at gennemsigtighed og demokratisk deltagelse skal sikres gennem forskellige former for partnerskaber mellem EU og medlemsstaterne, regionale og lokale institutioner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde gennemsigtige og lettilgængelige procedurer for gennemførelsen af "borgerskabsinitiativet", så unionsborgere effektivt kan tage initiativ til lovgivning umiddelbart efter, at Lissabontraktaten træder i kraft; håber, at det ikke vil blive nødvendigt, men understreger, at Kommissionen bør indarbejde denne initiativret i sine politikker uanset traktatens endelige status;

2.   bemærker, at unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område ikke kan betragtes isoleret fra andre rettigheder og grundlæggende principper i EU såsom arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne de eksisterende barrierer indført i henhold til tiltrædelsestraktaterne, således at alle borgere får mulighed for at udøve alle deres rettigheder;

3.   anbefaler, set i lyset af EF-traktatens grundlæggende principper om fri bevægelighed, ikkeforskelsbehandling og borgernes rettigheder, at Kommissionen fortsætter med at bruge alle tilgængelige midler til så hurtigt som muligt at ophæve de resterende overgangsordninger, der er pålagt nye medlemsstater;

4.   er bekymret over den dårlige gennemførelse af eksisterende direktiver, navnlig direktivet om fri bevægelighed, som skaber mange problemer med hensyn til fri bevægelighed og andre af unionsborgernes rettigheder, og opfordrer alle partier til at gennemføre Fællesskabets acquis korrekt og fuldstændigt;

5.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over hindringer for unionsborgere, der ønsker at gøre fuld og uhindret brug af retten til fri bevægelighed for personer og andre indførte fordele for unionsborgere, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde resultaterne i en resultattavle for at sikre, at sådanne hindringer imødegås grundigt og effektivt;

6.   mener i lyset af Flash Eurobarometer nr. 213 (Eurobarometerundersøgelse 2007), ifølge hvilken blot 31 % af deltagerne anser sig selv for at være velunderrettede om deres rettigheder som europæiske borgere, at det er af afgørende betydning at indtage en effektiv tilgang til information og kommunikation for at øge bevidstheden blandt unionsborgerne om deres rettigheder og forpligtelser og hjælpe dem med at spille en aktiv rolle i EU's beslutningstagning, hvilket vil give mulighed for en reel udøvelse af deltagelsesdemokrati;

7.   bemærker med beklagelse, at den femte rapport om unionsborgerskab ikke indeholder konkrete forslag vedrørende borgernes udøvelse af deres rettigheder og medlemsstaternes forpligtelse til at sikre disse rettigheder i praksis; anmoder om, at den sjette rapport bliver mere proaktiv i denne henseende;

8.   udtrykker skuffelse over, at Kommissionen ikke rådførte sig med civilsamfundet i forbindelse med udarbejdelsen af den femte rapport, og forventer, at denne høring vil finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af den sjette rapport som lovet af Kommissionen;

9.   opfordrer Kommissionen til at revidere programmet Borgernes Europa for at forbedre kommunikationen med den almindelige unionsborger og sikre en stor udbredelse; bemærker, at selv om det er vigtigt med strukturel støtte til tænketanke og forskningsinstitutter med base i Bruxelles, gør disse organisationer ikke meget for at informere andre end dem, som allerede er informeret; opfordrer Kommissionen til at omfokusere sine midler til regionale og lokale civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets organisationer, som ikke har base i Bruxelles, og til i fremtiden at indføre programmer svarende til det meget vellykkede program Aktive Unge 2007-2013 for at hjælpe lokale og regionale regeringsmyndigheder med at oplyse deres indbyggere om deres rettigheder som unionsborgere; opfordrer Kommissionen til også at udbrede oplysninger om unionsborgerskab på regionale sprog og minoritetssprog, da forslag om flersprogethed ikke bør begrænses til de vigtigste officielle sprog/medlemsstatssprog;

10.   mener, at valget til Europa-Parlamentet i 2009 bør ses som en mulighed for at udarbejde og anvende en paneuropæisk handlingsplan, der har til formål at udvikle unionsborgernes identitet og gøre dem mere bevidste om deres rettigheder, bl.a. i lyset af det lave antal unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end deres egen, og som udøver deres ret til at stemme eller stille op ved europæiske eller lokale valg i deres bopælslande, såvel som de praktiske hindringer, som potentielle vælgere alt for ofte står over for, når de udøver deres rettigheder;

11.   opfordrer til, at kvinder i højere grad deltager i politik og beslutningsprocessen for at fremme den europæiske integration; mener i denne forbindelse, at de bør være mål for mere præcise oplysningskampagner, således at de får mulighed for at udøve deres rettigheder som unionsborgere fuldt ud og være mere aktive inden for politiske grupperinger, i politik og i forbindelse med de lokale myndigheders arbejde i deres bopælsmedlemsstat;

12.   understreger behovet for at lancere bedre og mere effektive oplysningskampagner, der fremmer europæiske borgerskabsrettigheder blandt unge, f.eks. oprettelse af et "program om unionsborgerskab" i skoler og på universiteter, der forbereder den yngre generation på aktivt unionsborgerskab;

13.   mener, at medlemsstaterne bør indarbejde den europæiske dimension i læseplanerne på primær- og sekundærtrinnet;

14.   opfordrer de europæiske universiteter til inden for deres rammer at tage finansielle skridt til at øge andelen af studerende, som deltager i udvekslinger inden for Erasmusprogrammet;

15.   opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere konsoliderede og præciserede direktiver til forbedring af den frie bevægelighed og andre rettigheder for unionsborgerne på andre områder, herunder erhvervsmæssig mobilitet, overførsel af pensioner og sociale rettigheder og gensidig anerkendelse af eksaminer og erhvervskvalifikationer;

16.   understreger, at retten til at færdes og opholde sig frit inden for EU ikke kan udøves fuldt ud, medmindre der træffes forskellige foranstaltninger, herunder en effektiv ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder i højere grad at give unionsborgere, som har opnået en faglig kvalifikation i én medlemsstat, adgang til samme erhverv i andre medlemsstater og til at udøve erhvervet på samme vilkår som medlemsstatens egne borgere;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning om statsborgerskab og undersøge mulighederne for at gøre det nemmere for tredjelandes statsborgere at opnå statsborgerskab og fulde rettigheder med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling mellem en medlemsstats statsborgere og tredjelandes statsborgere, navnlig unionsborgere;

18.   mener, at det ville være ønskeligt at fremme en udveksling af erfaringer om naturaliseringsordninger i de forskellige medlemsstater med henblik på at sikre en større samordning af kriterierne og procedurerne for opnåelse af unionsborgerskab - uden at dette berører de enkelte medlemsstaters kompetence til at fastlægge betingelserne for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab - og således mindske forekomsten af forskelsbehandling i de forskellige retssystemer;

19.   mener, at statsløse personer med permanent ophold i medlemsstaterne befinder sig i en særlig position i EU; er bekymret over, at nogle medlemsstater pålægger dem uberettigede krav eller krav, som muligvis ikke er strengt nødvendige for at opnå statsborgerskab; opfordrer de pågældende medlemsstater til systematisk at finde retfærdige løsninger på grundlag af anbefalingerne fra internationale organisationer; mener, at statsløse personer med permanent ophold i medlemsstaterne bør have ret til at stemme ved lokale valg;

20.   minder medlemsstaterne, de lokale myndigheder og indvandrere om, at alle punkter i Rådets fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union (dok. 14615/04) skal anvendes ligeligt;

21.   mener, at integration af indvandrere er en grundlæggende forudsætning for udøvelsen af deres rettigheder i deres bopælsmedlemsstat; opfordrer derfor medlemsstaterne til straks at følge henstillingerne i Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 "En fælles dagsorden for integration - En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union" (KOM(2005)0389) fuldt ud;

22.   mener, at EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at fremme inddragelsen af romaerne som unionsborgere med henblik på at give romabefolkningen mulighed for at drage fuld fordel af EU's incitamenter til støtte for alle initiativer til fremme af deres rettigheder og inddragelsen af deres samfund på såvel uddannelses- og beskæftigelsesområdet som inden for medborgerskab;

23.   påpeger, at unionsborgerskabet medfører pligter og ikke kun rettigheder; henleder navnlig opmærksomheden på pligten til at følge loven i den stat, hvor den pågældende unionsborger bor, og til at respektere andre menneskers kultur;

24.   understreger, at problemer med sprog eller kommunikationsevner ikke må bruges som begrundelse for at nægte adgang til sociale rettigheder, som en person måtte være berettiget til som indbygger i en medlemsstat, herunder retten til sociale goder, som ydes af nationale eller lokale myndigheder;

25.   opfordrer Kommissionen til at undersøge de nationale børnevelfærdstjenesters rolle og adfærd med henblik på at sikre, at principperne om lighed og ligebehandling af unionsborgere bliver overholdt; understreger, at forældre bør have lov til at tale til deres børn på deres modersmål, og at nationalitet eller sprog ikke må bruges som begrundelse for at nægte forældre adgang til samvær med deres børn;

26.   gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at respektere unionsborgernes ret til at rejse inden for EU med enten et gyldigt nationalt identitetskort eller et gyldigt pas og ikke begrænse denne bevægelighed af sikkerhedsgrunde eller andre grunde, navnlig i forbindelse med fly- og skibsrejser;

27.   opfordrer medlemsstaterne og lokale myndigheder til at tage yderligere skridt til at lette unionsborgernes bevægelighed mellem medlemsstaterne, navnlig med hensyn til praktiske spørgsmål som udstedelse af opholds- og arbejdstilladelser og overførsel af motorkøretøjsindregistreringer, anerkendelse af personlige forsikringer og køretøjsforsikringer, som er udstedt i en anden medlemsstat, overførsel af journaler, klare regler om refusion af medicinudgifter og mange andre emner, som meget ofte ikke fungerer ordentligt trods bestræbelser for at harmonisere dem på EU-niveau; opfordrer Kommissionen til at indsamle alle relevante oplysninger og gøre dem tilgængelige for unionsborgerne;

28.   anbefaler en gennemførelse af det europæiske retsområde for at sikre, at de grænseoverskridende aspekter ved unionsborgerskab i forbindelse med fritids- og familieliv effektivt kan beskyttes gennem fælles regler på området for international privatret; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvikle en konsekvent politik og fremlægge de nødvendige lovforslag;

29.   opfordrer Kommissionen til at stille midler til rådighed til uddannelse af medlemsstaternes lokale og regionale tjenestemænd, som har at gøre med interne EU-indvandrere, i grundlæggende EU-lovgivning på de respektive områder og til at hjælpe forvaltningerne med at besvare spørgsmål om mulige forskelle og konflikter mellem national lovgivning og EU-lovgivningen; hilser i denne forbindelse onlinenetværket SOLVIT til problemløsning velkommen, som Kommissionen stiller til rådighed, og opfordrer til yderligere at styrke og fremme programmet; håber, at medlemsstaterne vil medvirke til at styrke de nationale SOLVIT-centre ved at øge de menneskelige og finansielle ressourcer; opfordrer lokale og regionale myndigheder og medlemsstaterne til at samarbejde om at udveksle god praksis og finde effektive løsninger på interne EU-indvandreres situation;

30.   mener, at Europe Direct skal fremmes bedre over for alle borgere, og anbefaler, at Kommissionen koordinerer en mediekampagne på EU-plan med dette formål for øje; opfordrer Kommissionen til at overvåge udbredelsen af websteder om Europe Direct og SOLVIT og til at koncentrere væsentlige oplysninger og kontakter på helt specifikke websteder;

31.   opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk charter for forbrugerrettigheder, der skal give borgerne let tilgængelige oplysninger om deres mest almindelige problemer;

32.   ser positivt på Kommissionens "handlingsplan for en integreret tilgang til ydelse af bistandstjenester for det indre marked til borgere og virksomheder" (SEK(2008)1882) for at undgå en splittelse af kontaktpunkter og opfordrer, som det understreges i servicedirektivet(4), til oprettelsen af kvikskranker for varer og tjenesteydelser i hver medlemsstat;

33.   minder medlemsstaterne og de lokale myndigheder om, at unionsborgerskabet omfatter princippet om ligebehandling af alle EU-borgere, ikke kun af borgere i en bestemt medlemsstat; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme sin undersøgelse af situationen for interne EU-indvandrere og vedtage passende foranstaltninger, der sikrer, at de rent faktisk nyder deres rettigheder som unionsborgere;

34.   understreger, at retten til fri bevægelighed er det bærende element i unionsborgerskabet, og mener derfor, at det er stærkt foruroligende, at ingen af medlemsstaterne endnu har gennemført direktivet om fri bevægelighed fuldt ud og korrekt;

35.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at fremme kendskabet til de nye regler i direktivet om fri bevægelighed, herunder udsendelsen af "Vejledning om rettighederne i direktiv 2004/38/EF", men beklager, at de 16.000 eksemplarer af vejledningen på 19 forskellige sprog er for lille et antal i forhold til det samlede befolkningstal i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne information bliver gjort bredt tilgængelig for lokale og regionale myndigheder, som er den primære informationskilde for mange borgere, og da det er på det lokale niveau, at de fleste problemer og overtrædelser af unionsborgernes rettigheder finder sted;

36.   understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold, som er en vigtig bestanddel af unionsborgerskabet, har en betydelig indvirkning på familielivet og kvinders uddannelses- og erhvervsvalg; opfordrer derfor Kommissionen til at tage kvinders specifikke behov på dette område i betragtning;

37.   minder om bestemmelserne i direktivet om fri bevægelighed, som giver unionsborgere ret til at tage bopæl i en anden medlemsstat, forudsat at de ikke ligger det sociale system til last; bemærker imidlertid, at medlemsstaterne bør følge EF-Domstolens domspraksis(5), som har givet en fortolkning af begrebet "tilstrækkelige midler" som anvendt i direktivet;

38.   opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om gældende love og praksis i de enkelte medlemsstater er i strid med unionsborgernes rettigheder i henhold til EF-traktaten og direktivet om fri bevægelighed, navnlig med hensyn til begreberne "tilstrækkelige midler", "en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system", "alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed" og "bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed"; opfordrer desuden Kommissionen til at vurdere, om der i praksis er indført proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger og juridiske beskyttelsesordninger og mulighed for at indbringe klager ved domstolene over udsendelsesforanstaltninger; understreger, at enhver begrænsning af den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal fortolkes strengt;

39.   opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af retten til fri bevægelighed at undlade at bebyrde unionsborgerne og deres familier med unødigt bureaukrati, der ikke er udtrykkeligt betinget af direktivet om fri bevægelighed, og som er i strid med fællesskabsretten og til hinder for udøvelsen af en ret, der er forankret i EF-traktaten, idet der ses bort fra afviklingen af administrative procedurer; understreger over for medlemsstaterne, at de har pligt til at lette afviklingen af de administrative procedurer forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed;

40.   opfordrer medlemsstaterne til at afstå fra at vedtage lovgivning, hvorefter unionsborgere pålægges urimelig strenge eller diskriminerende sanktioner som f.eks. tilbageholdelse i forbindelse med udsendelse fra en værtsmedlemsstats område under påberåbelse af skærpede omstændigheder med den begrundelse, at en unionsborger, der havde begået en lovovertrædelse, tidligere havde opholdt sig ulovligt i en anden medlemsstat, eller automatisk udsendelse af en unionsborger, fordi den pågældende var blevet dømt for en straffeovertrædelse;

41.   glæder sig over Kommissionens plan om at indføre foranstaltninger i Stockholmprogrammet, der skal afhjælpe unionsborgernes problemer i EU; anmoder Kommissionen om at foreslå passende foranstaltninger inden for denne ramme, herunder på det civilretlige område, til endelig gennemførelse af princippet om ligebehandling ikke blot i forhold til varer, kapital og tjenesteydelser, men også i forhold til mennesker uden forskelsbehandling som fastsat i EF-traktatens artikel 13, da den nuværende situation er til hinder for fri bevægelighed og i strid med fælles europæiske værdier om lighed og ikkeforskelsbehandling;

42.   fastholder, at sikring af valgret og valgbarhed ved lokale valg i bopælsmedlemsstaten er en forudsætning for enhver effektiv integreringspolitik;

43.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end deres egen, får de nødvendige oplysninger om deres valgret ved lokale valg og valg til Europa-Parlamentet;

44.   beklager det lave antal unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end deres egen, og som udnytter retten til at stemme eller stille op ved europæiske eller lokale valg på deres opholdssted; bemærker de praktiske hindringer, som potentielle vælgere alt for ofte står over for, når de udøver deres rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til i lyset af det nært forestående valg til Europa-Parlamentet i 2009 at iværksætte paneuropæiske, effektive oplysningskampagner om unionsborgeres vælgerrettigheder og yde praktisk rådgivning om, hvordan de udøves på lokalt niveau;

45.   opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner på EU-sprogene i nationale og lokale medier, herunder tv, radio og internettet, for at oplyse borgerne om deres valgret og valgbarhed samt om registreringsprocedurerne, der bør være så enkle som muligt;

46.   glæder sig over Kommissionens initiativ til ændring af direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere(6), hvori det fastslås, at der skal træffes foranstaltninger med henblik på at reducere de udgifter, der påhviler kandidaterne og medlemsstaterne;

47.   opfordrer til gennemførelse af de nødvendige reformer af de europæiske valgprocedurer i alle medlemsstater med henblik på at gøre disse procedurer mere ensartede og finde metoder til at fremme aktivt unionsborgerskab og opfordrer til, at der iværksættes relevante oplysningskampagner, når disse reformer er blevet gennemført;

48.   bemærker, at der er store forskelle for unionsborgere, som bor i en anden medlemsstat end deres egen, med hensyn til stemmeret til valg til de nationale parlamenter i deres oprindelsesmedlemsstat; beklager, at mange unionsborgere dermed er frataget deres rettigheder både i deres oprindelsesmedlemsstat og i deres nye medlemsstat; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde for at give vælgere, som bor uden for deres oprindelsesmedlemsstat, mulighed for at udøve deres fulde stemmerettigheder i deres bopælsmedlemsstat ved at sørge for et tilstrækkeligt antal stemmesteder, der dækker hele territoriet, og lette registreringen af vælgere; opfordrer desuden medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige lovbestemmelser for at sikre, at alle unionsborgere, der er på gennemrejse i en anden medlemsstat end deres oprindelsesmedlemsstat på tidspunktet for nationale parlamentsvalg, har valgret;

49.   mener, at skabelse og udbredelse af flere politiske partier på europæisk plan er den mest effektive måde at understøtte valgbarheden på for en unionsborger, der er bosiddende i én medlemsstat og statsborger i en anden medlemsstat; håber således, at partier på europæisk plan vil blive styrket, ikke mindst gennem økonomisk støtte;

50.   anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at forbedre den reelle virkning af EF-traktatens artikel 19 ved at sikre, at alle unionsborgere har ret til at være medlem af politiske partier i bopælsmedlemsstaten;

51.   mener, at unionsborgerskab sikrer alle unionsborgere samme rettigheder, uanset om deres bopæl er i selve EU eller i et tredjeland; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge situationen for unionsborgere, der er bosiddende uden for Unionens område, og træffe passende foranstaltninger, der sikrer, at deres unionsborgerskabsrettigheder gennemføres;

52.   minder om, at i henhold til EF-traktatens artikel 20 er unionsborgere i et tredjeland, hvor den medlemsstat, de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, berettiget til diplomatisk eller konsulær beskyttelse fra enhver anden medlemsstat på lige fod med denne medlemsstats statsborgere, og understreger denne bestemmelses principielle vigtighed, da den har til formål at anerkende unionsborgerskabets eksterne dimension;

53.   glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt en handlingsplan for perioden 2007-2009 i sin meddelelse af 5. december 2007 om effektiv konsulær beskyttelse i tredjelande - EU's bidrag (KOM(2007)0767); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte gennemførelsen af henstillingerne i Kommissionens grønbog af 28. november 2006 om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande (KOM(2006)0712) og i Parlamentets beslutning om samme emne af 11. december 2007(7);

54.   opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at aftrykke EF-traktatens artikel 20 i deres nationale pas sammen med de nationale oplysninger, som det kræves i Barnier-rapporten og Rådets konklusioner af 15. juni 2006; opfordrer Kommissionen til at forsyne pasudstedende kontorer i alle medlemsstater med en brochure, som forklarer disse rettigheder og skitserer de foranstaltninger, som støtter EF-traktatens artikel 20; anmoder om, at brochuren udleveres til personer, der afhenter deres nye pas; opfordrer Kommissionen til at oprette et websted på Europa-webstedet med henblik på at offentliggøre praktiske oplysninger om konsulær beskyttelse og lette adgangen til medlemsstaternes rejsevejledninger, jf. Kommissionens handlingsplan fra 2007;

55.   opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at indføre et europæisk frikaldsnummer, der skal anføres i passet ved siden af EF-traktatens artikel 20, således at unionsborgere i en nødsituation kan få nærmere oplysninger på deres eget sprog om medlemsstaternes konsulater for at få den nødvendige bistand;

56.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at vedtage yderligere direktiver og andre foranstaltninger til at styrke Fællesskabets acquis inden for diplomatisk og konsulær beskyttelse og indføre retligt bindende regler for gennemførelsen af EF-traktatens artikel 20;

57.   opfordrer EU til at tage yderligere skridt til at beskytte sine borgere i tredjelande, herunder at handle for at forhindre, at en unionsborger bliver udsat for dødsstraf;

58.   opfordrer medlemsstaterne til at opfylde forpligtelsen i EF-traktatens artikel 20 og således indbyrdes udarbejde de nødvendige regler og indlede de påkrævede internationale forhandlinger med henblik på at sikre unionsborgernes beskyttelse uden for EU med særlig fokus på vedtagelsen af bindende handlingsprotokoller, der skal følges af konsulære tjenester i tredjelande i tilfælde af en nødsituation, en sikkerhedskrise eller en humanitær krise;

59.   glæder sig over Rådets nylige vedtagelse af retningslinjer for gennemførelsen af konceptet med en ledende stat på det konsulære område(8) med henblik på udpegelse af en ledende stat i tilfælde af en større krise og opfordrer til en bredere fortolkning af EF-traktatens artikel 20 vedrørende den konsulære og diplomatiske beskyttelse, der reelt ydes til unionsborgere;

60.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne om visumfri rejse til tredjelande på vegne af alle medlemsstater og unionsborgere; bemærker uretfærdigheden i, at nogle unionsborgere afkræves visum, mens andre kan rejse under nationale ordninger om fritagelse fra visumkravet;

61.   mener, at den status, som retten til at indgive andragende har som en grundlæggende rettighed for unionsborgerne, som minimum må betyde, at Kommissionen skal give en tilfredsstillende begrundelse for ikke at følge en henstilling fra Parlamentet;

62.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle et tættere samarbejde med Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand, således at enhver unionsborger kan udøve sine rettigheder mere effektivt;

63.   glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og vedtagelsen af Rådets afgørelse 2007/252/EF af 19. april 2007 om et særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed(9), der har til formål at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret på respekt for de grundlæggende rettigheder, herunder rettigheder som følge af unionsborgerskabet;

64.   opfordrer de nationale parlamenter til i højere grad at involvere sig i udviklingen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; mener, at et samarbejde mellem de nationale parlamenter og EU-institutionerne vil fremme tilpasningen af national lovgivning og praksis for gennemførelse af EU-lovgivning og forbedre kommunikationen med borgerne og gøre dem bevidste om de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet;

65.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. (2) EUT C 325 af 19.12.2008, s. 76. (3) Afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 19. december 1995, om de diplomatiske og konsulære repræsentationers beskyttelse af Den Europæiske Unions borgere (EFT L 314 af 28.12.1995, s. 73). (4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36). (5) Bl.a.: sag C-424/98, Kommissionen mod Den Italienske Republik, og sag C-184/99, Grzelczyk, (6) EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34. (7) EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 120. (8) EUT C 317 af 12.12.2008, s. 6. (9) EUT L 110 af 27.4.2007, s. 33.