Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. juni 2010 om et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien (KOM(2010)0296),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2009 om nøglekompetencer i en verden under forandring (KOM(2009)0640),

–  der henviser til de otte centrale færdigheder, der er fastlagt som en »europæisk referenceramme« i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(1),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 9. april 2008 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (KOM(2008)0180),

–  der henviser til det tiårige arbejdsprogram »Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010« og til de efterfølgende fælles foreløbige rapporter om fremskridtene hen imod dets gennemførelse,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. april 2009 om en EU-strategi for unge - investering og mobilisering (KOM(2009)0200),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om en EU-strategi for unge - investering og mobilisering(2),

–  der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union (KOM(2010)0477),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2009 om evaluering af de nuværende rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og om de fremtidige perspektiver for de nye rammer (09169/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010)0245),

–  der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye kvalifikationer til nye job(4),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010(5),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation - implementering af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010(6),

–  der henviser til Cedefop's undersøgelse »Professionalising career guidance: Practitioner competences and qualification routes in Europe«, marts 2009,

–  der henviser til Cedefop's undersøgelse »Skills for Europe's future: anticipating occupational skill needs«, maj 2009,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om kompetencer til støtte for livslang læring og »nye kvalifikationer til nye job«-initiativet.

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 31. oktober 2006 om »European Credit system for Vocational Education and Training (ECVET): A system for the transfer, accumulation and recognition of learning outcomes in Europe« (SEK(2006)1431),

–  der henviser til resultatet af Rådets drøftelser af 5. december 2008 om konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse (16459/2008),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. november 2008 om unges mobilitet(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. februar 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabon-målene inden for uddannelse (KOM(2007)0061),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. september 2006 om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (KOM(2006)0481),

–  der henviser til undersøgelsesdokumentet »Guiding at-risk youth through learning to work«, Cedefop, Luxemburg 2010,

–  der henviser til kortfattet rapport om »Jobs in Europe to become more knowledge- and skills-intensive«, Cedefop, februar 2010,

–  der henviser til kortfattet rapport om »Skill mismatch in Europe«, Cedefop, juni 2010,

–  der henviser til publikationen »Working and ageing«, Cedefop, Luxembourg 2010,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der omhandler uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt til udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0082/2011),

A.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden nu udgør 21 %, hvilket er dobbelt så højt som den generelle arbejdsløshedsrate i EU og en af de mest presserende udfordringer i Europa, hvorfor et af målene er at arbejde hen imod at nedsætte andelen af unge, der forlader skolen, til mindre end 10 %; der henviser til, at et andet mål tilsigter at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet med 70 % inden 2020; der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse er afgørende faktorer for en vellykket deltagelse på arbejdsmarkedet og evnen til at træffe livslange beslutninger i betragtning af, at mere end 5,5 millioner unge europæere er arbejdsløse og risikerer social udstødelse samt står over for fattigdom og modgang efter endt skolegang, og at mange unge mennesker er tvunget til at acceptere usikre jobs med lave lønninger og lavere social sikkerhed, hvilket påvirker deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

B.  der henviser til, at kvinderne ganske vist tegner sig for 58,9 % af de afsluttede universitetsuddannelser i EU, men at det tilsvarende tal for ph.d.-uddannelser kun lige når op på 43 % og for professorers vedkommende er endnu lavere, og som endvidere henviser til, at kun 15 % af de fulde professorater (Grade A) er besat af kvinder,

C.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse om et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien (KOM(2010)0296) ikke har taget højde for kønsdimensionen,

D.  der henviser til, at overgangen fra uddannelse til beskæftigelse samt jobskift udgør en strukturel udfordring for arbejdstagere i hele EU; der henviser til, at sikkerheden i forbindelse med sådanne overgange derfor er af afgørende betydning for at motivere arbejdstagere til at deltage i erhvervsuddannelse uden for arbejdspladsen; der henviser til, at lærlingeuddannelser af høj kvalitet har en overvejende positiv indvirkning på unges adgang til beskæftigelse,

E.  der henviser til, at tidlig arbejdsløshed har varige negative følger, herunder en øget risiko for fremtidig arbejdsløshed og en lavere livstidsindkomst,

F.  der henviser til, at den demografiske udvikling og levetiden vil føre til, at et længere og mere varieret arbejdsliv bliver en selvfølge, og at f.eks. livslang læring, uddannelse, den nye digitale økonomi, tilpasningen til nye teknologier og gennemførelsen af EU 2020-målene er måder, hvorpå man kan sikre beskæftigelse og en bedre levestandard,

G.  der henviser til, at det er særlig vigtigt at skræddersy uddannelserne og erhvervsuddannelserne til den enkeltes behov og på den måde øge den enkeltes mulighed for at tackle konkurrencepres, forbedre levestandarden, fremme den socioøkonomiske samhørighed samt muliggøre en bedre integration for visse specifikke grupper, såsom indvandrere, handicappede personer, unge, der forlader skolen, og sårbare kvinder,

H.  der henviser til, at mindre virksomheder har skabt mere end 50 % flere nye arbejdspladser, som er selvbærende og har multiplikatoreffekt,

I.  der henviser til, at medlemsstaternes og Kommissionens rolle primært bør bestå i at hjælpe med at skabe et miljø, hvor virksomhederne kan lykkes, udvikle sig og vokse, samt at virksomhederne i denne forbindelse har brug for lavere afgifter og forudsigelighed, så de kan planlægge og foretage investeringer,

J.  der henviser til, at udveksling af bedste praksis i betragtning af de store forskelle i elevdeltagerniveauet i erhvervsuddannelserne i medlemsstaterne er vigtig for at øge antallet og kvaliteten af elever, der vælger tekniske uddannelsesprogrammer i de medlemsstater, som ligger lavt med hensyn til antallet og kvaliteten af elever,

1.  anerkender vigtigheden af at modernisere de erhvervsfaglige uddannelser i betragtning af, at den menneskelige kapital er afgørende for Europas succes;

2.  anerkender vigtigheden af både grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt erhvervsuddannelse, og fremhæver, at et vellykket resultat afhænger af alle aktørers deltagelse og samarbejde samt af udformningen, tilrettelæggelsen og finansieringen af strategierne hertil; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de positive erfaringer med det dobbelte system inden for uddannelserne og erhvervsuddannelserne (EUD) i f.eks. lande, hvor systemet har ført til langsigtet integration af unge arbejdstagere på arbejdsmarkedet, til øget beskæftigelse for unge arbejdstagere samt til højere kompetenceniveauer, som efterfølgende øger beskæftigelsesudsigterne, når man bliver ældre;

3.  minder om, at erhvervsuddannelsesprogrammerne bør udvides, således at de opfylder principperne for livslang læring, grundkurser og videreuddannelseskurser;

4.  understreger betydningen af at opmuntre til regelmæssig deltagelse i efteruddannelseskurser som en del af livslang læring;

5.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afslutte grunduddannelser med en vurdering af »karriereegnethed«;

6.  advarer om, at unge europæere kan ende som en tabt generation som følge af, at de ikke ydes praktisk støtte til at finde beskæftigelse og fortsætte deres studier på et tidspunkt, hvor fattigdomsstigning medfører et øget skolefravær;

7.  udtrykker tilfredshed med Kommissionens foranstaltninger, som tilstræber at fjerne hindringer, og opnå større gennemsigtighed og sammenlignelighed i forbindelse med anerkendelsen inden for og mellem uddannelsessystemerne;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at erhvervsuddannelse og livslang læring i højere grad retter sig mod arbejdsmarkedets behov, og at der skabes adgang til og mobilitet på arbejdsmarkedet; understreger endvidere behovet for bedre og større samspil mellem undervisningssektoren, erhvervslivet, erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemet som et afgørende bindeled mellem undervisningssektoren og erhvervslivet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme den enkeltes behov for fortsat kvalifikationsudvikling og livslang læring;

9.  påpeger, at forbindelsen mellem uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig vejen fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser, kræver, at mulighederne for sammenkobling af erhvervsuddannelser og universitetsuddannelser udvides, med særlig vægt på deres integrering i mekanismerne for karriereoplysning, -vejledning og -rådgivning; mener endvidere, at en vekslen mellem uddannelse og beskæftigelse sikrer, at erhvervsuddannede opnår de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet;

10.  understreger betydningen af på lokalt og regionalt plan at fremme effektive synergier og pålidelige samarbejdsformer mellem skoler, uddannelsescentre, forskningscentre og virksomheder for således at overvinde uddannelsessystemernes indadvendte natur og misforholdet mellem viden og færdigheder og behovet på arbejdsmarkedet og gøre de unge, og navnlig kvinderne, mere anvendelige på arbejdsmarkedet, med særlig henvisning til efteruddannelse af erhvervsuddannede;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre forvaltningen af ESF mere fleksibel under hensyntagen til arbejdsmarkedets foranderlige karakter;

12.  hilser mere resultatorienterede indlæringsmetoder og en øget anerkendelse af uformelt eller ikke-formelt erhvervede kvalifikationer velkommen;

13.  understreger betydningen af grunduddannelse for lærere, eftersom kvaliteten af lærere og undervisere afspejler sig i kvaliteten af undervisningsprogrammerne og uddannelsen som helhed;

14.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til yderligere at fremme anerkendelsen af ikke-formel og uformel uddannelse; henviser til bedste praksis på dette område, navnlig med hensyn til ESF-finansiering, som viser, at anerkendelsen af kvalifikationer, uanset hvor de er erhvervede, fører til en mere vellykket integration på arbejdsmarkedet;

Erhvervsuddannelse

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre et kvalitativt højt niveau for erhvervsuddannelse, som er rettet mod arbejdsbaseret læring og de berørte personers individuelle behov; mener samtidig, at uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet spiller en afgørende rolle i forbindelse med at gøre det muligt for Europa at etablere sig som et vidensamfund og konkurrere effektivt i den globaliserede økonomi;

16.  henviser til, at der også findes et indre marked for erhvervsmæssige uddannelsestilbud, og opfordrer medlemsstaterne til at stille flere rådgivningscentre med hensyn til uddannelsestilbud og jobmobilitet til rådighed i deres eget land, men også i andre medlemsstater;

17.  mener, at EU-institutionerne for fuldt ud at gennemføre EU 2020-flagskibsinitiativet »En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job« skal iværksætte et pragmatisk, bredt og omfattende initiativ, der støttes af alle medlemsstater og primært skal fokusere på at forbinde områderne for erhvervsuddannelse, erhvervsmæssige kvalifikationer, livslang læring og lærlingeuddannelse i samarbejde med arbejdsmarkedet, så det sikres, at den enkelte medlemsstat virkelig tager ansvar for de mål, der er fastsat i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020);

18.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at uddannelserne og erhvervsuddannelserne i højere grad tilpasses arbejdsmarkedets behov;

19.  opfordrer til erhvervsuddannelse gennem lærepladser, der skal prioriteres frem for enhver anden form for uddannelse, f.eks. praktikophold; tilskynder medlemsstaterne til ikke at tilrettelægge universitetskurser af erhvervsfaglig karakter, som ikke ledsages af en lærlingekontrakt;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre det muligt for mindre dygtige elever at vende tilbage til en almen uddannelse enten på sekundært eller tertiært niveau;

21.  tilskynder medlemsstaterne til med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter at bidrage til moderniseringen af de erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer og den knowhow, som opnås i forbindelse med den fælles udformning af modellerne for erhvervsuddannelse, der skal danne grundlag for erhvervsuddannelserne og hvert andet til tredje år fornys og bringes i overensstemmelse med den videnskabelige teknologiske udvikling inden for hvert område;

22.  understreger behovet for større overensstemmelse og synergi mellem uddannelsessystemerne i EU's medlemsstater, især med hensyn til sprogindlæring og de uddannelsesplaner, der er tilpasset målene i »Innovation i EU«; fremhæver behovet for at fjerne alle juridiske og administrative hindringer for udviklingen af en europæisk ramme, som sikrer en bred vifte af praktikmuligheder af høj kvalitet i hele EU;

23.  kræver større ligevægt, når piger og drenge foretager deres erhvervsvalg med henblik på at forhindre en kønsbestemt opdeling af jobmarkedet og for bedre at kunne forberede sig på at opfylde højere og mere velafbalancerede fremtidige beskæftigelsesmål i hele EU ved at udarbejde initiativer, der hjælper kvinder til at vælge en traditionelt mandsdomineret karriere og vice versa; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilbyde erhvervsrådgivning af høj kvalitet og skabe bedre ligevægt mellem pigers og drenges erhvervsvalg under hensyntagen til de stereotyper, der stadig eksisterer og har indflydelse på erhvervsvalget;

24.  bemærker, at erhvervsuddannelse af høj kvalitet bygger på en solid kønsneutral almen uddannelse, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at drage omsorg for, at undervisningsmaterialer ikke indeholder kønsspecifikke karrieremodeller for dermed at sikre, at drenges og pigers interesser som udgangspunkt vækkes for alle karrieremuligheder;

25.  anerkender, at kønsstereotyper spiller en vigtig rolle i undervisningspraksis, og understreger derfor behovet for at udarbejde strategier, der skal sikre kønsneutral undervisning, hvilket f.eks. ville medvirke til at give kvinder og mænd lige adgang til erhvervsuddannelser og beskæftigelse;

26.  opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at skabe mulighed for at lette kombinationen af EUD, læring og familieliv i form af tilgængelig børnepasning og praktiske undervisningstider, der kan kombineres med børns skoletid.

27.  opfordrer til en formel dialog mellem alle aktører, navnlig uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, arbejdstagere og fagforeninger, for at sikre erhvervsuddannelser af høj kvalitet, som er gearet til at opfylde arbejdsmarkedets nuværende behov;

28.  anmoder om støtte til grænseoverskridende kontakter og kommunikationsplatforme mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere med henblik på udveksling af bedste praksis;

29.  opfordrer alle aktører på arbejdsmarkedet, herunder erhvervssektorerne, virksomhederne, fagforeningerne, ministerierne og de offentlige arbejdsformidlinger, til at indgå i en struktureret social dialog om, hvordan man bedre sikrer den erhvervsmæssige integration af unge og fremmer livslang læring og formel/uformel erhvervsuddannelse.

30.  udtrykker tilfredshed med Europa 2020-strategiens mål om at styrke erhvervsuddannelsessystemerne og opfordrer medlemsstaterne til at geare disse systemer på en sådan måde, at de rettes mod bredt funderede kvalifikationer, deltagelse og arbejdsværdighed;

31.  anbefaler at fremme kreativiteten, innovationen og iværksætterånden på alle uddannelsesniveauer, herunder inden for erhvervsmæssig uddannelse, og anerkende de færdigheder, der kan opnås ved andre former for undervisning, herunder ved ikke-formel og uformel uddannelse; anbefaler endvidere at fremme projekter, der støtter overførsel af viden og færdigheder fra en generation til den næste;

32.  fastholder, at undervisning i iværksætteri bør udgøre en vigtig del af erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre dem mere attraktive for alle studerende og fremme iværksætteri i overensstemmelse med Europa 2020-strategien;

33.  minder om de i Europa 2020-strategien tidligere i år fastsatte mål, som understreger behovet for en højtkvalificeret og højtuddannet europæisk arbejdsstyrke med henblik på at opnå en stærk og bæredygtig vækst og nå de beskæftigelsesmæssige mål, der er fastsat i strategien; fremhæver den vigtige rolle, som en økonomisk overkommelig og tilgængelig erhvervsrettet uddannelse spiller i uddannelsesprocessen og opkvalificeringen af den europæiske arbejdsstyrke;

34.  understreger betydningen af at styrke proceduren til behovsidentifikation på lokalt, nationalt og europæisk plan for at opnå det tættest mulige match mellem de udbudte kvalifikationer og arbejdsmarkedskravene;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til, at det fremtidige arbejdsliv bliver længere og mere varieret, og derfor formidle kvalifikationer, som er tilpasset dette arbejdsmarked;

36.  understreger behovet for, at de erhvervsfaglige uddannelser forsyner arbejdstagerne med de nødvendige kvalifikationer til at få adgang til de nye, bæredygtige jobs, som vil opstå i den fremtidige bæredygtige økonomi;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge indsatsen for at lette overgangen fra skole til arbejdsliv ved at udvikle integreret erhvervsvejledning og rådgivningsprogrammer;

38.  bemærker, at det dobbelte system (praktisk og teoretisk uddannelse) har vist sig at være en succes i visse medlemsstater takket være virksomhedernes samarbejde og samspil i forbindelse med karriererelateret uddannelse;

39.  opfordrer virksomhederne til at gøre øget brug af fælles uddannelsesordninger med henblik på bedre at kunne opfylde de særlige uddannelsesmål, der efterspørges på arbejdsmarkedet;

40.  opfordrer i lyset af omlægningen til en bæredygtig økonomi og en bæredygtig vækst medlemsstaterne til at styrke uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet, idet det har potentiale til at blive et middel til at tackle de sociale konsekvenser af omstruktureringer i erhvervslivet for arbejdstagere ved at øge deres beskæftigelsesegnethed;

41.  understreger betydningen af sociale og rummelige økonomiske modeller for denne nye virksomhedskultur og påpeger, at det er af afgørende betydning, at de institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, herunder videregående uddannelser, udstyrer deres studerende med et grundigt kendskab til alle former for iværksætteri, herunder inden for den sociale og rummelige økonomi, og til ansvarlige og etiske forvaltningsprincipper;

42.  understreger behovet for at opstille en liste over de områder, hvor EU har, eller kan få, en komparativ fordel på verdensplan, og for hvilke der bør udvikles yderligere uddannelsesstrategier;

Erhvervsuddannelse

43.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til det stigende behov for kvalificeret erhvervsuddannelse og gennem rådgivningscentre støtte arbejdstagerne med planlægge en passende erhvervsuddannelse; opfordrer arbejdsgiverne til at tilbyde alle arbejdstagere videreuddannelse;

44.  anbefaler, at arbejdsgivere tilskyndes til at opmuntre deres medarbejdere til at deltage i erhvervsuddannelsesprogrammer;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle incitamenter for arbejdsgiverne til at gøre det lettere at udbyde omkostningseffektiv og fleksibel uddannelse i mikrovirksomheder og små virksomheder, som er tilpasset kvindernes behov; opfordrer indtrængende Kommissionen og alle medlemsstaterne til at gøre en ihærdig indsats for at bekæmpe lønforskelle mellem mænd og kvinder med henblik på at fjerne den aktuelle kønsbaserede lønforskel på 18 % senest i 2020;

46.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til gennem de relevante universitetsuddannelser at fremme modeller for forvaltning og udnyttelse af menneskelige ressourcer baseret på anerkendelse af uddannelse og erhvervsuddannelse inden for rammerne af livslang læring som en merværdi og en konkurrencedygtig fordel for virksomhederne;

47.  anbefaler, at erhvervsuddannelsescentres selvstændighed styrkes med hensyn til planlægning, finansiering, forvaltning og evaluering af aktiviteter, og at der indføres mere dynamiske former for samarbejde mellem erhvervsuddannelsescentrene og erhvervslivet;

48.  minder om, at investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse er afgørende for en bedre fremtid for europæerne; er af den opfattelse, at nøglekompetencer og nye færdigheder, og navnlig dem, der er nødvendige for job i strategiske vækstsektorer, giver folk nye muligheder og derudover lægger grunden til en langsigtet bæredygtig økonomisk og social udvikling; mener, at det i denne forbindelse er vigtigt, at medlemsstaterne og alle involverede parter sikrer, at arbejdstagerne opnår de grundlæggende kvalifikationer, som de har behov for;

49.  opfordrer Kommissionen til at udvikle instrumenter til evalueringsordninger for livslang læring for at opmuntre støtte arbejdstagere til systematisk og på eget initiativ samt under særlig hensyntagen til de mennesker, som skal kombinere familie- og arbejdsliv, at deltage i livslang læring og erhvervsfaglig uddannelse, og med regelmæssige mellemrum kontrollere, hvilke kvalifikationer der er nødvendige for en fortsat vellykket deltagelse på arbejdsmarkedet, kvalifikationsforbedring og sikring af jobmobilitet;

50.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at give kvinder i landområder mulighed for at kombinere familieliv og karriere at tilbyde yderligere uddannelse i computerteknologi og således give kvindelige ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra;

51.  opfordrer indtrængende regeringerne til at fremme fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, så de kan opfylde organisationers og virksomheders særlige behov, og så det bliver muligt at få udbytte af al gennemført uddannelse, at forene uddannelse med privatliv og anden erhvervsmæssig virksomhed og at fremme mobilitet i Europa, med særlig vægt på at lette adgangen til erhvervsuddannelserne for organisationer, der er i fare for marginalisering, og forlænge deres uddannelse.

52.  påpeger, at livslang læring er af afgørende betydning for at forebygge arbejdsløshed og tage hensyn til diverse arbejdsforløb; mener, at arbejdstagere med henblik herpå i højere grad skal gøres opmærksomme på behovet for løbende efteruddannelse;

53.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af konsekvenserne af at deltage i uddannelse og erhvervsuddannelse både for så vidt angår arbejdstagernes produktivitet, virksomhedernes konkurrenceevne og arbejdskvaliteten;

54.  understreger vigtigheden af en lettilgængelig, fleksibel og individuel erhvervsuddannelse for mennesker på forskellige livsstadier, som letter og forbedrer den erhvervsmæssige deltagelse på arbejdsmarkedet; mener, at erhvervsuddannelse og uddannelse bør være til rådighed, tilgængelig og økonomisk overkommelig for mennesker på forskellige livsstadier uanset deres status på arbejdsmarkedet eller deres indkomst med henblik på ikke blot at fremme livslang læring, men også bidrage til at udvikle eksisterende erhverv og skabe nye professioner, som er baseret på samfundets faktiske behov; mener endvidere, at det bør anses for et vigtigt instrument til forlængelse af den enkeltes arbejdsliv;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre kvinder en bred, fleksibel og overkommelig adgang til erhvervsuddannelse af høj kvalitet sammen med en livslang specifik vejledning og karriererådgivning om kvalifikationer inden for alle typer beskæftigelse, der tager sigte på kvinder med forskellig baggrund, med henblik på effektivt at integrere dem i jobs af høj kvalitet med anstændige lønninger og tackle deres flerdimensionelle uddannelsesbehov som f.eks.:

56.  understreger, at den europæiske befolknings stigende gennemsnitsalder øger betydningen af programmer for livslang læring og uddannelse og gør det nødvendigt at støtte disse programmer;

57.  understreger behovet for at styrke indsatsen, både på europæisk og nationalt plan, for at øge SMV'ers deltagelse i erhvervsuddannelse og livslang læring samt øge deltagelsen af lavtuddannede arbejdstagere, hvis registreret deltagelse er særligt lav;

58.  understreger, at det som led i bestræbelserne på at nå målet om at kombinere fleksibilitet med sikkerhed, er bydende nødvendigt effektivt at øge deltagelsen af arbejdstagere, der er involveret i fleksible former for beskæftigelse inden for erhvervsuddannelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til at iværksætte de relevante initiativer;

59.  opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af erhvervsuddannelse og livslang læring at sætte større fokus på online-indlæringsprogrammer for at gøre det muligt at kombinere familieliv med arbejdsliv;

60.  understreger den rolle, som de lokale regeringer, iværksætterpartnerskaber og uddannelsesinstitutioner har med hensyn til at udforme erhvervsuddannelserne på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets faktiske behov;

61.  er af den opfattelse, at de regionale og lokale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at samarbejde med erhvervsuddannelsescentre og erhvervslivet og i forbindelse med at bistå udbyderne af erhvervsrettede uddannelser i at udvikle et gunstigt miljø, der fremmer muligheden for, at de studerende på de erhvervsrettede uddannelser får en vellykket debut på arbejdsmarkedet;

62.  opfordrer til, at der indgås lærlingekontrakter, som yder lærlingen beskyttelse samtidig med, at der giver en vis fleksibilitet til denne samt vedtages fleksible foranstaltninger for anvendelsen af kontrakterne, med henblik på at tillade opsigelse af kontrakten, såfremt den pågældende viser sig uegnet til sit arbejde eller har begået en alvorlig forseelse;

63.  opfordrer medlemsstaterne til, således som der er lagt op til i Europa 2020-strategiens mål og flagskibsinitiativer, at forbedre sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedets behov, f.eks. ved at forbedre tilbuddene om akademisk vejledning og erhvervsvejledning, tilskynde til praktikophold og lærlingekontrakter for kvinder og ligeledes skabe nye muligheder for uddannelse, herunder inden for de videnskabelige, matematiske og teknologiske områder, med henblik på at øge kvinders beskæftigelsesegnethed i tekniske og videnskabelige sektorer, utraditionelle jobs og erhvervssektorer med lavt CO2-udslip samt højteknologiske sektorer for dermed at skabe faste jobs med anstændige lønninger;

64.  mener, at de eksisterende europæiske erhvervsuddannelsesprogrammer er effektive og bør støttes yderligere i fremtiden;

Kvalitet og effektivitet inden for erhvervsuddannelse

65.  anmoder medlemsstaterne om at skabe bedre muligheder for undervisere og lægge grunden til et styrket indlæringssamarbejde, navnlig på regionalt og lokalt plan, med henblik på at sikre effektiviteten af erhvervsuddannelserne og undervisningssystemerne samt en effektiv og vellykket vidensoverførsel;

66.  understreger, at højt kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft udgør en af drivkræfterne bag innovation og medfører en betydelig konkurrencefordel for EU; fremhæver, at erhvervsuddannelse af høj kvalitet bidrager stærkt til en bæredygtig udvikling og til skabelsen af et velfungerende indre marked, og at der er grund til konstant at tilpasse uddannelserne til behovene og udviklingen på det europæiske arbejdsmarked gennem en bred dialog mellem alle interesseparterne;

67.  påpeger, at kreativitet og ikt i den nye digitale økonomi udvikler en ny virksomhedskultur, der kan lette samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at højne kvaliteten af erhvervsrettet uddannelse, og at det derfor er på tide at sætte erhvervsrettet uddannelse øverst på dagsordenen, navnlig med henblik på at tage udfordringerne i Europa 2020-strategien op, som f.eks. EU's hovedmålsætning om, at mindst 40 % af befolkningen på mellem 30 og 34 år skal have afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse;

68.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre kvalitetssikringssystemer på nationalt plan og udvikle en kompetenceramme for lærere og undervisere;

69.  opfordrer Kommissionen til at give oplysninger om de forventede ændringer på arbejdsmarkederne i EU og medlemsstaterne til at indarbejde denne information i deres uddannelsesmæssige strategier og programmer;

70.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme synergier på lokalt plan mellem arbejdsmarkedets parter, lokale faglige foreninger, universiteter og skolemæssige ledelsesorganer samt uddannelsesenheder med henblik på gennem videnskabelige undersøgelser og systematiske konsultationer at udarbejde en plan på mellemlang sigt for de fremtidige kvalifikationskrav og beregne antallet af nødvendige elever per område, hvilket vil øge effektiviteten af erhvervsuddannelse ved at medføre en direkte og holdbar overgang til arbejdsmarkedet;

71.  opfordrer Kommissionen til at udvikle og regelmæssigt opdatere en oversigt, der giver et billede af uddannelseskvalifikationer og -efterspørgsel for hver region;

72.  understreger fokusset på nøglekompetencer inden for erhvervsmæssig uddannelse, herunder iværksætterånd, som skal fremmes fra begyndelsen af et barns uddannelse; mener, at denne proces skal videreføres sideløbende med arbejdsbaseret læring;

73.  opfordrer til støtte på nationalt og europæisk plan ved at skabe et fælles grundlag for erhvervsuddannelsesforanstaltninger med henblik på at bidrage til målene om effektivitet, arbejdskraftsmobilitet og jobskabelse inden for Den Europæiske Union;

74.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at inddrage private højere læreanstalter såvel som offentlige læreanstalter, såsom universiteter, i opgraderingen og udvidelsen af erhvervsfærdigheder, navnlig inden for MINT-erhvervene (matematik, informationsvidenskab, naturvidenskab og teknologi);

75.  opfordrer til et specifikt EU-initiativ, der skal tiltrække piger til MINT-erhvervene og bekæmpe de stereotyper, som stadig dominerer disse erhverv; understreger, at medier og uddannelse spiller en altafgørende rolle for bekæmpelsen af sådanne stereotyper;

76.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fuld gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af EU's lovgivning ved at støtte undervisningsprogrammer, der har til formå at sikre, at aktørerne bedre forstår den gældende lovgivning og deres tilsvarende rettigheder og pligter;

77.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte innovative aktiviteter og doktorale og postdoktorale programmer, der vil understøtte konkurrenceevnen og den bæredygtige økonomiske vækst;

Tilbud til særlige grupper

78.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med erhvervsuddannelse at tage hensyn til de individuelle behov hos lavtuddannede, studerende med indvandrerbaggrund, personer, der tilhører en etnisk minoritet, sårbare kvinder, arbejdsløse, handicappede personer og enlige mødre; anbefaler samtidig, at der tages særligt hensyn til romamindretallet, da skolegang og integration på arbejdspladsen spiller en vigtig rolle i forbindelse med at fremme den sociale integration af romaer;

79.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere overgangsmuligheder for unge uden eller med lav uddannelse med henblik på at gøre det muligt for dem at komme ind på arbejdsmarkedet, hvorved det ligeledes burde være muligt at fortsætte med at fremme og anerkende delkvalifikationer; opfordrer i betragtning af situationens alvor til, at der udarbejdes en omfattende strategi til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og arbejdsløshed blandt kvinder, som samtidig støtter medlemsstaterne i opbygningen af lokale netværk mellem skoler, virksomheder, ungdomsforsorg og unge mennesker;

80.  påpeger de hindringer for at blive integreret, som tredjelandsstatsborgere støder på, når deres kvalifikationer ikke bliver anerkendt; opfordrer Kommissionen til at vurdere indvirkningen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer på anerkendelsen af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer;

81.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at vedtage initiativer til effektivt at bistå ældre arbejdstagere i forbindelse med livslang læring og erhvervsuddannelse;

82.  ser muligheden for mobilitet som en vigtig del af erhvervsuddannelserne og anbefaler derfor en opgradering af Leonardo da Vinci-programmet;

Fleksibilitet og mobilitet

83.  hilser ideen om at gøre mobilitet over grænserne til en valgfri del af erhvervsuddannelsesmetoderne og udvikle potentialet for et grænseoverskridende arbejdsmarked for de involverede, lige som det er tilfældet med Leonardo da Vinci-programmet; opfordrer indtrængende aktørerne til at øge bevidstheden om Leonardo da Vinci-programmet og andre relevante programmer; kræver derfor yderligere fremme af mobiliteten for at gøre det lettere for unge at opnå erfaring i udlandet;

84.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at støtte og udvide de europæiske programmer til fremme af lærlinges mobilitet, især Leonardo da Vinci-programmet, med henblik på at fremme en større mobilitet blandt lærlingene i det indre marked;

85.  er af den opfattelse, at erhvervsuddannelse bør skabe betingelser for mobilitet på arbejdsmarkedet både i løbet af de første studieår og i forbindelse med livslang læring;

86.  mener, at mobilitet på tværs af grænser inden for erhvervsuddannelse er lige så vigtig som mobilitet inden for almen uddannelse, og mener, at man i højere grad bør bestræbe sig på at udvikle denne form for mobilitet;

87.  mener, at der bør lægges vægt på en højere grad af samarbejde mellem medlemsstaternes forskellige uddannelsessystemer, så der bygges bro over disse forskelle, og på gensidig anerkendelse af certifikater og eksamensbeviser medlemsstaterne imellem for at højne samarbejdet på tværs af grænserne og støtte mobiliteten;

88.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre det lettere at anerkende ikke-formel og uformel uddannelse og opfordrer til udveksling af arbejdserfaring for at få mest muligt ud af arbejdskraftens mobilitet og vidensdeling samt skabe større spillerum for individuelle læringsforløb;

89.  bemærker, at det er yderst vigtigt at fremme mobilitet på arbejdsmarkedet i EU's indre marked; glæder sig over og støtter til fulde Kommissionens forslag om at revidere den nuværende ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; mener, at en meningsfuld vurdering af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer i dets nuværende form bør indgå i Kommissionens evaluering af direktivet; er af den opfattelse, at medlemsstaternes gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fortsat bør være en topprioritet for Kommissionen;

90.  mener, at etablering en ny sprogindlæringsstrategi med henblik på at fremme det generelle kendskab til særlige kompetenceområder vil lette læreres og elevers mobilitet; understreger endvidere, at en garanti for en let overgang fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive;

91.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at forbedre og overvåge systemer til certificering af faglige kvalifikationer inden for rammerne af livslang læring og faglig uddannelse;

92.  hilser Kommissionens forslag om at opbygge uddannelsesudbuddet i moduler velkommen; opfordrer imidlertid til, at den integrerede karakter af en bred faglig kvalifikation bevares som en absolut prioritet, og at modulerne defineres klart og der skabes sammenlignelighed;

93.  fremhæver læreres og underviseres rolle, når det handler om at fremme kønsperspektivet inden for EUD, og opfordrer til at udvikle mobilitetsprogrammer, såsom Leonardo da Vinci-programmet og programmet for lærlinge, med specifikke foranstaltninger rettet mod kvinder med henblik på at lette en livslang erhvervelse af kompetencer, som er relevante for integration eller reintegration på arbejdsmarkedet;

94.  er overbevist om, at de partnerskaber, som er opstået inden for rammerne af Europa 2020-strategien mellem erhvervsuddannelsesaktørerne, er en forudsætning for effektivitet og arbejdsmarkedsrelevans, og at de bør gennemføres i form af langsigtede kvalifikationsråd, som er gearet til arbejdsmarkedet;

95.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge vægt på erhvervelse af sprogkundskaber inden for erhvervsuddannelserne med fokus på små og mellemstore virksomheder og dermed skabe forudsætningerne for at øge deres konkurrenceevne som en del af det indre marked;

96.  understreger, at det er meget vigtigt at erhverve sig og forbedre sproglige kompetencer for herigennem at fremme selvtillid, tilpasningsevne og interkulturelle kompetencer;

97.  understreger, at det at give unge mennesker mulighed for at gennemføre et uddannelses- eller praktikforløb i udlandet er væsentlig for deres erhvervelse af nye færdigheder, herunder sprogkundskaber, og således øger deres muligheder for integration på arbejdsmarkedet; glæder sig derfor over Kommissionens intentioner om at udforme et Unge på vej-kort, der vil hjælpe alle unge med at flytte til en anden medlemsstat for at studere, og om at oprette mobilitetslån til europæiske studerende for at give flere unge europæere, især de dårligst stillede af dem, mulighed for at gennemføre et studie-, uddannelses- eller praktikforløb i et andet land;

Europæisk og internationalt samarbejde inden for erhvervsuddannelse

98.  hilser de fælles referencedokumenter, hvortil der ydes fællesskabsstøtte inden for rammerne af Københavnsprocessen (Europass, en europæisk referenceramme for kvalifikationer, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse) velkommen, og støtter den konsekvente indførelse og videreudvikling af disse instrumenter;

99.  opfordrer Kommissionen til at undersøge vekselvirkningen og etablere bedre synergier mellem direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, Bologna-processen inden for videregående uddannelse og Københavnprocessen inden for erhvervsuddannelse gennem en bedre udnyttelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og Europass; fastholder, at medlemsstaterne bør bevare kompetence i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres uddannelsessystemer i henhold til deres særlige samfundsmæssige og kulturelle forhold;

100.  opfordrer Kommissionen til at videreføre støtten til og konsekvent gennemføre både kvalitetssikringssystemer, der sætter skub i innovationsprocesser med hensyn til handling, ydeevne og effektivitet, som dem, der anbefales af den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelser (EQAVET), og de instrumenter, der blev udviklet inden for rammerne af Københavnprocessen, såsom Europass og den europæiske referenceramme for kvalifikationer; opfordrer medlemsstaterne til at forenkle procedurerne for anerkendelse af udenlandske fagkvalifikationer, således at disse ikke blot kan påvises ved hjælp af formelle certifikater, men også ved hjælp af arbejdsprøver, praktiske og teoretiske eksamener og udtalelser;

101.  er af den opfattelse, at de udfordringer, der ligger i Københavnprocessen og Europa 2020-strategien, kræver tilstrækkelige økonomiske ressourcer, f.eks. via strukturfondene og herunder navnlig ESF, samt øgede bestræbelser med henblik på at fremme erhvervsrettede uddannelser af høj kvalitet gennem konkrete foranstaltninger og anvendelse af nye uddannelsesmodeller og -metoder, som f.eks. ved at gøre studerendes succeshistorier på arbejdsmarkedet mere synlige, reklamere for den prestige, der i større virksomheder er knyttet til erhvervsuddannelserne, og give flere oplysninger og vejledninger om erhvervsuddannelserne forud for afslutningen af den obligatoriske skolegang; bemærker, at fremme af udveksling af erfaringer med hensyn til støtteprogrammer og udlandsophold, som f.eks. deltagelse i Leonardo da Vinci-programmet, ville være til stor nytte;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at forenkle procedurerne for anerkendelse af udenlandske fagkvalifikationer, således at disse ikke blot kan påvises ved hjælp af formelle certifikater, men derimod også ved hjælp af arbejdsprøver, praktiske og teoretiske eksamener og udtalelser;

103.  opfordrer til fremme af tværnationalt samarbejde både blandt EU's medlemsstater og tredjelande med henblik på at udarbejde programmer for udveksling af bedste praksis på erhvervsuddannelsesområdet;

104.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre systemet for evaluering af erhvervsuddannelsernes effektivitet med henblik på at opnå og fastholde en høj beskæftigelsesfrekvens;

105.  opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) til at inddrage kønsdimensionen i opfølgningen af Bruggekommunikéet om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020, navnlig hvad angår adgang til livslang læring, så kvinder og mænd har mulighed for at uddanne sig i alle faser af livet, også ved at gøre vejen til uddannelse og erhvervsuddannelse mere åben og fleksibel;

Finansiering

106.  opfordrer Kommissionen til at foretage de nødvendige tilpasninger til Den Europæiske Socialfond og hele programmet for Livslang Læring samt Erasmus for unge iværksættere med henblik på at sikre og lette tilgangen til finansieringen af erhvervsfaglige uddannelsesprojekter, bekæmpe ungdomsarbejdsløshed samt med henblik på videreuddannelse af ældre mennesker i hele EU; opfordrer Kommissionen til at støtte EU-programmer for at hjælpe unge med at tilegne sig den viden, de færdigheder og erfaringer, som er nødvendige, for at de kan finde deres første job;

107.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en optimal udnyttelse af strukturfondene, herunder Den Europæiske Socialfond, til specifikke programmer, der fremmer livslang læring, tilskynder flere kvinder til at deltage heri og sigter på at øge kvinders deltagelse i EUD-systemet, ikke mindst gennem tilstrækkeligt finansierede foranstaltninger, der er specifikt udformet til dette formål; opfordrer til udvikling af specifikke foranstaltninger under Erasmus-pilotprojektet for unge iværksættere for at fremme iværksætterånden blandt kvinder;

108.  gentager sin kritik af de nedskæringer, som Rådet har foretaget i 2011-budgettet med hensyn til finansiering af de vigtigste EU-programmer på uddannelsesområdet (programmet for livslang læring og programmet »Mennesker«, med nedskæringer på henholdsvis 25 mio. og 100 mio. EUR); noterer sig, at den ambitiøse Europa 2020-strategi dermed klart er ude af trit med de budgetmæssige realiteter;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at betragte en uddannelsesmæssig klippekortsordning som en mulighed for at sikre mennesker med en lav indkomst mulighed for at deltage i erhvervsuddannelse; opfordrer, om nødvendigt, medlemsstaterne til at ansøge om finansiering til sådanne uddannelsesmæssige klippekortsordninger under ESF;

o
o   o

110.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10. (2) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 21. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0262. (4) EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1. (5) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 8. (6) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 33. (7) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11. (8) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1. (9) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1. (10) EUT C 320 af 16.12.2008, s. 6.