Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2032(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0248/2012

Indgivne tekster :

A7-0248/2012

Forhandlinger :

PV 10/09/2012 - 28
CRE 10/09/2012 - 28

Afstemninger :

PV 11/09/2012 - 10.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0310

Vedtagne tekster
PDF 183kWORD 88k
Tirsdag den 11. september 2012 - Strasbourg
Styrket solidaritet i EU på asylområdet
P7_TA(2012)0310A7-0248/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2012 om styrket solidaritet i EU på asylområdet (2012/2032(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 67, stk. 2, og artikel 78 og 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2011 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Styrket solidaritet i EU på asylområdet - En EU-dagsorden for bedre ansvarsfordeling og øget gensidig tillid« (COM(2011)0835),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste - Stockholmprogrammet(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. april 2005 til Rådet og Europa-Parlamentet om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013 (COM(2005)0123),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (retlige og indre anliggender) af 8. marts 2012 om en fælles ramme for ægte og praktisk solidaritet over for medlemsstater, der er udsat for særligt pres på deres asylsystemer, herunder gennem blandede migrationsstrømme, under den 3151. samling i Rådet (retlige og indre anliggender),

–  der henviser til internationale og europæiske menneskerettighedsinstrumenter, navnlig De Forenede Nationers konvention om flygtninges retsstilling, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ECHR) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 6. juni 2007 om det fremtidige fælles europæiske asylsystem (COM(2007)0301),

–  der henviser til Kommissionens strategiske plan på asylområdet af 17. juni 2008 om en integreret tilgang til beskyttelse i EU (COM(2008)0360),

–  der henviser til Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf(2),

–  der henviser til Rådets 18-måneders program af 17. juni 2011 udarbejdet af det polske, danske og cypriotiske formandskab,

–  der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 15. november 2011 om oprettelse af en asyl- og migrationsfond (COM(2011)0751),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0248/2012),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til at færdiggøre etableringen af et fælles europæisk asylsystem i 2012;

B.  der henviser til, at solidaritet fra begyndelsen er blevet anerkendt som et vigtigt element og et ledende princip i det fælles europæiske asylsystem samtidig med, at den udgør et kerneprincip i EU-retten, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal dele både fordele og byrder på en lige og retfærdig måde;

C.  der henviser til, at solidaritet skal gå hånd i hånd med ansvarlighed, og medlemsstaterne skal sikre, at deres asylsystemer kan leve op til de standarder, der er fastsat i international og europæisk ret, navnlig dem i Genèvekonventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og tillægsprotokollen hertil fra 1967, den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at tilvejebringelse af støtte til gennemførelsen af asylprocedurer i en ånd af effektiv solidaritet og retfærdig ansvarsfordeling skal betragtes som et middel til at hjælpe medlemsstaterne, således at de kan opfylde deres forpligtelse til at yde beskyttelse til de mennesker, der har behov for international beskyttelse, og yde bistand til de tredjelande, som huser det største antal flygtninge, med henblik på at styrke det fælles område for beskyttelse generelt;

E.  der henviser til, at det, hvis den fælles behandling skal føre til fælles afgørelser - uanset forpligtelsen til at behandle de enkelte asylansøgninger efter en konkret og individuel vurdering - er nødvendigt, at der udvises behørig respekt for de fælles EU-begreber »sikkert oprindelsesland« og »sikre tredjelande«, og at betingelserne og beskyttelsesforanstaltningerne i Parlamentets holdning ved førstebehandling af 6. april 2011 om Kommissionens forslag til et ændret direktiv om asylprocedurer;

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om styrket solidaritet i EU på asylområdet, hvori der opfordres til, at solidaritet og ansvarsfordeling omsættes til konkrete foranstaltninger og til, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelse til at sikre, at deres egne asylsystemer lever op til både internationale og europæiske standarder;

2.  fremhæver den centrale rolle, som solidaritet og ansvarsfordeling spiller i oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, og den horisontale virkning heraf; gentager, at det er nødvendigt at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af gældende EU-ret på asylområdet og at indføre lovgivning med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau;

3.  minder om, at retten til international beskyttelse er en grundlæggende rettighed forankret i folkeretten og EU-retten, og at den suppleres med en række yderligere rettigheder og principper, som f.eks. »non-refoulement-princippet«, retten til værdighed, forbuddet mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling, beskyttelse af kvinder mod vold og mod alle former for forskelsbehandling, adgang til effektive retsmidler og retten til privatliv og familieliv;

4.  understreger, at princippet om solidaritet og ansvarsfordeling er nedfældet i traktaterne, og at en effektiv ramme for solidaritet som minimum indbefatter, at EU-institutionerne og -agenturerne og medlemsstaterne har pligt til at samarbejde for at finde ud af, hvordan dette princip kan virkeliggøres; fastslår, at solidaritet ikke er begrænset til medlemsstaternes indbyrdes forbindelser, men også tager sigte på asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse;

5.  understreger, at skønt antallet af asylansøgninger steg i løbet af 2011, har der i de seneste ti år været et betydeligt samlet fald i antallet af asylansøgninger i EU; understreger, at nogle medlemsstater modtager et uforholdsmæssigt stort antal anmodninger om asyl i forhold til andre på grund af en række faktorer, herunder deres geografiske karakteristika, og at asylansøgningerne er ulige fordelt i EU; minder om, at ti medlemsstater i 2011 stod for over 90 % af asylansøgningerne, at kun 227 personer, der nyder international beskyttelse, indtil sommeren 2011 blev flyttet inden for EU fra Malta til seks andre medlemsstater, og at der i 2011 i hele EU kun var 4 125 flygtninge, der blev genbosat i kun ti EU-medlemsstater, hvilket udgør ca. 6,6 % af alle personer, der blev genbosat i løbet af det år; understreger, at det er vigtigt at identificere disse skævheder ved bl.a. at sammenligne de absolutte tal og kapacitetsindikatorerne, og at de medlemsstater, der får flest asylansøgninger, skal have mere hjælp af EU - både administrativt og økonomisk;

6.  understreger, at et højt beskyttelsesniveau for asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse, ikke kan opnås, og at der ikke kan træffes troværdige asylafgørelser, hvis der ikke rettes op på skævhederne i andelen af asylansøgninger i forhold til de enkelte medlemsstaters absorptionskapacitet i såvel teknisk som administrativ forstand, og hvis de støtteforanstaltninger, der findes i medlemsstaterne er dårligt tilpasset til at reagere på varierende asylstrømme;

7.  gentager, at medlemsstaterne bør sikre, at der etableres retfærdige og effektive asylsystemer med henblik på at kunne reagere på varierende asylstrømme; er af den opfattelse, at der, selv om antallet af asylansøgninger ikke er konstant, er dokumentation for, at specifikke indrejsesteder ved EU's eksterne grænser udgør særligt belastede områder, hvor det er rimeligt forudsigeligt, at et stort antal asylansøgninger kan blive indgivet; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at styrke asylsystemernes beredskab i de medlemsstater, som ligger ved de primære EU-indrejsesteder, som et udtryk for solidaritet i praksis;

8.  understreger, at alle medlemsstater er forpligtet til i fuld udstrækning at gennemføre og anvende både EU-lovgivningen og efterleve deres internationale forpligtelser med hensyn til asyl; bemærker, at medlemsstaterne ved EU's ydre grænser står over for andre udfordringer inden for det fælles europæiske asylsystem end medlemsstater uden ydre grænser og derfor også har brug for andre former for støtte for at kunne gennemføre de respektive opgaver på tilfredsstillende vis; påpeger, at artikel 80 i TEUF fastsætter, at eksisterende foranstaltninger skal aktiveres, og at der skal udvikles nye foranstaltninger for at bistå disse medlemsstater, når det er nødvendigt;

9.  opfordrer til, at anvendelsen af eksisterende foranstaltninger optimeres, samt til, at der udvikles nye målrettede foranstaltninger og redskaber med henblik på at imødegå de konstant skiftende udfordringer på en fleksibel, men alligevel effektiv måde; mener, at en sådan optimering er særlig aktuel i betragtning af den akutte økonomiske krise i EU, som lægger yderligere pres på medlemsstaternes indsats for at håndtere asylprocedurerne effektivt, navnlig hvad angår de lande, som modtager uforholdsmæssigt mange asylansøgere;

10.  bemærker i lyset af de stigende behov med hensyn til flygtninge på globalt plan, at samarbejde med tredjelande i forbindelse med miljø- og udviklingspolitik kan spille en afgørende rolle for opbygningen af forbindelser, som er baseret på solidaritet;

11.  understreger betydningen af at indsamle og analysere pålidelige, nøjagtige, omfattende, sammenlignelige og ajourførte kvantitative og kvalitative data og sætte dem i perspektiv, med henblik på at overvåge og vurdere foranstaltninger og opnå en god forståelse af asylrelaterede spørgsmål; tilskynder derfor medlemsstaterne til at give Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Kommissionen relevante oplysninger om asylspørgsmål ud over dem, der er anført i forordningen om migrationsstatistikker og forordningen om EASO; understreger, at alle statistiske data så vidt muligt bør være kønsopdelt;

12.  beklager den stigning i fremmedhad og racisme og negative og forkerte antagelser om asylansøgere og flygtninge, som ledsager den samfundsøkonomiske usikkerhed i EU; anbefaler, at medlemsstaterne gennemfører oplysningskampagner vedrørende den aktuelle situation for asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse;

Praktisk samarbejde og teknisk bistand

13.  understreger, at oprettelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) giver mulighed for at fremme et tættere praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne for at bidrage til at reducere væsentlige forskelle i asylpraksis med henblik på at skabe bedre og mere retfærdige asylsystemer i EU; mener, at dette aktive og praktiske samarbejde bør gå hånd i hånd med en lovgivningsmæssig harmonisering af de europæiske asylpolitikker;

14.  minder om, at det er nødvendigt, at EASO stiller teknisk bistand og særlig ekspertise til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af asyllovgivningen i samarbejde med civilsamfundet og UNHCR; understreger, at det er vigtigt, at Kommissionen anvender de oplysninger, der er indsamlet af EASO til at identificere eventuelle mangler i medlemsstaternes asylsystemer; mener, at disse oplysninger, der er indsamlet af EASO i henhold til forordning (EU) nr. 439/2010 også er relevante inden for rammerne af mekanismen for tidlig varsling, beredskab og krisestyring, som vil udgøre en del af den ændrede Dublin-forordning; understreger, at det er vigtigt at fremlægge regelmæssige rapporter og udarbejde handlingsplaner med henblik på at fremme målrettede løsninger og anbefalinger til forbedring af det fælles europæiske asylsystem og afhjælpe eventuelle mangler; bemærker navnlig agenturets rolle i forbindelse med koordinering af og støtte til fælles handling med henblik på at assistere medlemsstater, hvis asylsystemer og modtagefaciliteter er under særligt pres, gennem foranstaltninger, herunder udstationering af tjenestemænd i de pågældende medlemsstater og udsendelse af asyleksperthold, socialrådgivere og tolke, som kan mobiliseres hurtigt i krisesituationer; minder om, at EASO's betydning vil afhænge af medlemsstaternes vilje til at udnytte dets potentiale fuldt ud;

15.  opfordrer EASO til under hensyntagen til såvel dets opgaver som dets begrænsede budget, ressourcer og erfaring at optimere de tilgængelige midler ved at indgå i tæt dialog og tæt samarbejde med internationale organisationer og civilsamfundet med henblik på at udveksle oplysninger og samle viden på asylområdet, indsamle data, udveksle bedste praksis, udarbejde omfattende retningslinjer vedrørende kønsrelaterede asylspørgsmål, udvikle uddannelse og etablere puljer af eksperter, sagsbehandlere og tolke, der kan mobiliseres med kort varsel til at yde bistand; henstiller endvidere til EASO at sikre, at en bred repræsentation af organisationer deltager i det rådgivende forum;

16.  understreger, at EASO's arbejde bør fokusere på både langsigtede forebyggende mål og kortsigtede reaktive foranstaltninger med henblik på at kunne reagere tilfredsstillende i forskellige situationer; mener derfor, at EASO, selv om det bør støtte kapacitetsopbyggende foranstaltninger til underudviklede eller dårligt fungerende asylsystemer, bør prioritere nødsituationer og medlemsstater, som er udsat for et særligt eller uforholdsmæssigt stort pres; fremhæver i denne forbindelse den afgørende rolle, som asyleksperthold spiller med hensyn til at hjælpe med store sagsmængder og efterslæb, at tilbyde uddannelse, påtage sig projektledelse, rådgive og anbefale konkrete foranstaltninger samt overvåge og gennemføre opfølgende foranstaltninger;

17.  noterer sig den operationelle plan, der er indført for at støtte det græske asylsystem, og forbedre situationen for asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse i Grækenland; understreger, at der trods visse fremskridt er behov for, at både EU og de græske myndigheder gør en yderligere indsats for at forbedre asylsystemet og sikre, at asylansøgernes rettigheder respekteres fuldt ud; minder om, at foranstaltninger for at reducere budgetunderskuddet, udelukker, at der bevilges nationale midler til at ansætte mere personale, og henstiller, at der findes en løsning på dette problem, da en velfungerende asylmyndighed er nødvendig for at sætte Grækenland i stand til at opfylde dets forpligtelser i henhold til folkeretten og EU-retten;

18.  noterer sig Kommissionens og Rådets henstilling om samarbejde mellem EASO og Frontex og understreger, at den fuldstændige og hurtige gennemførelse af Frontex' strategi for grundlæggende rettigheder er en nødvendig betingelse for et sådant samarbejde i forbindelse med international beskyttelse, herunder udpegelse af en tjenestemand med ansvar for menneskerettigheder, oprettelse af det rådgivende forum med civilsamfundet og indbydelse af internationale organisationer til at deltage i arbejdet som menneskerettighedsobservatører; understreger, at ethvert samarbejde skal ses i sammenhæng med opretholdelse af de standarder, der udspringer af europæiske og internationale normer, således af kvaliteten af den beskyttelse, der ydes asylansøgere, øges; opfordrer derfor EASO til at støtte Frontex, hvad angår dets forpligtelser til at sørge for adgang til international beskyttelse, navnlig »non-refoulement-princippet«; understreger, at grænseforanstaltninger skal indføres på en måde, der sikrer beskyttelse;

19.  erkender behovet for at revidere EASO's mandat regelmæssigt for at sikre en tilstrækkelig evne til at reagere på de forskellige udfordringer, som asylsystemerne står overfor; foreslår - i betragtning af, at alle tiltag truffet af EASO afhænger af medlemsstaternes velvilje - at muligheden for at indføre strukturelle beskyttelsesforanstaltninger inden for EASO's mandat overvejes med henblik på at sikre, at der stilles praktisk samarbejde og teknisk bistand til rådighed, hvor det er nødvendigt;

Økonomisk solidaritet

20.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte mulighederne under Den Europæiske Flygtningefond (ERF) til at træffe målrettede foranstaltninger til forbedring af asylsystemerne; anbefaler, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at tackle problemer såsom besværlige bureaukratiske procedurer, forsinkelser i udnyttelsen og likviditetsproblemer med henblik på at sikre en effektiv og hurtig fordeling af midlerne;

21.  bemærker, at medlemsstaterne skal tilsikre, at Den Europæiske Flygtningefonds muligheder udnyttes fuldt ud, og at alle tildelte bevillinger kan udbetales, således at projektlederne ikke får problemer med at gennemføre finansierede projekter;

22.  glæder sig over oprettelsen i 2014 af en enklere og mere fleksibel asyl- og migrationsfond, som erstatter Den Europæiske Flygtningefond, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond, og understreger, at det er nødvendigt at bevilge tilstrækkelige midler til at støtte beskyttelsen af personer, der nyder international beskyttelse, og asylansøgere; understreger i denne forbindelse betydningen af at inkludere beskyttelsesforanstaltninger i asyl- og migrationsfonden med henblik på at undgå overdreven tildeling af midler til et bestemt politikområde på bekostning af det fælles europæiske asylsystem som helhed; anser det for nødvendigt inden for rammerne af reformen af bevillinger på området for indre anliggender i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 ligeledes at bevilge tilstrækkelige midler til beskyttelse af grænserne for også at opnå større solidaritet på dette område; minder om, at der altid bør være tilstrækkelige midler til, at medlemsstaterne kan finansiere foranstaltninger vedrørende international beskyttelse og solidaritet;

23.  understreger, at det er nødvendigt, at asyl- og migrationsfonden er tilstrækkeligt fleksibel og let at mobilisere, og at den giver hurtig adgang, således at der kan reageres hurtigt og hensigtsmæssigt over for uventet pres og nødsituationer, som berører en eller flere medlemsstater; foreslår i denne forbindelse, hvor det er nødvendigt, at øremærke en vis procentdel af asyl- og migrationsfondens midler til midtvejsevalueringen til foranstaltninger, der har til formål at hjælpe medlemsstaterne med i fuld udstrækning at gennemføre og anvende gældende EU-ret vedrørende asyl og at overholde alle internationale forpligtelser på dette område;

24.  glæder sig over Rådets (retlige og indre anliggender) politiske dialog med de enkelte medlemsstater om anvendelsen af midlerne forud for den flerårige programmering; understreger vigtigheden af en inddragelsesorienteret tilgang for at opnå optimale resultater og henstiller til, at partnerskabsprincippet styrkes gennem inddragelse af civilsamfundet, internationale organisationer og lokale og regionale myndigheder samt relevante interessenter, idet deres erfaringer fra stedet er afgørende for at fastsætte realistiske prioriteter og udarbejde bæredygtige programmer; mener, at deres input til udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af målene og programmerne således er vigtige og bør tages i betragtning af medlemsstaterne;

25.  understreger betydningen af økonomisk ansvarsfordeling på asylområdet og henstiller, at der oprettes en mekanisme med tilstrækkelige midler til at modtage et større antal asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt, og til at hjælpe de lande, som har mindre udviklede asylsystemer; mener, at der er brug for yderligere forskning for at finde frem til og kvantificere de reelle omkostninger ved at indkvartere asylansøgere og behandle asylansøgninger; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse for at vurdere, hvilke midler der skal tildeles i forhold til den enkelte medlemsstats ansvar, på grundlag af indikatorer såsom: antallet af første asylansøgninger, antallet af positive afgørelser, der tildeler flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse, antallet af genbosatte og flyttede flygtninge, antallet af afgørelser om og aktiviteter vedrørende tilbagesendelse og antallet af pågrebne ulovlige indvandrere;

26.  anbefaler, at medlemsstaterne udnytter de økonomiske incitamenter, der er til rådighed gennem asyl- og migrationsfonden, og erkender, at det er vigtigt at yde økonomisk bistand gennem fonden og teknisk bistand gennem EASO; foreslår, at der indføres prioriterede områder med henblik på at tackle nødsituationer og tilvejebringe mere omfattende økonomisk støtte til medlemsstater, som ønsker at deltage i initiativer vedrørende flytning, for at lette de dermed forbundne økonomiske omkostninger;

27.  mener, at oprettelsen af et mere klart og effektivt system med økonomiske incitamenter for medlemsstater, der er involveret i flytninger og proaktive strategier med sigte på at styrke infrastrukturerne i de nationale asylsystemer, vil få en langsigtet positiv virkning på konvergensen mellem standarderne i EU og kvaliteten af det fælles europæiske asylsystem;

28.  glæder sig over muligheden for at øge Kommissionens bidrag til op til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter for projekter, som ellers ikke havde kunnet gennemføres; mener, at der bør skabes en klar merværdi gennem projekter, som finansieres af Kommissionen; understreger, at EU-midler under ingen omstændigheder bør træde i stedet for de nationale budgetter, der er afsat til asylpolitik;

29.  fremhæver de problemer, der i øjeblikket knytter sig til finansieringen af aktiviteter, i form af hindringer for adgangen til præcise oplysninger og finansiering, opstillingen af realistiske og skræddersyede mål og gennemførelsen af effektive opfølgende foranstaltninger; foreslår, at der indføres beskyttelsesforanstaltninger for at undgå overlapning, samt en klar tildeling af midler og en grundig undersøgelse af aktiviteters merværdi og opnåede resultater;

30.  understreger betydningen af strengt tilsyn med anvendelsen og forvaltningen af midlerne på grundlag af specifikke kvantitative og kvalitative indikatorer og kriterier for at undgå forkert fordeling af menneskelige og økonomiske ressourcer og sikre overensstemmelse med de fastsatte mål; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af et fælles evaluerings- og overvågningssystem;

31.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med hjælp fra Kommissionen at sikre fuld udnyttelse af eksisterende komplementaritet mellem andre tilgængelige finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond og andre strukturfonde med henblik på at opnå en holistisk finansieringstilgang for asylrelaterede politikker;

Ansvarsfordeling

32.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at foretage en omfattende evaluering af Dublin-systemet i 2014 og herunder vurdere de retlige, økonomiske, sociale og menneskerettighedsmæssige virkninger, herunder især indvirkningen på kvindelige asylansøgeres situation; mener, at der er behov for yderligere overvejelser om udviklingen af en ligelig ansvarsfordelingsmekanisme til at fastslå, hvilke medlemsstater der skal være ansvarlige for at behandle asylansøgninger, hvilket ville åbne mulighed for hurtig og effektiv praktisk støtte til medlemsstater, der befinder sig i nødsituationer og med uforholdsmæssigt store byrder;

33.  mener, at Dublin-forordningen, som fastsætter ansvarsfordelingen i forbindelse med asylansøgninger, placerer en uforholdsmæssigt stor byrde på de medlemsstater, som er indrejsepunkter til EU, og ikke indeholder nogen bestemmelser om en rimelig fordeling af asylansvaret mellem medlemsstaterne; bemærker, at Dublin-systemet, som det har været anvendt hidtil - i en kontekst karakteriseret af meget forskellige asylsystemer og utilstrækkelige grader af gennemførelse af EU-retten på asylområdet - har ført til ulige behandling af asylansøgere, og desuden har haft en negativ indvirkning på familiesammenføring og integration; understreger endvidere systemets mangler med hensyn til effektivitet og omkostningseffektivitet, eftersom over halvdelen af de aftalte overførsler aldrig finder sted, og der stadig er et højt antal ansøgninger; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at asylansøgere, som sendes tilbage til en medlemsstat med hjemmel i Dublin II-forordningen, ikke bliver udsat for forskelsbehandling, blot fordi de er hjemsendt under Dublin II-forordningen;

34.  understreger, at den relevante retspraksis allerede er ved at undergrave rationalet bag Dublin-systemet; mener, at retspraksis, selv om den giver en løsning på enkeltsager, ikke har kunnet løse de mangler, der er i gennemførelsen af EU-retten på asylområdet; glæder sig derfor - samtidig med at det erkender nødvendigheden af, at medlemsstaterne sikrer, at deres asylsystemer lever op EU's normer og internationale normer - over bestræbelserne på at indarbejde yderligere kriterier i Dublin II for at mindske de negative virkninger, som systemet har; mener, at der i drøftelserne for at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, skal tages hensyn til, at visse medlemsstater allerede er under uforholdsmæssigt stort pres, og at visse asylansøgningssystemer er helt eller delvist dysfunktionelle;

Fælles behandling af asylansøgninger

35.  mener, at det er afgørende at fortsætte dialogen med hensyn til fordeling af ansvaret for asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse, herunder om anvendelsen af redskaber som fælles behandling af asylansøgninger (i det følgende benævnt »fælles behandling«) og ordninger om flytning;

36.  mener, at fælles behandling kan være et værdifuldt redskab til solidaritet og ansvarsdeling i en række tilfælde, navnlig hvis medlemsstaterne står over for en betydelig eller pludselig indstrømning af asylansøgere, eller hvis der er et stort efterslæb af ansøgninger, hvilket forsinker og undergraver asylproceduren på bekostning af asylansøgerne; er af den opfattelse, at fælles behandling kan forebygge eller afhjælpe kapacitetsproblemer, reducere byrden og omkostningerne ved behandling af asylansøgninger, fremskynde behandlingstiden og sikre en mere ligelig fordeling af ansvaret for behandling af asylansøgninger; understreger, at fælles behandling forudsætter en tydelig ansvarsfordeling mellem de involverede medlemsstater for at undgå flytning af ansvaret, og at beslutningstagningen fortsat er medlemsstaternes ansvar; bemærker, at dette skal suppleres af et system, der kan sikre en mere ligelig fordeling af ansvaret, så snart ansøgninger er færdigbehandlet;

37.  glæder sig over Kommissionens forundersøgelse om de retlige og praktiske konsekvenser af indførelsen af fælles behandling af asylansøgninger på EU's territorium, eftersom der er behov for at få skabt klarhed over en række forhold;

38.  bemærker, at fælles behandling ikke nødvendigvis indebærer en fælles afgørelse, men kan omfatte støtte og fælles behandling med hensyn til andre aspekter af asylproceduren som f.eks. identifikation, udarbejdelse af førstegangsprocedurer, samtaler eller vurdering af den politiske situation i oprindelseslandet;

39.  understreger, at fælles behandling bør give en merværdi i forhold til kvaliteten af beslutningsprocessen ved at sikre og fremme en retfærdig, effektiv og hurtig procedure; understreger, at bedre asylprocedurer fra starten (frontloading) kan gøre processen både kortere og billigere til gavn for såvel asylansøgere som medlemsstater;

40.  understreger, at en ordning om fælles behandling fuldt ud bør respektere ansøgernes rettigheder og indeholde håndfaste garantier derfor; fastholder, at fælles behandling under ingen omstændigheder må anvendes til at fremskynde asylproceduren på bekostning af kvaliteten; mener, at fælles behandling vil kunne føre til mere effektive asylprocedurer, hvilket også vil være til fordel for den enkelte asylansøger, eftersom en større administrativ kapacitet vil muliggøre en hurtigere vurdering af asylansøgeres behov for beskyttelse;

41.  mener, at EASO's rolle kan vise sig at være værdifuld med hensyn til at samle, uddanne og koordinere asylstøttehold, som kan tilbyde bistand, rådgivning og anbefalinger i forbindelse med førstegangsprocedurer;

42.  henstiller, at de planlagte ordninger for fælles behandling prioriterer muligheder, der involverer udsendelse af og samarbejde med relevante myndigheder i stedet for at overføre asylansøgere;

43.  anmoder EASO om at tilskynde til, lette og samordne udveksling af oplysninger og andre aktiviteter i forbindelse med fælles behandling;

Flytning af personer, der nyder international beskyttelse, og asylansøgere

44.  understreger, at ordninger i EU om genbosættelse og flytning internt i EU er supplerende foranstaltninger, der har til formål at styrke beskyttelsen af asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse, og samtidig vise solidaritet både i og uden for EU;

45.  understreger, at fysisk flytning af personer, der nyder international beskyttelse, og asylansøgere under visse omstændigheder er en af de mest konkrete former for solidaritet og i høj grad kan bidrage til et mere retfærdigt fælles europæisk asylsystem; understreger, at det også er et stærkt udtryk for forpligtelse i forhold til international beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, men at det indtil videre kun er få medlemsstater, som har deltaget i initiativer vedrørende flytning;

46.  understreger betydningen af projekter som Eurema (EU Relocation Project for Malta) og forlængelsen heraf, i henhold til hvilket personer, der nyder international beskyttelse, er blevet og bliver flyttet fra Malta til andre medlemsstater, og anbefaler, at der udvikles flere initiativer af denne type; beklager, at dette projekt ikke har været så vellykket som forventet, fordi medlemsstaterne har udvist modvilje mod at deltage; opfordrer medlemsstaterne til at deltage mere aktivt i Eurema-projektet i en ånd af solidaritet og ansvarsdeling; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at foretage en grundig evaluering af Eurema-projektet og forelægge et forslag om en permanent flyttemekanisme i EU;

47.  opfordrer Kommissionen til i sit forslag til retsakt om en permanent og effektiv flyttemekanisme i EU at overveje at anvende en EU-fordelingsnøgle til flytning af personer, der nyder international beskyttelse, baseret på passende indikatorer for medlemsstaternes modtage- og integrationskapacitet, som f.eks. BNP, befolkning og areal samt på de pågældende personers tarv og muligheder for integration; mener, at der kan tages hensyn til denne EU-fordelingsnøgle for medlemsstater, som oplever et specifikt og uforholdsmæssigt stort pres på deres nationale asylsystemer, eller i nødsituationer; understreger, at flytning altid er afhængig af samtykke fra de personer, der nyder international beskyttelse, og at indførelsen af en EU-fordelingsnøgle ikke vil berøre den enkelte medlemsstats forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre og anvende gældende EU-ret vedrørende asyl, for så vidt angår retten til beskyttelse, modtagelsesbetingelser og retssikkerhedsgarantier, samt til at overholde alle internationale forpligtelser på dette område;

48.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde stærke retssikkerhedsgarantier og tydelige kriterier i sit forslag til en permanent ordning i EU om flytning med henblik på at garantere potentielle beskyttede personers tarv og for at lette indvandrerpresset i de medlemsstater, der er særligt udsat for migrationsstrømme; henstiller, at værtssamfundet, civilsamfundet og de lokale myndigheder fra starten inddrages i flytningstiltag;

49.  understreger, at flytning, selv om det både kan være en langsigtet løsning for personer, der nyder international beskyttelse, og aflaste medlemsstaternes asylsystemer, ikke må føre til flytning af ansvaret; fastholder, at flytning bør omfatte stærke tilsagn fra de medlemsstater, som drager fordel af den, om effektivt at tackle de beskyttelsesmæssige huller i deres asylsystemer og garantere et højt beskyttelsesniveau for dem, der bliver tilbage i afsendermedlemsstaterne, hvad angår modtagelsesbetingelser, asylprocedurer og integration;

50.  glæder sig over de finansieringsmuligheder, som asyl- og migrationsfonden giver til flytning af asylansøgere, og opfordrer medlemsstaterne til at deltage i frivillige initiativer og samtidig fuldt ud respektere asylansøgeres rettigheder og behovet for deres samtykke; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er muligt at udvikle et EU-system for flytning af asylansøgere, og til blandt andet at undersøge muligheden for at basere det på en EU-fordelingsnøgle, som tager hensyn til objektivt kontrollerbare kriterier, som f.eks. BNP, befolkning og areal samt asylsøgernes tarv og muligheder for integration; mener, at et sådant program vil kunne anvendes som en solidaritetsforanstaltning i de situationer, hvor antallet af asylansøgere er uforholdsmæssigt højt i forhold til kapaciteten i en medlemsstats asylsystem, eller i nødsituationer;

51.  minder om det mandat, som EASO har med hensyn til at fremme flytning af personer, der nyder international beskyttelse, blandt medlemsstaterne, og opfordrer agenturet til at opbygge dets kapacitet med det formål aktivt at støtte genbosættelsesprogrammer og -aktiviteter i tæt samarbejde med UNHCR, gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis samt koordinerings- og samarbejdsaktiviteter;

52.  bemærker, at Kommissionen har givet udtryk for, at den altid vil overveje at aktivere mekanismen i direktivet om midlertidig beskyttelse, når de rette betingelser er opfyldt, navnlig i tilfælde af en faktisk eller truende masetilstrømning af fordrevne personer, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland under sikre og holdbare forhold; opfordrer Kommissionen til at åbne mulighed for, at dette direktiv også kan aktiveres i tilfælde, hvor den pågældende tilstrømning udgør en massetilstrømning for mindst én medlemsstat, og ikke kun hvis der er tale om en sådan massetilstrømning for EU som helhed;

Gensidig tillid som kernen i et fornyet forvaltningssystem

53.  fastholder, at gensidig tillid bygger på en fælles opfattelse af ansvar; fremhæver, at overholdelse af EU-retten er en forudsætning for tillid blandt medlemsstaterne;

54.  understreger, at det øger både tilliden og solidariteten, hvis medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser vedrørende juridiske og grundlæggende rettigheder;

55.  understreger betydningen af at skabe et solidt grundlag for gensidig tillid blandt medlemsstaterne, eftersom dette hænger uløseligt sammen med udviklingen af det fælles europæiske asylsystem og med reel og praktisk solidaritet;

56.  erkender, at selv om overholdelsen af internationale beskyttelsesforpligtelser forbedrer den gensidige tillid, fører det ikke nødvendigvis til en ensartet anvendelse af bestemmelserne, da der stadig er stor forskel på fortolkningen og gennemførelsen af international asyllovgivning og EU's asyllovgivning i medlemsstaterne, som det tydeligt fremgår af den seneste retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen i forbindelse med Dublin-forordningen; fremhæver, at det er Kommissionens og domstolenes ansvar at overvåge og evaluere gennemførelsen af asylreglerne i overensstemmelse med international ret og EU-retten;

57.  mener, at tidlige varslingsmekanismer, der indføres for at spore og håndtere nye problemer, inden de fører til krise, kan være et værdifuldt redskab; mener ikke desto mindre, at der også bør påregnes supplerende løsninger for at undgå overtrædelse af de grundlæggende rettigheder og sikre, at asylsystemerne fungerer korrekt;

58.  understreger, at selv om traktatbrudsprocedurer bør anvendes oftere for at gøre opmærksom på medlemsstaternes ansvar og deres manglende overholdelse af gældende EU-ret på asylområdet, bør de ledsages af forebyggende foranstaltninger, operationelle planer og tilsynsmekanismer for at kunne give resultater; understreger betydningen af løbende evalueringer, en konstruktiv dialog og udveksling af bedste praksis som afgørende elementer for at skabe en positiv udvikling i asylsystemer, hvori der er konstateret mangler; mener, at der dermed kan leveres forskellige former for økonomisk og praktisk støtte til at nå frem til en fuldstændig og korrekt gennemførelse af den europæiske asyllovgivning;

59.  bemærker, at Dublin-systemet er baseret på gensidig tillid, og at dets gennemførelse medfører gensidig anerkendelse af afgørelser om afslag blandt medlemsstaterne, da en asylansøgning kun kan behandles i EU én gang; opfordrer Kommissionen til at sende en meddelelse om rammerne for overførsel af beskyttelsen for personer, der nyder international beskyttelse, og gensidig anerkendelse af asylafgørelser inden 2014 i overensstemmelse med handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet;

60.  understreger, at forvaltning af migrationsstrømme kun kan øge den gensidige tillid og solidaritetsforanstaltninger, hvis den kombineres med en tilgang, der sikrer beskyttelse, og i henhold til hvilken grænseforanstaltninger gennemføres, uden at det berører flygtninges rettigheder og rettighederne for personer, der anmoder om international beskyttelse;

61.  understreger, at visumordninger regulerer en lang række forskellige indrejse- og udrejsetilladelser, og at disse indrejse- og udrejseregler på ingen måde begrænser de retlige forpligtelser til at give adgang til asyl;

62.  minder om Kommissionens forpligtelse til at sørge for en ordentlig ankomst i EU for personer, der har behov for beskyttelse, og opfordrer den til at undersøge nye tilgange til at skabe adgang til asylprocedurerne; glæder sig i denne henseende over Kommissionens tilsagn om senest i 2013 at vedtage en meddelelse om nye tilgange til adgang til asylprocedurerne, som henvender sig til de vigtigste transitlande;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes nationale parlamenter og Europarådet.

(1) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 12.
(2) EUT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik