Europa-Parlamentet,

—  der henviser til afsnit III i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende især landbrug,

—  der henviser til artikel 174, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrørende navnlig bjergområder, og til artikel 349 om regioner i den yderste periferi;

—  der henviser til forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder(1),

—  der henviser til forordning (EU) nr. 261/2012(2) om kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren,

—  der henviser til forordning (EF) nr. 1234/2007(3),

—  der henviser til gennemførelsesprotokol til Alpekonventionen af 1991 vedrørende landbrug i bjergområder — Protokol om landbrug i bjergområder, offentliggjort den 30. september 2006 i Den Europæiske Unions Tidende(4),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (NAT-V-028) af 30. maj 2013 om udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelser for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen – anden rapport om en "blød landing",

—  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelser for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen – anden rapport om en "blød landing""(COM(2012)0741),

—  der henviser til undersøgelsen “Labelling of agricultural and food produkts of mountain farming”, bestilt af Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (administrativ aftale AGRI-2011-0460 / JRC-IPTS No 32349-2011-10),

—  der henviser til undersøgelsen foretaget af Kommissionen om den økonomiske indvirkning af ophævelsen af mælkekvoteordningen – regional analyse af mælkeproduktionen i EU fra februar 2009,

—  der henviser til undersøgelsen foretaget i januar 2008 af Temaafdeling B (struktur- og samhørighedspolitik) om mælkekvoteordningens fremtid – forskellige scenarier,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0383/2013),

A.  der henviser til, at udløbet af mælkekvoteordningen vil berøre hele EU's mælkemarked og navnlig malkekvægholdere i bjergområder og randområder, hvor det ikke vil være muligt at drage fordel af de vækstmuligheder, som ophævelsen i øvrigt giver anledning til som følge af disse regioners naturlige og permanente ulemper;

B.  der henviser til, at områder nord for den 62. breddegrad og visse tilstødende områder betragtes som bjergområder i henhold til artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og til, at definitionen på og status for regionerne i den yderste periferi (EU's fjernområder) er fastsat i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.  der henviser til, at beslutninger om fremtiden hos de unge landbrugere i disse områder vil afhænge af bedriftens størrelse og deres økonomiske ressourcer, eftersom bedrifter, der for nylig har investeret i kvoteordningen, efter udløbet i øget grad vil styre mod mere akutte likviditetsproblemer og vil komme under et større økonomisk pres;

D.  der henviser til, at der er alvorlige omkostningsmæssige ulemper forbundet med mælkeproduktion i bjergområder og i EU's fjernområder på grund af de pågældende beliggenheder, og at landbrugere som følge af de yderligere restriktioner og navnlig restriktionerne på arealudnyttelse skal garanteres et økonomisk rentabelt og fordelagtigt arbejde, når mælkekvoterne er udløbet;

E.  der henviser til, at udløbet af kvoterne også kan stille dele af andre ugunstigt stillede områder konkurrencemæssigt dårligere, hvilket vil true produktionens bæredygtighed i disse områder, delvis fordi produktionstætheden er så lav, at afhentnings- og forarbejdningsvirksomhederne i fremtiden risikerer at flytte til mere konkurrencedygtige områder, hvor især udgifterne til afhentning af mælk eller transport af produkterne er lavere;

F.  der henviser til, at en af hovedmålsætningerne i den nye fælles landbrugspolitik er at opretholde et produktivt landbrug i bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder;

G.  der henviser til, at produktions-, afhentnings-, transport- og kommercialiseringsomkostningerne ved mælk og mejeriprodukter uden for produktionsområdet er væsentligt større i disse områder end i de mere gunstigt stillede områder;

H.  der henviser til, at dannelsen af producentsammenslutninger kan bidrage til en reduktion af produktionsomkostningerne og give malkekvægholdere en stærkere forhandlingsposition, navnlig hvad angår fastsættelse af mælkepriserne;

I.  der henviser til, at det på grund af gældende rammebetingelser ofte ikke er muligt at forarbejde mejeriprodukter i umiddelbar nærhed af produktionsstedet; der henviser til, at der skal tages højde for de infrastrukturelle forhold, og at specifikke betegnelser som "bjergprodukt" også skal tillades for produkter, der er forarbejdet inden for en defineret radius rundt om det pågældende bjergområde; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at denne foranstaltning finder anvendelse på alle produkter, der er lavet af mælk fra bjergområder;

J.  der henviser til, at mælkeproduktion i mange af disse områder er den væsentligste og mest udbredte landbrugssektor og er central for produktion af mælkeprodukter af høj kvalitet med EU-anerkendte betegnelser; der henviser til, at det er væsentligt at bevare produktionsbaser i alle Unionens områder med henblik på at kunne forsyne de enkelte forbrugsområder uden at foranledige urimelige transport- og miljøomkostninger;

K.  der henviser til, at mælkeproduktionen i mange medlemsstater er en central søjle i den regionale økonomi og en central bidragyder til værditilvæksten inden for landbruget;

L.  der henviser til, at udarbejdelse og fremme af mejeriprodukter af høj kvalitet er én mulig måde, hvorpå den øgede mælkeproduktion kan håndteres;

M.  der henviser til, at mælkeproduktionen i mange regioner primært varetages af små og mellemstore familielandbrug;

N.  der henviser til, at 59 % af landbrugsarealerne i bjergområder består af varige græsarealer eller græsningsarealer for malkedyr, idet andre landbrugsaktiviteter stort set ikke er mulige eller holdbare; der henviser til, at 9,5 % af mælken produceres i bjergområder; der henviser til, at orografi og klima begrænser de landbrugsmæssige alternativer, og at den landbrugsmæssige diversitet er meget begrænset;

O.  der henviser til, at der i randområder ikke findes en erstatning for mælkeproduktion, der er en af de primære drivkræfter for økonomien, social stabilitet, miljøkvalitet og arealudnyttelse; der henviser til, at POSEI-programmerne i disse områder udgør de bedste instrumenter til at kanalisere øget bistand med henblik på at bevare produktionsniveauerne;

P.  der henviser til, at husdyravl i disse områder ikke blot er en økonomisk aktivitet og en levevej for indbyggerne, men også en central komponent i deres traditionelle kulturer og sociale strukturer, som er tæt knyttet til lokalbefolkningernes liv og traditioner;

Q.  der henviser til, at nedlæggelse af husdyravl og af den tilknyttede produktion af mejeriprodukter i bjergområder, randområder og dele af andre ugunstigt stillede områder ofte fører til landbrugsaktiviteternes ophør, forsømmelse af gode landbrugsmarker og derefter til affolkning og migration fra land- til byområder;

R.  der henviser til, at landbruget i disse områder ofte bidrager til landskabsbevarelse og biodiversitet og begrænser naturskabte farer og er dermed en hjørnesten i en vellykket regionaludvikling, uden hvilken andre sektorer såsom turisme ikke ville kunne vokse; der henviser til, at landbrugsaktiviteternes ophør i disse områder sandsynligvis vil have alvorlige afledte følger for disse sektorer;

S.  der henviser til, at mælkeproduktion i mange ugunstigt stillede områder sikrer økonomisk og social samhørighed, og at dette ikke må bringes i fare med kvoteordningens ophør; der henviser til, at bevarelse af landbrugslandskabet, turismeindustrien, lokale kredsløb (produktion-forarbejdning-afsætning), job og langsigtede perspektiver for unge skal sikres og fremmes;

T.  der henviser til, at ophævelsen af mælkekvoter vil skabe konkurrence blandt produktionsregionerne i hele Europa; der henviser til, at produktdifferentiering er af afgørende betydning for at fastholde markedsadgangen for bjergområderne og for EU's fjernområder, hvor der produceres mælk eller mejeriprodukter;

1.  bemærker, at direkte betalinger fra søjle I i landbrugspolitikken i mange medlemsstater, endda i henhold til den aktuelle reform af den fælles landbrugspolitik, er baseret på historiske referencebeløb, hvad der kan være til alvorlig ulempe for græsarealer og mælkeproduktionen i disse områder; opfordrer medlemsstater, der befinder sig i denne situation, til i overensstemmelse hermed og snarest muligt at indføre en model, som udligner ulemperne for disse områder, i forbindelse med gennemførelsen af landbrugsreformer på nationalt niveau;

2.  bemærker, at mælk fra bjergområder udgør ca. 10 % af mælken fra EU-27, men udgør to tredjedele af mælkeproduktionen og omfatter tre fjerdedele af producenterne i Østrig, Slovenien og Finland, og at de tilsvarende tal også er særdeles væsentlige i omkring yderligere 10 andre lande; bemærker ligeledes, at græsarealerne i de fleste af disse fugtige bjergområder og også i randområderne primært anvendes til malkekvægsbestande, hvilket medfører, at landskaberne holdes tilgængelige og beboede og dermed er gavnlige for turismen, biodiversiteten og miljøet;

3.  er af den opfattelse, at varige græsarealer og græsningsarealer, der generelt set ikke kan anvendes til andre formål end kvæg-, fåre- og gedeavl i disse områder, aldrig må behandles ringere end andre former for landbrugsjord, hvad angår beregningen af direkte betalinger fra søjle I;

4.  anser det for at være af afgørende betydning, at der øremærkes en præmie, der er forbundet med græsfodrede husdyr, under søjle I i den fælles landbrugspolitik og under POSEI i randområderne til bedrifter med græsningsarealer og foderarealer til husdyr; afviser eventuelle nye krav til fodring af drøvtyggere, der kan føre til et sammenbrud i den eksisterende landbrugspraksis;

5.  understreger den vigtige rolle, som koblede betalinger under søjle I i landbrugspolitikken spiller; påpeger, at medlemsstaterne i disse områder bør have supplerende muligheder for at koble betalinger, uanset om de er nationale eller EU-finansierede, således som det er aftalt i den aktuelle reform af den fælles landbrugspolitik;

6.  fremhæver nødvendigheden af, at der i den fælles landbrugspolitiks bestemmelser lægges behørig vægt på små bedrifter i disse områder, eftersom de strukturelt er mere arbejdsintensive, skal betale højere råvarepriser og yder et værdifuldt bidrag til opretholdelsen af beskæftigelsesniveauet og udviklingen af landdistrikterne;

7.  bemærker, at udløbet af mælkekvoterne i bjergområder og i EU's fjernområder skal evalueres særskilt i lyset af de særlige forhold i disse områder, såfremt der skal træffes målrettede foranstaltninger for at støtte og bevare produktionen;

8.  mener, at mælkeproduktionen er uerstattelig i visse randområder, og at Kommissionen og medlemsstaterne følgelig i disse områder bør anvende POSEI-programmerne til at øge støtten inden for direkte betalinger og markedsforanstaltninger og programmerne for udvikling af landdistrikter til at øge støtten inden for rammerne af søjle II i den fælles landbrugspolitik;

9.  opfordrer til, at der stilles yderligere foranstaltninger til rådighed som led i udviklingen af den fælles strategiske ramme med anvendelse af det regionale udviklingsprogram, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden; mener, at den fælles strategiske ramme bør fremme regionale udviklingskoncepter og strukturbevarende programmer, der har fokus på beskyttelse af landbruget og styrkelse af den forudgående og efterfølgende værdikæde;

10.  opfordrer medlemsstaterne og områderne til i givet fald inden for rammerne af udvikling af landdistrikterne at udarbejde et specifikt program for mælkeproduktion i disse områder;

11.  understreger i denne forbindelse behovet for at støtte konsolideringen eller etableringen af projekter, som skaber merværdi, som differentierer produkterne på baggrund af deres oprindelse, og som indeholder nye strategier for værdiforøgelse i bjergområderne og i EU's fjernområder; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om vidtrækkende foranstaltninger til støtte for etableringen og gennemførelsen af disse projekter og relaterede kollektive investeringer;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at modvirke, at græsarealer forsvinder, og til at tage højde for dette aspekt i lovgivningen om arealplanlægning;

13.  fremhæver, at foranstaltninger under søjle II, såsom kompensationsgodtgørelse, landbrugsmiljøpræmier, individuel eller kollektiv investeringsbistand til produktion, forarbejdning – uden i forbindelse med EU's fjernområder (som er omfattet af POSEI-ordningen) at glemme muligheden for at få produkter, der anses for at være afgørende for omstillingen af den regionale landbrugsproduktion, medtaget i den særlige forsyningsordning med henblik på at fastholde konkurrenceevnen – og afsætning, etableringsstøtte til unge landbrugere og støtte til fremme af kvalitet, diversificering, innovation og samarbejde (herunder med lokale myndigheder), er af stor betydning for en bæredygtig mælkeproduktion i disse områder; opfordrer derfor indtrængende til, at medlemsstaterne og regionerne gives en retlig ramme, finansiering og de nødvendige muligheder for at sikre udbetaling af tilstrækkelige og klart afgrænsede kompensationsgodtgørelser og til at fremme miljøvenlige, bæredygtige og økologiske former for landbrug; opfordrer til tilstrækkelige kompensationsgodtgørelser fra landbrugspolitikkens søjle II til at udligne de højere investeringsomkostninger ved mælkeproduktion i bjergområder og randområder, som skyldes det særlige terræn, disse områders fjerne beliggenhed, jordloddernes ekstreme opdeling og øernes geografiske adskilthed;

14.  kræver desuden, at der tilbydes målrettet investeringsstøtte, f.eks. i forbindelse med afskrivninger og renter på landbrugsbygninger, og at der stilles teknologi til rådighed for malkekvægbedrifter med udviklingspotentiale for at sænke produktionsomkostningerne og styrke bedrifternes konkurrenceevne;

15.  opfordrer medlemsstaterne til navnlig at fremme særlige foranstaltninger under søjle II, såsom andelssammenslutninger, med henblik på rationel udnyttelse af landbrugsmaskineri eller ‑bygninger;

16.  opfordrer Kommissionen til at omdefinere et sammenhængende udviklingsprojekt for landdistrikter og mælkeproduktion i bjergområder og i EU's fjernområder, ugunstigt stillede mælkeproduktionsområder og medlemsstater, hvor størstedelen af mælken produceres af meget små bedrifter;

17.  gør opmærksom på, at mælkeafhentningsomkostningerne og omkostningerne ved transport af det færdige produkt er særligt høje i bjergområder og randområder som følge af de betydelige logistiske problemer forbundet med transporten og de overordnet set små mængder mælk, der produceres på de enkelte bedrifter, hvorfor disse områder er såre geografisk og konkurrencemæssigt ugunstigt stillet; opfordrer til bistand til forarbejdningsanlæg, navnlig anlæg ejet af andelssammenslutninger, for at udligne de højere omkostninger for afhentning og produktion, herunder for råvarer, og transport af de færdige produkter i disse områder i forhold til mere gunstigt stillede områder;

18.  understreger, at der er behov for et markedsovervågningsredskab (mælkeobservatorium) for mælkeproduktion med henblik på at indsamle og udbrede data og oplysninger om produktion og forsyning, give tidlig varsling om markedsskævheder under hensyntagen til mangfoldigheden af mejeriprodukter og gennemføre eventuelle kortsigtede analyser i forbindelse med prisudsving for at finjustere tilpasningen af mælkemængderne til efterspørgslen på markedet;

19.  gør opmærksom på, at forarbejdning på stedet og afsætning på bedrifter eller bjerggræsgange betyder en forhøjet merværdi for småbedrifter og mikrobedrifter i bjergområder, EU's fjernområder og andre ugunstigt stillede områder og forøger disse områders turistpotentiale; understreger, at sådanne initiativer bør finansieres over landbrugspolitikkens søjle II;

20.  understreger, at de store afstande mellem regionerne i den yderste periferi og forbrugermarkederne skaber et behov for en dobbelt oplagring på linje med moderne logistikplanlægning; opfordrer følgelig indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af bestemmelserne om investeringer i disse områder at betragte disse oplagringsfaciliteter, der ligger uden for randområderne, som støtteberettigede;

21.  bemærker, at områder med bjerggræsgange samt de af EU's fjernområder, hvor der produceres mælk, især har behov for investeringer og særlige foranstaltninger med henblik på at fastholde eller genoprette et passende miljø for produktion, forarbejdning og salg af mælk;

22.  påpeger, at der bør træffes foranstaltninger, således at der er mulighed for håndværksmæssig produktion af typiske produkter;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med udarbejdelse af al lovgivning at tage hensyn til nødvendigheden af at undgå overdrevent bureaukrati og til at holde sundheds-, mærknings- og påbudte oplysningskrav inden for rimelighedens grænser for således at sikre, at de er gennemførlige for små producenter og forarbejdere;

24.  påpeger, at små landbrugere i bjergområder og ugunstigt stillede områder, som f.eks. de af EU's fjernområder, hvor der produceres mælk eller mejeriprodukter, bør støttes med hensyn til at oprette producentorganisationer, der styrker deres forhandlingsposition, eftersom det er væsentlig for små landbrugere i disse områder, at de fastholder og udvikler mere regionaliserede lokale markeder;

25.  understreger, at hygiejne- og afsætningsregler skal kunne tilpasses til markedernes størrelse og krav, og at hygiejnestandarderne følgelig bør være passende og anvendelige for landbrugere og mælkeforarbejdere i bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder;

26.  gør opmærksom på, at avlsmetoder med henblik på effektiv mælkeproduktion er særlig omkostningskrævende for mindre landbrug; opfordrer følgelig til fremme af opdræt, således at malkekvægbedrifter i disse områder kan avle deres egne husdyr af god kvalitet til trods herfor;

27.  er af den opfattelse, at der bør tilskyndes til etablering af mejeriproducentorganisationer i den hensigt at sikre tilstrækkelig adgang til markedet for alle landbrug og at oprette partnerskaber for fremme af landbrugs- og miljøturisme;

28.  gør opmærksom på, at producentorganisationer i tråd med den fælles markedsordning for frugt og grønt bør have mulighed for at oprette EU-finansierede operationelle programmer; mener i denne forbindelse, at producentorganisationer bør have mulighed for at fremme adgang til nye markeder, markedsudvikling, kvalitetskontrol og produktinnovation og reklameinitiativer, navnlig hvad angår den nye betegnelse ”bjergprodukt” eller andre valgfrie kvalitetsbetegnelser, som kan godkendes, beskyttede oprindelsesbetegnelser og andre kvalitetsmærker, såvel som for at fremme udviklingen af kvalifikationer og krisestyringsforanstaltninger;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide deres fælles forskningsprogrammer til at omfatte græsarealer og mælkeproduktion i bjergområder, EU's fjernområder og andre ugunstigt stillede områder og være særligt opmærksomme på disse i forbindelse med de fælles forskningsprojekter og tilskynde til innovative løsninger for disse områder, idet de skal være opmærksomme på behovet for at tackle produktivitets- og klimaændringsudfordringerne; mener, at denne forskning også bør sigte efter at identificere sundhedsmæssige fordele for forbrugerne;

30.  opfordrer Kommissionen til nøje at følge udviklingen i mælkeproduktionen i disse områder og evaluere den økonomiske indvirkning af udløbet af mælkekvoterne på malkekvægbedrifter i disse områder; anmoder Kommissionen om at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette spørgsmål senest i 2017 sammen med et lovgivningsmæssigt forslag, såfremt mælkeproduktionen er faldet betydeligt i disse regioner;

31.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med producenter, producentorganisationer og afsætningsorganer at udarbejde programmer, der f.eks. er baseret på kapitalrejsningsmodellen, for at afbøde de forventede hurtigt faldende mælkepriser;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at drage omsorg for en mere effektiv gennemførelse af EU's skolemælksprogram og især til i forbindelse med offentlige udbud at gøre det tilladt at henvise specifikt til mælk fra bjergegne med betegnelsen "bjergprodukt"; opfordrer også medlemsstaterne til at bruge korte leveringskæder i skolemælksprogrammerne for at stimulere den lokale mælkeproduktion og begrænse kulstofudledningen fra transporten;

33.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning om anvendelse af betegnelsen "bjergprodukt" at tage hensyn til de særlige forhold ved produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, som allerede reguleres af specifikke bestemmelser om oprindelse, ved at overveje at indføre fleksible ordninger for bjergområder, som på grund af deres specifikke ulemper, f.eks. vanskelighederne ved at producere foderplanter, risikerer at blive udelukket fra ordningerne i forordning (EU) nr. 1151/2012, hvilket er i strid med forordningens formål;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte, at forladte enge, øget udbytte af græsarealer og rational anvendelse heraf integreres i produktionscyklussen;

35.  henleder opmærksomheden på vigtigheden af foranstaltninger til at støtte unge landbrugeres etablering i bjergområder og i EU's fjernområder, eftersom gennemsnitsalderen i sådanne områder ligger over gennemsnittet;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe de nødvendige rammer for, at producenter og forarbejdere i bjergområder og ugunstigt stillede områder får adgang til uddannelse og lån;

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1. (2) EUT L 94 af 30.3.2012, s. 38. (3) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. (4) EUT L 271 af 30.9.2006, s. 63.