Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens statusrapport 2013 for Tyrkiet (SWD(2013)0417),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. oktober 2013 om "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014" (COM(2013)0700),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutningen af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet(1), af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet(2), af 29. marts 2012 om statusrapport 2011 for Tyrkiet(3), af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet(4) og af 13. juni 2013 om situationen i Tyrkiet(5),

—  der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

—  der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet(6) ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,

—  der henviser til Rådets konklusioner af hhv. 14. december 2010, 5. december 2011, 11. december 2012 og 25. juni 2013,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til konklusionerne i rapporten af 26. november 2013 fra Europarådets menneskerettighedskommissær, der belyser ordensmagtens upassende optræden ved protesterne i Gezi-parken,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet blev indledt den 3. oktober 2005, og til, at indledningen af sådanne forhandlinger er udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces, som er baseret på rimelige og strenge konditionaliteter og reformvilje;

B.  der henviser til, at Tyrkiet har forpligtet sig til at opfylde Københavnskriterierne, tilstrækkelige og effektive reformer, gode naboskabsforbindelser og en progressiv tilpasning til EU; der henviser til, at disse bestræbelser bør betragtes som en mulighed for, at Tyrkiet kan fortsætte sin moderniseringsproces;

C.  der henviser til, at EU fortsat bør være referencepunktet for reformer i Tyrkiet;

D.  der henviser til, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne samt EU's integrationskapacitet fortsat er udgangspunktet for tiltrædelse af EU i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006;

E.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 11. december 2012 godkendte Kommissionens nye tilgang til forhandlingsrammen for nye kandidatlande, der sætter retsstatsprincippet i centrum for udvidelsespolitikken, og bekræftede, at kapitel 23 (Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder) og kapitel 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed) er centrale i forhandlingsprocessen og bør tackles tidligt i forhandlingerne, således at der er klare benchmarks og tilstrækkelig tid til at indføre de nødvendige ændringer i lovgivningen og reformer i institutionerne og dermed en solid resultatliste for gennemførelsen;

F.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014" konkluderede, at Tyrkiet på grund af sin økonomi, strategiske placering og vigtige regionale rolle er en strategisk partner for EU og en værdifuld komponent i EU's økonomiske konkurrenceevne, samt at der var sket vigtige fremskridt med hensyn til reformer i de foregående 12 måneder; der henviser til, at Kommissionen krævede yderligere reformer og fremme af dialog på tværs af det politiske spektrum i Tyrkiet og i det tyrkiske samfund som helhed;

G.  der henviser til, at Tyrkiet for ottende år i træk fortsat ikke har gennemført bestemmelserne i associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol;

H.  der henviser til, at Tyrkiet for sin egen skyld og med henblik på at øge stabiliteten og fremme gode naboskabsforbindelser er nødt til at styrke sin indsats for at finde en løsning på endnu ikke afklarede bilaterale spørgsmål, herunder uafklarede retlige forpligtelser, stridigheder med landets umiddelbare naboer om landegrænser, maritime grænser og luftrum i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-charteret og folkeretten;

I.  der henviser til, at Tyrkiet har potentiale til at spille en afgørende rolle med hensyn til at diversificere energiressourcer og transitruter for olie, gas og elektricitet fra nabolandene til EU, og til, at der er mulighed for, at både Tyrkiet og EU kan få gavn af Tyrkiets rige vedvarende energiressourcer i forbindelse med indførelsen af en bæredygtig, kulstoffattig økonomi,

J.  der henviser til, at bekæmpelse af korruption på alle niveauer er et væsentligt element i et velfungerende retssystem;

K.  der henviser til, at Tyrkiet fortsat er aktivt engageret i landets bredere naboskabsområde og er en vigtig regional aktør;

Et troværdigt engagement og et stærkt demokratisk fundament

1.  glæder sig over statusrapport 2013 for Tyrkiet og er enig i Kommissionens konklusion om, at Tyrkiet er en strategisk partner for EU, og at der var sket vigtige fremskridt med hensyn til reformer i de foregående 12 måneder; understreger betydningen af og det presserende behov for yderligere reformer med henblik på at sikre større ansvarlighed og åbenhed i den tyrkiske forvaltning og fremme af dialog på tværs af det politiske spektrum og i samfundet som helhed, navnlig gennem reel inddragelse og styrkelse af civilsamfundet, samt fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i praksis; erindrer om, at princippet om magtens tredeling, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er centrale for ethvert demokrati, og fremhæver betydningen af en upartisk og uafhængig dommerstand for en ægte demokratisk stat;

2.  bemærker forandringspotentialet i forhandlingerne mellem Unionen og Tyrkiet og understreger betydningen af tæt dialog og samarbejde mellem Tyrkiet og EU om reformprocessen, således at forhandlingerne fortsat kan give Tyrkiet en klar referenceramme og troværdige benchmarks; understreger derfor betydningen af troværdige forhandlinger, der føres i god tro og er baseret på et gensidigt engagement fra både Tyrkiets og Unionens side med hensyn til reelle reformer, som bestyrker det tyrkiske samfunds demokratiske fundament, fremmer grundlæggende værdier og skaber positive forandringer i Tyrkiets institutioner, i dets lovgivning og i samfundets mentalitet; glæder sig derfor over åbningen af kapitel 22;

3.  bifalder undertegnelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet og indledningen af dialogen om visumlempelse den 16. december 2013; fremhæver betydningen af at nå frem til en fælles forståelse mellem Tyrkiet og EU af relevansen for begge parter af tilbagetagelsesaftalen og køreplanen for visumlempelse; opfordrer i denne forbindelse EU til at yde fuldstændig teknisk og økonomisk støtte til Tyrkiet til gennemførelsen af tilbagetagelsesaftalen og Tyrkiet til at sørge for passende politikker med sigte på at yde reel international beskyttelse til asylansøgere og sikre respekt for migranters menneskerettigheder; er af den opfattelse, at oprettelsen af Generaldirektoratet for Migrationsforvaltning og gennemførelsen af loven om udlændinge og international beskyttelse er et første positivt skridt i den retning; minder om, at Tyrkiet er et af de vigtigste transitlande for irregulær indvandring i EU, og understreger betydningen af en hurtig ratifikation af tilbagetagelsesaftalen og hurtig gennemførelse heraf over for alle medlemsstater; opfordrer Tyrkiet til at gennemføre den eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftale fuldstændigt og effektivt; fremhæver de klare fordele ved at lette adgangen til EU for forretningsfolk, akademikere, studerende og repræsentanter for civilsamfundet og opfordrer Tyrkiet og Kommissionen til at føre deres dialog videre med henblik på at gøre væsentlige fremskridt med hensyn til visumlempelse;

Opfyldelse af Københavnskriterierne

4.  udtrykker dyb bekymring over den seneste tids udvikling i Tyrkiet hvad angår påstandene om korruption på højt niveau; beklager, at de anklagere og politibetjente, der stod for den oprindelige efterforskning, er blevet fjernet, da dette er i strid med det grundlæggende princip om et uafhængigt retsvæsen og i høj grad påvirker udsigten til troværdige efterforskninger; finder det beklageligt, at tilliden mellem regeringen, domstolene, politiet og medierne har lidt et alvorligt knæk; opfordrer derfor indtrængende Tyrkiets regering til at vise sit fulde engagement i de demokratiske principper og afholde sig fra yderligere indblanding i efterforskningen og retsforfølgelsen af korruption;

5.  minder den tyrkiske regering om dens tilsagn om at udrydde korruption, navnlig ved at gennemføre hovedparten af de anbefalinger, der blev givet i evalueringsrapporterne fra 2005 fra Europarådets Gruppe af Stater mod Korruption (GRECO); opfordrer Tyrkiets regering til at sikre, at Revisionsretten fungerer ordentligt i overensstemmelse med gældende internationale standarder, og sikre fuld adgang til dens beretninger, herunder dem om sikkerhedsstyrkerne, for offentligheden og de berørte institutioner, med særlig henvisning til Tyrkiets Store Nationalforsamling; opfordrer Tyrkiet til at sikre, at alle ministerier samarbejder med Revisionsretten; understreger endnu en gang, at det er nødvendigt at indføre et kriminalpoliti, der er under domstolenes myndighed;

6.  påpeger den afgørende rolle, som et system med gensidig kontrol og tilsyn spiller i enhver moderne demokratisk stat, og den grundlæggende rolle, som Tyrkiets Store Nationalforsamling er nødt til at spille i centrum af Tyrkiets politiske system ved at tilvejebringe en ramme for dialog og konsensusskabelse på tværs af det politiske spektrum; udtrykker bekymring over den politiske polarisering og den manglende vilje fra regeringens og oppositionens side til at arbejde frem imod en konsensus om udarbejdelse af en ny forfatning for Tyrkiet; opfordrer indtrængende alle politiske aktører, regeringen og oppositionen til at arbejde sammen om at styrke en pluralistisk vision i de statslige institutioner og fremme moderniseringen og demokratiseringen af staten og samfundet; understreger civilsamfundsorganisationernes centrale rolle og behovet for at føre en passende dialog med offentligheden om reformprocessen; opfordrer det politiske flertal til aktivt at inddrage andre politiske kræfter og civilsamfundsorganisationer i drøftelserne vedrørende relevante reformer og tage hensyn til deres interesser og synspunkter på en inkluderende måde; understreger, at forfatningsreformen fortsat skal være topprioritet i processen med yderligere at modernisere og demokratisere Tyrkiet;

7.  er bekymret over påstandene om myndighedernes systematiske profilering af embedsmænd, politi og sikkerhedsstyrker på grundlag af religiøse, etniske og politiske tilhørsforhold;

8.  fremhæver det presserende behov for yderligere fremskridt med gennemførelsen af forfatningsændringerne fra 2010, navnlig vedtagelsen af love om beskyttelse af personoplysninger og om det militære retssystem samt love, der indfører foranstaltninger vedrørende positiv forskelsbehandling med henblik på at fremme lighed mellem kønnene; understreger vigtigheden af en nøje gennemførelse af disse lovgivningsmæssige ændringer, når de er vedtaget;

9.  roser Forligsudvalget for at have opnået konsensus om 60 forfatningsændringer, men udtrykker bekymring over, at dets arbejde er suspenderet, og at der ikke sker fremskridt i øjeblikket; er helt overbevist om, at arbejdet på en ny forfatning for Tyrkiet bør videreføres, da dette er afgørende for landets reformproces; understreger betydningen af inden for rammerne af forfatningsreformprocessen at opnå konsensus om et effektivt system for tredeling af magten og en inklusiv definition af statsborgerskab med henblik på at nå frem til en fuldstændig demokratisk forfatning, som sikrer lige rettigheder for alle befolkningsgrupper i Tyrkiet; fremhæver, at Tyrkiet som medlemsstat i Europarådet kan have gavn af en aktiv dialog med Venedigkommissionen om forfatningsreformprocessen; understreger, at forfatningsreformprocessen bør gennemføres på en gennemsigtig og inklusiv måde med fuld inddragelse af civilsamfundet i alle faser;

10.  udtrykker dyb bekymring over den nye lov om det høje råd af dommere og anklagere og henleder opmærksomheden på den magtfulde, centrale rolle, som justitsministeren tillægges, og som ikke er i overensstemmelse med princippet om et uafhængigt retsvæsen som en nødvendig forudsætning for et fuldt fungerende demokratisk system med gensidig kontrol og tilsyn; understreger, at reglerne vedrørende valg og sammensætningen af det høje råd af dommere og anklagere bør være i fuld overensstemmelse med europæiske standarder, og opfordrer Tyrkiets regering til grundigt at høre Europa-Kommissionen og Venedigkommissionen og ændre den nye lov om det høje råd af dommere og anklagere i overensstemmelse med deres anbefalinger;

11.  bifalder den demokratiseringspakke, regeringen fremlagde den 30. september 2013, og opfordrer regeringen til at gennemføre den hurtigt og fuldstændigt, behørigt at høre oppositionen og relevante civilsamfundsorganisationer i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelseslovgivningen samt fortsætte sine reformbestræbelser i retning af en ændring af valgsystemet (herunder en nedsættelse af 10 %-spærregrænsen) og en tilstrækkelig inddragelse af alle dele af det tyrkiske samfund med henblik på at styrke demokratiet og bedre afspejle den eksisterende pluralisme i landet; fremhæver det presserende behov for omfattende lovgivning vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling og oprettelse af et ligebehandlings‑ og ligestillingsnævn; opfordrer derfor regeringen til at sikre, at lovgivningen vedrørende hadforbrydelser yder beskyttelse til alle borgere og befolkningsgrupper, herunder LGBTI-personer; opfordrer regeringen til snarest muligt at tage skridt til at forbedre rettighederne for alevitterne; opfordrer til en yderligere indsats for at imødegå forskelsbehandlingen af romamindretallet og til at øge beskæftigelsesevnen og mindske skolefrafaldet;

12.  glæder sig over oprettelsen af nye institutioner, nemlig ombudsmandsinstitutionen og den tyrkiske nationale menneskerettighedsinstitution, som begyndte deres arbejde i 2013 og dermed har givet enkeltpersoner yderligere mekanismer til beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

13.  beklager dybt, at menneskeliv er gået tabt blandt demonstranter og politi, den overdrevne magtanvendelse fra politiets side og de voldelige handlinger, som nogle marginale grupper har begået; er af den opfattelse, at protesterne i Gezi-parken både er udtryk for, at der i Tyrkiet findes et aktivt civilsamfund, og at der hurtigt er behov for yderligere afgørende dialoger og reformer til fremme af grundlæggende værdier; finder det beklageligt, at det tilsyneladende ikke er lykkedes domstolene at straffe alle de statslige embedsmænd og politibetjente, som er ansvarlige for den overdrevne vold, tabet af menneskeliv og de alvorlige kvæstelser blandt demonstranterne i Gezi-parken, og bifalder derfor den igangværende administrative undersøgelse (iværksat af indenrigsministeriet), domstolsundersøgelserne og Ombudsmandens forespørgsler vedrørende klager over begivenhederne i Gezi-parken som en ny mulighed for at vise et reelt engagement i retsstatsprincippet og drage de ansvarlige til ansvar; forventer, at disse efterforskninger og undersøgelser behandler disse problemstillinger fuldstændigt og uden unødig forsinkelse; opfordrer Tyrkiet til at vedtage hensigtsmæssige interne klageprocedurer og oprette et uafhængigt tilsynsorgan vedrørende lovovertrædelser begået af politiet; er af den opfattelse, at begivenhederne i Gezi-parken understreger behovet for vidtrækkende reformer med henblik på at sikre respekt for forsamlingsfriheden; tilskynder indenrigsministeriet og politiet til at fastlægge metoder til håndtering af offentlige protester på en mere afdæmpet måde og opfordrer dem navnlig til ikke at anholde eller lægge hindringer i vejen for sundhedspersonale, advokater og andre faggrupper, der sikrer demonstranters grundlæggende rettigheder; er bekymret over retsforfølgelsen af sundhedspersonale, advokater, universitetsfolk, studerende og fagforeninger for deres fredelige optræden under begivenhederne i Gezi-parken;

14.  bemærker, at den hidtil usete bølge af demonstrationer også afspejler mange tyrkiske borgeres legitime stræben efter et mere velforankret demokrati; gentager, at regeringen i en demokratisk statsdannelse skal fremme tolerance og sikre religions- og trosfrihed for alle borgere; opfordrer regeringen til at respektere det tyrkiske samfunds mangfoldighed og rigdom;

15.  udtrykker dyb bekymring over den meget begrænsede dækning af begivenhederne i Gezi-parken i de tyrkiske medier og afskedigelsen af journalister, der kritiserede regeringens reaktioner på disse begivenheder; minder om, at ytringsfrihed og mediepluralisme, herunder digitale og sociale medier, er centrale for de europæiske værdier, og at en uafhængig presse er afgørende for et demokratisk samfund, da den gør det muligt for borgerne at tage aktivt del i de kollektive beslutningsprocesser på et informeret grundlag og således styrker demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den nye internetlov, som indfører overdreven kontrol med og overvågning af internetadgang og potentielt har mulighed for i betydelig grad at indvirke på ytringsfrihed, undersøgende journalistik, demokratisk kontrol og adgang til politisk mangfoldig information via internettet; henleder opmærksomheden på de alvorlige bekymringer, EU og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har givet udtryk for, og anmoder Tyrkiets regering om at revidere loven i overensstemmelse med europæiske standarder for mediefrihed og ytringsfrihed; gentager endnu en gang sin bekymring over, at de fleste medier er ejet af og koncentreret i store konglomerater med en bred vifte af erhvervsinteresser, og henleder opmærksomheden på det bekymrende og udbredte fænomen med selvcensur blandt medieejere og journalister; er bekymret over, at journalister er blevet afskediget fra stillinger i medierne som følge af, at de har kritiseret regeringen; er dybt bekymret over de procedurer, hvorefter ejerne af de kritiske medier straffes; udtrykker bekymring over konsekvenserne af akkrediteringen i statslige institutioner, som primært rammer oppositionens medier; udtrykker dyb bekymring over det særdeles høje antal journalister, der i øjeblikket er varetægtsfængslet, hvilket undergraver ytringsfriheden og medierne, og opfordrer Tyrkiets domstolsmyndigheder til at se på og behandle disse sager hurtigst muligt; fremhæver public service-mediernes særlige rolle med hensyn til at styrke demokratiet og opfordrer Tyrkiets regering til at sikre public service-mediernes uafhængighed og levedygtighed i overensstemmelse med europæiske standarder;

16.  udtrykker dyb bekymring over og utilfredshed med fraværet af reel dialog og høring om udkastet til internetloven og udkastet til loven om det høje råd af dommere og anklagere og bemærker, at dette i udpræget grad står i kontrast til tidligere eksempler på godt samarbejde; er dybt bekymret over, at internetloven og loven om det høje råd af dommere og anklagere fører Tyrkiet væk fra dets vej mod opfyldelse af Københavnskriterierne, og opfordrer Tyrkiets regering til at indgå i en reel, konstruktiv dialog om de to love og fremtidig lovgivning, især om medierne og retsvæsenet, og til at gøre sit yderste for at vække forhandlingsprocessen til live igen og udvise ægte engagement i landets EU-perspektiv, bl.a. via en reform af internetloven og loven om det høje råd af dommere og anklagere;

17.  udtrykker bekymring over den tyrkiske premierministers nylige udtalelser om, at han måske vil gå længere end den eksisterende lovgivning om internettet og forbyde Facebook og YouTube;

18.  bemærker, at parlamentets ad hoc-delegation for observation af retssager mod journalister i Tyrkiet, som blev nedsat i 2011, og som der henvises til i Parlamentets beslutninger om statusrapport 2011 for Tyrkiet og om statusrapport 2012 for Tyrkiet, har fremlagt den foreløbige rapport i 2013, som er baseret på faktuelle observationer, og vil fremlægge den endelige aktivitetsrapport den 1. april 2014;

19.  bemærker bekymringerne i det tyrkiske samfund over det overdrevent store omfang af Ergenekon-sagen, manglerne ved procedurerne samt påstandene om brug af usammenhængende bevismateriale mod de tiltalte, hvilket – lige som i Sledgehammer-sagen – har undergravet accepten af dommen; understreger endnu en gang i lyset af ovenstående, at KCK-sagen er nødt til bevise de tyrkiske demokratiske institutioners og domstoles styrke og korrekte, uafhængige, upartiske og gennemsigtige funktion samt en urokkelig og ubetinget forpligtelse til at respektere de grundlæggende rettigheder; opfordrer EU-delegationen i Ankara til nøje at overvåge den videre udvikling i disse sager, herunder en eventuel ankeprocedure og fængselsforholdene, og til at aflægge rapport til Kommissionen og Europa-Parlamentet;

20.  henleder navnlig opmærksomheden på Füsun Erdoğans og Pinar Seleks retssager; mener, at disse retssager er eksempler på manglerne i Tyrkiets retssystem, og udtrykker bekymring over, at sagen mod Pinar Selek har varet i 16 år; fastholder, at alle retssager bør gennemføres i åbenhed, respektere retsstatsprincippet og tilsikre rimelige vilkår;

21.  udtrykker bekymring over den tiltagende kulturelle splittelse i Tyrkiet over såkaldte livsstilssager, der medfører risiko for, at myndighederne vil begynde at blande sig i borgernes privatliv, som eksemplificeret i de seneste erklæringer om antallet af børn, kvinder bør få, om kollegieboliger til begge køn og om salg af alkohol;

22.  bemærker, at gennemførelsen af den tredje reformpakke for retsvæsenet har ført til løsladelse af et betydeligt antal tilbageholdte, og glæder sig over den fjerde reformpakke for retsvæsenet som et væsentligt skridt hen imod et tyrkisk retsvæsen, som er i overensstemmelse med EU's standarder og værdier; bemærker navnlig i) den nye, vigtige skelnen mellem ytringsfrihed og tilskyndelse til vold eller terrorhandlinger, ii) indskrænkningen af den strafbare handling at fremsætte anerkendende udtalelser om en lovovertrædelse eller en lovovertræder til tilfælde, hvor der er tydelig og overhængende fare for den offentlige orden, og iii) indskrænkningen af gerningsindholdet i den strafbare handling at begå en lovovertrædelse på vegne af en organisation, uden at være medlem af denne, til kun at omfatte væbnede organisationer;

23.   bifalder de initiativer, det høje råd af dommere og anklagere har taget for at fremme uddannelsen af et stort antal dommere og anklagere i menneskerettigheder og fremme en indgående, operationel forståelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; noterer sig vedtagelsen af handlingsplanen om forebyggelse af overtrædelser af den europæiske menneskerettighedskonvention og opfordrer regeringen til at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse heraf, således at alle problemer, der er rejst i Menneskerettighedsdomstolens domme, hvori Tyrkiet anses for at have overtrådt bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention, kan løses én gang for alle; tilskynder regeringen til at fortsætte med ambitiøse reformer af retsvæsenet, som bygger på behovet for at gøre fremskridt med hensyn til forsvaret for og fremme af de grundlæggende rettigheder; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt at prioritere en reform af antiterrorlovgivningen;

24.  opfordrer Tyrkiet til at forpligte sig til at modarbejde straffrihed og fuldføre bestræbelserne på at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol med et positivt resultat;

25.  bekræfter på ny betydningen af at åbne kapitel 23 (Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder) og kapitel 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed) tidligt i forhandlingsprocessen og lukke dem ved afslutningen; fremhæver, at dette vil være i overensstemmelse med Kommissionens nye tilgang til nye kandidatlande; minder om, at åbningen af disse kapitler er baseret på opfyldelsen af de betingelser, der er fastlagt i de officielle benchmarks, og understreger derfor, at hvis Tyrkiet fik de officielle benchmarks for åbningen af kapitel 23 og 24, ville det give landet en klar køreplan for og fremdrift i reformprocessen, og det ville navnlig være et klart anker for reformprocessen i Tyrkiet på grundlag af europæiske standarder med særlig henvisning til retsvæsenet; opfordrer derfor Rådet til at gøre en fornyet indsats for at levere de officielle benchmarks og i sidste ende, når de fastlagte kriterier er opfyldt, at åbne kapitel 23 og 24; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde mest muligt i dette øjemed; opfordrer Kommissionen til uden unødig forsinkelse at fremme dialog og samarbejde med Tyrkiet om retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt om retlige og indre anliggender inden for rammerne af den positive dagsorden;

26.  roser beslutningen i Generaldirektoratet for Religiøse Stiftelser om at tilbagegive det historiske Mor Gabriel-klosters jord til det syriske samfund i Tyrkiet i overensstemmelse med det løfte, regeringen gav i forbindelse med demokratiseringspakken; fremhæver betydningen af fortsat at sørge for passende retlige rammer for genetablering af alle religiøse samfunds ejendomsrettigheder; understreger, at det er vigtigt at fortsætte reformprocessen inden for områderne ytrings‑, tanke‑ og religionsfrihed, ved at trossamfund får mulighed for at opnå status som juridisk person, ved at alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse og afløsning af gejstlige fjernes, ved at de relevante domme fra Menneskerettighedsdomstolen og henstillingerne fra Venedigkommissionen efterleves, og ved at alle former for forskelsbehandling eller forhindringer på grund af religion udryddes; opfordrer Tyrkiets regering til at tage alevitternes anmodning om at anerkende deres cemevis som fuldgyldige gudsdyrkelsessteder op til overvejelse; fremhæver betydningen af, at alle hindringer for en snarlig genåbning af Halki-seminariet og for offentlig brug af den kirkelige titel økumenisk patriark fjernes; opfordrer Yargitay-retten til at omstøde sin afgørelse om at omdanne den historiske Hagia Sophia Kirke i Trabzon til en moské og presse på for kirkens øjeblikkelige genåbning som et museum;

27.  udtrykker støtte til den database om vold mod kvinder, som i øjeblikket er under udarbejdelse i ministeriet for familie- og socialpolitik; anmoder om, at den eksisterende lovgivning om oprettelse af krisecentre for kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, suppleres med passende opfølgningsmekanismer, når kommunerne ikke opretter sådanne centre; støtter familie- og socialministeriets bestræbelser på at få forhøjet straffen for tidlige tvangsægteskaber, som nødvendigvis må udryddes, og opfordrer det til at fortsætte ad denne vej; efterlyser en yderligere indsats for at udrydde såkaldte "æresdrab"; gentager sin bekymring over det lave niveau af social og økonomisk inddragelse af kvinder, og den lave andel af kvinder, der deltager i arbejdsstyrken, i politik og på ledelsesniveau i forvaltningsapparatet, og tilskynder regeringen til at vedtage passende foranstaltninger med henblik på at fremme en mere fremtrædende rolle for kvinder i Tyrkiets økonomiske og politiske strukturer; opfordrer de politiske partier til at træffe særlige foranstaltninger for yderligere at fremme kvinders position, for så vidt angår deltagelse i det politiske liv; fremhæver den centrale rolle, der spilles af almen og faglig uddannelse i at fremme den sociale og økonomiske inddragelse af kvinder og betydningen af at integrere kønsaspektet i lovgivningsprocessen og i gennemførelsen af lovene;

28.  støtter kraftigt regeringens initiativ med hensyn til at stræbe efter en løsning af det kurdiske problem på basis af forhandlinger med PKK med det formål at sætte en definitiv stopper for PKK's terroraktiviteter; glæder sig over, at undervisning på kurdisk nu er tilladt i privatskoler og tilskynder regeringen til at gennemføre de nødvendige reformer, der er rettet mod at fremme den kurdiske befolkningsgruppes sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder, herunder gennem undervisning i kurdisk i de offentlige skoler, med udgangspunkt i en tilstrækkelig høring af de relevante interessenter og oppositionen og med det overordnede mål at lette en reel åbning for kravene om grundlæggende rettigheder for alle borgere i Tyrkiet; anmoder Tyrkiet om at undertegne Europarådets europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; udtrykker bekymring over de mange retssager, som er indledt mod forfattere og journalister, der skriver om det kurdiske spørgsmål, og anholdelsen af flere kurdiske politikere, borgmestre og medlemmer af kommunalråd, fagforeningsfolk, sagførere, demonstranter og menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med KCK-retssagen; opfordrer oppositionen til aktivt at støtte forhandlingerne og reformerne som et vigtigt skridt til gavn for det tyrkiske samfund som helhed; opfordrer de tyrkiske myndigheder og Kommissionen til at arbejde tæt sammen om at vurdere, hvilke programmer under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), der kunne bruges til at fremme en bæredygtig udvikling i sydøst, inden for rammerne af forhandlingerne om kapitel 22;

29.  glæder sig over og forventer en hurtig gennemførelse af den tyrkiske regerings nylige hensigtserklæring vedrørende genåbning af det græske mindretals skole på øen Gökçeada (Imbros), hvilket er et positivt skridt til bevarelse af den bikulturelle karakter, der præger de tyrkiske øer Gökçeada (Imbros) and Bozcaada (Tenedos), i overensstemmelse med Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1625 (2008); bemærker imidlertid, at der er behov for yderligere tiltag med henblik på at løse det græske mindretals problemer, navnlig hvad angår dets ejendomsrettigheder; opfordrer i denne forbindelse de tyrkiske myndigheder til at opmuntre og gøre det lettere for emigrerede mindretalsfamilier, som ønsker at vende tilbage til øen, i betragtning af det svindende antal medlemmer af mindretallet;

30.  er af den opfattelse, at social dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende for udviklingen af et velstående og pluralistisk samfund og som et middel til at fremme social og økonomisk inddragelse i samfundet overordnet set; fremhæver betydningen af yderligere fremskridt inden for det socialpolitiske og beskæftigelsesmæssige område, navnlig med henblik på fjernelse af alle hindringer for at fagforeningerne kan fungere effektivt og uden hindringer, især i små og mellemstore virksomheder, udarbejdelse af en national beskæftigelsesstrategi, imødegåelse af sort arbejde, udvidelse af de sociale beskyttelsesmekanismers dækning og en forøgelse af beskæftigelsesraten for kvinder og personer med handicap; noterer sig indførelsen af ny lovgivning vedrørende fagforeningsrettigheder inden for såvel den offentlige som den private sektor, og opfordrer Tyrkiet til at gøre sit bedste for at bringe lovgivningen fuldt på linje med ILO-standarderne, navnlig retten til at strejke og retten til kollektive overenskomster; fremhæver betydningen af at åbne kapitel 19 om socialpolitik og beskæftigelse;

Opbygning af gode naboskabsforbindelser

31.  noterer sig Tyrkiets og Grækenlands fortsatte bestræbelser på at forbedre deres bilaterale forbindelser, bl.a. gennem bilaterale møder; finder det imidlertid beklageligt, at "casus belli"-truslen fra Tyrkiets Store Nationalforsamling over for Grækenland ikke er trukket tilbage; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand samt tyrkiske militærflys flyvninger over græske øer;

32.  opfordrer Tyrkiets regering til uden yderligere forsinkelse at undertegne og ratificere FN's havretskonvention (UNCLOS), som er en del af gældende fællesskabsret, og erindrer om, at Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone er fuldt lovlig; opfordrer Tyrkiet til at respektere alle EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, herunder dem, der vedrører efterforskning og udnyttelse af naturressourcer på territorier eller i farvande, der hører under deres højhedsområde;

33.  gentager sin stærke støtte til Cyperns genforening på grundlag af en retfærdig og gennemførlig aftale for begge befolkningsgrupper og glæder sig i denne forbindelse over den fælles erklæring fra lederne af de to befolkningsgrupper om at genoptage drøftelserne om en genforening af Cypern og begge parters tilsagn om at ville støtte en aftale baseret på en føderation bestående af to zoner og to samfund med politisk lighed, og at det forenede Cypern som medlems af FN og EU vil have status som en enkelt internationalt anerkendt juridisk person, fælles suverænitet og et fælles cypriotisk statsborgerskab; roser tilsagnet fra begge sider om at skabe en positive atmosfære med henblik på at sikre, at drøftelserne bliver succesfuldt, og til tillidsskabende foranstaltninger til støtte for forhandlingsprocessen; anmoder Tyrkiet om aktivt at støtte forhandlingerne med sigte på en retfærdig, omfattende og levedygtig aftale under FN's generalsekretærs auspicier og i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd; opfordrer Tyrkiet til at begynde at trække sine styrker tilbage fra Cypern og overdrage det afspærrede område Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984); opfordrer Republikken Cypern til at åbne Famagustas havn under tilsyn af EU's toldmyndighed for at fremme et positivt klima for et vellykket resultat af de igangværende genforeningsforhandlinger og til at tillade tyrkisk-cyprioter at handle direkte og lovligt, på en måde der er acceptabel for alle parter; tager forslagene fra Cyperns regering om ovenstående spørgsmål til efterretning;

34.  glæder sig over fælleserklæringen fra borgmester Alexis Galanos og borgmester Oktay Kayalp af 10. december 2013, i hvilken de udtrykker kraftig støtte til et genforenet Famagusta;

35.  glæder sig over Tyrkiets beslutning om at give Komitéen for Forsvundne Personer adgang til et afspærret militærområde på det nordlige Cypern og tilskynder Tyrkiet til at give komitéen adgang til relevante arkiver og militære områder med henblik på at opgrave lig; opfordrer til, at det arbejde, der udføres af Komitéen for Forsvundne Personer, tages særligt i betragtning;

36.  understreger vigtigheden af en sammenhængende og omfattende sikkerhedsmæssig tilgang til det østlige Middelhavsområde og opfordrer Tyrkiet til at tillade en politisk dialog mellem EU og NATO ved at ophæve sit veto mod EU-NATO-samarbejde, også om Cypern, og opfordrer parallelt hermed Republikken Cypern til at ophæve sit veto mod Tyrkiets deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur;

37.  opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at gå i gang med at normalisere deres forbindelser ved betingelsesløst at ratificere protokollerne om oprettelse af diplomatiske forbindelser, ved at åbne grænserne og ved aktivt at forbedre deres forbindelser, med særlig henvisning til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration;

Fremme af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet

38.  beklager dybt Tyrkiets afvisning af at opfylde landets forpligtelse til fuldt ud og uden forskelsbehandling at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet over for alle medlemsstater; minder om, at denne afvisning fortsat har betydelig indvirkning på forhandlingsprocessen;

39.  bemærker, at Tyrkiet fortsat er EU's sjettestørste handelspartner, og at EU er Tyrkiets største, idet 38 % af Tyrkiets samlede handel går til EU, og næsten 71 % af de direkte udenlandske investeringer kommer fra EU; bifalder Kommissionens igangværende evaluering af toldunionen mellem EU og Tyrkiet med henblik på at vurdere dens virkninger for begge parter og måder, hvorpå den kan opdateres, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at fjerne de resterende begrænsninger i den frie bevægelighed for varer;

40.  mener, at man i betragtning af Tyrkiets strategiske rolle som energiknudepunkt og kilde til rigelige vedvarende energiressourcer bør overveje et tæt samarbejde mellem EU og Tyrkiet om energi og overveje værdien af at indlede forhandlinger om kapitel 15 om energi med henblik på at skabe passende lovgivningsmæssige rammer; understreger vigtigheden af at inddrage Tyrkiet i udformningen af Europas energipolitik; understreger, at der bør gøres noget ved prioriteter vedrørende klimaændringer, vedvarende energi og energieffektivitet, og understreger i denne forbindelse potentialet for samarbejde mellem EU og Tyrkiet om grønne energianliggender; anmoder Kommissionen om at prioritere finansiering til vedvarende energiprojekter, energinetværket og interkonnektiviteten i Tyrkiet; anmoder Tyrkiet om fuldt ud at gennemføre lovgivning vedrørende miljøkonsekvensvurdering uden undtagelser for store projekter;

41.  noterer sig Tyrkiets øgede engagement i Sydøsteuropa, specielt i Bosnien-Hercegovina, og tilskynder de tyrkiske myndigheder til at bringe deres holdninger på linje med EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, koordinere diplomatiske aktiviteter med den højtstående repræsentant/næstformanden og udbygge samarbejdet med EU-medlemsstaterne yderligere;

42.  glæder sig over Tyrkiets engagement med hensyn til at yde humanitær bistand til knap 1 mio. syriske flygtninge; anmoder Tyrkiet om at overvåge sine grænser nøje for at forhindre krigere og våben i at komme ind til gavn for grupper, som med stor sandsynlighed er indblandet i systematiske menneskerettighedskrænkelser, eller som ikke går ind for overgangen til demokrati i Syrien; mener, at EU, Tyrkiet og andre regionale og internationale interessenter aktivt bør tilstræbe at udvikle en fælles strategisk vision med henblik på omgående at fremme en politisk og demokratisk løsning i Syrien og støtte politisk og økonomisk stabilitet i regionen, med særlig tanke på Jordan, Libanon og Irak; peger navnlig på den vanskelige situation for det syriske alawitiske flygtningesamfund, som har søgt tilflugt i udkanten af store byer, og anmoder Tyrkiet om at sikre, at bistanden kan nå effektivt frem til dem; understreger vigtigheden af at sikre adgang til uddannelse og beskæftigelse for flygtningebefolkningen og udtrykker samtidig bekymring over den samfundsøkonomiske indvirkning af flygtningesamfund på byer og landsbyer i nærheden af flygtningelejrene; anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund om at samarbejde tæt med Tyrkiet om at yde bistand til flygtningebefolkningen;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Menneskerettighedsdomstolen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Republikken Tyrkiet.

(1) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 59. (2) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 98. (3) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 38. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0184. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0277. (6) EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.