Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden henvisning, fjerde til syvende henvisning, præamblen i artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6,

–  der henviser til artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(4),

–  der henviser til "Second European Union Minorities and Discrimination Survey (EU-MIDIS II)" (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II)), som blev offentliggjort i december 2017 af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og FRA's rapport om erfaringer med racediskrimination og racistisk vold blandt mennesker af afrikansk afstamning i EU(5),

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2016(6),

–  der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

–  der henviser til adfærdskodeksen mod ulovlig hadfuld tale på internettet, som Kommissionen og førende IT-virksomheder samt andre platforme og sociale medier blev enige om den 31. maj 2016,

–  der henviser til FN's Racediskriminationskomités generelle henstilling nr. 34 af 3. oktober 2011 om racediskrimination mod mennesker af afrikansk afstamning,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/237 af 23. december 2013, som erklærede 2015-2024 for det internationale tiår for mennesker af afrikansk afstamning,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/16 af 18. november 2014, som indeholder aktivitetsprogrammet for gennemførelsen af det internationale tiår for mennesker af afrikansk afstamning,

–  der henviser til Durbanerklæringen og handlingsprogrammet fra verdenskonferencen mod racisme i 2001, hvori århundreders racisme, forskelsbehandling og uretfærdighed, som mennesker af afrikansk afstamning er blevet udsat for, anerkendes,

–  der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI),

–  der henviser til "Recommendation on the European Code of Police Ethics" (Rec(2001)10) (henstillingen om den europæiske kodeks om politietik) fra Europarådets Ministerkomité af 19. september 2001(7),

–  der henviser til noten af 25. juli 2017 fra Europarådets menneskerettighedskommissær med titlen "Afrophobia: Europe should confront this legacy of colonialism and the slave trade”,

–  der henviser til protokol nr. 12 om ikkeforskelsbehandling til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om grundlæggende rettigheder for personer af afrikansk oprindelse i Europa (O-000022/2019 B8‑0016/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der ud over betegnelsen "mennesker af afrikansk afstamning" også kan anvendes betegnelserne "afroeuropæer", "afrikansk europæer", "sort europæer", "afrocaribier" eller "sort caribier", og at de henviser til mennesker af afrikansk herkomst eller afstamning, som er født i, borgere i eller bosiddende i Europa;

B.  der henviser til, at begrebet "afrofobi", "afrifobi" og "racisme mod sorte" henviser til en bestemt form for racisme, herunder enhver form for vold eller forskelsbehandling, der næres af historiske overgreb og negative stereotyper og fører til udstødelse og umenneskeliggørelse af mennesker af afrikansk afstamning; der henviser til, at dette hænger sammen med kolonialismens og den transatlantiske slavehandels historisk undertrykkende strukturer som anerkendt af Europarådets højkommissær for menneskerettigheder;

C.  der henviser til, at der anslås at være 15 millioner mennesker af afrikansk afstamning i Europa(8), selv om indsamlingen af data om ligebehandling i EU's medlemsstater hverken er systematisk eller baseret på selvidentificering og ofte udelader efterkommere af migranter eller "tredjegenerationsmigranter" og senere generationer;

D.  der henviser til, at FRA har dokumenteret, at der er en stor mulighed for, at mindretal i Europa med rødder i afrikanske lande syd for Sahara udsættes for racisme og forskelsbehandling på alle livets områder(9);

E.  der henviser til, at det af "Second European Union Minorities and Discrimination Survey (EU-MIDIS II)" (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II)), som blev foretaget af FRA(10), fremgår, at unge respondenter af afrikansk afstamning på mellem 16 og 24 år i højere grad blev udsat for hadmotiveret chikane i de 12 måneder forud for undersøgelsen (32 %) end ældre respondenter, og at unge respondenter udsættes mest for cyberchikane, som falder med alderen;

F.  der henviser til, at historiske uretfærdigheder begået mod afrikanere og mennesker af afrikansk afstamning – herunder slaveri, tvangsarbejde, raceapartheid, massakrer og folkedrab i tilknytning til den europæiske kolonialisme og den transatlantiske slavehandel – stort set ikke er anerkendt, og at der ikke bliver taget hensyn til dem på institutionelt plan i EU-medlemsstaterne;

G.  der henviser til, at den fortsatte eksistens af diskriminerende stereotyper i nogle europæiske traditioner, herunder "blackfacing" (når hvide maler sig sorte i ansigtet for at imitere en karikeret version af "en sort mand"), fastholder dybt rodfæstede stereotyper om mennesker af afrikansk afstamning, hvilket kan forværre forskelsbehandlingen;

H.  der henviser til, at det vigtige arbejde, der udføres af de nationale ligestillingsorganer og det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet), bør bifaldes og støttes;

I.  der henviser til, at det i den årlige rapport(11) om hadforbrydelser fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODHIR) i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) konstateres, at mennesker af afrikansk afstamning ofte udsættes for racistisk vold, men at der i mange lande mangler juridisk bistand og finansiel støtte til ofrene, mens de kommer sig oven på voldelige angreb;

J.  der henviser til, at det primære ansvar for retsstatsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder ligger hos regeringerne, og at derfor ligger det primære ansvar for overvågning og forebyggelse af vold, herunder afrofobisk vold, og retsforfølgelse af gerningsmændene, hos regeringerne;

K.  der henviser til, at der er begrænsede data om racediskrimination i uddannelsessystemet, men at data tyder på, at børn af afrikansk afstamning i EU-medlemsstaterne får lavere karakterer end deres hvide jævnaldrende i skolen, og at tidligt skolefrafald er markant højere blandt børn af afrikansk afstamning(12);

L.  der henviser til, at voksne og børn af afrikansk afstamning befinder sig i en stigende sårbar situation, når de er i politiets varetægt, idet der er blevet registreret talrige tilfælde af vold og dødsfald; og at der rutinemæssigt anvendes racemæssig profilering, diskriminerende ‑visitationer‑ og overvågning i forbindelse med magtmisbrug inden for retshåndhævelse, forebyggelse af kriminalitet, terrorbekæmpelse eller immigrationskontrol;

M.  der henviser til, at der ganske vist findes retsmidler mod forskelsbehandling, men at der er behov for stærke og specifikke politikker til at imødegå den strukturelle racisme, som mennesker af afrikansk afstamning udsættes for i Europa, herunder inden for beskæftigelse, uddannelse, sundhed, strafferet og politisk deltagelse og i forbindelse med konsekvenserne af politikker og praksisser vedrørende migration og asyl;

N.  der henviser til, at mennesker af afrikansk afstamning i Europa udsættes for forskelsbehandling på boligmarkedet og oplever en geografisk segregation i lavindkomstområder med boliger, der er af dårlig kvalitet og trange;

O.  der henviser til, at mennesker af afrikansk afstamning hele vejen op gennem historien har bidraget betydeligt til opbygningen af det europæiske samfund, men at et stort antal af dem udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet;

P.  der henviser til, at der er uforholdsmæssigt mange mennesker af afrikansk afstamning blandt den europæiske befolknings lavere indkomstlag;

Q.  der henviser til, at mennesker af afrikansk afstamning er overvældende underrepræsenteret i politiske og lovgivende institutioner på både europæisk, nationalt og lokalt plan i Den Europæiske Union;

R.  der henviser til, at politikere af afrikansk afstamning stadig udsættes for skandaløse angreb i det offentlige rum på både nationalt og europæisk plan;

S.  der henviser til, at den racisme og forskelsforhandling, som mennesker af afrikansk afstamning udsættes for, er strukturel og ofte kombineret med andre former for forskelsbehandling på grundlag af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering;

T.  der henviser til, at en stigning i afrofobiske angreb i Europa på det seneste er direkte rettet mod tredjelandsstatsborgere og navnlig flygtninge og migranter;

1.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at anerkende, at mennesker af afrikansk afstamning udsættes for racisme, forskelsbehandling og fremmedhad og at de generelt ikke nyder de samme menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, hvilket er ensbetydende med strukturel racismeo, og at de er berettiget til beskyttelse mod disse uligheder både som enkeltpersoner og som gruppe, herunder positive foranstaltninger til fremme og fuld og lige udnyttelse af deres rettigheder;

2.  mener, at aktiv og meningsfuld social, økonomisk, politisk og kulturel deltagelse fra mennesker af afrikansk afstamning er afgørende for at bekæmpe fænomenet afrofobi og sikre inklusion af mennesker af afrikansk afstamning i Europa;

3.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-ramme for nationale strategier til social inklusion og integration af mennesker af afrikansk afstamning;

4.  fordømmer på det kraftigste enhver form for fysiske eller verbale angreb på mennesker af afrikansk afstamning i både offentlige og private sfærer;

5.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til officielt at anerkende og markere historien vedrørende mennesker af afrikansk afstamning i Europa – herunder tidligere og fortsat eksisterende uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden såsom slaveri og transatlantisk slavehandel eller andre overgreb begået under den europæisk kolonialisme, men også de enorme resultater og positive bidrag fra mennesker af afrikansk afstamning – ved på EU-plan og på nationalt plan officielt at anerkende den internationale mindedag for ofrene for slaveriet og den transatlantiske slavehandel og indføre særlige måneder, hvor historien vedrørende mennesker af afrikansk afstamning mindes( "Black History Months");

6.  opfordrer medlemsstaterne og de europæiske institutioner til formelt at markere både FN's internationale tiår for mennesker af afrikansk afstamning og træffe effektive foranstaltninger til at gennemføre aktivitetsprogrammet i en ånd af anerkendelse, retfærdighed og udvikling;

7.  minder om, at nogle medlemsstater har taget skridt til at tilbyde meningsfulde og effektive muligheder for at klage over fortidens tilfælde af uretfærdighed og forbrydelser mod menneskeheden, der er blevet begået mod mennesker af afrikansk afstamning, eftersom de har haft en varig indvirkning på nutiden;

8.  opfordrer EU-institutionerne og resten af medlemsstaterne til at følge dette eksempel, som kan omfatte en form for oprejsning som f.eks. en offentlig undskyldning og tilbagelevering af stjålne genstande til deres oprindelseslande;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at afklassificere deres koloniale arkiver;

10.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en indsats for systematisk at bekæmpe etnisk forskelsbehandling og hadforbrydelser samt sammen med andre centrale interesseparter at udvikle effektive, evidensbaserede retlige og politiske modsvar på disse fænomener; mener, at data om etnisk forskelsbehandling og hadforbrydelser alene bør indsamles med det formål at udpege årsagerne til og bekæmpe fremmedhadsk og diskriminerende diskurs og handlinger i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer og EU's databeskyttelseslovgivning;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier til bekæmpelse af racisme, der tager fat på sammenligneligheden i vilkårene for personer af afrikansk oprindelse inden for områder som uddannelse, bolig, sundhed, beskæftigelse, politiarbejde, sociale ydelser, retssystemet og politisk deltagelse og repræsentation og til at tilskynde til deltagelse af personer af afrikansk oprindelse i tv-programmer og andre medier for på passende vis at tage hånd om deres manglende repræsentation samt manglen på rollemodeller for børn af afrikansk oprindelse;

12.  understreger den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller i bekæmpelsen af racisme og forskelsbehandling, og opfordrer til øget økonomisk støtte på europæisk, nationalt og lokalt plan til græsrodsorganisationer;

13.  opfordrer Kommissionen til at rette sin opmærksomhed mod mennesker af afrikansk afstamning i sine nuværende finansieringsprogrammer og i den næste flerårige periode;

14.  opfordrer Kommissionen til at oprette et særligt team i Kommissionens relevante tjenestegrene med særlig fokus på spørgsmål vedrørende afrofobi;

15.  insisterer på, at medlemsstaterne skal gennemføre og på passende vis håndhæve Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, navnlig ved at inddrage fordomsrelaterede bevæggrunde til forbrydelser baseret på racemæssig, national eller etnisk oprindelse som en skærpende omstændighed med henblik på at sikre, at hadforbrydelser mod mennesker af afrikansk afstamning registreres, efterforskes, retsforfølges og sanktioneres;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at reagere effektivt på hadforbrydelser, herunder ved at efterforske, om forbrydelserne er motiveret af fordomme om racemæssig, national eller etnisk oprindelse og at sikre, at hadforbrydelser mod personer af afrikansk oprindelse registreres, efterforskes, retsforfølges og straffes;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at sætte en stopper for racemæssig eller etnisk profilering inden for alle former for strafferetlig håndhævelse, terrorbekæmpelse og immigrationskontrol og til officielt at anerkende og bekæmpe praksisser med ulovlig forskelsbehandling og vold ved at uddanne myndighederne i bekæmpelse af racisme og fordomme;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og bekæmpe racistiske og afrofobiske traditioner;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge racerelaterede fordomme i deres strafferetlige systemer, uddannelsessystemer og sociale tjenester og til at tage proaktive skridt til at sikre et lige retssystem og forbedre forbindelserne mellem de retshåndhævende myndigheder og mindretalssamfund, sikre lige uddannelse og forbedre forbindelserne mellem undervisningsmyndigheder og mindretalssamfund og sikre lige sociale tjenester og forbedre forbindelserne mellem sociale myndigheder og mindretalssamfund, navnlig med sorte befolkningsgrupper og mennesker af afrikansk afstamning;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at voksne og børn af afrikansk afstamning har lige adgang til uddannelse og omsorg af høj kvalitet uden forskelsbehandling og opdeling, og til om nødvendigt at yde passende læringsstøtteforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at gøre historien vedrørende mennesker af afrikansk afstamning til en del af undervisningsplanerne og til at fremlægge et omfattende perspektiv på kolonialismen og slaveriet, hvori også den historiske og nutidige negative indvirkning af kolonialismen og slaveriet på mennesker af afrikansk afstamning anerkendes, og til at sikre, at lærerne er tilstrækkeligt uddannet til at varetage denne opgave og udrustet til at håndtere mangfoldighed i klasseværelset;

21.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme og støtte tiltag til fremme af beskæftigelse, iværksætteri og styrkelse af den økonomisk indflydelse blandt mennesker af afrikansk afstamning og bekæmpe arbejdsløshed blandt dem, der ligger over ‑gennemsnittet, og forskelsbehandlingen af dem på arbejdsmarkedet;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling af mennesker af afrikansk afstamning på boligmarkedet og træffe konkrete tiltag til at bekæmpe ulighed i forbindelse med adgang til boliger samt sikring af passende boliger;

23.  opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til - idet de tager hensyn til eksisterende lovgivning og praksis - at sørge for, at migranter, flygtninge og asylansøgere kan rejse ind i EU ad sikre og lovlige veje;

24.  opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til effektivt at sikre, at EU ikke finansierer, støtter eller samarbejder med organisationer eller grupper, der er involveret i eller forbundet med slaveri, menneskehandel, tortur og afpresning af sorte og afrikanske migranter;

25.  opfordrer de europæiske institutioner til at vedtage en strategi til fremme af mangfoldighed i og inklusion af arbejdsstyrken, hvori der fastlægges en strategisk plan for etniske og racemæssige mindretals deltagelse i arbejdsstyrken, som supplerer den eksisterende indsats i forbindelse hermed;

26.  opfordrer europæiske partier og politiske fonde samt parlamenter på alle niveauer i EU til at støtte og udarbejde tiltag, der tilskynder til politisk deltagelse af mennesker af afrikansk afstamning;

27.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med internationale aktører såsom OSCE, FN, Den Afrikanske Union og Europarådet samt andre internationale partnere med henblik på at bekæmpe afrofobi på internationalt plan;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (4) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (5) ‘Being Black in Europe’, november 2018, rapport med beskrivelse af resultater fra EU-MIDIS II. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0056. (7) https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805e297e (8) Se Afrophobia in Europe - ENAR Shadow Report 2014-15 (Afrofobi i Europa – ENAR's skyggerapport 2014-15) fra Det Europæiske Netværk mod Racisme, der er tilgængelig på: http://www.enar-eu.org/IMG/pdf/shadowreport_afrophobia_final_with_corrections.pdf (9) Se Second European Union Minorities and Discrimination Survey (EU-MIDIS II)(2017) (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling 2017 (EU-MIDIS II)) på http://fra.europa.eu/en/publication/2017/eumidis-ii-main-results (10) Ibid. (11) Se den seneste rapport fra 2016: http://hatecrime.osce.org/2016-data (12) FRA's udtalelse nr. 11.