Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-3573/2010Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-3573/2010

Tilrettelæggelse af arbejdstid for chauffører i EU

Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-3573/2010
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 117
Zbigniew Ziobro (ECR) , Mirosław Piotrowski (ECR) , Konrad Szymański (ECR) og Jacek Olgierd Kurski (ECR)

Den 28. april 2010 udtrykte Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender sin støtte til bestemmelserne i det ændrede direktiv 2002/15/EF[1] vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Chauffører, der arbejder som selvstændige, vil blive indbefattet af arbejdstidsreglerne på samme måde som chauffører, der er ansat i transportvirksomheder.

Det vil bl.a. få den konsekvens, at konkurrencen mellem SMV'er og store virksomheder, som ansætter erhvervschauffører, vil blive forvredet, og at arbejdsrytmen i små virksomheder og for selvstændige vil blive forstyrret i det tilfælde, hvor chaufførens opgaver bliver koblet sammen med andre aktiviteter inden for rammerne af erhvervsvirksomhedens drift.

Jeg vil derfor gerne spørge Kommissionen, om den har til hensigt at træffe foranstaltninger med henblik på, at forslaget om inklusion af selvstændige chauffører fjernes fra bestemmelserne i ovenstående direktiv?

EFT C 138 E af 07/05/2011