Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - P-3373/2001Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
P-3373/2001

Forbindelserne mellem EU og Den Palæstinensiske Myndighed

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3373/01
af Maurizio Turco (NI)
til Kommissionen

Den 18. november mødtes den europæiske trojka, bestående af den belgiske premierminister Guy Verhofstadt, Kommissionens formand Romano Prodi og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solana, med den israelske premierminister Ariel Sharon.

 

Ved den lejlighed skulle premierminister Ariel Sharon ifølge den internationale presse have opfordret EU til at ophøre med at finansiere Den Palæstinensiske Myndighed direkte, fordi disse penge, ifølge ham, tjener til at købe våben, som anvendes mod Israel. Kommissionens formand Romano Prodi skulle have svaret, at de 200 mio. euro, som EU har udbetalt i løbet af 14 måneder til Yassir Arafat, er blevet anvendt til at dække det palæstinensiske folks basale behov, hvorved det tilskyndes til fred.

 

Vil Kommissionen oplyse:

 

- hvilke aktiviteter der finansieres og – i givet fald – af hvilke grunde den finansierer Den Palæstinensiske Myndighed direkte og ikke handler gennem eksterne organisationer?

 

-  om der er blevet foretaget en kvantitativ og kvalitativ kontrol med anvendelsen af midlerne til Den Palæstinensiske Myndighed, og hvad resultaterne heraf var?

 

-  om den finder, at Den Palæstinensiske Myndighed overholder principperne i den "demokratiske klausul", hvis overholdelse EU's finansiering er betinget af?

 

EFT C 172 E af 18/07/2002