Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 2, 6, 7 og 29 i traktaten om Den Europæiske Union og EF-traktatens artikel 13, som forpligter medlemsstaterne til at opretholde meget høje standarder for menneskerettigheder og ikke-forskelsbehandling, og til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om racisme, fremmedhad og antisemitisme af 27. oktober 1994(1), 27. april 1995(2), 26. oktober 1995(3), 30. januar 1997(4) og 16. marts 2000(5), til betænkningen fra sit Undersøgelsesudvalg om Racisme og Fremmedhad fra 1990 og til Europa-Parlamentets skriftlige erklæring fra 7. juli 2000 om bevarelse af erindringen om holocaust(6),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad (EUMC)(7) og til EUMC's forskellige rapporter om racisme i EU, herunder om antisemitisme i EU 2002-2003 og om oplevelse af antisemitisme i Den Europæiske Union, begge offentliggjort i marts 2004,

-   der henviser til Berlin-erklæringen fra OSCE's anden konference om antisemitisme, der blev afholdt i Berlin den 28.-29. april 2004, og til OSCE's udnævnelse for nylig af en særlig repræsentant for bekæmpelse af antisemitisme,

-   der henviser til erklæringen fra den internationale Stockholm-konference om holocaust, der blev afholdt den 26.-28. januar 2000, hvori der opfordredes til øget uddannelse vedrørende holocaust,

-   der henviser til, at flere EU-medlemslande har erklæret den 27. januar 2005 national mindedag for holocaust;

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at 60-årsdagen den 27. januar 2005 for befrielsen af Nazi-Tysklands dødslejr i Auschwitz-Birkenau, hvor ialt op mod 1,5 millioner jøder, romaer, polakker, russere og fanger af forskellige andre nationaliteter samt homoseksuelle blev myrdet, ikke kun er en vigtig lejlighed for Europas borgere til at mindes og fordømme de ufattelige rædsler og den tragedie, der var forbundet med holocaust, men også giver anledning til at beskæftige sig med den foruroligende stigning i antisemitismen og navnlig i antisemitiske hændelser i Europa og til på ny at uddrage den bredere lære af erfaringerne og forstå farerne ved at forfølge personer på grund af race, etnisk oprindelse, religion, social klassificering, politisk observans eller seksuel orientering,

B.   der henviser til, at Europa ikke må glemme sin historie, og at nazisternes koncentrations- og udryddelseslejre er blandt de mest skammelige og pinagtige sider af vor verdensdels historie; der henviser til, at det er vigtigt, at erindringen om forbrydelserne i Auschwitz lever videre i de kommende generationer som en advarsel mod sådanne folkemord, der udspringer af foragt for andre mennesker, had, antisemitisme, racisme og totalitarisme,

C.   der henviser til, at der fortsat sker forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse på forskellige planer til trods for de vigtige foranstaltninger, Den Europæiske Union har vedtaget i medfør af EF-traktatens artikel 13,

D.   der henviser til, at jøder i Europa oplever en øget utryghed som følge af udbredelse af antisemitisme via internettet, der giver sig udslag i skændinger af synagoger, kirkegårde og andre religiøse steder og i angreb på jødiske skoler og kulturcentre samt på jødiske personer i Europa med mange tilskadekomne til følge;

E.   der henviser til, at holocaust har brændt sig ind i europæernes bevidsthed, navnlig på grund af det morderiske had til jøder og romaer begrundet i deres etniske eller religiøse identitet, men at antisemitisme og racemæssige og religiøse fordomme alligevel stadig udgør en meget alvorlig trussel mod ofrene herfor og mod europæiske og internationale værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper og derfor mod den generelle sikkerhed i Europa og i verden,

F.   der henviser til, at der er behov for en løbende dialog med medierne om, hvordan deres rapportering og kommentarer kan bidrage både positivt og negativt til opfattelsen og forståelsen af religiøse, etniske og racemæssige spørgsmål og til fremstillingen af den historiske sandhed,

1.   hylder alle nazismens ofre og er overbevist om, at varig fred i Europa må bygge på, at Europas historie bevares i erindringen; forkaster og fordømmer revisionistiske synspunkter og benægtelse af holocaust som skammelige og i modstrid med den historiske sandhed og er foruroliget over det stigende antal ekstremistiske og fremmedfjendske partier og den voksende offentlige accept af deres synspunkter;

2.   opfordrer Den Europæiske Unions institutioner, medlemsstaterne og alle europæiske demokratiske politiske partier til

3.   opfordrer Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes lokale, regionale og nationale myndigheder til at koordinere deres indsats til bekæmpelse af antisemitisme og af angreb på minoritetsgrupper, herunder romaner og tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne for at værne om principperne om tolerance og ikke-forskelsbehandling og fremme social, økonomisk og politisk integration;

4.   er overbevist om, at denne indsats også bør omfatte fremme af dialog og samarbejde mellem de forskellige samfundsgrupper på lokalt og nationalt niveau, herunder dialog og samarbejde mellem de forskellige kulturelle, etniske og religiøse grupper;

5.   bekræfter sin overbevisning om, at erindring og uddannelse er vitale elementer i bestræbelserne på at gøre intolerance, diskrimination og racisme til noget, der hører fortiden til, og opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at skærpe kampen mod antisemitisme og racisme ved at skabe øget bevidsthed, navnlig hos unge, om holocaust og den lære, der kan drages heraf, ved

6.   glæder sig over, at det luxembourgske formandskab har erklæret, at det agter at genoplive drøftelserne om forslaget til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad(8), og opfordrer Rådet til at nå til enighed om at forbyde opfordringer til racehad og religiøst had i hele EU, samtidig med at ytringsfriheden bevares;

7.   opfordrer Kommissionen til at indlede en fornyet gennemgang af anvendelsen af direktiv 2000/43/EF om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(9), med henblik på at styrke foranstaltninger i Den Europæiske Union til bekæmpelse af forskelsbehandling, og til at afholde en stor konference med deltagelse af alle berørte aktører, navnlig politiske repræsentanter, offentlige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan samt ikke-statslige organisationer og foreninger, der er aktive på dette område;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 323 af 21.11.1994, s. 154. (2) EFT C 126 af 22.5.1995, s. 75. (3) EFT C 308 af 20.11.1995, p. 140. (4) EFT C 55 af 24.2.1997, s. 17. (5) EFT C 377 af 29.12.2000, s. 366. (6) EFT C 121 af 24.4.2001, s. 503. (7) EFT L 151 af 10.6.1997, s. 1. (8) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 269. (9) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.