Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Det Internationale Polarår (fra marts 2007 til marts 2009),

-   der henviser til den ottende parlamentarikerkonference for den arktiske region, der blev afholdt i Fairbanks, Alaska den 12.-14. august 2008,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en politik for Arktis, der forventes at blive fremlagt i løbet af efteråret 2008,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om den nordlige dimension af 16. januar 2003(1), 17. november 2003(2), 16. november 2005(3) og 16. november 2006(4),

-   der henviser til konklusionerne fra 2005 i konsekvensvurderingsrapporten vedrørende klimaforholdene i Arktis,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at Kommissionen offentliggjorde en meddelelse af 10. oktober 2007 med titlen en integreret EU-havpolitik (KOM(2007)0575) ("den blå bog"),

B.   der henviser til dokumentet af 14. marts 2008 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen til Det Europæiske Råd om klimaændringer og international sikkerhed,

C.   der henviser til, at den arktiske regions geopolitiske og strategiske betydning er tiltagende, hvilket blev symboliseret ved placeringen af et russisk flag på havbunden under Nordpolen i august 2007,

D.   der henviser til FN's Havretskonvention (UNCLOS), der endnu ikke er blevet ratificeret af det amerikanske Senat og som ikke blev udformet med særligt henblik på de nuværende omstændigheder forårsaget af klimaændringer og de unikke konsekvenser af smeltende is i det arktiske hav,

E.   der henviser til, at deltagerne ved den seneste parlamentarikerkonference var udvalgte repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Canada, Danmark, Grønland, Island, Finland, Norge, Sverige, Rusland og USA, der drøftede søfartssikkerhed, sundhedspleje, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling,

F.   der henviser til, at den arktiske region i øjeblikket ikke er underlagt nogen specifikt udformede multilaterale regler og bestemmelser, eftersom man aldrig havde forventet, at det ville blive en farbar vandvej eller et område, der kunne udnyttes erhvervsmæssigt,

G.   der henviser til, at søtrafikken på de arktiske farvande er steget eksponentielt i de seneste år på grund at den stigende interesse i offshore olieboring og den stigende trafik af krydstogtskibe samt de muligheder, som Nordvestpassagen vil medføre,

H.   der henviser til, at den arktiske region måske har næsten 20 % af verdens uopdagede olie- og gasreserver,

I.   der henviser til Ilulissaterklæringen, der blev vedtaget af A5-landene (Danmark, Canada, Norge, Den Russiske Føderation og USA) i maj 2008,

J.   der henviser til, at Kommissionen deltog fuldt ud i konferencen om Arktis: Vores fælles sag, der blev arrangeret af Nordisk Ministerråd i Ilulissat (Grønland) den 9. og 10. september 2008; der henviser til, at Parlamentet tager formandens konklusioner vedrørende konferencen til efterretning,

K.   der henviser til, at ovennævnte konference om Arktis også fokuserede på klimaændringer i regionen, deres indvirkning på de oprindelige befolkningsgrupper og den mulige tilpasning hertil,

L.   der henviser til, at niveauet for den globale opvarmning i den arktiske region er meget højere end i resten af verden med en stigning på 2 grader i de sidste 100 år i forhold til et gennemsnit på 0,6 ° C i resten af verden,

M.   der henviser til, at ændringerne i klimaforholdene i Arktis allerede er så alvorlige, at inuitterne f.eks. ikke længere kan jage på traditionel vis, eftersom isen er for tynd til at kunne bære deres slæder, og at der samtidig er fare for, at habitaterne for dyr såsom isbjørne, hvalrosser og ræve vil forsvinde,

N.   der henviser til, at der er tre af EU's medlemsstater og yderligere to af EU's nærmeste nabolande, der deltager i det indre marked gennem EØS-aftalen, hvilket betyder, at EU og de associerede lande udgør mere end halvdelen af antallet af medlemmer af Det Arktiske Råd,

1.   er dybt bekymret over følgerne af klimaændringerne for den oprindelige befolknings levebrød i regionen, både for så vidt angår miljøet generelt (smeltende iskappe og permafrost, stigende vandstande og oversvømmelser) og det naturlige habitat (tilbagetrækningen af iskappen skaber problemer for isbjørnenes fødevaner), og understreger, at enhver international afgørelse om disse spørgsmål både fuldt skal inddrage og tage hensyn til alle befolkninger og nationer i den arktiske region;

2.   bemærker, at lufttemperaturen i Arktis i løbet af det 20. århundrede er steget med ca. 5o C, og at denne stigning er sket ti gange hurtigere end den generelle globale gennemsnitlige overfladetemperatur; understreger, at man har forudset en yderligere stigning på ca. 4-7° C i Arktis i løbet af de næste 100 år; mener derfor, at det ikke længere drejer sig om at stille en diagnose, men at det nu er på tide at træffe de nødvendige foranstaltninger;

3.   understreger, at arktiske arter og samfund har udviklet en helt særlig tilpasning til de barske vilkår ved polerne, hvilket har gjort dem ekstremt sårbare over for dramatiske ændringer i disse forhold; er meget bekymret over hvalrosser, isbjørne, sæler og andre havpattedyr, der kun er afhængige af havisen til hvile, diegivning, jagt og yngel, og som er særligt truede af klimaændringerne;

4.   glæder sig over den afsluttende erklæring, som blev vedtaget på den ottende parlamentarikerkonference for den arktiske region i Fairbanks den 14. august 2008;

5.   glæder sig over, at Arktis er omfattet af EU's politik om den nordiske dimension, men er overbevist om, at der skal gøres yderligere opmærksom på Arktis' betydning i en global sammenhæng gennem en selvstændig EU-politik for Arktis;

6.   understreger Arktis' betydning for det globale klima i denne sammenhæng og håber, at den eksisterende støtte til forskningsaktiviteter i regionen vil fortsætte efter Det Internationale Polarår;

7.   afventer med stor interesse den kommende meddelelse fra Kommissionen om den arktiske politik og håber, at den vil være det første skridt i retning af en meningsfuld arktisk EU-politik; opfordrer Kommissionen til som minimum at behandle følgende emner i sin meddelelse:

8.   opfordrer Kommissionen til at sætte energi- og sikkerhedspolitikken for den arktiske region på dagsordenen og til navnlig i den planlagte meddelelse om regionen at foreslå passende emner og procedurer for det arbejde, der i fællesskab skal udføres af EU og de arktiske stater, navnlig på områderne klimaændring, bæredygtig udvikling, energiforsyningssikkerhed og søfartssikkerhed;

9.   gør opmærksom på, at den arktiske region i kraft af sin betydning for det verdensomspændende klima og sit enestående naturmiljø fortjener særlig opmærksomhed efterhånden som EU udvikler sin holdning til COP 15 FN-konferencen om klimaændringer i København i 2009;

10.   mener ikke, at søtrafikken i regionen (både vedrørende turisme og offshore olieboring) tilnærmelsesvis overholder de internationale minimumssikkerhedsregler, der gælder i andre internationale farvande, hverken hvad angår beskyttelse af menneskeliv eller beskyttelse af miljøet, og opfordrer Kommissionen til snarest muligt at sikre, at der foretages de nødvendige ændringer af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO)-bestemmelser;

11.   understreger de eksterne aspekter af energipolitik og Arktis' rolle i fastsættelsen af en energipolitik for Europa som foreslået på Det Europæiske Råd i marts 2007;

12.   støtter Det Arktiske Råd i bevarelsen af den arktiske region som en region uden spændinger, der er åben for internationalt forskningssamarbejde, således at dens potentiale som fremtidig energiforsyningsregion kan udvikles fuldt ud inden for miljømæssigt bæredygtige rammer;

13.   er navnlig bekymret over den nuværende konkurrence om naturressourcerne i Arktis, der kan medføre sikkerhedstrusler for EU og en generel international ustabilitet;

14.   opfordrer Kommissionen til at spille en proaktiv rolle i Arktis ved i det mindste som det første skridt at påtage sig en status som observatør af Det Arktiske Råd og mener, at Kommissionen bør oprette en særlig afdeling for Arktis;

15.   foreslår, at Kommissionen forbereder sig på at iværksætte internationale forhandlinger med henblik på vedtagelse af en international aftale om beskyttelse af Arktis i lighed med traktaten om Antarktis som suppleret ved Madridprotokollen undertegnet i 1991, men som respekterer de grundlæggende forskelle, der skyldes Arktis' befolkningsgrundlag og de deraf følgende rettigheder og behov, som befolkningene og landene i Arktis har, men mener, at en sådan traktat som udgangspunkt i det mindste bør omfatte de ubefolkede områder og de områder, som ingen har gjort krav på, i midten af det Det Nordlige Ishav;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Norge, Island, Rusland, Canada, USA og de regionale samarbejdsparter.

(1) EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 283. (2) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 411. (3) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 73. (4) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 258.