Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 28,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(3),

–  der henviser til sine beslutninger om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, som er blevet vedtaget fra den 23. oktober 2007 til dato(4),

–  der henviser til meddelelser fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 2. juli 2008 (KOM(2008)0421) og 28. juli 2009 (KOM(2009)0394) om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2007 og 2008,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0236/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union for at afbøde de negative konsekvenser af globaliseringen for arbejdstagere, der rammes af kollektive afskedigelser, og vise sin solidaritet med disse arbejdstagere samt forbedre deres muligheder for genansættelse har etableret en Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen (i det følgende benævnt »EGF«) for at yde økonomisk støtte til individuelle programmer for faglig reintegrering, og at EGF maksimalt råder over en bevilling på 500 mio. EUR om året, som enten stammer fra den eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående regnskabsår eller fra forpligtelsesbevillinger, der er bortfaldet i de to foregående regnskabsår, undtagen de bevillinger, der er knyttet til udgiftsområde 1b i den finansielle ramme; der henviser til, at EGF blev oprettet som et fleksibelt, specifikt støtteinstrument, som skulle reagere hurtigere og mere effektivt på reintegration af arbejdstagere ramt af afskedigelser som følge af ændringer i verdenshandelen,

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union for at modvirke den stigende arbejdsløshed som følge af den økonomiske og finansielle krise og tage ved lære af erfaringerne i 2007 og 2008 har ændret reglerne for anvendelse af EGF i juni 2009, og at denne ændring angik alle ansøgninger, som skal indgives før den 31. december 2011, og bestod i en udvidelse af anvendelsesområdet for EGF, en lempelse og en præcisering af kriterierne for intervention, en midlertidig forhøjelse af samfinansieringssatsen og en forlængelse af medlemsstaternes frist for udnyttelse af den finansielle støtte,

C.  der henviser til, at udviklingen i de bevillinger, der blev anvendt i overensstemmelse med EGF mellem 2007 og slutningen af sidste halvår 2009, afslører beskeden gennemførelse af de tildelte midler, idet kun 80 mio. EUR er blevet anvendt ud af 1,5 mia. EUR, der var disponible, til 18 ansøgninger, til fordel for 24 431 arbejdstagere og 8 medlemsstater til et meget begrænset antal sektorer (særligt tekstil- og bilindustrien); der henviser til, at disse mangler også belyses ved forskellen mellem niveauet for oprindelige tildelinger og den endelige gennemførelse, idet 24,8 mio. EUR efterfølgende blev tilbagebetalt i forbindelse med de første 11 sager eller 39,4 % af de anvendte beløb,

D.  der henviser til, at det endnu ikke er muligt at vurdere, hvordan EGF fungerer i henhold til den reviderede forordning, da ansøgninger, der er indgået siden maj 2009, afventer afgørelse eller er ved at blive gennemført, men en mere intensiv brug af EGF har dog allerede kunnet konstateres, hvilket bekræfter relevansen af de ændringer, der er blevet gennemført, således at antallet af ansøgninger, der er blevet indgivet mellem maj 2009 og april 2010, er steget fra 18 til 46, de ønskede bidrag fra 80 til 197 mio. EUR, antallet af medlemsstater, der anmoder om støtte, fra 8 til 18, og antallet af arbejdstagere, der skal hjælpes næsten fordoblet (36 712 yderligere arbejdstagere), og de økonomiske sektorer, der er berørt, er blevet meget diversificeret,

E.  der imidlertid henviser til, at ni medlemsstater endnu ikke har udnyttet EGF, at de anvendte beløb ligger langt under det maksimale årlige disponible beløb på 500 mio. EUR, og de fleste anmodninger vedrører regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger over EU-gennemsnittet, og hvis arbejdsløshed stadig er moderat, og at det kan konkluderes, at forbedringerne af den oprindelige forordning ganske vist har været meget vigtige, men at de har været meget beskedne i forhold til det stigende antal kollektive afskedigelser i de seneste år,

F.  der henviser til, at forhøjelsen af tærsklen for samfinansiering fra 50 % til 65 % i forbindelse med revisionen i juni 2009 kan være en af de faktorer, der forklarer det stigende antal ansøgninger,

G.  der henviser til, at den lave udnyttelsesgrad for EGF i de fattigste regioner i EU dels skyldes nationale strategier, dels vanskeligheder med at fremme en konkretisering af kandidaturer, inden der træffes afgørelse på europæisk plan,

H.  der henviser til, at på trods af den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. juli 2008 med opfordring til en så hurtigt og effektivt økonomisk støtte fra EGF som muligt, er sagsbehandlingstiden fra tidspunktet for de kollektive afskedigelser til den dato, hvor EGF støtter den medlemsstat, der har ansøgt, stadig omkring 12-17 måneder, og at denne periode er en delvis forklaring på forskellen mellem antallet af arbejdstagere, som der er ansøgt om EGF-støtte til, og antallet af støttede arbejdstagere,

I.  der henviser til, at forslaget til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om samarbejde på budgetområdet(5) kun i begrænset omfang ændrer proceduren for anvendelse af EGF, idet trilogproceduren bliver frivillig i overensstemmelse med praksis, og at denne ændring ikke kan forventes at afhjælpe den tunge og langsommelige procedure,

J.  der henviser til, at ifølge Kommissionens midtvejsevaluering af IIA(6) er nødvendigheden af en specifik afgørelse fra budgetmyndighedens to parter en af de faktorer, der forsinker proceduren, og at dette ikke bør forhindre, at beslutninger om mobiliseringen af EGF fremskyndes og forenkles,

K.  der henviser til, at pålidelige og konsistente data om gennemførelsen af EGF siden ændringen heraf efter 2009 endnu ikke er tilgængelige, og finder, at der er behov for gennemskuelighed og periodiske rapporteringsforpligtelser,

L.  der konstaterer, at de 27 afgørelser, der er blevet truffet mellem 2007 og april 2010, alle har været positive og hvad angår beløb, har svaret til Kommissionens forslag,

M.  der henviser til, at globaliseringen og den økonomiske krises virkninger på beskæftigelsen vil vare ved efter 2013, og at det som følge heraf er sandsynligt, at tendensen til en stigning i antallet af ansøgninger vil fortsætte i de kommende år; der imidlertid henviser til, at hensigten med fonden ikke er, at den skal være en erstatning for manglen på innovation,

1.  mener, at merværdien af EGF som et af Den Europæiske Unions socialpolitiske instrumenter består i en synlig, specifik, rettidig og midlertidig finansiel støtte til individuelle programmer for omskoling og faglig reintegrering af arbejdstagere, der er ramt af kollektive afskedigelser i sektorer eller regioner, der oplever alvorlige sociale og økonomiske forstyrrelser;

2.  mener, at stigningen i antallet af anmodninger om intervention fra EGF og vanskelighederne med at anvende mobiliserings- og gennemførelsesprocedurerne kræver hurtige ændringer i de procedure- og budgetmæssige bestemmelser; understreger, at Kommissionen bør forbedre oplysningerne om og synligheden af EGF blandt medlemsstaterne og de potentielle modtagere af midler fra fonden; anmoder derfor Kommissionen om at fremskynde forelæggelsen af midtvejsevalueringen til den 30. juni 2011 og fremlægge et forslag til revision af EGF-forordningen for at afhjælpe de største mangler ved fonden inden udløbet af den aktuelle finansielle ramme;

3.  opfordrer Kommissionen til i sin fornyede undersøgelse at evaluere bidragene ud fra følgende kvalitative aspekter:

4.  opfordrer Kommissionen til i sin fornyede undersøgelse at evaluere bidragene ud fra et budgetmæssigt synspunkt, navnlig med hensyn til

5.  mener, at der ved revisionen af forordningen bør der tages hensyn til resultaterne af evalueringen af EGF's funktion samt de indhøstede erfaringer, og at der skal inkorporeres foranstaltninger, der kan være med til at reducere varigheden af proceduren for anvendelse af fonden væsentligt;

6.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en tilføjelse til forordningen om Globaliseringsfonden, hvorved medlemsstaterne forpligtes til at støtte deltagelsen af en arbejdstagersammenslutning i gennemførelsesfasen; opfordrer Kommissionen til at organisere udveksling af erfaringer og god praksis vedrørende arbejdstageres inddragelse i gennemførelsen af Globaliseringsfonden, så arbejdstagere i eksisterende og nye tilfælde kan drage nytte af den ekspertise, der er opnået fra tidligere tilfælde;

7.  understreger, at den tid, der er nødvendig for at tilvejebringe midler fra EGF, kan reduceres med 50 %, hvis følgende foranstaltninger udarbejdes og vedtages:

8.  opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne et sæt retningslinjer for udformning og gennemførelse af ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden, der tager sigte på en hurtig ansøgningsprocedure og en bred konsensus blandt interessenterne om den påtænkte strategi og de foranstaltninger, der forventes at blive indført for at sikre en effektiv reintegration af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde proceduren ved at forfinansiere de foranstaltninger, der skal iværksættes på datoen for ansøgningen, for at udnytte Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode mest muligt til de berørte arbejdstageres fordel;

9.  minder medlemsstaterne om, at de er forpligtede til på den ene side at inddrage arbejdsmarkedets parter fra begyndelsen af forberedelsen af ansøgningerne i overensstemmelse med artikel 5 i forordningen om Globaliseringsfonden og til på den anden side at overholde forordningens artikel 9, der pålægger medlemsstaterne at informere og orientere om de støttede foranstaltninger, idet oplysningerne også skal være henvendt til de berørte arbejdstagere, lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, og ligeledes til at standardisere procedurerne; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at samarbejdsudvalg inddrages inden påbegyndelsen af ethvert program for at sikre, at arbejdsmarkedets parter reelt hjælper med at udarbejde omstillingsplaner, der opfylder de ansattes og ikke virksomhedernes behov;

10.  anmoder medlemsstaterne om at indføre en kommunikations- og administrationsstruktur for Globaliseringsfonden på nationalt plan i samarbejde med alle interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, og udveksle bedste praksis på europæisk plan, hvilket vil sikre, at Globaliseringsfonden hurtigt og effektivt kan gribe ind i tilfælde af masseafskedigelser;

11.  minder om, at forordning (EF) nr. 1927/2006 giver mulighed for, at flere medlemsstater i fællesskab kan indgive ansøgning om støtte fra Globaliseringsfonden, hvis de berørte arbejdstagere i et geografisk område eller en given sektor ikke er koncentreret i én medlemsstat;

12.  mener, at en mere effektiv samordning mellem Kommissionen og Parlamentet vil fremskynde og forenkle procedurerne, hvorved beslutningsprocessens varighed kan reduceres, uden at det går ud over de relevante udvalgs behandling af ansøgningerne, og derfor:

13.  mener, at disse foranstaltninger, der umiddelbart ville forenkle og lette proceduren for anvendelse af EGF, kunne indføres i forordningen i forbindelse med revisionen, hvis de hidtidige erfaringer berettiger til noget sådant; er af den opfattelse, at ingen af disse foranstaltninger på nogen måde bør begrænse Parlamentets beføjelser som den ene af budgetmyndighedens parter, når der træffes beslutning om mobilisering af fonden;

14.  mener ikke, at det er tilstrækkeligt at forbedre proceduren, men at det er nødvendigt at forlænge den aktuelle undtagelsesordning, der blev indført i juni 2009, indtil udløbet af den flerårige finansielle ramme for at hjælpe arbejdstagere, der mister deres job på grund af den økonomiske og finansielle krise, og derfor bibeholde samfinansieringssatsen på 65 %, da de problemer, der ligger til grund for godkendelsen, langt fra er afhjulpet;

15.  konstaterer, at der for første gang inkluderes betalingsbevillinger til EGF i Kommissionens budgetforslag for 2011, og mener, at dette er et vigtigt element i det samlede oplæg til forvaltningen og synligheden af denne fond; mener imidlertid, at disse betalingsbevillinger muligvis ikke er tilstrækkelige til at dække de beløb, der er nødvendige til EGF-ansøgningerne i 2011; gentager derfor sit krav om ikke udelukkende at finansiere EGF-ansøgningerne gennem overførsler fra ESF-poster og opfordrer Kommissionen til at finde og anvende forskellige budgetposter til dette formål uden yderligere forsinkelse;

16.  understreger, at fremtiden for EGF vil blive afgjort inden for rammerne af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme; mener, at der til dette formål kunne undersøges flere muligheder; mener, at det især bør overvejes at oprette en uafhængig fond med bevillinger til forpligtelse og til betaling, og opfordrer Kommissionen til at stille forslag til finansiering af en sådan fond; mener, at enhver fremtidig reform af EGF bør opretholde dens fleksibilitet, som på nuværende tidspunkt udgør en komparativ fordel i forhold til EU's strukturfonde;

17.  understreger, at omdannelsen af de nuværende foranstaltninger under EGF til et permanent støtteinstrument for aktiv jobsøgning er udtryk for en politisk vilje til at opbygge en social EU-søjle, der kan supplere de sociale politikker i medlemsstaterne og forny den europæiske tilgang til faglig uddannelse; understreger på den baggrund, at EGF's mål bør være tydeligt adskilte i forhold til ESF og de europæiske programmer for livslang læring, idet EGF fokuserer på at forbedre den enkelte bistandsmodtagende arbejdstagers kvalifikationer og ikke på at opfylde erhvervslivets ønsker eller levere horisontale tjenester til uddannelsesinstitutioner;

18.  opfordrer de medlemsstater, der anvender Globaliseringsfonden, til at skabe synergier mellem Globaliseringsfonden, ESF og mikrofinansiering med henblik på at finde frem til den foranstaltning, der passer bedst til det enkelte tilfælde;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende Globaliseringsfonden til at gennemføre EU's mål, fremme nye kompetencer til nye, bæredygtige og grønne job af høj kvalitet i en given region og fremme iværksætterånd og livslang læring, for således at give arbejdstagerne mulighed for at udvikle deres personlige karriere og bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i EU i forbindelse med globaliseringen;

20.  anmoder Kommissionen om at forbedre sin orientering om anvendelsen af EGF ved at gøre de årlige meddelelser mere indholdsrige og regelmæssigt fremsende oplysninger til Europa-Parlamentet om medlemsstaternes gennemførelse af de finansielle bidrag;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) EUT L 406 af 30.12.2006, s 1. (3) EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26. (4) Vedtagne tekster af 25.3.2010 (P7_TA(2010)0071 og P7_TA(2010)0070), 9.3.2010 (P7_TA(2010)0044, P7_TA(2010)0043 og P7_TA(2010)0042), 16.12.2009 (P7_TA(2009)0107), 25.11.2009 (P7_TA(2009)0087), 20.10.2009 (P7_TA(2009)0049), 15.9.2009 (EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 46), 5.5.2009 (EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 165), 18.11.2008 (EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 84), 21.10.2008 (EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 117), 10.4.2008 (EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 75), 12.12.2007 (EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 260) og 23.10.2007 (EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 155). (5) KOM(2010)0073 af 3. marts 2010. (6) KOM(2010)0185 af 27. april 2010.