Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2094(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0374/2012

Indgivne tekster :

A7-0374/2012

Forhandlinger :

PV 10/12/2012 - 24
CRE 10/12/2012 - 24

Afstemninger :

PV 11/12/2012 - 8.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0470

Vedtagne tekster
PDF 184kWORD 41k
Tirsdag den 11. december 2012 - Strasbourg
En strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik
P7_TA(2012)0470A7-0374/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik (2012/2094(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 5. juli 2012 om fremme, beskyttelse og udnyttelse af menneskerettighederne på internettet, som anerkender betydningen af beskyttelse af menneskerettighederne og den frie informationsstrøm på internettet(1),

–  der henviser til FN's særlige rapportør, Frank La Rues rapport af 16. maj 2011 (A/HRC/17/27) og 10. august 2011 (A/66/290) om fremme og beskyttelse af menings- og ytringsfriheden, som understreger betydningen af internationale menneskerettighedsnormer og -standarder på området for menings- og ytringsfrihed på internettet som et kommunikationsmedium,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 28. marts 2008 (7/36), som fastsætter mandatet for FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menings- og ytringsfriheden,

–  der henviser til FN's rapport af 16. juni 2011 om vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder og gennemførelse af FN's »Protect, Respect and Remedy«-ramme (som er baseret på FN's særlige rapportør, John Ruggies arbejde),

–  der henviser til den resolution, som Den Interparlamentariske Unions styrelsesråd vedtog den 19. oktober 2011(2),

–  der henviser til den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati vedtaget af Rådet den 25. juni 2012(3),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. juni 2012 om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur - resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked - e-forvaltning som spydspids(6),

–  der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder virkninger for EU's strategiske menneskerettighedspolitik(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om blindes adgang til bøger og andre trykte produkter(8),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012 af 29. februar 2012, særlig opfordringen til at oprette en global fond for internetfrihed(9),

–  der henviser til meddelelse af 12. december 2011 om »no disconnect«-strategien fra kommissæren for den digitale dagsorden,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 12. december 2011 om menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil - en mere effektiv tilgang (COM(2011)0886),

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om det åbne internet og netneutraliteten i Europa(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–  der henviser til FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(11),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering(12),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen af 25. maj 2011 om en ny tilgang til nabolande i forandring (COM(2011)0303),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(14),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om forvaltning af internettet: de næste skridt(15),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om tingenes internet(16),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(17),

–  der henviser til sine beslutninger om uopsættelige sager om krænkelse af menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet, hvis de giver anledning til bekymring vedrørende digitale friheder,

–  der henviser til sin holdning af 27. september 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse(18),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 af 18. januar 2012 og om indførelse af eksportrestriktioner på ikt og overvågningsredskaber(19),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 264/2012 af 23. marts 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran og om indførelse af eksportrestriktioner på ikt og overvågningsredskaber(20),

–  der henviser til artikel 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til alle relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder den internationale konvention om civile og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention af 17. april 2003 til beskyttelse af den immaterielle kulturarv(21),

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de igangværende forhandlinger om EU's tiltrædelse af denne konvention,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0374/2012),

A.  der henviser til, at den teknologiske udvikling giver mennesker over hele verden mulighed for at bruge ny informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og få forbindelse til internettet, hvilket fremmer revolutionerende forandringer i samfundet, demokratiets funktion, samfundsforvaltningen, økonomien, erhvervslivet, medierne, udvikling og handel;

B.  der henviser til, at internettet er en væsentlig forudsætning for adgang til information, ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og økonomisk, social, politisk og kulturel udvikling;

C.  der henviser til, at der er global enighed om, at begrænsninger af grundlæggende rettigheder skal fastsættes ved lov, hvilket afspejles i international ret;

D.  der henviser til, at EU skal beskytte og fremme menneskerettighederne både offline og online;

E.  der henviser til, at inklusion, fremme af digitale færdigheder og mindskelse af den digitale kløft er afgørende for at kunne udnytte det kolossale potentiale i internettet og ikt;

F.  der henviser til, at ikt-redskaber har været centrale i organiseringen af sociale bevægelser og protester i forskellige lande, f.eks. i forbindelse med det arabiske forår, men at det også bruges til undertrykkelse gennem (masse)censur, overvågning og sporing af information og personer;

G.  der henviser til, at ikt også kan fungere som et nyttigt redskab for terrororganisationer ved planlægningen og udførelsen af angreb;

H.  der henviser til, at den sammenhæng, i hvilke teknologier anvendes, i høj grad bestemmer den virkning, de kan få som drivkraft for positive udviklinger eller for undertrykkelse;

I.  der henviser til, at disse ændringer skaber nye sammenhænge, der kræver en tilpasset anvendelse af eksisterende love på grundlag af en strategi til at integrere internettet og ikt i alle aspekter af EU's optræden udadtil;

J.  der henviser til, at internettet har blomstret og udviklet sig organisk til en platform af kæmpestor offentlig værdi; der henviser til, at misbrug af de nye muligheder og instrumenter, der er tilgængelige via internettet, imidlertid også skaber nye risici og farer;

K.  der henviser til, at internettet ligeledes er blevet en faktor for udviklingen af den internationale handel, hvilket nødvendiggør, at der udvises forsigtighed, særlig når det gælder forbrugerbeskyttelse;

L.  der henviser til, at der kun bør være begrænsninger i tilfælde, hvor internettet anvendes til ulovlige aktiviteter såsom tilskyndelse til had, vold og racisme, totalitær propaganda og børns adgang til pornografi eller seksuel udnyttelse af børn;

M.  der henviser til, at internettets globale og grænseløse karakter nødvendiggør nye former for internationalt samarbejde og forvaltning med flere interessenter;

N.  der henviser til, at artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union understreger, at: »Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende«;

O.  der henviser til, at netneutralitet er et væsentligt princip for det åbne internet og sikrer konkurrence og gennemsigtighed;

P.  der henviser til, at digital sikkerhed og digital frihed begge er vigtige og ikke kan erstatte hinanden;

Q.  der henviser til, at EU kun kan gå foran som et godt eksempel med hensyn til digitale friheder, hvis disse er sikret i EU;

Menneskerettigheder og udvikling

1.  anerkender, at den ucensurerede adgang til det åbne internet, mobiltelefoner og ikt har fået betydning for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder og har en positiv virkning, idet den øger rækkevidden for ytringsfrihed, adgang til information, ret til privatlivets fred og forsamlingsfrihed i hele verden;

2.  anerkender internettets og ikt's store potentiale som drivkraft og katalysator for opbygningen af fællesskab, civilsamfundets udvikling samt den globale økonomiske, sociale, videnskabelige, kulturelle og politiske udvikling, idet det bidrager til menneskehedens udvikling generelt; er dog opmærksom på nye risici og farer for menneskerettighederne ved misbrug af ikt;

3.  anerkender, at internettet og de sociale medier giver regeringerne mulighed for at føre et direkte diplomati og muliggør større mellemfolkelig kontakt rundt omkring i verden; understreger, at åbne debatter om idéer kan hjælpe med at gendrive ekstremisme og øge tværkulturel inddragelse og forståelse;

4.  mener, at kultur kan bidrage til at lette adgang og kontakt i tilfælde, hvor de politiske relationer er blokerede eller vanskelige; anerkender, at frihed og kultur er meget tæt indbyrdes forbundne, og at digitalt kulturelt diplomati er af strategisk interesse for EU;

5.  anerkender, at kunstnerisk frihed og frihed til at efterligne og genbruge spiller en vigtig rolle som hjørnestene for kreativitet og ytrings- og tankefrihed; er klar over den betydelige forekomst af undtagelser og begrænsninger inden for ophavsretsøkosystemet, særlig på områderne journalistik, citater, satire, arkiver, biblioteker og sikring af adgang til kulturarv og dennes anvendelighed;

6.  opfordrer Kommissionen til behørigt at beskæftige sig med det forhold, at visse lande undertrykker og kontrollerer borgere, civilsamfundsorganisationer og -aktivister, og at virksomhederne i visse lande spiller en stadig større teknologisk rolle i forbindelse med blokering af indhold og overvågning og identifikation af menneskerettighedsforkæmpere, journalister, aktivister og systemkritikere; opfordrer endvidere Kommissionen til at bekæmpe kriminaliseringen af legitime ytringer på internettet og indførelsen af restriktiv lovgivning, der berettiger sådanne foranstaltninger; fastslår derfor på ny, at en sådan fremfærd strider mod Københavnskriterierne;

7.  understreger, at det er nødvendigt, at blandt andre internetudbydere, softwareudvikleres hardwareproducenter og sociale netværkstjenester/medier anerkender og overholder principperne om virksomhedernes sociale ansvar, for at kunne garantere menneskerettighedsforkæmperes handlefrihed og sikkerhed samt ytringsfrihed;

8.  understreger, at fremme og beskyttelse af de digitale friheder bør integreres i alle EU's eksterne aktioner og i EU's finansiering og bistandspolitikker og -instrumenter og revideres hvert år for at sikre ansvarlighed og kontinuitet under ledelse af den højtstående repræsentant og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; opfordrer til en proaktiv tilgang i denne forbindelse og til, at der sikres samarbejde og koordination på horisontalt niveau mellem og inden for relevante EU-institutioner og -agenturer;

9.  støtter Kommissionen i dens erkendelse af, at sikker adgang til internettet er en del af Københavnskriterierne, og af, at begrænsninger af ytringsfriheden, også på internettet, må begrundes med et tvingende socialt behov og især skal stå i forhold til det legitime tilstræbte mål;

10.  er klar over de bekymringer med hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og frihedsrettighederne på internettet, der findes i alle lande, og over de kritiske sondringer, der har betydning for den sammenhæng, inden for hvilken ikt anvendes, såsom tilstedeværelsen af retsstatsprincippet og retten til klageadgang;

11.  opfordrer Kommissionen til at sikre kohærens mellem EU's optræden udadtil og sine interne strategier i forbindelse med forsvar for strengt nødvendige og forholdsmæssige begrænsninger af grundlæggende rettigheder og især i forbindelse med beskyttelsen af grundlæggende internationale retsprincipper, f.eks. at begrænsninger skal være baseret på lovgivning og ikke må indføres ad hoc i forskellige sektorer;

12.  opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at udnævne digitale friheder og »no disconnect«-strategien til nogle af sine vigtigste prioriteter;

13.  understreger, at effektive EU-udviklings- og menneskeretspolitikker kræver integration af ikt og mindskelse af den digitale kløft, hvilket forudsætter tilvejebringelse af grundlæggende teknologiske infrastrukturer, let adgang til viden og information og fremme af digitale færdigheder i hele verden;

14.  mener, at ikt er en forudsætning for gennemsigtighed og god forvaltning, færdigheder, uddannelse, seksuel og reproduktiv sundhedspleje, effektiv valgovervågning og katastrofebistand, særlig i afsidesliggende områder eller udviklingssamfund;

15.  understreger, at EU's udviklings- og menneskerettighedsprogrammer bør omfatte bistandsprogrammer, der fremmer de digitale friheder, først og fremmest i samfund i ikke-demokratiske lande samt i lande, der befinder sig i post-konfliktsituationer eller i en politisk overgangsperiode; mener, at EU-lovgivningseksperter er vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelse af modparter og indarbejdelse af grundlæggende rettigheder og principper i nye (medie)love og bestemmelser i tredjelande; mener, at støtte i form at opbygning af ikt-infrastruktur bør gives på betingelse af gennemførelse og opretholdelse af åben adgang til og information fra internettet samt digital frihed mere generelt;

16.  gør opmærksom på, at det er vigtigt at udvikle ikt i konfliktområder for at fremme fredsskabende aktiviteter på civilsamfundsniveau med henblik på at tilvejebringe en sikker kommunikation mellem de parter, der er involveret i en fredelig konfliktløsning, og dermed aktivt overvinde fysiske hindringer og risici i forbindelse med bilaterale kontakter for mennesker og organisationer i sådanne områder;

17.  håber, at en hensigtsmæssig udnyttelse af nye kommunikationsteknologier, særlig de sociale medier, kan bidrage til at styrke det direkte demokrati blandt EU's borgere og tredjelandsborgere, bl.a. ved at skabe sociale platforme til udformning af love;

18.  understreger, at den digitale indsamling af og udbredelse af beviser på menneskeretskrænkelser kan bidrage til den globale indsats mod straffrihed; mener, at sådant materiale bør kunne anvendes under den internationale (straffe)ret som bevis i retssager;

19.  fremhæver, at det er nødvendigt at sikre, at materialer på basis af sjældne jordarter, der anvendes til fremstilling af ikt, udvindes under iagttagelse af menneskerettighederne og arbejdsmarkedsrelaterede og miljømæssige rettigheder og ikke er genstand for monopolistisk adfærd eller handelsbegrænsninger af rent politiske årsager; mener, at en multilateral strategi for sikring af adgangen til sjældne jordarter på menneskelige vilkår er en nødvendighed for at nå disse mål;

Handel

20.  anerkender, at internettet er blevet en del af det offentlige rum, hvor der foregår nye former for handel på tværs af grænserne sideløbende med innovativ markedsudvikling og social og kulturel interaktion; mener, at digital frihed og handel på tværs af grænserne må gå hånd i hånd for at skabe og optimere forretningsmuligheder for de europæiske virksomheder i den globale digitale økonomi;

21.  er klar over, at det giver anledning til bekymring, at nogle borgere i stigende grad hader, hvad der ligger bag ordet ophavsret; anerkender den vigtige rolle, som udenrigshandelspolitikken har spillet i udformningen af mekanismer til håndhævelse af ophavsretten;

22.  beklager det forhold, at teknologier og tjenesteydelser fremstillet i EU nogle gange anvendes i tredjelande til at krænke menneskerettighederne gennem censur af information, masseovervågning og sporing af borgere og deres aktiviteter på (mobil)telefonnet og internettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at standse denne »handel med digitale våben«;

23.  opfordrer til et forbud mod eksport af repressive teknologier og tjenesteydelser til autoritære lande; mener, at et forbud af denne art bør danne præcedens for strukturelle restriktive foranstaltninger; finder dog, at det bør præciseres, at sådanne forbud skal besluttes fra tilfælde til tilfælde, idet der må tages hensyn til de specifikke forhold, når der er tale om konfliktområder eller autoritære styrer;

24.  betragter visse produkter og tjenester til jamming-, overvågnings- og aflytningsteknik som »engangsvarer« og opfordrer derfor til, at der udarbejdes en liste, der skal ajourføres regelmæssigt, over lande, der krænker ytringsfriheden i forbindelse med menneskerettighederne, og hvortil eksport af de omtalte »engangsvarer« bør forbydes;

25.  understreger behovet for at gennemføre og overvåge EU-sanktioner mod teknologier på EU-plan for at sikre, at medlemsstaterne overholder reglerne i samme omfang, og at der opretholdes ens konkurrencevilkår;

26.  understreger, at Kommissionen bør kunne tilbyde virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt de skal ansøge om en eksporttilladelse, realtidsoplysninger om lovligheden eller de potentielle skadelige virkninger af handelsaftaler; dette bør også gælde EU og EU-baserede virksomheder, som indgår aftalemæssige forbindelser med tredjelandsregeringer enten med henblik på at opnå driftstilladelser eller forhandle spærreklausuler eller ved at acceptere offentlig deltagelse i virksomhedsaktiviteter eller offentlig brug af netværk og tjenester;

27.  understreger betydningen af at beskytte forbrugernes rettigheder i forbindelse med internationale aftaler vedrørende ikt;

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i løbet af 2013 at fremsætte forslag, der kræver øget gennemsigtighed og ansvar i EU-baserede virksomheder samt oplysninger om politikker for menneskerettighedskonsekvensanalyser med henblik på at forbedre overvågningen af eksporten af ikt, produkter og tjenesteydelser, der har til formål at blokere websteder, foretage masseovervågning, sporing og overvågning af enkeltpersoner, bryde ind i private (e-mail)konversationer og filtrere undersøgelsesresultater;

29.  opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til en EU-lovramme, der forpligter virksomheder i medlemsstaterne, der deltager i offentlige udbud, til at gennemføre menneskerettighedskonsekvensanalyser for de relevante ikt'er begyndende med F&U-fasen og sikre, at ikt ikke er medvirkende til eventuelle krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande;

30.  mener, at virksomhederne bør udvikle og følge en forretningspraksis, der sikrer overvågning af de mulige følger af nye ikt-produkter for menneskerettighederne, bl.a. i forsknings- og udviklingsfasen, og sikre, at produkterne ikke anvendes i forbindelse med eventuelle menneskerettighedskrænkelser i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at stille en bred vifte af oplysninger til rådighed for EU-virksomheder, der giver dem mulighed for at opnå den rette balance mellem forretningsinteresser og virksomhedernes sociale ansvar.

31.  beklager i denne forbindelse den aktive deltagelse af europæiske virksomheder og internationale virksomheder, der opererer i EU, i lande, hvor regeringerne anvender undertrykkende politikker mod menneskerettighedsaktivister og systemkritikere med hensyn til digitale rettigheder, internetadgang og ikt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udelukke virksomheder, der er involveret i sådanne aktiviteter, fra udbudsprocedurer og indkaldelser af tilbud på EU-plan;

32.  opfordrer Kommissionen til at give EU-virksomheder omfattende information og retningslinjer baseret på FN's »Ruggie-principper« for at sikre hensyntagen både til virksomhedernes erhvervsinteresser og deres sociale ansvar;

33.  understreger, at det er nødvendigt at overveje virkningen af fastsættelse af teknologiske standarder for ikt- og telekommunikationsprodukter og -tjenesteydelser i EU, når sådanne varer og tjenesteydelser eksporteres til tredjelande, hvor begreber såsom »lovlig aflytning« har forskellige implikationer, f.eks. i lande, hvor retsstatsprincippet ikke eksisterer;

34.  anerkender, at internettet er blevet et offentligt rum og et marked, hvor den frie informationsstrøm og adgang til ikt er en nødvendighed; mener derfor, at digitale friheder og fri handel skal fremmes og beskyttes samtidigt for at tilskynde og støtte den frie udveksling af ideer såvel som de øgede forretningsmuligheder for EU-borgerne i en i stigende grad digital global økonomi;

35.  opfordrer til, at der indarbejdes betingelsesklausuler i EU's frihandelsaftaler, som fastsætter gennemsigtige garantier for en uindskrænket adgang til internettet og sikrer en frie informationsstrøm;

36.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at mandaterne til multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger såvel som gennemførelsen af selve forhandlingerne effektivt bidrager til opnåelsen af EU's vigtige målsætninger, især fremme af dens værdier såsom demokrati og retsstatsprincippet, opnåelsen af et virkeligt digitalt indre marked og respekt for politikken for udviklingssamarbejde;

37.  opfordrer EU til at støtte de europæiske virksomheder politisk, der modtager opfordringer til at fjerne brugergenereret indhold eller til at stille personoplysninger til rådighed på måder, der indebærer overtrædelse af grundlæggende rettigheder og begrænser friheden til at drive virksomhed;

38.  opfordrer EU til at imødegå og minimere den ekstraterritoriale virkning af tredjelandes lovgivning på EU-borgere og -virksomheder på internettet;

39.  bemærker, at e-handel har udviklet sig uden for de traditionelle reguleringsmæssige rammer for handelen; understreger betydningen af et øget internationalt samarbejde inden for WTO og WIPO for at beskytte og sikre udviklingen af det globale digitale marked; opfordrer til en revision og ajourføring af den nuværende aftale om informationsteknologi (ITA) i WTO og til, at EU undersøger mulighederne for en international aftale om digital økonomi;

40.  opfordrer Kommissionen til ikke at overdrage håndhævelse og krav vedrørende ophavsret til økonomiske aktører i fremtidige handelsaftaler og til at sikre, at indgreb i internet-frihed via lovgivningen kun kan gennemføres i henhold til retsstatsprincippet og med et retligt påbud;

41.  mener, at begrænsninger for EU-virksomheders og internetforbrugeres adgang til (digitale) markeder i form af massecensur i tredjelande udgør protektionistiske foranstaltninger og handelsbarrierer; opfordrer Kommissionen til at forelægge en strategi til imødegåelse af tredjelandes foranstaltninger, som indskrænker adgangen for EU-virksomheder til deres onlinemarkeder;

42.  opfordrer EU til at bestræbe sig på at sikre, at regulering af internettet og ikt holdes på et berettiget og passende niveau og kun foretages, når EU skønner det nødvendigt;

43.  opfordrer til at medtage målrettede undertrykkelsesteknologier i Wassenaar-arrangementet;

44.  opfordrer Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil til at yde politisk støtte til EU-virksomheder, der opererer i tredjelande, hvor de møder opfordringer til at fjerne brugergenereret indhold, begrænse den fri udveksling af tjenesteydelser eller stille personoplysninger til rådighed på måder, der indebærer overtrædelse af grundlæggende rettigheder; påpeger, at digitale virksomheder ofte opererer uden grænser, og at lovgivningen i tredjelande kan påvirke de europæiske brugere og forbrugere i negativ retning; opfordrer derfor også Rådet og Kommissionen til at sikre, at de virkninger, som tredjelandes lovgivning har for fysiske og juridiske personer, der opererer i EU, mindskes mest muligt;

45.  bemærker, at øget statslig deltagelse og regulering er til hinder for internettets åbne og ubegrænsede karakter, hvilket begrænser mulighederne for øget e-handel og lægger hindringer i vejen for EU-virksomheder, der opererer inden for den digitale økonomi; mener, at en strategi med forskellige aktører er den bedste strategi til at sikre balance mellem offentlige og private interesser på internettet og på den globale markedsplads; opfordrer til en international indsats med henblik på opbygning af den nødvendige infrastruktur, der kan muliggøre en udvidelse af den digitale økonomi, herunder liberale reguleringsordninger, og opfordrer udviklingslandene til at øge de gensidige fordele i overensstemmelse med princippet om handel som middel til at opnå forandring;

46.  mener, at begrænsning af EU-virksomheders adgang til digitale markeder og online-forbrugere via bl.a. massiv statscensur eller indskrænket markedsadgang for europæiske udbydere af online-tjenester i tredjelande udgør en handelshindring; opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage en beskyttelsesmekanisme i alle fremtidige handelsaftaler og især i dem, der indeholder bestemmelser om onlinetjenester og onlinefællesskaber af brugere, der deler information, for at sikre, at tredjeparter ikke stiller krav til ikt-virksomheder i EU om at indskrænke adgangen til websites, fjerne brugergenereret indhold eller stille personoplysninger som f.eks. personlige IP-adresser til rådighed på måder, der er i modstrid med grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer desuden Rådet og Kommissionen til at udarbejde en strategi for bekæmpelse af tredjelandes foranstaltninger, som indskrænker adgangen for EU-virksomheder til globale online-markeder;

47.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et nyt forslag til en lovramme om eksport af varer med dobbelt anvendelsesformål, hvor den potentielt skadelige eksport af ikt-produkter og -tjenester til tredjelande behandles, og hvor der skal tillægges Kommissionen en samordnende og kontrollerende rolle;

Forvaltning af internettet

48.  mener, at en gennemsigtig beslutningstagning baseret på samarbejde er vigtig for at sikre respekt for internettets åbne og deltagelsesorienterede karakter; mener, at enhver debat om reguleringer af internettet skal være åben og inddrage alle interessenter, særlig dem, der er specialiseret i beskyttelse af grundlæggende rettigheder, og daglige brugere af internettet; mener, at EU bør spille en førende rolle i udviklingen af grundlæggende regler for digital frihed og normer for adfærd i cyberspace, herunder tvistbilæggelsesmekanismer, der også tager højde for modstridende kompetenceområder;

49.  mener, at internettets struktur for øjeblikket er ret ureguleret og forvaltes ved hjælp af en tilgang, der involverer flere interessenter; understreger, at det er nødvendigt, at EU sikrer, at modellen med flere interessenter er inklusiv, og at små virksomheder og civilsamfundsaktører og -brugere ikke tilsidesættes af nogle få store virksomheder og statslige aktører;

50.  mener, at samarbejdet mellem regeringer og private aktører om ikt-anliggender ikke bør baseres på direkte og indirekte at forpligte internetudbyderne til at påtage sig delegerede retshåndhævende funktioner ved at overvåge og regulere internettet;

51.  understreger betydningen af en samlet EU-strategi for forvaltning af internettet og også for spørgsmål vedrørende telekommunikationsregulering og erindrer om, at dette område styres internationalt af Den Internationale Telekommunikationsunion, i hvilken EU-medlemsstaterne hver har én stemme;

52.  er bekymret over forslag fra sammenslutninger af regeringer og virksomheder, som har til formål at indføre forskriftsmæssigt tilsyn og øget statslig og privat kontrol med internettet og telekommunikationsoperationer;

53.  opfordrer EU til at tage fat på og modstå den ekstraterritoriale virkning af tredjelandes love, navnlig USA's love om intellektuelle ejendomsrettigheder, for EU's borgere, forbrugere og virksomheder, opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til hurtigt at forelægge sin strategi for cloud computing i hele EU som fremhævet i den digitale dagsorden for Europa;

54.  minder om, at internettet, dataforbindelse og -lagring og ikt er en vigtig del af EU's kritiske infrastruktur;

55.  beklager fremstødet i EU for flere beføjelser til at blokere websteder, da dette altid bør være en nødforanstaltning;

56.  støtter kraftigt princippet om netneutralitet, navnlig at internetudbydere ikke blokerer, diskriminerer mod, svækker eller forringer, herunder gennem prisen, en persons mulighed for at udnytte en tjeneste til at få adgang til, anvende, sende, offentliggøre, modtage eller tilbyde et hvilket som helst indhold og en hvilken som helst applikation eller tjeneste efter eget valg, uanset kilde eller mål;

57.  mener, at der er behov for et større globalt samarbejde for at opretholde og modernisere intellektuelle ejendomsrettigheder i fremtiden, hvilket er nødvendigt for at sikre innovation, beskæftigelse og en åben verdenshandel;

58.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle en politik for intellektuelle ejendomsrettigheder for fortsat at give dem, som ønsker at skabe deres eget indhold og dele det uden at erhverve intellektuelle ejendomsrettigheder, mulighed herfor;

59.  opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til en ny rammelovgivning for grænseoverskridende handel over internettet, evaluering og revision af direktiv 2001/29/EF om informationssamfundet for at sikre forudsigelighed og fleksibilitet i EU's ordning for ophavsret og revision af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som afbalancerer behovet for revision og beskyttelse af ophavsrettighederne i forhold til nødvendigheden af at beskytte de grundlæggende rettigheder på internettet og bevare det åbne internet, og som kan danne grundlag for bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder og forpligtelser i fremtidige frihandelsaftaler;

En strategi for digital frihed

60.  erkender, at menneskerettighederne også skal beskyttes på internettet, og mener, at ikt bør integreres i alle EU-programmer, navnlig den europæiske naboskabspolitik og de strategiske partnerskaber, for at fremme denne indsats;

61.  opfordrer EU til at anerkende digitale friheder som grundlæggende rettigheder og som nødvendige forudsætninger for nydelsen af universelle menneskerettigheder såsom retten til privatlivets fred, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og adgang til information samt sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i det offentlige liv;

62.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte, uddanne og styrke menneskerettighedsforkæmpere, aktivister i det civile samfund og journalister, der bruger ikt i deres aktiviteter, og til at hævde de relaterede grundlæggende rettigheder til privatlivets fred, ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed;

63.  anmoder medlemsstaterne om ikke at anvende undtagelsen med hensyn til den offentlige orden som en restriktiv foranstaltning for at begrænse civilsamfundsorganisationers grundlæggende ret til forsamling og demonstration og minder om, at en sådan undtagelse bør være begrundet og forholdsmæssig;

64.  opfordrer til, at der ydes politisk og diplomatisk støtte til de digitale friheder i lande, der modtager EU-bistand, ud over bistandsprogrammerne;

65.  mener, at der bør være fuld opmærksomhed omkring indskrænkninger i de digitale friheder i EU's forbindelser med tredjelande, og at det bør kræves, at lande, der modtager EU-bistand og -støtte, med undtagelse af lande, der befinder sig i en akut konflikt eller er ramt af katastrofer, eller som befinder sig i en situation umiddelbart efter en konflikt eller en katastrofe, skal anvende ikt på måder, der øger gennemsigtighed og ansvarlighed;

66.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at lade tiltrædelsesforhandlinger og forhandlinger om rammeaftaler med tredjelande, menneskerettighedsdialoger, handelsforhandlinger og enhver form for kontakt vedrørende menneskerettigheder omfatte betingelsesklausuler, der fastsætter, at det er nødvendigt at garantere og respektere ubegrænset adgang til internettet og digitale friheder;

67.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme og fastholde høje standarder for digital frihed i EU, særlig ved at kodificere princippet om netneutralitet i en passende lovgivning for at styrke EU's troværdighed i forbindelse med fremme af og forsvar for digitale friheder i hele verden;

68.  mener, at det er en nødvendighed at øge synergien i EU's handels-, sikkerheds- og udenrigspolitik og tilpasse dens værdier og interesser, hvis EU til fulde skal kunne styrke sin økonomiske magt og optræde som en global aktør i forsvaret af de digitale friheder;

69.  mener, at det er nødvendigt med koordination og fælles diplomatiske initiativer sammen med andre OECD-lande om udvikling og gennemførelse af en strategi for digital frihed for at sikre effektiv og hurtig handling;

70.  opfordrer Kommissionen og Rådet til hurtigst muligt at vedtage en strategi for digital frihed under EU's udenrigspolitik;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

(1) http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session20/Pages/ResDecStat.aspx.
(2) Resolution vedtaget enstemmigt af IPU's styrelsesråd på det 189. møde (Bern, den 19. oktober 2011) http://www.ipu.org/english/issues/hrdocs/189/is01.htm
(3) http://eeas.europa.eu/delegations/un_geneva/press_corner/focus/events/2012/20120625_en.htm.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0250.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0237.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0140.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0126.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0059.
(9) EUT L 56 af 29.2.2012, s. 1.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0511.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0364.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0334.
(13) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135.
(14) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
(15) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 33.
(16) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 24.
(17) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0406.
(19) EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.
(20) EUT L 87 af 24.3.2012, s. 26.
(21) http://unesdoc.unesco.org/images/0013/001325/132540e.pdf

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik