Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2542(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0095/2013

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2013 - 8.8
CRE 14/03/2013 - 8.8

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0095

Vedtagne tekster
PDF 115kWORD 33k
Torsdag den 14. marts 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Situationen i Egypten
P7_TA(2013)0095B7-0095, 0096, 0097, 0099 og 0100/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om situationen i Egypten (2013/2542(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutning af 16. februar 2012 om den seneste udvikling i Egypten(1) og beslutning af 15. marts 2012 om menneskehandel på Sinaihalvøen(2) ,

–  der henviser til sine debatter om Egypten og Mellemøsten på plenarmøderne den 12. juni, 4. juli og 12. december 2012,

–  der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton og hendes talsmand om situationen i Egypten i 2012, især erklæring af 25. maj 2012 om præsidentvalget i Egypten, af 1. juni 2012 om ophævelsen af undtagelsestilstanden i Egypten, af 15. juni 2012 om den egyptiske forfatningsdomstols dom, af 20. juni 2012 om den politiske situation i Egypten, af 24. juni 2012 om valget af Mohammed Morsi til Egyptens præsident, af 13. september 2012 om oprettelsen af en ny EU-Egypten-taskforce, af 5. december 2012 med opfordring til en national politisk dialog, af 25. december 2012 om folkeafstemningen og af 25. januar 2013 om drabene i Port Said,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. februar 2012, 25. juni 2012, 19. november 2012 og 10. december 2012 om Egypten og af 31. januar 2013 om EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund, og af 8. februar 2013 om det Arabiske Forår,

–  der henviser til pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik, statusrapport om Egypten, af 15. maj 2012,

–  der henviser til EU-Egypten-taskforcens møde den 13.-14. november 2012 og konklusionerne herfra,

–  der henviser til Cairoerklæringen fra det andet møde mellem udenrigsministre fra Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga den 13. november 2012,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1099/2012 af 26. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 270/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten,

–  der henviser til erklæringen fra Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, efter hans møder med Egyptens præsident, Mohamed Morsi, den 13. september 2012 og den 13. januar 2013,

–  der henviser til Kommissionens memorandum af 8. februar 2013 om »EU's reaktion på «det arabiske forår»: situationen efter to år«,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 15. maj 2012 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »En ny tilgang til nabolande i forandring«,

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2001 (der trådte i kraft den 1. juni 2004), som blev styrket gennem handlingsplanen og den europæiske naboskabspolitik, der blev vedtaget i 2007,

–  der henviser til erklæring fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, af 7. december 2012 om vold i Egypten og alvorlige problemer forfatningsudkastet og af 29. januar 2013 om behovet for en seriøs dialog og for at få standset overdreven magtanvendelse,

–  der henviser til erklæring af 31.januar 2013 fra UN Women's administrerende direktør, Michelle Bachelet, som udtrykker dyb bekymring over den tiltagende vold mod kvinder på offentlige steder i Egypten,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten har undertegnet, og den internationale konvention om børns rettigheder fra 1989, som Egypten har indvilliget i at undertegne,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Egypten er en afgørende partner for EU i det sydlige Middelhavsområde; der henviser til, at den politiske udvikling i Egypten har en stærk indflydelse på og betydelige konsekvenser for hele regionen og dens omgivelser;

B.  der henviser til, at Mohammed Morsi vandt præsidentvalget i maj og juni 2012 med 51,7 % af stemmerne og var den første islamistiske kandidat, der blev valgt til statschef i den arabiske verden; der henviser til, at det frie og demokratiske præsidentvalg udgjorde et vigtigt skridt i den demografiske overgangsproces;

C.  der henviser til, at den egyptiske forfatningsdomstol den 14. juni 2012 erklærende parlamentsvalget i 2012 forfatningsstridigt og fastslog, at en tredjedel af medlemmerne var valgt i strid med loven, og annullerede loven om politisk udelukkelse;

D.  der henviser til, at den 22. november 2012, at præsident Morsi otte dage efter afslutningen af EU-Egypten-taskforcens møde og dagen efter Egyptens formidling af en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas udstedte en forfatningsmæssig erklæring, hvormed han blandt andet satte præsidentembedet uden for domstolenes kontrol; der henviser til, at præsidenten nogle dage senere annullerede denne erklæring, men at der allerede var omsiggribende demonstrationer;

E.  der henviser til, at domstole og dommere fortsat udsættes for pres, angreb, intimidering og indblanding fra forskellige politiske aktørers og kræfters side i Egypten; der henviser til, at forfatningsdomstolen i november 2012 måtte indstille sit arbejde på grund af en besættelse af dens lokaler, organiseret af tilhængere af præsidenten og deres allierede; der henviser til, at fyringen af statsanklageren i oktober 2012 og udnævnelsen af en ny statsanklager fremkaldte stærk kritik og protester fra bl.a. dommere, ansatte i retsvæsenet; der henviser til, at indblanding i retsvæsenet underminerer den egyptiske befolknings tillid til retssystemets retfærdighed og upartiskhed;

F.  der henviser til, at den konstituerende forsamling den 30. november 2012 vedtog udkastet til forfatning; der henviser til, at det blev godkendt den 15. og 22. december 2012 ved en folkeafstemning, hvor 63,8 % stemte for, men hvor valgdeltagelsen kun var på 32,9 %; der henviser til, at forfatningsprocessen og den forventede vedtagelse af den nye forfatning ikke har skabt konsensus, men derimod yderligere øget den interne splittelse i det egyptiske samfund; der henviser til, at mange i Egypten og uden for landet har givet udtryk for bekymring over forskellige artikler i den nye forfatning, herunder Sharia-princippernes status i den indenlandske lovgivning, retsvæsenets uafhængighed og de militære domstoles rolle, de grundlæggende frihedsrettigheder og kvindernes rettigheder;

G.  der henviser til, at der er udskrevet nyt parlamentsvalg i slutningen af april 2013; der henviser til, at den øverste valgkomité i Egypten har accepteret, at valget overvåges af fire ngo'er samt Den Europæiske Union, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union; der henviser til den egyptiske forfatningsdomstols dom af 18. februar 2013 erklærede flere artikler i denne lov forfatningsstridige og pålagde Shura-Rådet at ændre dem; der henviser til, at oppositionen under ledelse af Fronten til Nationens Frelse i protest mod mangelen på retlige garantier for frie og retfærdige valg har bebudet en boykot af det kommende parlamentsvalg; der henviser til, at den egyptiske valgkommission den 7. marts 2013 suspenderede det kommende parlamentsvalg efter en afgørelse fra Cairos forvaltningsdomstol om at standse det, fordi Shura-Rådet ikke havde returneret valgloven til forfatningsdomstol til en endelig gennemgang efter at ændringen heraf;

H.  der henviser til, at efter de voldsomme sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker med flere dusin døde til følge aftenen før og i ugerne efter den anden årsdag for revolutionen den 25. januar og foranlediget enten af den tiltagende lovløshed i Egypten, den voldsomme nedgang i den egyptiske økonomi og de mange dusin dødsdomme udstedt mod civile, der var indblandet i de dødelige fodboldoptøjer i Port Said, erklærede præsident Morsi undtagelsestilstand i flere egyptiske byer, og militæret advarede mod faren for, at staten kunne kollapse; der henviser til, at oppositionslederne i fællesskab den 30. januar 2013 opfordrede præsident Morsi til at stoppe volden mod demonstranter, danne en national enhedsregering og indlede en national dialog som den eneste mulighed for at overvinde de aktuelle politiske og sociale uoverensstemmelser og spændinger; der henviser til, at præsident Morsi afviste opfordringen til at danne en samlingsregering; der henviser til, at præsident Morsi den 26. februar 2013, lancerede en national dialog, der blev boykottet af oppositionens ledende kræfter;

I.  der henviser til, at 42 personer, herunder to politibetjente, døde i sammenstød, efter at en domstol den 26. januar 2013 henstillede, at 21 personer med bopæl i Port Said blev dømt til døden for de drab, der fandt sted efter en fodboldkamp et år tidligere; der henviser til, at denne dom blev bekræftet den 9. marts 2013, og at der samtidig blev afsagt dom mod de resterede 52; der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 16. februar 2012 opfordrede til en uafhængig undersøgelse af omstændighederne bag tragedien og til retsforfølgning af de ansvarlige; der henviser til, at Den Europæiske Unionen modsætter sig anvendelsen af dødsstraf i alle sager og under alle omstændigheder og konsekvent har opfordret til en generel afskaffelse heraf for at beskytte den menneskelige værdighed;

J.  der henviser til, at de stigende politiske spændinger yderligere har skærpet den interne polarisering i det egyptiske samfund og fører til fortsatte gadeuroligheder og voldelige sammenstød med vilkårlige arrestationer, trusler, kidnapninger og tortur; der henviser til, at den overdrevne brug af magt og dødelig vold mod fredelige demonstranter, som sikkerhedsstyrkerne og visse uidentificerede grupper benytter sig af, stadig i vid udstrækning går ustraffet hen; der henviser til, at sikkerheden og den offentlige orden bør opretholdes med tilbageholdenhed og fuld respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

K.  der henviser til, at den offentlige mening i Egypten er meget kritisk over for begrænsninger af ytringsfriheden; der henviser til, at strafferetten og den nyligt vedtagne forfatning kan indskrænke ytringsfriheden ganske betydeligt, både online og offline; der henviser til, at digital frihed baner vejen for universelle menneskerettigheder og bør opretholdes til enhver tid; der henviser til, at forekomsten af fysisk vold og chikane mod journalister er vokset markant; der henviser til, at der er indledt en række retssager mod regeringskritiske medier for at fornærme præsidenten; der henviser til, at strafforfølgning af journalister og skuespillere som Gamal Fahmy, Bassem Youssef og Okasha Tawfiq fortsat finder sted; der henviser til, at der er rapporteret om 24 retssager om fornærmelse af præsidenten; der henviser til, at antallet af blasfemisager er steget siden præsident Morsis indsættelse;

L.  der henviser til, at udkastet til lov om beskyttelse af retten til at demonstrere fredeligt på offentlige steder vil medføre alvorlige begrænsninger af retten til fredelig offentlig forsamling;

M.  der henviser til, at de egyptiske kvinder befinder sig i en særligt sårbar situation i den nuværende overgangsperiode; der henviser til, at kvindelige demonstranter ifølge egyptiske og internationale menneskerettighedsorganisationer ofte udsættes for vold, seksuelle overgreb, jomfrutester og andre former for nedværdigende behandling fra sikkerhedsstyrkernes side, mens kvindesagsforkæmpere udsættes for trusler og chikane; der henviser til, at der er sket store tilbageskridt, hvad angår kvinders deltagelse i det politiske liv; der henviser til, at det egyptiske nationale råd for kvinder og civilsamfundet har fremsat kritik af tavsheden hos myndighederne, som ikke har fordømt den vold, kvinder udsættes for, og dermed sender et forkert signal, hvad angår respekt for kvinders rettigheder i Egypten;

N.  der henviser til, at civilsamfundet i Egypten og internationale ngo'er i stigende grad udsættes for pres og har meget vanskeligt ved at operere i Egypten; der henviser til, at flere udkast til lov om civile foreninger og fonde har skabt bekymring blandt aktivister og organisationer i civilsamfundet, eftersom de vil indebære stramme begrænsninger af finansieringen af ngo'er, navnlig fra udenlandske kilder, og også vil skabe mulighed for kontrol fra myndighedernes side og begrænse alle former for social aktivitet og organisering; der henviser til, at de også forventes at begrænse undersøgelsesbesøg og andre væsentlige aktiviteter i Egypten, og at de i praksis dermed vil forhindre civilsamfundsorganisationer i at udføre deres arbejde;

O.  der henviser til, at EU er Egyptens største økonomiske partner og vigtigste kilde til udenlandske investeringer og udviklingssamarbejde; der henviser til, at EU-Egypten-taskforcen den 13.-14. november 2012 mødtes i Cairo under ledelse af den højtstående repræsentant og den egyptiske udenrigsminister Kamel Amr og enedes om en større pakke af økonomisk og politisk bistand, som skal hjælpe Egypten i landets igangværende omstillingsproces, på i alt næsten 5 mia. EUR i lån og gavebistand for 2012-2013; der henviser til, at den finansielle bistand er delvist betinget af, at Egypten når frem til en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) om både menneskerettigheder, demokrati og økonomisk styring; der henviser til, at en indfrielse af disse tilsagn og fremskyndelse af udbetalingen af EU-støtten er af afgørende betydning for Egypten;

P.  der henviser til, at taskforcen understregede sit engagement i udbredelsen af og respekten for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder og ligestilling med henblik på at styrke kvindernes stilling på alle områder, ytrings- og foreningsfriheden samt religions- og trosfriheden, og fordømte alle former for tilskyndelse til religiøst had, intolerance, fjendtlighed eller vold;

Q.  der henviser til, at succes med den europæiske naboskabspolitisk samt med reformerne på menneskerettighedsområdet, i særdeleshed kvinders rettigheder, afhænger af, at civilsamfundet inddrages i gennemførelsen af de relevante politikker;

R.  der henviser til, at den økonomiske situation i Egypten er alvorlig, idet de udenlandske valutareserver befinder sig på et lavt niveau, og det egyptiske pund har den laveste værdi siden 2004; der henviser til, at landets økonomiske forbedring er betinget af en langsigtet politisk og social stabilitet i landet; der henviser til, at Egypten befinder sig en i en kritisk omstillingsperiode og står over for betydelige udfordringer og vanskeligheder i demokratiseringsprocessen; der henviser til, at denne overgang bør baseres på kerneværdier såsom social retfærdighed, respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse;

S.  der henviser til, at inddrivelsen af aktiver, som det tidligere regime havde stjålet, bortset fra dens økonomiske betydning også kan bidrage til at give det egyptiske folk en følelse af retfærdighed og ansvarlighed, hvorfor det er et meget vigtigt politisk spørgsmål med stor symbolsk betydning for forholdet mellem EU og Egypten; der henviser til, at 19 personer, der har gjort sig skyldige i uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler, herunder den tidligere præsident Mubarak, siden marts 2019 har fået deres aktiver i EU indefrosset; der henviser til, at Rådet den 26. november 2012 vedtog en ny forordning, der skal lette tilbageleveringen af disse uretmæssigt tilegnede midler; der henviser til, at taskforcen har indvilget i, inden for en frist på tre måneder, at udarbejde en køreplan, der bl.a. kan omfatte nedsættelse af en gruppe for inddrivelse af aktiver, der skal koordineres af EU-Udenrigstjenesten;

1.  giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk i denne yderst vigtige overgangsperiode mod demokrati i landet; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til fredelig forsamling, presse- og mediefrihed, kvinders rettigheder, religions-, samvittigheds- og tankefrihed, beskyttelse af mindretal og bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, og til at sikre retsstaten, magtens tredeling, retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af straffrihed og en retfærdig rettergang, eftersom disse rettigheder er afgørende elementer i et frit og demokratisk samfund;

2.  giver udtryk for alvorlig bekymring over den stigende polarisering i det egyptiske samfund og de fortsatte voldelige sammenstød; minder de egyptiske statslige myndigheder og sikkerhedsstyrkerne om deres pligt til at genoprette og sikre ro og orden i landet; opfordrer alle politisk aktive til at udvise tilbageholdenhed for at undgå yderligere vold, hvilket vil være i landets interesse; opfordrer ligeledes til en seriøs, upartisk og gennemskuelig undersøgelse af drabene på og torturen og den nedværdigende behandling af og chikane over for fredelige demonstranter, herunder navnlig kvinder, og til, at de skyldige retsforfølges; opfordrer indtrængende myndighederne til at handle i nøje overensstemmelse med internationale standarder; beklager dybt de betydelige tab af menneskeliv og det store antal kvæstelser under de seneste sammenstød og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier;

3.  bekræfter EU's stærke og principielle modstand mod dødsstraf og opfordrer til et fuldstændigt moratorium for eksekveringen af dødsstraf i Egypten; opfordrer Egypten til at ratificere den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf; opfordrer til, at dødsdommene af 26. januar 2013 mod 21 supportere af fodboldklubben Al-Masry ændres til fængselsstraf;

4.  noterer sig den beslutning, som den egyptiske valgkommission har truffet om at aflyse det kommende parlamentsvalg, og opfordrer den egyptiske regering til at anvende denne periode til at etablere en inklusiv politisk proces baseret på konsensus og delt ejerskab gennem en reel national dialog med meningsfuld deltagelse af alle demokratiske politiske kræfter; opfordrer alle politiske bevægelser i Egypten til i fællesskab at arbejde i den retning; opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte og bistå Egyptens myndigheder, politiske partier og civilsamfund i deres bestræbelser på at nå dette mål; glæder sig over de egyptiske myndigheders invitation til EU om at overvære det kommende parlamentsvalg på trods af aflysningen af valget; gentager sit tilbud om at fremme udsendelsen af en fuldt bemandet valgobservationsmission;

5.  er alarmeret over stigningen i vold mod kvinder, især kvindelige demonstranter og kvinderettighedsforkæmpere, og over myndighedernes manglende indsats for at forebygge og fordømme denne vold og drage gerningsmændene til ansvar; opfordrer præsident Morsi samt alle ledere af regeringspartiet og af oppositionspartierne til at udvise et beslutsomt politisk lederskab i håndteringen af kønsbaseret vold og til at sikre, at alle tilfælde af seksuelle overgreb og chikane mod kvinder efterforskes effektivt, at gerningsmændene retsforfølges, og at ofrene modtager en passende erstatning; opfordrer præsident Morsi til at tage hånd om denne kroniske vold og forskelsbehandling af kvinder ved at vedtage lovgivning mod chikane som foreslået af forkæmpere for kvinders rettigheder; opfordrer de egyptiske myndigheder til at fordømme alle former for vold og trusler mod kvinder; opfordrer indtrængende regeringen til at fremme og støtte kvinders politiske deltagelse ved at vende den nuværende negative tendens på dette område;

6.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at reformere politiet og sikkerhedsstyrkerne og til at ophæve alle love, der tillader ubegrænset voldsanvendelse fra politiets og sikkerhedsstyrkernes side mod civile; understreger, at det er nødvendigt i dialog og samråd med civilsamfundet at udvikle et ordentligt retsgrundlag for at sikre retten til fredelige demonstrationer og offentlige forsamlinger og gøre det muligt for civilsamfundsorganisationer at arbejde uden unødige begrænsninger og drage nytte af bistand fra udenlandske kilder;

7.  udtrykker sin fulde støtte til det engagement, som civilsamfundsorganisationerne udviser og det vigtige arbejde af høj kvalitet, som de udfører for at fremme freden, demokratiet og menneskerettighederne, og kræver et øjeblikkeligt stop for enhver form for pression, trusler og chikane mod fagforeninger, journalister og bloggere;

8.  er bekymret over situationen inden for det egyptiske retsvæsen; opfordrer den egyptiske regering og landets politiske bevægelser til at respektere, støtte og fremme retsinstansernes uafhængighed og integritet i Egypten i fuld udstrækning; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte reformerne af strafferetsplejen for at sikre en passende retlig ramme til imødegåelse af straffrihed og beskyttelse af menneskerettighederne; opfordrer de egyptiske myndigheder til at indlede et egentlig retsopgør efter regimeskiftet med henblik på at få placeret ansvaret for de krænkelser af menneskerettighederne, som blev begået før, under og efter revolutionen i 2011;

9.  udtrykker sin bekymring over begrænsningerne af tros-, samvittigheds- og religionsfriheden; glæder sig i denne forbindelse over, at der den 18. februar 2013 blev oprettet et egyptisk kirkeråd sammensat af de fem største kristne trossamfund i landet og med et mandat, der indbefatter fremme af en dialog mellem muslimer og kristne; mener, at der bør gøres en indsats for at få vendt den kristne emigrationsbølge fra Egypten, som ikke alene er en trussel mod en af Egyptens ældste befolkningsgruppers fortsatte eksistens, men desuden er til skade for den egyptiske økonomi, idet uddannede fagfolk forlader landet;

10.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at undertegne og ratificere Rom-statutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag og til at afholde sig fra at indbyde statsoverhoveder, som ICC har udstedt arrestordre på;

11.  udtrykker sin kraftige støtte til reformer, der kan føre til demokrati, retsstat og social retfærdig i Egypten, således som det egyptiske folk har ytret ønske om; fornyer sin opfordring til at foretage en undersøgelse af muligheden for at ophæve undtagelsestilstanden i hele Egypten; opfordrer til, at retsforfølgelsen af civile ved militærdomstole omgående bringes til ophør;

12.  gentager sin fortsatte bekymring over menneskesmugling og menneskehandel og over situationen for illegale indvandrere i landet, især i Sinai-regionen; opfordrer de egyptiske myndigheder til yderligere at intensivere deres bestræbelser for at løse disse problemer, ikke mindst ved fuldt ud at implementere den nationale lovgivning for flygtninge og ved at yde FN-agenturer og menneskerettighedsorganisationer fuld adgang til de pågældende personer i Sinai;

13.  er dybt bekymret over Egyptens økonomiske situation, der hastigt forværres, og de langvarige forhandlinger om en låneaftale med IMF; glæder sig over regeringens fornyede bestræbelser på at fortsætte disse forhandlinger; tilskynder til udviklingen af økonomisk samarbejde mellem EU og Egypten med en styrket bilateral dialog om økonomiske reformer, der er et vigtigt skridt i opbygningen af tillid blandt investorer;

14.  opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til at udvikle »mere for mere«-princippet med særlig fokus på civilsamfundet, kvinders rettigheder og mindretals rettigheder på en mere sammenhængende og praktisk måde, herunder klare betingelser og benchmarks, hvis den egyptiske regering bevæger sig væk fra demokratiske reformer og respekt for menneskerettigheder og frihedsrettigheder, og som en hjørnesten i den reviderede europæiske naboskabspolitik, i EU’s forbindelser med den egyptiske regering, uden at skabe en negativ effekt på landets befolknings levevilkår;

15.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at holde de egyptiske myndigheder og præsident Morsi fast på deres pligt til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer EU til ikke at indrømme de egyptiske myndigheder nogen form for budgetstøtte, hvis der ikke sker store fremskridt for så vidt angår respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet;

16.  udtrykker sin fulde støtte til et styrket samarbejde mellem EU og Egypten såvel inden for rammerne af associeringsaftalen og de dertil knyttede handlingsplaner som i forbindelse med en succesfuld fortsættelse af EU-Egypten-taskforcen, regelmæssige menneskerettighedsdialoger, øget erhvervssamarbejde, forbedret mobilitet for egyptere, især studerende, til EU, forhandlingerne om en dybtgående og udstrakt frihandelsaftale og en fremtidig markedsintegration;

17.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at lette tilbagebetalingen til det egyptiske folk af aktiver, som det tidligere regime tilranede sig; opfordrer i den forbindelse til etablering af en gruppe i EU bestående af efterforskere, jurister og anklagere fra medlemsstaterne og andre europæiske lande, som skal yde de egyptiske myndigheder støtte og bistand under processen;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de egyptiske myndigheder.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0064.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0092.

Seneste opdatering: 10. december 2014Juridisk meddelelse