Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2177(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0028/2014

Indgivne tekster :

A7-0028/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/02/2014 - 8.8
CRE 04/02/2014 - 8.8

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0069

Vedtagne tekster
PDF 163kWORD 74k
Tirsdag den 4. februar 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Stålindustrien i Europa
P7_TA(2014)0069A7-0028/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om en handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa (2013/2177(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 173 i afsnit XVII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab), der dækker EU's industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 om stålhandlingsplanen "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa" (COM(2013)0407),

—  der henviser til rapport af 10. juni 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, "Assessment of cumulative cost impact for the steel industry"(1) ,

—  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om regionale strategier for industriområder i Den Europæiske Union(2) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 "Grønbog – En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030" (COM(2013)0169),

—  der henviser til henstillingerne fra rundbordskonferencen på højt plan af 12. februar 2013 om fremtiden for den europæiske stålindustri(3) ,

—  der henviser til sin forhandling den 4. februar 2013 som opfølgning på Kommissionens redegørelse om genopretning af europæisk industri i lyset af de nuværende vanskeligheder (2013/2538(RSP)),

—  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om EU's stålindustri(4) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken" (COM(2012)0582),

—  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 "Akten for det indre marked - de næste trin i vækstbestræbelserne"(5) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2012 "Stabilitet, vækst og beskæftigelse" (COM(2012)0299),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne" (COM(2011)0642),

—  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden(6) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2010 om investering i udviklingen af teknologi med lav CO2 -udledning (SET-planen)(7) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012 "Adgang til råstoffer af hensyn til Europas velfærd i fremtiden. Forslag til et europæisk innovationspartnerskab om råstoffer" (COM(2012)0082),

—  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 13. december 2011 "Materials Roadmap Enabling Low Carbon Energy Technologies" (SEC(2011)1609),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. december 2013(8) ,

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. november 2013(9) ,

—  der henviser til Eurofounds undersøgelse af arbejdsmarkedsparternes organisationer: stålindustrien,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A7-0028/2014),

A.  der henviser til, at kul- og stålsektorerne efter EKSF-traktatens udløb er underlagt EU-traktatens bestemmelser;

B.  der henviser til, at den europæiske kul- og stålsektor har haft væsentlig historisk betydning for den europæiske integration og er grundlaget for værditilvæksten i den europæiske industri;

C.  der henviser til, at den europæiske stålindustri er verdens andenstørste producent af stål og er af strategisk betydning for adskillige større europæiske industrisektorer, såsom land- og søtransport, byggeri, maskinindustri, elektriske husholdningsartikler, energi og forsvar;

D.  der henviser til, at EU's andel af den globale stålproduktion er halveret i løbet af de sidste ti år, hvor Kina nu står for næsten 50 % af verdensproduktionen;

E.  der henviser til, at den globale efterspørgsel på stål ventes at stige på længere sigt, og at stål vil vedblive at være et helt centralt råstof for industrielle værdikæder i Europa, og at det derfor er i EU's interesse at opretholde en produktion inden for Unionen;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Union bør fremme en politik til udvikling af industriel produktion i alle medlemsstater for at sikre arbejdspladser i EU og sikre, at den aktuelle andel på 15,2 % af BNP stiger til mindst 20 % inden 2020;

G.  der henviser til, at EU's stålindustri er en meget stor arbejdsgiver og står for 350 000 direkte arbejdspladser og adskillige millioner flere i industrivirksomheder forbundet hermed, herunder leverandørkæden for genanvendelse; der henviser til, at enhver omstrukturering har store konsekvenser i hele det berørte geografiske område;

H.  der henviser til, at stålindustriens arbejdsmarkedsrelationer er stærkt organiserede i sammenligning med andre sektorer; der henviser til, at dette kendetegn kommer til udtryk gennem den omfattende tilstedeværelse af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer samt de kollektive overenskomsters omfattende dækning; der henviser til, at dette afspejles på det europæiske plan, hvor stålindustrien har ligget i front med hensyn til udvikling af sociale partnerskabsforbindelser(10) ;

I.  der henviser til, at den europæiske stålindustris globale konkurrenceevne, trods det at man i denne sektor har gjort konstante bestræbelser inden for forskning og udvikling samt investeringer for at begrænse miljøpåvirkningen og højne ressourceeffektivitet, er truet som et resultat af flere forskellige faktorer:

   efterspørgslen efter stål er faldet betydeligt som følge af den finansielle og økonomiske krise og de strukturelle ændringer inden for visse stålforbrugende sektorer;
   driftsomkostningerne er betydelige højere end konkurrenternes;
   der er hård konkurrence fra tredjelande, hvor virksomhederne ikke opererer efter samme slags stærke reguleringsstandarder som i EU;

J.  der henviser til, at det af resultaterne fra vurderingen af stålsektorens kumulerede omkostninger fremgår, at overholdelse af EU-lovgivningen regulerer en betydelig andel af de europæiske stålproducenters profitmargin;

K.  der henviser til, at vi kan se, at EU's miljø- og energipolitik skaber et problematisk erhvervsklima for jern- og stålindustrien og navnlig skaber stigende energipriser og gør EU's produktion ukonkurrencedygtig på det globale marked;

L.  der henviser til, at energiomkostningerne står for op til 40 % af de samlede driftsomkostninger, og at elpriserne for de endelige industrielle forbrugere i EU begrænser de europæiske virksomheders konkurrenceevne på et globaliseret marked;

M.  der henviser til, at stålindustrien, navnlig specialstålsektoren, er fuldt ud global, og at Europa er truet af hård konkurrence fra tredjelande, mens EU's produktionsomkostninger er højere som følge af unilaterale omkostninger inden for EU, der primært skyldes, at EU's energi- og klimapolitikker medfører en situation, hvor EU's gaspriser er tre til fire gange og elpriserne dobbelt så høje som i USA;

N.  der henviser til, at der eksporteres mere stålskrot fra EU, end der importeres, og at EU på den måde mister en betydelig mængde værdifulde sekundære råstoffer, ofte til gavn for stålproduktionen i lande, hvor miljølovgivningen halter bagefter EU's miljølovgivning; der henviser til, at EU's stålindustri er afhængig af import af råstoffer, mens 40 % af de globale industrielle råstoffer er underlagt eksportrestriktioner, og at Europa eksporterer store mængder skrotstål, selv om mange lande begrænser deres eksport af skrotstål;

O.  der henviser til, at udsigterne for beskæftigelsen i stålindustrien giver anledning til alvorlig bekymring, eftersom der er mistet over 65 000 arbejdspladser i Europa inden for de sidste få år på grund af kapacitetsreduktioner eller lukning af stålværker;

P.  der henviser til, at den nuværende krise skaber enorme sociale problemer for de berørte arbejdstagere og regioner, og at de virksomheder, der gennemfører omstruktureringer, bør handle på en socialt ansvarlig måde, idet erfaringen har vist, at en vellykket omstrukturering ikke kan gennemføres uden en tilstrækkelig social dialog;

Q.  der henviser til, at den nuværende krise har resulteret i overproduktion af stål, men at anvendelsen af stål og andre basismetaller forventes at være fordoblet eller tredoblet i forhold til det nuværende niveau i 2050, og at den europæiske stålindustri skal overleve denne "dødens dal" i de kommende år samt foretage investeringer og forbedre sin konkurrenceevne;

R.  der henviser til, at omstrukturering, for at den kan være økonomisk succesfuld og socialt ansvarlig, skal være integreret i en langsigtet strategi, hvis mål er at sikre og styrke virksomhedens langsigtede bæredygtighed og konkurrenceevne;

1.  glæder sig over Kommissionens handlingsplan for Europas stålindustri som et vigtigt element i bestræbelserne på at forhindre yderligere udflytning af stålproduktion fra EU;

2.  glæder sig over, at Kommissionen fortsætter dialogen mellem EU-institutionerne, industriens ledere og fagforeningerne i form af en permanent rundbordsdialog på højt plan om stålindustrien samt de europæiske sektordialogudvalg;

3.  glæder sig over nedsættelsen af gruppen på højt niveau om stål, men beklager den lave mødefrekvens, der er begrænset til ét årligt møde; mener, at det er absolut nødvendigt, at de regionale og lokale organer tager tæt del i processen for at lette og fremme inddragelsen af de europæiske regioner, hvor stålvirksomhederne er beliggende, i arbejdet i arbejdsgruppen på højt niveau om stål med henblik på at fremme samarbejdet samt udveksling af oplysninger og bedste praksis blandt de vigtigste aktører i medlemsstaterne;

4.  understreger, at EU's eksisterende konkurrence- og statsstøtteregler sikrer stabile rammebetingelser for stålsektoren; opfordrer Kommissionen til fortsat energisk at forfølge og sanktionere konkurrenceforvridninger;

I.Forbedring af rammebetingelser

I.1. Styrkelse af efterspørgslen

5.  understreger, at bæredygtig vækst afhænger af en stærk europæisk industri, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den strategiske udvikling af nøglesektorer, hvor der bruges stål, stimulere til investeringer ved at forbedre betingelserne, herunder for forskning og innovation samt for udviklingen af færdigheder, skabe incitamenter til produktion af stål i henhold til effektive og loyale produktionsprocesser (f.eks. ved standardiseringspolitikker og offentlige indkøbspolitikker), styrke det indre marked og fremme europæiske infrastrukturudviklingsprojekter i samarbejde med alle relevante aktører;

6.  mener, at byggeriet er en af de vigtigste stålforbrugende sektorer, hvorfor der er behov for en indgående undersøgelse på EU-plan af, hvordan efterspørgslen kan optrappes via flere offentlige anlægsarbejder, ikke kun i form af transport- og kommunikationsinfrastruktur, men også inden for sektorer som undervisning, kultur, offentlig forvaltning samt bæredygtigt byggeri og energieffektivitet;

7.  understreger vigtigheden af at indgå et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab for derigennem at styrke samhandelen og efterspørgslen i nøglesektorerne, hvor der bruges stål, og insisterer derfor på nødvendigheden af at føre disse forhandlinger uden i nogen af disse sektorer at sætte vores industris konkurrenceevne på spil;

8.  anmoder Kommissionen om at oprette et instrument til indgående analyse af stålmarkedet, som kan tilvejebringe præcis information om balancen mellem udbud og efterspørgsel på de europæiske og globale stål- og genanvendelsesmarkeder, idet man skelner mellem strukturelle og cykliske udviklingskomponenter på dette marked; mener, at en overvågning af stålmarkedet vil bidrage afgørende til gennemsigtigheden af markederne for stål og skrot og give værdifulde input til korrigerende og proaktive skridt, som er uundgåelige som følge af stålindustriens cykliske karakter;

9.  beder Kommissionen bruge dette markedsanalyseinstrument til at foregribe risiciene og undersøge, hvordan lukning af værker påvirker genopretningen inden for sektoren;

I.2. Beskæftigelse

10.  mener, at Kommissionen, medlemsstaterne, industrien og fagforeningerne bør handle i fællesskab for at fastholde og tiltrække kvalificerede arbejdstagere, talentfulde og højtuddannede videnskabsfolk og ledere til stålindustrien samt unge talenter gennem lærlingeordninger og derved sikre en dynamisk og innovativ arbejdsstyrke; erindrer om, at der findes regionale universiteter og industriforskningsinstitutter, hvis spidskompetencer spiller en vigtig rolle for skabelsen af regionale forudsætninger for en konkurrencedygtig stålindustri; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre øjeblikkelige foranstaltninger for at hindre tabet af ekspertise og minimere tabet af arbejdspladser; ser gerne forbedret planlægning og håndtering af forandringer gennem fremme af uddannelse, opgradering af kvalifikationer og støtte til efteruddannelse; er bekymret over manglen på systematiske løsninger i forbindelse med generationsskiftet, fremtidig mangel på kvalifikationer samt tab af knowhow og kompetencer og understreger behovet for at bevare arbejdsstyrken og kvalifikationerne, som er af afgørende betydning for sektorens fremtidige konkurrenceevne; opfordrer indtrængende Kommissionen til gennem programmet "Erasmus for alle" og "Erasmus for iværksættere" at fremme sektorkvalifikationsalliancer, som på grundlag af dataene om kvalifikationsbehov og deres udvikling vil fokusere på at udvikle og gennemføre uddannelsesprogrammer og fælles metoder, navnlig arbejdsbaseret læring; opfordrer til at styrke instrumenterne til at hjælpe arbejdstagerne og fremme deres faglige uddannelse med henblik på at lette og ledsage faglig genplacering af personale, der er beskæftiget i sektoren, efter omstrukturering af virksomheder;

11.  er af den opfattelse, at manglen på en ordentlig industripolitik fører til et permanent tab af konkurrenceevne for den europæiske industri som følge af uforholdsmæssigt høje energiomkostninger; mener, at de høje energiomkostninger og de høje priser for råstoffer ikke kun skyldes behovet for import af energi fra tredjelande, men at der også ligger interne faktorer til grund; er enig med Kommissionen i, at den hidtidige omstrukturering af stålindustrien har medført sociale problemer som følge af et fald i antallet af arbejdspladser;

12.  opfordrer til, at der tages højde for det særligt hårde arbejde og stress i forbindelse med arbejdet i stålindustrien for de ansatte og underleverandørerne i forbindelse med fastlæggelsen af en ny EU-strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt i de politiske papirer vedrørende pensioner og andre sociale ydelser, som afhænger af produktionsprocessen(11) ; understreger, at arbejdstagerne i stålsektoren har større risiko end den gennemsnitlige arbejdstager i EU-28 for at blive ramt af faglig udmattelse, da de er udsat for fysiske risici og oplever helbredsproblemer som følge af deres arbejdsaktiviteter;

13.  glæder sig over den igangværende dialog med arbejdstagernes repræsentanter og over forekomsten af yderligere strukturer (formelle og uformelle) for social dialog såsom arbejdsgrupper og ledelsesudvalg, hvor arbejdstagerne og arbejdsgiverne kan udveksle synspunkter;

14.  understreger, at det for yderligere at fremme den sociale dialog inden for den europæiske stålsektor er nødvendigt at være særlig opmærksom på sektorens særlige forhold, f.eks. det tunge arbejde inden for stålproduktionen, arbejdsstyrkens karakteristika, miljøhensynene, udbredelsen af ny teknologi og den kommende omfattende omstrukturering af den europæiske stålsektor;

15.  understreger, at gennemførelsen af handlingsplanen også bør fokusere på den økonomiske krises kortsigtede virkninger på arbejdskraften og konkurrenceevnen i sektoren, og opfordrer Kommissionen til nøje at følge kapacitetsreduktioner og lukning af stålværker i Europa; mener, at EU's midler ikke bør anvendes til at opretholde bestemte anlægs forretningsaktiviteter, da dette vil forvride konkurrencen mellem stålproducenterne i EU, men derimod bør anvendes til at afbøde den indvirkning, som lukninger og nedskæringer har på de berørte arbejdstagere, samt fremme ungdomsbeskæftigelsen i sektoren;

16.  understreger, at en indsnævring af efterspørgslen ikke må føre til illoyal konkurrence mellem medlemsstaterne om arbejdspladser; kræver i den forbindelse en fælles europæisk løsning;

17.  anmoder Kommissionen om at fremme initiativer med henblik på at opretholde stålproduktionen i Europa og samtidigt sikre det tilhørende beskæftigelsesniveau og fremme initiativer med henblik på at forebygge og forhindre lukning af stålværker i Europa;

18.  anmoder Kommissionen om øjeblikkeligt at anvende alle de til rådighed værende EU-støttemidler til at reducere de sociale virkninger af den industrielle omstrukturering; opfordrer i særdeleshed til fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

19.  er overbevist om, at den bedste garanti for økonomiske resultater er at inddrage arbejdstagerne i innovations- og omstruktureringsbestræbelserne;

20.  understreger behovet for kvalificerede og veluddannede arbejdstagere for at klare overgangen til mere bæredygtige produktionsprocesser og produkter og opfordrer til indførelse af en europæisk strategi for praktisk og teoretisk uddannelse; glæder sig over projektet for en mere miljørigtig teoretisk og praktisk teknisk uddannelse for stålsektoren(12) , hvor stålvirksomheder, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter i fællesskab undersøgte, hvilke færdigheder der er behov for med henblik på at sikre miljømæssig bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at øge støtten til gennemførelsen af projektets resultater;

21.  opfordrer Kommissionen til at opstille en omstruktureringsplan, der bevarer og skaber gode arbejdspladser og industriel aktivitet i EU's regioner;

II.Foranstaltninger til forbedring af den europæiske stålindustris konkurrenceevne

II.1. Sikre energiforsyninger til overkommelige priser

22.  bemærker, at eftersom Europa er et kontinent med ressourceknaphed, er energipriserne i EU steget voldsomt i de seneste år, hvilket har medført en markant forringelse af den europæiske industris konkurrenceevne på verdensplan; anerkender, at energipriserne er den vigtigste omkostningsfaktor for stålindustrien og andre energiintensive industrier; mener, at hvis stålindustrien skal forsynes med sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser, er det en nødvendig forudsætning, at det indre energimarked fungerer effektivt og navnlig er baseret på gennemskuelige priser; fremhæver, at de manglende grænseoverskridende forbindelser bør gennemføres, og at den eksisterende lovgivning bør implementeres fuldt ud for at høste fordelene af et indre marked for energi; er enig i Kommissionens løfte om at optrappe bestræbelserne på at reducere energipris- og omkostningsforskellene mellem EU's industri og dens hovedkonkurrenter og tage hensyn til strategierne i hver medlemsstat, således at staterne kan opfylde deres særlige nationale krav; mener, at Kommissionen inden for tolv måneder bør fremlægge konkrete forslag herom;

23.  understreger, at Kommissionen bør arbejde mere konkret og detaljeret med at finde en løsning på problemet med kulstoflækager, og at de klima- og energipolitiske mål for 2030 skal være teknisk og økonomisk gennemførlige for EU's industrier, og at de virksomheder, der klarer sig bedst, ikke må påføres yderligere direkte eller indirekte omkostninger som følge af klimapolitikkerne; understreger, at bestemmelserne vedrørende kulstoflækager bør give mulighed for 100 % gratis tildeling af teknisk opnåelige benchmarks uden reduktionsfaktor for sektorer med kulstoflækager;

24.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier til udbredelse af kulstoffattige energikilder med det sigte at fremme en hurtig integration heraf på elektricitetsmarkedet;

25.  mener, at der bør ydes støtte til investering i teknologier, der maksimerer udnyttelsen af den tilførte energi og energigenvinding, f.eks. ved at optimere brugen af procesgasser og spildvarme, som kan anvendes til damp- og elproduktion;

26.  finder, at det er nødvendigt at fokusere nøjere på langsigtede kontrakter mellem elselskaberne og de industrielle forbrugere, at sænke energiomkostningerne og styrke de internationale forsyningsnet, der er vigtige for EU's yderregioner; mener endvidere, at det vil hindre udflytninger til tredjelande og blandt medlemsstaterne; understreger, at indgåelse af langsigtede energikontrakter kan mindske risikoen for udsving i energipriserne og bidrage til at sænke elpriserne for industrielle forbrugere; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer vedrørende konkurrenceaspekterne ved langsigtede aftaler om energiforsyning;

27.  tilskynder Kommissionen til at udvikle strategier for omkostningseffektiv indførelse af kulstoffattige energier og en gradvis udfasning af støtteordninger for at fremme den hurtige integration af sådanne former for elektricitet på elmarkedet; mener, at det i mellemtiden bør være muligt for energiintensive industrier at modregne de samlede ekstraomkostninger på elektricitet, hvis disse udgør omkostninger, som konkurrenter uden for EU ikke skal afholde;

28.  betoner, at energiforsyningssikkerheden er en vigtig forudsætning for stålindustrien; opfordrer medlemsstaterne til at implementere den tredje energipakke fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for sikre energiforsyninger ved at udvikle de nødvendige energiinfrastrukturprojekter og tilbyde de rette incitamenter for investorerne med henblik på at sikre en lavere afhængighed af importerede fossile brændstoffer; tilskynder Kommissionen til at fremme diversificering af naturgaskilder og -linjeføringer og tage initiativ til at koordinere og støtte sikring af forsyningsruterne for flydende naturgas; anmoder Kommissionen om at gennemføre en helhedsvurdering af, om elproduktionen er tilstrækkelig, og at udarbejde retningslinjer for, hvordan fleksibiliteten i el-nettene bibeholdes;

29.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en rapport, der overvåger udviklingen i anlæg, hvis fuldstændige bevarelse er i fare, som der blev opfordret til i Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2012 om EU's stålindustri;

II.2. Klimabeskyttelse, ressourceeffektivitet og konsekvenser for miljøet

30.  minder om, at den europæiske stålindustri siden 1990 har reduceret sine samlede emissioner med omkring 25 %; bemærker, at stål kan genanvendes fuldt ud, uden at kvaliteten forringes; anerkender, at stålprodukter spiller en vigtig rolle i forbindelse med overgangen til en videnbaseret og ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi; understreger betydningen af at gøre en indsats for at begrænse stålindustriens samlede emissioner yderligere;

31.  mener, at stålproduktionen i Europa bør opretholdes ved hjælp af en bæredygtig model for stålproduktion; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme europæiske bæredygtighedsstandarder, som f.eks. mærket for stålkonstruktionsprodukter "SustSteel";

32.  påpeger logistikomkostningernes betydning, navnlig for søtransport, råstofforsyning, forsyningssikkerhed og økonomisk udvikling i tilknytning til havneudvikling;

33.  mener, at EU bør diversificere de steder, hvor råstofferne modtages og distribueres, da det er af afgørende betydning for den europæiske stålindustri at undgå afhængighed af en enkelt havn som ankomststed for råstoffer; mener, at der derfor bør etableres et knudepunkt til distribution af mineraler til Syd- og Østeuropa;

34.  anerkender den primære stålproduktions vigtige rolle i EU i lyset af den stigende globale stålproduktion og til fremstilling af bestemte kvaliteter, som efterspørges i adskillige europæiske værdikæder; understreger, at der ved produktion af stål fra skrot opnås energibesparelser på omkring 75 % og besparelser på råstoffer på 80 %; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre, at det europæiske stålskrotmarked fungerer effektivt ved at garantere, at markeder for sekundært metal fungerer bedre, ved at bekæmpe ulovlig eksport af skrot, som fratager den europæiske økonomi værdifulde råstoffer, og ved at styrke medlemsstaternes muligheder for at gennemføre kontroller inden for rammerne af forordningen om overførsel af affald; opfordrer til videreudvikling af genbrug af skrot gennem maksimal indsamling og anvendelse af skrot og bedre kvalitet som en metode til at sikre adgangen til råstoffer, mindske energiafhængigheden, reducere emissioner og arbejde hen imod en cirkulær økonomi; støtter Kommissionens initiativ vedrørende inspektion og kontrol af affaldstransporter for at undgå ulovlig eksport af skrot - ofte til lande, hvor miljølovgivningen ikke kan sammenlignes med EU's;

35.  opfordrer Kommissionen til at følge en samlet tilgang i politikkerne vedrørende klimaændringer, miljø, energi og konkurrenceevne og tage højde for sektorspecifikke træk; mener, at Kommissionen i sit reguleringsarbejde bør søge at opnå synergivirkninger, der vil gøre det muligt at nå klima- og energimålene, samtidig med at konkurrenceevnen og beskæftigelsen skal fremmes og risikoen for CO2-lækager og udflytning af produktion begrænses;

36.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre den næste revision af kulstoflækagelisten ved hjælp af åbne og gennemsigtige metoder og under hensyntagen til den europæiske stålindustris rolle i forbindelse med afbødning af krisen og under hensyntagen til elprisernes indirekte virkning på konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne om kulstoflækager vedbliver at være effektive ved at beholde stålindustrien på lækagelisten;

37.  fremhæver, at klimarammen for 2030 bør tage hensyn til sektorforskelle, teknologisk gennemførlighed og økonomisk levedygtighed, og at den som et grundlæggende princip ikke må give anledning til ekstraomkostninger for de mest effektive industrianlæg;

38.  er bekymret over de konsekvenser, som Kommissionens beslutning for nylig kan få for medlemsstaternes nationale gennemførelsesforanstaltninger for den tredje emissionshandelsperiode som følge af anvendelsen af den tværsektorale korrektionsfaktor, som viser, at målet ikke er opnåeligt for industrien selv med de bedste teknologier, der er tilgængelige i Europa i øjeblikket, hvilket betyder, at selv de mest effektive anlæg i Europa eventuelt får yderligere udgifter;

39.  understreger betydningen af en effektiv og pålidelig infrastruktur for stålindustriens udvikling og erindrer om, at 65 % af verdens stålproduktion fortsat er malmbaseret, og derfor har investeringer i hensigtsmæssig infrastruktur, som dækker hele kæden fra minedrift til stålværk og videre til eksportmarkederne, stor betydning for konkurrenceevnen, især i tyndt befolkede lande;

II.3. Lige konkurrencevilkår i international sammenhæng

40.  mener, at handelsforhandlingerne bør fremme Unionens og medlemsstaternes økonomiske og strategiske interesser, og følge en tilgang baseret på gensidighed, hvor aspekter som adgangen til nye markeder, adgangen til råstoffer, risikoen for kulstof- og investeringslækager, lige vilkår og videnlækager tages i betragtning; mener, at strategierne bør afspejle forskellene mellem de udviklede lande og de større vækstlande og de mindst udviklede lande; understreger, at adgangen til nye eksportmarkeder i vækstøkonomier, hvor europæisk stål kan sælges uden at støde på handelshindringer, vil få afgørende betydning for den europæiske stålindustris vækstmuligheder og udviklingspotentiale; beklager, at nogle af vores handelspartnere benytter sig af urimelige restriktive foranstaltninger såsom investeringsbegrænsninger og præferencer i forbindelse med offentlige indkøb, der beskytter den nationale stålindustri og udgør en urimelig hindring for EU's eksport af stål; beklager også det forhold, at mange tredjelande i stigende grad har indført protektionistiske foranstaltninger for at beskytte deres stålindustri, efter at den globale krise begyndte i 2008;

41.  opfordrer Kommissionen til i fremtidige handelsaftaler at sikre, at eksportmulighederne og markedsadgangen for europæisk stål og europæiske stålprodukter bliver markant forbedret;

42.  støtter Kommissionens forslag om, at der, under hensyntagen til værdikæden i EU's fremstillingssektor og europæisk industri i den globale kontekst, skal udføres en konsekvensvurdering, der omfatter stålsektoren, forud for underskrivelsen af frihandelsaftaler; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at vurdere den samlede virkning af aftaler, både gældende aftaler og aftaler, der er under forhandling, på grundlag af specifikke og veldefinerede kriterier, herunder om den måde, hvorpå berørte parter inddrages;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle forpligtelser indgået inden for rammerne af handelsforhandlinger og eksisterende og fremtidige aftaler virkelig opfyldes; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe illoyal konkurrence fra tredjelande og bruge de mulige relevante foranstaltninger på en afbalanceret, hurtig og effektiv måde, såsom handelsbeskyttende foranstaltninger eller om nødvendigt WTO-tvistbilæggelsesordningen; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe tredjelandes illoyale protektionisme og sikre de europæiske virksomheder adgang til markederne og til råstofferne;

44.  fremhæver, at stålindustrien er den hyppigste bruger af handelsbeskyttende instrumenter; udtrykker bekymring over længden af de frister – i gennemsnit to år – som Kommissionen har brug for til at indføre antidumping-mekanismer, mens USA kan gøre det på seks måneder; opfordrer Kommissionen til at tage skridt, som sikrer, at EU råder over effektive handelsbeskyttende instrumenter, der kan iværksættes hurtigt og sætter EU i stand til at gribe hurtigere ind over for dumping, hvilket er nødvendigt i forbindelse med den stærke konkurrence, som den europæiske industri står over for i en globaliseret økonomi;

45.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at kontrollere, at markedsovervågningssystemet "Surveillance 2" som minimum giver samme sikkerhed for overvågning af og kontrol med urimelig subventionering og dumping som det tidligere system, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 1241/2009, og som omhandlede forudgående tilsyn med importen af visse jern- og stålprodukter;

46.  understreger, at en fair handel med stålprodukter kun kan forekomme, hvis grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder overholdes;

47.  mener, at EU-virksomheder i tredjelande bør overholde EU-standarderne for virksomhedernes sociale ansvar og medarbejderindflydelse, og at regional udvikling bør fremmes;

48.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre de foreslåede foranstaltninger for at sikre adgangen til kokskul;

49.  anmoder Kommissionen om at fremskynde reformen af regelsættet for de finansielle markeder for at forhindre spekulation i svingende priser, sikre prisgennemsigtighed og forbedre forsyningssikkerheden af stål såvel som af råstoffer;

50.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at værne om europæisk stål med juridiske instrumenter med henblik på at certificere den endelige anvendelse af rustfrit stål og dets kemiske-fysiske sammensætning bl.a. ved at indføre en kvalitetscertificering for produkter med forbindelse til stål, som kan beskytte den europæiske produktion mod ucertificerede produkter;

51.  støtter Kommissionens forslag om skridt til bekæmpelse af ulovlige markeder for stålprodukter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulige foranstaltninger til bekæmpelse af momsunddragelse;

II.4. Forskning, udvikling og innovation

52.  bemærker, at en generel udbredelse af banebrydende teknologier er af afgørende betydning for at nå målsætningerne for kursen hen mod en reduktion af CO2-emissionerne, der er indeholdt i køreplanen frem mod 2050; bifalder formålet med ULCOS-programmet, der navnlig er at identificere og udvikle innovative stålproduktionsteknologier med ultralav CO2-udledning og SPIRE og andre programmer til udvikling af nye kvaliteter, produktions- og genvindingsprocesser og forretningsmodeller, der giver øget værdi, effektivitet og bæredygtighed og forbedrer den europæiske stålindustris konkurrenceevne;

53.  opfordrer Kommissionen til at føre en ambitiøs innovationspolitik, som skaber mulighed for energieffektive og innovative produkter af høj kvalitet, så EU fortsat kan klare sig i den stigende globale konkurrence;

54.  glæder sig over resultaterne af de særlige kul- og stålinstrumenter, f.eks. Kul- og Stålforskningsfonden, og opfordrer Kommissionen til at forsætte med den plan, den har fulgt siden 2002;

55.  mener, at det er nødvendigt at udbrede innovationsstøtten til alle aktiviteter i forbindelse med stålindustrien, og at Den Europæiske Investeringsbanks finansielle instrumenter bør gennemføres inden for rammerne af Horisont 2020 for at fremme samarbejdet om forskning, udvikling og innovation mellem stålvirksomhederne og de regioner, hvor de er beliggende, med henblik på at fremme bæredygtig økonomisk aktivitet;

56.  er enig med Kommissionen i, at fokus for Horisont 2020-rammeprogrammet bør være på demonstrations- og pilotprojekter for nye teknologier og renere og mere ressource- og energieffektive teknologier;

57.  mener, at der er behov for at indføre incitamentsordninger for at tilskynde de store multinationale koncerner til at investere i forskning og udvikling i de områder, hvor de gennemfører deres industrielle aktiviteter, til støtte for beskæftigelsen og de berørte områders dynamik;

58.  anerkender de store økonomiske risici, der er forbundet med udvikling, opskalering, demonstration og anvendelse af banebrydende teknologier; støtter etableringen af klynger, forskningssamarbejde og offentlig-private partnerskaber som SPIRE og EMIRI; tilskynder til brug af innovative finansielle instrumenter, som f.eks. finansielle faciliteter med risikodeling, som muliggør forhåndsadgang for kriseramte stålindustrier; opfordrer Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling til at udforme en langsigtet finansieringsramme for stålprojekter;

59.  anmoder Kommissionen om yderligere at gennemføre det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer med hensyn til stålindustrien og gennem værdikæden for råstoffer, særlig genanvendelsesmetoder og nye forretningsmodeller;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/metals-minerals/files/steel-cum-cost-imp_en.pdf.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0199.
(3) http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/metals-minerals/files/high-level-roundtable-recommendations_en.pdf.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0509.
(5) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 72.
(6) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.
(7) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 84.
(8) Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.
(9) Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.
(10) Eurofound (2009).
(11) Eurofound (januar 2014, på trapperne).
(12) http://www.gt-vet.com/?page_id=18

Seneste opdatering: 30. maj 2017Juridisk meddelelse