Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2180(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0057/2014

Indgivne tekster :

A7-0057/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/03/2014 - 8.25

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0232

Vedtagne tekster
PDF 142kWORD 57k
Onsdag den 12. marts 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden
P7_TA(2014)0232A7-0057/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden (2013/2180(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester)(1) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")(2) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)(3) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009(4) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)(5) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)(6) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009(7) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse(8) ,

—  der henviser til Kommissionens forslag til direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked af 11. juli 2012,

—  der henviser til direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (”ophavsretsdirektivet”)(9) ,

—  der henviser til sin beslutning om ”internetforbundet TV” af 4. juli 2013(10) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Kultur- og Undervisningsudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0057/2014),

A.  der henviser til, at der med audiovisuel konvergens menes sammensmeltningen af audiovisuelle medietjenester, som hidtil i vidt omfang er blevet formidlet adskilt, og sammenkoblingen langs værdikæden eller sammenlægningen af forskellige audiovisuelle tjenester;

B.   der henviser til, at konvergens betyder innovation, og at det kræver nye former for samarbejde mellem virksomheder og brancher, således at brugere kan nyde audiovisuelt indhold og elektroniske tjenester overalt, til enhver tid og med enhver form for enhed;

C.  der henviser til, at såvel konvergens på horisontalt plan (branchekonvergens), vertikalt plan (værdikædekonvergens) som på funktionelt plan (konvergens i applikationer/tjenester) indvirker på den audiovisuelle sektor;

D.  der henviser til, at teknisk konvergens betyder, at medieretlige og netpolitiske problemstillinger overlapper hinanden mere og mere;

E.  der henviser til, at adgang og søgemuligheder til audiovisuelt indhold er ved at blive nøglefaktorer i en konvergent verden; der henviser til, at politik ikke bør stå i vejen for et selvregulerende system for mærkning af tilbud, der opfylder kvalitative minimumsstandarder, og til at netneutralitet for så vidt angår kabel- og mobiltelefonforbindelser bliver mere og mere presserende;

F.  der henviser til, at den tekniske mediekonvergens nu er blevet en realitet, navnlig for så vidt angår radio- og TV-spredning, pressen og internettet, og til at den europæiske medie-, kultur- og netværkspolitik er nødt til at tilpasse sig til de nye betingelser og sikre, at der kan etableres og håndhæves et ensartet reguleringsniveau, også med henblik på nye markedsaktører fra EU og tredjelande;

G.  der henviser til, at erfaringerne med hensyn til anvendelsen af forbundne enheder samt brugernes forventninger og profiler på trods af stadig større teknisk konvergens endnu er begrænsede;

H.   der henviser til, at digitaliseringen og den tekniske konvergens alene er af begrænset værdi for borgerne, og at støtte til et højt niveau af bæredygtig investering i originalt europæisk indhold fortsat er en central prioritet i et konvergerende mediemiljø;

I.  der henviser til, at det som følge af den stigende konvergens er nødvendigt at udvikle en ny forståelse for samspillet mellem audiovisuelle medier, elektroniske tjenester og applikationer;

J.  der henviser til, at udtrykket "indholdsportal" beskriver enhver enhed, som optræder som formidler mellem udbydere af audiovisuelt indhold og slutbrugerne, og som typisk samler, udvælger og organiserer en vifte af indholdsudbydere og tilvejebringer en grænseflade, hvor brugerne kan finde og tilgå indholdet; der henviser til, at sådanne indholdsportaler kan omfatte TV-platforme (f.eks. satellit, kabel og IPTV), enheder (f.eks. internetforbundet TV og spillekonsoller) eller OTT-tjenester ("over-the-top");

Konvergerede markeder

1.  konstaterer, at den stigende tendens til horisontal koncentration inden for branchen og den vertikale integration langs værdikæden kan åbne op for nye forretningsmuligheder, men også føre til, at der dannes ”gatekeeper”-roller;

2.  understreger, at der er behov for regulering i de tilfælde, hvor indholdsportaler (”Content-Gateways”) kontrollerer adgangen til medier og har en direkte eller indirekte indflydelse på meningsdannelsen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge udviklingen i denne henseende og udnytte de europæiske konkurrence- og kartelregler fuldt ud samt til, om nødvendigt, at indføre foranstaltninger med henblik på at sikre mangfoldighed og udvikle en lovgivningsramme for konvergens, der er tilpasset denne udvikling;

3.  bemærker, at markedsudviklingen peger på, at virksomheder i fremtiden i endnu højere grad vil forbinde nettjenesteydelser med leveringen af audiovisuelt indhold, og at internettet i sin nuværende form – baseret på optimal adgang – kan komme til at vige mere og mere for tilbud, der er indrettet efter ensidige virksomhedsinteresser;

4.  mener, at alle datapakker i forbindelse med elektronisk kommunikation principielt skal behandles ens, uafhængigt af indhold, applikation, oprindelse og mål ("best effort"-princippet), og opfordrer derfor til, især med hensyn til udviklingen af specialtjenester, at det frie og åbne internet bevares;

5.  fremhæver behovet for at bringe medietjenesteudbydernes rettigheder og forpligtelser på linje med de rettigheder og forpligtelser, som gælder for andre markedsdeltagere, ved at indføre horisontale retlige rammer på tværs af medierne;

Adgang og søgemuligheder

6.  understreger, at netneutralitet i tråd med princippet om best effort-internet og adgang uden forskelsbehandling og transmission af alt audiovisuelt indhold sikrer et pluralistisk informationsudbud samt menings‑ og kulturmangfoldighed og derfor repræsenterer et nøgleelement parallelt med princippet om at ”skulle vise” (”must carry-princip”) i den konvergente medieverden; opfordrer derfor Kommissionen til på en juridisk bindende måde at sikre overholdelse af principperne om netneutralitet, eftersom dette er afgørende i forbindelse med mediekonvergens;

7.  kræver gennemsigtig og åben adgang til internettet uden forskelsbehandling for alle brugere og udbydere af audiovisuelle tjenester og er modstander af en begrænsning af best effort-princippet gennem udbydernes egne platforme eller tjenester;

8.   gentager, at netneutralitetsreglerne ikke fjerner behovet for at anvende must carry-regler på administrerede netværk eller specialtjenester som kabel-TV og IPTV;

9.  opfordrer erhvervslivet til at indføre fælles standarder for interoperabilitet i internetforbundet TV for ikke at hindre innovation;

10.  kræver, at mangfoldigheden i det kulturelle og audiovisuelle indhold i en konvergent verden er tilgængeligt og søgbart for alle EU-borgere, navnlig hvis det tilbudte indhold sorteres af udstyrsfabrikanter, netoperatører, indholdsudbydere eller andre aggregatorer;

11.  mener, at muligheden for at søge og finde audiovisuelt indhold – med henblik på at sikre valgmuligheder og meningspluralisme – ikke må gøres afhængig af økonomiske interesser, og at der ikke bør foretages lovgivningsmæssige indgreb, medmindre en platformsudbyder udnytter en dominerende markedsstilling eller en gatekeeper-funktion til at give forrang til eller diskriminere specifikt indhold;

12.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang operatører af indholdsportaler har tendens til at misbruge deres stilling for at prioritere eget indhold, og til at udarbejde foranstaltninger med henblik på at udelukke al fremtidig misbrug;

13.  opfordrer Kommissionen til at definere, hvad en platform er, og til, om nødvendigt, at indføre regulering, som også dækker tekniske netværk til transmission af audiovisuelt indhold;

14.  mener, at platforme i åbne net, som ikke indtager en dominerende markedsstilling og hindrer den fri konkurrence, bør undtages fra platformsbestemmelserne;

15.  mener, at der bør tilskyndes til udvikling af applikationer (“apps”), idet dette er et voksende marked; understreger imidlertid, at tendensen med den øgede app-baserede adgang kan medføre markedsadgangsproblemer for producenterne af audiovisuelt indhold; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvor det er nødvendigt at indføre foranstaltninger for at sikre adgang og søgemuligheder til audiovisuelle medier, og hvordan disse kan håndhæves, under hensyntagen til, at der ikke bør foretages lovgivningsmæssige indgreb, medmindre en platformsudbyder gennem brugen af apps udnytter en dominerende markedsstilling eller en gatekeeper-funktion til at give forrang til eller diskriminere specifikt indhold;

16.  mener, at medlemsstaterne bør have mulighed for at iværksætte specifikke foranstaltninger til at sikre passende søgbarhed for og synlighed af den type audiovisuelt indhold, som er af almen interesse, med henblik på at sikre ytringsfrihed, samtidig med at brugerne selv bør have mulighed for let at sortere i tilbuddene;

Sikring af mangfoldigheden og finansieringsmodeller

17.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af mediekonvergensen at undersøge, hvordan refinansieringen, finansieringen og produktionen af europæisk audiovisuelt indhold af høj kvalitet kan fremtidssikres på en afbalanceret måde;

18.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning den lovgivningsmæssige ulige behandling af lineære og ikke-lineære tjenester i direktiv 2010/13/EU medfører markedsforvridninger med hensyn til det kvantitative og kvalitative reklameudbud;

19.  understreger, at nye reklamestrategier, der anvender nye teknologier for at øge effektiviteten (skærmbilleder, forbrugerprofilering, multiskærmstrategier), rejser spørgsmålet om beskyttelse af forbrugerne, deres privatliv og deres persondata; understreger derfor, at der er behov for at udarbejde et sæt sammenhængende regler, der skal gælde for disse strategier;

20.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at reguleringsmålene i direktiv 2010/13/EU i fremtiden bedre kan realiseres ved at fjerne reguleringen af de kvantitative reklamebestemmelser for lineære audiovisuelle indhold gennem øget fleksibilitet og øget sam- og selvregulering;

21.  mener, at nye forretningsmodeller, som består i at markedsføre uautoriseret audiovisuelt indhold, udgør en trussel mod kvalitetsjournalistik, offentlige medier og reklamefinansieret TV-spredning;

22.   er af den opfattelse, at lineære og ikke-lineære tilbud fra TV-spredningsforetagender eller andre indholdsudbydere ikke må ændres indholdsmæssigt eller teknisk, og at specifikt indhold eller dele heraf ikke må medtages i programpakker eller på anden måde anvendes mod eller uden vederlag uden foretagendets eller udbyderens accept;

23.  er i lyset af konvergensen af den opfattelse, at også godkendelsesprocedurerne for det telemedieudbud, som finansieres ved hjælp af gebyrer, hvis der er tale om audiovisuelle offentlige tilbud, bør tilpasses den digitale virkelighed inden for mediekonkurrencen;

24.  understreger, at det er væsentligt, at public service-sektoren fortsat kan være sikret imod de begrænsninger, som reklamefinansiering indebærer, således at den kan bevare sin uafhængighed, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte indsatsen for at finansiere denne sektor;

Infrastruktur og frekvenser

25.  konstaterer, at en heldækkende adgang til de allermest effektive bredbåndsinternettjenester er en grundlæggende forudsætning for mediekonvergens og medieinnovation; understreger, at sådanne bredbåndsnet især i landdistrikterne kræver endnu større videreudvikling, og opfordrer medlemsstaterne til at løse dette problem ved hjælp af kortsigtede investeringsfremstød;

26.  beklager, at store dele af Europa stadig har begrænset internetinfrastruktur, og minder Kommissionen om, at det er afgørende for forbrugerne at have højhastighedsadgang til internettet for at kunne udnytte en konvergeret audiovisuel verdens potentiale;

27.  opfordrer indtrængende erhvervslivet til i forventning om en mere konvergeret fremtid at samarbejde frivilligt om at sikre en fælles ramme for mediestandarder, så der anvendes en mere sammenhængende tilgang på tværs af forskellige medier, og sørge for, at forbrugerne fortsat forstår, hvilken type indhold der reguleres og i hvilket omfang;

28.  understreger, at åbne og interoperable standarder gør det muligt at sikre fri og uhindret adgang til audiovisuelt indhold;

29.  bemærker, at kommende selvreguleringsinitiativer vil komme til at spille en afgørende rolle i forbindelse med fastsættelsen af ensartede standarder for brugerteknologier og for udviklere og producenter;

30.  understreger, at DVB-T/T2 på lang sigt tilbyder store muligheder for en fælles anvendelse af 700 MGz-frekvensbåndet til radio- og TV-spredning og mobiltelefoni, navnlig ved hjælp af morgendagens hybride mobile enheder og integration af TV-modtagerchips i bærbare enheder;

31.  støtter udviklingen af et teknologimix, som både effektivt udnytter TV- og bredbåndsteknologier og kombinerer TV-spredning med mobiltelefoni (”smart-tv”);

32.  mener, at det er vigtigt at udarbejde en køreplan for digitalt jordbaseret radio- og TV-spredning for at give investorerne, både fra radio- og TV-sprednings- samt mobilområdet, planlægningssikkerhed;

Værdier

33.  savner en udtrykkelig henvisning i grønbogen til de audiovisuelle mediers dobbelte karakter som økonomisk gode og kulturgode;

34.  minder Kommissionen om, at EU har forpligtet sig til at overholde UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden i de kulturelle udtryk;

35.  understreger, at beskyttelsen af mediefrihed, fremme af mediepluralisme og kulturel mangfoldighed og beskyttelsen af mindreårige fortsat er relevante værdier i en konvergenstid;

36.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuel revision af direktiv 2010/13/EU at fortsætte sine bestræbelser på at beskytte pressefriheden;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere gennemførelsen af artikel 13 i direktivet om audiovisuelle medietjenester om fremme af produktionen af europæiske programmer og adgang til disse programmer gennem on-demand audiovisuelle medietjenester;

38.  henleder Kommissionens opmærksomhed på, at det er i strid med Den Europæiske Unions forpligtelse til at fremme den kulturelle mangfoldighed og identitet og sikre, at medlemsstaterne beskytter deres kulturarv, at inkludere de audiovisuelle kultur- og medieområder i internationale frihandelsaftaler;

39.  opfordrer de europæiske audiovisuelle aktører til at fortsætte arbejdet med at udvikle sammenhængende og attraktive tjenester, navnlig på internettet, for at berige det europæiske udbud af audiovisuelt kvalitetsindhold; understreger, at spørgsmålet om indhold fortsat bør være det primære; understreger, at det rigelige udbud af platforme ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der er diversitet i indholdet;

40.  fremhæver, at beskyttelse af mindreårige og forbruger- og databeskyttelse er absolutte reguleringsmål, som bør finde ensartet anvendelse på alle udbydere på medie- og kommunikationsområdet i hele EU;

41.  opfordrer Europa-Kommissionen til i højere grad at sikre, at reglerne om beskyttelse af mindreårige og forbrugere overholdes; kræver, at databeskyttelsesreglerne skal finde ensartet anvendelse på alle udbydere på medie- og kommunikationsområdet i hele EU; understreger, at forbrugerne til enhver tid og uden besvær skal kunne ændre indstillingerne vedrørende udveksling af oplysninger;

42.  understreger, at det med hensyn til den globale konkurrence på konvergente markeder er absolut nødvendigt at udvikle passende beskyttelsesstandarder på internationalt plan for så vidt angår sam- og selvreguleringen i forbindelse med beskyttelsen af mindreårige og forbrugerbeskyttelsen;

43.  opfordrer Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke og udvide det eksisterende udbud af aktiviteter til formidling af digital mediekompetence og til at udvikle en metode til evaluering af formidlingen af mediekompetence;

Lovgivningsramme

44.  er af den opfattelse, at den europæiske medie- og internetpolitik bør tilsigte at fjerne hindringer for medieinnovation, samtidig med at man ikke mister fokusset på de normative aspekter af en demokratisk og kulturelt mangfoldig mediepolitik;

45.  understreger, at ensartet indhold på samme enhed kræver, at der findes en fælles, fleksibel, brugervenlig og tilgængelig retlig ramme, som er teknologineutral, gennemsigtig og gennemførlig;

46.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at platformene drives under hensyntagen til markedsvilkårene i en loyal konkurrence;

47.  opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse for at vurdere, om anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester stadig er relevant under hensyn til udviklingen inden for alle de audiovisuelle medietjenester, som borgerne i EU har adgang til;

48.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om kriteriet om linearitet på mange områder indebærer, at reguleringsmålene i direktiv 2010/13/EU ikke længere nås i en konvergent verden;

49.  foreslår, at de områder i direktiv 2010/13/EU, som ikke længere opfylder reguleringsmålene, dereguleres; mener, at der i stedet bør indføres fælles minimumsstandarder for alle audiovisuelle medietjenester på europæisk plan;

50.  understreger betydningen af teknologineutrale systemer for rettighedserhvervelse for at fremme, at medietjenesteudbydernes tjenesteydelser kan gøres tilgængelige på tredjepartsplatforme;

51.  understreger, at oprindelses- og udsendelseslandsprincippet i direktivet om audiovisuelle medietjenester fortsat er en væsentlig forudsætning for, at audiovisuelt indhold også kan udbydes på tværs af landegrænser, og at det udgør en milepæl på vejen mod et fælles marked for tjenesteydelser; understreger imidlertid behovet for at tilpasse EU-lovgivningen til virkelighedens internet og det digitale miljø og til at rette særlig opmærksomhed mod virksomheder, som tilbyder audiovisuelt indhold online, og som forsøger at undgå beskatning i visse medlemsstater ved at slå sig ned i et land, der har en meget lav skatteprocent;

52.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang ophavsretten kræver tilpasning for at gøre rimelig udnyttelse af lineært og ikke-lineært indhold på de forskellige platforme samt deres grænseoverskridende tilgængelighed mulig;

53.  opfordrer Kommissionen til konsekvent at gennemføre princippet om teknologisk neutralitet og eventuelt revidere den europæiske ophavsret i henhold hertil;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
(2) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(3) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
(4) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37.
(5) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.
(6) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.
(7) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37.
(8) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
(9) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0329.

Seneste opdatering: 21. november 2017Juridisk meddelelse