Betænkning af Klaß (A6-0443/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Jeg glæder mig over dette kompromis, som vil tvinge EU-landenes regeringer til at opstille en tidsplan og udarbejde handlingsplaner for at begrænse de risici, der er forbundet med anvendelsen af pesticider. EU's borgere vil helt sikkert glæde sig over begrænsningerne for sprøjtning fra luftfartøjer og randzonerne for beskyttelse af drikkevand og vandorganismer. Jeg stemte for direktivet, fordi det er på linje med mit syn på sundhedsbeskyttelse.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for dette kompromis, fordi det giver mening at have en bæredygtig anvendelse af pesticider. Jeg mener, at det egentlige problem er, at der er så forskellige regler i medlemsstaterne. I nogle lande er grunduddannelsen og den supplerende uddannelse af operatører meget streng, og de har derfor en god, bæredygtig anvendelse af pesticider, men det er ikke tilfældet i alle lande. Jeg mener, at dette stykke lovgivning vil gøre det hensigtsmæssigt at få højere standarder i hele EU. Det er godt såvel for dem, der håndterer sprøjterne, som for dem, der kommer i kontakt med dem.

Jeg synes, vi taler om en meget fornuftig pakke her, så det glæder mig meget at kunne støtte den, og jeg vil gerne takke ordføreren.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte også for under afstemningen. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for en reguleringsordning for pesticider. Det er ikke det, der skal drøftes. Klaß-betænkningen udvider rækken af kontrolforanstaltninger og begrænser anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til nødvendig anvendelse.

Der var meget heftige drøftelser om farer og risici i forbindelse med Breyer-betænkningen, men jeg har altid haft en fornemmelse af, at dette emne passer bedre til den faktiske anvendelse adskilt fra omsætningen – med andre ord denne betænkning. En lang række almindelige produkter kan være farlige, hvis ikke håndterings- og brugsanvisningerne følges. At et produkt findes på markedet udgør ikke nogen risiko for forbrugeren, miljøet eller brugeren af et sådant produkt. Pesticider er først farlige, hvis ikke brugeren ved, hvad han eller hun laver, hvis der er fejl på udbringningsudstyret, hvis ikke der tages hensyn til vandmiljøet, eller hvis ikke pesticiderne opbevares korrekt og ikke er omfattet af en integreret skadedyrsforvaltningsplan. Begrebet kvantitativ begrænsning af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler kræver omhyggelig forvaltning, da det risikerer at udmønte sig i mindre hyppig sprøjtning med højere koncentrationer.

I sidste ende skal disse stoffer anvendes så lidt som muligt, hvilket enhver landbruger ved.

Betænkning af Breyer (A6-0444/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Jeg vil gerne endnu en gang reagere på gårsdagens drøftelser. Jeg støttede den nye forordning, fordi den efter min mening udgør et værktøj til at finde nye og sikrere alternativer til plantebeskyttelse. Jeg opfatter den gensidige anerkendelse af godkendte pesticider i henhold til geografiske zoner som et positivt resultat for Parlamentet. Opstillingen af en liste over forbudte stoffer er ligeledes et skridt i den rigtige retning – disse stoffer er kræftfremkaldende, genotoksiske stoffer samt stoffer med neurotoksiske og immunotoksiske virkninger – og er baseret på videnskabelige fakta. Som kommissæren sagde i går, synes den at gælde en forholdsvis lille procentdel af de stoffer, der anvendes i dag. Jeg vil gerne nævne, at disse krav ligeledes skal finde nøje anvendelse på importerede varer. Jeg ville gerne have sagt noget om de øvrige betænkninger, men jeg fik ikke ordet. Disse betænkninger er allerede blevet anvendt til begrundelsesformål eller er allerede blevet drøftet her, så jeg går ud fra, de vil blive vedtaget i deres skrevne form.

  Diana Wallis (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg har en tilståelse. Lige siden jeg var barn, har der altid været én grøntsag, jeg har hadet, nemlig ærter. Men jeg er så uheldig at repræsentere Storbritanniens største ærteproducerende område, hvilket har givet mig et enormt problem med Breyer-betænkningen. Jeg er enig i betænkningens målsætninger. Jeg er enig i forordningens formål, som er at fremme vores miljøers sundhed, vores alle sammens sundhed som individuelle mennesker, men den er en trussel mod en enorm landbrugsindustri i mit område.

Efter megen selvransagelse afholdt jeg mig fra at stemme, men jeg vil gerne gøre det klart, at jeg mener, at vores lovgivningsprocedure var mangelfuld i denne henseende. Vi havde i sidste ende så mange oplysninger – modstridende og andre – at jeg, og mange andre tror jeg, ville have været glade for en tredjebehandling eller et forlig for at sikre os, at vi varetog alles interesser.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg syntes også, at dette var en særdeles vanskelig beslutning. Jeg følte, at betænkningen generelt var yderst velafbalanceret og konstruktiv, og den var bestemt udarbejdet med henblik på at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet.

Jeg er dog bekymret over den situation, hvor vi træffer beslutninger om godkendelse af et bestemt stof ud fra, hvorvidt stoffet er farligt eller ej, og vi ikke tager hensyn til den mulige eksponering. Jeg mener, vi har brug for konsekvensanalyser udført på et videnskabeligt grundlag.

En af mine bekymringer er, at når jeg taler med borgerne om EU, er et af de emner, de hele tiden bringer på bane, at EU's lovgivning ikke altid er forholdsmæssig. Selv om jeg synes, at denne betænkning er fleksibel, mener jeg, vi har brug for lidt mere, men mest af alt har vi brug for yderligere videnskabelig dokumentation til støtte for sagen. Jo, vi har forsigtighedsprincippet, og det skal vi huske på, men beslutningerne skal også baseres på dokumentation, og jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere dokumentation i denne sag.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Effektiv og velfungerende anvendelse af pesticider er en nødvendighed. Mens beskyttelsen af miljøet og bevarelsen af folkesundheden går hånd i hånd, mener jeg, vi skal skabe balance mellem forbrugernes og producenternes behov. Jeg glæder mig over Breyer-betænkningens formål, som er at mindske de administrative hindringer, men jeg kan alligevel ikke støtte den.

Jeg har mødtes med en række eksperter, landbrugere og NFU-repræsentanter fra min valgkreds i West Midlands, som alle har grundlæggende forbehold over for den virkning, denne betænkning vil få på høstudbyttet. Jeg deler deres bekymringer. Min største bekymring er, at Kommissionen ikke har udført nogen egentlig konsekvensanalyse, og at der ikke er nogen klar indikation af, hvad denne betænkning vil betyde for landbruget.

I en tid med stigende fødevarepriser over hele verden mener jeg ikke, at tiden er gunstig til en refleksreaktion fra vores side, hvor vi indfører foranstaltninger, som risikerer at påvirke fødevareproduktionen negativt. Derfor stillede min delegation et ændringsforslag om en grundig konsekvensanalyse, der burde være blevet udført for længst.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Ligesom flere andre kolleger vil jeg gerne sige, at dette var en meget vanskelig sag. Mens Diana Wallis var bekymret over ærterne, kan De nok forestille Dem, at der i Irland bestemt var kartofler på menuen – og på dagsordenen. Generelt mener jeg dog, at det, vi stemte om, er et meget bedre forslag og en meget bedre pakke end den oprindelige – og jeg vil gerne rose dem, der har arbejdet på det.

Jeg vil gerne have lov til at sige et par ting om dette emne – og slutte af med det centrale punkt. Jeg mener, at vi nu befinder os i en situation, hvor landbrugerne skal forsøge at påvirke den agrokemiske industri til at producere sikrere alternativer, så de kan blive ved med at producere fødevarer, og jeg mener, der bør gå lige så megen energi til det lobbyarbejde, som der plejer.

For så vidt angår importen af fødevarer, skal Kommissionen tage fat på EU's landbrugeres og producenters virkelige problem, nemlig at de vil få forbud mod at bruge visse stoffer, mens tredjelandene bliver ved med at bruge dem. Det skal vi have en afklaring på, hvis vi vil have landbrugerne med os.

  Ashley Mote (NI). – (EN) Fru formand! Jeg stemte imod denne betænkning, ganske enkelt fordi forslaget er blevet taget til gidsel af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og af kommissærerne. I går pralede ordførerne med standardisering, til trods for at dette efter sigende skulle være en mangfoldighedens Union. Hvis der er et område, hvor der er behov for dømmekraft, forsigtighed og mangfoldighed, så er det nok dette.

Dette vedrørte primært et landbrugsspørgsmål, men den danske landbrugskommissær var ikke at se nogen steder på noget tidspunkt, og det er en skændsel. Grunden er naturligvis en interessekonflikt, da danskerne ikke er i stand til at behandle deres drikkevand, når det er kommet op af jorden.

Landbrugerne i min del af verden føler sig fuldstændig svigtet og ret ud sagt fornærmet over, at der er nogle her, der antager, at de ikke ved, hvad de laver, og at de skal have besked herom. De har blot føjet endnu en gruppe til de grupper i Det Forenede Kongerige, der ganske enkelt hader EU's indblanding.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Der er blevet stillet overdrevne krav til og udtrykt angst for denne betænkning fra alle sider. Det har været vanskeligt at skelne mellem virkelighed og fantasi og at træffe en beslutning om, hvordan man ville stemme.

Da jeg genkender bekymringerne hos bærindustrien, kartoffelindustrien og kornproducenterne i Irland, som jeg har talt med om dette, støttede jeg kompromiset. Jeg syntes, at de gjorte forbedringer fortjente vores støtte, selv om jeg fortsat har en del forbehold. Jeg støtte betænkningen, da det værste af alt efter min mening ville være at overdrage denne betænkning til forligsproceduren. Undtagelsesperioden på fem år, som eventuelt kan fornys for væsentlige plantebeskyttelsesprojekter, er et vigtigt sikkerhedsnet og opmuntrer endvidere den agrokemiske industri til at forske i og producere alternativer.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg synes, at når man tænker over det europæiske projekt, er der en dialektik i centrum for det. Vi taler om demokrati, men vi ser gennem fingre med den demokratiske vilje, der blev givet udtryk for under folkeafstemningerne i Frankrig, Nederlandene og Irland. Vi taler om fødevaresikkerhed, men vi stemmer om en betænkning, der har potentiale til at underminere fødevareproduktionen i EU. Vi taler om at hjælpe borgerne og landbrugerne i de fattigste lande, men nu kommer der som følge af denne afstemning en opfordring til at forbyde import fra landbrugere, der har anvendt pesticider, der nu er forbudt i EU.

Jeg har blot en bøn til mine kolleger i Parlamentet og til Kommissionen: Lad os for fremtiden overveje de utilsigtede konsekvenser af vores lovgivning. Jeg er enig med fru Wallis med hensyn til den lovgivningsmæssige proces og i, at der burde have fundet en tredjebehandling sted. Jeg er enig i, at betænkningen er blevet hastet igennem, og jeg tror, vi alle er enige om, at der har været for få konsekvensanalyser på et videnskabeligt grundlag. Lad os sørge for, at det ikke sker igen.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg forsøgte at underminere kompromiset ved at stemme imod disse dele af betænkningen. Jeg skal forklare hvorfor ved at læse et brev højt, som jeg har fået fra James Mowbray, en landbruger, der bor tæt på Skegness i mit område.

Han skriver: "Jeg har personligt været involveret i udbringningen af plantebeskyttelsesmidler på afgrøder i over 40 år. Jeg har altid bragt midlerne ud med en fornuftig tilgang til andre mennesker og dyrelivet. Jeg har ikke påført min egen sundhed eller miljøet nogen synlig skade. Derfor er det fortvivlende, at den eventuelle tilbagetrækning af en række midler, herunder triazolfungiciderne, er baseret på mindre end videnskabelige argumenter og vil gøre, at min virksomhed ikke bliver ved med at være særlig levedygtig, og mindske adgangen til hjemmelavede fødevarer."

Jeg har fået disse bemærkninger fra ham og fra bogstaveligt talt flere hundrede andre mennesker, fra Empire World Trade, der ligger i Spalding i Lincolnshire, fra John Manby fra Parker Farms i Leicester, fra John Clark, som har til huse i Nottinghamshire, fra Jonathan Reading og flere hundrede andre. Derfor stemte jeg for at underminere kompromiset.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Fru formand! Nu hvor afstemningen er ovre, og drøftelserne er afsluttet, vil jeg gerne vende tilbage til noget, der gennemsyrede drøftelserne her og i udvalget. Det var den udtalte mistro til landbrugerne og manges opfattelse af landbrugerne som sundhedens og miljøets fjender. Efter mine erfaringer er det det modsatte, der er tilfældet. Landbrugerne i Irland er og har altid været forvaltere, som i årtusinder har beskyttet og bevaret miljøet og holdt det i live, rent og produktivt. På samme måde har landbrugerne også dannet grundlag for vores sundhed. De producerer de gode fødevarer, der danner grundlag for vores gode sundhed. Jeg skal indtrængende opfordre Dem til igen at udvise tiltro til vores landbrugere, som gør deres bedste for at ernære os i meget vanskelige situationer med vejrforhold, skadedyr og selvfølgelig EU's politik.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Costa (A6-0468/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Vi har netop stemt om en aftale om civil luftfartssikkerhed. Selv om fly er et af de sikreste transportmidler, kan man aldrig træffe for sikre foranstaltninger.

Denne drøftelse hænger sammen med drøftelsen om sikkerhed. Siden de rædselsvækkende terrorangreb på tvillingetårnene er der blevet iværksat utallige sikkerhedsforanstaltninger. Ligesom på sikkerhedsområdet kan man aldrig være for sikker. Det er nemlig, når vi føler os for sikre, at terroristerne slår til igen.

Selvfølgelig skal der findes en balance mellem borgernes rettigheder og frihedsrettigheder og sikkerhedsforanstaltningerne, men når der skal træffes et valg, bliver man nødt til at prioritere. Der har f.eks. været en hel del modstand mod at udveksle passagerlister med udgangspunkt i databeskyttelseshensyn. Men sådanne sikkerhedsforanstaltninger vil helt sikkert muliggøre en tilbundsgående analyse, som ikke er mulig ved grænserne.

Vi lever i en ny tidsalder. Man sigter med vilje mod uskyldige civile, og man udvælger civile i bestemte lande. I et sådant miljø kan vi bestemt ikke forvente, at disse lande afholder sig fra at gøre alt, hvad der er muligt for at beskytte deres borgeres interesser.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, for også luftfartsindustrien i Rumænien vil drage direkte fordel af den. Den forhandlede aftale afspejler i det store og hele strukturen i en "klassisk" aftale om luftfartssikkerhed. Aftalen bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på sammenligningen af regelforskelle. Den fastsætter derfor forpligtelser og samarbejdsmetoder mellem den eksporterende og importerende myndighed. Det fastlægges således i aftalens bilag, hvordan parterne skal samarbejde og anerkende den anden parts certificeringsresultater på området luftdygtighed og vedligeholdelse, i modsætning til en "klassisk" aftale, hvor sådanne bestemmelser sædvanligvis placeres i særlige ordninger mellem de civile luftfartsmyndigheder og derfor ikke har bindende karakter. Bilagene afspejler stort set Fællesskabets gennemførelsesbestemmelser vedrørende luftdygtighed (Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003) og vedligeholdelse (Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003), som parterne kan ændre i kraft af en beslutning i Det Bilaterale Tilsynsudvalg.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Luftfartsaftalerne mellem EF og USA udspringer af og bygger på liberaliseringen af lufttransporten.

Disse aftaler, der indgås på EU-plan (eller snarere af EF – det eneste organ, der findes i henhold til loven – og dets fællesmarked, som de har til hensigt at liberalisere fuldstændigt), skal have forrang over alle andre bilaterale aftaler, der indgås mellem de forskellige medlemsstater og USA.

Som i andre beslutninger, som Europa-Parlamentet har vedtaget for nylig, vil vi gerne understrege, at vi klart er de første til at være interesserede i at sikre "et højt niveau for civil luftfartssikkerhed" og foranstaltninger, som minimerer "den økonomiske byrde for luftfartsindustrien og operatører ved overflødigt forskriftsmæssigt tilsyn". Vi skal dog bevare to vigtige aspekter: (1) Disse processers mål og foregivne grundlag må ikke være at skabe og lette vilkårene for at øge liberaliseringen af lufttransporten gennem harmonisering af standarderne, og (2) disse processer må ikke fremme harmoniseringen gennem en forringelse af sikkerhedsstandarderne og -reglerne, især ikke i tilfælde, hvor det, når sikkerhed, minimering af byrderne og liberalisering blandes sammen, er fortjeneste og koncentration, der sejrer.

Vi mener, at lufttransporten skal forsvares som en offentlig tjeneste stillet til rådighed af offentlige selskaber i de enkelte lande, som sikrer kvalitet og sikkerhed i de tjenester, de stiller til rådighed for borgerne.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg er i princippet enig i Paolo Costas betænkning om civil luftfart.

Det er vigtigt, at EU og USA enes om en fælles linje ved hjælp af denne aftale. Det er imidlertid afgørende for dette oversøiske partnerskab, at vi er reelle partnere, ikke kun på papiret. Der skal opstilles kriterier, som begge parter skal opfylde.

Såfremt enten EU eller USA misligholder aftalen, vil det være nødvendigt at foretage en ændring af aftalen, der kan ophæves.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed (A6-0468/2008). Jeg er enig i ordførerens forslag om indgåelsen af denne aftale.

Jeg mener, at aftalens mål, altså at lette handelen med varer og tjenesteydelser, der er omfattet af aftalen, og i videst muligt omfang begrænse dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol til tilfælde med afgørende regelforskelle, idet det overlades til hver enkelt parts certificeringssystem at kontrollere overensstemmelsen med den anden parts krav, er legitime mål.

Jeg håber, at troen på den gensidige tillid til den anden parts systemer vil fremme gennemførelsen af denne aftale.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Som Europa-Parlamentets ordfører for betænkningen om lovgivningsmæssigt forslag om udvidelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's) beføjelser glæder jeg mig over den aftale, der er blevet forhandlet på plads med USA om at lette den gensidige accept af luftfartssikkerhedscertifikater.

Denne aftale markerer et vigtigt skridt i udvidelsen af det transatlantiske samarbejde, som er et prioriteret mål i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Den opstiller fornuftige betingelser for stimulering af handelen med varer og tjenesteydelser inden for luftfartssektoren mellem EU og USA, som uden tvivl kommer EU til gode. Aftalen giver bedre sikkerhedsmæssige garantier og forbedrer produkternes, komponenternes og flyets overensstemmelse med de stigende miljøbeskyttelseskrav. Under disse omstændigheder kan vi håbe, at principperne for det fælles europæiske luftrum i fremtiden vil blive udvidet til også at gælde det transatlantiske samarbejde, og at samarbejdet vil blive udvidet inden for forskningsområdet, samt at der vil blive indført nye teknologier på dette område, som er baseret på et samarbejde mellem SESAR og NextGen.

Jeg tror, at denne aftale på lang sigt vil lette den gensidigt fordelagtige udvidelse af rammerne for samarbejdet mellem EASA og FAA, hvilket luftfartsselskaberne, luftfartsindustrien og væsentligst af alt passagererne vil drage direkte fordel af.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Den eksterne transportpolitiks fremtid kræver gode forbindelser mellem EU og USA. Som et resultat heraf er et af de grundlæggende punkter i denne aftale om regler for den civile luftfartssikkerhed den gensidige tillid til den anden parts system og sammenligningen af regelforskelle. Aftalens mål er at lette handelen med varer og tjenesteydelser i luftfartssektoren ved i videst muligt omfang at begrænse dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol til tilfælde med afgørende regelforskelle mellem de to parter. Vi tror derfor, at disse rammer vil fungere gnidningsløst i det daglige, og at de vil gøre det muligt at finde svar på tekniske spørgsmål, som opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse, gennem et system af løbende samarbejde og høring. Denne aftale er endnu et grundlæggende skridt fremad i den eksterne dimension af EU's transportpolitik, og derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne oplyse, at jeg stemte for hr. Costas betænkning om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed, som fremgår af forslaget til Rådets afgørelse.

Jeg tilslutter mig ordførerens holdning om, at Parlamentet skal godkende indgåelsen af aftalen, fordi den klart vil strømline handelen med varer og tjenesteydelser mellem parterne inden for området luftdygtighed og vedligeholdelse, idet man vil undgå dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger og kontrol af overensstemmelsen med sikkerhedskrav, som man hidtil har måttet gentage, selv om de ligner hinanden meget. Jeg mener dog, at aftalen i første omgang bør være midlertidig, så vi kan blotlægge eventuelle praktiske og gennemførelsesvanskeligheder og afhjælpe dem, før aftalen godkendes endeligt.

Betænkning af Wallis (A6-0511/2008)

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning om bedre juridisk regulering af selskaber i EU.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om den fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater, da disse juridiske transaktioner udmønter sig i grundlæggende ændringer af handelsselskabernes juridiske status. EU skal endvidere iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opstille ensartede, harmoniserede og effektive regler.

Jeg støttede også betænkningen, fordi jeg er advokat, og jeg vil blive ved med at støtte enhver indsats i Europa-Parlamentet, som har til formål på europæisk plan at harmonisere og kodificere bestemmelserne om beskatning, økonomi, samfund og kriminalitet.

Betænkning af Botopoulos (A6-0508/2008)

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da procesreglementet for Retten i Første Instans ikke indeholder bestemmelser om det processprog, der skal anvendes ved appel (af afgørelser truffet af Retten for EU-Personalesager). Der er således ingen bestemmelse, der svarer til artikel 110 i Domstolens procesreglement.

Betænkning af Belder (A6-0489/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Efter den seneste væbnede konflikt i Balkanlandene kom de europæiske lande med vidt forskellige udtalelser. Men med sit aktive engagement i den daværende situation bekræftede EU, at Balkanlandene er et vigtigt område for os og en integreret del af Europa. Vi er derfor nødt til at støtte disse lande i deres bestræbelser på at opnå stabilitet og fuldstændigt demokrati. Jeg stemte for Belder-betænkningen, fordi den understreger behovet for at hjælpe Balkanlandene, samtidig med at de skal behandles som individuelle, uafhængige partnere.

Derudover er det godt, at betænkningen understreger behovet for at udarbejde en fælles energipolitik. Der er et presserende behov for at diversificere energikilderne, og dette ville ikke blot være til gavn for EU, men for hele Europa.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Hr. Belders betænkning ser på den aktuelle situation for EU's handel og økonomiske forbindelser med denne i stigende grad stabile region, hvor mange lande er kandidater til EU-medlemskab. EU spiller en afgørende rolle som en af områdets vigtigste partnere med hensyn til at bevare de handelsmæssige og økonomiske forbindelser og samtidig presse på for at få skabt stabil og varig fred i området.

EU's magt som en økonomisk partner, men også som et foregangseksempel på et stærkt civilsamfund, en stærk regering og dynamiske institutioner, bør anvendes til at presse på for at få sat gang i områdets udvikling. En tredelt, differentieret tilgang, som tager højde for de relative forskelle mellem landene i området samt til associeringsaftalerne og anden støtte, er en klar måde, hvorpå man kan tage fat på spørgsmål om underudvikling og støtte det intensive regionale og internationale økonomiske samarbejde.

Som et middel til at cementere en varig fred og fremme de idealer, vi alle sætter pris på, støtter jeg hr. Belders betænkning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg ved, at Belder-betænkningen kun vedrører de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med landene i det vestlige Balkan, og er bekendt med det åbenlyse behov for, at EU bistår landene i forbindelse med genopbygningsarbejdet og inden for det økonomiske, retlige, politiske og sociale område.

Det undrer mig dog, at betænkningen, på trods af udtalelsen om, at denne støtte såvel som tiltrædelsesprocesserne skal differentieres og tilpasses de enkelte lande, ikke rigtig tager højde for den specifikke situation i de enkelte lande. Serbien er f.eks. slet ikke nævnt.

Frem for alt har Parlamentet, som altid er hurtigt til at fordømme krænkelser af menneskerettighederne rundt om i verden og til at kræve menneskerettighedsklausuler i internationale samarbejdsaftaler, taget et mesterligt træk, idet det har stemt for en betænkning om Balkanlandene uden en eneste gang at nævne den dramatiske og utilladelige situation for den serbiske befolkning i Kosovo, som er blevet kasteløse i deres fædres historiske land. I mellemtiden glæder det sig over de flere hundrede mio. euro, det giver til de myndigheder, der frembyder, organiserer eller tolererer denne situation.

  Vural Öger (PSE), skriftlig. – (DE) Konsolideringen af de økonomiske forbindelser med landene i det vestlige Balkan er af enorm betydning for både EU og de vestlige Balkanlande. Jeg glæder mig derfor over, at Europa-Parlamentet arbejder intensivt med dette spørgsmål, og at vi har vedtaget Belder-betænkningen i dag. I lyset af at de vestlige Balkanlandes fremtid ligger i EU, er deres økonomiske og politiske tilnærmelse til EU meget vigtig. For at knytte disse lande til EU på lang sigt skal udviklingen af deres markedsøkonomier og deres regionale samarbejde fremmes.

Derfor er Europa-Parlamentets konstruktive og positive signaler så vigtige. Det er i EU's interesse at kæmpe for at sikre politisk stabilitet, juridisk sikkerhed og dermed gode rammebetingelser for udenlandske investeringer i disse lande. Belder-betænkningen understreger, at niveauet for de økonomiske forbindelser afhænger af fremskridtene i de enkelte lande. Derudover bør det være EU's mål at diversificere de nationale økonomier i de vestlige Balkanlande. Alle disse vigtige aspekter fremgår af betænkningen. Jeg er overbevist om, at en positiv udvikling af de økonomiske forbindelser mellem EU og landene i det vestlige Balkan vil være til gavn for alle lande på det europæiske kontinent, og jeg ser frem til at få gennemført vores forslag.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Belders betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Vestbalkan.

Jeg er enig med min kollega i, at EU spiller en fremtrædende rolle i forbindelse med den politiske og økonomiske genopbygning i landene på Vestbalkan med henblik på deres EU-medlemskab, for det første med hensyn til at stabilisere den politiske situation og dernæst med hensyn til den økonomiske og handelsmæssige situation.

Jeg vil dog gerne understrege behovet for, at Unionen foretager en tilbundsgående analyse af situationen, for så vidt angår menneskerettighederne og de demokratiske principper i de enkelte lande. Jeg tænker især på Kroatien og de mange italienske emigranter, der fortsat diskrimineres i landet, på trods af Kroatiens officielle ansøgning om EU-medlemskab. Dette aspekt stemmer efter min mening ikke overens med situationen i Serbien, et land, der kun har fået status som potentielt kandidatland, og som Unionen bør være mere åbent over for, end det hidtil har været.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Vestbalkan (A6-0489/2008), da forslaget til Europa-Parlamentets beslutning også omfatter udtalelserne fra Udenrigsudvalget og Regionaludviklingsudvalget, som jeg er medlem af.

Økonomisk vækst og udvikling i det vestlige Balkan vil danne grobund for konstruktive partnerskaber med EU's østlige medlemsstater, som Rumænien i sidste ende også tilhører.

På samme tid vil tilnærmelsen af den økonomiske politik og handelspolitikken i de vestlige Balkanlande til EU's politik støtte de stabiliserings- og associeringsaftaler, der er indgået mellem EU og disse lande.

Jeg stemte for denne betænkning, da økonomisk stabilitet også kan give politisk stabilitet i området, som har været særdeles uroligt i de senere år.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) EU bør bruge alle de forhåndenværende midler til at motivere Vestbalkan og overtale området til at gennemføre en række væsentlige reformer. Udvidelsen af det regionale økonomiske samarbejde synes at være særdeles vigtig i denne forbindelse, ligesom udsigten til medlemskab for landene i området er det. Omfattende og stabile økonomiske kontakter mellem de enkelte lande vil give en specifik økonomisk integration, som bestemt vil være med til at begrænse risikoen for konflikter i fremtiden. Også en realistisk udsigt til medlemskab kan forhindre sådanne konflikter. Balkanlandene har allerede gjort enorme fremskridt i deres tilnærmelse til EU, men udsigten til tiltrædelse vil helt sikkert opmuntre landene til at fortsætte deres bestræbelser på at komme med i Fællesskabet.

Jeg vil dog gerne understrege, at på lige fod med de økonomiske støtteinstrumenter er også initiativer, som har til formål at integrere Balkansamfundet i EU, af stor betydning. Derfor er det meget vigtigt at gennemføre ændringer, som bør være så vidtrækkende som muligt, og som letter befolkningens bevægelighed, og det samme er den brede støtte til områdets unge. Først når befolkningen på Balkan føler, at de har de samme rettigheder som de øvrige europæiske borgere, vil vi kunne sige, at vi har haft succes.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg er fuldstændig enig med hr. Belder og i hans anbefalinger om, hvordan man skal forbedre de handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Vestbalkan. EU spiller en afgørende rolle i forbindelse med genopretningen på Vestbalkan. Stabiliserings- og associeringsaftalerne, handelspræferencerne og den tekniske og finansielle bistand er de tre piller, på grundlag af hvilke EU håber at stabilisere regionen. Det er rigtigt, at graden af udvikling og overtagelse af Fællesskabets regelværk ikke er ens i alle lande i regionen, således at der ikke kan være tale om én enkelt strategi, men er behov for specifikke "skræddersyede" koncepter. Albanien er ikke Montenegro, og Bosnien-Hercegovina er ikke Kosovo.

Fremskridtene i tiltrædelsesforhandlingerne (eller åbningen af dem, for så vidt angår de potentielle kandidatlande) med landene i det vestlige Balkan bør naturligvis afhænge af fuldstændig overholdelse af Københavnkriterierne og betingelsesløs respekt for principperne om demokrati og menneskerettigheder. Det skal dog være klart, at alle disse lande har en fremtid i EU, og at deres medlemskab vil sikre, at de grufulde konflikter, som har kendetegnet området i århundreder, nu hører fortiden til.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) EU spillede en fremtrædende rolle i forbindelse med den politiske og økonomiske genopbygning af landene i det tidligere Jugoslavien. EU har dog påtaget sig et enormt ansvar for hele Vestbalkan. I denne forbindelse står EU nu over for den vanskelige opgave at genopbygge hele området.

EU er blevet den vigtigste handelspartner for alle landene på Vestbalkan. De tre vigtigste aspekter af dette samarbejde er stabiliseringsaftalerne, handelspræferencerne og den tekniske og finansielle bistand. Stabiliseringsprocessen bør frem for alt rettes mod at højne levestandarden og sikre permanent økonomisk udvikling af Balkanlandene. I forbindelse med dette arbejde skal EU dog huske på, at nogle af landene allerede er medlem af EU, mens andre har status af potentielle kandidater til medlemskab.

Det er vanskeligt ikke at være enig med ordføreren i, at landenes medlemskab af WTO er en afgørende forudsætning for deres udvikling (Kroatien, Albanien og det tidligere Jugoslavien er allerede medlemmer). For at blive fuldt ud integreret i verdenshandelssystemet er det vigtigt, at også Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro kommer med i WTO.

Selv om der allerede er gjort betragtelige fremskridt med hensyn til moderniseringen af området, bør det fortsat tilstræbes at sikre den fuldstændige integration af Vestbalkan i EU's økonomiske system.

Betænkning af McGuinness (A6-0505/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Betænkningen om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed behandler vigtige emner såsom konsekvenserne af de stigende fødevarepriser i de fattige og de rige lande og vigtigheden af at sikre adgang til fødevarer for alle.

Vi, de svenske socialdemokrater, har besluttet at stemme imod denne betænkning, da den indeholder problematiske formuleringer med hensyn til landbrugspolitikken. Vi så bl.a. gerne et fald i den del af EU's budget, der går til landbrugspolitikken, bibeholdelse og udvikling af krydsoverensstemmelsen og tilpasning af systemet til markedet. Betænkningen er ikke i overensstemmelse med disse holdninger, og derfor har vi stemt imod den.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. – (EN) At sikre en bæredygtig fødevareforsyning er en af de største udfordringer, vi står over for. Denne udfordring vil blive ved med at vokse i takt med, at verdens befolkning øges. Den nuværende befolkningsvækstrate er på over 70 mio. pr. år. Det betyder, at der hvert år skal skaffes mad til 70 mio. flere mennesker. Hvordan skal vi klare det, når der allerede er over 850 mio. underernærede mennesker i verden?

Mens den bæredygtige fødevareforsyning er en af vores største udfordringer, er EU en af de største succeshistorier i nyere tid, som har bragt fred, stabilitet og fremgang til området. EU er den største udviklingsbistandsyder, er et foregangseksempel på internationalt samarbejde og kan bruge disse erfaringer fornuftigt på globalt plan.

EU kan ikke tillade sig at følge snævre politiske linjer. Ligesom de internationale skæbner er flettet sammen, overlapper de politiske områder hinanden i stadig stigende grad. Det er denne betænkning en erkendelse af, ligesom den er en anerkendelse af, at EU's høje standarder og rige landbrugserfaringer kan være af stor værdi i spørgsmålet om global fødevaresikkerhed, bl.a. ved at tilvejebringe midler til gødning og såsæd med højt udbytte, samt uddannelse af og praktisk støtte til landbrugere og fødevareproducenter.

  Niels Busk og Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. – (DA) Anne E. Jensen og Niels Busk har stemt for McGuinness' initiativbetænkning om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed, da størstedelen af betænkningen er udmærket, og det kun er muligt at stemme for eller imod. Dog kan vi ikke støtte punkt 63 og 64, som rejser tvivl om frihandel med landbrugsprodukter. Vi er stærke tilhængere af frihandel og mener, at det er helt rigtigt at arbejde for, at handelen med landbrugsprodukter baseres på frie markedsprincipper.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. – (DA) De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod initiativbetænkningen om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed, idet betænkningen modsætter sig en liberalisering af landbrugspolitikken og kritiserer EU-regler om begrænsning af pesticider. Vi mener, det er nødvendigt med en balanceret tilgang til den globale fødevareforsyning, men at hverken en fastholdelse eller udvidelse af EU's landbrugsstøtte bidrager til dette.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det globale fødevareproblem bliver større, ikke mindre, og påvirker alle samfundsklasser, ikke blot i de mindst udviklede lande, men også i de udviklede lande.

Den primære årsag hertil er, at det grundlæggende kriterium for produktion af landbrugsprodukter og fødevarer er fortjeneste i stedet for globale fødevarekrav.

Handelen med fødevarer på de internationale børser har udmøntet sig i hastigt stigende priser og dermed hastigt stigende fortjenester for de multinationale fødevareselskaber, et mærkbart fald i landbrugsproduktionen og i de globale fødevarelagre og en stigning i antallet af underernærede mennesker.

For at afhjælpe denne uacceptable situation, som dømmer en mia. mennesker til underernæring og sult, begrænser betænkningen sig til ønskesedler, som opvejes af dens insisteren på at følge den samme politik, dvs. støtte til den fælles landbrugspolitik og dens revisioner og sundhedstjek, genoptagelse af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, adskillelse af den produktionskoblede støtte og den fortsatte produktion af biobrændsel under påskud af miljøhensyn og af, at man bruger jord, der kunne være brugt til at producere fødevarer.

Den nævner knap nok principperne om fødevaresuverænitet og -sikkerhed og retten til fødevareselvforsyning.

Europa-Parlamentets medlemmer fra Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod betænkningen, da den på trods af sine konklusioner og "ønsker" støtter den antiborger- og promonopolistiske politik, som dømmer flere og flere mennesker til underernæring og sult.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. – (SV) Det er vigtigt, at vi bekæmper og afhjælper sult. I den henseende glæder jeg mig over indholdet i fru McGuinness' initiativbetænkning om den fælles landbrugspolitik og den globale fødevaresikkerhed.

Jeg har ikke desto mindre valgt at stemme hverken for eller imod, fordi betænkningen var meget protektionistisk sine steder. Støtte til og regulering af vores hjemlige landbrug fremmer ikke vores mål om et åbent, grønt, sikkert og foretagsomt EU. Et friere verdensmarked for landbrugsprodukter vil gøre det lettere for mennesker i de fattige lande at udvikle deres landbrug. Vi kan især se dette nu i store dele af Afrika.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i forskellige af de aspekter, der fremhæves i betænkningen, navnlig:

– det forhold, at den ændrede politik har medført et tab af potentielle markedsmuligheder for EU-producenter og har ført til stigende afhængighed af importerede fødevarer fra tredjelande, der fremstilles i henhold til meget anderledes produktionsstandarder, således at EU's landbrugsprodukter stilles ringere;

– bekymring over, at dramatiske stigninger i landbrugets produktionsomkostninger kan føre til ringere udnyttelse og reduceret output, hvilket vil forværre fødevarekrisen i Europa og i verden;

– behovet for politiske instrumenter rettet mod at undgå sådanne store og skadelige prisudsving;

– bekymringen over den stigende markedskoncentration i detailsektoren for fødevarer, som har ført til udviklingen af monopoler og behovet for alternative løsninger i forhandlinger med detailhandlende til gavn for de mindre landmænd.

Men der findes også aspekter, som vi ikke er enige i:

– den stadig kraftigere orientering af den fælles landbrugspolitik i retning af markedet og den mindre fødevareselvstændighed, idet man udelukkende fokuserer på fødevaresikkerhed og glemmer, at dette er vanskeligt uden fødevareselvstændighed.

Derfor stemte vi hverken for eller imod.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) McGuinness-betænkningen drejer sig om et spørgsmål, som jeg anser for strategisk: fødevaresikkerhed og vigtigheden af et stærkt og konkurrencedygtigt europæisk landbrug i en globaliseret verden.

Efter den seneste krise med fødevarepriserne bør fødevaresikkerhed være en EU-prioritering. Selv om vi ikke kan forvente endnu en krise med fødevareknaphed i nærmeste fremtid, er det sandsynligt, at der vil indtræffe en i fremtiden, hvis vi tager højde for klimaændringernes negative indvirkning på landbrugsproduktionen og den konstant stigende efterspørgsel.

Eftersom udviklingslandene formentlig ikke vil kunne producere fødevarer i tilstrækkelige mængder til at brødføde deres voksende befolkning, vil de industrialiserede lande fortsat have den vigtige opgave at producere og eksportere fødevarer.

Den fælles landbrugspolitik skal derfor igen prioriteres i Europa og udgøre grundlaget for den europæiske politik for fødevaresikkerhed, idet den i en tid med finansiel og økonomisk krise er vigtigere end nogensinde.

  Jeanine Hennis-Plasschaert, Jules Maaten, Toine Manders og Jan Mulder (ALDE), skriftlig. – (NL) Delegationen fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) stemte for McGuinness-betænkningen om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed, selv om den er uenig i visse dele af betænkningens indhold. VVD-delegationen havde ønsket, at man i betænkningen klart gav udtryk for, at handelshindringerne i udviklingslandene skal udfases i henhold til gensidighedsprincippet. Desuden havde vi ønsket, at man i betænkningen var gået ind for en særlig, hurtig procedure for godkendelse af cisgenetiske produkter. Disse hører stadig under samme procedure som traditionelle bioteknologiske produkter, selv om de rent faktisk består af genetisk materiale fra de samme arter.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – McGuinness-betænkningen drejer sig om spørgsmål af kolossal global betydning. På to år er verdens fødevarepriser steget med over 80 %, og kornlagrene er faldet til risikabelt farlige niveauer. Presset på de globale fødevarelagre kommer også fra forholdsvis nye kilder såsom tendensen i retning af øget brug af biobrændsel. Jeg hilser den generelle tendens i denne betænkning velkommen og har derfor stemt for.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Fru formand! Jeg stemte for fru McGuinness' betænkning, men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på især følgende spørgsmål.

For første gang siden 1970'erne står vi over for en akut, verdensomspændende fødevarekrise. Krisen opstod rent faktisk før den nuværende globale økonomiske krise på et tidspunkt, hvor verdens majs- og hvedepriser skød kraftigt i vejret meget hurtigt. Fødevarekrisen har muligvis skiftet navn til økonomisk krise, men den er desværre ikke forsvundet. Det er skrækkeligt at tænke på, at selv inden problemerne med den nuværende fødevarekrise led omkring en mia. mennesker af kronisk sult og fejlernæring.

Fødevaresikkerhed – adgang til en tilstrækkelig, sikker og nærende fødevareforsyning – bør nu blive en central politisk prioritering både her og andre steder. Vi kan ikke tolerere en situation, hvor vi i Europa, mens sulten breder sig, og fødevarepriserne stiger kraftigt, skærer drastisk ned på landbruget og det med den mærkværdigste begrundelse. I Finland og i de øvrige medlemsstater skal man have ret til at beskæftige sig med et rentabelt landbrug, både nu og i fremtiden.

Fødevareindustrien har kolossal betydning for beskæftigelsen, da den skaffer arbejde til mere end fire mio. mennesker i Europa. Hele fødevarekæden i Finland skønnes at beskæftige omtrent 300.000 mennesker, hvilket svarer til omkring 13 % af den erhvervsaktive befolkning. Der kan ikke herske tvivl om, at det er nødvendigt at beskytte disse menneskers job i disse tider med fødevarekrise og økonomisk krise.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Det er interessant at bemærke, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har valgt ikke at medtage et centralt spørgsmål, som blev foreslået af Udviklingsudvalget, i sin betænkning, med følgende ordlyd: "Europa-Parlamentet opfordrer Rådet og Kommissionen til i tæt samarbejde med AVS-landene at prioritere spørgsmålet om virkningerne på AVS-landene af EU-tilskud til eksport af EU's landbrugsprodukter og til at forpligte sig til at levere specifikke, bæredygtige svar for at undgå dumping i henhold til de afgivne løfter på dette område."

Men i betænkningen hævder man, at EU har fundet løsninger på de elementer af EU's landbrugspolitik, der kan virke konkurrenceforvridende og have negative følger for landmænd i udviklingslandene. I betænkningen klager man over, at tredjelande uden for EU fremstiller fødevarer i henhold til meget anderledes produktionsstandarder, hvorved EU's landbrugsprodukter udsættes for ulige konkurrencevilkår.

Disse to påstande i betænkningen er kontroversielle, for at sige det mildt, og ikke noget, som alle politiske kræfter inden for EU kan være enige i. Hvis dette sker, kan man så ikke medtage Udviklingsudvalgets forslag i betænkningens tekst?

Betænkningen er også imod nedsættelser af støtteudbetalinger inden for landbruget og er imod enhver reform af den fælles landbrugspolitik. Man foreslår desuden en informationspolitik over for borgerne vedrørende den fælles landbrugspolitik, som jeg anser for at være politisk propaganda for et system, der er meget kontroversielt, navnlig i mit land.

Jeg stemte derfor imod denne betænkning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) De seneste ekstraordinære stigninger i fødevarepriserne har, som det sig hør og bør, givet anledning til en diskussion om landbrugspolitikker, fødevaresikkerhed og udvikling. Desværre er spørgsmålet om international handel ofte fraværende i sådanne diskussioner, hvilket betyder, at man søger efter løsninger, der ikke omfatter det positive potentiale, som et stigende forbrug på verdensplan kan have.

Selv om disse stigende fødevarepriser som udgangspunkt skaber risiko for sult hos lande og befolkninger uden ressourcer og behov for øget humanitær bistand, stimulerer de efterfølgende en overordnet stigning i fødevareproduktionskapaciteten og en stigning i den globale samhandel. Dette er en mulighed for verdens landbrugsbefolkninger, som skal udnyttes fuldt ud.

Med hensyn til Europa og den fælles landbrugspolitik må vores tilpasning til denne nye verdensorden – med en mulighed for langsommere vækst end forventet – ikke ske gennem hverken protektionisme og nye handelshindringer eller konkurrenceforvridning. Rentabiliteten for det europæiske landbrug og udviklingen af landdistrikterne på mellemlangt eller langt sigt bør være de kriterier, der anvendes inden for den fælles landbrugspolitik og reformen af denne.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. – (CS) Denne betænkning ligner mere et forsvar for den nuværende fælles landbrugspolitik end en omfattende gennemgang af fødevaresikkerheden i en sultende verden. Til trods for dette har jeg stemt for den, fordi den henleder opmærksomheden på det vigtige i at sikre landmænd i udviklingslande adgang til lån, så de kan modernisere landbrugsproduktionen og øge produktionen og kvaliteten af deres fødevarer. Jeg beklager, at man i betænkningen kun i ringe grad er opmærksom på risikoen for, at jorden i verdens fattigste lande opkøbes med henblik på dyrkning og eksport af de billigst mulige fødevarer til resten af verden på bekostning af den økonomiske udvikling og lokalbefolkningernes behov i lande, der lider under kronisk fødevaremangel.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for fru McGuinness' betænkning om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed.

Jeg deler den bekymring, som min kollega gav udtryk for, og vil gerne henlede opmærksomheden på behovet, som er mere presserende end nogensinde, for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre alle borgere adgang til sunde, nærende fødevarer, hvad enten de bor i EU eller andre steder i verden. Jeg vil gerne understrege, at vores bestræbelser skal anskues ud fra et mellemlangt til langsigtet perspektiv og ikke udelukkende være fokuseret på kort sigt.

Det vil ikke være tilstrækkeligt at øremærke omfattende finansiering til fattige lande og udviklingslande, medmindre dette bakkes op af et seriøst engagement fra de industrialiserede landes side for at forhindre spekulation i priserne på vigtige fødevarer, som vi har været vidner til for nylig, og indførelse af internationale aftaler, hvor der tages højde for de meget forskelligartede situationer i lande, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen. Ellers vil de forhandlinger, der allerede er brudt sammen, fortsat have meget få chancer for at blive kronet med held.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. – (EN) Spørgsmålet om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed er vigtigt. Vi skal sørge for, at vi i EU spiller vores rolle for at sikre, at sultende verden over kan få mad. Det er en skændsel, at der findes mennesker her i verden, der dør af sult på grund af vores mangel på politisk koordination.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Formålet med den fælles landbrugspolitik er ikke bare at øge landbrugets produktivitet og sikre en rationel udvikling af landbrugsproduktionen gennem optimal udnyttelse af produktionsfaktorerne, navnlig arbejdskraften, men også at give befolkningerne i landdistrikterne en passende levestandard, sørge for forsyningssikkerhed og sikre rimelige priser på leverancer til forbrugerne.

Adgang til tilstrækkelige leverancer af sikre og næringsrige fødevarer er i øjeblikket en central politisk prioritering på EU-niveau og på verdensplan.

Det er foruroligende, at fødevarepriserne er højere end i de foregående år, og at verdens fødevarereserver er faldet til et kritisk lavt niveau. Der er fare for, at finanskrisen i verden kan betyde, at de udviklede lande ikke opfylder deres forpligtelser vedrørende bistand til udviklingslandene.

Der er behov for handling på mellemlangt til langt sigt for at sikre verdens fødevareproduktion og for at støtte de mennesker, der rammes hårdest på deres grundlæggende ernæringsbehov.

Den største udfordring lige nu består i at udvikle en politik for landbrug og fødevarer, der opfylder behovet hos verdens stadig større befolkning, som ifølge skøn vil være vokset med 40 % i 2050, mens verdens fødevarebehov forventes at blive fordoblet i samme tidsrum.

Udformningen af en politik, der vil sikre landmændene en ordentlig indtægt fra de fødevarer, de producerer, er et centralt politisk spørgsmål. Det er af grundlæggende betydning med henblik på at sikre fødevareproduktionen. Hvis markedet ikke kan sikre dette, bør det gøres gennem en hensigtsmæssig politik.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. – (EN) Labour-delegationen vil stemme for betænkningen om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed på trods af vores kraftige forbehold over for holdningen til den fælles landbrugspolitik.

Vi er ikke enige i den fremtrædende rolle, som den fælles landbrugspolitik tildeles med hensyn til at garantere fødevaresikkerheden, eller i kritikken af reformen af den fælles landbrugspolitik, hvor fokus er flyttet fra produktionsmængder til produktionskvalitet, hvilket har betydet, at vores fødevaresikkerhed er blevet undergravet. Vores holdning er, at vi skal modernisere vores landbrugspolitik og ikke vende tilbage til en produktionsbaseret politik, der tilskyndede til massiv overproduktion og konkurrenceforvridning, således at andre landes mulighed for at producere og sælge landbrugsvarer blev undergravet.

Vi mener imidlertid, at man i betænkningen tager mange meget vigtige punkter op vedrørende spørgsmålet om global fødevaresikkerhed, f.eks. anerkendelsen af fødevaresikkerhedens betydning som en central politisk prioritering for EU, opfordring til større samarbejde på globalt plan, opfordring til flere investeringer i udviklingslandene for at opbygge deres produktionskapacitet og opfordringer til, at landbruget placeres højt på EU's udviklingsdagsorden. Alle disse punkter er lige vigtige og kræver, at vi ser ud over det snævre fokus hos de mennesker, der anvender dette spørgsmål som begrundelse for en mere interventionistisk og protektionistisk fælles landbrugspolitik, og at vi støtter betænkningen.

– Betænkning af Genowefa Grabowska (A6-0475/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte for fru Grabowskas betænkning om perspektiver for udviklingen af den civile dialog under Lissabontraktaten. En styrkelse af dialogen med det civile samfund er vigtig med henblik på at skabe et EU, der lytter til og repræsenterer sine borgeres synspunkter. Vi er også enige i kravene i betænkningen om, at arbejdet i Rådet skal foregå mere åbent for at give civilsamfundet mulighed for at deltage i dialogen på en meningsfyldt måde.

Men vi vil gerne gøre det klart, at vi betragter det som en fejl, at kirker og trossamfund tildeles en særstatus blandt organisationer i det civile samfund. Kirker og trossamfund bør også deltage i dialogen med Unionens institutioner på samme måde som alle andre organisationer.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Fru formand! Alle initiativer, der har til formål at bringe borgerne tættere på de institutioner, der handler på deres vegne, bør støttes. Man skal imidlertid sikre, at det foreslåede initiativ ikke gennem sin egen dynamik forvandles til endnu en institution. Jeg støttede betænkningen, fordi ethvert skridt for at bringe borgerne tættere på de myndigheder, der træffer beslutninger for dem, er et skridt i retning af et bedre og mere gennemsigtigt demokrati. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at som det er tilfældet med enhver dialog, skal man ved dialogen om Lissabontraktaten tage hensyn til alle parters synspunkter.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. – (EN) I denne betænkning henvises der til Lissabontraktaten, som jo ikke er trådt i kraft. Det er derfor yderst overmodigt for ikke at sige arrogant at anvende Lissabontraktatens navn, som om den allerede var virkelighed.

Hvis De skulle have glemt det, blev Lissabontraktaten sænket af den irske befolknings demokratiske vilje. De satte hælene i over for projektet, fordi de ønskede et anderledes Europa. Ved at stemme som de gjorde, talte den irske befolkning også for borgerne i alle andre medlemsstater, inklusive min egen, hvis regeringer nægtede dem en folkeafstemning.

Irland er blevet mobbet til at afholde en ny afstemning, men den irske befolkning vil sandsynligvis ikke se mildt på at blive behandlet med en sådan foragt.

Fremover bør vi undgå at bringe os selv i miskredit ved at drøfte hypotetiske scenarier såsom Lissabontraktaten. Det tjener kun til at udstille EU's arrogante tilsidesættelse af folkets vilje.

Jeg stemte imod denne betænkning.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg lever muligvis på en anden planet, men jeg synes at kunne huske, at befolkningerne i Nederlandene og Frankrig forkastede den europæiske forfatning ved en demokratisk folkeafstemning i 2005. Den forfatning er død og begravet, i det mindste hvis vi kalder os demokrater. Den forkætrede Lissabontraktat, som simpelthen er en smukkeseret udgave af forfatningen, led præcis samme skæbne og blev forkastet af den irske befolkning ved den demokratiske folkeafstemning.

Europa nægter imidlertid at acceptere befolkningernes mening og ønsker at proppe forfatningen ned i halsen på europæerne, idet man lader, som om alt i haven er rosenrødt og taler om en såkaldt "dialog med borgerne inden for rammerne af Lissabontraktaten" med den største kynisme.

Dette formodes at være en "dialog med borgerne", "en stærk hørings- og kulturbaseret dialog", hvor ordføreren i sin kynisme endnu en gang citerer artikel 10 i traktaten for Den Europæiske Union: "Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv". Det er muligvis korrekt, men Europa tager ikke hensyn til befolkningens demokratiske røst.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning af Genowefa Grabowska giver mulighed for at styrke mekanismerne for deltagelse og for civil dialog inden for EU. Den beskæftiger sig med kløften mellem Unionens medlemmer og deres forhold til de institutioner, der betjener dem. Man anerkender behovet for at styrke den civile dialog med henblik på at bevare et virkeligt engagement i målene for det europæiske projekt.

Den irske afvisning af Lissabontraktaten for nylig skyldtes til dels forskelle mellem opfattelsen af Unionen og virkeligheden i Unionen. En løsning på den generelle mangel på information er nøglen til at opnå et virkeligt demokratisk partnerskab. Det centrale i dette forslag er understregningen af, at dialogen er gensidig, at man skal tage hensyn til og respektere de holdninger, der gives udtryk for.

I denne betænkning fremhæver fru Grabowska både gennemsigtighed og repræsentativitet som centrale bestanddele i en aktiv civil dialog og et ægte participatorisk demokrati. Et mere åbent og tilgængeligt Råd, et styrket og mere integreret interinstitutionelt samarbejde, bedre brug af nye medier som et middel til at skabe kontakt til borgerne og yde bistand til civilsamfundets institutioner vil bidrage til at samle Europa yderligere. Derfor støtter jeg fru Grabowskas betænkning.

  Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Vi støtter enhver bestræbelse på at styrke borgerne, samfundet og organisationer i civilsamfundet i de politiske beslutningsprocesser, herunder EU.

Vi mener imidlertid ikke, at Lissabontraktaten betyder noget reelt fremskridt på dette felt. Desuden mener vi, at hvis det foreslåede borgerinitiativ skal give mening, skal Kommissionen underkastes en juridisk bindende forpligtelse til at udarbejde en hvidbog med et svar på forslaget eller et traktatgrundlag for ikke at foretage sig noget.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er endnu et eksempel, hvor man går imod flertallet i Europa-Parlamentet i et forsøg på at "sælge" projektet med Lissabontraktaten for enhver pris, en opgave, som har vist sig ikke at være let at dømme efter resultaterne af de foregående folkeafstemninger. Disse gentagne forsøg tjener i det mindste ét formål: De viser tydeligt, hvor vanskeligt og endda smertefuldt det er for traktatens tilhængere at finde argumenter til at støtte den.

Der findes ingen propaganda - og dette er temaet for betænkningen – der kan skjule, at det er antidemokratisk af EU's ledere at gennemtvinge endnu en folkeafstemning i Irland for at tvinge denne foreslåede traktat igennem. Vi deler ikke det snævre synspunkt hos dem, der mener, at etableringen af en "civil dialog" eller et "borgerinitiativ" er tilstrækkeligt til at modvirke et forslag, som generelt forhindrer borgerne i de enkelte medlemsstater i at definere deres kollektive fremtid, og som insisterer på foranstaltninger, der fører til usikre arbejdspladser, længere arbejdstid, lettere afskedigelser og privatisering af offentlige tjenester.

Der findes ingen propaganda, der kan skjule det neoliberale, føderalistiske og militaristiske indhold i dette traktatprojekt. Derfor stemte vi imod.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) I fru Grabrowskas betænkning anbefaler hun en permanent dialog mellem alle de europæiske institutioner og "repræsentanter" for civilsamfundet, hvor man skal definere politikker og udforme lovgivning på EU-niveau, med andre ord en formel, obligatorisk tilrettelæggelse af det participatoriske "demokrati" på unionsplan.

Problemet er, at participatorisk "demokrati" kun er et skalkeskjul for dem, der afviser det sande demokrati: Det gør det muligt at begrænse dialogen til de mest aktive organisationer, som sjældent er de mest repræsentative, og det tester tilsyneladende borgeres synspunkter på forhånd for bedre at kunne afvise dem senere.

Hvis Bruxelles-Europa ønskede at lytte til borgerne, burde det lytte til det franske og nederlandske nej til den europæiske forfatning og opgive Lissabontraktaten, som blot er en kopi af forfatningen. Hvis man skal tage hensyn til opinionsundersøgelserne, hvilket ordføreren gerne vil, bør man indstille forhandlingerne om tyrkisk medlemskab, fordi et flertal blandt Europas vil modsætte sig dette. Hvis det er rigtigt at respektere princippet om, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, skal Europa lade være med at bestemme over vores hverdag. Så ville det have nogen troværdighed, når det talte om demokrati.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. – (SV) Jeg stemte for fru Grabowskas betænkning om perspektiver for udvikling af den civile dialog under Lissabontraktaten. Jeg mener, at det er vigtigt at styrke dialogen med civilsamfundet for at skabe et EU, der lytter til og repræsenterer sine borgeres synspunkter. Jeg er også enig i betænkningens krav om, at arbejdet i Rådet skal være mere åbent for at give civilsamfundet mulighed for at deltage i dialogen på en meningsfyldt måde. Jeg mener imidlertid, at medtagelsen af Lissabontraktaten var unødvendig, da den ikke længere er relevant efter det irske nej ved folkeafstemningen.

Det er også forkert at tildele kirker og trossamfund en særstatus blandt civilsamfundets organisationer. Kirker og trossamfund bør også deltage i dialogen med Unionens institutioner på samme måde som alle andre organisationer.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg er enig i betænkningens udtalelser om perspektiverne for udviklingen af den civile dialog under Lissabontraktaten.

Jeg betragter den civile dialog som meget vigtig, for at EU's borgere kan få et indblik i deres valgte repræsentanters aktivitetsområder.

Jeg vil gerne fremhæve, at dialogen mellem EU og Unionens borgere bør være en tovejsdialog, fordi det ikke er tilstrækkeligt at informere vores hjemlande om gennemførelsen af projekterne; vi skal også lytte til de enkelte mennesker og tage deres holdning alvorligt.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Lissabontraktaten er ikke vedtaget. Den blev forkastet af vælgerne i Irland ved folkeafstemning og må derfor betragtes som død. Noget, der grundlæggende var det samme traktatudkast, var allerede blevet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

Men Europa-Parlamentets føderalistiske flertal er ikke indstillet på at lytte og insisterer i stedet på en Union, der i endnu højere grad forvaltes på det overnationale plan, selv om borgerne har udtrykt deres skepsis ved flere folkeafstemninger, og hvis de fik chancen, ville de vise denne skepsis i endnu flere lande.

Den arbejdsmetode, som Europa-Parlamentets føderalistiske flertal anvender, viser, hvilken form for civil dialog de ønsker. De ønsker kun at lytte til de dele af civilsamfundet, der passer ind i den føderalistiske støbeform.

Uden for lovgivningsproceduren er den betænkning, vi har foran os, ikke særlig imponerende. I punkt 9 i betænkningen hedder det, at alle EU-institutioner skal have ajourførte registre over alle relevante ikkestatslige organisationer. Dette indebærer en unødvendig forøgelse af bureaukratiet, der ikke fører nogen vegne. Desuden taler man i betænkningens punkt 11 om "aktivt at markere den europæiske holdning" over for EU's borgere. Hvordan vil man definere denne holdning?

Men det værste aspekt ved betænkningen er opfordringen i punkt 22 om at give europæiske foreninger og europæiske civilsamfundsorganisationer et fælles retsgrundlag på EU-plan. Dette forslag er endnu et skridt på vejen mod en EU-stat.

Jeg stemte derfor imod denne betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det lyder smukt at tale om en offentlig debat om Lissabontraktaten på alle sprog. Trods alle camouflagemanøvrerne har befolkningerne til fulde forstået, at en traktat, der for 95 % vedkommende er den samme som den forkastede EU-forfatning, ikke er noget Columbusæg, selv om EU-organisationen forsøger at markedsføre den som sådan.

Det er også interessant, eftersom vi ønsker at føre denne dialog på alle sprog, at vi ikke en gang er i stand til at sørge for, at rådsformandskabet har et integreret websted på de mest udbredte sprog i Unionen, engelsk, fransk og tysk. Vi må også se særligt latterlige ud for vores borgere, når vi priser de nye civile initiativer i forfatningen som skridt i retning af mere demokrati, eftersom folkeafstemningerne gentages, indtil man opnår det resultat, EU ønsker. Eftersom dette initiativ kun kan være endnu en rendyrket kampagne for EU-forfatningen, som der allerede er brugt penge nok på, stemte jeg imod Grabowska-betænkningen.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, idet civilsamfundet spiller en vigtig rolle i Europa og i den europæiske integrationsproces, idet man viderebringer EU-borgernes synspunkter og ønsker til Europas institutioner.

For at EU skal kunne nå sine mål, er der behov for en bredere offentlig debat, en mere effektiv civil dialog og udvikling af en politisk bevidsthed, alt sammen aspekter, som anerkendes i denne betænkning.

I betænkningen fremhæver man også betydningen af den ekspertise, som civilsamfundet stiller til rådighed for institutionerne, og understreger rollen og betydningen af funktioner til information og bevidstgørelse, der findes i den civile dialog.

Jeg håber, at EU's nuværende initiativer, som fremmer et større engagement fra civilsamfundet i den europæiske integrationsproces, også vil fortsætte i fremtiden. Jeg henviser her til initiativer som Europa by Satellite, Citizens' Agora og andre borgerfora om forskellige emner.

Jeg håber, at denne betænkning vil tilskynde EU's Ministerråd til at lette og forenkle adgangen til sine procedurer, idet dette er en grundlæggende forudsætning for at indlede en egentlig dialog med civilsamfundet.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. – (CS) Mine damer og herrer! Jeg glæder mig over, at man i betænkningen henleder opmærksomheden på behovet for social dialog på et tidspunkt, hvor de europæiske lande oplever en demokratisk krise. Befolkningerne enten ikke forstår eller er ikke interesserede i temaer uden sammenhæng med deres daglige bekymringer. Den lave valgdeltagelse ved valgene til Europa-Parlamentet er en logisk konsekvens af, at Europas borgere ikke ved, hvordan den europæiske lovgivning kan have positive følger for dem, og de tror ikke, at deres stemme har nogen betydning. Kun få ved, at Lissabontraktaten styrker det participatoriske demokrati. Jeg er enig med fru Grabowska i, at medlemsstaterne bør yde en større grundlæggende opbakning til ikkestatslige organisationer. Men det er nødvendigt at sikre, at de er repræsentative og gennemsigtige. Jeg har støttet betænkningen, også fordi den indeholder en anmodning om, at Kommissionen skal offentliggøre lister over de ikkestatslige organisationer, der har anvendt dens forslag i forbindelse med forberedelse af lovgivningen. Dette vil helt sikkert gøre hele processen mindre anonym og bidrage til, at de ikkestatslige organisationer bliver mere repræsentative. Jeg mener også, at valgkampen til valget til Europa-Parlamentet udgør en fantastisk mulighed for, at ansvarlige medlemmer kan forklare de beslutninger, vi træffer i Strasbourg, hvordan civilsamfundet deltager i vores arbejde, og hvordan det vil kunne deltage efter vedtagelsen af Lissabontraktaten.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Lissabontraktaten gør dialogen med borgerne obligatorisk. Dette er bindende for alle EU-politikker og aktivitetsområder.

Dialogens succes afhænger af repræsentativiteten og derfor af de centrale instansers stærke engagement. Nationale, regionale og lokale myndigheder bør anvende dialogen, så borgerne kan opleve participatorisk demokrati i praksis.

Man må indrømme, at EU har meget at indhente inden for kommunikation og navnlig på området dialog med borgerne.

EU's borgere skal være sikre på, at der ikke træffes nogen beslutninger på europæisk plan, uden at de er involveret, og at de ved at stemme ved valgene har reel indflydelse på disse beslutningers form.

Jeg støtter fuldt ud ordførerens opfordring om at fremme initiativer inden for dialogen med borgere.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Det er for tidligt at tale om, hvad der sker, når Lissabontraktaten træder i kraft. Traktatens fremtid er uafklaret, og der er stadig mulighed for endnu et nej fra den irske befolkning ved en ny folkeafstemning senere i år.

Når tingene forholder sig sådan, bør vi ikke handle, som om Lissabontraktaten allerede var trådt i kraft. Ved at gøre det blotter vi os for beskyldninger om arrogance og ringeagt for den demokratiske proces, som stadig skal føres til ende på den ene eller anden måde.

Desuden er jeg ikke tilhænger af, at EU-midler bruges til at reklamere for Lissabontraktaten gennem civil dialog eller andre metoder. Vi har frie medier og livskraftige demokratier i medlemsstaterne og er udmærket i stand til at føre denne diskussion på vores egne betingelser, uden at Kommissionen behøver at påvirke tingene. I mit land, Det Forenede Kongerige, virker Kommissionens forsøg på at fremme en yderligere EU-integration rent faktisk mod hensigten.

Som andre britiske konservative ønsker jeg, at EU går i en anden retning, hvor man gør mindre, men gør det bedre.

Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Frank Vanhecke (NI), skriftlig. – (NL) Grabowska-betænkningen er endnu et eksempel på Parlamentets skandaløse håndtering af de principper, det hævder at tjene. "Den civile dialog under Lissabontraktaten": Det er jo en vits! Lissabontraktaten, som er den tidligere europæiske forfatning i forklædning, blev smidt i papirkurven ved folkeafstemninger i Nederlandene og Frankrig og efterfølgende også i Irland. I andre lande tør man ikke en gang afholde en folkeafstemning.

Hvis det er dialog med borgerne, Europa ønsker, burde det starte med at respektere demokratiet. Hvis den eurokratiske elite ikke bryder sig om resultatet af en folkeafstemning, betyder det ikke nødvendigvis, at det er vælgerne, der mangler hjerneceller. Det er snarere omvendt! Under alle omstændigheder stemte jeg imod denne betænkning igen med fynd og klem. Nec spe, nec metu eller uden håb eller frygt.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (FR) De europæiske myndigheder skal være åbne for dialog og samarbejde med borgere og civilsamfundsorganisationer. Alle kan bidrage til det fælles bedste.

Men særlige interessegrupper, lobbyer, der ikke repræsenterer det fælles bedste, må ikke få lov at infiltrere lovgivningsprocessen forklædt som en dialog med civilsamfundet. Der skal være lige adgang til dialog.

Jeg insisterer på, at der især skal føres dialog med foreninger, der giver de fattigste mennesker og familier en stemme. Kampen mod ekstrem fattigdom og social ulighed vil ikke kunne få varig succes uden en permanent dialog med familier og enkeltpersoner, der oplever ekstrem fattigdom i deres dagligdag. Denne dialog er vanskelig, men også nødvendig. De europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder må ikke vælge den nemme vej, når vi skal opbygge et integrerende samfund og et Europa for alle. Med hensyn til bedste praksis bør vi anerkende arbejdet i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og den internationale bevægelse ATD Fourth World, som siden 1989 har afholdt europæiske møder for mennesker fra universiteter fra den "fjerde verden", som gav mulighed for en struktureret dialog mellem repræsentanter for myndigheder og mennesker med direkte oplevelser af ekstrem fattigdom.

– Betænkning af Barbara Weiler (A6-0514/2008)

  Gerard Batten (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Jeg stemte hverken for eller imod denne betænkning, fordi, selv om jeg selv og Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti fuldt ud støtter lighed mellem mænd og kvinder, har Det Forenede Kongerige allerede en ligestillingslovgivning, som kan ændres eller forbedres, når det er nødvendigt, af vores eget demokratisk valgte og ansvarlige parlament. EU er antidemokratisk og udemokratisk og ikke nogen legitim vogter af nogens rettigheder.

  Sylwester Chruszcz (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg støtter Weiler-betænkningen og udtrykker min støtte til foranstaltninger, der har til formål at omsætte direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked. Tanken om at udforme en sort liste over urimelig handelspraksis, ikke bare ved transaktioner mellem virksomheder og kunder, men også mellem virksomheder, er prisværdig. Jeg støtter også mekanismerne til overvågning og håndhævelse af juridiske bestemmelser vedrørende forbrugerbeskyttelse om urimelig praksis, og jeg støtter initiativet om at etablere en offentligt tilgængelig database over nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis. Set fra de polske og europæiske forbrugeres side er dette et værdifuldt initiativ.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte hverken for eller imod Weiler-betænkningen om beskyttelse af forbrugere og virksomheder mod urimelig handelspraksis og misvisende reklamer, da vi har store kritikpunkter mod den.

Det første er, at den europæiske lovgivning om disse emner præsenteres som et direktiv, med andre ord kan medlemsstaterne forholdsvis frit vælge, hvilke ressourcer de vil benytte til at nå de opstillede mål. Ordførerens ønske om ensartethed, både i substansen og i formen på den nationale lovgivning, vil forblive et ønske, medmindre EU på uacceptabel vis griber ind i medlemsstaternes juridiske og administrative systemer uden egentlige fordele for forbrugerne.

Det andet er, at den vigtigste merværdi, som EU kan bibringe på disse områder, er hjælp til at løse grænseoverskridende tvister. Dette spørgsmål er ikke blevet løst korrekt, hverken i de nugældende tekster eller i de foreslåede tekster.

Hovedformålet med denne lovgivning bør ikke blot være, at den skal findes som sådan, men at beskytte forbrugere og virksomheder.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om vildledende og sammenlignende reklame har kolossal betydning for at give forbrugerne mere tillid og garantere retssikkerheden for virksomheder på det indre marked. Dette har særlig betydning i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, som bliver mere og mere fælles på det europæiske marked. De nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder støder fortsat på problemer med at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i mållandet ved sådanne transaktioner.

En korrekt omsætning, gennemførelse og håndhævelse af disse direktiver er vigtigt for at nå deres mål. Desværre har en række medlemsstater endnu ikke opfyldt denne forpligtelse, som ikke bidrager til at opbygge et hensigtsmæssigt forhold mellem virksomheder og forbrugerne.

I 2007 anvendte Kommissionen for første gang "EU Sweep" som værktøj til at kontrollere og håndhæve gennemførelsen af forbrugerbeskyttelseslovgivningen over for flyselskabers websteder. Der kunne konstateres uregelmæssigheder på hele 43,6 % af de undersøgte websteder, hvilket kun bekræfter behovet for mere overvågning i forbindelse med håndhævelsen af de eksisterende bestemmelser.

Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ om oprettelsen af en offentligt tilgængelig database over nationale foranstaltninger, der er indført for at omsætte disse direktiver.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) EU har gjort betydelige fremskridt med at forbedre forbrugernes rettigheder. Det er skuffende, at nogle medlemsstater endnu ikke har omsat direktivet om urimelig handelspraksis; og i dag har Parlamentet sendt et klart budskab om, at disse medlemsstater skal rette op på denne mangel.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi vedtog et EU-direktiv om beskyttelse af forbrugerne mod urimelig handelspraksis og vildledende reklame tilbage i 2005. Men vi afviser at beskytte borgere mod internetopkald, uønskede reklameopkald og Scammer & Co. Svindelvirksomheder skjuler sig bag postbokse, stråmænd og nye navne.

Hvis det lykkes at fange nogen af disse virksomheder, idømmes de latterligt lave bøder, der overhovedet ikke har nogen afskrækkende virkning. Bøderne skal sættes kraftigt i vejret i disse sager, navnlig i gentagelsestilfælde. Det er vigtigt for kunder, der er blevet snydt, at kunne rejse erstatningssag, ellers lader vi dem i stikken. De planlagte ændringer vil forbedre situationen for forbrugerne, og derfor stemte jeg for.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. – (CS) Jeg glæder mig over forhandlingen om betænkningen om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame. Selv om disse direktiver udgør rygraden i EU's forbrugerbeskyttelse, skal de anvendes konsekvent i medlemsstaterne, navnlig ved internetkøb. Det indre marked må ikke blive fragmenteret, og virksomheder og forbrugere skal høre under de samme regler og nyde den samme beskyttelse, uanset hvilken medlemsstat de køber eller sælger i. Jeg vil henlede Deres opmærksomhed på, at nogle medlemsstater, herunder Den Tjekkiske Republik, har omsat direktiverne til national lovgivning for sent. Det vigtigste nu er, hvorvidt de nationale tilsynsmyndigheder rent faktisk vil tvinge virksomheder, der benytter urimelig praksis, til at anvende disse regler i praksis. Udsalget efter jul er en fremragende lejlighed til at kontrollere. Det er også nødvendigt, at de europæiske institutioner støtter et intensiveret samarbejde mellem de nationale radio- og tv-råd, der skal overvåge overholdelsen af direktivet i massemedierne, og det er i vores interesse, at tilsynet anvendes konsekvent i hele EU.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemmer for fru Weilers betænkning om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame.

Jeg er af den faste overbevisning, at en korrekt gennemførelse af direktivet vil gøre det muligt for borgerne at få alle oplysninger om deres rettigheder. Udvidelsen af forbrugerrettighederne gennem direktivet om urimelig handelspraksis skal suppleres med de nødvendige foranstaltninger til at lette udøvelsen af disse rettigheder.

Jeg er enig med ordføreren i, at en hensigtsmæssig omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktiverne om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne og om vildledende og sammenlignende reklame er af grundlæggende betydning for gennemførelsen af målene i direktivet, navnlig i lyset af de forskellige anvendelses- og gennemførelsesmetoder og – systemer, der benyttes i medlemsstaterne, kompleksiteten af nogle af de juridiske begreber, der findes i direktiverne, mængden af og den udtømmende karakter af de nationale standarder vedrørende urimelig handelspraksis og vildledende reklame og ligeledes direktivets store anvendelsesområde. Endelig glæder jeg mig over min kollegas initiativ, der har til formål lovgive om et emne, der er af kolossal betydning for samfundet.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg støtter helt klart Barbara Weilers betænkning om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis på det indre marked og direktivet om vildledende og sammenlignende reklame.

Spørgsmålet om vildledende og sammenlignende reklame i transaktioner mellem virksomheder er blevet reguleret gennem et enkelt, konsolideret direktiv. Spørgsmålet om urimelig handelspraksis i forhold mellem virksomheder og forbrugere er blevet reguleret gennem direktiv 2005/29/EF.

Direktiverne blev udarbejdet for at give forbrugerne større tillid (beskyttelsen af dem er blevet styrket gennem udarbejdelsen af en sort liste over handelspraksis, der skal forbydes, og takket være bedre harmonisering af beskyttelsen af forbrugerne mod urimelig praksis) og ligeledes give virksomhederne større retssikkerhed.

Man kunne have opnået en større grad af beskyttelse, hvis direktivets bestemmelser var ledsaget af juridiske foranstaltninger, der gav mulighed for en effektiv håndhævelse. Medlemsstaterne skal derfor gennemgå deres retssystemer og styrke klarheden i omsætningsprocessen.

De indførte ændringer skal understøttes gennem tydelige gennemførelsesprocedurer og effektive erstatningsforanstaltninger, som vil give forbrugerne ret til at anlægge erstatningssager som følge af tab i forbindelse med urimelig handelspraksis, i lighed med mekanismerne til overvågning af forbrugerbeskyttelse i forbindelse med flyselskabernes websteder i 2007. På medlemsstatsniveau bør man overveje bevidstgørelseskampagner og kampagner, der forbedrer forbrugernes informationsniveau vedrørende forbrugerrettigheder.

– Betænkning af Pedro Guerreiro (A6-0485/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte imod betænkningen om en økosystemtilgang til forvaltning af havet. Vi mener, at betænkningen ikke gør det klart, at fiskeripolitikken skal udformes med udgangspunkt i miljø- og bæredygtighedskriterier. Desuden fokuserer man i betænkningen alt for meget på at holde igen med de nødvendige reformer af fiskeripolitikken og beskytter storindustrien inden for fiskeriet.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Meget kort fortalt er formålet med denne initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet at integrere Fællesskabets krav om bevarelse af havmiljøet med den fælles fiskeripolitik, der som et af sine operationelle mål har den gradvise anvendelse af en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning.

De grundlæggende punkter i denne betænkning, som jeg gerne vil fremhæve, er, at man mener, at det nuværende system med samlede tilladte fangster og kvoter ikke virker efter hensigten i den reformerede fælles fiskeripolitik, da de har vist sig at være utilstrækkelige for både Fællesskabets fiskerisektor og bevarelsen af fiskebestandene.

Der skal hurtigt indføres alternative forvaltningssystemer, og på denne baggrund mener jeg, at EU bør være hurtigere til at diskutere alternative fremgangsmåder, som f.eks. forvaltning baseret på fiskerettigheder, der udgør fundamentet i lande som USA, New Zealand, Norge og Island, alle med en stærk tradition og stort potentiale inden for fiskerisektoren.

Man bør overveje at omformulere genopretningsplanen for kulmule og hummer, som er et grundlæggende punkt.

Jeg stemte for denne betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om jeg ikke er enig i hele indholdet af den vedtagne beslutning, indeholder den en række vigtige målsætninger og principper, der bør være gældende inden for fiskeripolitikken.

Det vil navnlig være vigtigt at genbekræfte og forsvare disse målsætninger og principper (som Portugals Kommunistiske Parti (PCP) konsekvent har gjort), hvoraf mange ikke overholdes af den fælles fiskeripolitik (selv om nogle er medtaget heri), når Kommissionen i april meddeler, at man vil fremlægge en grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid, hvilket tyder på en mulig reform af denne politik inden 2012.

I lyset af de målsætninger og hensigter, som Kommissionen og de øvrige EU-institutioner har opstillet for fiskeripolitikkens fremtid, bør denne sektor i Portugal – som befinder sig i dyb krise, hvis årsager ligger i de dyre politikker, som man i årtier har fulgt på nationalt plan og Fællesskabsplan – være opmærksom på og mobilisere sig mod nye og dyrere foranstaltninger. Hvis disse vedtages og anvendes, vil de føre til ødelæggelse af store dele af denne strategiske sektor med negative følger for Portugal.

En sådan politik er ikke hugget i sten.

Der findes alternative politikker for fiskeriindustrien i Portugal.

Der er tale om politikker, som PCP har foreslået og forsvaret både på nationalt plan og i Europa-Parlamentet.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for hr. Guerreiros betænkning. I betænkningen bemærker man med rette, at EU's fiskeripolitik bør fremme modernisering og bæredygtig udvikling inden for fiskeriindustrien, sikre dens socioøkonomiske levedygtighed og bæredygtighed for fiskeriressourcerne samt garantere leverancer af fisk til det offentlige samt fødevaresuverænitet og – sikkerhed, sikring af arbejdspladser og forbedring af levevilkår for fiskerne. Det er det modsatte af, hvad den fælles fiskeripolitik har opnået gennem de seneste tre årtier, og derfor støtter jeg en renationalisering af fiskeriforvaltningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for hr. Guerreiros betænkning om den fælles fiskeripolitik og økosystemtilgangen til forvaltning af have. Det er af grundlæggende betydning ikke at blande havpolitikken sammen med fiskeripolitikken: Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i denne sag.

En fiskeripolitik skal være baseret på princippet om, at der findes en gensidig afhængighed mellem fiskersamfundets helbred og bæredygtigheden af de økosystemer, som de udgør en integrerende del af, navnlig ved at anerkende den specifikke karakter og betydning af kystfiskeri med småbåde og håndværksfiskeriet.

Jeg er også enig med min kollega i, at den vigtigste og altovervejende opgave for fiskeriforvaltningen som en aktivitet, der omfatter udnyttelsen af en vedvarende ressource, er at kontrollere (direkte eller indirekte) den samlede fiskeriindsats for så vidt muligt at sikre den maksimale bæredygtige fangst. Hvis vi benytter denne fremgangsmåde, kan vi tage et yderligere skridt i retning af at nå de mål, som EU har fastlagt.

– Betænkning af Christa Klaß (A6-0443/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Også i dette tilfælde har man i det endelige kompromis taget hensyn til adskillige af de kritikpunkter, som vi fremførte over for det oprindelige forslag, navnlig med hensyn til reduktionsindikatorer og – mål, foranstaltninger og tidsplaner til reduktion af risici og farer i forbindelse med pesticider og afhængighed af pesticider. Efter vores mening er det mere fornuftigt ikke at talsætte disse mål fra begyndelsen for ikke at indføre endnu flere hindringer for landbrug i lille skala.

Vi glæder os også over, at man har bevaret undtagelsen fra obligatorisk inspektion af udstyr og tilbehør, som var med i Kommissionens oprindelige forslag, og at den obligatoriske inspektion af alting, herunder udstyr og tilbehør, der anvendes på små familiebrug, er blevet droppet.

Vi mener, at denne differentiering – i praksis og i princippet – mellem familiebrug og intensiv agroindustri bør foretages i alle beslutninger. Man skal i øvrigt altid huske på, at det ikke var familiebrugene og de ekstensive produktionsmetoder, der førte til BSE, dioxiner, nitrofuraner og andre fødevarekatastrofer …

Derfor stemte vi for kompromiset.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg enig med ordføreren og lykønsker hende med den endelige betænkning.

At dette direktiv træder i kraft, er ekstremt vigtigt for at øge presset for en hurtig ændring af politikken for nedbringelse af risikoen ved pesticider, som i EU har været kendetegnet ved en vis mangel på information og inspektion af praksis og produkter. For at beskytte menneskers sundhed og miljøet er det vigtigt at bidrage til at ændre anvendelsen af pesticider i landbruget.

Dette dokument er grundlæggende, fordi det indeholder regler om information og oplæring af de personer, der bruger pesticider og kræver inspektion af udstyret. Det forbyder også sprøjtning fra luften (kun tilladt i tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt, og når der ikke findes alternativer). Et andet positivt aspekt er muligheden for, at de enkelte medlemsstater kan definere beskyttelsesområder og risikoområder.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte hverken for eller imod "pesticidpakken" for at protestere mod denne antidemokratiske metode til at fremlægge kompromiser for Europa-Parlamentet, som man har forhandlet sig frem til ved uformelle triloger mellem Rådet, Kommissionen og repræsentanter for Europa-Parlamentet, og som udelukkende er baseret på kompromiser, som man er nået frem til i et enkelt udvalg i Parlamentet. Ved at undlade den korrekte demokratiske debat ved en førstebehandling fjerner man ikke bare de enkelte medlemmers ret til at fremsætte ændringsforslag, men det fører også til europæisk lovgivning, der er udformet i strid med enhver demokratisk gennemsigtighed.

Desuden er den lovgivning, der endelig vedtages, på mange måder uforholdsmæssig, bureaukratisk og virker mod hensigten.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. – (FI) Fru formand! Jeg anser de betænkninger om pesticider og plantebeskyttelsesprodukter, som vi har vedtaget, for at være det bedste, vi kunne opnå, og både realistiske og brugbare, og derfor har jeg stemt for dem.

Selv om nogle medlemmer i sidste øjeblik på plenum fremsatte ændringsforslag, som efter deres mening ville have sikret, at lovgivningen blev baseret på et stærkere videnskabeligt grundlag og samtidig gav de enkelte medlemsstater mulighed for at indføre undtagelser, var det klart for flertallet, at det ville være vovet at begynde at pille ved resultatet af forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet, selv om ændringsforslagene var i orden.

Det var især betænkningen om markedsføring af plantebeskyttelsesprodukter, der bragte sindene i kog. Forskellige nationale interesser og fremgangsmåder og den manglende enighed i Rådet blev afspejlet i Parlamentets sindelag. Diskussionen var også ophedet inden for vores gruppe. Ikke desto mindre viser tilbagemeldingerne fra interessenterne i sektoren, at lovgivningen er konsekvent og vil gøre det muligt at gennemføre EU-dækkende mål med henblik på at beskytte både miljøet og folkesundheden.

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Konsekvensvurderinger udført af franske tekniske institutter og centre viser, at udkastet til revision af EU-direktivet om pesticider kan føre til, at mange af de nuværende produkter på markedet vil forsvinde.

Det er vigtigt, at man med dette udkast giver Unionens landmænd mulighed for at beskytte deres afgrøder. Hvis ikke, vil afgrødeproduktionen falde markant, og det kan også få bemærkelsesværdig indvirkning på husdyrproduktionen.

Hele landbrugssektorer kan blive dødsdømt i Frankrig og i Europa, og selve landbrugets rolle, som består i at brødføde vores borgere med sunde og varierede produkter, vil blive truet.

Uden at jeg vil stille spørgsmål ved behovet for at beskytte forbrugerne og brugerne, må den nye forordning ikke true innovationen eller diversiteten af de kemiske familier. Den skal derfor allerede som udgangspunkt indeholde alternative løsninger.

Dette er den eneste løsning for at undgå, at store dele af landbrugsproduktion og de arbejdspladser og den rigdom, der følger med, vil flytte ud.

Stillet over for disse vigtige udfordringer for landmændene som producenter af grønsager, frugt og korn skal vi være opmærksomme i forhold til de nuværende reformer og de foranstaltninger, der indføres for at anvende dem på nationalt plan.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for begge kompromiser, der blev opnået ved de vanskelige trilogforhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Pesticider er uundgåelige i moderne landbrug. De garanterer en optimal udnyttelse af landbrugsjorden i Europa, hvorved man sikrer en fødevareproduktion af høj standard.

Jeg er naturligvis tilfreds med, at man har taget højde for min beslutning fra november, så man skal være særligt opmærksom ved tilladelse af pesticider, der er giftige for bier, for at sikre, at der ikke gives tilladelse til pesticider, der har vist sig at være skadelige for bier.

Formålet er effektivitet, hvilket betyder så meget, der er nødvendigt, og så lidt som muligt. En lineær reduktion af antallet af produkter ville være vanvittig. Landmændene har behov for tilstrækkelig mange forskellige produkter, om ikke andet for at forhindre, at der opbygges resistens.

Jeg er naturligvis stadig bekymret over forordningens faktiske indvirkning på landbrug, vindyrkning og gartneri hvad angår deres behov for pesticider og priserne på disse, og vi ved stadig intet om virkningerne på de sektorer, der berøres. Her er det nødvendigt med en opfølgende vurdering.

Det glæder mig, at Luxembourg nu ligger i samme zone som Belgien og Tyskland, så landmænd og vinavlere kan benytte de samme produkter på begge sider af grænsen. Problemet med Frankrig skal løses i enighed.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for fru Klaß' betænkning om rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider. Jeg er helt enig i, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv bør vedtages.

Formålet med direktivet er at reducere pesticidernes indvirkning på menneskers sundhed og miljøet: En kvantitativ reduktion af pesticidanvendelsen bør derfor være et af de praktiske mål, som skal opnås specifikt ved at opstille mål og ved at gennemføre nationale handlingsplaner. Kontrollerne skal også være langt mere restriktive for at beskytte den offentlige sundhed bedst mulig. Jeg mener også, at mærkningerne på sådanne produkter skal være klare og forståelige, så man har kendskab til alle virkninger ved brugen af de enkelte bestanddele.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) I går nævnte jeg under forhandlingen, at jeg anser det foreliggende kompromis for at være i orden, og at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance i Europa-Parlamentet vil støtte det. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at for at nå til enighed med landbrugslobbyen og pesticidindustrien var vi nødt til at komme med nogle indrømmelser. Jeg beklager stadig, at vi droppede 50 %-målet.

Dette betyder, at alt overlades til de enkelte medlemsstaters ambitioner. Det er muligt for medlemsstaterne ikke at være for ambitiøse, hvilket kan føre til for store forbehold. Desuden har man modereret resultatet vedrørende etablering af bufferzoner op til vandløb. Dette overlades nu også til medlemsstaterne. En europæisk minimumsafstand havde været at foretrække ud fra et miljø- og folkesundhedssynspunkt. Det positive er dog, at offentlige steder, der besøges af sårbare grupper (parker, idrætsanlæg og rekreative områder, skoler og lignende) vil blive bedre beskyttet. Man var allerede begyndt at fokusere på dette område i Flandern, og nu vil alle Europas regeringer blive opmærksomme på det.

– Betænkning af Hiltrud Breyer (A6-0444/2008)

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Der står EU over hele denne lovgivning – et klassisk tilfælde, hvor man knækker nødder med en forhammer. Dens indvirkning på landmænd og gartnerivirksomheder i Nordøstengland, den region, jeg repræsenterer, vil blive betydelig.

Virksomhederne vil afskedige og måske endda lukke helt. Vores hårdt pressede landmænd vil utvivlsomt blive stillet over for endnu flere bureaukratiske hovedpiner. Landbrugsudbyttet vil utvivlsomt falde. Det er således særdeles ironisk, at vi også diskuterer global fødevaresikkerhed i denne uge. Pesticider er vigtige for dyrkning af fødevarer, og de er allerede omfattet af en stram sikkerhedsordning.

Ingen anfægter betydningen af at beskytte miljøet, men denne lovgivning er ubalanceret. Den er overdrevet præskriptiv og savner fleksibilitet. Kommissionen har undladt at gennemføre en tilstrækkeligt omfattende og ajourført konsekvensvurdering.

Derfor stemte jeg mod dette forslag.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Vi har i dag stemt for fru Breyers betænkning om markedsføring af plantebeskyttelsesprodukter på markedet. Med forordningen søger man at forbedre både fødevaresikkerheden og plantebeskyttelsesprodukternes indvirkning på miljøet, og dette er korrekt og vigtigt.

Siden førstebehandlingen i Europa-Parlamentet har analyser vist, at der var risiko for, at forordningen ville være ekstremt vidtgående og ufleksibel, og at den kunne gøre den kommercielle dyrkning af almindelige afgrøder (f.eks. gulerødder og løg) umulig i Sverige. Denne situation bliver ikke bedre af, at der er forskelle i konsekvensvurderingerne af disse regler med hensyn til nogle vigtige konklusioner, f.eks. mellem konklusionerne fra det svenske kemikalietilsyn og dets britiske modstykke, the Pesticide Safety Directorate. Vi beklager, at der her ved andenbehandlingen i Parlamentet ikke har været mulighed for at stemme for en præcisering af dette, men vi vil samtidig gerne påpege, at de vedtagne tekster er en forbedring i forhold til teksten fra Parlamentets førstebehandling.

Vi havde gerne set, at man havde taget hensyn til aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rådet, idet den indebærer en præcisering af forordningen, så farlige anvendelser ville blive mere klart forbudt, mens plantebeskyttelse, der er nødvendig, ansvarlig og sikker – som nu er i fare for at blive forbudt – fortsat ville være tilladt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det kompromis, som vi endelig er nået frem til i Europa-Parlamentet, er en opblødning i forhold til det maksimalistiske forslag, der blev fremsat vedrørende fjernelsen af aktive stoffer, og navnlig de negative følger, som disse forslag ville have haft for insekticider og pesticider. Dette gælder navnlig i lande som Portugal, som er alvorligt ramt af visse skadelige insekter, der angriber frugter og grønsager, kartofler og oliven, og af visse sygdomme som fyrretræs-nematoder og kastanjesyge, og hvor disse skadedyr og sygdomme, ikke mindst på grund af mangel på effektiv plantebeskyttelseskampagner, forårsager alvorlig skade, navnlig på familiebrug.

Selv om vi har mange tvivl om visse specifikke aspekter ved kompromiset, f.eks. spørgsmålet om ikkekemiske metoder til bekæmpelse eller forebyggelse, og forvaltning af skadedyr og afgrøder, mener vi, at det er korrekt at anvende princippet om gensidig anerkendelse af tilladelser til plantebeskyttelsesprodukter og oprettelsen af zoner, der består af regioner med ensartede jordbunds- og klimakendetegn.

Vi insisterer imidlertid på behovet for undersøgelser, der kan give os et sandt billede af konsekvenserne af disse foranstaltninger på produktiviteten og dermed på landmændenes indkomster, så denne udgift kan deles af hele samfundet, idet vi her taler om miljø- og fødevaresikkerhedskrav.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod ændringsforslaget til Breyer-betænkningen. Der har været en del unødvendige skræmmekampagner i Storbritannien om, at denne betænkning betyder "enden på det traditionelle landbrug, som vi kender det". Det er ikke holdningen hos landmænd i andre medlemsstater.

Ikke desto mindre er den reelle indvirkning uklar på grund af manglen på en tilfredsstillende konsekvensvurdering af forslaget i dets nuværende form. Jeg støtter derfor tanken om en undtagelse efter 2015, når de nuværende tilladelser udløber, hvis nogen af medlemsstaterne har alvorlige problemer med, at adgangen til et pesticid har alvorlige virkninger på afgrødeudbyttet.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Dette dokument vil bidrage til at harmonisere lovgivningen for pesticider.

Jeg er enig i den vedtagne betænkning, navnlig fordi anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse af tilladelser til plantebeskyttelsesprodukter vil sætte en stopper for de konkurrenceskævheder, der findes mellem forskellige medlemsstater (med markeder af forskellig størrelse), og navnlig vil føre til færre problemer for miljø og fødevaresikkerhed. Oprettelsen af tre zoner, der omfatter regioner med ensartet jordbund og klima, er meget positiv. Der ville være en risiko ved at blande helt forskellige situationer sammen.

Spørgsmålet om endokrinforstyrrende stoffer er efter min mening helt grundlæggende: Den foreslåede tekst er baseret på en videnskabelig udtalelse. Problemet med endokrinforstyrrende stoffer er, at i modsætning til karcinogener eller mutagener har de ingen toksikologiske parametre, men har en række virkninger, der strækker sig fra mindre hormonforstyrrelser til genetiske fejldannelser og/eller kræft.

Det er vigtigt at regulere stoffer, der har vist sig at have negative virkninger på menneskers sundhed.

Forordningen har et tredobbelt retsgrundlag (landbrug, indre marked og folkesundhed), hvilket efter min mening er meget positivt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I de senere år har Unionen konstant hævet grænseværdierne, og derfor var det på høje tid med en reduktion. Det er et fremskridt, at vi endelig kan forbyde pesticider, der er meget skadelige for sundheden, selv om der stadig findes alt for lidt forskning på området. Den kumulative brug af pesticider, der kan bruges til at omgå de opstillede grænseværdier, giver stadig anledning til bekymring. Vi ved stadig alt for lidt om det mulige samspil, og her har vi også brug for juridiske specifikationer.

Det er tvivlsomt, i hvilket omfang dokumentation og sporbarhed virkelig er effektivt. Kødskandalerne i de senere år viser helt klart, hvor let det er at svindle med mærkningen. Sidst, men ikke mindst, har vi stadig det problem, at selv om vi kan indføre pesticidspecifikationer på vores producenter og landmænd, importerer vi produkter fra lande med slappere krav. Den kinesiske legetøjsepisode burde lære os en lektie. De planlagte forordninger er et skridt i den rigtige retning, og derfor har jeg stemt for dem, men der er behov for langt mere.

  Bill Newton Dunn (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod konklusionerne og henstillingerne fra trilogen mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, fordi:

– denne lovgivning skulle vedtages i alt for stor hast, fordi både Parlamentets og Kommissionens mandat udløber til sommer, hvilket ikke er tilstrækkelig grund til at haste lovgivning igennem;

– der er ikke foretaget nogen konsekvensvurdering af forslaget;

– henstillingerne er ikke forsvarligt videnskabeligt funderet, men er i højere grad baseret på følelsesbetonede forhold om årsagerne til den honningbiernes alarmerende forsvinden på verdensplan og frygten for menneskers sundhed;

– de landmænd, jeg repræsenterer i Lincolnshire og i East Midlands bad mig enstemmigt om at stemme mod forslaget, og fordi de er praktiske mennesker, der dyrker vores fødevarer, bør deres holdninger respekteres.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for fru Breyers betænkning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Jeg er enig i dens formål og målsætninger, som er at sikre en høj grad af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

EU har altid lagt særlig vægt på emner vedrørende miljøet, og denne forordning er endnu en strategi til opnåelse af dette mål. Jeg er også overbevist om, at det er rigtigt at give mulighed for at holde dyreforsøg på et minimum, så de kun udføres, når det er absolut nødvendigt, samt at fremme brugen af alternative metoder, så dyrene spares for unødvendige lidelser.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg har besluttet at stemme mod denne betænkning af to årsager.

For det første skal vi give vores landmænd de værktøjer, de behøver, for at gøre deres arbejde, og dette forslag vil betyde en kraftig begrænsning af deres muligheder, navnlig for landmænd, der arbejder i et mere fugtigt og vådt klima og er nødt til at anvende pesticider til at beskytte afgrøderne og deres levebrød. Jeg kender ingen landmand, der ønsker at bruge pesticider, men de spiller en væsentlig rolle for at sikre fødevarer til vores befolkning til en overkommelig pris.

For det andet har man ikke foretaget nogen konsekvensvurdering af denne lovgivning, hvilket jeg anser for skandaløst på grund af de alvorlige følger, det kan have for landbrugssektoren.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) I går nævnte jeg under forhandlingen, at jeg anser det foreliggende kompromis for at være i orden, og at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance i Europa-Parlamentet vil støtte det. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at for at nå til enighed med landbrugslobbyen og pesticidindustrien var vi nødt til at komme med nogle indrømmelser. Uanset hvordan man kigger på det, er det, man har opnået i form af grænseværdier, et udvandet resultat sammenlignet med EP's holdning ved førstebehandlingen.

Der blev indført specifikke undtagelsesbestemmelser for 12 stoffer. Vi havde også vores forbehold med hensyn til zonemetoden. Tanken med tre zoner, der skal dække et så stort areal, forekommer problematisk, fordi miljøforholdene inden for hver af disse zoner kan variere kolossalt. Det positive er dog, at retsgrundlaget er baseret på landbrug, det indre marked og folkesundhed med hensynet til folkesundheden som øverste prioritering i de relevante betragtninger og i artikel 1. Tærsklerne for stoffer, der har uacceptable virkninger på bier, er en velkommen tilføjelse. Kravet om en hurtigere udskiftning af farlige produkter med sikre alternativer blev også overholdt. Selv om resultatet kunne have været bedre, stemte vi om et acceptabelt kompromis.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg var skuffet over, at den fælles holdning blev ændret. Jeg ville foretrække den fælles holdning, da den ville give en bedre balance mellem folkesundhed og fødevareproduktion.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. – (EN) Den fortsatte mangel på en grundig konsekvensvurdering betyder, at EPLP ikke kan støtte den kompromispakke, som Rådet og Europa-Parlamentets ordfører forhandlede sig frem til, da der ikke er nogen klar angivelse af dens indvirkning på fødevareproduktionen.

Labours medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker at få bedre og mere sikre pesticider, men vi har også et ansvar over for både producenter og forbrugere, så disse kan være sikre på, hvilke virkninger det foreliggende forslag vil få på landbrugsproduktionen og fødevarepriserne.

Selv om aftalen bestemt ikke vil have de katastrofale virkninger, der er blevet forudsagt fra visse sider, er usikkerheden stor nok til, at EPLP er ude af stand til at støtte kompromispakken.

– Betænkninger af Christa Klaß (A6-0443/2008) og Hiltrud Breyer (A6-0444/2008)

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. – (EN) I dag har vi stemt hverken for eller imod denne plantebeskyttelseslovgivning.

Det er en meget vanskelig afstemning. Vi har været involveret i alle dele af de intense forhandlinger om denne kontroversielle pakke helt frem til nu.

Fokus i denne lovgivning ligger helt klart på sundhed og sammenhængen mellem kemiske stoffer og kræft. Landmænd påvirkes mest på grund af den direkte kontakt. Selv om man med denne pakke søger at begrænse adgangen til kræftfremkaldende stoffer, kan medlemsstaterne tillade stoffer på markedet, der udgør en alvorlig trussel for planternes sundhed. Med forslaget forsøger man at beskytte bierne og mindske bureaukratiet ved tilladelse til stoffer. Med en gradvis tilbagetrækning af stoffer frem til 2016 vil vi opfordre branchen til at fremkomme med sunde og effektive produkter.

Vi kan ikke stemme for denne lovgivning. Trods gentagne opfordringer til en nyere konsekvensvurdering kom der ikke nogen fra Kommissionen. Vi kan ikke lovgive på et abstrakt grundlag! Produkter vil blive forbudt baseret på en formodet risiko i stedet for på en videnskabelig risiko, som ville være baseret på brug og eksponering. Desuden er man ikke blevet enige om definitionen af "endokrinforstyrrende" på videnskabeligt plan, og vi har fremsat ændringsforslag i afventen på, at Kommissionens eksperter tager sig af dette.

  Michel Teychenné (PSE), skriftlig. – (FR) Med denne tekst om begrænsning af produktion og salg af pesticider og den ledsagende tekst med rammer for deres anvendelse har Europa endelig opnået eksemplariske standarder for pesticider. Hiltrud Breyers betænkning går i den rigtige retning. Samtidig med, at den tillader lavrisikoprodukter på markedet, forbyder den 22 stoffer, der vurderes som meget skadelige.

Hvis vi skal håbe på en gang at få et rationelt landbrug rundt om i verden, skal vi hilse dette fremskridt fra EU's side velkommen. Det europæiske landbrug, som bruger plantebeskyttelsesmidler i rigt mål, vil ikke blive svækket. Men med disse tekster vil EU have den strengeste lovgivning til bekæmpelse af toksiske pesticider.

– Betænkning af Wolf Klinz (A6-0497/2008)

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Lovgivningsordningen for paneuropæiske investeringsinstitutter, institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), har været genstand for en betydelig revision. Disse består af kollektive investeringsordninger, som efter at have opnået tilladelse i en medlemsstat kan benyttet dette "pas" over hele Unionen uden behov for yderligere undersøgelser. I disse tider med generel usikkerhed på finansmarkederne skal reguleringen af finansielle transaktioner anvendes retfærdigt og konsekvent for at fremme tilliden til sektoren.

I Wolf Klinz' betænkning foreslår man indførelsen af "pas" for forvaltningsselskaber, der hyres af formidlere af UCITS-fonde. Dette forslag giver mulighed for grænseoverskridende forvaltning af fondene uden det nuværende krav om, at der skal oprettes fuldt fungerende forvaltningsselskaber. Det er af vital betydning, at fondsforvalterne kan holde et korrekt opsyn med forvaltningsselskabernes pas.

Hr. Klinz har fremlagt et kompromisdokument, som jeg kan støtte.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) UCITS (institutter for kollektiv investering i værdipapirer) er et harmoniseret investeringsfondprodukt, der investerer i henhold til fastlagte investeringspolitikker. UCITS-rammedirektivet, som der henvises til i Klinz-betænkningen, sikrer gennemsigtighed med hensyn til omkostningerne - og noget, som er særlig vigtigt i en tid med økonomisk og finansiel krise i EU – en høj grad af investorbeskyttelse. Direktivet indeholder grundlæggende krav til tilrettelæggelse og forvaltning af samt og tilsyn med investeringsfonde.

Det er korrekt, at sammenlignet med det amerikanske marked er europæiske investeringsfonde kendetegnet af deres begrænsede størrelse, hvilket betyder store omkostninger for investorer. Der findes derfor et behov for at revidere UCITS-pakken, tilpasse den til investorernes behov og sikre EU-fondenes konkurrenceevne.

De ændringer, som ordføreren foreslår, drejer sig hovedsagelig om indførelsen af nye bestemmelser vedrørende sammenlægning af fonde (så de behandles som indenlandske sammenlægninger og bevarer den skattemæssige neutralitet), indførelse af et dokument, som indeholder centrale investoroplysninger (som erstatter det enkle prospekt) og en forenkling af den eksisterende anmeldelsesprocedure gennem brug af direkte informationsudveksling mellem de regulerende myndigheder.

– Betænkning af Donata Gottardi (A6-0507/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Vi støtter betænkningen, da vi anser bæredygtige offentlige finanser for at være meget vigtigt. Vi protesterer imidlertid mod ordlyden af punkt 8, hvori det hedder, at der skal indføres en gradvis og kraftig reduktion af skattebyrden på de mellemhøje og lave lønninger og pensioner med skattefradrag, reviderede skattesatser og godtgørelser for det skattemæssige efterslæb. Vi mener ikke, at man bør beskæftige sig med disse sager på EU-plan, men at det er spørgsmål, som medlemsstaterne selv bør træffe beslutning om.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen om offentlige finanser ØMU indeholder arbejdstagerfjendske beslutninger truffet af Rådet og Kommissionen, som er beregnet på at styrke monopolers konkurrenceevne for at sikre kapitalens profit og flytte byrderne ved den dybe kapitalistiske krise over på arbejdstagernes skuldre.

De græsrodsfjendske rammer, som EU har udformet med Stabilitetspagten og Lissabonstrategien for medlemsstaterne, navnlig inden for ØMU for at udøve finanspolitik, bliver styrket.

Europa-Parlamentet forsøger ligesom Kommissionen at begrænse de centrifugale tendenser og logikken med "hver mand for sig selv" ved at opfordre til en endnu stærkere indsats for at færdiggøre det indre marked, harmonisere skatterne samt styrke konkurrencen og markedsreglerne.

Kritik af, at de store summer, der er frigivet til at løse krisen, ikke når ud til de små og mellemstore virksomheder for slet ikke at tale om arbejdstagerne, betegnes som misvisende. De forældede og fejlslagne modeller med statslig indgriben for at dække over markedets mangler er ønsketænkning og et forsøg på at desorientere arbejdstagerne ved at skabe social opbakning til et råddent system.

Den eneste løsning er, at arbejdstagerne skal kæmpe for græsrodsmagt og en græsrodsøkonomi, der kan omstyrte det kapitalistiske barbari.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er rent faktisk ret interessant, at man i betænkningen erkender, at analysen af situationen for de offentlige finanser for 2007 og den første del af 2008 "klart viser, at der er sket en ændring af de økonomiske tendenser, at der er udsigt til økonomisk afmatning og lavere vækst, og at der fortsat vil være lavere inflation og stadig større indkomstforskelle".

Men for at løse krisen tager man så grundlæggende udgangspunkt i de samme opskrifter, som førte frem til den nuværende situation, i stedet for at benytte muligheden til at foreslå ændringer af de nyliberale og monetaristiske politikker, der har bidraget til den nuværende alvorlige samfundssituation med stigende ulighed, arbejdsløshed, usikre og dårligt betalte arbejdsforhold samt fattigdom.

Man insisterer således på prisstabilitet og stabilitets- og vækstpagten, dog med en vis grad af fleksibilitet, og på Lissabonstrategien, der, som vi ved, er blevet anvendt som påskud for at fortsætte privatiseringen og fjerne ansvaret for de sociale funktioner fra staten. Denne fremgangsmåde omfatter også tanken om minimalstaten og den større effektivitet i den private sektor med henblik på at indføre accept af såkaldt løntilbageholdenhed, som rent faktisk resulterer i ringere købekraft.

Derfor stemte vi imod.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Det, jeg kan se ud af fru Gottardis betænkning om offentlige finanser, er, at hun ikke har lært noget af verdenskrisen.

Fru Gottardi bruger ord som "markant fiasko" og "utilstrækkeligt tilsyn" om det, der i virkeligheden er fejlene ved et system, som vi i årevis har fået påtvunget: med deregulering, med en ekstrem verdensomspændende fri markedsfilosofi, med en absurd finansialisering af økonomien, hvor markedet styrer og formodes at være selvregulerende. De vage og kosmetiske lappeløsninger, som man besluttede på G20 eller i Bruxelles, vil ikke føre til nogen grundlæggende ændringer af situationen. Vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved de økonomiske dogmer, som vi stadig er underlagt. Krisen har vist, at fuldstændig fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og personer ikke fører til fremgang, men til katastrofe. Den har også vist, at nationalstaten er det hensigtsmæssige og effektive niveau for beslutninger, handling og reaktion, selv om hr. Sarkozy mente, at han skulle ledsages overalt af hr. Barroso for at få folk til at tro på, at EU var nyttigt i denne situation.

I den forbindelse er ordførerens gode råd om forvaltning af offentlige finanser og hendes opfordring til overholdelse af stabilitets- og vækstpagten desværre ikke særligt nyttige.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Vi glæder os over nogle af de positive elementer i denne betænkning og navnlig anerkendelsen af behovet for at fordele skattebyrden mere retfærdigt, betydningen af offentlige udgifter og forsvarlig økonomisk forvaltning. Jeg har imidlertid stemt hverken for eller imod på grund af betænkningens fastholden af den fejlslagne Lissabonstrategi, fokus på konkurrenceevne, støtte til flexicurity og den implicitte trussel mod pensionsordningerne, offentlig sundhed og langsigtet pleje forklædt som "strukturreform".